EU under forandring. - Europæisk integration og finanspagtens betydning herfor. Udarbejdet af Gruppe 26:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU under forandring. - Europæisk integration og finanspagtens betydning herfor. Udarbejdet af Gruppe 26:"

Transkript

1 EU under forandring - Europæisk integration og finanspagtens betydning herfor Udarbejdet af Gruppe 26: Signe Munk Jensen, Anne Katrine Jensen, Camilla Emilie Thomsen & Maria Catrin Nøhr Vejleder: Henrik Søborg Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. semester Roskilde Universitet 2012

2 1

3 Indhold KAPITEL 1: INDLEDNING Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring... 7 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI OG METODE Videnskabsteori Videnskabsteoretiske overvejelser Kritisk realisme Metode Afgrænsning Projektdesign KAPITEL 3: DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLING EU s historiske udvikling Rom-traktaten Den Europæiske Fællesakt Maastricht-traktaten Amsterdam-traktaten Nice-traktaten Lissabon-traktaten EU s vigtigste institutioner Kommissionen Ministerrådet Europa-Parlamentet EU-Domstolen Det Europæiske Råd ØMU en og finanskrisen Finanskrisen Løsningsforslag Finanspagten

4 3.4 Delkonklusion KAPITEL 4: ANALYSE AF DEN EUROPÆISKE INTEGRATION Integrationsteorier Føderalisme Ivo Duchaceks føderationsmodel Neofunktionalisme Intergovernmentalisme Organisationsteori i EU Analyse af udviklingen inden for europæisk integration Et nyt europæisk fællesskab Udvidelse af fællesskabets politikområder Det overnationale samarbejde møder modstand Den europæiske Union Analyse af føderationsbegrebet i forhold til europæisk integration Føderationens centraliserede parametre Føderationens decentraliserede parametre Analyse af EU som politisk hybrid Delkonklusion KAPITEL 5: ANALYSE AF FINANSPAGTEN OG DENS BETYDNING FOR DEN EUROPÆISKE INTEGRATION Teoretisk redegørelse af magt og styreformer Det parlamentariske styre Præsidentstyre Analyse af magtdelingen inden for EU s institutioner Magtdelingen inden for EU s institutioner Magtdelingen i EU set i forhold til præsidentstyret Magtdelingen i EU set i forhold til det parlamentariske styre Analyse af finanspagtens initiativtagere Medlemslandenes gensidige afhængighed Medlemslandenes indflydelse på vedtagelsen af finanspagten Analyse af finanspagtens indflydelse på EU s integration Delkonklusion

5 Kapitel 6: Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Litteraturliste

6 5

7 KAPITEL 1: INDLEDNING 1.1 Problemfelt Fundamentet til det europæiske samarbejde blev udformet efter 2. Verdenskrig, i et forsøg på at undgå kommende krige. Man skabte således, på tværs af de europæiske nationer, et samarbejde der skulle sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst i regionen. Siden har det europæiske samarbejde udviklet sig, både igennem en udvidelsesproces, hvor flere lande er blevet medlem af det europæiske samarbejde, men også gennem en integrationsproces i form af nye traktater og væsentlige indholdsændringer. Flere af disse traktater og reformer har haft føderal karakter og har dermed betydet, at medlemslandende har måttet afgive suverænitet til Den Europæiske Union (EU). Den europapolitiske dagsorden har ændret sig markant gennem årene, hvor det europæiske samarbejde er gået fra at kunne kaldes en international organisation, bygget på EF-samarbejdet som primært var baseret på økonomiske tænkning, til i dag at være et komplekst politisk system. På baggrund af dette ønsker vi, at undersøge hvordan samarbejdet har udviklet sig, samt i hvilken grad magten har flyttet sig fra medlemslandene til den europæiske union. I denne forbindelse vil vi arbejde med integrationsteorierne føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme. Vi vil ud fra disse integrationsteorier forsøge, at karakterisere det europæiske samarbejde, samt undersøge i hvilken grad begreberne føderalisme og føderation er forenelige med Den Europæiske Union. Finanskrisens indtog i 2008 lagde i høj grad pres på det økonomiske samarbejde i EU og den har bevirket, at EU nu står overfor følgende finansielle udfordringer: høj arbejdsløshed, enorm gæld, underskud på betalingsbalancen og faldende BNP. Det tætte samarbejde og den gensidige økonomiske afhængighed medlemslandene imellem har betydet, at EU har måttet udforme konkrete løsningsforslag i et forsøg på at håndtere den økonomiske krise og dens medfølgende finansielle udfordringer. På baggrund af de økonomiske udfordringer er der blevet fremsat flere løsningsforslag, herunder øget omfordeling mellem medlemslandende, Eurobonds, sydeuropæisk exit samt en ny 6

8 finanspagt. Finanspagten samt forslaget om øget omfordeling er begge forslag af føderal karakter. I denne forbindelse ønsker vi at undersøge, hvilken betydning den økonomiske krise vil få for integrationen i EU. Vil den økonomiske krise medføre yderligere økonomisk og politisk integration i EU? I henhold til dette, vil vi fokusere på den nyligt vedtagne finanspagt og undersøge, hvilken betydning denne vil have for den europæiske integration. Ydermere vil vi undersøge om finanspagten har haft indflydelse på magtfordelingen i EU. Denne interesse sammenfattes i følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan den europæiske integration karakteriseres? Hvilken betydning har den økonomiske krise samt den nyligt vedtagne finanspagt for denne? 1.3 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan har det europæiske samarbejde udviklet sig, og hvad var baggrunden for den finansielle krise i 2008? 2) Hvorledes kan vi, ved inddragelse af integrationsteorier, karakterisere den europæiske integration? 3) Hvad er baggrunden for finanspagten, og hvilken betydning har denne for den europæiske integration? 1.4 Begrebsafklaring Europæisk integration: Den europæiske integration kan defineres som værende et samarbejde på tværs af politisk, retslig, økonomisk, social og kulturel integration mellem de europæiske medlemslande og EU s institutioner. EU ønsker gennem integration på tværs af de beslutningstagende organer, at træffe fælles afgørelser på diverse politikområder. 7

9 Indførelsen af den fælles europæiske valuta samt indlemmelsen af nye lande til fællesskabet, er begge tiltag der øger den europæiske integration. Organisation: Betegnelsen organisation er defineret som sammenslutning af personer, grupper, lande el.lign., etableret for at opnå bestemte mål, fx varetagelse af særlige faglige eller politiske interesser (Den Danske Ordbog, ). En organisation er således et begreb der kan forbindes med flere former for fællesskab. I dette projekt har vi valgt at bruge termen om EU som værende en organisation, i og med at EU som institution kan siges at være en sammenslutning af lande. 8

10 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI OG METODE I det følgende kapitel vil vi redegøre for de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser vi har gjort os i dette projekt. Vi vil indledningsvist begynde med en nærmere beskrivelse af anvendt videnskabsteori og metode og efterfølgende se på, hvorledes dette benyttes i forhold til vores projekt. Afslutningsvist forholder vi os til samspillet mellem videnskabsteori og metode i relation til projektet. 2.1 Videnskabsteori Videnskabsteoretiske overvejelser Af videnskabsteoretiske overvejelser er det nødvendigt først og fremmest at afgøre, hvorledes videnskabsteori skal inddrages i projektet, da der findes flere forskellige måder, hvorpå dette kan gøres. Videnskabsteori kan indgå på tre forskellige måder hvoraf den første er videnskabsteori ad hoc. Her gør det sig gældende, at videnskabsteori bruges så frem, og i tilfælde af, at den har et særligt formål hermed, hvorved videnskabsteoretiske problemstillinger behandles løbende i projektarbejdet, som de viser sig efterhånden. Den anden tilgang er med udgangspunkt i videnskabsteori, hvilket vil sige, at man tager udgangspunkt i og vælger videnskabsteorien, idet man begynder projektarbejdet. Den sidste måde at gribe videnskabsteorien an på i projektarbejdet er med videnskabsteori som refleksion. Herunder indgår, at der diskuteres og reflekteres over de forestillinger man gør sig, samt sandhedskriterier der anvendes. Altså diskuteres også ikke umiddelbart problematiske formodninger i henhold til analysen (Pedersen, 2003, p. 144). På baggrund af de tre ovennævnte tilgange til anvendelse af videnskabsteori, har vi i vores projektarbejde valgt at benytte os af udgangspunkt i videnskabsteori. Det vil sige, at vi ved projektarbejdets start udvalgte kritisk realisme som bærende videnskabsteori, hvorfor kritisk realisme også danner rammen om såvel opgavens struktur og opbygning som resultaterne og konklusionen. Det skyldes, at kritisk realisme har en særlig måde at anskue strukturer på, som projektet derfor må tage forbehold for, da det har til formål at 9

11 undersøge problemstilling ud fra netop denne videnskabsteori. Disse særlige forbehold i henhold til projektarbejdet vil vi specificere i det efterfølgende. Den anvendte videnskabsteori er valgt på baggrund af genstandsfeltet der ønskes undersøgt. Vi har således valgt kritisk realisme, da kritisk realisme ikke ser strukturer som uforanderlige, og derfor kan medvirke til at belyse den europæiske integrations udvikling og finanskrisens indvirkning herpå. Kritisk realisme undersøger således dybere underliggende strukturer og kan benyttes til at se forhold mellem aktør og institution, samt hvordan der handles herimellem, inden for de rammer der er sat, såvel i et nutidigt som fremtidigt perspektiv (Jespersen, 2004, p. 146). Valget kan yderligere begrundes i forhold til undersøgelsen af vores problemformulering, hvor vi ønsker at undersøge, hvilken betydning den økonomiske krise, samt den nyligt vedtagne finanspagt, har for den europæiske integration. Her vil det være uhensigtsmæssigt at undersøge dette i forhold til et lukket system. Derimod skal forandringerne inden for Den Europæiske Union ses som forårsaget af foranderlige strukturer og dermed undersøges ud fra et åbent system, som i kritisk realisme. Ved at anvende kritisk realisme som videnskabsteori i vores projekt får vi dermed bedre mulighed for at skabe et indblik i, hvilken betydning den økonomiske krise samt den nyligt vedtagne finanspagt har for det fremtidige europæiske samarbejde. Med udgangspunkt i videnskabsteori, herunder kritisk realisme, skal det dog tilføjes, at der kan ses andre videnskabsteoretiske tendenser i vores projekt. I kapital tre gælder det positivismen, som er særligt kendetegnet ved, at der kun arbejdes med, hvad der er synbart, hvilket i vores tilfælde er beskrivelsen af den historiske udvikling i EU, EU s vigtigste institutioner, finanskrisens udvikling, ØMU-samarbejdet samt finanspagten som løsningsforslag. Det vil sige, at det umiddelbart synbare i vores projekt udgøres af kapitel tre, som består af det empiriske grundlag for projektet. Ydermere er filosofisk hermeneutik en anden videnskabsteori der kan ses visse tendenser til i kapitel fire og fem. Her fortolkes der i analysen ud fra foregående empiri afsnit, hvilket vil sige, at vores forforståelse i henhold til empirien påvirker, den viden vi har og kan opnå om 10

12 verden, mere konkret vores genstandsfelt, Den Europæiske Union (Højberg, 2004, p. 312) Kritisk realisme Kritisk realisme er en realistisk videnskabsteoretisk tilgang. Det der karakteriserer denne tilgang er, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af forskeren. Virkeligheden er under konstant forandring, hvilket gør den, og alt der eksisterer inden for den, til åbne strukturer (Jespersen, 2004, p. 146). Kritisk realisme forsøger at undersøge og afdække disse underliggende strukturer i samfundet, dog med visheden om, at samfundets aktører og institutioner løbende ændrer struktur over tid. Det er derfor vigtigt, at forståelsen af virkeligheden hele tiden ændrer sig og ikke betragtes som absolut. Inden for kritisk realisme benytter man tre forskellige niveauer; det reale niveau, det analytiske niveau og det operationelle niveau. Disse tre niveauer vil i det følgende refereres til som World 1, 2 og 3. I World 1 søges at skabe en sammenhæng mellem de tre niveauer inden for erkendelse, som udgør den kritisk realistisk stratificerede ontologi (ibid., p. 148). Figur 1: De tre erkendelsesniveauer 11

13 Det empiriske og det aktuelle niveau kan umiddelbart begge observeres, mens det dybe niveau er sværere at afdække. Det er det dybe niveau og dermed de underlæggende strukturer, som søges afdækket inden for kritisk realisme. Dette gøres på baggrund af det empiriske og det aktuelle niveau (ibid.). Genstandsfeltets sociale ontologi udgøres af de strukturer, institutioner og normer der ligger til grund for vores samfund og virkelighed. Det er vigtigt, at være bekendt med genstandsfeltets ontologi, hvis man ønsker at være i stand til at opnå ny viden gennem sin analyse. Hvis genstandsfeltet ikke erkendes gennem det empiriske og det aktuelle niveau, vil det dybe niveau ikke baseres på empiri, hvilket medfører at udgangspunktet i World 2 vil være usikkert. Dermed kræves refleksion over genstandsfeltet i World 1, så en empirisk baseret World 2 kan opnås. Dog er det her ligeledes væsentligt at pointere, at der altid er en vis usikkerhed knyttet til genstandsfeltets ontologi, hvilket blandt andet skyldes det foranderlige samfund, hvorfor undersøgelsen og viden er kontekstuel (Jespersen, 2004, p. 149). Der vil ligeledes være en vis usikkerhed knyttet til epistemologien, i og med at virkeligheden er et åbent system og ( ) der vil altid være et element af tilfældighed knyttet til ethvert handlingsmønster (ibid., p. 160). Det er derfor ikke mulig at fremskaffe gyldig viden, såsom beviser, i analysen i World 2, da beviser kun kan opstå i lukkede systemer. World 3 udgøres af resultaterne af de foregående to Worlds, altså konklusionen. 12

14 Figur 2: De tre Worlds Kritisk realisme benytter sig ikke udelukkende af induktion eller deduktion, men af begge tilgange. Ud fra induktion generaliserer man på baggrund af observationer. Der er altså muligt, på baggrund af observationer, at konkluderer noget generelt eller, ifølge David Hume, udarbejde en lov (ibid., p. 154). Dog mener kritiske realister ikke, at det er muligt at forudsige på baggrund af en teori, idet virkeligheden konstant ændrer sig. Induktion er derfor, i sig selv, ikke en gangbar metode og må derfor, ifølge kritiske realister, kombineres med deduktion. Inden for deduktion undersøges hvorledes en generel hypotese stemmer overens med en specifik observation. Inden for kritisk realisme er det ikke muligt udelukkende at benytte denne tilgang, i og med at deduktion ligeledes opererer inden for et lukket system (ibid., p. 157). Derimod er retroduktion den mest hensigtsmæssige metodiske tilgang, når vi har valgt kritisk realisme som videnskabsteoretisk tilgang. Denne tilgang kombinerer den empiriske induktive og aktuelle deduktive niveau hvilket tilsammen skaber en dybere forståelse af genstandsfeltet. Man kan dog ikke konkludere endeligt inden for denne tilgang i og med at der altid vil indgå et as-if-element i den retroduktive metode, i og med at systemerne er åbne, og dermed foranderlige (ibid.). Inden for retroduktion 13

15 undersøges genstandsfeltet på baggrund af de tre verdener, for på denne måde at opnå en så pålidelig konklusion som muligt, dog uden endegyldigt at konkludere. Inden for de tre verdener har vi, som tidligere nævnt, valgt empiri og teori der omhandler det europæiske samarbejde i kontekst med den økonomiske krise og de finansielle udfordringer. Vi har dermed, i vores analyse af det dybe niveau, haft mulighed for at bruge både empiri og teori til at belyse vores problemstilling, hvilket er en kombination der ikke ville være mulig, hvis vi udelukkende benyttede os af den induktive eller deduktive metode. 2.2 Metode Metodisk tager projektet udgangspunkt i de tre verdener. World 1 udgøres af empiri, i form af afsnittet om EU s historiske udvikling og EU s vigtigste institutioner. Derudover benyttes empiri i form af redegørelse af finanskrisens udvikling. Vi har ydermere benyttet os af statistik der beskriver udviklingen i USA under den finansielle krise. Det er blandt andet statistik der behandler antallet af subprime lån, samt antallet af tvangsauktioner i USA. Derudover benyttes økonomiske beregninger over USA s underskud. Desuden har vi anvendt overordnet empiri om ØMU-samarbejdet og finanspagten som løsningsforslag. Empirien betragtes som de synbare fænomener der ses i vores samfund. I World 2 har vi, til at karakterisere den europæiske integration, valgt at benytte os af integrationsteorierne føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme. Det er disse teorier der, sammen med vores empiri, danner baggrund for den første analysedel, hvori det undersøges hvordan man kan karakterisere den europæiske integration. Herudover benytter vi organisations teori til at karakteriser EU som politisk enhed. I World 2 har vi ydermere valgt at benytte teori om magt og styreformer. Denne teori benyttes sammen med vores empiri, til at undersøge baggrunden for finanspagten, samt dennes betydning for den europæiske integration. Det teoretiske grundlag danner således, sammen med empirien, grundlag for vores to analyser. 14

16 World 3 udgøres af vores konklusion som udformes på baggrund af valgt empiri og teori. Her er det væsentligt at pointere at vi, i og med at vi tager udgangspunkt i kritisk realisme, ikke endegyldigt kan konkludere. 2.3 Afgrænsning I dette projekt har vi foretaget en del afgrænsninger, idet der er mange spændende forhold i EU som kan undersøges. Vi har først og fremmest afgrænset os i henhold til, hvilke fag der danner grundlaget for tværfagligheden i projektet. Her har vi udvalgt politologi og økonomi, da vi finder disse mest relevante i undersøgelsen af EU som organisation, integrationen i EU og afgivelse samt besiddelse af suverænitet og magt. Således afgrænser vi os fra at benytte eksempelvis sociologi, som dog også kunne være relevant, hvis vores problemstilling omhandlede medlemslandendes eventuelle EUforbehold. Herunder kunne et sociologisk perspektiv benyttes som årsagsforklaring af graden af integration. Empirisk i World 1 har vi afgrænset os fra at benytte empiri omhandlende medlemslandene i EU. Vi har kun beskæftiget os med udviklingen af EU. Det skyldes, at vi vil opnå en forståelse af EU's integration og ikke de enkelte medlemslandes integration i EU. Med henblik på empiri omhandlende den finansielle krise, har vi valgt, at tage udgangspunkt i løsningsforslag, med fokus på finanspagten Ydermere benytter vi heller ikke empiri i form af interviews i World 1, da den nødvendige og velegnede empiri på forhånd er tilgængelig, og vi derfor finder dette overflødigt. Teoretisk i World 2 har vi således udelukkende benyttet økonomisk og politologisk teori. Herunder har vi fravalgt teori der beskæftiger sig med EU s politiske beslutninger samt policy processer. Det skyldes, at vi lægger fokus på de bagvedliggende integrationstræk i forhold til EU s udvikling og struktur. I anden analysedel fokuserer vi på incitamenter til valget af finanspagten som løsningsforslag. 15

17 2.4 Projektdesign Opbygningen af vores projekt afspejler vores valg af videnskabsteori, kritisk realisme og dets tre Worlds. Figur 3: Projektdesign I World 1 har vi, ud fra vores problemformulering, indledningsvis undersøgt vores genstandsfelts ontologi. Vi har her udarbejdet en historisk gennemgang af Den Europæiske Unions strukturelle udvikling med udgangspunkt i unionens talrige traktatændringer. Ydermere redegør vi for EU s institutioner og deres interne magtforhold og ansvarsområder. Derudover beskriver vi de udfordringer EU står overfor i forbindelse med finanskrisen, hvilket er udfordringer, der potentielt kan føre til fremtidig ændringer i EU s integrationsproces. 16

18 Idet vi ønsker at opnå en dybere forståelse af, hvorledes finanskrisen og den efterfølgende finanspagt har påvirket integrationsprocessen i EU, har vi epistemologisk analyseret og diskuteret teori om føderations kriterier, magtrelationer samt institutionel teori. Det empiriske grundlag, som vi har tilegnet os i World 1, analyseres i World 2, hvor de europæiske strukturelle forhold undersøges. I World 3 diskuteres og konkluderes det afslutningsvist, hvorledes den udvalgte empiri og teori gennem analysen har ført til en ny forståelse af genstandsfeltet, altså hvordan den europæiske integrationsproces påvirkes af udefrakommende hændelser som finanskrisen. Dog er det vigtigt at pointere, at hvis der var blevet gjort brug af anden empiri og teori, kunne udfaldet af projektet have set anderledes ud. Således er konklusionen hverken generel eller endegyldig, men skal i stedet ses i den kontekst genstandsfeltet belyses ud fra. 17

19 KAPITEL 3: DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLING I det følgende kapitel ønsker vi at besvare følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan har det europæiske samarbejde udviklet sig og hvad var baggrunden for den finansielle krise i 2008? Vi vil i dette kapitel indledningsvis redegøre for Den Europæiske Unions historiske udvikling, set ud fra de talrige traktatændringer unionen har gennemgået. Dernæst vil vi se nærmere på EU s vigtigste institutioner. Her vil vi redegøre for institutionernes interne magtforhold og fordeling af ansvarsområder, hvilket vi vil gøre ud fra samfundsbeskrivende empiri. Afslutningsvis vil vi se nærmere på ØMU-samarbejdet og finanskrisen, for senere at kunne undersøge, hvilken betydning dette har for den europæiske integration. 3.1 EU s historiske udvikling I det følgende vil vi redegøre for EU s historiske udvikling samt opbygningen af de vigtigste institutioner indenfor EU, herunder Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet og Domstolen. Den Europæiske Union har siden dens oprettelse, efter 2. Verdenskrigs afslutning, været under endeløs udvikling og forandring. For at forstå den aktuelle udvikling indenfor EU, vil en refleksion over Den Europæiske Unions historie være uundgåelig. Fundamentet til det europæiske samarbejde blev udformet efter 2. Verdenskrigs afslutning og under den kolde krig, hvor den europæiske verdensdel var i kaos. For at undgå kommende krige, i denne ellers krigsramte region, skabte man, på tværs af de europæiske nationer, et samarbejde der skulle sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst i regionen. Hovedarkitekten bag det Europæiske Kul- og stålfællesskab var den franske politiske økonom Jean Monnet. Han foreslog at de franske og tyske kul- og stålressourcer skulle 18

20 samles under én fælles overstatslig myndighed. Dette ville, ifølge Monnet, kunne forhindre krig mellem de to store lande, i og med at kul og stål er to centrale elementer i udviklingen af krigsmateriel og man ville dermed kunne hindre genoprustning i de to lande (Jensen, 2011, p. 11). Monnet havde held til at overbevise den daværende franske udenrigsminister om ideen og den 9. maj 1950 præsenterede den franske udenrigsminister, Robert Schuman forslaget om Europas Fælles Kul- og Stålunion, et samarbejde der skulle inkludere landene; Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien (EUoplysningen Begyndelsen, ). Interessen for at skabe et fællesskab på tværs af nationer var enestående, ikke mindst fordi forgangslandene få år forinden, under 2. Verdenskrig, havde været modstandere af et sådan samarbejde (Borberg, 2010, p. 167). Drivkraften bag fællesskabet blev Den Høje Myndighed, som havde beføjelser til at træffe overstatslige beslutninger vedrørende kul- og stålproduktionen samt samhandlen indenfor disse industrier. Nogle beslutninger kunne dog først tages efter godkendelse af Ministerrådet, som bestod af ministre fra alle seks medlemslande. Herudover blev der udpeget en Forsamling, hvis eneste reelle beføjelse var at afsætte Den Høje Myndighed, hvis denne ikke levede op fastlagte krav. Ydermere oprettede man en Domstol, der skulle dømme i sager, hovedsagligt vedrørende handel (Jensen, 2011, p. 12ff). Kul- og Stålunionen kan ses som værende det første spadestik til det EU vi kender i dag. Et samarbejde der i dag er kendetegnet ved en høj grad af politisk, økonomisk og social integration de 27 medlemslande imellem. Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev således startskuddet til en omfattende europæisk integrationsproces, som stadig gør sig gældende i dag. Oprettelsen af Kul- og Stålunionen forekom under det princip, at den menneskelige natur ikke forandrer sig, men når nationer accepterer de samme regler og institutioner, vil deres adfærd overfor hinanden ændres (Kelstrup, 2008, p. 45). Dette var ligeledes det grundlæggende princip bag Schuman-erklæringen fra 1950, der endeligt konstituerede Kul- og Stålunionen. Bag Schuman-erklæringen lå dog også forudsætningen om, at et fælles Europa ikke kan samles på én gang, men at solidariteten 19

21 blandt den europæiske befolkning skulle opnås gradvis gennem konkrete initiativer (ibid., p. 50). De mange forfatningstraktater der er bærende for EU, kan tolkes som konkrete initiativer til gradvis at få den europæiske befolknings opbakning til Unionen. Baggrunden for oprettelsen af Kul- og Stålunionen var dog ikke udelukkede baseret på ovenstående, men skal ligeledes ses i lyset af tidens opdelte Europa et øst og vest Europa. Truslen om mulige angreb fra øst, med Sovjetunionen i spidsen, var således også en af de bærende faktorer for, at de seks centraleuropæiske lande; Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien indgik et fællesskab. Et fællesskab, hvor medlemslandene ikke blot skulle kontrollere hinanden og samarbejde, men også hjælpe hinanden militært Rom-traktaten Kul- og Stålfællesskabet blev en succes og man valgte derfor at udvide fællesskabets politikområder. Det skete med Rom-traktaten i Denne består af to traktater, hvoraf den ene omhandler samarbejdet om atomenergi (EUROATOM) og den anden omhandler oprettelsen af et fælles økonomisk handelsmarked (EØF) for medlemslandene, hvor toldmure skulle nedlægges. I forbindelse med Rom-traktaten, ændrede Kul- og Stålfællesskabet navn til De Europæiske Fællesskaber (EF) (Borberg, 2010, p. 178). Herudover skete der ændringer i forhold til EF s organisationer. Den Høje Myndighed blev til Europa-Kommissionen (Kommissionen), hvis hovedopgave var at varetage fællesskabets interesser, hvilket skete ved fremlæggelse af nye lovforslag og ved at holde øje med, at vedtagne love blev overholdt af medlemslandene. Ligeledes blev Forsamlingen omdøbt til Parlamentet. Parlamentet skulle høres om Kommissionens lovforslag, men havde ikke beføjelser til at ændre dem. Ministerrådet ændrede ikke navn og fik til opgave at vedtage lovgivning. Herudover blev der oprettet et Økonomisk og Socialt Udvalg (ØSU) som havde til opgave at rådgive EF, og hvor medlemmerne repræsenterede forskellige samfundsgrupper (ibid., p. 84). 20

22 Et fællesmarked for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft stod højt på ønskelisten hos EF og i 1961 lykkedes det, at oprette en toldunion mellem medlemslandene. Hermed nedbrød man indre grænser og opbyggede fælles ydre grænser, hvilket medførte økonomisk opsving i medlemslandene i 1960 erne. I 1965 var Frankrig stærkt imod en overgang fra enstemmigt flertal til kvalificeret flertal, som afstemningsform i Ministerrådet, hvilket kom til udtryk ved at Frankrig i syv måneder undlod at sende ministre til Ministerrådsmøder. Denne protest blev kendt under navnet Den Tomme Stols Politik og dannede i 1966 baggrund for det såkaldte Luxembourgkompromis som stadfæstede et medlemslands ret til at nedlægge veto, hvis landets vitale interesser var på spil. Dette betød i praksis en begrænset integration i EF og at der blev lagt en dæmper på EF s politiske samarbejde op gennem 1970 erne (Jensen, 2011, p. 16fff). Herudover oprettede man i 1974 Det Europæiske Råd, der skulle udstikke de overordnede politiske retningslinjer for samarbejdet. Det Europæiske Råd blev det primært oprettet for at sikre politisk lederskab, da man efter Frankrigs lammelse af Ministerrådet i 1966, var blevet opmærksom på medlemslandenes behov for selv at kunne regulere graden af integration (Jensen, 2011, p. 19). En udvidelse af samarbejdet i bredden, med optagelse af nye medlemslande og overgivelse af flere politikområder, var et udbredt ønske blandt de seks oprindelige medlemslande og i 1973 kom tre nye medlemslande med i fællesskabet; Storbritannien, Danmark og Irland (Borberg, 2010, p. 180). Den europapolitiske dagsorden har ændret sig markant gennem årene. Det europæiske samarbejde er gået fra at kunne kaldes en international organisation, bygget på EFsamarbejdet, der primært var baseret på økonomisk tænkning, kvantitative restriktioner, handelsbarrierer og konkurrenceforvridende elementer, til i dag at være et komplekst politisk system (Adler-Nissen, 2005, p. 25). I perioden fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs oprettelse i 1952 til slutningen af 1980 erne, havde medlemslandenes statsledere meget forskellige holdninger til samarbejdets udvikling. Nogle ønskede et fællesskab med en høj grad af demokratisk og føderal tænkning, mens andre, herunder den national orienterede franske præsident 21

23 Charles de Gaulles, afviste ideen om et styrket Europa-Parlament (ibid., p. 26). Medlemslandene mente primært, at det europæiske samarbejde og grundlæggende regler skulle tage udgangspunkt i national kontrol og ideen om handelsmæssig effektivisering. Demokratisering og føderalisering var således ikke noget der blev diskuteret. I 1979 blev det første direkte valg til Europa-Parlamentet dog gennemført. Dette markerede, trods stor modstand, at demokrati var kommet på den europapolitiske dagsorden. Det var ligeledes på dette tidspunkt at de første føderale forslag, om en ny forfatning til EU, blev fremsat (ibid.) Den Europæiske Fællesakt Lavkonjunkturen der havde præget 1970 erne fortsatte op gennem 80 erne og lagde en dæmper på udviklingen af fællesmarkedet, som ændrede navn til det indre marked, da medlemslandende i denne periode forsøgte at beskytte deres egne producenter ved hjælp af handelshindringer. Kommissionen fremlagde derfor et forslag til, hvordan man kunne slippe af med de resterende handelsbarrierer. Dette forslag blev kaldt Den Europæiske Fællesakt og blev underskrevet af medlemsstaterne i I 1980 erne kom tre ny medlemslande med i EF; Grækenland i 1981 og Spanien og Portugal i Disse lande var alle økonomisk svage i forhold til de eksisterende medlemslande, og oplevede efter deres optagelse, stor økonomisk og demokratisk fremgang (Jensen, 2011, p. 20f) Maastricht-traktaten Den dramatiske politiske verdenssituation i starten af 1990 erne med Den Kolde Krigs ophør, Berlin-murens fald, Tysklands genforening og Sovjetunionens opløsning havde stor indvirkning på det europæiske samarbejde. Tyskland blev med genforeningen EF s absolut største medlemsland. De højspændte politiske begivenheder betød, at den europæiske integration i høj grad kom til at handle om politisk og økonomisk regulering (Adler-Nissen, 2005, p. 27). På et topmøde i Maastricht i 1991, blev medlemslandene enige om en ny traktat som skulle imødekomme den nye politiske situation. Traktaten inddelte samarbejdet i tre søjler. 22

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Finanspagten... en politologisk/økonomisk analyse af EU's finanspagt. Finanspagten...

Finanspagten... en politologisk/økonomisk analyse af EU's finanspagt. Finanspagten... Finanspagten... en politologisk/økonomisk analyse af EU's finanspagt Finanspagten... Projektrapport af Astrid Helledi Steensen, Nanna Borgen, Nina Jørgensen, Helene Blensted, Camilla Maria Michaelsen og

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU

Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU 2 Demokrati i EU Forskellige demokratiopfattelser 3 Demokrati og EU er tæt

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima...

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima... Indholdsfortegnelse Tour d Europa... 3 EU s historie... 4 EU s institutioner... 8 Danmarks fire undtagelser... 12 Energi og klima... 14 EU i verden... 15 Immigration... 16 Interkulturel dialog... 17 Tour

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Forside til projektrapport 2. semester, 2013: Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År:2013 Semester:2 Hus:19.2 Projekttitel:EU s dilemma sparepolitik i en krisetid? Projektvejleder:Erik Gaden Gruppe nr.:7 Studerende (fulde navn og studie

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere