Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse"

Transkript

1 en korpusbaseret analyse af kilde og målsprogsorientering i oversatte lovtekster Af Mette Melchior Juni 2011 Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Vejleder: Anja Krogsgaard Vesterager

2 Til David. Tak for din kærlighed og støtte igennem hele denne proces. Y ahí te encontré una noche en tierras desconocidas y llenaste todo con tu luz y amor caminando por la vida junto a mí

3 1 Indledning... 3 DEL I TEORI 2 Teoretisk udgangspunkt Søgningen efter oversættelsesnormer Den funktionalistiske tilgang Juridisk oversættelse Oversættelsesstrategier Oversættelsens orientering Kildesprogsorientering minimal indgriben Målsprogsorientering aktiv indgriben Diskussion af de to tilgange og deres betydning for modtageren Kombination af kilde og målsprogsorientering Globale strategier Lokale strategier Lån Lingvistisk ækvivalent Forklarende oversættelse Funktionel ækvivalent Officiel ækvivalent DEL II ANALYSE 4 Analysens formål og omfang Fokus og klassifikation af oversættelsesproblemer Kommunikationssituation og korpora Kommunikationssituation Oversættelseskorpus Sproget i spanske lovtekster Referencekorpus Sproget i danske lovtekster De anvendte værktøjer Resultater og diskussion Formelle aspekter (typografi) Store bogstaver i overskrifter Artikler vs. paragraffer Semantisk struktur Mikrotekstuel syntaks

4 6.4 Terminologi Eksisterende begreb i målkulturen Real Decreto Boletín Oficial del Estado Ikke eksisterende begreb i målkulturen Spanske lokalregeringer Navne på politiske råd Fraseologi Funktionel ækvivalent i målkulturen Personificering af forskrifter Kollokationer i titler på forskrifter Ingen funktionel ækvivalent i målkulturen En su virtud dispongo Opsamling på analysen Konklusion Resumen en español Litteraturliste Bilag 1 Oversigt over teksterne i oversættelseskorpusset Bilag 2 Oversigt over teksterne i referencekorpusset

5 1 Indledning Oversættelse er i bund og grund en form for tværkulturel kommunikation, og netop de kulturelle forskelle, der både kan gøre sig gældende i forhold til den omkringliggende verden, og hvordan den beskrives gennem sproget, spiller en stor rolle i oversættelsesprocessen. De fleste, der har arbejdet med oversættelse, er derfor også bevidste om, at det ofte er både nødvendigt og hensigtsmæssigt at foretage visse tilpasninger af kildeteksten i forbindelse med oversættelse fra et sprog til et andet for at tage højde for de generelle strukturelle forskelle mellem sprogene samt den nye målgruppes forventninger og forudsætninger, der ofte vil være anderledes end for kildetekstens oprindelige modtagere (Nord, 1997:35). Men hvor meget kan man ændre og stadig leve op til sine forpligtelser som oversætter om at levere en loyal gengivelse af kildetekstens budskab? Og hvor meget bør man ændre af hensyn til kommunikationssituationen og modtagerne for at sikre kommunikationens vellykkethed? Eller med andre ord: skal oversættelsen først og fremmest orienteres mod kildeteksten og kildesprogets konventioner eller mod modtageren og målsprogets konventioner? Det er et af de centrale spørgsmål inden for oversættelsesteorien, som teoretikere i tidens løb har formuleret mange forskellige hypoteser og anbefalinger omkring. Inden for juridisk oversættelse har dette aspekt også været genstand for stor diskussion, da denne type oversættelse ofte ses som et eksempel på en situation, hvor man som oversætter er forpligtet til at gengive kildeteksten så præcist som muligt og ikke må gå ind og fortolke teksten. Så kan man her også tillade sig for eksempel at tilføje noget, der ikke stod i kildeteksten, eller ændre - 3 -

6 måden, noget er skrevet på? Eller bør man altid tilstræbe en mere tekstnær oversættelse? Som ved mange andre aspekter i forbindelse med oversættelse er der forskellige opfattelser af oversætterens rolle, og hvilke strategier det er mest hensigtsmæssigt at anlægge i forskellige situationer, men på trods af de mange teoretiske diskussioner er der stadig kun blevet lavet et begrænset antal empiriske undersøgelser af, hvad professionelle oversættere gør i praksis. Mange af de eksisterende undersøgelser har også primært koncentreret sig om andre typer oversættelse som f.eks. skønlitteratur (Baker, 1999) og undertekster (Pedersen, 2007b), der ikke uden videre kan sammenlignes med de problemstillinger, der gør sig gældende i forbindelse med juridisk oversættelse. Derfor har ét af hovedformålene med dette speciale været at bidrage med en empirisk funderet analyse af, hvilke løsninger professionelle oversættere anvender i praksis i en konkret kommunikationssituation, og holde resultaterne op imod de forskellige teoretiske synspunkter på området. Derudover har mit valg af emne været motiveret af en personlig interesse for korpuslingvistisk og anvendelsen af korpusværktøjer i forbindelse med oversættelse, både som et hjælpemiddel i forbindelse med det praktiske oversættelsesarbejde samt som i dette tilfælde som et værktøj til at kunne analysere et større antal oversættelser end det ellers ville have været muligt for på den måde lettere at kunne identificere mulige tendenser med hensyn til de valgte løsninger og strategier. Helt konkret vil jeg tage udgangspunkt i et oversættelseskorpus 1 bestående af 40 spanske lovtekster fra EUʹs TRIS 1 Inden for korpuslingvistikken kaldes denne type korpus for et "parallelkorpus" (Bowker & Pearson, 2002:11), men da dette speciale hovedsageligt tager udgangspunkt i oversættelsesteorien har jeg valgt at bruge betegnelsen "oversættelseskorpus" for at undgå at skabe forvirring, da betegnelsen "paralleltekster" inden for oversættelsesteorien som regel bruges om sammenlignelige originaltekster på de to involverede sprog

7 database 2 og deres oversættelse til dansk og undersøge håndteringen af forskellige oversættelsesproblemer for at efterprøve, om det er muligt at påvise nogle tendenser i forhold til valget af strategier. Teksterne i korpusset, der alene er oversat til informationsformål, består af udkast til spanske forskrifter og deres danske oversættelser, så jeg vil i dette speciale kun beskæftige mig med oversættelse mellem spansk og dansk. Jeg mener dog alligevel, at resultaterne vil være interessante for oversættere og teoretikere, der arbejder med andre sprogkombinationer, da den grundliggende problemstilling er den samme, uanset hvilke sprog man arbejder med. Udover oversættelseskorpusset vil jeg bruge et referencekorpus i form af et monolingvalt korpus med autentiske lovtekster på målsproget (i dette tilfælde dansk) til at undersøge, i hvor høj grad oversætterne har forsøgt at tilpasse teksten til den sprogbrug, man finder i sammenlignelige tekster i målkulturen. Ved hjælp af de korpusbaserede undersøgelser og en diskussion af teorien på området vil jeg således forsøge at besvare følgende spørgsmål: 1. Er det muligt at identificere nogle tendenser for, hvornår de leksikalske valg i en juridisk oversættelse er kildesprogsorienterede eller målsprogsorienterede i en konkret kommunikationssituation? 2. I hvor høj grad er de løsninger, som professionelle oversættere vælger i praksis i overensstemmelse med den eksisterende oversættelsesteori inden for juridisk oversættelse? Jeg vil i denne forbindelse tage udgangspunkt i Tourys (1995) deskriptive normbegreb og forsøge at rekonstruere de operationelle oversættelsesnormer, 2 Se afsnit 5 for en nærmere beskrivelse af teksterne i databasen

8 der har ligget til grund for valget af enten en kilde eller målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, hvis der altså kan siges at være nogle normer 3. Med operationelle normer menes der her den regelmæssige adfærd, som styrer de konkrete leksikalske valg, der foretages i en bestemt situation ved oversættelse fra ét sprog til et andet (Toury, 1995:58). Toury (1995:77 81) påpeger, at man i forbindelse med en analyse af denne type med fordel kan fokusere på det det, han kalder coupled pairs, som er løsninger på et bestemt oversættelsesproblem, der sammenholdes med den del i oversættelsen, der kan siges at udgøre det modsvarende problem. Disse oversættelsespar kan så ses som en indikator for de anvendte oversættelsesstrategier og er et godt udgangspunkt for en mere tilbundsgående analyse. På grund af korpussets størrelse ligger det dog uden for dette speciales rammer at analysere oversættelserne i deres helhed, så jeg har derfor valgt at fokusere på nogle specifikke problemstillinger på tværs af de 40 tekster i oversættelseskorpusset for at undersøge, om det er muligt at identificere nogle tendenser i forbindelse med oversætternes valg af lokale strategier. Nærmere bestemt vil jeg fokusere på tekstuelle elementer eller referencer, der kan betegnes som pragmatiske eller konventionsrelaterede problemstillinger i henhold til Nords (2005: ) klassifikation af oversættelsesproblemer. Kort fortalt omfatter den første kategori problemer, der opstår som følge af selve oversættelsessituationen og det, at kildeteksten hidrører fra én bestemt sammenhæng, mens den oversatte måltekst skal anvendes i en anden. Den anden kategori omfatter problemer, der opstår som følge af forskellene på vaner, normer og konventioner i de to involverede kulturer. De elementer, jeg har valgt at undersøge, vedrører således både terminologi og fraseologi samt formelle aspekter som brugen af særlig typografi 3 Det skal understreges, at jeg i dette speciale benytter betegnelserne "kildesprogsorientering" og "målsprogsorientering" om de lokale oversættelsesstrategier, der er afspejlet ved valget af konkrete målsprogsudtryk på ord- og sætningsniveau, selvom andre teoretikere bruger disse eller lignende betegnelser om valget af global oversættelsesstrategi på et mere abstrakt plan. Dette aspekt behandles yderligere i afsnit

9 og lovteksternes formelle systematik, og mit håb har været, at jeg ved at inddrage flere forskellige aspekter kunne give et mere komplet billede af problemstillingerne i forbindelse med juridisk oversættelse, selvom det uvægerligt også har betydet, at jeg ikke har kunnet gå så meget i dybden med hvert enkelt aspekt. Jeg har desuden ønsket at sætte fokus på, at oversættelsesstrategier i forbindelse med juridisk oversættelse handler om andet og mere end terminologi, som ellers har været fokuspunktet for en stor del af forskningen på dette område. Med en funktionalistisk tilgang som overordnet oversættelsesteoretisk ramme vil jeg diskutere resultaterne af den empiriske undersøgelse og holde dem op imod den eksisterende teori inden for juridisk oversættelse. I denne forbindelse har jeg valgt at inddrage Monzós (2008) skema over strategiske beslutninger inden for juridisk oversættelse, som jeg vil anvende som en slags hypotese for undersøgelsen. Til at klassificere de anvendte strategier har jeg brugt Biels (2009) taksonomi over de primære oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse supplere med nogle enkelte elementer fra Schjoldagers (2008) mere generelle taksonomi og Pedersens (2007a; 2007b) taksonomi over kilde og målsprogsorienterede strategier til oversættelse af ekstralingvistiske kulturelle referencer. Da jeg har valgt at fokusere på den teoretiske diskussion og analysen af de anvendte strategier i oversættelseskorpusset, indeholder specialet kun en kort præsentation af genren og de anvendte værktøjer, selvom disse aspekter med fordel kunne have været uddybet mere. I denne forbindelse skal det understreges, at formålet med analysen ikke har været at vurdere oversættelsernes generelle kvalitet eller at komme med anbefalinger eller løsninger på, hvordan oversættelsesopgaver af denne type bør løses, men snarere at undersøge og diskutere de anvendte strategier i - 7 -

10 henhold til teorien på området. Resultaterne af analysen vil også kun kunne sige noget om eventuelle tendenser i den konkrete kontekst, teksterne er taget fra, og skal ikke betragtes som generaliseringer i forhold til juridisk oversættelse generelt. Selvom dette speciale tager udgangspunkt i en specifik kommunikationssituation i forbindelse med juridisk oversættelse, mener jeg godt, at en stor del af diskussionen om kilde og målsprogsorientering kan være interessant i forbindelse med oversættelse inden for fagområder. Derudover kan andre måske blive inspirerede til at bruge en lignende metode til at lave empiriske undersøgelser med andre eller lignende formål. Endelig skal det bemærkes, at der i oversættelsesteorien ofte bruges forskellige betegnelser for strategier, der dækker mere eller mindre det samme. Derfor har jeg flere steder i specialet valgt at bruge den samme betegnelse for et bestemt fænomen for at undgå at skabe forvirring og så tilføjet den betegnelse, den pågældende forfatter selv bruger, i en fodnote. Dette gælder især for forskellige forfatteres betegnelser for lokale oversættelsesstrategier. Specialet er delt op i en teoridel og en analysedel. Afsnit 2 indeholder således en kort introduktion til mit teoretiske udgangspunkt, mens afsnit 3 handler om oversættelsesstrategier og opsummerer diskussionen om kilde og målsprogsorientering i forbindelse med juridisk oversættelse. I specialets anden del beskrives analysens formål og omfang i afsnit 4, og afsnit 5 giver en kort introduktion til kommunikationssituationen og de anvendte korpora. I afsnit 6 præsenteres analysens resultater, som diskuteres og holdes - 8 -

11 op mod teorien på området. Endelig indeholder afsnit 7 afhandlingens konklusion efterfulgt af et resumé på spansk. 2 Teoretisk udgangspunkt Selvom oversættelse som fænomen har eksisteret i flere tusinde år, begyndte oversættelsesteorien først at tage form som en selvstændig akademisk disciplin i 1970ʹerne (Schjoldager et al., 2008:133). Generelt har der været en udvikling fra en lingvistisk orienteret tilgang, der først og fremmest så oversættelse som omkodning af tekst fra et sprog til et andet til et mere dynamisk syn på processen med fokus på oversættelsernes formål og funktion i en bestemt kultur og kommunikativ sammenhæng (Schäffner & Wiesemann, 2001:4 6). Både den deskriptive oversættelsesforskning og den funktionalistiske tilgang til oversættelse er eksempler på denne udvikling, og jeg vil bruge elementer fra begge retninger som det teoretiske udgangspunkt for dette speciale. 2.1 Søgningen efter oversættelsesnormer Som nævnt i indledningen er et af hovedformålene med dette speciale at forsøge at rekonstruere de underliggende normer, der gør sig gældende i juridisk oversættelse, her eksemplificeret ved oversættelse af nationale lovtekster i forbindelse med EUʹs informationsprocedure for tekniske forskrifter. Normbegrebet blev introduceret i slutningen af 1970ʹerne af Gideon Toury, der er en af de centrale teoretikere inden for den deskriptive oversættelsesforskning (på engelsk Descriptive Translation Studies eller DTS). Denne retning er karakteriseret ved at anlægge en deskriptiv tilgang baseret på empiriske - 9 -

12 undersøgelser af konkret oversættelsespraksis frem for at komme med præskriptive anbefalinger (Schjoldager et al., 2008:145). Toury gør op med det traditionelle ækvivalensbegreb og anser ækvivalensen mellem en kildetekst og dens oversættelse som noget, der er givet på forhånd: the question to be asked in actual study of translations (especially in the comparative analysis of ST and TT 4 ) is not whether the two texts are equivalent (from a certain aspect), but what type and degree of translation equivalence they reveal. (Toury, 1980, citeret i Kenny, 2008) Ifølge Toury (1995:61) er det således oversættelsesnormer, der afgør både typen og graden af den ækvivalens, der kommer til udtryk i oversatte tekster. Ved oversættelsesnormer forstås her de regelmæssigheder, der blandt andet er afspejlet i valget af strategier, og som kan identificeres ved at undersøge et korpus af autentiske oversættelser (Baker, 2008: ). I denne sammenhæng skal normer således ikke forstås som regler for, hvordan noget skal gøres, men snarere som noget der beskriver, hvilke løsninger oversættere faktisk bruger i praksis. Dette er også i tråd med, hvordan f.eks. Chesterman (1997:3) bruger dette begreb, idet han også understreger, at hans tilgang til normer er deskriptiv frem for præskriptiv. Toury (1995:65) ser derfor søgningen efter normer som en form for deskriptiv analyse, men påpeger, at normerne ikke kan observeres direkte. Det, der kan observeres, er snarere produkterne af normstyret adfærd. De bagvedliggende oversættelsesnormer kan derfor kun afdækkes ved hjælp af tekstuelle kilder i form af oversatte tekster samt ekstratekstuelle kilder i form af generel 4 ST er en forkortelse for source text (den engelske betegnelse for kildetekst), og TT henviser til target text (måltekst)

13 oversættelsesteori og udsagn fra oversættere, opdragsgivere og andre aktører, der er involveret i oversættelsesprocessen. Toury anser dog de oversatte tekster for at være den vigtigste kilde, da udsagn fra både teoretikere og parter i oversættelsesprocessen kan være forudindtagede og er ʺbiprodukterʺ af den normstyrede adfærd. Toury (1995:56 60) opererer med tre typer normer: præliminære normer (preliminary norms), indledende normer (initial norms) og operationelle normer (operational norms). Præliminære normer omhandler eksistensen af en eventuel oversættelsespolitik, f.eks. en politik for hvilke tekster, der skal oversættes, og om oversættelsen laves direkte fra den originale kildetekst eller via et andet sprog. Den indledende norm handler om, hvorvidt den oversatte tekst primært skal være orienteret mod de gældende normer for kildeteksten og kildesproget eller de gældende normer i målkulturen og målsproget, mens de operationelle normer afspejles af de konkrete beslutninger, der tages i løbet af selve oversættelsesprocessen. Den præliminære norm ses således som et grundlæggende valg, der tages forud for oversættelsen. Toury inddeler de operationelle normer i yderligere to underkategorier, der handler om henholdsvis oversættelsens makrostrukturer og tekstens fuldstændighed (matricial norms) samt de tekstlingvistiske valg (textual linguistic norms). Jeg vil dog ikke gå yderligere ind i denne opdeling i dette speciale. I henhold til den generelle skelnen mellem globale og lokale oversættelsesstrategier (se afsnit 3) kan man således sige, at den indledende norm afspejler den globale oversættelsesstrategi, mens de operationelle normer svarer til de lokale oversættelsesstrategier. I dette speciale vil jeg primært fokusere på de lokale oversættelsesstrategier og dermed de operationelle

14 normer, der kommer til udtryk ved oversættelsen af visse elementer i de analyserede lovtekster. Der er flere teoretikere, der foretrækker at tale om ʺkonventionerʺ frem for normerʺ, da ʺnormerʺ normalt forbindes med regler, som kan medføre sanktioner, hvis de ikke følges, hvorimod ʺkonventionerʺ blot beskriver tendenser, der ikke er bindende (Nord, 1997:58; Schäffner, 1999:4). Jeg vil ikke gå nærmere ind i denne diskussion, men blot understrege, at jeg i dette speciale bruger begrebet ʺnormerʺ om deskriptive normer for, hvad oversættere gør i praksis. Chesterman (1997:64ff) bygger videre på Tourys normbegreb og opererer med to kategorier af normer, nemlig produktnormer (også kaldet forventningsnormer) og procesnormer (også kaldet professionelle normer). Produktnormer er påvirket af faktorer så som oversættelsestraditionen i målkulturen, genre og diskurskonventionerne for den samme genre i målkulturen samt økonomiske og ideologiske betragtninger (Munday, 2001:118). Grunden til, at de også kaldes forventningsnormer, er, at fokusset er på læsernes forventninger til oversættelsen. Schjoldager (2008:123) påpeger, at alle tekstforfattere bør være opmærksomme på disse normer, og at de måske kan gælde i særlig grad for oversættere. Chesterman (1997:65) understeger endvidere, at produktnormer gør det muligt at vurdere oversættelsers kvalitet baseret på læsernes opfattelse af, hvad der er hensigtsmæssigt eller passende inden for en given teksttype. Procesnormer er på den anden side normer, der styrer selve oversættelsesprocessen. Ifølge Chesterman (1997:67 69) afhænger disse af produktnormerne og afspejler etiske, sociale og lingvistiske normer, hvor især

15 de to sidste er interessante i denne sammenhæng, da de sociale normer (som Chesterman kalder kommunikationsnormen) har at gøre med oversætterens ansvar for kommunikationens vellykkethed, mens de lingvistiske normer (som Chesterman kalder relationsnormen) regulerer forholdet mellem kildeteksten og målteksten og dermed også kan ses som styrende for oversætterens valg af lokale strategier. Alle oversættelser skal derfor ses som et resultat af disse forskellige typer normer, hvilket er udgangspunktet for analysen i afsnit Den funktionalistiske tilgang Mens normbegrebet fra den deskriptive oversættelsesforskning vil blive brugt som et slags fikspunkt for analysen, vil jeg bruge den funktionalistiske tilgang til oversættelse som en overordnet teoretisk ramme for diskussionen af de anvendte oversættelsesstrategier i korpusmaterialet. Funktionalismen har vundet stort indpas i oversættelsesteorien inden for de sidste årtier og er karakteriseret ved at se oversættelse som en kommunikativ handling med oversættelsens funktion som den afgørende faktor ved valget af oversættelsesstrategi. Ifølge den funktionalistiske oversættelsesteori er det således hverken kildeteksten eller afsenderens hensigt med den, der er afgørende for oversættelsens udformning, men snarere måltekstens funktion i den konkrete sammenhæng, den skal anvendes i (Schäffner, 2008: ). Det betyder, at den samme tekst kan oversættes på flere forskellige måder, afhængigt af hvilket formål den oversatte tekst skal opfylde, og hvem den henvender sig til, og det er ikke kun på tekstniveau, at denne betragtning gør sig gældende. Helt nede på ordplan er det også et ords funktion i en specifik sammenhæng, der afgør, hvordan det bedst oversættes, og i hvilken grad den kulturelle betydning eventuelt skal ekspliciteres (Hönig, 1998:11)

16 Vermeers skoposteori er en af grundstenene inden for funktionalismen, hvor det græske ord ʺskoposʺ bruges som en teknisk term for en oversættelses formål (Vermeer, 1989/2000). En oversættelses skopos kan således enten være at tilpasse den til målkulturen eller at afspejle kildekulturen så vidt muligt, og dermed bliver oversætteren en aktiv aktør i kommunikationsprocessen, der både har ansvar for kommunikationens vellykkethed og frihed til at ændre på det lingvistiske indhold i kildeteksten af hensyn til modtagerne og den nye kommunikationssituation, oversættelsen skal indgå i. Som et supplement til skoposteorien introducerer Nord (1997: ; 2005:31 34) desuden loyalitetsbegrebet, der understreger det ansvar, oversætteren har over for de andre parter i oversættelsesprocessen og dermed både over for kildetekstens afsender og måltekstens modtagere. Det er dog alene en moralsk forpligtelse og skal ikke forveksles med forholdet mellem kildeteksten og målteksten (Schjoldager et al., 2008:159). Hönig (1998:14) opsummerer forskellene mellem funktionalistiske og ikkefunktionalistiske tilgange til oversættelse, der typisk er lingvistisk orienterede, med den følgende oversigt (egen oversættelse):

17 FUNKTIONALISTISK Er loyal mod kunden Skal være synlig Måltekstorienteret Kommunikativ acceptabilitet Psyko og sociolingvistik, tekstlingvistik (understøttelse af beslutningstagning) Bygger broer Oversætteren Oversættelsesprocessen bør være Formålet med oversættelsen er Oversættelsesværktøjerne hentes fra Analogi IKKE FUNKTIONALISTISK Er tro mod forfatteren Bør være usynlig Kildetekstorienteret Lingvistisk ækvivalens Kontrastiv lingvistik, leksikal semantik (anvendelse af regler) Krydser floder Figur 1. Forskellene mellem funktionalistiske og ikke funktionalistiske tilgange til oversættelse. Selvom den funktionalistiske tilgang har haft stor indflydelse på udviklingen inden for oversættelsesteorien, har især skoposteorien også været meget omdiskuteret 5. Et af kritikpunkterne har for eksempel været, at skoposteorien ikke respekterer kildeteksten og blot ser den som et ʺinformationstilbudʺ, men Schäffner (2001) fastholder, at skoposteorien alene understreger, at kildetekstens udformning ikke er det eneste, der har betydning for oversættelsen, og at oversætteren er nødt til at se kildeteksten som en tekst forankret i en situation i kildekulturen for at kunne vælge de mest hensigtsmæssige oversættelsesstrategier i henhold til oversættelsens skopos, der også omfatter den situation, oversættelsen skal bruges i, samt modtagerens viden og forventninger. 5 Se Nord (1997: ) for en diskussion af de væsentligste kritikpunkter

18 I forbindelse med juridisk oversættelse har Madsen (1997) kritiseret skoposteorien for at se oversættelsens funktion som det afgørende parameter for valg af oversættelsesstrategi, da hun mener, at det i juridiske sammenhænge først og fremmest bør afhænge af, hvilken retsorden der er gældende for oversættelsen. Sarcevic (1997:18 19) rejser en lignende kritik, men jeg mener ikke, det er nogen reel modsætning, da den gældende retsorden kan ses som en del af kommunikationssituationen, hvilket Madsen også selv påpeger (Madsen, 1997:20), og ifølge skoposteorien afhænger en oversættelses skopos jo netop af den konkrete kommunikationssituation. Mange teoretikere ser juridisk oversættelse som en særlig form for oversættelse (se afsnit 2.3) og har derfor været kritiske over for påstanden om, at skoposteorien og den funktionalistiske tilgang skulle kunne anvendes ved alle typer oversættelser og dermed også juridisk oversættelse. Kritikken har primært handlet om den modtagerorientering, der kendetegner funktionalismen, da den betragtes som uacceptabel i forbindelse med juridisk sprog, hvor kildeteksten traditionelt er blevet betragtet som ʺhelligʺ (Garzone, 2000:1 2). I sin artikel om funktionalismens anvendelighed i forbindelse med juridisk oversættelse påpeger Garzone (2000) dog, at en juridisk oversætter stadig kan vælge mellem flere forskellige strategiske løsninger på et problem, og at en tekstnær oversættelse langt fra er den eneste mulighed. Hun argumenterer derfor for, at oversætteren hovedsageligt bør lade funktionelle betragtninger afgøre valget af strategi både med hensyn til en overordnet strategi, valg af sætningsstruktur og terminologi. Det er således først og fremmest oversættelsens funktion, der sammen med kildetekstens natur afgør, hvilken grad af ækvivalens der bør tilstræbes i oversættelsen

19 I tråd med Garzones argumentation mener jeg også, at den funktionalistiske tilgang er yderst anvendelig i forbindelse med juridisk oversættelse ligesom for alle andre typer oversættelse netop fordi den er fleksibel og tager hensyn til pragmatiske og ekstratekstuelle faktorer som tid, sted og formål. Inden for funktionalismen betragtes oversætteren desuden som en ʺekspertʺ, der fungerer som tekstproducent i målkulturen og er ansvarlig for oversættelsens vellykkethed i overensstemmelse med det konkrete skopos (Nord, 2005; Vermeer, 1989/2000). Dermed understreges det, at oversætteren kan tage selvstændige beslutninger i forhold til måltekstens udformning både hvad angår formen og indholdet og efter min mening er netop dette perspektiv nyttigt som en forklaringsramme, når man diskuterer valget af oversættelsesstrategier i en bestemt sammenhæng også i forbindelse med juridisk oversættelse. Det skal dog samtidig siges, at funktionalismen ikke giver nogen færdige løsninger på konkrete oversættelsesproblemer, men alene kan betragtes som en slags overordnet retningslinje for oversætterens beslutningstagning. 2.3 Juridisk oversættelse Jeg har i dette speciale valgt at fokusere på oversættelsesstrategier i juridisk oversættelse, som nogle teoretikere har betegnet som ʺden ultimative lingvistiske udfordringʺ, der kombinerer den opfindsomhed, der kendetegner skønlitterær oversættelse med den terminologiske præcision, der kræves i teknisk oversættelse (Harvey, 2002:177). Mange opfatter juridisk oversættelse som en kompleks form for oversættelse, der kræver særlige kompetencer fra oversætterens side, men hvad er det, der gør juridisk oversættelse til noget særligt? Og er denne disciplin så meget anderledes end andre typer fagsproglig oversættelse?

20 Én af de ting, der kendetegner juridisk oversættelse, er, at jura er en kulturbunden disciplin i modsætning til fag som f.eks. teknologi, medicin og biologi, der er præget af universelle vidensstrukturer. Dette giver sig til udtryk ved, at der ofte er uoverensstemmelse mellem begreber fra forskellige retssystemer, hvilket betyder, at der i oversættelsessituationer ofte vil være flere kulturspecifikke elementer end universelle (Biel, 2008:22 23; Biel, 2010:9). Cao (2007:23ff) betegner dette som den primære udfordring i forbindelse med juridisk oversættelse, men sproglige og kulturelle forskelle er også faktorer, der er vigtige at tage højde for ved oversættelsen af juridiske tekster. Blandt de teoretikere, der beskæftiger sig specifikt med dette område, er der bred enighed om, at man for at kunne producere en vellykket juridisk oversættelse både skal have faktuel viden om faget og kendskab til de sproglige karakteristika, der kendetegner forskellige juridiske teksttyper på de sprog, man arbejder med (Borja Albi, 2007; Cao, 2007:37; Faber et al., 1997:7). Til gengæld er der mange forskellige holdninger til, hvilke konkrete oversættelsesstrategier der bør anvendes, ligesom der heller ikke er nogen konsensus, hvad angår en teoretisk tilgang til feltet (Sarcevic, 1997:2). Nogle teoretikere mener, at generel oversættelsesteori også kan bruges i forbindelse med juridisk oversættelse, mens andre argumenterer for, at juridisk oversættelse er en særlig form for oversættelse, der kræver en særlig tilgang (Sarcevic, 2000:1). Efter min opfattelse er alle former for oversættelse præget af udfordringer og begrænsninger, der er særlige for den type oversættelse, men omvendt er der også mange problemstillinger, der går igen, uanset om der er tale om oversættelse af en lovtekst, produktbeskrivelse, økonomisk rapport eller markedsføringsmateriale. Selvom det er vigtigt at være opmærksom på forskellene, mener jeg ikke, man skal se bort fra teoretiske betragtninger, der er affødt af andre sammenhænge, og jeg har derfor også inddraget nogle mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse

Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse Copenhagen Business School CLM Engelsk og Translatør & Tolk Speciale om Eksplicitering og implicitering i juridisk oversættelse - en kvalitativ undersøgelse af brugen af de to oversættelsesstrategier i

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder:

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Oversættelse af EU-dokumenter

Oversættelse af EU-dokumenter Oversættelse af EU-dokumenter - en undersøgelse af retningslinjer for oversættelse inden for Den Europæiske Union SPECIALE Tina Thorsø Yde Sørensen Handelshøjskolen i Århus Cand.ling.merc.-studiet i spansk

Læs mere

En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser

En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser En komparativ analyse af translatørers og advokaters oversættelser - herunder indvirkningen af deres ekspertviden og tildelte makrostrategi Lena Nørgård Madsen Cand.ling.merc Tolk og translatør (engelsk)

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold

Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold Respekt for den juridiske term og dens begrebsindhold En diskussion af ækvivalens og strategier for juridisk oversættelse på baggrund af en terminologisk undersøgelse af udvalgte termer inden for virksomhedspant

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv Maskinoversættelse i et dansk perspektiv - En empirisk undersøgelse af kvaliteten af maskinoversættelse for sprogparret engelsk- dansk - Af Marianne Lund Laursen (404468) Vejleder: Anne Gram Schjoldager

Læs mere

Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter

Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter Speciale Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter Sine Marie Lodahl Kirkegaard Tine Strøm Cand.ling.merc. tysk, TT Vejleder: Tina Paulsen Christensen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere?

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? Et speciale om dansk tekstning af amerikansk humor Navn: Tina Henriksen Friis Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Uddannelse: Cand.ling.merc

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE

TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE Ph.D.-afhandling TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE Kritisk vurdering af anvendeligheden af translation memorysystemer til oversættelse af selskabsretlig dokumentation Tina

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bendt Fabricius Oversættelser af inkvisitionsprotokoller fra modreformationens Italien. Strategi og målgruppe.

Bendt Fabricius Oversættelser af inkvisitionsprotokoller fra modreformationens Italien. Strategi og målgruppe. Bendt Fabricius Oversættelser af inkvisitionsprotokoller fra modreformationens Italien. Strategi og målgruppe. Italiensk speciale udarbejdet ved Københavns Universitet maj 2011. Vejleder: Hanne Jansen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Er oversættelse overhovedet en mulig opgave?

Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? At oversætte litteratur - det (u)muliges kunst eller et muligt håndværk Hvordan er det muligt at forene to forskellige sprog ud fra den samme tekst. Er oversættelse

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen

En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst Skrevet af: Annette Dinesen Horsbøl Niels Verner Larsen Vejleder: Birthe Mousten Cand.ling.merc. speciale Engelsk Institut

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere