Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse"

Transkript

1 en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Vejleder: Anja Krogsgaard Vesterager

2 Til David. Tak for din kærlighed og støtte igennem hele denne proces. Y ahí te encontré una noche en tierras desconocidas y llenaste todo con tu luz y amor caminando por la vida junto a mí

3 1 Indledning... 3 DEL I TEORI 2 Teoretisk udgangspunkt Søgningen efter oversættelsesnormer Den funktionalistiske tilgang Juridisk oversættelse Oversættelsesstrategier Oversættelsens orientering Kildesprogsorientering minimal indgriben Målsprogsorientering aktiv indgriben Diskussion af de to tilgange og deres betydning for modtageren Kombination af kilde og målsprogsorientering Globale strategier Lokale strategier Lån Lingvistisk ækvivalent Forklarende oversættelse Funktionel ækvivalent Officiel ækvivalent DEL II ANALYSE 4 Analysens formål og omfang Fokus og klassifikation af oversættelsesproblemer Kommunikationssituation og korpora Kommunikationssituation Oversættelseskorpus Sproget i spanske lovtekster Referencekorpus Sproget i danske lovtekster De anvendte værktøjer Resultater og diskussion Formelle aspekter (typografi) Store bogstaver i overskrifter Artikler vs. paragraffer Semantisk struktur Mikrotekstuel syntaks

4 6.4 Terminologi Eksisterende begreb i målkulturen Real Decreto Boletín Oficial del Estado Ikke eksisterende begreb i målkulturen Spanske lokalregeringer Navne på politiske råd Fraseologi Funktionel ækvivalent i målkulturen Personificering af forskrifter Kollokationer i titler på forskrifter Ingen funktionel ækvivalent i målkulturen En su virtud dispongo Opsamling på analysen Konklusion Resumen en español Litteraturliste Bilag 1 Oversigt over teksterne i oversættelseskorpusset Bilag 2 Oversigt over teksterne i referencekorpusset

5 1 Indledning Oversættelse er i bund og grund en form for tværkulturel kommunikation, og netop de kulturelle forskelle, der både kan gøre sig gældende i forhold til den omkringliggende verden, og hvordan den beskrives gennem sproget, spiller en stor rolle i oversættelsesprocessen. De fleste, der har arbejdet med oversættelse, er derfor også bevidste om, at det ofte er både nødvendigt og hensigtsmæssigt at foretage visse tilpasninger af kildeteksten i forbindelse med oversættelse fra et sprog til et andet for at tage højde for de generelle strukturelle forskelle mellem sprogene samt den nye målgruppes forventninger og forudsætninger, der ofte vil være anderledes end for kildetekstens oprindelige modtagere (Nord, 1997:35). Men hvor meget kan man ændre og stadig leve op til sine forpligtelser som oversætter om at levere en loyal gengivelse af kildetekstens budskab? Og hvor meget bør man ændre af hensyn til kommunikationssituationen og modtagerne for at sikre kommunikationens vellykkethed? Eller med andre ord: skal oversættelsen først og fremmest orienteres mod kildeteksten og kildesprogets konventioner eller mod modtageren og målsprogets konventioner? Det er et af de centrale spørgsmål inden for oversættelsesteorien, som teoretikere i tidens løb har formuleret mange forskellige hypoteser og anbefalinger omkring. Inden for juridisk oversættelse har dette aspekt også været genstand for stor diskussion, da denne type oversættelse ofte ses som et eksempel på en situation, hvor man som oversætter er forpligtet til at gengive kildeteksten så præcist som muligt og ikke må gå ind og fortolke teksten. Så kan man her også tillade sig for eksempel at tilføje noget, der ikke stod i kildeteksten, eller ændre - 3 -

6 måden, noget er skrevet på? Eller bør man altid tilstræbe en mere tekstnær oversættelse? Som ved mange andre aspekter i forbindelse med oversættelse er der forskellige opfattelser af oversætterens rolle, og hvilke strategier det er mest hensigtsmæssigt at anlægge i forskellige situationer, men på trods af de mange teoretiske diskussioner er der stadig kun blevet lavet et begrænset antal empiriske undersøgelser af, hvad professionelle oversættere gør i praksis. Mange af de eksisterende undersøgelser har også primært koncentreret sig om andre typer oversættelse som f.eks. skønlitteratur (Baker, 1999) og undertekster (Pedersen, 2007b), der ikke uden videre kan sammenlignes med de problemstillinger, der gør sig gældende i forbindelse med juridisk oversættelse. Derfor har ét af hovedformålene med dette speciale været at bidrage med en empirisk funderet analyse af, hvilke løsninger professionelle oversættere anvender i praksis i en konkret kommunikationssituation, og holde resultaterne op imod de forskellige teoretiske synspunkter på området. Derudover har mit valg af emne været motiveret af en personlig interesse for korpuslingvistisk og anvendelsen af korpusværktøjer i forbindelse med oversættelse, både som et hjælpemiddel i forbindelse med det praktiske oversættelsesarbejde samt som i dette tilfælde som et værktøj til at kunne analysere et større antal oversættelser end det ellers ville have været muligt for på den måde lettere at kunne identificere mulige tendenser med hensyn til de valgte løsninger og strategier. Helt konkret vil jeg tage udgangspunkt i et oversættelseskorpus 1 bestående af 40 spanske lovtekster fra EUʹs TRIS 1 Inden for korpuslingvistikken kaldes denne type korpus for et "parallelkorpus" (Bowker & Pearson, 2002:11), men da dette speciale hovedsageligt tager udgangspunkt i oversættelsesteorien har jeg valgt at bruge betegnelsen "oversættelseskorpus" for at undgå at skabe forvirring, da betegnelsen "paralleltekster" inden for oversættelsesteorien som regel bruges om sammenlignelige originaltekster på de to involverede sprog

7 database 2 og deres oversættelse til dansk og undersøge håndteringen af forskellige oversættelsesproblemer for at efterprøve, om det er muligt at påvise nogle tendenser i forhold til valget af strategier. Teksterne i korpusset, der alene er oversat til informationsformål, består af udkast til spanske forskrifter og deres danske oversættelser, så jeg vil i dette speciale kun beskæftige mig med oversættelse mellem spansk og dansk. Jeg mener dog alligevel, at resultaterne vil være interessante for oversættere og teoretikere, der arbejder med andre sprogkombinationer, da den grundliggende problemstilling er den samme, uanset hvilke sprog man arbejder med. Udover oversættelseskorpusset vil jeg bruge et referencekorpus i form af et monolingvalt korpus med autentiske lovtekster på målsproget (i dette tilfælde dansk) til at undersøge, i hvor høj grad oversætterne har forsøgt at tilpasse teksten til den sprogbrug, man finder i sammenlignelige tekster i målkulturen. Ved hjælp af de korpusbaserede undersøgelser og en diskussion af teorien på området vil jeg således forsøge at besvare følgende spørgsmål: 1. Er det muligt at identificere nogle tendenser for, hvornår de leksikalske valg i en juridisk oversættelse er kildesprogsorienterede eller målsprogsorienterede i en konkret kommunikationssituation? 2. I hvor høj grad er de løsninger, som professionelle oversættere vælger i praksis i overensstemmelse med den eksisterende oversættelsesteori inden for juridisk oversættelse? Jeg vil i denne forbindelse tage udgangspunkt i Tourys (1995) deskriptive normbegreb og forsøge at rekonstruere de operationelle oversættelsesnormer, 2 Se afsnit 5 for en nærmere beskrivelse af teksterne i databasen

8 der har ligget til grund for valget af enten en kilde eller målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, hvis der altså kan siges at være nogle normer 3. Med operationelle normer menes der her den regelmæssige adfærd, som styrer de konkrete leksikalske valg, der foretages i en bestemt situation ved oversættelse fra ét sprog til et andet (Toury, 1995:58). Toury (1995:77 81) påpeger, at man i forbindelse med en analyse af denne type med fordel kan fokusere på det det, han kalder coupled pairs, som er løsninger på et bestemt oversættelsesproblem, der sammenholdes med den del i oversættelsen, der kan siges at udgøre det modsvarende problem. Disse oversættelsespar kan så ses som en indikator for de anvendte oversættelsesstrategier og er et godt udgangspunkt for en mere tilbundsgående analyse. På grund af korpussets størrelse ligger det dog uden for dette speciales rammer at analysere oversættelserne i deres helhed, så jeg har derfor valgt at fokusere på nogle specifikke problemstillinger på tværs af de 40 tekster i oversættelseskorpusset for at undersøge, om det er muligt at identificere nogle tendenser i forbindelse med oversætternes valg af lokale strategier. Nærmere bestemt vil jeg fokusere på tekstuelle elementer eller referencer, der kan betegnes som pragmatiske eller konventionsrelaterede problemstillinger i henhold til Nords (2005: ) klassifikation af oversættelsesproblemer. Kort fortalt omfatter den første kategori problemer, der opstår som følge af selve oversættelsessituationen og det, at kildeteksten hidrører fra én bestemt sammenhæng, mens den oversatte måltekst skal anvendes i en anden. Den anden kategori omfatter problemer, der opstår som følge af forskellene på vaner, normer og konventioner i de to involverede kulturer. De elementer, jeg har valgt at undersøge, vedrører således både terminologi og fraseologi samt formelle aspekter som brugen af særlig typografi 3 Det skal understreges, at jeg i dette speciale benytter betegnelserne "kildesprogsorientering" og "målsprogsorientering" om de lokale oversættelsesstrategier, der er afspejlet ved valget af konkrete målsprogsudtryk på ord- og sætningsniveau, selvom andre teoretikere bruger disse eller lignende betegnelser om valget af global oversættelsesstrategi på et mere abstrakt plan. Dette aspekt behandles yderligere i afsnit

9 og lovteksternes formelle systematik, og mit håb har været, at jeg ved at inddrage flere forskellige aspekter kunne give et mere komplet billede af problemstillingerne i forbindelse med juridisk oversættelse, selvom det uvægerligt også har betydet, at jeg ikke har kunnet gå så meget i dybden med hvert enkelt aspekt. Jeg har desuden ønsket at sætte fokus på, at oversættelsesstrategier i forbindelse med juridisk oversættelse handler om andet og mere end terminologi, som ellers har været fokuspunktet for en stor del af forskningen på dette område. Med en funktionalistisk tilgang som overordnet oversættelsesteoretisk ramme vil jeg diskutere resultaterne af den empiriske undersøgelse og holde dem op imod den eksisterende teori inden for juridisk oversættelse. I denne forbindelse har jeg valgt at inddrage Monzós (2008) skema over strategiske beslutninger inden for juridisk oversættelse, som jeg vil anvende som en slags hypotese for undersøgelsen. Til at klassificere de anvendte strategier har jeg brugt Biels (2009) taksonomi over de primære oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse supplere med nogle enkelte elementer fra Schjoldagers (2008) mere generelle taksonomi og Pedersens (2007a; 2007b) taksonomi over kilde og målsprogsorienterede strategier til oversættelse af ekstralingvistiske kulturelle referencer. Da jeg har valgt at fokusere på den teoretiske diskussion og analysen af de anvendte strategier i oversættelseskorpusset, indeholder specialet kun en kort præsentation af genren og de anvendte værktøjer, selvom disse aspekter med fordel kunne have været uddybet mere. I denne forbindelse skal det understreges, at formålet med analysen ikke har været at vurdere oversættelsernes generelle kvalitet eller at komme med anbefalinger eller løsninger på, hvordan oversættelsesopgaver af denne type bør løses, men snarere at undersøge og diskutere de anvendte strategier i - 7 -

10 henhold til teorien på området. Resultaterne af analysen vil også kun kunne sige noget om eventuelle tendenser i den konkrete kontekst, teksterne er taget fra, og skal ikke betragtes som generaliseringer i forhold til juridisk oversættelse generelt. Selvom dette speciale tager udgangspunkt i en specifik kommunikationssituation i forbindelse med juridisk oversættelse, mener jeg godt, at en stor del af diskussionen om kilde og målsprogsorientering kan være interessant i forbindelse med oversættelse inden for fagområder. Derudover kan andre måske blive inspirerede til at bruge en lignende metode til at lave empiriske undersøgelser med andre eller lignende formål. Endelig skal det bemærkes, at der i oversættelsesteorien ofte bruges forskellige betegnelser for strategier, der dækker mere eller mindre det samme. Derfor har jeg flere steder i specialet valgt at bruge den samme betegnelse for et bestemt fænomen for at undgå at skabe forvirring og så tilføjet den betegnelse, den pågældende forfatter selv bruger, i en fodnote. Dette gælder især for forskellige forfatteres betegnelser for lokale oversættelsesstrategier. Specialet er delt op i en teoridel og en analysedel. Afsnit 2 indeholder således en kort introduktion til mit teoretiske udgangspunkt, mens afsnit 3 handler om oversættelsesstrategier og opsummerer diskussionen om kilde og målsprogsorientering i forbindelse med juridisk oversættelse. I specialets anden del beskrives analysens formål og omfang i afsnit 4, og afsnit 5 giver en kort introduktion til kommunikationssituationen og de anvendte korpora. I afsnit 6 præsenteres analysens resultater, som diskuteres og holdes - 8 -

11 op mod teorien på området. Endelig indeholder afsnit 7 afhandlingens konklusion efterfulgt af et resumé på spansk. 2 Teoretisk udgangspunkt Selvom oversættelse som fænomen har eksisteret i flere tusinde år, begyndte oversættelsesteorien først at tage form som en selvstændig akademisk disciplin i 1970ʹerne (Schjoldager et al., 2008:133). Generelt har der været en udvikling fra en lingvistisk orienteret tilgang, der først og fremmest så oversættelse som omkodning af tekst fra et sprog til et andet til et mere dynamisk syn på processen med fokus på oversættelsernes formål og funktion i en bestemt kultur og kommunikativ sammenhæng (Schäffner & Wiesemann, 2001:4 6). Både den deskriptive oversættelsesforskning og den funktionalistiske tilgang til oversættelse er eksempler på denne udvikling, og jeg vil bruge elementer fra begge retninger som det teoretiske udgangspunkt for dette speciale. 2.1 Søgningen efter oversættelsesnormer Som nævnt i indledningen er et af hovedformålene med dette speciale at forsøge at rekonstruere de underliggende normer, der gør sig gældende i juridisk oversættelse, her eksemplificeret ved oversættelse af nationale lovtekster i forbindelse med EUʹs informationsprocedure for tekniske forskrifter. Normbegrebet blev introduceret i slutningen af 1970ʹerne af Gideon Toury, der er en af de centrale teoretikere inden for den deskriptive oversættelsesforskning (på engelsk Descriptive Translation Studies eller DTS). Denne retning er karakteriseret ved at anlægge en deskriptiv tilgang baseret på empiriske - 9 -

12 undersøgelser af konkret oversættelsespraksis frem for at komme med præskriptive anbefalinger (Schjoldager et al., 2008:145). Toury gør op med det traditionelle ækvivalensbegreb og anser ækvivalensen mellem en kildetekst og dens oversættelse som noget, der er givet på forhånd: the question to be asked in actual study of translations (especially in the comparative analysis of ST and TT 4 ) is not whether the two texts are equivalent (from a certain aspect), but what type and degree of translation equivalence they reveal. (Toury, 1980, citeret i Kenny, 2008) Ifølge Toury (1995:61) er det således oversættelsesnormer, der afgør både typen og graden af den ækvivalens, der kommer til udtryk i oversatte tekster. Ved oversættelsesnormer forstås her de regelmæssigheder, der blandt andet er afspejlet i valget af strategier, og som kan identificeres ved at undersøge et korpus af autentiske oversættelser (Baker, 2008: ). I denne sammenhæng skal normer således ikke forstås som regler for, hvordan noget skal gøres, men snarere som noget der beskriver, hvilke løsninger oversættere faktisk bruger i praksis. Dette er også i tråd med, hvordan f.eks. Chesterman (1997:3) bruger dette begreb, idet han også understreger, at hans tilgang til normer er deskriptiv frem for præskriptiv. Toury (1995:65) ser derfor søgningen efter normer som en form for deskriptiv analyse, men påpeger, at normerne ikke kan observeres direkte. Det, der kan observeres, er snarere produkterne af normstyret adfærd. De bagvedliggende oversættelsesnormer kan derfor kun afdækkes ved hjælp af tekstuelle kilder i form af oversatte tekster samt ekstratekstuelle kilder i form af generel 4 ST er en forkortelse for source text (den engelske betegnelse for kildetekst), og TT henviser til target text (måltekst)

13 oversættelsesteori og udsagn fra oversættere, opdragsgivere og andre aktører, der er involveret i oversættelsesprocessen. Toury anser dog de oversatte tekster for at være den vigtigste kilde, da udsagn fra både teoretikere og parter i oversættelsesprocessen kan være forudindtagede og er ʺbiprodukterʺ af den normstyrede adfærd. Toury (1995:56 60) opererer med tre typer normer: præliminære normer (preliminary norms), indledende normer (initial norms) og operationelle normer (operational norms). Præliminære normer omhandler eksistensen af en eventuel oversættelsespolitik, f.eks. en politik for hvilke tekster, der skal oversættes, og om oversættelsen laves direkte fra den originale kildetekst eller via et andet sprog. Den indledende norm handler om, hvorvidt den oversatte tekst primært skal være orienteret mod de gældende normer for kildeteksten og kildesproget eller de gældende normer i målkulturen og målsproget, mens de operationelle normer afspejles af de konkrete beslutninger, der tages i løbet af selve oversættelsesprocessen. Den præliminære norm ses således som et grundlæggende valg, der tages forud for oversættelsen. Toury inddeler de operationelle normer i yderligere to underkategorier, der handler om henholdsvis oversættelsens makrostrukturer og tekstens fuldstændighed (matricial norms) samt de tekstlingvistiske valg (textual linguistic norms). Jeg vil dog ikke gå yderligere ind i denne opdeling i dette speciale. I henhold til den generelle skelnen mellem globale og lokale oversættelsesstrategier (se afsnit 3) kan man således sige, at den indledende norm afspejler den globale oversættelsesstrategi, mens de operationelle normer svarer til de lokale oversættelsesstrategier. I dette speciale vil jeg primært fokusere på de lokale oversættelsesstrategier og dermed de operationelle

14 normer, der kommer til udtryk ved oversættelsen af visse elementer i de analyserede lovtekster. Der er flere teoretikere, der foretrækker at tale om ʺkonventionerʺ frem for normerʺ, da ʺnormerʺ normalt forbindes med regler, som kan medføre sanktioner, hvis de ikke følges, hvorimod ʺkonventionerʺ blot beskriver tendenser, der ikke er bindende (Nord, 1997:58; Schäffner, 1999:4). Jeg vil ikke gå nærmere ind i denne diskussion, men blot understrege, at jeg i dette speciale bruger begrebet ʺnormerʺ om deskriptive normer for, hvad oversættere gør i praksis. Chesterman (1997:64ff) bygger videre på Tourys normbegreb og opererer med to kategorier af normer, nemlig produktnormer (også kaldet forventningsnormer) og procesnormer (også kaldet professionelle normer). Produktnormer er påvirket af faktorer så som oversættelsestraditionen i målkulturen, genre og diskurskonventionerne for den samme genre i målkulturen samt økonomiske og ideologiske betragtninger (Munday, 2001:118). Grunden til, at de også kaldes forventningsnormer, er, at fokusset er på læsernes forventninger til oversættelsen. Schjoldager (2008:123) påpeger, at alle tekstforfattere bør være opmærksomme på disse normer, og at de måske kan gælde i særlig grad for oversættere. Chesterman (1997:65) understeger endvidere, at produktnormer gør det muligt at vurdere oversættelsers kvalitet baseret på læsernes opfattelse af, hvad der er hensigtsmæssigt eller passende inden for en given teksttype. Procesnormer er på den anden side normer, der styrer selve oversættelsesprocessen. Ifølge Chesterman (1997:67 69) afhænger disse af produktnormerne og afspejler etiske, sociale og lingvistiske normer, hvor især

15 de to sidste er interessante i denne sammenhæng, da de sociale normer (som Chesterman kalder kommunikationsnormen) har at gøre med oversætterens ansvar for kommunikationens vellykkethed, mens de lingvistiske normer (som Chesterman kalder relationsnormen) regulerer forholdet mellem kildeteksten og målteksten og dermed også kan ses som styrende for oversætterens valg af lokale strategier. Alle oversættelser skal derfor ses som et resultat af disse forskellige typer normer, hvilket er udgangspunktet for analysen i afsnit Den funktionalistiske tilgang Mens normbegrebet fra den deskriptive oversættelsesforskning vil blive brugt som et slags fikspunkt for analysen, vil jeg bruge den funktionalistiske tilgang til oversættelse som en overordnet teoretisk ramme for diskussionen af de anvendte oversættelsesstrategier i korpusmaterialet. Funktionalismen har vundet stort indpas i oversættelsesteorien inden for de sidste årtier og er karakteriseret ved at se oversættelse som en kommunikativ handling med oversættelsens funktion som den afgørende faktor ved valget af oversættelsesstrategi. Ifølge den funktionalistiske oversættelsesteori er det således hverken kildeteksten eller afsenderens hensigt med den, der er afgørende for oversættelsens udformning, men snarere måltekstens funktion i den konkrete sammenhæng, den skal anvendes i (Schäffner, 2008: ). Det betyder, at den samme tekst kan oversættes på flere forskellige måder, afhængigt af hvilket formål den oversatte tekst skal opfylde, og hvem den henvender sig til, og det er ikke kun på tekstniveau, at denne betragtning gør sig gældende. Helt nede på ordplan er det også et ords funktion i en specifik sammenhæng, der afgør, hvordan det bedst oversættes, og i hvilken grad den kulturelle betydning eventuelt skal ekspliciteres (Hönig, 1998:11)

16 Vermeers skoposteori er en af grundstenene inden for funktionalismen, hvor det græske ord ʺskoposʺ bruges som en teknisk term for en oversættelses formål (Vermeer, 1989/2000). En oversættelses skopos kan således enten være at tilpasse den til målkulturen eller at afspejle kildekulturen så vidt muligt, og dermed bliver oversætteren en aktiv aktør i kommunikationsprocessen, der både har ansvar for kommunikationens vellykkethed og frihed til at ændre på det lingvistiske indhold i kildeteksten af hensyn til modtagerne og den nye kommunikationssituation, oversættelsen skal indgå i. Som et supplement til skoposteorien introducerer Nord (1997: ; 2005:31 34) desuden loyalitetsbegrebet, der understreger det ansvar, oversætteren har over for de andre parter i oversættelsesprocessen og dermed både over for kildetekstens afsender og måltekstens modtagere. Det er dog alene en moralsk forpligtelse og skal ikke forveksles med forholdet mellem kildeteksten og målteksten (Schjoldager et al., 2008:159). Hönig (1998:14) opsummerer forskellene mellem funktionalistiske og ikkefunktionalistiske tilgange til oversættelse, der typisk er lingvistisk orienterede, med den følgende oversigt (egen oversættelse):

17 FUNKTIONALISTISK Er loyal mod kunden Skal være synlig Måltekstorienteret Kommunikativ acceptabilitet Psyko og sociolingvistik, tekstlingvistik (understøttelse af beslutningstagning) Bygger broer Oversætteren Oversættelsesprocessen bør være Formålet med oversættelsen er Oversættelsesværktøjerne hentes fra Analogi IKKE FUNKTIONALISTISK Er tro mod forfatteren Bør være usynlig Kildetekstorienteret Lingvistisk ækvivalens Kontrastiv lingvistik, leksikal semantik (anvendelse af regler) Krydser floder Figur 1. Forskellene mellem funktionalistiske og ikke funktionalistiske tilgange til oversættelse. Selvom den funktionalistiske tilgang har haft stor indflydelse på udviklingen inden for oversættelsesteorien, har især skoposteorien også været meget omdiskuteret 5. Et af kritikpunkterne har for eksempel været, at skoposteorien ikke respekterer kildeteksten og blot ser den som et ʺinformationstilbudʺ, men Schäffner (2001) fastholder, at skoposteorien alene understreger, at kildetekstens udformning ikke er det eneste, der har betydning for oversættelsen, og at oversætteren er nødt til at se kildeteksten som en tekst forankret i en situation i kildekulturen for at kunne vælge de mest hensigtsmæssige oversættelsesstrategier i henhold til oversættelsens skopos, der også omfatter den situation, oversættelsen skal bruges i, samt modtagerens viden og forventninger. 5 Se Nord (1997: ) for en diskussion af de væsentligste kritikpunkter

18 I forbindelse med juridisk oversættelse har Madsen (1997) kritiseret skoposteorien for at se oversættelsens funktion som det afgørende parameter for valg af oversættelsesstrategi, da hun mener, at det i juridiske sammenhænge først og fremmest bør afhænge af, hvilken retsorden der er gældende for oversættelsen. Sarcevic (1997:18 19) rejser en lignende kritik, men jeg mener ikke, det er nogen reel modsætning, da den gældende retsorden kan ses som en del af kommunikationssituationen, hvilket Madsen også selv påpeger (Madsen, 1997:20), og ifølge skoposteorien afhænger en oversættelses skopos jo netop af den konkrete kommunikationssituation. Mange teoretikere ser juridisk oversættelse som en særlig form for oversættelse (se afsnit 2.3) og har derfor været kritiske over for påstanden om, at skoposteorien og den funktionalistiske tilgang skulle kunne anvendes ved alle typer oversættelser og dermed også juridisk oversættelse. Kritikken har primært handlet om den modtagerorientering, der kendetegner funktionalismen, da den betragtes som uacceptabel i forbindelse med juridisk sprog, hvor kildeteksten traditionelt er blevet betragtet som ʺhelligʺ (Garzone, 2000:1 2). I sin artikel om funktionalismens anvendelighed i forbindelse med juridisk oversættelse påpeger Garzone (2000) dog, at en juridisk oversætter stadig kan vælge mellem flere forskellige strategiske løsninger på et problem, og at en tekstnær oversættelse langt fra er den eneste mulighed. Hun argumenterer derfor for, at oversætteren hovedsageligt bør lade funktionelle betragtninger afgøre valget af strategi både med hensyn til en overordnet strategi, valg af sætningsstruktur og terminologi. Det er således først og fremmest oversættelsens funktion, der sammen med kildetekstens natur afgør, hvilken grad af ækvivalens der bør tilstræbes i oversættelsen

19 I tråd med Garzones argumentation mener jeg også, at den funktionalistiske tilgang er yderst anvendelig i forbindelse med juridisk oversættelse ligesom for alle andre typer oversættelse netop fordi den er fleksibel og tager hensyn til pragmatiske og ekstratekstuelle faktorer som tid, sted og formål. Inden for funktionalismen betragtes oversætteren desuden som en ʺekspertʺ, der fungerer som tekstproducent i målkulturen og er ansvarlig for oversættelsens vellykkethed i overensstemmelse med det konkrete skopos (Nord, 2005; Vermeer, 1989/2000). Dermed understreges det, at oversætteren kan tage selvstændige beslutninger i forhold til måltekstens udformning både hvad angår formen og indholdet og efter min mening er netop dette perspektiv nyttigt som en forklaringsramme, når man diskuterer valget af oversættelsesstrategier i en bestemt sammenhæng også i forbindelse med juridisk oversættelse. Det skal dog samtidig siges, at funktionalismen ikke giver nogen færdige løsninger på konkrete oversættelsesproblemer, men alene kan betragtes som en slags overordnet retningslinje for oversætterens beslutningstagning. 2.3 Juridisk oversættelse Jeg har i dette speciale valgt at fokusere på oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse, som nogle teoretikere har betegnet som ʺden ultimative lingvistiske udfordringʺ, der kombinerer den opfindsomhed, der kendetegner skønlitterær oversættelse med den terminologiske præcision, der kræves i teknisk oversættelse (Harvey, 2002:177). Mange opfatter juridisk oversættelse som en kompleks form for oversættelse, der kræver særlige kompetencer fra oversætterens side, men hvad er det, der gør juridisk oversættelse til noget særligt? Og er denne disciplin så meget anderledes end andre typer fagsproglig oversættelse?

20 Én af de ting, der kendetegner juridisk oversættelse, er, at jura er en kulturbunden disciplin i modsætning til fag som f.eks. teknologi, medicin og biologi, der er præget af universelle vidensstrukturer. Dette giver sig til udtryk ved, at der ofte er uoverensstemmelse mellem begreber fra forskellige retssystemer, hvilket betyder, at der i oversættelsessituationer ofte vil være flere kulturspecifikke elementer end universelle (Biel, 2008:22 23; Biel, 2010:9). Cao (2007:23ff) betegner dette som den primære udfordring i forbindelse med juridisk oversættelse, men sproglige og kulturelle forskelle er også faktorer, der er vigtige at tage højde for ved oversættelsen af juridiske tekster. Blandt de teoretikere, der beskæftiger sig specifikt med dette område, er der bred enighed om, at man for at kunne producere en vellykket juridisk oversættelse både skal have faktuel viden om faget og kendskab til de sproglige karakteristika, der kendetegner forskellige juridiske teksttyper på de sprog, man arbejder med (Borja Albi, 2007; Cao, 2007:37; Faber et al., 1997:7). Til gengæld er der mange forskellige holdninger til, hvilke konkrete oversættelsesstrategier der bør anvendes, ligesom der heller ikke er nogen konsensus, hvad angår en teoretisk tilgang til feltet (Sarcevic, 1997:2). Nogle teoretikere mener, at generel oversættelsesteori også kan bruges i forbindelse med juridisk oversættelse, mens andre argumenterer for, at juridisk oversættelse er en særlig form for oversættelse, der kræver en særlig tilgang (Sarcevic, 2000:1). Efter min opfattelse er alle former for oversættelse præget af udfordringer og begrænsninger, der er særlige for den type oversættelse, men omvendt er der også mange problemstillinger, der går igen, uanset om der er tale om oversættelse af en lovtekst, produktbeskrivelse, økonomisk rapport eller markedsføringsmateriale. Selvom det er vigtigt at være opmærksom på forskellene, mener jeg ikke, man skal se bort fra teoretiske betragtninger, der er affødt af andre sammenhænge, og jeg har derfor også inddraget nogle mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

At arbejde som translatør

At arbejde som translatør At arbejde som translatør - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesprocessen i teorien og praksis Marie Lundø Pedersen Cand.ling.merc. Engelsk Translatør/tolk 1. september 2009 Antal

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse Copenhagen Business School CLM Engelsk og Translatør & Tolk Speciale om Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse - en kvalitativ undersøgelse af brugen af de to oversættelsesstrategier i

Læs mere

Produktresuméer på engelsk og dansk

Produktresuméer på engelsk og dansk Produktresuméer på engelsk og dansk - En undersøgelse af oversættelsen af medicinsk fagsprog i produktresuméer Sarah Helene Larsen Cand. ling.merc. (engelsk) tolk og translatør Institut for Erhvervskommunikation,

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder:

Læs mere

Oversættelse af EU-dokumenter

Oversættelse af EU-dokumenter Oversættelse af EU-dokumenter - en undersøgelse af retningslinjer for oversættelse inden for Den Europæiske Union SPECIALE Tina Thorsø Yde Sørensen Handelshøjskolen i Århus Cand.ling.merc.-studiet i spansk

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser

En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser - herunder indvirkningen af deres ekspertviden og tildelte makrostrategi Lena Nørgård Madsen Cand.ling.merc Tolk og translatør (engelsk)

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Harry Potter. og oversætterens univers

Harry Potter. og oversætterens univers Harry Potter og oversætterens univers En skoposteoretisk analyse af Hanna Lützens oversættelse Harry Potter og fønixordenen med fokus på proprier og opfundne ord Specialeskriver: Caroline B. van der Plas

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Er Ringenes Herre en god oversættelse? En lingvistisk oversættelseskritik

Er Ringenes Herre en god oversættelse? En lingvistisk oversættelseskritik Er Ringenes Herre en god oversættelse? En lingvistisk oversættelseskritik Kandidatafhandling af Trine Hein Phan fra Copenhagen Business School Vejleder: Arnt Lykke Jakobsen, ISV Afleveret 2. juni 2009

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3 1.1 Om oversatte tekster... 3 1.2 Problemfelt... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3 1.1 Om oversatte tekster... 3 1.2 Problemfelt... 4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Om oversatte tekster... 3 1.2 Problemfelt... 4 2. Metode... 6 2.1 Fremgangsmåde... 6 2.2 Holmes oversigt over oversættelsesstudier... 8 2.3 Holmes oversigt i

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling

Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling Anne Schjoldager 283 Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling Kapitel 1. Indledning Til trods for at simultantolkning nu

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk

Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk Speciale Cand.ling.merc. Engelsk Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk - Et forslag til en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk, eksemplificeret ved den danske

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold En diskussion af ækvivalens og strategier for juridisk oversættelse på baggrund af en terminologisk undersøgelse af udvalgte termer inden for virksomhedspant

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Business and Social Sciences Aarhus Universitet 01-08-2014

Business and Social Sciences Aarhus Universitet 01-08-2014 2014 Kildesprogsorientering vs. målsprogsorientering i en dom oversat fra dansk til spansk En kvalitativ undersøgelse af tilbøjeligheden til at anvende målsprogsorienterede oversættelsesstrategier i juridisk

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Årsplan engelsk 2017/ CU

Årsplan engelsk 2017/ CU Årsplan engelsk 2017/2018 - CU Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Det er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser

Det er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser 4. december 2014 11/030104 LPED Høringsskema Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere