Logisk positivisme, kritisk rationalisme og falsifikationisme. DMD-videnskabsteori, lektion 2, v. Nis Johannsen

Transkript

1 Logisk positivisme, kritisk rationalisme og falsifikationisme DMD-videnskabsteori, lektion 2, v. Nis Johannsen

2 Litteratur Schmidt (1991): Logisk positivisme, (pp ) Carnarp, R. (1935): Forkastelse af metafysikken Schmidt (1991): Kritisk rationalisme (pp ) Popper, K. (1972[1963]): Science: Conjectures and Refutations (Kap 1.) Popper, K. (1959): The Logic of Scientific Discovery (Kap. 1.)

3 Agenda Logisk positivisme, indhold og kontekst Verificérbarhed og forkastelse af metafysik Kritisk rationalisme og Popper

4 Positivisme Rødder i oplysningstidens franske filosofi: Auguste Comte ( ). Bygger videre på bla. Francis Bacon ( ) og David Hume og den engelske empirisme Erkendelsesmæssig opfattelse: kun erfaringsvidenskaberne kan bibringe erkendelse

5 Logiske positivisme Inspireret af både den klassiske positivisme og udvikling indenfor grundvidenskaberne (matematik, fysik) Samles i Wienerkredsen (Bla. Schlick, Carnarp, Neurath, Jørgensen, Ayer) Blev fordrevet til England og USA og groede videre i den analytiske filosofi

6 Afviser at filosofien (eller videnskaben generelt) a priori (før erfaringen) kan nå til erkendelse af verdens beskaffenhed, kun a posteriori (efter erfaringen) Et anti-autoritært opg(/r)ør En demokratisk bevægelse Søger enheden i videnskaben; man skal ikke kunne gennem sig i sin faglighed

7 Wittgenstein Østrigsk filosof ( ) Filosofiens genstand er blevet sproget (det tredje rige) Wittgensteins Tractatus som uomgængeligt omdrejningspunkt Russel & Wittgenstein: Logisk atomisme Sprog afbilleder virkeligheden, filosofien bliver til logisk analyse af udsagn

8

9 "My propositions serve as elucidations in the following way: anyone who understands me eventually recognises them as nonsensical, when he has used them as steps to climb up beyond them. (He must, so to speak, throw away the ladder after he has climbed up it.). He must transcend these propositions, and then he will se the world aright." (Tractatus, Proposition 6.54)

10 "What we cannot speak about we must pass over in silence". (Tractatus, Proposition 7)

11 Rudolf Carnarp Tysk filosof, USA fra 1935 Forgrundsperson i Wienerkredsen og Den Logiske Positivisme

12

13 Forkastelse af metafysikken 3 områder i den traditionelle filosofi: metafysik, psykologi og logik Carnarps interesse er den logiske analyse Den logiske analyses funktion er at analysere al viden, alle videnskabens og hverdagslivets udsagn, for at afklare meningen med ethvert af disse udsagn samt forbindelserne imellem dem. (p.109)

14 At finde verifikationsmetoden, hvordan kan vi afgøre om et udsagn er sandt eller falskt? Direkte og indirekte verifikation (eller gendrivelse) Vi kan snart opnå en grad af sikkerhed, som er tilstrækkelig for alle praktiske formål, men absolut sikkerhed kan vi aldrig nå (p.111)

15 Om ikke-verificérbare udsagn: dit udsagn er ikke noget udsagn overhovedet; det taler ikke om noget som helst; det er ikke andet end en serie af tomme ord; det er simpelthen uden mening. (p.111) Udsagn tæller, ikke forestillinger

16 Metafysik Metafysik (i følge Carnarp): de påstande, som hævder at repræsentere viden om noget, som ligger ud over eller hinsides al erfaring, f.eks. om tingenes væsen, om tingene i sig selv, det absolutte og lignende (p.112)

17 Epistemologi Ej heller de epistemologiske doktriner i realisme, idealisme, solipsisme, positivisme eller lignende giver et solidt fundament. Tesen om den fysiske verdens virkelighed er falsk, ikke usand! Filosofiske teser er uden teoretisk mening; de er pseudo-teser (p. 115)

18 Etiske forviklinger Moralfilosofien har typisk ladet sig vildlede til at tro at værdidomme har et logisk indhold. Dræb ikke (imperativ) vs. At dræbe er ondt (værdidom)

19 Den ekspressive form vs. den repræsentative form Ytringer der ikke søger repræsentativitet, men derimod ekspressivitet, bør henregnes lyrikken

20 Psykologi Psykologi er en empirisk videnskab hvis påstande skal være verificérbare Psykologien er ikke tættere på filosofien end andre empiriske videnskaber, den er udskilt (som de andre, men senere) Behandle logiske spørgsmål som psykologiske (at logik er tankeoperationer) = psykologisme

21 Den logiske analyse Finder sit udgangspunkt hos Hume...

22 Det forekommer mig, at de eneste genstande for de abstrakte videnskaber eller for bevisførelse er kvantitet og tal... Alle andre af menneskenes undersøgelser betragter kun spørgsmålet om kendsgerninger og eksistens; og disse er øjensynligt ikke genstand for bevisførelse...når vi gennemgår bibliotekerne, idet vi er overbevist om disse principper, hvilke ødelæggelser må vi da ikke lave? Hvis vi tager et hvilket som helst bind i hånden om f. eks teologi eller skole-metafysik, så lad os spørge: Indeholder det noget abstrakt ræsonnement om kvantitet eller tal? Nej. Indeholder det noget eksperimentelt ræsonnement om spørgsmål angående kendsgerninger og eksistens. Nej. Så overlad det til flammerne: for det kan ikke indeholde andet end sofisteri og illusion. (pp ).

23 Men lever den logiske positivisme op til verifikationskrævet? Wittgenstein sagde at man skulle smide stigen væk: Filosofiens resultat er ikke et antal filosofiske påstande, men at gøre påstandene klare (p. 122). Carnarp er uenig; Wittgenstein er inkonsekvent og Wittgensteins påstande (de fleste af dem) bliver ved med at have mening.

24 Popper Østrigsk filosof ( ) Falsifikationisme, kritiske rationalisme og fallibilisme. Litteratur: Science: Conjectures and Refutations (1972) The Logic of Scientific Discovery (1959 [1934])

25

26 Conjectures and refutations Grundlæggende spørgsmål: Hvornår rangerer en teori som videnskabelig? Findes der et kriterium for den videnskabelig karakter eller status af en teori?

27 Hvad er der galt med marxisme, psykoanalyse og individualpsykologi?

28 Marxisme, psykoanalyse og individualpsykologi forklarede for meget! Adler behøvede ikke observation...teori og erfaring var nok til at forklare det hele.

29 Einsteins teori rummer ikke for meget, men nok. De udsagn man kan udlede af Einsteins teori er risikable

30 Men hvor kommer ideerne fra? Det er et spørgsmål for den empiriske psykologi, ikke den logiske analyse af videnskabelig viden Popper er interesseret quid juris, ikke så meget quid facti

31 (1) It is easy to obtain confirmations, or verifications, for nearly every theory if we look for confirmations. (2) Confirmations should count only if they are the result of risky predictions; that is to say, if, unenlightened by the theory in question, we should have expected an event which was incompatible with the theory an event which would have refuted the theory. (3) Every "good" scientific theory is a prohibition: it forbids certain things to happen. The more a theory forbids, the better it is. (4) A theory which is not refutable by any conceivable event is non-scientific. Irrefutability is not a virtue of a theory (as people often think) but a vice. (5) Every genuine test of a theory is an attempt to falsify it, or to refute it. Testability is falsifiability; but there are degrees of testability: some theories are more testable, more exposed to refutation, than others; they take, as it were, greater risks. 6. Confirming evidence should not count except when it is the result of a genuine test of the theory; and this means that it can be presented as a serious but unsuccessful attempt to falsify the theory. (I now speak in such cases of "corroborating evidence.") 7. Some genuinely testable theories, when found to be false, are still upheld by their admirers - for example by introducing ad hoc some auxiliary assumption, or by reinterpreting the theory ad hoc in such a way that it escapes refutation. Such a procedure is always possible, but it rescues the theory from refutation only at the price of destroying, or at least lowering, its scientific status. (I later described such a rescuing operation as a "conventionalist twist" or a "conventionalist stratagem.") (C&R, pp )

32 Astrologi kan ikke bestå fasifikationskravet Historisk materialisme blev falsificeret, men marxisterne modificerede bare teorien Psykoanalysen og individualpsykologien kan heller ikke testes Demarkation er det centrale

33 The statements which may possibly fall within the province of science are those which may possibly be verified by observation statements; and these statements, again, coincide with the class of all genuine or meaningful statements. (C&R, p.40)

34 Risiko 2 While the Popperian methodology of science is based on falsificationism, which guarantees the scientific aspect, following Stengers notion one cannot rely on such a thing. One has to put the specific methodological apparatus one employs to the test as well. The question in relation to the risk run becomes Am I asking you the right questions? Have I devised the laboratory setting that allows me to change as fast as possible the questions I ask depending on the resistance of your behaviour to my questioning? Have I become sensitive to the possibility of you reacting to the artefacts instead of my questions? (Latour 2004, p.216, referring to Stengers 1997). (Johannsen, 2009) Forskningsprojekt og akademisk formidling Forelæsning 2: At vælge forskningsemne, v. Nis Johannsen

35 Humans are particularly bad at being objects of study because they have a tendency to abandon any recalcitrance and to behave like obedient objects offering to the investigators only redundant statements. Natural objects, on the other hand, are utterly uninterested by the inquiries, obstinately object to being studied and explode with great equanimity the question raised by the investigators not to mention the laboratories [...]. Human science laboratories rarely explode! (ibid., p.217). (Johannsen 2009, quoting Stengers) Forskningsprojekt og akademisk formidling Forelæsning 8: Etik, v. Nis Johannsen

36 Deduktiv test (1) Intern logisk sammenligning (logisk konsistens) undgå modsigelser (2) Ekstern logisk sammenhæng (undgå ex. tautologiske udsagn) (3) Sammenligning med andre teorier (udgør hypotesen et biddrag?) (4) Empirisk afprøvning (bliver hypotesen falsificeret?)

37 Arver fra Hume, men Hume tager ikke sine ideer langt nok Without waiting, passively, for repetitions to impress or impose regularities upon us, we actively try to impose regularities upon the world. (C&R, p. 46)

38 Observation er også altid selektion Dogmatisk attitude vs. kritisk attitude Amøber vs. videnskabsmænd

39 (1) Induction, i.e. inference based on many observations, is a myth. It is neither a psychological fact, nor a fact of ordinary life, nor one of scientific procedure. (2) The actual procedure of science is to operate with conjectures: to jump to conclusions often after one single observation. (3) Repeated observations and experiments function in science as tests of our conjectures or hypotheses, i.e. as attempted refutations. (4) The mistaken belief in induction is fortified by the need for a criterion of demarcation which, it is traditionally but wrongly believed, only the inductive method can provide. (5) The conception of such an inductive method, like the criterion of verifiability, implies a faulty demarcation. (6) None of this is altered in the least if we say that induction makes theories only probable rather than certain (C&R, p. 53)

40 I pointed out that the probability of a statement (or set of statements) is always the greater the less the statement says: it is inverse to the content or the deductive power of the statement, and thus to its explanatory power. Accordingly every interesting and powerful statement must have a low probability; and vice versa: a statement with a high probability will be scientifically uninteresting, because it says little and has no explanatory power. (C&R, p. 58)

41 Afrunding Subjektivitet og objektivitet Demokrati Åbenhed Fremskridt