EU-patent deler vandene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-patent deler vandene"

Transkript

1 EU-patent deler vandene Af Nina Kenborg praktikant hos Folkebevægelsen mod EU foråret 2013 Indeks: Det nuværende europæiske patentsystem s. 1 Enhedspatentet s. 2 Manglende legitimitet s. 3 Det etiske dilemma s. 4 Patent på mennesker s. 5 Opdagelser eller opfindelser s. 6 I de store virksomheders tjeneste s. 6 Regeringen tvivler på en folkeafstemning s. 7 Det nuværende europæiske patentsystem For europæiske virksomheder kan det let blive en indviklet og dyr affære at opnå patentbeskyttelse i de andre medlemslande, idet der opereres med nationale patenter, der udstedes af nationale patentkontorer eller af Den Europæiske Patentmyndighed (EPM). Dette medfører store omkostninger for virksomhederne i forbindelse med oversættelse og offentliggørelse af europæiske patenter. Samtidig er de nationale regler i de adskillige medlemslande for opretholdelse at patenter vidt forskellige. Den administrative procedure for overdragelser, licenser og andre rettigheder knyttet til patentet er endvidere én lang bureaukratisk proces, der gentages for hvert land man søger patentbeskyttelse i. Dette bevirker, at den omfattende patentbeskyttelse i Europa er så kompleks og bekostelig at mange opfindere og virksomheder må opgive at få patenteret deres opfindelser i alle de europæiske lande. Også når det drejer sig om håndhævelsen af patenter, er den nuværende proces fragmenteret, bureaukratisk og omkostningsfuld, hvilket især rammer små og mellemstore virksomheder. Ofte sker det, at en virksomhed fører sager om f.eks. krænkelse af patentrettigheder parallelt ved domstole i flere lande, hvor patentet er valideret. De nationale domstolskendelser er udelukkende gældende i det enkelte land, så selvom virksomheden får medhold i det ene land, kan udfaldet altså blive et andet i de andre lande, hvor der føres retssag. I så fald øges den juridiske usikkerhed om virksomhedens patentrettigheder. Derudover må man indstille sig på, at et sådant forløb med parallelle sager ofte strækker sig over flere år, hvor domsafsigelserne falder på forskellige tidspunker. Alt i alt er det nuværende europæiske patentsystem et tungt og bureaukratisk apparat, der er præget af gentagelser og juridisk usikkerhed, hvorfor danske virksomheder, patentsagsbehandlere, offentlige myndigheder mm. længe har efterspurgt et nyt system. Der er altså ingen tvivl om nødvendigheden af en reform, men spørgsmålet er, om det nye enhedspatent er løsningen?

2 EPM opererer efter Den Europæiske Patentkonvention, der udstikker reglerne for, hvad der kan patenteres. Her skelner man mellem de to begreber opfindelser og opdagelser, hvoraf kun opfindelser kan patenteres, såfremt de opfylder tre kriterier: Opfindelsen er ny, den kan anvendes i industrielt øjemed og den er innovativ. Enhedspatentet Den nye patentaftale består af to hovedelementer: En mellemstatslig aftale om etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem og to forordninger om henholdsvis enhedspatentet og en tilhørende oversættelsesordning. Den nye ordning bygger videre på det bestående system, og giver de europæiske patenter ensartet retsvirkning i alle medlemslandene. Enhedspatentet vil være en frivillig ordning, der fungerer parallelt med de nationale patenter. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, hvor frivillig enhedspatentet egentlig bliver for danske virksomheder, eftersom aftalen bliver en udvidelse af Den Europæiske Patentkonvention, som medlemslandene regulerer den nationale patentlovgivning efter. Den fælles europæiske Patentdomstol skal bestå af en første retsinstans, en appelret samt lokale og regionale afdelinger. Retsinstansens centrale afdeling skal ligge i Paris med to afdelinger i London og München, der skal fokusere på hhv. naturvidenskab og farmakologi samt mekanisk ingeniørvidenskab. Første retsinstans skal bestå af tre dommere samt juridisk personale fra hvert medlemsland, der har specialiseret sig inden for patentlovgivning. Den Rådgivende Komité udarbejder en liste over de mest egnede kandidater, som Den Administrative Komité benytter som baggrund for udvælgelsen af dommerne og juristerne. Under det danske formandskab, hvor man satte tempoet for forhandlingerne om Enhedspatentet væsentligt op, udtalte Thorning-Schmidt, at den første retsinstans første præsident bør komme fra det medlemsland, hvor institutionen ligger, hvilket naturligvis faldt i god fransk jord. Med hensyn til sammensætningen af domstolen skal både første instans og appelretten være multinational. Oversættelsesordningen er baseret på det allerede eksisterende system, der gælder for EPM s udstedelse af europæiske patenter, suppleret med maskinoversættelse og en overgangsordning. Tiltrædelsen af den nye patentdomstol betyder samtidig suverænitetsafgivelse fra dansk side, som det fremgår af et notat fra Udenrigsministeriet til Folketingets EU-ordførere. Ifølge grundloven kræver det enten en folkeafstemning for at Danmark kan tilslutte sig, eller at fem sjettedele af Folketinget stemmer for forslaget. Spanien og Italien stemte nej til de to forordninger og er altså hverken med i den nye aftale om enhedspatentet eller oversættelsesordningen, angiveligt fordi de 2 landes sprog ikke er repræsenteret i oversættelsesordningen. Spanien er på nuværende tidspunkt heller ikke med i aftalen om patentdomstolen, hvorfor dette samarbejdet ender med at blive mellemstatsligt, da beslutningen kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd. EU forventer, at det fælles EU-patent og den tilhørende domstol træder i kraft i januar 2014, forudsat at mindst 13 lande har ratificeret aftalen, herunder Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Polen har allerede udtrykt bekymring for aftalen, så tiden vil vise, om 2014 er et realistisk mål. Den nye patentaftale har en række fordele sammenlignet med det eksisterende europapatent. For det første har enhedspatentet ensartet retsvirkning i samtlige medlemslande, der er med i aftalen, hvilket betyder, at man med det fælles patent kan ansøge om én samlet beskyttelse af et patent udstedt gennem EU's patentkontor, EPM. Man skal derfor kun sende én ansøgning for at beskytte et patent i de 25 EU-lande, der deltager i samarbejdet om et enhedspatentet. Dette får også økonomiske konsekvenser for patentansøgere, idet omkostningerne bliver væsentligt mindre med blot én ansøgning frem for 25. Derudover skal man fremover kun betale ét fornyelsesgebyr til Den Europæiske Patentmyndighed, for at bibeholde patentbeskyttelsen i samtlige medlemslande. En anden fordel ved enhedspatentet er, at ansøgningsprocessen forenkles, idet patentansøgere fremover kan nøjes med at oversætte ansøgningen til ét af de tre EPM-sprog: engelsk, tysk eller fransk. Dette vil også resultere i økonomiske besparelser, eftersom man som opfinder eller virksomhed slipper for at betale for oversættelse til flere sprog. Slutteligt bliver det lettere og billigere at håndhæve sine

3 patentrettigheder, såfremt EU-patentdomstolen giver virksomheden medhold, idet patentejeren kan nøjes med at føre én samlet sag, hvis kendelse vil få bindende virkning i samtlige medlemslande. Manglende legitimitet Men her lader det også til, at fordelene ophører, for efter de nye regler skal retssager vedrørende EU-patentrettigheder afgøres ved en særlig patentdomstol og ikke ved EU-domstolen. Netop dette element er blevet mødt med kritik fra gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet, som samtidig kalder aftalen "juridisk usikker", idet de stiller spørgsmålstegn ved det legitime i en aftale, der outsourcer en EU-kompetence til et ikke-eu-organ, patentdomstolen. Dette er heller ikke gået EUdomstolens næse forbi, der påpeger, at den nye patentdomstol vil blive placeret uden for de institutionelle og juridiske rammer for det europæiske samarbejde. Domstolen kritiserer det faktum, at EU-Patentdomstolen vil få juridisk eneret inden for områder vedrørende europæiske patenter, hvilket derfor udelukker enhver mulighed for at appellere patentdomstolens afgørelser ved EUdomstolen. Samtidig bryder aftalen om patentdomstolen med princippet om samarbejde mellem de nationale domstole og EU - et princip som EU-domstolen er bygget på. Også Europa-Parlamentet føler sig forbigået, idet aftalen ikke giver parlamentet mulighed for at være med-lovgivende på sager inden for patentområdet, idet patentaftalen står uden for EU's retssystem og er baseret på en international aftale mellem 25 medlemslande. Ligeledes forholder den danske forening, IT-Politisk Forening sig skeptiske over for den nye patentdomstol, idet de påpeger, at der ingen instanser højere end patentdomstolen vil være, modsat USA hvor højesteret i vigtige sager ændrer praksis for, hvad der kan patenteres. Et andet aspekt ved den nye patentaftale, der har fået sindene i kog ikke blot hos venstrefløjen, er de vage retningslinjer for enhedspatentets begrænsninger. I Europa-Parlamentet og Rådets forordning fra 2011 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent optræder i Art. 8 en række begrænsninger af patenthavers rettigheder, der giver tredjemand mulighed for at benytte opfindelsen til f.eks. humanmedicinske lægemidler. Denne artikel bliver dog fjernet på Det Europæiske Rådsmøde d. 19 november 2012, og erstattes med Art. 5a, der overlader spørgsmålet om begrænsninger til de deltagende medlemslandes nationale lovgivning. Derved er spørgsmålet om, hvad der er patenterbart, overladt til de forskellige medlemslande, der har aldeles forskellige regler for patentbeskyttelse. Altså bliver det umuligt at sikre, at opfindelser inden for software, bioteknologi etc. ikke kan patenteres. Den IT-politiske forening, IPF, kan stille sig om bag i rækken af modstandere af det nye enhedspatent. Foreningen er imod softwarepatenter, fordi de blokerer for udvikling af fri software og samtidig begrænser konkurrencen. De finder patenter indenfor softwareindustrien direkte skadelige for innovationen inden for branchen og henviser til USA som eksempel herpå. Slutteligt argumenterer de for unødvendigheden i selve ideen med softwarepatenter, idet ophavsretsloven giver en passende beskyttelse af de ressourcer, som investeres i softwareudvikling. Hvor ophavsretten beskytter den konkrete implementering, står det stadigvæk andre frit for at udvikle egen software baseret på de samme ideer. Softwarepatenter derimod blokerer for, at andre udvikler software baseret på de ideer, der er patenteret. IPF forklarer, at det er umuligt, at overskue hvilke patenter, der er udstedt, hvorfor det kan være forbundet med store økonomiske risici at udvikle software, hvilket især går ud over de små og mellemstore softwarevirksomheder. IPF og deres europæiske pendant Foundation for a Free Information Infrastructure, FFII, frygter en forøgelse af håndhævelser af softwarepatenter ikke blot i Danmark, men i hele EU. På trods af at Art. 52 i Den Europæiske Patentkonvention siger, at programs for computers ikke kan patenteres, vurderer Kommissionen i 2002, at EPM på daværende tidspunkt har udstedt omkring 3000 softwarepatenter, et tal der ventes at være betydeligt højere den dag i dag. Grunden hertil skal findes i EPM's økonomiske incitamenter; for jo flere patenter der udstedes, desto flere udstedelsesgebyrer betales der til EPM. Således har EPM en klar økonomisk interesse i at fortolke

4 begrebet opfindelser bredt og undtagelserne i Art. 52 snævert, for at øge antallet af patenter. Det etiske dilemma Markedet for bioteknologi i Europa har været stødt stigende i adskillige år, hvilket har kunnet måles i antallet af ansøgninger om bioteknologiske patenter hos EPM, hvor det bioteknologiske marked længe har rangeret på top-ti listen over de teknologiske markeder, der har det højeste antal patentansøgninger. Samtidig har forskeres forbedrede forståelse af den menneskelige krops funktioner og immunsystem inden for bioteknologien resulteret i medikamenter, som hver dag er med til at redde liv så som insulin, erythropoietin og Herceptin. 1 Men tanken om patentbeskyttelse på det bioteknologiske felt deler fra starten vandene mellem dem, der anser patentbeskyttelse som betingelse for den videre udvikling af moderne bioteknologi, og dem, der spår om overtrædelser af centrale og basale etiske grundtanker. Som konsekvens heraf godkender Europa-Parlamentet i 1998 Direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, for at tydeliggøre retningslinjerne for hvad der kan patenteres, og hvad der ikke kan. Direktivforslaget bliver vedtaget med kvalificeret flertal, og kun Italien og Holland stemmer imod. Holland anlægger senere sag ved EF-domstolen i Luxembourg om annullation af direktivet, men taber sagen i Fristen for ratificering af direktivet er juli 2000, og Danmark er som så mange gange før det første land, der foretager de fornødne ændringer for at gennemføre direktivet. Bioteknologiske opfindelser skal opfylde de samme tre kriterier som alle andre opfindelser, for at opnå EPM's godkendelse: opfindelsen skal være ny, innovativ og kunne benyttes i en industriel sammenhæng. Men derudover er det Det Bioteknologiske Patentdirektiv, som det også kaldes, der ligger til grund for godkendelse af patentbeskyttelse for bioteknologiske opfindelser. Direktivet fastslår eksplicit, at en opfindelse, der består af eller indeholder biologisk materiale, eller en proces hvormed biologisk materiale er produceret, bearbejdet eller brugt, kan patenteres. Således kan dele af det menneskelige legeme opnå patentbeskyttelse, såfremt det optræder isoleret fra dets omgivelser. Dog udelukker patentet enhver form for patentbeskyttelse, når det kommer til den menneskelige krop i den individuelle skabelses -og udviklingsfase, samt processer designet til at udmunde i kloning af mennesker og brugen af fostre til industrielle eller kommercielle formål. Derudover giver direktivet for første gang i europæisk historie mulighed for lovligt at tage patent på højere organismer så som planter og dyr, idet direktivet giver forskere muligheden for at patentbeskytte plante- og dyrevarianter. En variant skal her forstås som en genmodificeret plante eller dyr, der er afledt af en naturlig organisme f.eks. en plante. Således bryder EU's patentdirektiv med Europarådets anbefaling vedrørende bioteknologi og åndelig ejendom, som også Danmark har stemt for. I denne anbefaling tales der om at forpligte landene til at følge Biodiversitetskonventionen og varetage udviklingslandenes interesser. Blandt andet står der: "Gener, celler, væv og organer, der stammer fra mennesker, planter eller dyr, kan ifølge anbefalingen ikke anses som andet end opdagelser og derfor heller ikke falde ind under patentlovens monopoliseringsmuligheder." Ud over de helt basale etiske spørgsmål, som EU's holdning til patentbeskyttelse rejser, så muliggør reglerne monopol-lignende tilstande inden for den europæiske medicinalindustri. Her spiller afledte produkter af planter, de såkaldte plantevarianter, en afgørende rolle for produktionen og udviklingen af medicin. Et eksempel er det kræftbekæmpende stof taxotere, en molekyle der er i familie med det naturlige produkt taxol, der udvindes fra barken af takstræer. Taxotere er under patentbeskyttelse af et af verdens førende medicinalfirmaer Sanofi Aventis, der således har taget patent på hvad, der er et par kemiske skridt fra at findes i naturen. 1

5 Patent på mennesker Et andet aspekt ved patentdirektivet, der allerede i 1998 vækker stor modstand fra en bred vifte af europæiske lægeforeninger, er lovliggørelsen af patentbeskyttelse af menneskelige gener. Lægeforeningerne frygter, at patenter på gener eller dele af gener vil hæmme både udviklingen af medicinsk behandling og diagnostik. Patientforeningerne i Norge er, ifølge talsmanden for den norske lægeforening, Terie Vigen, ikke interesserede i at standse direktivet, da de er infiltreret af medicinalindustrien, og det samme gælder for Danmark. Formanden for den danske lægeforenings Etiske Råd, Hanne Mollerup udtaler: "Jeg har en mistanke om, at det er andre, der styrer patientforeningerne." Anders Milton fra World Medical Association er enig i, at gener og dele af gener ikke vil blive stillet til fri afbenyttelse for forskningen, når der kan opnås patent på genetiske tests. "Der er voksende bekymring blandt læger om patenteringen af de menneskelige gener på grund af den potentielle begrænsning af behandlingsmuligheder for patienter, og på grund af de restriktioner, dette måtte medføre i forhold til informationsoverførsel til udviklingslandene, som han udtrykker det i en pressemeddelelse. Denne bekymring deles også af en række NGO'er, der finder direktivet skadeligt for udviklingslandene og deres interesser. Samtidig forekommer det, at de udstedte patenter indeholder en del indbyggede problemer. Således påviser det bio-etiske råd The Nuffield Council for eksempel i en rapport fra 2002, at mange af de patenter på DNA-sekvenser, som allerede er udstedt, hviler på et tvivlsomt grundlag. Mange af de afgivne genpatenter er for brede, idet de giver opfinderen rettigheder over alle fremtidige anvendelser af en given DNA-sekvens. I stedet for at stimulere forskningen begrænser sådanne patenter ofte såvel forskning som diagnosticering. Det nye enhedspatent bygger videre på Det bioteknologiske Patentdirektiv samt den eksisterende Europæiske Patentkonvention, EPK, som medlemslandene allerede har harmoniseret deres nationale patentlovgivning efter. Art. 53(a) i konventionen foreskriver, at europæiske patenter ikke tildeles opfindelser, hvis offentliggørelse eller udnyttelse ville stride imod offentlig orden eller sædelighed. 2 Denne noget abstrakte bestemmelse, får stor betydning i begyndelsen af 1990 erne i den såkaldte onco-mus-sag. Her ansøger man om patentbeskyttelse på en genmodificeret mus, der som resultat af et indføjet gen udviser øget modtagelighed over for kræftfremkaldende stoffer, og derfor er særligt egnet til forsøgsdyr. Prøvningsafdelingen, der behandler patentansøgningen, vurderer i sin afgørelse, at Art. 53(a) generelt udelukker patentbarheden af dyr som sådan, også de genmodificerede. Men efter appelkammeret anmoder prøvningsafdelingen om at afveje dyrets potentielle lidelser og risici for miljøet mod opfindelsens nytte for menneskeligheden, afgøres det, at ansøgningen er i overensstemmelse med EPK. Patentet bliver således udstedt i 1992, til trods for at ikke mindre end 16 forskellige organisationer, firmaer og enkeltpersoner protesterer mod patentet ved at nedlægge indsigelse. Men EPM's indsigelsesafdeling vedtager, at patentet kan bestå, dog i ændret form, hvorefter sagen igen bliver anket. Argumentet for patentering af humant genetisk materiale er, at det vil fremme forskningen og derved stimulere udviklingen af blandt andet nye behandlingsmuligheder inden for sundhedssektoren. Begrundelsen lyder på, at virksomhederne får et økonomisk incitament til at investere i forskning, der ofte kan være meget udgiftskrævende. Ydermere, påpeges det, vil patentering føre til videndeling og større offentlighed af opfindelser, således at andre forskere får adgang til den nye viden. Uden et patent, argumenteres det, vil mange forskere og virksomheder generelt være fristet til at holde deres forskningsresultater hemmelige, så de selv kan være de første til at udnytte deres viden kommercielt. Men ofte viser det sig, at patentbeskyttelse har en hæmmende virkning på forskernes muligheder for at få adgang til kollegaernes viden - ikke mindst i de senere år, hvor også forskere, som er offentligt ansat, har fået påbud om at patentere resultaterne af deres forskning. Således henviser Etisk Råd i deres redegørelse Patent på menneskers gener og stamceller til to amerikanske jurister, Arti Rai og Rebecca Eisenberg, der argumenterer for, at åbenheden inden for den biomedicinske forskning er blevet betydeligt mindre siden midten af 2 Dybdahl, Lise (2004). Europæisk Patent. Forlaget Thomson

6 1970 erne. Det skyldes, at afstanden mellem grundforskningen og dens kommercielle udnyttelse er blevet mindre, i og med at medicinfremstillingen af biomedicinen er blevet mere afhængig af basal viden om gener, proteiner med videre. Eftersom det ofte er oplagt, hvordan viden om for eksempel DNA-sekvenser, proteinstrukturer osv. kan bruges kommercielt, udstedes der nu patenter på opdagelser, som tidligere ville have været langt fra at kunne føre til en industriel anvendelse, der kunne begrunde et patent. Opdagelser eller opfindelser Det er netop denne tendens, som Etisk Råd i deres rapport Patent på menneskers gener og Stamceller kritiserer. Før biotek-industrierne dukker frem, forekommer patenter på processer og fænomener, der forekommer i naturen, yderst sjældent og betragtes generelt som uacceptabelt. Disse betragtes som naturens opfindelser, hvorfor anmodninger om patentering på disse fænomener afvises. Kun metoder til udvinding og isolation af naturfænomener- og processer kan patenteres. Dette behager imidlertid ikke den voksende bioteknologiske industri, og det har siden vist sig, at lovgivningen på dette punkt i dag har tilpasset sig industriens ønsker; på genområdet eksisterer der adskillige eksempler på, at patentrettens oprindelige skelnen mellem opfindelser og opdagelser i dag er udvisket. Etisk råd understreger, at inden for genetikken er mange såkaldte opfindelser blot konstateringer af bestemte årsagssammenhænge eller informationsprocesser i cellen og altså ret beset opdagelser. Rådet foreslår samtidig, at umuliggøre udstedelsen af brede patenter, hvor patenthaveren får eneret på flere mulige anvendelser af et bestemt gen. Dette skyldes, at brede patenter kan virke direkte hæmmende for udviklingen af nye behandlinger og diagnostikker, der benytter sig af andre egenskaber ved den pågældende gensekvens, end den, det brede patent begrundede sig i. Rådet finder desuden, at brede patenter minder om egentlig ejendomsret over et gen, og at ingen principielt bør have mulighed for at eje gener, da de betragtes som fælleseje. Etisk Råd og andre kritikere af enhedspatentet frygter altså, at man under parolen om at fremme de videnskabelige og teknologiske fremskridt nemt risikerer at hæmme den videndeling, der er nødvendig ikke blot i den bioteknologiske verden men på alle videnskabelige felter for at opnå de bedste resultater - resultater, der kan ende med at redde liv. Så længe aftalen om det fælles enhedspatent udelader fælles retningslinjer for, hvad der kan patenteres, er det umuligt at forhindre store medicinalfirmaers og IT-virksomheders patentering af ny forskning. I de store virksomheders tjeneste Enhedspatentet vil uden tvivl betyde økonomiske besparinger for danske virksomheder, såfremt deres patentansøgninger accepteres. For da den nye patentdomstol er en selvstændig instans uden for EU's institutionelle rammer, er der ingen mulighed for at anke eventuelle domme ved EUdomstolen. Samtidig bliver det dyrere for NGO'er at opponere på folkets vegne sammenlignet med ankeprocedurerne ved Den Europæiske Patentmyndighed. Da det nu bliver billigere at ansøge om patenter, og idet EPM har en økonomisk interesse i at godkende patentansøgninger, ventes det, at der sker en markant stigning i antallet af europæiske patenter. Samtidig bliver det også lettere for virksomheder at håndhæve deres patenter, men man kan stille spørgsmål ved, hvem alle disse patenter egentlig gavner? Som nævnt deler Milton fra World Medical Association adskillige europæiske lægers bekymring vedrørende den patenteringen af menneskelige gener, som allerede finder sted og som frygtes øget med det nye EU-patent. Han mener, at der er en overhængende fare for, at genpatentering vil betyde en begrænsning af behandlingsmuligheder for patienter. Altså, vurderer Milton, bliver gener eller dele af gener, ikke stillet til fri afbenyttelse for forskningen, på trods af at man her taler om

7 naturskabte fænomener, der dermed ikke burde kunne betegnes som opfindelser. Dette vil i sidste ende indebære en forringelse af danske og europæiske patienters behandlingsforløb til gavn for medicinalindustrien. Man profiterer altså fra medicinalindustriens side på, at indskrænke behandlingsmulighederne for nogle af de svageste borgere i samfundet, de syge. Men det er ikke kun Europa, der får konsekvenserne at mærke; også i udviklingslandene, hvor man er afhængig af vestens informationsoverførsel inden for medicinsk behandling, vil restriktionerne ramme, hvilket kan resultere i tab af menneskeliv. Også inden for IT-branchen forudser man, at EU-patentet vil tilgodese de store multinationale selskaber på bekostning af den lille mand. I og med at det bliver lettere og billigere for store virksomheder at håndhæve deres patenter, frygter IT-Politisk Forening, at mange små softwarefirmaer ikke tør satse på ny udvikling, af frygt for større bøder fra patentejere, hvilket naturligvis vil hæmme innovationen og konkurrencen. Samtidig frygter de, at det nu vil blive lukrativt for store it-virksomheder at anlægge retssager om patenter, hvilket nemt kan blive en dyr affære for danske og europæiske virksomheder. Deres udgifter til at håndtere retssager og andre juridiske stridigheder vedrørende patenter forventes at stige, og disse merudgifter kan meget vel blive større end den besparelse, som virksomhederne kan forvente at realisere på enhedspatentets lavere udstedelsesgebyrer. Derudover kommer alle de licensafgifter små virksomheder årligt skal betale store virksomheder for at benytte deres softwarepatenter. Alt i alt kan det nemt blive en dyr affære, at drive noget så enkelt som en webbutik eller et mindre IT-firma, hvis Danmark tilslutter sig det fælles patentsystem, hvilket slet ikke er nødvendigt. Søren Søndergaard, medlem af Europa- Parlamentet, har nemlig fra Kommissionen fået en skriftlig bekræftelse på, at de EU-lande, der vælger at stå uden for aftalen (i øjeblikket Spanien og Italien), alligevel har ret til at rejse en sag ved den kommende Patentdomstol. Så længe deres patent har virkning i blot ét af de 25 medlemslande, kan spanske og italienske borgere eller virksomheder rejse en sag ved patentdomstolen. Ved at stå uden for samarbejdet kan man derved opnå fordelene og samtidig undgå alle ulemperne ved den nye patentaftale. Regeringen tvivler på en folkeafstemning Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) underskrev tirsdag d. 19. februar 2013 den fælles europæiske patentaftale, og nu er det op til Justitsministeriet formelt at afgøre, om der vil være tale om dansk suverænitetsafgivelse. Juristerne har foreløbigt vurderet, at aftalen vil indebære afgivelse af dansk suverænitet, hvorfor man forventer en afstemning i folketinget. Her skal fem sjettedel stemme for forslaget, hvis man vil undgå en folkeafstemning. Vilhelmsen virker trods kritiske røster fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti sikker på en godkendelse af aftalen i Folketinget. Men både Enhedslisten og DF kræver en folkeafstemning, så det kan meget vel være, at danskerne snart skal til stemmeurnerne. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, medlem af EU-parlamentet, fremlægger to årsager til, at DF vil stemme nej. Den ene er rent principiel; idet en overdragelse af suverænitet ifølge Messerschimdt skal medføre, at det danske folke bliver spurgt til råds. Men derudover kritiserer han også selve aftalen: Små virksomheder kan blive hevet i retten i et hvilket som helst EU-land, og hvis man taber sagen der, så mister man patentbeskyttelse i hele EU, udtaler Europa-parlamentarikeren. Enhedslisten deler denne kritik og påpeger det grundlæggende problem ved finansieringen af patentdomstolen, der har en økonomisk interesse i udstedelsen af patenter; jo flere patenter, jo flere gebyrer modtager EPM. Samtidig vil partiet ikke stemme for en aftale, der tillader patentering af software, gener og planer. Som situationen ser ud nu, vil det altså ikke lykkes regeringen at få det nødvendige flertal i Folketinget. Dermed ser det ud til at Danmark endelig får en længe ventet Folkestemning. Der er ingen tvivl om at grænserne, for hvad der kan patenteres, har rykket sig voldsomt gennem de seneste 50 år. Med den Europæiske Patentkonvention og Det bioteknologiske Patentdirektiv i

8 ryggen har EU lempet på de moralske overvejelser og den ellers anerkendte sondring mellem opdagelser og opfindelser for i stedet at pleje diverse industriers interesser. Den nye patentaftale vil blot føre til flere patenter på software, bioteknologiske opdagelser mm., så længe aftalen mangler klare retningslinjer, for hvad der kan patenteres. Så længe dette ikke specificeres, står det de store virksomheder frit for at tage patent på opdagelser og dermed hindre den videndeling, der er nødvendig for ny forskning. læs mere på

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE IDÉERS FREMTID. og små FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN

25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE IDÉERS FREMTID. og små FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN 25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE og små IDÉERS FREMTID FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN HVAD SKAL VI STEMME OM? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal være med i en

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Den europæiske patentreform nogle

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Europaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. februar 2004 (11.02) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2002/0047 (COD) 16120/04 ADD 2 PI 77 CODEC

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.07.2005 KOM(2005) 312 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Patentrettens udvikling og følger inden for bio- og

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark Patent Disse to ting stemmes der om Enhedspatent Når et patent udstedes, dækker det alle medlemslandene. Der betales én årlig afgift, og det giver patentbeskyttelse i alle medlemslandene. På nuværende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

10630/11 top/kb/pj/js/gb 1 DG C I

10630/11 top/kb/pj/js/gb 1 DG C I RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. maj 2011 (27.05) (OR. en) 10630/11 PI 54 COUR 28 NOTE fra: formandskabet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 10402/11 PI 50 COUR 27 Komm. forsl. nr.:7927/09 PI

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2011 SEK(2011) 483 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,

Læs mere

Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010) 797}

Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010) 797} DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.6.2010 KOM(2010) 350 endelig 2010/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr..../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010)

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Redegørelse om. Februar 2014

Redegørelse om. Februar 2014 Redegørelse om PATENTREFORMEN Februar 2014 03 Indholdsfortegnelse FORord Der har igennem mange år været et ønske fra dansk og europæisk erhvervs liv om en enklere og billigere adgang til patentsystemet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

NYHEDSBREV OM BREXIT. Per Vestergaard Pedersen, Michael Klöcker, Annemette Ellermann & Lone Wandahl Mouyal

NYHEDSBREV OM BREXIT. Per Vestergaard Pedersen, Michael Klöcker, Annemette Ellermann & Lone Wandahl Mouyal NYHEDSBREV OM BREXIT Per Vestergaard Pedersen, Michael Klöcker, Annemette Ellermann & Lone Wandahl Mouyal Meget har allerede været skrevet og sagt om Brexit, men hvad betyder Storbritanniens udmeldelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

5808/17 ag/aan/hsm 1 DGG 3B

5808/17 ag/aan/hsm 1 DGG 3B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5808/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 5590/17 Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 12 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 11. februar 2005 /EBR/PVS Forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 31.12.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 361/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne

Læs mere

FORORDNINGER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

FORORDNINGER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler 16.6.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. 29. august 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. 29. august 2018 Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0567 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. august 2018 Forordningsforslag vedr. fælles regler og standarder for organisationer, der

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. februar 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

GRUNDNOTAT. Forslaget vil ikke medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.

GRUNDNOTAT. Forslaget vil ikke medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark. Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke BRIEF Softwaremyte i patentafstemning holder ikke Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Det er en myte,

Læs mere

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Kemikalier J.nr. 001-05574 Ref. Jukof/beand Dep/kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPAPARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 25. november 2002 FORELØBIG 2002/0047(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 564 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPMHE Sags nr.: 1109266 Dok. Nr.: 643094 Dato: 8. september 2011 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Velkomst ved formanden, Giuseppe Gargani, MEP

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Velkomst ved formanden, Giuseppe Gargani, MEP EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked + ULQJ RPFRPSXWHULPSOHPHQWHUHGHRSILQGHOVHUV SDWHQWHUEDUKHG.20 7RUVGDJGHQQRYHPEHU NOWLO (XURSD3DUODPHQWHW $OWLHUR6SLQHOOL%\JQLQJHQP

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 9. Marts 2011 Pesticider & genteknologi JL/japed(dep) GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådsdirektiv

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 184 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. marts 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fødevarestyrelsen 7. februar 2007

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fødevarestyrelsen 7. februar 2007 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 206 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fødevarestyrelsen 7. februar 2007 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til ændring af Kommissions

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 9901/17 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9641/17 + ADD 1 Komm. dok. nr.: 15251/15

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Author: Kristine Jul Andersen National nominee for Denmark Media: Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, 01/11/2008 Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Alle borgere i EU skal have

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

Forslag. Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v.

Forslag. Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v. U D K A S T Forslag til Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v. 1 Aftale om en fælles patentdomstol, jf. bilag 1 til denne lov, kan ratificeres på Danmarks vegne. Stk. 2.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 23.9.2011 2011/2176(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om en domstolsordning for patenttvister (2011/2176(INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner Lehne PR\878100.doc

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 3. juni 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed

Inatsisartutlov nr. 3 af 3. juni 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed Inatsisartutlov nr. 3 af 3. juni 2016 om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i forbindelse dermed Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner med videre 1. Inatsisartutloven regulerer og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Kommissionens IPR-initiativer 2011- Lars Holm Nielsen Souschef, Politik & Jura Patent- og Varemærkestyrelsen

Kommissionens IPR-initiativer 2011- Lars Holm Nielsen Souschef, Politik & Jura Patent- og Varemærkestyrelsen Kommissionens IPR-initiativer 2011- Lars Holm Nielsen Souschef, Politik & Jura Patent- og Varemærkestyrelsen IPR-meddelelse vedtaget 24. maj 2011 Patent Varemærke Håndhævelse Geografiske indikationer Copyright

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere