Lokal udviklingsplan for. Skødstrup Dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Skødstrup Dagtilbud

2 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i Skødstrup Lokaldistrikt og Grenåvej Øst Vores lokale indsatsområder - dagtilbud/skole/fu Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Udvikling af professionelle læringsfællesskaber Tidlig/rettidig forebyggende indsats samskabelse med forældrene som en ressource 15 2

3 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 1.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: 4

5 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Nedenstående er udarbejdet i samarbejde med Skødstrup Skole og Løgtengården På et årsmøde i juni 2016 drøftede alle distriktets ledere, ressourcepersoner og samarbejdspartnere børne- og ungepolitikken, den mentale model og lokaldistriktets udviklingspunkt: Tidlig og mere forebyggende indsats, koordineret indsats ml. sprogindsatsen i dagtilbuddet og læseindsatsen i indskolingen. Dette møde blev startskuddet til lokaldistriktets videre arbejde med børne- og ungepolitikkens vision og Børn- og unges mentale model. Vi er i en proces, hvor vi vil lade børne- og ungepolitikken og den mentale model være et baggrundstæppe for alle de tiltag og indsatser, der sættes i gang i lokaldistriktet og i de decentrale enheder i Skødstrup Lokaldistrikt. Dialogen om børne- og ungepolitikken og den mentale model er vigtig, og vi vil forsøge at integrere double loop tænkningen i alle de situationer, hvor det giver mening og samtidig anvende puslespilsbrikkerne som et fysisk refleksionsredskab. Vi vil hele tiden have fokus på 0 18 årsperspektivet og dermed have øje for hvilke trin, der er på vejen til at nå målet. Indsatserne skal være koordinerede og være kendetegnet ved et tæt og forpligtigende samarbejde på tværs af enheder og fagligheder (sundhedspleje, dagtilbud, skole, FU, PPR, familieafdelingen m.m.) 5

6 Vision: Stærkere professionelle læringsfællesskaber 6

7 I bilaget til kvalitetsrapporten 2015 Lokale udviklings- og tilsynspunkter er udviklingspunkterne formuleret forskelligt. Vi har valgt at lade denne formulering være den, der gælder for Skødstup Lokaldistrikt: Tidlig og mere forebyggende indsats; koordineret indsats ml. sprogindsats i dagtilbud og læseindsatsen i indskolingen. Hvis vi skal lykkes med at få en tidlig, mere forebyggende og koordineret indsats mellem dagtilbuddets sprogindsats og læseindsatsen i indskolingen, er der behov for at styrke det tværfaglige og tværinstitutionelle samarbejde. Den tidlige, mere forebyggende og koordinerede indsats skal være omdrejningspunktet for alt arbejdet i LDG-samarbejdet i den kommende periode. Der skal bygges videre på det, der allerede spirer i lokaldistriktet samtidig med, at der skal tages initiativ til nye samarbejdsfora. Der er behov for, at vi styrker medarbejdernes kendskab til hinandens praksis; pædagogerne i dagtilbuddet skal have viden om og indblik i den praksis, der er i indskolingen, og skolens lærer og pædagoger skal have viden om og indsigt i den praksis, der er i dagtilbuddet. Der er ligeledes behov for at revidere og styrke samarbejdet omkring overgangen/sammenhængen mellem dagtilbud og skole. Samarbejdet mellem dagtilbuddenes sprogvejledere og skolens læsevejledere skal også styrkes. Der skal arbejdes ud fra fælles mål, og der skal skabes genkendelighed og sammenhæng i dagtilbuddets sprogindsats og læseindsatsen i indskolingen. Data fra sprogvurderingerne skal inddrages i sprogvejledernes og læsevejledernes samarbejde. Sprogindsatsen skal også dagsordensættes, når sundhedsplejerskerne har deres årlige møder med dagtilbuddets ledere og medarbejdere samt i forbindelse med barnets overlevering fra hjem til dagtilbud. Lokaldistriktets øvrige ressourcepersoner er også vigtige aktører i en proces, hvor vi ønsker at udvikle og forandre kulturen. De har en stor berøringsflade og kommer rundt i alle afdelinger og kan derfor være med til at understøttete og udvikle den proces, der sættes i gang. Såvel inden for egen enhed som på lokaldistriktsniveau kan der være behov for at tilrettelægge seancer, hvor ressourcepersonerne drøfter visionen i børne- og ungepolitikken og Børn og Unges mentale model. Samskabelse forældre som ressource Strategien samskabelse forældrene som en ressource, opfordrer os til at se på forældresamarbejdet på en ny måde. Det betyder, at vi skal være tydeligere i vores forventninger til forældrene samt i højere grad end tideligere inddrage dem i at støtte deres eget barns trivsel, læring og udvikling. Vi skal ligeledes inddrage forældrene som en ressource ift. at skabe nogle gode rammer for børnenes fællesskaber og indbyrdes relationer. 7

8 Det kan være en udfordring at tænke forældrene som en ressource, da de har et andet udgangspunkt end de professionelle. Her er kommunikationen og dialogen med forældrene meget vigtig, så vi sammen skaber et fælles udgangspunkt. Vi skal være nysgerrige på forældrenes perspektiver og møde dem, der hvor de er og billedligtalt stå på bussen sammen med dem. Vi er i et område med en overvægt af ressourcestærke forældre, der gerne møder op, når de professionelle inviterer. Men vi skal tænke anderledes, når vi vil have samskabelse med og inddragelse af alle forældres ressourcer. Vi skal ændre vores praksis, så vi også får fat på de forældre, der ikke møder op. Vidensbaseret ledelse og praksis Der skal være fokus på både børnenes og de professionelles læring. Vi skal være åbne ift. forskning og ny viden på området, og vi skal inddrage andres erfaringer med dét, der virker. Skolen har oplevet, at LOKE (lederuddannelse der har fokus på: Ledelse Organisation Kommunikation Effekt) har kvalificeret ledelsen ift. at skabe gode rammer for vidensbaseret og praksisnær ledelse. I efteråret 2016 påbegynder dagtilbuddene et lignede forløb, og det forventes, at dette vil styrke det fælles sprog, det tværinstitutionelle samarbejde og den fælles tilgang til praksisnær og datainformeret ledelse. Skolen har etableret professionelle læringsfællesskaber, PLF, en arbejdsmetode, som dagtilbuddene også skal lade sig inspirere af. Dagtilbuddene skal have større fokus på læringsmålene og barnets og børnenes læringsprogression. Der skal etableres læringsfællesskaber, hvor medarbejderne støtter og samarbejder med hinanden og finder måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data og sammen lære nye og bedre tilgange, der vil øge alle børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi forestiller os, at double loop tænkningen kvalificeres af, at der arbejdes vidensbaseret og på den måde sikrer vi, at alt ikke er muligt, og vi kommer den privat praktiserende praksis til livs. Tidlig og forebyggende indsats I alle henseender skal vi tænke forebyggende. Vi skal have fokus på de beskyttende faktorer og øje for risikofaktorerne, så vi kan forudse, hvad børnene har eller får brug for. Her er det også vigtigt, at vi tænker i 0 18 års perspektivet vi skal have viden om hinandens arbejdsområder, koordinere indsatserne og arbejde meget tæt sammen i forbindelse med overgangene. 8

9 Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer Når vi har fokus på børnene og de unges læring og progressionen i læringen, er det ikke kun de kognitive kompetencer, vi skal have fokus på. Vi skal i ligeså høj grad have fokus på de ikke kognitive kompetencer. Vi ønsker, at børnene får et godt liv, og at de bliver i stand til at klare de udfordringer og vanskeligheder, som de møder i livet. Vi ønsker, at de bliver i stand til at samarbejde og indgå i fællesskaber samt håndtere udfordringer i forhold til andre mennesker. Vi ønsker endvidere, at de skal være ihærdige og vedholdende, så de kan klare opgaver, der kræver, at de øver sig. De skal holde fast i et mål, og de skal kunne håndtere fristelser. Vi skal også fastsætte mål og følge op på mål, der handler om børnenes robusthed og ikke kognitive kompetencer. I Grenåvej Øst og dermed også i Skødstrup Lokaldistrikt anvender vi Jan Tønnesvangs teori om KvasVital som den fælles pædagogiske platform. KvasVital sikrer helhedssynet, når vi beskriver børnenes trivsel, læring og udvikling. I uge 41 tilrettelæger vi en trivselsuge, hvor der er fokus på fællesskaberne i lokaldistriktet. Her samarbejdes der på tværs af enheder og fagligheder, og der tilrettelægges aktiviteter på tværs af aldersgrupper. 1.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i Skødstrup Lokaldistrikt og Grenåvej Øst Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Tidlig og mere forebyggende indsats; koordineret indsats ml. sprogindsats i dagtilbud og læseindsatsen i indskolingen er valgt som udviklingspunkt i hele område Grenåvej Øst. Det vil derfor være oplagt, at der ud over samarbejdet i lokaldistriktet også etableres samarbejde på tværs af områdets lokaldistrikter. Det vil være relevant at tilrettelægge forskellige sammenhænge, hvor man mødes på tværs af områdets lokaldistrikter. Sammenhænge hvor hele 0 18 årsområdet er repræsenteret, og hvor der tilføres og deles viden og erfaringer. Det vil ligeledes være relevant at inddrage udviklingspunktet i arbejdet i de monofaglige netværk, der er etableret for skoleledere, dagtilbudsledere og de pædagogiske ledere i området. Ligesom det vil være relevant at drøfte arbejdet med udviklingspunktet på områdeledermøderne. 9

10 Skødstrup Skole og Skødstrup Dagtilbud er sammen med de øvrige skoler og kommunale dagtilbud i Grenåvej Øst blevet valgt til deltagelse i READ.READ-indsatsen er målrettet forældrevejledning med fokus på forældres arbejde med børns sproglige og skriftsproglige udvikling, ihærdighed og vedholdenhed. For dagtilbud er målgruppen den ældste børnegruppe (5-årige), i skolen er målgruppen klasse. Da der er forskning på indsatsen betyder det, at der på dagtilbudsdelen er nogle afdelinger i kontrolgruppe og nogle i indsatsgruppe. Vi vil sætte os ind i Børn og Unges forskellige investeringsprojekter og sammen vurdere hvilke projekter, der kan understøtte arbejdet med vores fælles udviklingspunkt. 10

11 Forebyggelsesstrategi: 1.4 Vores lokale indsatsområder - dagtilbud/skole/fu I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkt for : Tidlig og mere forebyggende indsats; koordineret indsats ml. sprogindsatsen i dagtilbuddet og læseindsatsen i skolen. Den ønskede effekt Børnene forstår og bruger sproget situationsuafhængigt, de kan kommunikere med deres omverden, og de eksperimenterer med skriftsproget, inden de forlader dagtilbuddet. De er klar til, at der kan bygges videre med samtale, fortælling, sproglig bevidsthed, skrivning og læsning i 0-klasse. Sprogmiljøet i dagtilbuddets afdelinger forbedres, og kommunikationen mellem børnene og mellem børnene og de voksne (medarbejdere og forældre) bliver styrket. Der er sproglig progression for alle børn. 11

12 Der er sammenhæng i alle overgange: Overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Information om barnets trivsel, læring og udvikling leveres videre - vigtig viden går ikke tabt ved institutionsskift. Medarbejdernes faglige viden og indsigt styrkes, så de bliver endnu bedre til at tilrettelægge og understøtte sprogindsatsen. Forældrene bliver inddraget, og vi giver dem viden om, hvordan de kan være med til at styrke børnenes sproglige udvikling. De planlagte ydelser Viden om børns sprogtilegnelse og data fra sprogvurderingerne danner baggrund for tilrettelæggelsen af sprogarbejdet og den pædagogisk praksis i dagtilbuddet. Alle dagtilbuddets afdelinger foretager sprogvurderinger, når børnene er 3 år, og når børnene er 5 år. (Begge sprogvurderinger er obligatoriske i Skødstrup Dagtilbud) Dialoghjulet på vej til 3 år og på vej til 6 år suppleret med beskrivelser, der er udarbejdet ud fra Tønnesvangs KvasVital anvendes i alle overgange. Sprogvurderingerne udarbejdes af pædagoger, som har modtaget relevant vejledning i brug af sprogvurderingsmaterialet. Alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddet skal have kendskab til Sprogpakken og anvender de ti sprogstrategier og de fem turtagninger. Det formelle samarbejde mellem skolens læsevejleder, dagtilbuddets sprogvejledere og afdelingernes sprogpædagoger bliver styrket og formaliseret. Dagtilbuddet deltager i Projekt READ - alle 5 årige bliver sprogvurderet i henholdsvis november og igen i maj. Sprogvejlederen har holdt oplæg om sprog på alle afdelingers forældremøder i efteråret Sprogvejlederen udarbejder en sprogfolder, der giver forældrene inspiration til, hvordan de kan være med til at styrke børnenes sprogtilegnelse. (Alle forældrene får sammen med sprogfolderen en planche med de ti sprogstrategier) Dagtilbud og skole udarbejder i fællesskab materiale, der beskriver forventningsafstemning og procedurer i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole ( På vej til skole procedure ift. eventuel skolestartsudsættelse oversigt over overgangssamarbejdet vedlægges som bilag) 12

13 Øge kendskabet til hinandens praksis pædagoger fra dagtilbuddet iagttager arbejdet i 0. klasse og 0.-klasselærer iagttager arbejdet i dagtilbuddets storbørnsgrupper. Sprogvejleder og læsevejleder udvælger sprogmateriale, der kan skabe genkendelighed mellem dagtilbud og skole. ( Hop ombord i lyd og ord ) Organisering af indsatsen De pædagogiske ledere er ansvarlige for, at der prioriteres og afsættes tid til afholdelse af sprogvurderingerne. De pædagogiske ledere skal gøre viden og data tilgængelig for medarbejderne. De skal ligeledes organisere og strukturere hverdagen i afdelingen, så medarbejderne får mulighed for at reflektere over data og planlægge den pædagogiske praksis på baggrund af viden og data. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af dagtilbud og skole, der arbejder med at kvalificere overgangen/sammenhængen mellem dagtilbud og skole. Konsekvenser for ressourcer Der skal afsættes tid til, at vores nuværende sprogvejleder kan holde sig opdateret ift. forskning og ny viden på sprogområdet. Der skal prioriteres midler og tid til uddannelse af en sprogvejleder mere i dagtilbuddet. Der skal prioriteres tid til, at afdelingernes sprogpædagoger kan mødes med sprogvejlederen (inkl. forberedelse). Der skal prioriteres tid til sprogvejlederens samarbejde med skolens læsevejleder. Der skal prioriteres tid til pædagogernes besøg i 0. klasse. 2 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 2.1 Udvikling af professionelle læringsfællesskaber. Vi ønsker at udvikle en praksis, hvor der er fokus på børnemiljøet, læringsmålene og barnets og børnenes læringsprogression. Vi vil etablere læringsfællesskaber, hvor medarbejderne støt- 13

14 ter og samarbejder med hinanden og finder måder at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data og sammen lære nye og bedre tilgange, der vil øge alle børnenes trivsel, læring og udvikling. I den forbindelse ønsker vi at gøre brug af data fra dialoghjulene og sprogvurderingerne samt undersøge, hvilke andre former for data, vi har eller kan få stillet til rådighed. Vi vil være opmærksomme på at inddrage børneperspektivet og også finde data, der understøtter arbejdet med børnemiljøet og de ikke kognitive kompetencer. Der kan være behov for en drøftelse af de didaktiske overvejelser, og vi skal vurdere, hvad dataindsamlingen skal bruges til. Der kan ligeledes være behov for at afklare, hvad der skal være fælles i alle dagtilbuddets afdelinger, og hvor der er plads til forskelligheder. Den ønskede effekt Den pædagogiske praksis målrettes, og tilgangen til barnet kvalificeres. (Viden og data understøtter og udvikler den pædagogiske praksis). Det bliver en naturlig del af det pædagogiske arbejde, at der reflekteres over egen og andres praksis. De planlagte ydelser Kolbs læringscirkel skal implementeres i alle afdelinger - der reflekteres, besluttes og handles ud fra data. Byt og få nyt: Efter fire dage i en af dagtilbuddets andre afdelinger reflekteres der sammen med kollegaer fra andre afdelinger over egen praksis ved at spejle sig i andres praksis. Organisering af indsatsen De pædagogiske ledere har ansvaret for at introducere medarbejderne for læringscirklen. De har ligeledes ansvaret for, at der er viden og data til rådighed. Det er også dem, der faciliterer refleksionsprocessen. Arbejdsgruppen vedr. Byt og få nyt har ansvaret for at introducere Kolbs læringscirkel for inklusionsvejlederne, så de bliver i stand til at anvende den i forbindelse med refleksionsdagen på Byt og få nyt. På teammøderne forbereder de pædagogiske ledere implementeringen af fælles emner og tiltag, inden de sættes på dagsordenen i afdelingerne. Der skal være en tydelig beskrivelse af, hvad der er KAN-opgaver og hvad der er SKALopgaver. 14

15 Konsekvenser for ressourcer De pædagogiske ledere skal prioritere tid til at deltage i medarbejdernes mødefora. Der skal fortsat prioriteres tid og økonomi til medarbejdernes deltagelse i Byt og få nyt 2.2 Tidlig/rettidig forebyggende indsats samskabelse med forældrene som en ressource Vi ser forældrene som vigtige aktører, når der fokuseres på en tidlig forebyggende indsats. Der en sket en bevægelse i den måde, vi anskuer forældresamarbejdet på. En bevægelse, der går fra, at dagtilbuddet er en service for forældrene til et samarbejde med forældrene og nu til samskabelse med forældrene som en ressource. Vi skal reflektere over, hvordan vi inddrager forældrene som en ressource. Vi skal vurdere, om arrangementer og aktiviteter kan have en bagside og indeholde utilsigtede konsekvenser - kan de f.eks. være ekskluderende i stedet for at være inkluderende. Vi skal også vurdere antallet af de aktiviteter, der igangsættes, så forældrenes ressourcer bruges, der hvor de gør den største forskel ift. børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi er i et område, hvor hovedparten af forældrene er ressourcestærke i økonomisk forstand, de er veluddannede og har selv oplevet mange successer i livet. Nogle af disse forældre kan have svært ved at være åbne for og erkende, at der kan være noget, der giver anledning til bekymring ift. deres barms trivsel, læring og udvikling. Der er behov for, at vi skal blive tydeligere i vores forventninger til forældrene, og vi skal også blive tydeligere i forhold til det, forældrene kan forvente af os. At de kan forvente, at vi inddrager dem som en vigtig ressource ift. barnets trivsel, læring og udvikling, og at vi deler eventuelle bekymringer med dem på et tidligt tidspunkt, så vi kan stå på bussen samtidigt. Den ønskede effekt Sammenhængen mellem barnets hjem og dagtilbuddet øges. Forældre oplever sig som værdifulde i samarbejdet med institutionen, og de inddrages som vigtige aktører i forhold til at skabe progression i barnets/børnenes trivsel, læring og udvikling. Forældrene oplever, at Skødstrup Dagtilbud er en samlet enhed med fælles retningslinjer for forældresamarbejdet. Der er øget opmærksomhed på de beskyttende faktorer og risikofaktorerne, så antallet af specifikke og individuelle tiltag kan reduceres senere i livet. 15

16 De planlagte ydelser På lederteamniveau drøftes og besluttes fælles retningslinjer for mødevirksomhed med forældrene. På lederteamniveau, reflekteres der over, hvordan vi får skabt/implementeret en kultur, hvor alle dagtilbuddets medarbejdere ser alle forældre som en ressource/værdi for barnet og for børnefællesskabet. Vi vil afprøve/nytænke vores forældresamarbejde og de forskellige mødefora (forældrecafé, læreplanstema som emne, kost, motion etc.) Forebyggelsesstrategien repeteres på lederteamniveau, så lederteamet får en fælles forståelse af, hvornår der er behov for en generel indsats (grøn), en specifik indsats (gul) og en individuel indsats (rød). Der arrangeres et fælles møde for dagtilbuddets medarbejdere, forældreråd og bestyrelse, hvor Tidlig/rettidig og forebyggende indsats og samskabelse med forældrene er på dagsordenen. (Psykolog og foredragsholder Jens Andersen indleder mødet med et oplæg om forældresamarbejde) Organisering af indsatsen På forældreråds- og bestyrelsesmøder vil vi inddrage forældrene for at få deres input ift. at forbedre forældresamarbejdet. Lederteamet udarbejder en spørgeguide, så emnet behandles på samme måde i alle afdelingernes forældreråd. De pædagogiske ledere har ansvaret for at implementere de fælles retningslinjer for mødevirksomhed med forældrene i egen afdeling. Konsekvenser for ressourcer Der skal afsættes økonomi til Jens Andersens foredrag. 16