Encounters. Det værendes væren og det sociales socius Et bidrag til studiet af Heidegger- Latour- forbindelsen Kasper Schiølin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Encounters. Det værendes væren og det sociales socius Et bidrag til studiet af Heidegger- Latour- forbindelsen Kasper Schiølin"

Transkript

1 Encounters Research papers from DASTS Kasper Schiølin, DASTS ISSN: Volume 5 Number Det værendes væren og det sociales socius Et bidrag til studiet af Heidegger- Latour- forbindelsen Kasper Schiølin DASTS er en faglig forening for STS i Danmark med det formål at stimulere kvaliteten, bredden og samarbejdet inden for dansk STS- forskning samt at markere dansk STS tydeligere i nationale og inter- nationale sammenhænge.

2 Det værendes væren og det sociales socius Et bidrag til studiet af Heidegger- Latour- forbindelsen Kasper Schiølin In recent times different scholars have tried to combine the philoso- phies of Martin Heidegger and Bruno Latour. Hoping to investigate and develop this philosophical borderland further and thereby take part in opening up a theoretical resource for philosophers as well as sociologists, this paper adds another perspective to the Heidegger- Latour- connection. The paper takes a linguistic perspepective as it deals with the more or less explicit grammatical dimensions in Heidegger and Latour s thinking. It is argued that both are pushing and squeezing their core notions in the direction of the verbs, rather than, as usually done in sociology and philosophy, the nouns. Both are doing so in order to avoid essentialism, where truth is expressed in nouns (substantives), which they both accuse the tradition to succumb to. This indicates a similarity in their thinking, which especially stems from their philosophies inclusion of things and technologies.. Fornuften i sproget: oh hvilket gammelt bedragerisk kvindemenneske! Jeg frygter, at vi ikke slipper af med Gud, fordi vi stadig tror på grammatikken. F. W. Nietzsche Indledning Bruno Latour (f. 1947) har gennem sit efterhånden omfattende for- fatterskab ikke sparet på kritikken af Martin Heidegger ( ), der sammen med hans epigoner ikke venter at finde Væren andre steder end på Schwarzwalds Holzwege, som det polemisk lyder i en passage hos Latour (Latour 2006: 97). Men hvorfor denne polemik? Hvorfor lader Latour ikke bare Heidegger gå sine egne Schwartzwaldske veje og stier i ensomt selskab med sine trosbeken- dende disciple? Hvorfor ikke blot tie disse værensmystikere ihjel? Der kan umiddelbart gives to svar herpå. For det første er Heidegger blandt de første, der tematiserer teknologi og brugsting som et filo- sofisk anliggende og den efterfølgende indflydelse af hans forståelse heraf er vanskelig at overvurdere. Det er derfor nærliggende, at Latour, i hvis tænkning tingene og teknologien også spiller en afgø- rende rolle, må tage afstand fra Heideggers tænkning. Dette kommer fx til udtryk i Pandoras Hope, hvor Latour i den beskrevne polemiske stil netop tager afstand fra Heideggers forståelse af teknologi, før han fremfører sin egen (Latour 1999: 176). Det andet svar, som må ses i forlængelse af det første er, at, Latours Heidegger- reception til trods for den polemiske fernis, der omgiver den, måske skjuler et filosofisk slægtskab mellem de to tænkere. Inden for de seneste år synes denne tanke at have tilskyndet en række filosoffer til at spørge til den filosofiske forbindelse mellem Heidegger og Latour, da et sådant slægtskab muligvis ville kunne berige begges tænkning og dermed danne udgangspunkt for et nyt og tiltrængt filosofisk fun- dament, sådan som fx Graham Harman forestiller sig det (Harman 2009: 137). Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 1 STS Encounters Vol.5 No

3 Endvidere har Latour for nyligt bemærket, at han ikke mener at vide nok om Heideggers tænkning til at vurdere dens eventuelle ligheder med hans egen tækning (Erdélyi, Harman, Latour 2011: 42). Derfor behøver man heller ikke at opholde sig længe ved Latours æteriske behandling af Heidegger, ligesom man heller ikke behøver at lade sammenligningen af Latour og Heideggers tænkning begrænse af Latours polemik. Snarere omvendt: Når Latour, hverken uddyber sin tilbagevendende polemik eller blot vælger at ignorere Heidegger, kræver den eventuelle forbindelse mellem de to tænkere så meget mere at blive undersøgt. Lader man sig imidlertid begrænse af Latours afvisning af Heidegger, må man stille sig tilfreds med en indlysende forståelse af hans tænkning i relation til de tænkere, som han igennem forfatterskabet selv udpeger som værdige sammenlig- ningsemner (Bergson, Whitehead, Deleuze, Michel Serres etc.). Således trodser nærværende artikel Latours polemik og den til- syneladende forskellighed mellem Latour og Heideggers tænkning for at forfølge den ovenfor beskrevne komparative trend. Håbet er at kunne tilføje endnu et perspektiv og dermed bidrage til åbningen af et inkluderende teoretisk fundament, hvor både aktør- netværk- teori, STS og teknologifilosofi kan finde et fælles udgangspunkt i studiet af ting og teknologi. Det perspektiv som i det følgende udfoldes er af sproglig karakter. For det første drejer det sig om at vise, at sproget, nærmere bestemt grammatikken, udfordrer forståelsen af både Latour og Heideggers tænkning, med særligt henblik på deres kernebegreber om det so- ciale og væren. For det andet ønsker artiklen at vise, at denne gram- matiske udfordring afslører en forbindelse mellem Latour og Heidegger, der bunder i deres respektive bestræbelser på at eta- blerer teorier, der også inkluderer teknologi og ting. Denne dob- beltopgave iværksættes gennem en undersøgelse af verbernes og verbalsubstantivernes rolle og virkning i Heidegger og Latours tæn- kning; tesen er, at både Heidegger og Latour mere eller mindre bev- idst udtrykker deres kernebegreber i verber (udsagnsord) snarere end i substantiver (navneord), fx ved verbalsubstantivering (dvs. at gøre udsagnsord navneordsagtige, ofte ved tilføjelse af suffikser som tion og ing eller ved at tilføje infinitiven et n ). Undersøgelsen er ikke blot sprogfilosofisk interessant, men også metodologisk, da det tilføjer Latours berømte motto Follow the actors!, en klar sproglig anvisning. Således forslås det i slutningen af artiklen, at mottoet kan omskrives, og dermed konkretiseres, til Follow the verbs!, hvilket påminder antropologen såvel som filosoffen om, at sandheden skal findes i verberne snarere i substantiverne. Artiklen falder i fire hovedafsnit. Det første præsenterer kort et udvalg af den allerede tilgængelige litteratur om Heidegger- Latour forbindelsen. Dernæst undersøger de følgende to afsnit, hvilken rolle grammatikken spiller i Heideggers henholdsvis Latours tænkning. På baggrund heraf udfolder det fjerede og sidste afsnit nærværende artikels nye bidrag til studiet af Heidegger- Latour forbindelsen. Heidegger- Latourstudiet Latours tænkning adskiller sig fra Heideggers på flere afgørende punkter: Den er er empirisk funderet, den skriver sig ind i og ud fra en sociologisk/antropologisk tradition; den er fransk (!), dens tone er humoristisk og optimistisk, og så bærer den ikke på samme histo- riske skam, som Heideggers tænkning til stadighed gør det. Det sid- ste er ikke en uvæsentlig forskel, da Heideggers nazistiske tilbøjelig- heder i 1930erne altid har vanskeliggjort en adskillelse af tænknin- gen fra tænkeren, hvorfor polemikken mod Heidegger kan være særlig svær at vurdere. De nævnte forskelle er ganske overordnede og det vil her føre for vidt at uddybe dem nærmere. Til gengæld vil nogle af de teoretiske forskelle, der oftest forudsættes at eksistere mellem Heidegger og Latours tænkning undervejs blive fortolket som ligheder og dermed også indirekte blive tematiseret som forskelle. Som antydet tidligere er nærværende studie ikke det første, der omfortolker de til- syneladende forskelle mellem Heidegger og Latour til ligheder, og for at skabe et overblik over denne forholdsvis nye trend, skal jeg i Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 3 STS Encounters Vol.5 No

4 det følgende kort redegøre for to af disse tidligere Heidegger- Latour studier. 1 Den første der peger på et filosofisk fællesskab i Latour og Heideggers tænkning er Lynette Khong (2003), der opstiller tre overordnet lighedspunkter mellem Heidegger og Latours opfattelse af teknologi. Det første punkt går ud på, at det for både Heidegger og Latour gælder, at nøglen til at forstå teknologi ikke skal findes i en entydig stillingtagen i debatten mellem teknologisk og social deter- minisme (Khong 2003: 695). I forlængelse heraf er det andet lighedspunkt, at Latour og Heidegger deler en opfattelse af, at den nuværende (mis)forståelse af teknologi grunder i en stadig tro på subjekt- objekt dikotomien (Khong 2003: 697). For Latour gælder det, at teknologi og videnskab uhensigtsmæssigt er blevet placeret i den objektive verden imens mennesket og samfundet, skarpt ad- skilt fra denne objektivitet, residerer i den subjektive verden. Li- geledes gælder det for Heidegger, især i Væren og tid, at vise hvor- dan mennesket og verden er viklet ind i hinanden. Det tredje og sidste lighedspunkt Khong ( ) nævner er, at både Heidegger og Latours alternative løsning på subjekt- objekt dikotomien er at forlade en substansmetafysik til fordel for en netværksmetafysik. 1 Også Jeff Kochan har skrevet en artikel om Heidegger- Latour forbindeslen. Kochan argumenterer for, at hele Latours filosofi står og falder med den rette læsning af Heidegger, som Kochan selv mener at tilbyde. Dette medfører, at Latour afsløres som en modernist, der med mesterretoriske evner forstillende kritiserer Heidegger for således at aflede opmærksom- heden fra svagheder i sin egen tænkning. (Kochan 2010: 579f.) En så dramatisk udlægning af Latour og Heideggers mellemværende mener jeg er overvurderet og partisk, hvorfor artiklen her blot nævnes for systemat- ikkens skyld. Ligeledes for systematikkens skyld, skal det også nævnes, at anden del af Graham Harmans bog Prince of Networks (2009) også forsøger at udfolde slægtskabet mellem Heidegger og Latour. Dog tillader artiklens omfang og fokus ikke at redegøre for Harmans detaljerede pointer, der ikke kun trækker på Heidegger og Latour, men på et større arsenal af figurer fra filosofihistorien. Til sidst skal det også nævnes, at Peter Erdélyi fra London School of Economics bestyrer en blog, kaldet ANTHM (Actor- Network Theo- ry Heidegger Meeting), der på forskellig vis tematiserer forbindelsen mel- lem Heidegger og Latour (se group.net/). Ligesom Latours artefakter er Heideggers ting (eller brugstøj) også punkter i et netværk, som forbinder og samler både mennesker og ikke- mennesker, og det er altså dette heterogene netværk, der udgør virkeligheden for Heidegger såvel som for Latour. Især dette lighedspunkt vender jeg flere gange tilbage til i løbet af artiklen. Den næste der forsøger sig med en sammenligning af det umage par Latour og Heidegger, er den danske filosof Søren Riis (2008). Riis anfører (291), at man for at få øje på de dybe ligheder mellem de to tænkere først og fremmest må se bort fra deres forskellige termi- nologi. Således argumenterer Riis (293) for, at Heideggers begreb om teknikkens væsen, das Gestell, og Latours begreb om et kollektiv bestående af mennesker og ikke- mennesker (aktanter) er sam- stemmende. For Latour er kollektivet ikke en mulig tilstand blandt andre, men snarere er det et tidsligt fænomen; en tiltagende proces, hvor teknologi og mennesker væves stadig tættere sammen (Riis 2008: 296). Ligeledes er teknikkens væsen, das Gestell, hos Heidegger også en slags skæbne, der udfordrer mennesket til at opfatte alt, selv mennesket, som ressourcer (eller aktanter) i et om- fattende funktionssystem. At Heidegger så ser dette som en fare imens Latour med mytologisk inspiration i ingeniør- protagonisten Dædalus bifalder denne uvikling, ændrer ikke ved, at deres for- ståelse af forholdet mellem teknologi og mennesker som teknisk medieret i bund og grund er den samme (Riis 2008: 297). Således kan man udlede den morale af Riis artikel, at Heidegger og Latours forskellige evaluering af teknologi ikke udelukker et ontologisk fæl- lesskab. Det ontologiske fællesskab er også temaet for nærværende artikel. Blot skal det som allerede annoncerede her dreje sig om, at vise, at dette fællesskab kan spores på et slags grammatisk meta- niveau i begrebsdannelserne. Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 5 STS Encounters Vol.5 No

5 Heideggers sprog og ting Den forhåndenværende grammatik I Heideggers hovedværk Sein und Zeit (dansk: Væren og tid) fra 1927 sættes sproget i direkte forhold til den såkaldte ontologiske differens, dvs. skelnen mellem væren og det værende. 2 Således skriver Heideg- ger her: Ét er fortællende at berette om noget værende, et andet at begribe noget værende i dets væren. Stillet over for den sidstnævnte opgave mangler ordene ikke alene of- te, men derimod frem for alt også grammatikken (Heidegger, p. 59). 3 Ifølge Heidegger er det værende alt det, som vi taler om; som vi refererer til; som vi på den ene eller anden måde forholder os til (ibid., 26). Følgelig er det værende altså noget, vi på den ene eller anden måde kan spørge til med et Hvad er det? og besvare med et Det er. For det andet viser citatet, at problemet med den slags spørgsmål og svar ifølge Heidegger er, at de er underlagt en bestemt grammatik, der har sit fundament i logikken, som igen har sit fun- dament i det forhåndenværende (ibid., 194). Det forhåndenværende vil sige den blotte og bare genstand eller, videnskabeligt udtrykt objektet løsrevet fra enhver praktisk kontekst (ibid., 93). Heidegger- forskeren Dan Zahavi anfører, at Heidegger netop mener, at den traditionelle filosofis ontologi primært har taget udgangspunkt i sådanne forhåndenværende forståelser af væren, hvilket har haft den konsekvens som begrebet og ordklassen sub- stantiv også indikerer at det værendes væren er blevet udlagt substansfilosofisk, dvs. som noget substantielt, essentielt, selvstæn- 2 Se hertil fx Heidegger (1999: 99) 3 Kursiveringen i citatet er Heideggers egen, ligesom det, hvis ikke andet er nævnt, i alle artiklens citater er originale fremhævninger. digt, selvberoende, uafhængigt og løsrevet (Zahavi, 1999: 8-9). Filosofien har i stedet for at tænke væren tildelt den det ene efter det andet navn, hvoraf Heidegger til eksempel selv oplister en række i en passage i et foredrag: Φυσις [physis/naturen], Εν [Den ene eller Det højeste], Ιδεα [idea/idé], Ενεργια [energia/energi], substantial- itet, objektivitet, subjektivitet, vilje, vilje til magt, vilje til at ville (Heidegger, 1999: 110) 4. Heidegger nævner ikke selv ophavet til disse begreber om væren, men de synes at dækker over et spænd fra Heraklits physis over skolastikkens Gud, Platons idéer og Aristoteles energi til Nietzsches vilje til magt, hvilket altså indikerer, at filosofien ifølge Heidegger har overset den ontologiske differens i ca. 2500år! Kort sagt begriber filosofien altså ikke det værende i dets væren, men udelukkende som substanser, der i sproget lader sig udtrykke i forskellige substantiver. At begribe det værende i dets væren Men hvordan begriber man egentlig det værende i dets væren? Som Heidegger anfører, kan en sådan opgave volde visse grammatiske problemer, eftersom vores sprog og således vores erkendelse er indrettet efter og tilpasset det forhåndenværende. For at tilnærme sig spørgsmålet må en kontrasterende kategori til det forhåndenvæ- rende introduceres: det vedhåndenværende. Det vedhåndenværende er modsat det forhåndenværende ikke noget blot og bart teoretisk, men snarere, som begrebet også udtrykker, noget værende, der er lige ved- hånden, dvs. noget, der bliver anvendt og brugt til dette eller hint, fx en hammer. Heidegger kalder den vedhåndenværende forholdsmåde for vedhåndenheden eller den praktiske forholdsmåde og definerer den således: Selve det at hamre afdækker hammerens specifikke håndterlighed. Brugstøjets [brugstingen forstås] værensart, hvori det åbenbarer sig ud fra sig selv, 4 Oversættelserne i de hårde parenteser er mine, da de ikke er oversat i den danske oversættelse, der citeres fra. Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 7 STS Encounters Vol.5 No

6 kalder vi for vedhåndenheden [ ] Det blot teoretisk beskuende blik på tingene [den forhåndenværende forholdsmåde] savner enhver forståelse af vedhåndenhed (Heidegger 2007: 91). Ifølge Heidegger er denne vedhåndenværende forholdsmåde netop knyttet til menneskets 5 væren, hvormed en begrebsliggørelse af det værende (her altså mennesket) i dets væren tilnærmes. Ud af infini- tiven at være (menneske) udleder Heidegger nemlig pointen, at er og ved hænger sammen og videre, at jeg er derfor betyder jeg er ved verden eller jeg opholder mig ved verden (ibid., 76). At være ved verden er således et af de allermest basale træk, som Heidegger opregner ved den menneskelige væren, som altid er medindbefattet i et hvert jeg er... (ibid.). Endvidere udspalter dette basale træk at være ved verden sig i en række forskellige modaliteter: [...] at have at gøre med noget, at fremstille noget, at passe og pleje noget, at anvende noget, at opgive og at lade noget gå tabt, at tage sig noget for, sætte sig igen- nem, udforske, adspørge, betragte, diskutere, bestemme... (ibid., 78). Samlet lader disse måder at være ved verden på sig udtrykke i be- grebet varetagelse, hvilket peger i retning af brugstøjet og efterføl- gende tilbage til vedhåndenheden. Termen brugstøj introduceres med et dobbelt formål. For det første for at undgå den filosofiske traditions teoretiske og sub- 5 I Væren og tid har Heidegger erstattet ordet menneske med neologismen tilstedeværen (tysk: Dasein ). Dette valg kan også læses ind i opgøret med substanstænkningen, eftersom mennesket i filosofihistorien netop er blevet begrebet i substantiver som individ, subjekt, selv eller som eksistens for den sags skyld. Med denne betragtning in mente, skulle det dog i det følgende være muligt at bibeholde det mere gængse ord menneske, uden væsentlige betydningstab. stantielle anvendelse af tingsbegrebet 6, som ikke formår at begribe tingen (det værende) i dets væren, og dertil for at genoplive det græske tingsbegreb pragmata, som stadig bærer på en forståelse af ting som noget praktisk varetaget (ibid., 90). Hermed sættes Heideggers tingsbegreb brugstøjet i forbindelse med vedhåndenheden, eftersom alene det, som er ved- hånden, kan varet- ages (ibid., 92). Det, som mennesket altså først og fremmest gør, er at varetage det vedhåndenværende brugstøj. Derfor er brugstøjets værenstræk at være til- noget, hvilket indbefatter, at det henviser til noget uden for sig selv og dermed konstituerer en brugstøjshelhed eller en henvisningsmangfoldighed, der gør, at brugstøjet aldrig kan forstås løsrevet (ibid., 92). Hammeren henviser fx til et søm; til det egetræsfinér, som sømmet skal fastsømmes i; til det metal, som hammerhovedet er gjort af; til den behandskede hånd, der udfører de hamrende bevægelser etc. Det, som først og fremmest varetages som vedhåndenværende, er derfor egentlig ikke det specifikke brug- støj, fx hammeren eller sømmet, men det værk, fx et hus, som er i gang med at blive fremstillet, og som således bærer på de mange mere eller mindre skjulte henvisninger. Værket henviser endvidere til sin anvendelighed, naturen og dyrene (ibid.). Fx henviser huset til beboelse eller virksomhed og endvidere til det træ og de mursten, det er bygget af. Disse henviser igen til naturen, derved at træet henviser til skoven og murstenene til stenbruddet ved bjerget, li- gesom stolens læderbetræk henviser til buntmageren, hvis varetagelse af læderet igen henviser til oksen. Ifølge Heidegger står mennesket altså ikke først og fremmest be- tragtende overfor verden og beskriver denne med diverse substan- tiver: Stolen giver kun mening, for så vidt man kan sidde på den; hammeren, for så vidt man kan hamre med den; mennesket, for så 6 I sine beskrivelser heraf synes Heidegger bl.a. at hentyde til Descartes todeling af verden i res extensa og res cogitans, der trods begrebsparrets berømte dualisme fastholder en fælles substantiel bestemmelse af såvel de tænkende ting (res cogitans eller subjektet, jf. også note 8) som de udstrakte ting (res extensa). Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 9 STS Encounters Vol.5 No

7 vidt det varetager, fremstiller, passer og plejer etc. Substantivet hammer tildeler således blot hammeren en forhåndenværende kategori, ligesom substantivet menneske også blot placerer mennesket i en anden forhåndenværende kategori, der er an- derledes end, og adskilt fra, hammerens. I stedet består det værendes væren i et indviklet henvisningssystem, der grunder i, at det værende altid er til- noget : Hammeren er til- at- hamre- med, stolen til- at- sidde- på etc. Dette værenstræk forbinder altså mennesker, dyr og natur, hvilket heller ikke bliver klart, dersom disse værende udelukkende forstås som uafhængige forhånden- værende genstande. Hen imod en vedhåndenværende grammatik De to danske filosoffer Søren Gosvig Olesen og Pia Lauritzen har hver især beskrevet, hvordan Heideggers filosofi bevidst synes at pege erkendelsen i retningen af verberne snarere end substantiver- ne (Olesen 2008; Lauritzen 2008: 125f.). 7 Olesen anvender i sin arti- kel herom netop også hammeren som eksempelmateriale: Det afgørende er ikke hammeren, men hamringen, das Hämmern. Hvad Heidegger slår fast er, at det ikke er dette noget, hammertingen, som kommer først, men derimod det at hamre. Det substantielle begynder i en måde at være på, substantivet begynder i verbet [...] I hammerens massive eksempel finder vi altså en eksemplificering af, hvordan værensspørgsmålet flyt- ter fokus: fra hammertingen til det at hamre, fra tingen til dens måde at være på, fra det værende til det, der 7 Også Jørgen Hass kredser herom i en passage i indledningen til den danske udgave af Heideggers tiltrædelsesforelæsning ved universitetet i Freiburg i 1929 Hvad er metafysik?: Og det er heller ikke Heidegger, der hyposta- serer væren til noget værende, men tværtimod betoner, at den substan- tiverede infinitiv (som jo både kan stå som subjekt og objekt i en sætning) primært er et verbum og derfor udtrykker en form for handling eller hændelse. (Hass 1994: 44). går forud det, dets væren (Olesen 2008: 121f., mine kursiveringer). For at forbinde dette til det forrige afsnits beskrivelse af brugstøjets værenstræk kan man tilføje, at hammeren først og fremmest er hammer, fordi den er til- at- hamre- med, ligesom stolen er stol, fordi den er til- at- sidde- på. Dette til- noget aktiveres så at sige i verbal- substantivet hamring, der i modsætning til substantivet hammer, markerer aktivitet og forbindelse mellem især hammeren og den hamrende. Modsat substantivet er verbet (tysk: Zeitwort) altså ka- rakteriseret ved en tidslighed. Således er hammeren kun en ham- mer, fordi den har hamret på et tidspunkt; kun i kraft af en eller anden hamring kan man skabe det meningsfulde substantiv ham- mer, og kun i kraft af hamringen opstår dens hammer- substans. Substantivet hammer er således en fiksering af den i verbalsubstan- tivet udtrykte aktivitet hamring. Substantivet er modsat verbet altså ikke blot løsrevet fra mennesket og verden men også fra tiden. Verbalsubstantivet hamring er ortografisk acceptabelt, og man vil uden videre kunne møde det i skolens diktatprøver. Dette er lang- tfra tilfældet med alle forsøg på at udtrykke et substantiv som ver- bum eller verbalsubstantiv. Hvad der er vigtigt er altså ikke så meget den potentielle korrespondens mellem substantiv og verbum, som det er den aktivitet, som tingens til- noget henviser til. Denne ak- tivitet, som beskriver tingens væren, kan kun beskrives verbalt. Trods denne pointe møder man alligevel ofte hos Heidegger tvangsverbaliseringer, dvs. uhørte bøjninger og konstruktioner af verber og verbalsubstantiver. Fx anvender Heidegger ofte en kon- strueret verbalform af substantivet das Wesen ( væsnet ), derved at das Wesen west, altså på dansk: Væsenet væser/væsner. 8 I en beskrivelse af, hvad der gør noget til en ting i foredraget Das Ding fra 1950, konstruerer Heidegger ligeledes en forvansket verbalform af 8 Se fx Heidegger (1994:104) samt udførligt beskrevet af Lauritzen (2008: 127). Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 11 STS Encounters Vol.5 No

8 ordet ting med et krus som eksempelmateriale: Der Krug ist Ding, insofern er Dingt, altså på dansk: Kruset er en ting, for så vidt som det tinger (Heidegger 2000: 179). Nu synes det ingenlunde tilfældigt, at netop begreberne væsen og ting forsøges verbaliseret. Begge er vægtige filosofiske termer, og det synes netop at være Heideggers hensigt at aflaste dem deres substantielle vægtighed. Der er således ikke en eller anden bagvedliggende essens eller substans; en kartesiansk res extensa, en kantiansk Ding an sich eller en pla- tonisk idé, der udgør krus- tingen. Kruset er en ting, netop fordi det som ting er til- noget : til- at- opbevare- vin- i, til- at- skænke- af, til- at- hælde- med, til- at- drikke- af, til- at- ofre- med etc. (ibid., 174). Bemærk her, hvordan krusets til- noget, dets tingen, udelukkende udtrykkes i verber. Ligeledes med begrebet væsen, der ofte udlægges som tingens allerinderste væsen eller som tingens es- sens, men som hos Heidegger altså verbaliseres. En konsekvens af denne verbalisering af begrebet væsen kan illus- treres i Heideggers berømte foredrag Die Frage nach der Technik 9 fra Heri afviser Heidegger således blankt en essentialistisk for- ståelse af teknikkens væsen: Således er still- adset [...] da nok teknikkens væsen, men aldrig i betydning almenbegreb og essentia. (Heidegger 1999: 59). Still- adset (tysk: Das Ge- stell), som er Heideggers ejendommelige navn for den moderne tekniks væsen, er jo egentlig et substantiv, men måden, hvorpå det er eller måden, hvorpå det væsner, beskrives i verber. Således væsner still- adset, derved at det afdækker udfordrer og bestiller naturen på en sådan måde, at denne omdannes til disponibelt og manipulerbart råmate- riale eller bestand, som Heidegger også kalder det (ibid., 53). Disse verber, som ikke skal udfoldes yderligere, er altså teknikkens essens, dens væsen, dens væren eller med et fjerde udtryk dens måde at være på, og det er ved at orientere sig efter disse, at man kan opnå en mere fri og uhildet forståelse af teknikken (ibid., 36f.). 9 Udgivet på dansk som Spørgsmålet om teknikken. Det er denne udgave, der her refereres til. Inden teknik- foredraget forlades helt, er det i nærværende sam- menhæng vigtigt at foregribe en typisk misforståelse. Denne oplagte misforståelse indebærer, at den konkrete teknik atomkraftværker, telefoner etc. betragtes som årsagen til teknikkens væremåde, som de ovenfornævnte verber udtrykte. Heidegger (ibid., 59) fastslår selv, at dette ikke er tilfældet, men forholdet bliver mere klart, hvis man erindrer Søren Gosvig Olesens tidligere pointe om, at det sub- stantielle begynder i en måde at være på, substantivet begynder i verbet. Heidegger giver i foredraget et eksempel med en flyvemaskine, der understreger pointen: Afdækket står den [flyvemaskinen] på startbanen alene som bestand, for så vidt som den er bestilt til at sikre muligheden for transport. Til dette formål må den selv i hele sin bygning, i enhver af sine bestanddele være bestillingsegnet, dvs. startklar (ibid., 46f.). Igen fremhæves det altså, at flyvemaskinen kun viser sig ved at være til noget ; til- at- sikre- muligheden- for- transport, ligesom stolen er til- at- sidde- på og hammeren til- at hamre- med. Og igen fremhæves det, at det blotte fly på startbanen er et færdigt værk opretholdt af mindre bestanddeles funktionelle væren til- noget. Som Dan Zahavi skriver i sin indledning til den danske oversættelse af teknik- foredraget, viser alt værende sig i denne optik som elementer i en omfattende funk- tionssammenhæng, hvilket peger tilbage på beskrivelserne af hen- visningsmangfoldigheden i Sein ud Zeit (Zahavi 1999; 28). 10 Idéen om henvisningsmangfoldigheden synes altså at være et grundtema i Heideggers beskrivelser af ting, endskønt det gemmespilles i forskellige variationer også nogle gange i mol- toneart (jf. note 12). I foredraget Das Ding er dette tema også 10 At denne forståelse af den moderne tekniks væsen er omkranset af en pessimistisk indstilling synes at illustrere, at Heideggers tænkning har ændret karakter siden Sein und Zeit. Når Heidegger (1999: 45f) i teknik- foredraget beskriver, at flyvemaskinen afdækkes som transport og Rhinen som vandkraft, er dette således ikke meget anderledes end, når han i Sein und Zeit beskriver, hvordan skoven afdækkes som hugst og floden som vandkraft (Heidegger 2007: 93). Blot er disse tidlige beskrivelser ikke for- muleret i samme pessimistiske vendinger. Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 13 STS Encounters Vol.5 No

9 nærværende, hvorfor det tjener et afklarende formål igen at vende tilbage hertil. Det er nemlig interessant, at Heidegger her atter beskriver, hvordan tingen her altså eksemplificeret ved et krus i kraft af dens til- noget har en samlende og forbindende måde at være på: I det [af kruset] skænkede vand dvæler kilden. I kilden dvæler bjerget, i dette jordens dunkle slumren, regnen og duggen, som indfanges af himlen. I kildens vand dvæler brylluppet mellem himmel og jord. Brylluppet dvæler i vinen, som frugten fra vinstokkene skænker, i frugten er jordens næring og himlens sol hinanden tro. I vandets skænken, i vinens skænken, dvæler himlen og jorden til alle tider. Skænken af det flydende er krusets krus- hed [dets essens, dets væren]. I krusets væsen dvæler jorden og himlen (Heidegger 2000: 174). 11 Hvad enten man overbærende læser henover denne digterfilosofi eller såre draget opholder sig derved, bliver henvisningsmangfol- digheden omfang igen tydelig. Lidt senere i foredraget udvider Hei- degger endda den henvisningsmangfoldighed, som altså er krusets måde at være på, til også at gælde de mennesker, der drikker af kru- set samt de guder, der ofres til via kruset. 12 Eksemplet med kruset viser, at tingenes væren er kendetegnet ved at være forsamlende. Opholder man sig kun ved substantivet ting som forhåndenværende, afsløres denne forsamlende væren sig ikke, men derimod kun tingens potentielle mål og vægt. Spørger man i stedet til, hvordan den som en vedhåndenværende ibrugtagen ting 11 Min oversættelse 12 Heidegger kalder denne forening mellem himmel, jord, mennesker (dødelige) og guder for firfolden (Tysk: das Geviert). Begrebet er centralt i Heideggers tænkning, men det vil her føre for vidt at udfolde det nærmere. Blot skal det nævnes, at det også spiller en meget central rolle i foredraget Bauen Wohnen Denken [sic], der modsat Das Ding er oversat til dansk (Heidegger 2000a: 33-55). tinger dvs. hvilken handling eller funktion den er til ekspliciteres henvisningsmangfoldigheden i takt med ens spørgen. Den vedhåndenværende grammatik orienterer sig altså efter ver- berne, da det er en sådan grammatik, der formår at beskrive verden som én stor funktionssammenhæng af mennesker, natur, guder og ting. Og klinger dette måske ikke en anelse Latoursk? Latours associationssociologiske aspirationer Modsat Heidegger begrænser Latours tematisering af sproget sig til et minimum. Indledningsvist er det interessant at lægge mærke til, at Latour et af de få steder, hvor han taler om sproget, argumentere for, at ord og ting kun vanskeligt lader sig adskille: It is not possible to distinguish for long beteween those actants that are going to play the role of word and those that will play the role of things (Latour 1988: 184). Citatet er tankevækkende, men lader sig først fortolke i slutningen af dette hovedafsnit. Derimod ligger der et hint skjult i citatet, som kan tjene som afsæt for den videre undersøgelse. Således er det nemlig Latours kollega og teoretisk allierede John Law, der har bistået den engelske oversættelse af Irrèductions, hvor- fra citatet stammer. Dette er interessant, da Law i Organizing Mo- dernity helt eksplicit peger på verberne som erkendelsens kilde i studiet af det sociale (Law 1994: 2). Senere i bogen beskriver han endda aktør- netværk- teorien som [...] a sociology of verbs rather than of nouns. (ibid., 103). Hvad der menes hermed kræver endnu to korte nedslag i Laws bog. For det første definerer han aktør- netværk- teoriens centrale begreb translation som en bevægelse, der går ud på at konvertere verber til substantiver (ibid.). For det andet beskriver han lidt senere substantivet som udtryk for en lukket boks, hvormed han hentyder til et andet centralt begreb fra aktør- netværk- teorien, nemlig begrebet black box. (ibid., 108.). Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 15 STS Encounters Vol.5 No

10 Opgøret med de sociale aggregater Før begreberne translation og black box kan udfoldes, er det nød- vendigt at beskrive Latours opgør med sociologiens idé om det socia- le og følgende hans eget alternativ hertil. Ifølge Latour er det sociale ikke et fast domæne, en stabiliseret tilstand eller et homogent træk, sådan som mange sociologer ellers opfatter det (Latour 2008: 21f.; 26). Ordet social er egentlig et adjektiv (tillægsord), ligesom fx ordene moderne eller naturlig er det, men når man taler om det sociale, eller for den sags skyld det morderne eller det naturlige, substantiveres disse adjektiver, hvormed det sociale kommer til udtryk som den stabiliserede tilstand, som Latour altså afviser. Med stabiliseringen af det sociale bliver det muligt at afgrænse et særligt område i verden som det sociale, hvilket som bekendt er sociologiens studieområde. Men ikke nok med, at det sociale er deres studieområde påkalder mange sociologer sig også det sociale som en forklaringskraft til forklaringen af diverse fænomener såsom videnskab, jura, kunst og politik. (ibid., 25). Latour beskriver endvidere, hvordan det for disse sociologer drejer sig om at udpege de nævnte fænomeners bagv- edliggende såkaldte sociale aggregater (ibid., 28f). Han nævner selv begrebet samfund og social struktur som eksempler på sådanne sociale aggregater (ibid.), og man behøver blot at gøre flygtige opslag i sociologiens klassikere for selv at finde flere eksempler herpå. Således kan begreber som fx kapital, felt, falsk bevidsthed, sociale kendsgerninger og social orden karakteriseres som sociale aggregater, idet de alle sammenføjer en lang række associationer mellem forskellige aktører i et eneste substantielt forklarende be- greb. For Latour er det problematisk, at den traditionelle sociologi eller det sociales sociologi, som Latour døber den udtrykker sig i sociale aggregater (ibid., 29). Han argumenterer således for, at denne sociologi i al enkelthed har forvekslet det, [den] skulle forklare, med selve forklaringen (ibid.). Hermed menes, at sociolo- gerne i deres bestræbelser på at formulere forskellige sociale aggre- gater til forklaring af dette og hint har glemt at forklare, hvad det sociale, som disse begreber i forskellige varianter udtrykker, egentlig er. Det er derfor at Latour slår til lyd for en ny associa- tionssociologi, der ønsker at gøre op med forestillingen om, at det sociale skulle udgøre en særlig dimension elle et særligt område af verden (ibid., 25; 29). Allerede 20 år tidligere i Irrèductions kredser Latour om idéen om en associationssociologi: If sociology were (as its name suggests) the science of associations rather than the science of the social to which it was reduced in the nineteenth century, then perhaps we would be happy to call ourselves sociolo- gists (Latour 1988: 205). Som citatet antyder, peger begrebet sociologi og dermed ordet social selv i retning af begrebet association, hvilket Latour uddy- ber nærmere i Reassembling the Social, hvor han netop tilbagefører ordet social til dets etymologiske udspring i det latinske socius. Socius betyder nemlig at følge nogen, at tilmelde sig og at alliere sig (Latour 2008: 27). Med disse infinitiver verbaliseres det sociale, hvormed dets status som substantiv og dermed som stabiliseret tilstand mistes. Med denne destabiliserende etymologiske tilbageføring lader det sig gøre for Latour at beskrive det sociale som en kæde af hetero- gene associationer mellem heterogene elementer (ibid., 26). Latour skriver videre, at en sådan sociologi betegner alt fra kemiske bindinger til juridiske forpligtelser, fra atomare kræfter til koopera- tive foretagende, fra fysiologiske konglomerater til politiske for- samlinger (ibid.) Hermed forlades også idéen om, at det sociale skulle være udgjort af en særlig substans, kaldet samfundet eller det sociale, der som sådan afgrænser et særligt område, som sociologien må begrænse sig til at studere (ibid.,27). Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 17 STS Encounters Vol.5 No

11 Det, som Latours associationssociologi, hvis historiske navn ifølge ham selv er aktør- netværk- teori, går ud på, er således at opspore associationer mellem heterogene elementer, som han også kalder aktører (ibid., 27; 30f.). I Latours nye associationssociologi be- grænses aktører altså ikke til at være mennesker; hvad der udeluk- kende gør en aktør til en aktør og dermed værd at studere er, at den handler, hvilket ifølge Latour således ikke udelukkende er en egen- skab reserveret mennesket (ibid., 31). Med disse afklaringer lader det sig gøre at vende tilbage til begreberne translation og black box. Translation og black box Måden, hvorpå aktører associeres, kalder Latour translation. Med dette begreb ønsker Latour at beskrive, at associationer aldrig er neutrale, men derimod transformerende (ibid., 132f.). Allerede i Latour og Michel Callons artikel Unscrewing the big Leviathan fra 1981 beskriver de i meget præcise vendinger sammenhængen mel- lem begreberne aktør og translation: What is an 'actor'? Any ele- ment which bends space around itself makes other elements de- pendent upon itself and translates their will into a language of its own (Callon & Latour 1981: 286). I Science in Action gør Latour det yderligere klart, at de translationer, som altså udgør associationerne mellem aktører, er udtryk for én stor interessekamp, sådan som citatet også antyder (Latour 1987: ). Det, der er vigtigt at fastslå, er blot, at aktører associeres med hi- nanden ved at få hinanden til at interessere sig for, eller til at ville, det samme. Eksempelvis associerer den romerske kirke i 300- tallet den hedenske Saturnaliefest med fejringen af Jesu fødsel, ligesom også den danske kirke, dog noget senere, associerer solhvervsfesten med en kristen højtid. En sådan association påvirker og ændrer de involverede aktører og er således ikke neutral, men netop translaterende. Med Latours ord kan translation yderligere beskrives som [ ] displacement, drift, invention, mediation, crea- tion of a new link that did not exist before and which modifies in part the two agents. (Latour 1994: 32) 13. Den kristne juls associa- tion med solhvervsfesterne er altså en proces af forskydninger, der opfinder forbindelser, der ikke fandtes før. Selvom denne proces blot synes at være af historisk interesse, foregår sådanne transla- tioner stadig. Se fx hvordan en dansk præst for et par år siden i sin prædiken behændigt translaterer solhvervet igennem en udlægning af Zakarias berømte lovsang (Lukas 1. vers 67-80): Han [Jesus] er det lys, som aldrig slukt, jager det stigende mulm på flugt. Han er det sande solhverv (Johansen 2007). Den specifikke begivenhed, solhvervet, translateres således uden videre til det sande solhverv, til Jesu fødsel. Hvad, det drejer sig om er at overbevise om, at solhvervet er kristent; ja, at overbevise om, at Jesus er solen, der vender tilbage. Det er i ovenstående eksempel tydeligt, hvordan solhverv og jul ikke bare kan associeres neutralt, ligesom fx en oversættelse af det franske oui til det danske ja. Derimod er translationen en kom- pleks kæde af associationer, der opstår af forskellige aktørers han- dlinger: hedningers orgiastiske festen; den romerske statskult, der befaler alle at deltage i disse fester; Saturn (guden), som man fejrer og som afgør høstens udbytte; præster, der i deres kirker udlægger de kristne evangelier; solen, der kommer igen ; Zakarias, der efter lang tids stumhed opfyldes af Helligånden og bryder ud i lovsang etc. Når disse aktører associeres påvirker, ændrer og indoptager de hi- nanden på forskellig vis, sådan som det blev eksemplificeret med associationen mellem Jesus og solen, hvorfor associationer altså ikke bare er neutrale, men netop translaterende. Julen er således blot et foreløbigt resultat af kontroversfyldte translaterende associationer mellem heterogene aktører. Men julen er ikke blot noget historisk, og man behøver ikke at ridse ret dybt i julens stabiliserede overflade, førend besynderlige associationer synes at udtrykke en stadig interessekamp mellem både gamle og forholdsvis nytilkomne aktører: den hedenske kædedans om det til 13 Se hertil Callon (1986: 222) for en overensstemmende definition. Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 19 STS Encounters Vol.5 No

12 forveksling med majstangen fallosagtige juletræ akkompagneret af kristne salmer; julebukken i fortroligt selskab med krybbespillet, nisser og engle i vindueskarmen; de fyldte kirker og deres fordring om kristent mådehold efterfulgt af mad- og gaveorgier. De færreste vil vel egentlig benægte, at disse mange associationer netop er julens essens. To ting er særlig værd at bemærke i de overstående beskrivelser. For det første, at religiøse, mytiske, naturlige, sociale og juridiske aktører handler og dermed associeres uden skelnen til deres respek- tive essenser som noget særligt religiøst, juridisk etc. Dette er grunden til, at Latour i ganske filosofiske vendinger, og med en skjult frimodig hentydning til Sartre, kan udtrykke sin vigtige epistemolo- giske pointe Essence is existence, and existence is association (Latour 1995: 303). Essenserne opstår altså i de translaterende associationer mellem aktører; julens essens eksisterer kun som et midlertidigt resultat af mange aktørers forskellige handlinger. Den er altså hverken religiøs, naturlig eller noget andet stabilt, men et resultat af disse domæners sameksistens, dvs. association. Det, der for det andet blev klart i det ovenstående, er, at det sta- bile og det harmoniske, kun er en overflade, hvorunder aktørers translaterende handlinger skjuler sig som en slags rodnet. Det er derfor, at John Law kan sige, at translation er en art grammatisk proces, der går ud på at gøre verber til substantiver, og at lukkede bokse, eller black boxes, netop udtrykkes i sådanne stabiliserede substantiver. Med Latours definition af begrebet black box bliver dette helt tydeligt: The assembly of disorderly and unreliable allies is thus slowly turned into something that closely resembles an organised whole. When such a cohesion is obtained we at last have a black box (Latour 1987: 131). Ordet jul er et substantiv, der således teoretisk lader sig beskrive som en black box. Men julens essens kan ikke udtrykkes i noget sub- stantiv endsige udgøre en substans. Julen eksisterer kun som jul, fordi associationer forbinder diverse aktører, og disse associationer udtrykkes altså i verber. Det samme er tilfældet i Latours studie af Louis Pasteur i Les microbes: guerre et paix suivi de irrèductions. Dette kommer meget spidsfindigt til udtryk i titlen på den engelske oversættelse, som hedder The Pasteurization of France. Vi kender alle udtrykket pasteurisering, hvor suffikset ing netop afslører det som et verbalsubstantiv og dermed markerer, at pasteurisering er en proces. Men det plejer jo at være mælk og andre fødevarer, man pasteuriserer og ikke Frankrig eller for den sags skyld andre lande, hvis holdbarhed gerne skulle kunne sikres uden kunstig opvarm- ning. Verbalsubstantiveringen af Pasteurs navn udtrykker altså her ikke en specifik kemisk proces, men snarere en proces af translatio- ner mellem forskellige aktører mikrober, læger, parasitter, militær, miltbrand, gær, bryggere etc. (Latour 1988) som udgør pasteurise- ringens essens, der således ikke blot kan beskrives som noget natur- ligt eller kemisk. Den teoretiske pointe, der kan udledes heraf, er, at essenser bedst udtrykkes i verbalsubstantiver, da disse indikerer og betoner handling. Om det er tilfældigt, at mange af Latours begreber mediering, relation, association, translation, mobilisering, inskripti- on etc. netop er verbalsubstantiver er usikkert, men det er sikkert, at de alle på hver sine måde søger at markere det handlende. For at afrunde dette andet hovedafsnit tjener det et afklarende formål at vende tilbage til dets begyndelse, hvor Latour blev citeret for at beskrive besværligheden ved at skelne ord fra ting. Irrèduc- tion, som citatet stammer fra, er ikke en sammenhængende tekst, men en samling tekstfragmenter. De enkelte fragmenter kræver derfor mere fortolkning, end man ellers er vandt til hos Latour. Man kan derfor retorisk spørge: Er pasteurisering og jul ting eller ord? Og dertil fortolkende svarere: Ingen af delene! Eller mindre bastant: Hvad enten de kaldes ting eller ord, eksisterer de begge udeluk- kende i kraft af forskellige aktørers associationer med hinanden, hvorfor en distinktion mellem ord og ting kan ophæves. Ord og ting Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 21 STS Encounters Vol.5 No

13 er sekundære kvaliteter; associationer derimod er primære kvaliteter, for nu at fremstille pointen i et klassisk filosofisk vokabular. Afrunding: Det værendes væren og det sociales socius I de to forrige afsnit er Latour og Heideggers tænkning blevet gran- sket med henblik på at undersøge, hvilken rolle grammatikken spil- ler deri. Hvad, der i første omgang står klart, er, at begge orienterer sig efter verberne i deres beskrivelse af det, som Heidegger kalder væren, og som Latour kalder det sociale. Men hvordan forholder det sig med forholdet mellem studiet af væren og studiet af det sociale? Adspørges den traditionelle sociologi det sociales sociologi her- om vil svaret formentlig være, at det sociale er et studieområde, der vedrører det menneskelige og det samfundsmæssige, og som sådan afgrænser et særligt område af det værende. Heroverfor står Latours etymologisk begrundede forståelse af det sociale som association. Det sociale fortolkes i associationssociologien som associationer, ikke blot mellem mennesker, men mellem alle mulige værende. Det værendes eksistens dets måde at være på, dets væren, dets essens fastslår Latour altså som association. Associationssociologiens metamorfose hen imod en associati- onsontologi Med Latours udvidelse af sociologien til at omfatte studiet af associa- tioner mellem alle mulige former for værender tilnærmer den sig en anden disciplin, nemlig ontologien; den bliver til et studie af det værendes væren. Med andre ord kommer det sociale og væren til at betegne det samme i associationssociologien. Hermed transformeres associationssociologien til en associationsontologi. Dersom dette er tilfældet, bliver det relevant at spørge til, om Latour mon har øje for den ontologiske differens, dvs. forskellen mellem det værende og væren, som Heidegger betoner. Et svar kan tilnærmes ved at sammenligne Heideggers kritik af filosofien med Latours kritik af sociologien. Deres kritik deler det fælles udgangspunkt, at det sociale henholdsvis væren er blevet substantialiseret af sociologiens sociale aggregater og filosofiens mange navne for væren. Når Latour foreslår, at det sociale skal ledes tilbage til dets etymologiske udspring i det latinske socius, som be- tegner association, sker det som en korrektion til sociologien, der jo ifølge Latour har forbyttet det, som skulle forklares altså det so- ciale med selve forklaringen, som i forskellige varianter altså kommer til udtryk som sociale aggregater. Således bliver associa- tionsbegrebet en måde at genfortolke og forstå det sociale på. På samme måde ønsker Heidegger ikke at erstatte væren med endnu et opfindsomt navn endnu et filosofisk eller metafysisk aggregat men i stedet netop at spørge til det værendes væren. I den optik synes Latour at have øje for den ontologiske differens, eftersom han med associationssociologien netop tilsigter en beskrivelse af det sociales socius, altså det sociales måde at være på. At både ordet væren og ordet association er verbalsubstantiver synes yderligere at eksplicitere et slægtskab i Latour og Heideggers tænkning. Tingenes væren defineres for Heidegger ved at være til- noget, de henviser til noget. Hammeren er således til- at- hamre- med, hvorfor dens væren kan udtrykkes i verbalsubstantivet hamring. Verbalsubstantivet hamring forbinder således ham- meren med mennesker, træ og huse. Hammerens essens eller væren lader sig altså hverken beskrive som en idé, en ting i sig selv, en substans, en energi eller en vilje, men simpelthen som hamring. Ligesom hammerens væren hamringen forbinder og samler al- le mulige former af det værende, samler og forbinder Latours begreb om det sociale også en lang række heterogene aktører (eller værende). For Latour lader dette sig kun gøre, fordi hans begreb om det sociale netop fortolkes som association. Pasteurisering udgøres ikke af en eller anden naturlig essens, ligesom hamrenes essens altså heller ikke lader sig karakterisere som en sådan. Ligesom hamring udtrykker verbalsubstantivet pasteurisering altså også noget, der samler og forbinder de forskellige værende. Ofte fremstår ting som fx pasteurisering og jul som lukkede black boxes. Med Law kan man sige, at dette kun er tilfældet, fordi translationsprocesser har Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 23 STS Encounters Vol.5 No

14 formået at translatere aktørernes handlinger (som udtrykkes i ver- ber) på en så ensrettende og stabiliserende måde, at de nu opfattes som essenser, der kan udtrykkes i substantiver. Follow the verbs! Nærværende undersøgelse af verbernes rolle i Latours og Heideg- gers tænkning har helt overordnet vist, at når Latour hævder, at han vil opspore associationer mellem heterogene aktører, går det sprog- ligt set ud på at søge efter verber samt at beskrive, hvilke verber, der går forud for, og til stadighed konstituerer, de substantiver, der be- nævner black boxes. Også Heidegger må orientere sig efter verberne, når han ønsker at fremhæve den ontologiske differens og begribe det værendes væren. Ligheden i Heidegger og Latours tænkning fremstår klarest i deres opgør med filosofien og sociologien. Det drejer sig i begge tilfælde om at undslippe traditionens substantielle omgang med væren henholdsvis det sociale. Med Latours udvidelse af sociologien til videnskaben om associationer mellem alle mulige former af det værende bliver deres opgør enstemmigt. Måske lykkes dette opgør først helt, når vi holder op med at tro på grammatikken. Nietzsche frygtede, at dette var nødvendigt før vi kunne slippe af med en an- den substans, et andet aggregat, nemlig Gud (Nietzsche 2007: 40). Men vi behøver ikke at opløse sproget og andre former i en eller anden dionysisk rus, sådan som Nietzsche måske ville have fore- trukket det. Ved, mere eller mindre bevidst, at betone verberne har Latour og Heidegger vist, at en så radikal endsige umulig udgang ikke er nødvendig for at undslippe substanserne, endskønt det måske nok kan forekomme radikalt når Heidegger i esoteriske neol- ogisme presser og tvinger sproget til uigenkendelighed. Det lader sig altså ikke sådan gøre at afskaffe grammatikken, selv ikke for Heidegger. Men det udelukker ikke, at der må agtes på den. Tvær- timod! Men en filosofisk betænksomhed kan ikke stå alene, også metodisk må der agtes på grammatikken: Vi må i højere grad for- følge verberne og deres metamorfoser til substantiver i vores jagt på sandheden. Dette må være den sproglige forudsætning for såvel Latours associationssociologi som Heideggers fundamentalontologi. Med den i indledningen nævnte parafraseringen af Latours berømte motto, kan deres fælles alternativ til substansfilosofien og det so- ciales sociologi således udtrykkes som en metodisk løsen: Follow the verbs! For såvel teknologifilosofien, hvor Heidegger spiller en rolle som faderskikkelse, som for aktør- netværk- teorien kan denne sproglige pointe tjene som en metodisk anvisning blandt mange andre. Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 25 STS Encounters Vol.5 No

15 Litteratur Callon, M. & B. Latour (1981). Unscrewing the big Leviathan: How actors macro- structure reality and how sociologists help them to do so, i Karin Knorr Cetina & Aron Cicourel (red.): Advanc- es in Social Theory and Methodology toward an Integreation of Micro and Macro Sociologies (pp ). London: Routledge and Kegan Paul. Harman, G. (2009). Prince of networks: Bruno Latour and metaphys- ics. Melbourne: re.press. Hass, J. (1994). Introduktion, i Hvad er metafysik? (pp ). Fre- deriksberg: Det lille forlag. Heidegger, M. (1999). Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter. København: Gyldendal. Heidegger, M. (2000a). Tænke bygge bo, i K.N. Olsen (red.) Sproget og ordet. København: Hans Reitzels Forlag. Heidegger, M. (2000). Das Ding, i Gesamtausgabe bind VII, Vorträge und Aufsätze. Frankfurt am Main: Vittorio Klostermann. Heidegger, M. (2007). Væren og tid. Århus: Klim. Heidegger, M. (2007a). Unterwegs zur Sprache. Klett- Cotta: Stuttgart Johansen, N.K. (2007) Zakarias' lovsang: Er julen en hedensk sol- hvervsfest? Prædiken i Husum Kirke 3. søndag i advent 2007 (Tilgået den 7/ fra ensk%20solhvervsfest.pdf) Khong, L. (2003). Actants and enframing: Heidegger and Latour on technology, i Studies in History and Philosophy of Science, nr. 34: pp Kochan, J. (2010). Latour s Heidegger, i Social Studies of Science, nr. 40(4): Latour, B. (1987). Science in Action. Cambridge: Harvard University Press. Latour, B. (1988). The Pasteurization of France. Cambridge: Harvard University Press. Latour, B. (1999). Pandora s Hope Essays on the Reality of Science Studies. Cambridge: Harvard University Press. Latour, B. (1994). On technical mediation: Philosophy, Sociology, Genealogy, i Common Knowledge, nr. 3(2): Latour, B. (1995). Social Theory and the Study of Computerized Work Sites, i W. J. Orlikowski, G. Walsham, M. R. Jones & J. I. DeGross (red.), Information Technology and Changes in Organizational Work (pp ). London: Chapman & Hall. Latour, B. (2006). Vi har aldrig været moderne. Et essay om symme- trisk antropologi. København: Hans Reitzels Forlag. Latour, B. (2008). En ny sociologi for et ny samfund. Introduktion til aktør- netværk- teori. København: Akademisk Forlag. Lauritzen, P. (2008). Et spørgsmål om at være. En postmetafysisk omformulering af værensspørgsmålet i lyset af Heidegger, Der- rida og Vattimo. København: Museum Tusculanmus Forlag. Law, J. (1994). Organizing Modernity. Oxford: Blackwell. Nietzsche, F. (2007). Afgudernes ragnarok eller hvordan man filo- soferer med hammeren. København: Gyldendal. Olesen, S. G. (2008). Hvad er venstreheideggerianisme? nogle eksempler, i T.S. Wentzer & P.A. Sørensen (red.), Heidegger i relief Perspektiver på Væren og tid (pp ). Århus: Klim. Riis, S. (2008). The Symmetry Between Bruno Latour and Martin Heidegger: The Technique of Turning a Police Officer into a Speed Bumb, i Social Studies of Science, nr. 38(2): Zahavi, D. (1999). Indledning, i Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter (pp. 7-31). Gyldendal: København. Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 27 STS Encounters Vol.5 No

16 Tak! Jeg vil gerne takke Søren Riis, Stine Kvist Jeppesen og Christopher Gad for at have gennemlæst artiklen og kommet med kyndige forslag til præciseringer og ændringer. Biografisk note Kasper Schiølin er ph.d.- stipendiat på institut for æstetik og kom- munikation (informationsvidenskab) ved Aarhus Universitet. Han er endvidere tilknyttet Center for Science, Technology and Society studier, ligeledes Aarhus Universitet. Kasper Schiølin: Det værendes væren og det sociales socius 29 STS Encounters Vol.5 No

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Mit udgangspunkt Tekster Olesen: Konstruktive studier af videnskab og virkelighed.

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10

4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 6,36-42 Salmer: 754, 434, 503, 449v.1-3, 685, 694, 292, 467 v.2-4, 383. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer: Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret d.21.11.10. Matt.11,25-30. 1 Med denne søndag slutter vi et kirkeår. Og i det år, der nu er gået, har vi gennem evangelierne fået fortalt historien om Jesus. Vi har hørt om hans

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere