EU under forandring. - Europæisk integration og finanspagtens betydning herfor. Udarbejdet af Gruppe 26:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU under forandring. - Europæisk integration og finanspagtens betydning herfor. Udarbejdet af Gruppe 26:"

Transkript

1 EU under forandring - Europæisk integration og finanspagtens betydning herfor Udarbejdet af Gruppe 26: Signe Munk Jensen, Anne Katrine Jensen, Camilla Emilie Thomsen & Maria Catrin Nøhr Vejleder: Henrik Søborg Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. semester Roskilde Universitet 2012

2 1

3 Indhold KAPITEL 1: INDLEDNING Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring... 7 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI OG METODE Videnskabsteori Videnskabsteoretiske overvejelser Kritisk realisme Metode Afgrænsning Projektdesign KAPITEL 3: DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLING EU s historiske udvikling Rom-traktaten Den Europæiske Fællesakt Maastricht-traktaten Amsterdam-traktaten Nice-traktaten Lissabon-traktaten EU s vigtigste institutioner Kommissionen Ministerrådet Europa-Parlamentet EU-Domstolen Det Europæiske Råd ØMU en og finanskrisen Finanskrisen Løsningsforslag Finanspagten

4 3.4 Delkonklusion KAPITEL 4: ANALYSE AF DEN EUROPÆISKE INTEGRATION Integrationsteorier Føderalisme Ivo Duchaceks føderationsmodel Neofunktionalisme Intergovernmentalisme Organisationsteori i EU Analyse af udviklingen inden for europæisk integration Et nyt europæisk fællesskab Udvidelse af fællesskabets politikområder Det overnationale samarbejde møder modstand Den europæiske Union Analyse af føderationsbegrebet i forhold til europæisk integration Føderationens centraliserede parametre Føderationens decentraliserede parametre Analyse af EU som politisk hybrid Delkonklusion KAPITEL 5: ANALYSE AF FINANSPAGTEN OG DENS BETYDNING FOR DEN EUROPÆISKE INTEGRATION Teoretisk redegørelse af magt og styreformer Det parlamentariske styre Præsidentstyre Analyse af magtdelingen inden for EU s institutioner Magtdelingen inden for EU s institutioner Magtdelingen i EU set i forhold til præsidentstyret Magtdelingen i EU set i forhold til det parlamentariske styre Analyse af finanspagtens initiativtagere Medlemslandenes gensidige afhængighed Medlemslandenes indflydelse på vedtagelsen af finanspagten Analyse af finanspagtens indflydelse på EU s integration Delkonklusion

5 Kapitel 6: Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Litteraturliste

6 5

7 KAPITEL 1: INDLEDNING 1.1 Problemfelt Fundamentet til det europæiske samarbejde blev udformet efter 2. Verdenskrig, i et forsøg på at undgå kommende krige. Man skabte således, på tværs af de europæiske nationer, et samarbejde der skulle sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst i regionen. Siden har det europæiske samarbejde udviklet sig, både igennem en udvidelsesproces, hvor flere lande er blevet medlem af det europæiske samarbejde, men også gennem en integrationsproces i form af nye traktater og væsentlige indholdsændringer. Flere af disse traktater og reformer har haft føderal karakter og har dermed betydet, at medlemslandende har måttet afgive suverænitet til Den Europæiske Union (EU). Den europapolitiske dagsorden har ændret sig markant gennem årene, hvor det europæiske samarbejde er gået fra at kunne kaldes en international organisation, bygget på EF-samarbejdet som primært var baseret på økonomiske tænkning, til i dag at være et komplekst politisk system. På baggrund af dette ønsker vi, at undersøge hvordan samarbejdet har udviklet sig, samt i hvilken grad magten har flyttet sig fra medlemslandene til den europæiske union. I denne forbindelse vil vi arbejde med integrationsteorierne føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme. Vi vil ud fra disse integrationsteorier forsøge, at karakterisere det europæiske samarbejde, samt undersøge i hvilken grad begreberne føderalisme og føderation er forenelige med Den Europæiske Union. Finanskrisens indtog i 2008 lagde i høj grad pres på det økonomiske samarbejde i EU og den har bevirket, at EU nu står overfor følgende finansielle udfordringer: høj arbejdsløshed, enorm gæld, underskud på betalingsbalancen og faldende BNP. Det tætte samarbejde og den gensidige økonomiske afhængighed medlemslandene imellem har betydet, at EU har måttet udforme konkrete løsningsforslag i et forsøg på at håndtere den økonomiske krise og dens medfølgende finansielle udfordringer. På baggrund af de økonomiske udfordringer er der blevet fremsat flere løsningsforslag, herunder øget omfordeling mellem medlemslandende, Eurobonds, sydeuropæisk exit samt en ny 6

8 finanspagt. Finanspagten samt forslaget om øget omfordeling er begge forslag af føderal karakter. I denne forbindelse ønsker vi at undersøge, hvilken betydning den økonomiske krise vil få for integrationen i EU. Vil den økonomiske krise medføre yderligere økonomisk og politisk integration i EU? I henhold til dette, vil vi fokusere på den nyligt vedtagne finanspagt og undersøge, hvilken betydning denne vil have for den europæiske integration. Ydermere vil vi undersøge om finanspagten har haft indflydelse på magtfordelingen i EU. Denne interesse sammenfattes i følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan den europæiske integration karakteriseres? Hvilken betydning har den økonomiske krise samt den nyligt vedtagne finanspagt for denne? 1.3 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan har det europæiske samarbejde udviklet sig, og hvad var baggrunden for den finansielle krise i 2008? 2) Hvorledes kan vi, ved inddragelse af integrationsteorier, karakterisere den europæiske integration? 3) Hvad er baggrunden for finanspagten, og hvilken betydning har denne for den europæiske integration? 1.4 Begrebsafklaring Europæisk integration: Den europæiske integration kan defineres som værende et samarbejde på tværs af politisk, retslig, økonomisk, social og kulturel integration mellem de europæiske medlemslande og EU s institutioner. EU ønsker gennem integration på tværs af de beslutningstagende organer, at træffe fælles afgørelser på diverse politikområder. 7

9 Indførelsen af den fælles europæiske valuta samt indlemmelsen af nye lande til fællesskabet, er begge tiltag der øger den europæiske integration. Organisation: Betegnelsen organisation er defineret som sammenslutning af personer, grupper, lande el.lign., etableret for at opnå bestemte mål, fx varetagelse af særlige faglige eller politiske interesser (Den Danske Ordbog, ). En organisation er således et begreb der kan forbindes med flere former for fællesskab. I dette projekt har vi valgt at bruge termen om EU som værende en organisation, i og med at EU som institution kan siges at være en sammenslutning af lande. 8

10 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI OG METODE I det følgende kapitel vil vi redegøre for de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser vi har gjort os i dette projekt. Vi vil indledningsvist begynde med en nærmere beskrivelse af anvendt videnskabsteori og metode og efterfølgende se på, hvorledes dette benyttes i forhold til vores projekt. Afslutningsvist forholder vi os til samspillet mellem videnskabsteori og metode i relation til projektet. 2.1 Videnskabsteori Videnskabsteoretiske overvejelser Af videnskabsteoretiske overvejelser er det nødvendigt først og fremmest at afgøre, hvorledes videnskabsteori skal inddrages i projektet, da der findes flere forskellige måder, hvorpå dette kan gøres. Videnskabsteori kan indgå på tre forskellige måder hvoraf den første er videnskabsteori ad hoc. Her gør det sig gældende, at videnskabsteori bruges så frem, og i tilfælde af, at den har et særligt formål hermed, hvorved videnskabsteoretiske problemstillinger behandles løbende i projektarbejdet, som de viser sig efterhånden. Den anden tilgang er med udgangspunkt i videnskabsteori, hvilket vil sige, at man tager udgangspunkt i og vælger videnskabsteorien, idet man begynder projektarbejdet. Den sidste måde at gribe videnskabsteorien an på i projektarbejdet er med videnskabsteori som refleksion. Herunder indgår, at der diskuteres og reflekteres over de forestillinger man gør sig, samt sandhedskriterier der anvendes. Altså diskuteres også ikke umiddelbart problematiske formodninger i henhold til analysen (Pedersen, 2003, p. 144). På baggrund af de tre ovennævnte tilgange til anvendelse af videnskabsteori, har vi i vores projektarbejde valgt at benytte os af udgangspunkt i videnskabsteori. Det vil sige, at vi ved projektarbejdets start udvalgte kritisk realisme som bærende videnskabsteori, hvorfor kritisk realisme også danner rammen om såvel opgavens struktur og opbygning som resultaterne og konklusionen. Det skyldes, at kritisk realisme har en særlig måde at anskue strukturer på, som projektet derfor må tage forbehold for, da det har til formål at 9

11 undersøge problemstilling ud fra netop denne videnskabsteori. Disse særlige forbehold i henhold til projektarbejdet vil vi specificere i det efterfølgende. Den anvendte videnskabsteori er valgt på baggrund af genstandsfeltet der ønskes undersøgt. Vi har således valgt kritisk realisme, da kritisk realisme ikke ser strukturer som uforanderlige, og derfor kan medvirke til at belyse den europæiske integrations udvikling og finanskrisens indvirkning herpå. Kritisk realisme undersøger således dybere underliggende strukturer og kan benyttes til at se forhold mellem aktør og institution, samt hvordan der handles herimellem, inden for de rammer der er sat, såvel i et nutidigt som fremtidigt perspektiv (Jespersen, 2004, p. 146). Valget kan yderligere begrundes i forhold til undersøgelsen af vores problemformulering, hvor vi ønsker at undersøge, hvilken betydning den økonomiske krise, samt den nyligt vedtagne finanspagt, har for den europæiske integration. Her vil det være uhensigtsmæssigt at undersøge dette i forhold til et lukket system. Derimod skal forandringerne inden for Den Europæiske Union ses som forårsaget af foranderlige strukturer og dermed undersøges ud fra et åbent system, som i kritisk realisme. Ved at anvende kritisk realisme som videnskabsteori i vores projekt får vi dermed bedre mulighed for at skabe et indblik i, hvilken betydning den økonomiske krise samt den nyligt vedtagne finanspagt har for det fremtidige europæiske samarbejde. Med udgangspunkt i videnskabsteori, herunder kritisk realisme, skal det dog tilføjes, at der kan ses andre videnskabsteoretiske tendenser i vores projekt. I kapital tre gælder det positivismen, som er særligt kendetegnet ved, at der kun arbejdes med, hvad der er synbart, hvilket i vores tilfælde er beskrivelsen af den historiske udvikling i EU, EU s vigtigste institutioner, finanskrisens udvikling, ØMU-samarbejdet samt finanspagten som løsningsforslag. Det vil sige, at det umiddelbart synbare i vores projekt udgøres af kapitel tre, som består af det empiriske grundlag for projektet. Ydermere er filosofisk hermeneutik en anden videnskabsteori der kan ses visse tendenser til i kapitel fire og fem. Her fortolkes der i analysen ud fra foregående empiri afsnit, hvilket vil sige, at vores forforståelse i henhold til empirien påvirker, den viden vi har og kan opnå om 10

12 verden, mere konkret vores genstandsfelt, Den Europæiske Union (Højberg, 2004, p. 312) Kritisk realisme Kritisk realisme er en realistisk videnskabsteoretisk tilgang. Det der karakteriserer denne tilgang er, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af forskeren. Virkeligheden er under konstant forandring, hvilket gør den, og alt der eksisterer inden for den, til åbne strukturer (Jespersen, 2004, p. 146). Kritisk realisme forsøger at undersøge og afdække disse underliggende strukturer i samfundet, dog med visheden om, at samfundets aktører og institutioner løbende ændrer struktur over tid. Det er derfor vigtigt, at forståelsen af virkeligheden hele tiden ændrer sig og ikke betragtes som absolut. Inden for kritisk realisme benytter man tre forskellige niveauer; det reale niveau, det analytiske niveau og det operationelle niveau. Disse tre niveauer vil i det følgende refereres til som World 1, 2 og 3. I World 1 søges at skabe en sammenhæng mellem de tre niveauer inden for erkendelse, som udgør den kritisk realistisk stratificerede ontologi (ibid., p. 148). Figur 1: De tre erkendelsesniveauer 11

13 Det empiriske og det aktuelle niveau kan umiddelbart begge observeres, mens det dybe niveau er sværere at afdække. Det er det dybe niveau og dermed de underlæggende strukturer, som søges afdækket inden for kritisk realisme. Dette gøres på baggrund af det empiriske og det aktuelle niveau (ibid.). Genstandsfeltets sociale ontologi udgøres af de strukturer, institutioner og normer der ligger til grund for vores samfund og virkelighed. Det er vigtigt, at være bekendt med genstandsfeltets ontologi, hvis man ønsker at være i stand til at opnå ny viden gennem sin analyse. Hvis genstandsfeltet ikke erkendes gennem det empiriske og det aktuelle niveau, vil det dybe niveau ikke baseres på empiri, hvilket medfører at udgangspunktet i World 2 vil være usikkert. Dermed kræves refleksion over genstandsfeltet i World 1, så en empirisk baseret World 2 kan opnås. Dog er det her ligeledes væsentligt at pointere, at der altid er en vis usikkerhed knyttet til genstandsfeltets ontologi, hvilket blandt andet skyldes det foranderlige samfund, hvorfor undersøgelsen og viden er kontekstuel (Jespersen, 2004, p. 149). Der vil ligeledes være en vis usikkerhed knyttet til epistemologien, i og med at virkeligheden er et åbent system og ( ) der vil altid være et element af tilfældighed knyttet til ethvert handlingsmønster (ibid., p. 160). Det er derfor ikke mulig at fremskaffe gyldig viden, såsom beviser, i analysen i World 2, da beviser kun kan opstå i lukkede systemer. World 3 udgøres af resultaterne af de foregående to Worlds, altså konklusionen. 12

14 Figur 2: De tre Worlds Kritisk realisme benytter sig ikke udelukkende af induktion eller deduktion, men af begge tilgange. Ud fra induktion generaliserer man på baggrund af observationer. Der er altså muligt, på baggrund af observationer, at konkluderer noget generelt eller, ifølge David Hume, udarbejde en lov (ibid., p. 154). Dog mener kritiske realister ikke, at det er muligt at forudsige på baggrund af en teori, idet virkeligheden konstant ændrer sig. Induktion er derfor, i sig selv, ikke en gangbar metode og må derfor, ifølge kritiske realister, kombineres med deduktion. Inden for deduktion undersøges hvorledes en generel hypotese stemmer overens med en specifik observation. Inden for kritisk realisme er det ikke muligt udelukkende at benytte denne tilgang, i og med at deduktion ligeledes opererer inden for et lukket system (ibid., p. 157). Derimod er retroduktion den mest hensigtsmæssige metodiske tilgang, når vi har valgt kritisk realisme som videnskabsteoretisk tilgang. Denne tilgang kombinerer den empiriske induktive og aktuelle deduktive niveau hvilket tilsammen skaber en dybere forståelse af genstandsfeltet. Man kan dog ikke konkludere endeligt inden for denne tilgang i og med at der altid vil indgå et as-if-element i den retroduktive metode, i og med at systemerne er åbne, og dermed foranderlige (ibid.). Inden for retroduktion 13

15 undersøges genstandsfeltet på baggrund af de tre verdener, for på denne måde at opnå en så pålidelig konklusion som muligt, dog uden endegyldigt at konkludere. Inden for de tre verdener har vi, som tidligere nævnt, valgt empiri og teori der omhandler det europæiske samarbejde i kontekst med den økonomiske krise og de finansielle udfordringer. Vi har dermed, i vores analyse af det dybe niveau, haft mulighed for at bruge både empiri og teori til at belyse vores problemstilling, hvilket er en kombination der ikke ville være mulig, hvis vi udelukkende benyttede os af den induktive eller deduktive metode. 2.2 Metode Metodisk tager projektet udgangspunkt i de tre verdener. World 1 udgøres af empiri, i form af afsnittet om EU s historiske udvikling og EU s vigtigste institutioner. Derudover benyttes empiri i form af redegørelse af finanskrisens udvikling. Vi har ydermere benyttet os af statistik der beskriver udviklingen i USA under den finansielle krise. Det er blandt andet statistik der behandler antallet af subprime lån, samt antallet af tvangsauktioner i USA. Derudover benyttes økonomiske beregninger over USA s underskud. Desuden har vi anvendt overordnet empiri om ØMU-samarbejdet og finanspagten som løsningsforslag. Empirien betragtes som de synbare fænomener der ses i vores samfund. I World 2 har vi, til at karakterisere den europæiske integration, valgt at benytte os af integrationsteorierne føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme. Det er disse teorier der, sammen med vores empiri, danner baggrund for den første analysedel, hvori det undersøges hvordan man kan karakterisere den europæiske integration. Herudover benytter vi organisations teori til at karakteriser EU som politisk enhed. I World 2 har vi ydermere valgt at benytte teori om magt og styreformer. Denne teori benyttes sammen med vores empiri, til at undersøge baggrunden for finanspagten, samt dennes betydning for den europæiske integration. Det teoretiske grundlag danner således, sammen med empirien, grundlag for vores to analyser. 14

16 World 3 udgøres af vores konklusion som udformes på baggrund af valgt empiri og teori. Her er det væsentligt at pointere at vi, i og med at vi tager udgangspunkt i kritisk realisme, ikke endegyldigt kan konkludere. 2.3 Afgrænsning I dette projekt har vi foretaget en del afgrænsninger, idet der er mange spændende forhold i EU som kan undersøges. Vi har først og fremmest afgrænset os i henhold til, hvilke fag der danner grundlaget for tværfagligheden i projektet. Her har vi udvalgt politologi og økonomi, da vi finder disse mest relevante i undersøgelsen af EU som organisation, integrationen i EU og afgivelse samt besiddelse af suverænitet og magt. Således afgrænser vi os fra at benytte eksempelvis sociologi, som dog også kunne være relevant, hvis vores problemstilling omhandlede medlemslandendes eventuelle EUforbehold. Herunder kunne et sociologisk perspektiv benyttes som årsagsforklaring af graden af integration. Empirisk i World 1 har vi afgrænset os fra at benytte empiri omhandlende medlemslandene i EU. Vi har kun beskæftiget os med udviklingen af EU. Det skyldes, at vi vil opnå en forståelse af EU's integration og ikke de enkelte medlemslandes integration i EU. Med henblik på empiri omhandlende den finansielle krise, har vi valgt, at tage udgangspunkt i løsningsforslag, med fokus på finanspagten Ydermere benytter vi heller ikke empiri i form af interviews i World 1, da den nødvendige og velegnede empiri på forhånd er tilgængelig, og vi derfor finder dette overflødigt. Teoretisk i World 2 har vi således udelukkende benyttet økonomisk og politologisk teori. Herunder har vi fravalgt teori der beskæftiger sig med EU s politiske beslutninger samt policy processer. Det skyldes, at vi lægger fokus på de bagvedliggende integrationstræk i forhold til EU s udvikling og struktur. I anden analysedel fokuserer vi på incitamenter til valget af finanspagten som løsningsforslag. 15

17 2.4 Projektdesign Opbygningen af vores projekt afspejler vores valg af videnskabsteori, kritisk realisme og dets tre Worlds. Figur 3: Projektdesign I World 1 har vi, ud fra vores problemformulering, indledningsvis undersøgt vores genstandsfelts ontologi. Vi har her udarbejdet en historisk gennemgang af Den Europæiske Unions strukturelle udvikling med udgangspunkt i unionens talrige traktatændringer. Ydermere redegør vi for EU s institutioner og deres interne magtforhold og ansvarsområder. Derudover beskriver vi de udfordringer EU står overfor i forbindelse med finanskrisen, hvilket er udfordringer, der potentielt kan føre til fremtidig ændringer i EU s integrationsproces. 16

18 Idet vi ønsker at opnå en dybere forståelse af, hvorledes finanskrisen og den efterfølgende finanspagt har påvirket integrationsprocessen i EU, har vi epistemologisk analyseret og diskuteret teori om føderations kriterier, magtrelationer samt institutionel teori. Det empiriske grundlag, som vi har tilegnet os i World 1, analyseres i World 2, hvor de europæiske strukturelle forhold undersøges. I World 3 diskuteres og konkluderes det afslutningsvist, hvorledes den udvalgte empiri og teori gennem analysen har ført til en ny forståelse af genstandsfeltet, altså hvordan den europæiske integrationsproces påvirkes af udefrakommende hændelser som finanskrisen. Dog er det vigtigt at pointere, at hvis der var blevet gjort brug af anden empiri og teori, kunne udfaldet af projektet have set anderledes ud. Således er konklusionen hverken generel eller endegyldig, men skal i stedet ses i den kontekst genstandsfeltet belyses ud fra. 17

19 KAPITEL 3: DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLING I det følgende kapitel ønsker vi at besvare følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan har det europæiske samarbejde udviklet sig og hvad var baggrunden for den finansielle krise i 2008? Vi vil i dette kapitel indledningsvis redegøre for Den Europæiske Unions historiske udvikling, set ud fra de talrige traktatændringer unionen har gennemgået. Dernæst vil vi se nærmere på EU s vigtigste institutioner. Her vil vi redegøre for institutionernes interne magtforhold og fordeling af ansvarsområder, hvilket vi vil gøre ud fra samfundsbeskrivende empiri. Afslutningsvis vil vi se nærmere på ØMU-samarbejdet og finanskrisen, for senere at kunne undersøge, hvilken betydning dette har for den europæiske integration. 3.1 EU s historiske udvikling I det følgende vil vi redegøre for EU s historiske udvikling samt opbygningen af de vigtigste institutioner indenfor EU, herunder Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet og Domstolen. Den Europæiske Union har siden dens oprettelse, efter 2. Verdenskrigs afslutning, været under endeløs udvikling og forandring. For at forstå den aktuelle udvikling indenfor EU, vil en refleksion over Den Europæiske Unions historie være uundgåelig. Fundamentet til det europæiske samarbejde blev udformet efter 2. Verdenskrigs afslutning og under den kolde krig, hvor den europæiske verdensdel var i kaos. For at undgå kommende krige, i denne ellers krigsramte region, skabte man, på tværs af de europæiske nationer, et samarbejde der skulle sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst i regionen. Hovedarkitekten bag det Europæiske Kul- og stålfællesskab var den franske politiske økonom Jean Monnet. Han foreslog at de franske og tyske kul- og stålressourcer skulle 18

20 samles under én fælles overstatslig myndighed. Dette ville, ifølge Monnet, kunne forhindre krig mellem de to store lande, i og med at kul og stål er to centrale elementer i udviklingen af krigsmateriel og man ville dermed kunne hindre genoprustning i de to lande (Jensen, 2011, p. 11). Monnet havde held til at overbevise den daværende franske udenrigsminister om ideen og den 9. maj 1950 præsenterede den franske udenrigsminister, Robert Schuman forslaget om Europas Fælles Kul- og Stålunion, et samarbejde der skulle inkludere landene; Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien (EUoplysningen Begyndelsen, ). Interessen for at skabe et fællesskab på tværs af nationer var enestående, ikke mindst fordi forgangslandene få år forinden, under 2. Verdenskrig, havde været modstandere af et sådan samarbejde (Borberg, 2010, p. 167). Drivkraften bag fællesskabet blev Den Høje Myndighed, som havde beføjelser til at træffe overstatslige beslutninger vedrørende kul- og stålproduktionen samt samhandlen indenfor disse industrier. Nogle beslutninger kunne dog først tages efter godkendelse af Ministerrådet, som bestod af ministre fra alle seks medlemslande. Herudover blev der udpeget en Forsamling, hvis eneste reelle beføjelse var at afsætte Den Høje Myndighed, hvis denne ikke levede op fastlagte krav. Ydermere oprettede man en Domstol, der skulle dømme i sager, hovedsagligt vedrørende handel (Jensen, 2011, p. 12ff). Kul- og Stålunionen kan ses som værende det første spadestik til det EU vi kender i dag. Et samarbejde der i dag er kendetegnet ved en høj grad af politisk, økonomisk og social integration de 27 medlemslande imellem. Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev således startskuddet til en omfattende europæisk integrationsproces, som stadig gør sig gældende i dag. Oprettelsen af Kul- og Stålunionen forekom under det princip, at den menneskelige natur ikke forandrer sig, men når nationer accepterer de samme regler og institutioner, vil deres adfærd overfor hinanden ændres (Kelstrup, 2008, p. 45). Dette var ligeledes det grundlæggende princip bag Schuman-erklæringen fra 1950, der endeligt konstituerede Kul- og Stålunionen. Bag Schuman-erklæringen lå dog også forudsætningen om, at et fælles Europa ikke kan samles på én gang, men at solidariteten 19

21 blandt den europæiske befolkning skulle opnås gradvis gennem konkrete initiativer (ibid., p. 50). De mange forfatningstraktater der er bærende for EU, kan tolkes som konkrete initiativer til gradvis at få den europæiske befolknings opbakning til Unionen. Baggrunden for oprettelsen af Kul- og Stålunionen var dog ikke udelukkede baseret på ovenstående, men skal ligeledes ses i lyset af tidens opdelte Europa et øst og vest Europa. Truslen om mulige angreb fra øst, med Sovjetunionen i spidsen, var således også en af de bærende faktorer for, at de seks centraleuropæiske lande; Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien indgik et fællesskab. Et fællesskab, hvor medlemslandene ikke blot skulle kontrollere hinanden og samarbejde, men også hjælpe hinanden militært Rom-traktaten Kul- og Stålfællesskabet blev en succes og man valgte derfor at udvide fællesskabets politikområder. Det skete med Rom-traktaten i Denne består af to traktater, hvoraf den ene omhandler samarbejdet om atomenergi (EUROATOM) og den anden omhandler oprettelsen af et fælles økonomisk handelsmarked (EØF) for medlemslandene, hvor toldmure skulle nedlægges. I forbindelse med Rom-traktaten, ændrede Kul- og Stålfællesskabet navn til De Europæiske Fællesskaber (EF) (Borberg, 2010, p. 178). Herudover skete der ændringer i forhold til EF s organisationer. Den Høje Myndighed blev til Europa-Kommissionen (Kommissionen), hvis hovedopgave var at varetage fællesskabets interesser, hvilket skete ved fremlæggelse af nye lovforslag og ved at holde øje med, at vedtagne love blev overholdt af medlemslandene. Ligeledes blev Forsamlingen omdøbt til Parlamentet. Parlamentet skulle høres om Kommissionens lovforslag, men havde ikke beføjelser til at ændre dem. Ministerrådet ændrede ikke navn og fik til opgave at vedtage lovgivning. Herudover blev der oprettet et Økonomisk og Socialt Udvalg (ØSU) som havde til opgave at rådgive EF, og hvor medlemmerne repræsenterede forskellige samfundsgrupper (ibid., p. 84). 20

22 Et fællesmarked for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft stod højt på ønskelisten hos EF og i 1961 lykkedes det, at oprette en toldunion mellem medlemslandene. Hermed nedbrød man indre grænser og opbyggede fælles ydre grænser, hvilket medførte økonomisk opsving i medlemslandene i 1960 erne. I 1965 var Frankrig stærkt imod en overgang fra enstemmigt flertal til kvalificeret flertal, som afstemningsform i Ministerrådet, hvilket kom til udtryk ved at Frankrig i syv måneder undlod at sende ministre til Ministerrådsmøder. Denne protest blev kendt under navnet Den Tomme Stols Politik og dannede i 1966 baggrund for det såkaldte Luxembourgkompromis som stadfæstede et medlemslands ret til at nedlægge veto, hvis landets vitale interesser var på spil. Dette betød i praksis en begrænset integration i EF og at der blev lagt en dæmper på EF s politiske samarbejde op gennem 1970 erne (Jensen, 2011, p. 16fff). Herudover oprettede man i 1974 Det Europæiske Råd, der skulle udstikke de overordnede politiske retningslinjer for samarbejdet. Det Europæiske Råd blev det primært oprettet for at sikre politisk lederskab, da man efter Frankrigs lammelse af Ministerrådet i 1966, var blevet opmærksom på medlemslandenes behov for selv at kunne regulere graden af integration (Jensen, 2011, p. 19). En udvidelse af samarbejdet i bredden, med optagelse af nye medlemslande og overgivelse af flere politikområder, var et udbredt ønske blandt de seks oprindelige medlemslande og i 1973 kom tre nye medlemslande med i fællesskabet; Storbritannien, Danmark og Irland (Borberg, 2010, p. 180). Den europapolitiske dagsorden har ændret sig markant gennem årene. Det europæiske samarbejde er gået fra at kunne kaldes en international organisation, bygget på EFsamarbejdet, der primært var baseret på økonomisk tænkning, kvantitative restriktioner, handelsbarrierer og konkurrenceforvridende elementer, til i dag at være et komplekst politisk system (Adler-Nissen, 2005, p. 25). I perioden fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs oprettelse i 1952 til slutningen af 1980 erne, havde medlemslandenes statsledere meget forskellige holdninger til samarbejdets udvikling. Nogle ønskede et fællesskab med en høj grad af demokratisk og føderal tænkning, mens andre, herunder den national orienterede franske præsident 21

23 Charles de Gaulles, afviste ideen om et styrket Europa-Parlament (ibid., p. 26). Medlemslandene mente primært, at det europæiske samarbejde og grundlæggende regler skulle tage udgangspunkt i national kontrol og ideen om handelsmæssig effektivisering. Demokratisering og føderalisering var således ikke noget der blev diskuteret. I 1979 blev det første direkte valg til Europa-Parlamentet dog gennemført. Dette markerede, trods stor modstand, at demokrati var kommet på den europapolitiske dagsorden. Det var ligeledes på dette tidspunkt at de første føderale forslag, om en ny forfatning til EU, blev fremsat (ibid.) Den Europæiske Fællesakt Lavkonjunkturen der havde præget 1970 erne fortsatte op gennem 80 erne og lagde en dæmper på udviklingen af fællesmarkedet, som ændrede navn til det indre marked, da medlemslandende i denne periode forsøgte at beskytte deres egne producenter ved hjælp af handelshindringer. Kommissionen fremlagde derfor et forslag til, hvordan man kunne slippe af med de resterende handelsbarrierer. Dette forslag blev kaldt Den Europæiske Fællesakt og blev underskrevet af medlemsstaterne i I 1980 erne kom tre ny medlemslande med i EF; Grækenland i 1981 og Spanien og Portugal i Disse lande var alle økonomisk svage i forhold til de eksisterende medlemslande, og oplevede efter deres optagelse, stor økonomisk og demokratisk fremgang (Jensen, 2011, p. 20f) Maastricht-traktaten Den dramatiske politiske verdenssituation i starten af 1990 erne med Den Kolde Krigs ophør, Berlin-murens fald, Tysklands genforening og Sovjetunionens opløsning havde stor indvirkning på det europæiske samarbejde. Tyskland blev med genforeningen EF s absolut største medlemsland. De højspændte politiske begivenheder betød, at den europæiske integration i høj grad kom til at handle om politisk og økonomisk regulering (Adler-Nissen, 2005, p. 27). På et topmøde i Maastricht i 1991, blev medlemslandene enige om en ny traktat som skulle imødekomme den nye politiske situation. Traktaten inddelte samarbejdet i tre søjler. 22

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU

Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU 02 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Klassesæt kan rekvireres ved at kontakte Europa-Kommissionen på tlf. 3314 4140 eller pr. e-mail: eu@europa-kommissionen.dk Hvordan fungerer

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Kapitel 1: EU s historie fra 1945 2010

Kapitel 1: EU s historie fra 1945 2010 Kapitel 1: EU s historie fra 1945 2010 Indhold Skyggen fra Anden Verdenskrig (1945-1950) Fællesskabets etablering. De første skridt (1950erne) Økonomisk fremgang og en tom stol (1960erne) Den stille demokratiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

8. Den Europæiske Union

8. Den Europæiske Union 8. Den Europæiske Union I dette kapitel behandles Den Europæiske Union. Kapitlet tager udgangspunkt i krisen i det europæiske samarbejde i 2011 og giver på denne baggrund et overblik over EU s historie,

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

Status på EU s tænkepause

Status på EU s tænkepause Europaudvalget Info-note - I 54 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. juni 2006 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status på EU s tænkepause Forfatningstraktaten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere