udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens"

Transkript

1 Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail Telefon Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen i trafikulykker Dette notat beskriver den seneste udvikling for trafikulykker med personskade. Notatet beskriver udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet for perioden til. For målene i forbindelse med fokusområderne, alvorligt og lettere tilskadekomne i den nye Handlingsplan fra maj, er der i dette notat kun muligt at inddrage til og med. For de øvrige kvartaler kan der ikke opdeles på særlige grupper, da der indgår foreløbige oplysninger, hvor de specifikke oplysninger endnu ikke er indrapporteret. Notatet er primært udarbejdet som grundlag for drøftelserne i Færdselssikkerhedskommissionen og Opfølgningsgruppen for Handlingsplanen, men kan forhåbentlig være til inspiration for andre. Dette notat og tidligere notater kan hentes i elektronisk form på under Viden og Data -> Statistik -> Ulykkestal -> National målsætning. I de enkelte udviklingskurver er vist en mållinje svarende til det løbende fald, som er angivet i målsætningen. Niels Juels Gade 122 København K Telefon vejdirektoratet.dk SE 6729 EAN

2 Forudsætninger Informationerne baserer sig på data fra Vejdirektoratets officielle ulykkesregister samt informationer fra Rådet for Sikker Trafik. Grundlaget for oplysningerne er politiets indberetninger om trafikulykker. Registeret indeholder ud over oplysninger om politiregistrerede trafikulykker med personskade også oplysninger fra politiet om de ulykker, hvor der alene er materiel skade, både hvor politiet har optaget rapport, og hvor politiet ikke har optaget rapport. I dette notat er der alene fokuseret på de ulykker, hvor politiet har registreret personskader. Fra politiet modtages dels en foreløbig indberetning (senest 1 uge efter ulykken) dels en endelig indberetning. (Ifølge retningslinjerne skal den endelige indberetning ske senest 6 uger efter, ulykken er sket. I praksis kan det knibe med at overholde tidsfristen). Det er først i forbindelse med den endelige indberetning, at der foreligger oplysninger om de involverede personer og dermed muligheden for at skelne mellem alvorligt og lettere tilskadekomne. Selvom der er udmeldt endelige tal for et kvartal, kan der stadig forekomme korrektioner frem til den endelige afslutning af et ulykkessår. Herefter sker der ingen rettelser for det pågældende år. I forbindelse med angivelse af målsætning refererer oplysningerne til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra maj for trafiksikkerhedsudviklingen frem til og med år. For de perioder, hvor der kun foreligger foreløbige oplysninger, vises alene det totale antal tilskadekomne, dræbte og antallet af personskadeulykker. 2

3 Endelige tal og de seneste 12 måneder Måned Personskadeuheld Dræbte Tilskadekomne Heraf alvorlig Personskader i alt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Året Tabel 1. Endelige tal for ulykker og tilskadekomster i. Måned Personskadeuheld Dræbte Tilskadekomne Heraf alvorlig Personskader i alt Januar Februar 3-2 Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Seneste 12 mdr Tabel 2. Antal ulykker og tilskadekomster de seneste 12 måneder. Bemærk: Måneder med foreløbige tal er angivet med kursiv. Desværre er alle måneder for stadig foreløbige informationer. Vi arbejder pt. på at færdiggøre de endelige tal for 1. kvartal. 3

4 Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i forhold til målsætningen Dræbte Alvorlig Lettere Alle Periode Antal Mål Antal Mål Antal Mål Antal Mål Tabel 3. Antal for løbende 4 kvartaler set i forhold til målsætningen for samme periode. I forbindelse med visning af antallet i forhold til målet er faktisk antal større end målet vist med rødt. Selvom har et højere antal dræbte end målet set 4 kvartaler bagud, skal det dog bemærkes at har et lavere antal dræbte end forventet i forhold til den seneste udvikling. 4

5 Generel udvikling For den generelle udvikling er det muligt at vise oplysningerne for ulykker med personskade, antallet af dræbte og antallet af personskader totalt i forhold til målsætningen. Oplysningerne er også vist særskilt for alvorligt og lettere tilskadekomne. Her er det alene muligt at vise udviklingen til og, da fordelingen på alvorlig og lettere tilskadekomst kræver, at informationerne er endeligt indberettet. Endelige informationer for alle ulykker eksisterer kun til og med. Antal under måltallet er vist som grøn i kurverne, og antallet over måltallet er vist som rød. Hvis søjlen indeholder foreløbige tal, er hele søjlen vist som hvid. I figurerne er vist en mållinje, som svarer til det ønskede løbende fald angivet i Handlingsplanen frem mod udgangen af. Udvikling i antal dræbte Sum af dræbte for løbende 4 kvartaler 5 Mållinje Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold til et beregnet mål for det pågældende kvartal. Hvide søjler angiver foreløbige tal. Antallet af dræbte for er endnu foreløbige oplysninger, og kan derfor senere blive justeret. Fra 3. kvartal er antallet af dræbte over mållinjen. For 4. kvartal er antallet % over. Der er heldigvis tale om små tal, så det i faktiske tal drejer sig om 28 flere end målet. 5

6 På det seneste ser der ud til at være et fald. I er det alene juli og december måned, som har været over i antallet af dræbte I var antallet af dræbte i marts helt nede på 8 dræbte. Så lavt et tal er ikke set før. Udviklingen i alvorligt tilskadekomne 25 Sum af alvorligt tilskadekomne for løbende 4 kvartaler Mållinje 1 5 Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af alvorligt tilskadekomne som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold til et beregnet mål for det pågældende kvartal. Antallet af alvorligt tilskadekomne kan kun vises til og med 4. kvartal, da det kræver endelige oplysninger for at kunne skelne mellem lettere og alvorligt tilskadekomne. Antallet af alvorligt tilskadekomne har siden basisåret holdt sig under mållinjen. I 4. kvartal er vi krøbet lige over målet med 3 % over målet, svarende til 58 flere. Der er dog tale om et generelt svagt fald over set over den seneste periode. 6

7 Udviklingen lettere tilskadekomne Sum af lettere tilskadekomne for løbende 4 kvartaler Mållinje Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af lettere tilskadekomne som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold til et beregnet mål for det pågældende kvartal. Antallet af lettere tilskadekomne kan kun vises til og med, da det kræver endelige oplysninger for at kunne skelne mellem lettere og alvorligt tilskadekomne. Antallet af lettere tilskadekomne har siden basisåret holdt sig under mållinjen. Ved udgangen af er vi 4 % under målet, svarende til 69 færre. 7

8 Udviklingen i personskader samlet 4 Sum af personskader for løbende 4 kvartaler 35 Mållinje Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af personskader som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold til et beregnet mål for det pågældende kvartal. De hvide søjler angiver, at oplysningerne indeholder foreløbige tal. Antallet af personskader i alt er i 1. og 2. kvartal kommet over mållinjen. Det skyldes primært et lidt højere antal i 3. kvartal. For 4. kvartal er vi 1 % under målet, svarende til færre. 8

9 Udviklingen i personskadeulykker 35 Sum af personskadeulykker for løbende 4 kvartaler Mållinje Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af personskader som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold til et beregnet mål for det pågældende kvartal. De hvide søjler angiver, at oplysningerne indeholder foreløbige tal. Handlingsplanen indeholder ikke direkte et mål for antallet af personskadeulykker. I figuren er anvendt samme reduktionsgrad på 5 % frem mod, som gælder for dræbte og tilskadekomne. Antallet af personskadeulykker er fra 4. kvartal kommet over mållinjen. Det afspejles også i, at antallet personskader er lige over målet. For 4. kvartal er vi med 1 % over målet, svarende til 28 flere, stort set nede på mållinjen. Som den gule farve indikerer, er det dog endnu ikke en drastisk overskridelse. 9

10 Udvikling for fokusområderne For fokusområderne er det valgt at illustrere udviklingen for nogle af de emner, hvor der foreligger statistikoplysninger. I det følgende nævnt som målepunkter. For emner, der involverer information fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, er det valgt at vise det samlede antal personskader (med underinddeling i dræbte, alvorligt til skade og lettere tilskadekomne). Da opdelingen på alvorlig og lettere tilskadekommen kun findes i forbindelse med de endelige indberetninger fra politiet, kan oplysningerne kun vises for de perioder, hvor vi har endelige indberetninger. I forbindelse med fokusområderne er der ikke sat måltal i Handlingsplanen for de enkelte år i modsætning til for den generelle udvikling i personskader. Alligevel er det valgt i forbindelse med fokusområderne relateret til ulykkesstatistikken at lægge en udviklingskurve ind i graferne. Denne kurve er ikke et udtryk for et mål, men skal alene tjene til at angive, om det pågældende fokusområde bidrager positivt eller negativt til den generelle udvikling. Er antallet for det pågældende kvartal under linjen, bidrager fokusområdet positivt til den generelle udvikling i modsat fald negativt. For høj hastighed Målepunktet er den andel af kørsel, der overskrider hastighedsgrænsen, set som et gennemsnit af overskridelser i by og på landeveje. Målepunktet er valgt til marts oktober, da vejrliget her ikke er præget af nattefrost, sne eller andet vintervejr. Kilden til målepunktet er Vejdirektoratets Hastighedsbarometer. Oplysningerne kan ikke vises denne gang. Det skyldes, at Vejdirektoratets hastighedsbarometer i øjeblikket alene viser gennemsnitshastigheder for udvalgte vejtyper. Der arbejdes i øjeblikket på også at kunne vise andelen af overskridelser, da det er information, som indgår i grundoplysningerne til hastighedsbarometeret. Når oplysningerne foreligger, vil de blive inddraget i dette notat. 1

11 Spiritus, narkotika og medicin Målepunktet er antal af dræbte og tilskadekomne i ulykker, hvor mindst en fører af et motorkøretøj har haft en promille på over,5 eller er skønnet påvirket. Kilden til målepunktet er Vejdirektoratets Ulykkesstatistik. Sum af personskader for løbende 4 kvartaler spritulykker Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling. Det er positivt at se, at antallet af spritulykker er faldet, end deres andel skulle bidrage med. På den anden side ser det ud til, at antallet af er lidt stigende. Her er vi dog ude i små tal, så det kan være tilfældigheder, som spiller ind. 11

12 I forbindelse med ulykker med sprit medregnes alle personskader i ulykken, og ikke kun blandt de spirituspåvirkede personer. Det er dog sådan, at hovedparten af personskaderne er blandt de spirituspåvirkede førere selv eller personer i deres køretøj. Der er alene set på ulykker, hvor der har været mindst ét motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort (personbil, varebil, lastbil, bus, motorcykel, traktor, knallert-45 eller knallert-3), involveret med en spirituspåvirket fører (med en promille der er større end,5, eller er skønnet påvirket). 12

13 Uopmærksomhed Målepunktet er andel af bilister, der oplyser, at de udfører distraherende handlinger under kørsel. Kilden til målepunktet er Rådet for Sikker Trafiks Positionstracking. Gennem både og har andelen, der angiver at have udført distraherende handlinger, været svagt stigende.

14 Manglende sele- og hjelmbrug Her er der defineret to målepunkter. Det ene målepunkt er andel af førere, der benytter sikkerhedssele. Kilden til målepunktet er Rådet for sikker Trafiks seletælling. Det andet målepunkt er andel af voksne cyklister med hjelm. Kilden til målepunktet er Rådet for Sikker Trafiks seletælling og tælling af cykelhjelme. Med 96 % af førerne der bruger sele i, er vi næsten oppe på fuldt brug, og seletællingerne viser, at der siden 1 været en konstant stigning. Andelen, der bruger cykelhjelm er steget fra ca. 27 % i til ca. 28 %.

15

16 Ulykker med fodgængere Målepunktet er antal af dræbte og tilskadekomne fodgængere. Kilden til målepunktet er Vejdirektoratets Ulykkesstatistik. Sum af personskader for løbende 4 kvartaler fodgængere Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne fodgængere som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling. Antallet af personskader blandt fodgængere er dalende i starten af. Antallet af dræbte er dog nogenlunde konstant. Vi er nede på omkring 8 dræbte fodgængere pr. kvartal. Med udgangen af sker der dog en stigning, så vi kommer over det ønskede mål. Denne udvikling kan ikke rigtig forklares.

17 Ulykker med cyklister og knallertførere Her er der defineret to målepunkter. Det ene målepunkt er antal af dræbte og tilskadekomne cyklister. Det andet målepunkt er antal af dræbte og tilskadekomne knallertførere af knallert 3 lille knallert. Kilden til begge målepunkter er Vejdirektoratets Ulykkesstatistik. Cyklister Sum af personskader for løbende 4 kvartaler cyklister Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne cyklister som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling. Antallet af personskader blandt cyklister er i er lavere end ved udgangen af 12 men over det ønskede mål. Det er især tallene for slutningen, der bidrager negativt til det højere antal ved udgangen af. En medvirkende forklaring til de lave tal i starten af kan være vinterforholdene

18 i 1. kvartal, som har holdt flere fra at cykle. Omvendt kan den milde vinter i slutningen af have påvirket de højere tal, fordi flere har cyklet. Førere af knallert 3 lille knallert Sum af personskader for løbende 4 kvartaler førere af knallert 3 - lille knallert Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne knallert 3 lille knallert som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling. Antallet af personskader blandt førere af knallert 3 lille knallert er ved udgangen af lavere end ved udgangen af 12. Det er især tallene for de første 3 kvartaler af, der bidrager positivt til det lavere antal i. Antallet er relativt lavt for både dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. Faktisk er der slet ingen dræbte i 1. kvartal. En medvirkende forklaring kan igen være vinterforholdene i 1. kvartal

19 , som har holdt flere fra at bruge knallerten. Ulykker med unge bilister (op til 24 år) Målepunktet er antallet af dræbte og tilskadekomne i ulykker, hvor der har været mindst en personbil fører - 24 år involveret. Antallet af dræbte og tilskadekomne gælder alle i ulykken og ikke kun de unge. Kilden til målepunktet er Vejdirektoratets Ulykkesstatistik. Sum af personskader for løbende 4 kvartaler unge bilister Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne med unge personbil førere involveret som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling.

20 Antallet af personskader i ulykker med unge bilister er stagneret i forhold til 12. Dog er der et svagt fald for dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 12 til starten af. Det betyder, at denne gruppe bidrager lidt negativt til det generelle ønske om fald, da den er under den ønskede mållinje. Mødeulykker Som den røde farve indikerer, er der dog tale om en lidt større overskridelse af den ønskede udvikling (6 %). Målepunktet er antallet af dræbte og tilskadekomne i mødeulykker. Kilden til målepunktet er Vejdirektoratets Ulykkesstatistik. Sum af personskader for løbende 4 kvartaler mødeulykker Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i mødeulykker som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling.

21 Antallet af personskader i mødeulykker steg frem mod slutningen af. Det afløses af et fald, så udgangen af ender under mållinjen. Eneulykker Målepunktet er antallet af dræbte og tilskadekomne i Eneulykker. Kilden til målepunktet er Vejdirektoratets Ulykkesstatistik. Sum af personskader for løbende 4 kvartaler eneulykker Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i eneulykker som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling. 21

22 Antallet af personskader i eneulykker har stort set været faldende over periode. For dræbte har antallet dog været stort set konstant. Det betyder, at denne gruppe bidrager positivt til det generelle ønske om fald. Ulykker i kryds åbent land Målepunktet er antallet af dræbte og tilskadekomne i ulykker i landzone, hvor det er markeret, at ulykken er sket i et kryds. Kilden til målepunktet er Vejdirektoratets Ulykkesstatistik. Sum af personskader for løbende 4 kvartaler krydsulykker åbent land Dræbte Alvorlig Lettere Ønsket udvikling Basis I figuren er vist udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i eneulykker som summen af de seneste 4 kvartaler i forhold den ønskede udvikling. 22

23 Antallet af personskader i ulykker i kryds i åbent land har været næsten konstant i perioden. Det betyder, at denne gruppe nu bidrager en anelse negativt til det generelle ønske om fald, fordi antallet er kommet over mållinjen. 23

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020 1 Titel: Udgivet: Foto: Layout: Copyright: Oplag: Tryk: ISBN: Hver ulykke er én for meget

Læs mere

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Sikre børn i trafikken side 3 Fælles ansvar side 4 Udskolingen en særlig udfordring side 5 Gratis materialer til undervisningen side 6

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Temarapport

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Hvorfor kører nogle bilister for hurtigt? - svar fra bilister standset af politiet. 6. juni 2007

Hvorfor kører nogle bilister for hurtigt? - svar fra bilister standset af politiet. 6. juni 2007 Hvorfor kører nogle bilister for hurtigt? - svar fra bilister standset af politiet 6. juni 2007 Hvorfor kører nogle bilister for hurtigt? - svar fra bilister standset af politiet. Af Inge Behrensdorff

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Temarapport 11 Ulykker med fodgængere

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige 213 Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige Forord Københavns Kommune har indgået samarbejdsaftaler med 16 a-kasser, som varetager

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen

Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen 21. december 2004 Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen Udarbejdet af: Anne Stürup og Pia Kirkeskov Pedersen Indholdsfortegnelse Hovedresultater......2

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 34 Arbejdstid Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Syddansk Universitetsforlag Odense 2014 Arbejdstid Hvorfor er der forskel

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere