Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere"

Transkript

1 Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

2

3 Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov

4 Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur: culture/index_en.htm Rapporten er udarbejdet af: Lucie Bauer, agenturets repræsentantskabsmedlem i Østrig Zuzana Kaprova, agenturets repræsentantskabsmedlem i Tjekkiet Maria Michaelidou, agenturets repræsentantskabsmedlem i Grækenland Christine Pluhar, agenturets repræsentantskabsmedlem i Tyskland Redigeret af: Amanda Watkins, projektleder Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som følger: Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere, Odense, Danmark: Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov Rapporten fås elektronisk i op til 21 sprogversioner (inkl. engelsk), som alle kan downloades fra agenturets hjemmeside: Rapporten er oversat af agenturets medlemslande fra det engelske originalmanuskript. Oversættelse Anita Strandsbjerg Forsideillustration: Daniela Demeterová, Tjekkiet ISBN (Trykt udgave): ISBN (Elektronisk udgave): Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov 2009 Sekretariat Østre Stationsvej 33 DK-5000 Odense C Danmark Tlf: Bruxelles-komtor 3 Avenue Palmerston BE-1000 Bruxelles Belgien Tlf:

5 INDHOLD FORORD INDLEDNING EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE TILGANGE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING Europæiske retningslinjer Internationale retningslinjer NØGLEPRINCIPPER FOR KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Øget deltagelse skal give bedre muligheder for alle elever og studerende Alle lærere skal kunne levere god inkluderende undervisning Organisationskultur og værdisæt Støtteforanstaltninger skal fremme inklusion Fleksibel finansiering til gavn for inklusion Politikker og målsætninger Lovgivning til fremme af inklusion Afsluttende bemærkninger YDERLIGERE OPLYSNINGER Publikationer Øvrige referencer

6

7 FORORD Den første rapport om nøgleprincipper i specialundervisningen blev udgivet af agenturet i Den hed Specialundervisning i Europa: Politikker og nøgleprincipper Anbefalinger til brug for beslutningstagere og var baseret på agenturets arbejde op til Lige som den første er også denne rapport udarbejdet af beslutningstagere på undervisningsområdet, for at få et overblik over de mest betydningsfulde resultater af agenturets arbejde med inklusion af elever og studerende med forskellige typer af særlige behov. Rapporten er tiltænkt kolleger rundt om i Europa. Den er baseret på arbejde gennemført fra 2003 frem til nu, hidtil beskrevet i følgende publikationer: - Specialundervisning i Europa 2003 (2003); - Specialundervisning i Europa: Temapublikation (1. del, 2003 og 2. del, 2006); - Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin (2005); - Unges syn på specialundervisning (2005); - Tidlig indsats over for småbørn (2005); - Overgang fra skole til arbejdsmarkedet (2006); - Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø (2007 og 2009); - Unges syn på: Uligheder i undervisningssystemet (2008); - Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa (2009); - Multikulturel diversitet og specialundervisning (2009). Publikationerne fås på op til de 21 sprog, der er repræsenteret i agenturet og kan downloades fra hjemmesiden: european-agency.org/publications 5

8 Denne rapport om hovedprincipper for kvalitet i specialundervisningen vil forhåbentlig være et nyttigt redskab for beslutningstagere rundt om i Europa, som arbejder med at fremme inkluderende undervisning rundt om i landene. Cor Meijer Direktør: European Agency for Development in Special Needs Education 6

9 1. INDLEDNING Som i den foregående rapport om nøgleprincipper er formålet også her at finde anbefalinger for politikker og målsætninger, der har en positiv indvirkning på inklusion af elever og studerende med forskellige typer af undervisningsmæssige behov i det almene skolesystem. Anbefalingerne skal hovedsageligt støtte principperne om inkluderende undervisning og en skole for alle. Alle lande i Europa anerkender, at inkluderende undervisning eller som udtrykt i Luxembourg-charteret (1996) En skole for alle er en vigtig forudsætning for at sikre lige muligheder for elever og studerende med forskellige typer af særlige behov på alle områder af livet (undervisning, erhvervsuddannelse, arbejde og sociale aktiviteter). En grundsætning fra den foregående rapport går igen her: For at kunne praktisere inkluderende undervisning kræves et fleksibelt undervisningssystem, som modsvarer de enkelte elevers forskellige og ofte komplekse behov (s. 5). Målgruppen for denne rapport er fortsat beslutningstagere i undervisningen. Dog skal anbefalingerne i endnu højere grad rettes mod beslutningstagere både i den almene undervisning og i specialundervisningen, så den ønskede virkning kan nå så langt ud som muligt. Beslutningstagere i det almene skolesystem bør diskutere, på tværs af sektorer og stadier, hvordan man forbedrer inklusion i almenundervisningen. Rapportens anbefalinger er baseret på resultater af agenturets undersøgelser foretaget mellem 2003 og 2009 og fokuserer på beslutningstagernes indsats for at fremme inklusion. (Yderligere information om agenturets arbejde i denne periode er beskrevet i kapitel 4). Arbejdet er foretaget gennem forskellige tematiske projekter og for størstedelens vedkommende med deltagelse af alle agenturets medlemslande. 1 Projekterne defineres af medlemslandenes ministerielle repræsentanter efter prioritet og interesseområder. Der anvendes forskellige 1 Agenturets medlemslande er i 2009: Belgien (Flamsk og Fransk region), Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien (England, Nordirland, Skotland og Wales), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig. 7

10 former for metodologi (analyse af national information indsamlet via undersøgelser eller spørgeskemaer, litteraturgennemgang eller ekspertbesøg), og resultaterne ses i form af f.eks. trykte eller elektroniske rapporter og andet materiale. De temaprojekter, som danner grundlag for denne rapport omhandler forskellige aspekter af inklusion, som kan hjælpe elever og studerende i undervisningen i deres lokalområde. I disse projekter er der mest fokus på forløbet i den obligatoriske undervisning, men principperne her gælder naturligvis også livslang læring og social inklusion for personer med særlige undervisningsmæssige behov. Som i 2003 gælder også nu, at inklusion skal ses i forskellige nationale sammenhænge, og at... alle lande befinder sig på forskellige stadier i arbejdet med at opnå fuld inklusion (Watkins, 2007). Andelen af elever i den obligatoriske undervisning, som officielt er registreret med særlige undervisningsmæssige behov, varierer rundt om i Europa også i dag fra under 1 % til 19 %. Andelen af elever med særlige undervisningsmæssige behov i specialskoler og -klasser varierer også meget, hvor nogle lande placerer under 1 % i denne gruppe og andre over 5 % (2009). Baggrunden for dette er fortsat, at disse data afspejler forskelle i vurderingsprocedurer, finansiering og politikker snarere end forskelle i den reelle forekomst af elever med særlige behov på tværs af landene. Foranstaltninger for elever med særlige undervisningsmæssige behov er stadig organiseret meget forskelligt på tværs af landene. Nogle tiltag er rettet mod total inklusion i det almene skolesystem, andre er målrettet et kontinuum af foranstaltninger rettet mod forskellige former for behov, og atter andre er rettet mod klart definerede og adskilte systemer for almen- og specialundervisning. Man ser dog også, at: opfattelsen af samt politikker og praksis for inkluderende undervisning er under konstant forandring i alle lande (ibid). På trods af forskellene i nationale sammenhænge er det dog muligt at fremdrage nogle hovedprincipper for inklusionspolitikker, som agenturets medlemslande har udarbejdet på grundlag af de nyere temaprojekter. De er beskrevet i kapitel 3. Principperne understøttes af en stadig større forståelse for, at inkluderende undervisning omfatter en langt større gruppe af udsatte 8

11 elever end blot elever med særlige undervisningsmæssige behov. Det hænger sammen med anerkendelsen af, at kvalitet i undervisningen af elever med særlige undervisningsmæssige behov i den almene skole er lig med kvalitet i undervisningen af alle elever. Denne accept af en bredere deltagelse i den almene undervisning som et middel til at sikre kvaliteten for alle elever afspejles i titlen på rapporten: Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning. Den ses også tydeligt i en række internationale rapporter og erklæringer, som præsenteres i det følgende som introduktion til de evidensbaserede hovedprincipper fra agenturets arbejde. 9

12

13 2. EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE TILGANGE TIL INKLU- DERENDE UNDERVISNING Både EU og det internationale samfund har udarbejdet en lang række konventioner, deklarationer, erklæringer og resolutioner om handicap, inklusion og specialundervisning, som understøtter alle landes nationale politikker og grundlag for deres arbejde 2. De udgør også retningslinjer for agenturets arbejde. De vigtigste internationale og europæiske tekster er gengivet nedenfor. 2.1 Europæiske retningslinjer En række EU-dokumenter beskriver medlemslandenes målsætninger om at støtte elever og studerende med særlige behov og pålægger samtidig landene en grad af forpligtelse til at indføre aftalte prioriteter. Mange kommer fra Rådet af undervisningsministre (Ministerrådet) og er prioriteter for undervisningen generelt det gælder f.eks. rapporten fra Ministerrådet til Det Europæiske Råd Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål (2001) og Kommissionens meddelelse Et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse (2007). Mange nøgledokumenter fokuserer specifikt på elever og studerende med særlige undervisningsmæssige behov og deres inklusion i den almene undervisning. Det første er fra 1990 og er en resolution fra Ministerrådet om Integration af handicappede børn og unge i almindelige uddannelsessystemer. Herefter fulgte EU-medlemslandenes ratificering af FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede (1993). I 1996 offentliggjorde Ministerrådet Beslutning om handicappedes menneskerettigheder, og Kommissionen kom med en meddelelse (med opfordring til Ministerrådet til handling) om Lige muligheder for mennesker med handicap. I 2001 kom Europa-Parlamentets meddelelse På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede. Parlamentets meddelelse Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed fra 2003 blev efterfulgt af to resolutioner om henholdsvis Fremme af 2 Komplette referencer til de nævnte dokumenter findes i kapitel 4. 11

14 handicappedes beskæftigelse og sociale integration og Lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og studerende, begge fra Den første blev fremsat af Rådet af ministre for sociale anliggender og beskæftigelse, og den anden af Rådet af ministre for undervisning. Disse er to af de vigtigste EU-dokumenter, som vejleder medlemslandene om politikker for specialundervisning. Elevernes eget syn på specialundervisningen er beskrevet i Lissabon-deklarationen: Inkluderende undervisning fra de unges synspunkt (2007), som indeholder en række forslag fra unge med særlige undervisningsmæssige behov i 29 lande. De unge kom fra erhvervsskoler, andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. De nævner i deklarationen, at: Der er mange fordele ved inkluderende undervisning... Vi har brug for venner både med og uden særlige behov... Inkluderende undervisning er til gavn både for os og alle andre. I 2007 valgte Ministerrådet særlige undervisningsmæssige behov som ét af de 16 prioriterede mål for 2010 (Europa-Kommissionen, 2007). Elever med særlige undervisningsmæssige behov er ligeledes prioriteret i Kommissionens forslag til målsætninger for 2020 på undervisningsområdet (2009). 2.2 Internationale retningslinjer På internationalt niveau er de vigtigste lovmæssige rammer for inkluderende undervisning beskrevet i UNESCO s Retningslinjer for politikker om inkluderende undervisning (2009), begyndende med Den Universelle Menneskerettighedserklæring (1948), efterfulgt af Konventionen mod diskrimination i undervisningen (1960), FN s Konvention om barnets rettigheder (1989) og Konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (2005). Konventionen om handicappedes rettigheder fra 2006, og særligt Artikel 24, er senest fremhævet som et afgørende dokument, da den er direkte fortaler for inkluderende undervisning. Disse og andre internationale dokumenter... fremhæver de centrale problemstillinger der skal tages hånd om for at sikre retten til uddannelse, kvalitet i undervisningen og respekt fra læringsmiljøet. 12

15 De fleste europæiske lande har underskrevet konventionen og også den valgfri tillægsprotokol, og er i gang med ratificeringen af både konventionen og protokollen. 3 Alle lande i Europa har ratificeret UNESCO s Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning (1994). Den kollektive erklæring er et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdet med specialundervisning i Europa den repræsenterer stadig den centrale begrebsopfattelse i mange lande. Alle europæiske lande er enige om, at Salamanca Erklæringens principper bør være udgangspunktet for udformningen af politikker for al undervisning ikke kun specialundervisningen. Principperne omhandler lige muligheder i form af reel adgang til læring, respekt for forskelligheder og kvalitet i undervisningen for alle, med fokus på personlige styrker frem for svagheder. På den 48. internationale konference om uddannelse (ICE) (2008) kaldet Inclusive Education: The Way of the Future, blev der præsenteret en række anbefalinger, som blandt andet lød: - Beslutningstagere bør anerkende at: inkluderende undervisning er en løbende proces, som har til formål at sikre kvalitet i undervisningen for alle ; - Politikker og foranstaltninger i undervisningen bør have til formål at: Fremme en kultur i skolerne, som er børnevenlig, befordrende for god læring og inkluderende for alle børn (UNESCO, 2008). I UNESCO s retningslinjer (2009) understreges det at: Inkluderende undervisning er en proces, som består i at styrke undervisningssystemets kapacitet og dermed nå ud til alle elever... Et inkluderende skolesystem kan kun skabes ved, at de almindelige skoler bliver mere inklusive dvs. bliver bedre til at undervise alle børn i lokalsamfundet. Videre hedder det, at: Inklusion er således en proces, som går ud på at håndtere de forskellige behov hos alle børn, unge og voksne gennem øget deltagelse i undervisning, kultur og samfund, og ved at afskaffe eksklusion i og fra undervisningen... Inklusionen fremmes gennem diskussion, positive holdninger og forbedring af undervis- 3 Senest opdateret information findes på adressen: 13

16 ningsmæssige og sociale rammer, så nye krav i undervisningsstrukturer og ledelse kan imødeses. Processer, input og miljø skal forbedres for at fremme læringen, både for eleven i læringsmiljøet og i selve systemet. UNESCO s retningslinjer siger bl.a. om inkluderende undervisning: - Inklusion og kvalitet hænger nøje sammen; - Tilgængelighed og kvalitet hænger sammen og forstærker hinanden; - Kvalitet og lighed er altafgørende i den inkluderende undervisning. Erklæringerne her er fundamentale for de nøgleprincipper, der er fremherskende i agenturets arbejde og som beskrives i det følgende. 14

17 3. NØGLEPRINCIPPER FOR KVALITETEN I DEN INKLUDEREN- DE UNDERVISNING Nøgleprincipperne i dette kapitel drejer sig om nogle områder af undervisningssystemet, som af agenturet betragtes som afgørende for kvaliteten i den inkluderende undervisning og for inklusion af elever og studerende med forskellige typer af særlige undervisningsmæssige behov i det almene skolesystem. De spænder fra national lovgivning til forholdene på skolerne. Det meste af agenturets arbejde med at definere disse nøgleprincipper har været fokuseret på den obligatoriske skolegang, men de er anvendelige på hele forløbet omkring livslang læring. Undersøgelser af agenturets arbejde fra 2003 og frem til nu har afsløret syv indbyrdes forbundne nøgleprincipper. De beskrives i det følgende sammen med de særlige anbefalinger, som er nødvendige for at de fungerer optimalt. Formålet med principperne er at fremme deltagelse i den inkluderende undervisning ved at sikre kvaliteten i de tilbudte foranstaltninger. Princippet om øget deltagelse i den inkluderende undervisning beskrives først, da det er en målsætning for de øvrige principper. Øget deltagelse skal give bedre muligheder for alle elever og studerende Målet med inkluderende undervisning er at give øget adgang til undervisning og at give alle udsatte elever og studerende mulighed for den fulde deltagelse og udnyttelse af deres potentiale. Der er mange forhold at tage hensyn til i arbejdet med at øge kvaliteten i den inkluderende undervisning, f. eks: - Inklusion er ikke kun noget, der angår elever med særlige undervisningsmæssige behov. Inklusion angår alle elever, som af den ene eller anden årsag befinder sig i en risikogruppe, med fare for at blive tabt i skolesystemet; 15

18 - Adgang til undervisningen er ikke nok i sig selv. Deltagelse betyder, at alle elever og studerende er engagerede i meningsfulde læringsaktiviteter. En positiv holdning til læringen er afgørende for øget deltagelse. Forældres og læreres holdninger til undervisningen af elever med forskellige behov defineres i høj grad af personlige oplevelser. Det er et uomtvisteligt faktum, og derfor skal der tages højde for det ved iværksættelsen af nye strategier og ressourcer. Positive holdninger fremmes bl.a. ved: - At alle lærere uddannes til og føler sig i stand til at påtage sig et ansvar for eleverne, uanset deres individuelle behov; - At der støttes op om, at elever og forældre tager del i beslutningsprocesserne omkring undervisningen. Det indebærer, at eleverne involveres i beslutninger om deres egen læring, og at forældrene rådgives og støttes i at tage de rette beslutninger på vegne af deres (mindre) børn. Når det handler om den enkelte lærers undervisning, bidrager følgende i høj grad til en øget deltagelse: - Læringen skal ses som en proces og hovedformålet for alle elever og studerende skal være at udvikle evnen til at lære, ikke blot at tilegne sig viden; - Personlig læring for alle eleven sætter selv sine egne målsætninger og følger op på dem i samarbejde med lærerne og familien. Eleven hjælpes til at udvikle strukturerede og uafhængige læringsmetoder og dermed få kontrol over sin egen læring; - Individuelle undervisningsplaner eller lignende individuelle læringsforløb for nogle elever med mere komplekse behov, som kræver en mere fokuseret tilgang til læringen. Individuelle undervisningsplaner bør tilrettelægges, så de giver eleven maksimal uafhængighed og størst mulig indflydelse på fastsættelsen af målsætninger og bør også fokusere på samarbejdet med forældre og familie. Læringen bør tage sigte på at afhjælpe de forskellige behov hos alle elever og studerende uden at putte dem ind i nogle bestemte kategorier. Dette stemmer overens med principperne om inklusion og fordrer brugen af strategier og tiltag i undervisningen, som kommer alle til gode: 16

19 - Undervisningssamarbejde, hvor læreren inddrager eleverne selv samt forældre, klassekammerater, andre lærere og undervisningsassistenter m.v., og danner tværfaglige grupper efter behov; - Elevsamarbejde, hvor eleverne og de studerende hjælper hinanden på forskellig vis i grupper, som er sammensat på en fleksibel og velovervejet måde; - Problemløsning gennem samarbejde, hvor man arbejder systematisk hen imod en positiv atmosfære i klassen; - Fleksible gruppesammensætninger og differentiering af undervisningen, så elevernes og de studerendes forskellige behov alle imødekommes. Det kræver struktureret målsætning og evaluering, alternative læringsmetoder, fleksibel undervisning og forskellige sammensætninger af grupperne; - Individuel planlægning med målrettede tiltag, alternative læringsmetoder, fleksibel undervisning og klar feedback til eleverne og de studerende; - Lærervurderinger, som fremmer læringen og ikke kategoriserer eller skader eleverne. Der bør anvendes en holistisk/økologisk tilgang til læringen og tages højde for både akademiske, adfærdsmæssige, sociale og emotionelle faktorer, og der skal gøres klart rede for de næste skridt i processen. Strategier for øget deltagelse i undervisningen kan ikke iværksættes isoleret, men skal passes ind i skolens og hjemmets hele situation. Flere og bedre undervisningsmæssige muligheder forudsætter tilstedeværelsen af en række indbyrdes forbundne faktorer, som kan hjælpe den enkelte lærer. De vil blive gennemgået i det følgende. Alle lærere skal kunne levere god inkluderende undervisning Lærere skal kunne arbejde effektivt i et inkluderende undervisningsmiljø. De skal derfor have de rette værdier og holdninger, kompetencer og færdigheder og den rette viden og forståelse. Det betyder, at lærerstuderende allerede på den grundlæggende læreruddannelse skal forberedes til at kunne levere inkluderende undervisning, og at de senere skal have adgang til efter- og videreuddannelse, så de kan udvikle deres viden og færdigheder og dermed fremme den inkluderende undervisning. 17

20 Det er især vigtigt på følgende områder: - Differentiering og håndtering af forskellige behov, så læreren kan give eleverne kvalificeret, individuel undervisning; - Samarbejde med elevens familie; - Teamwork, så man lærer at arbejde effektivt i teams med andre lærere og fagfolk i og uden for skolen. Herudover bør læreruddannelsen indeholde: - Uddannelse af lærere med ekspertise på forskellige områder, så man kan fastholde og videreudvikle ekspertbistand til gavn for alle lærere i et inkluderende undervisningsmiljø; - Fælles uddannelsesmuligheder for fagfolk fra forskellige områder, så man kan få et effektivt samarbejde; - Undervisning af skole- og organisationsledere i lederskab og udvikling af visioner i overensstemmelse med værdier og praksis for den inkluderende undervisning; - Undervisning af seminarielærere, så de kan levere undervisning og efteruddannelsesforløb, der fremmer kvaliteten i den inkluderende undervisning. Organisationskultur og værdisæt Der skal være en fælles skolekultur og et fælles værdisæt baseret på positive holdninger til elevernes forskelligheder og behov i undervisningen. Den fælles kultur er kendetegnet ved, at den: - Omfatter alle aktører: lærere, familier, elever og studerende, øvrige fagfolk og lokalsamfundet; - Er styret af skole- og organisationsledere med en vision for inkluderende undervisning, som indeholder klare mål for udvikling, ansvarlighed og forpligtelse til at imødekomme mange forskellige behov. En inklusionsvenlig organisationskultur betyder: - At man undgår segregering i enhver form og arbejder hen imod en skole for alle, med lige muligheder for alle elever og studerende; 18

21 - At man prioriterer teamwork og åbenhed for samarbejde med forældre og tværfaglige teams; - At man imødekommer en række forskellige behov, hvilket opfattes som et forsøg på at udvikle kvalitet i undervisningen for alle elever som helhed, i stedet for at fokusere på særlige grupper. Støtteforanstaltninger skal fremme inklusion Støtteforanstaltninger i den inkluderende undervisning er mangeartede og involverer ofte en række forskellige fagfolk, tiltag og arbejdsmetoder. Etablerede støtteforanstaltninger kan enten fremme eller hindre inklusion. Støtteforanstaltninger, som fremmer inklusion: - Er sammensat af forskellige specialiserede organisationer, ressourcecentre og fagfolk, som kan imødekomme behovene lokalt. Sådanne foranstaltninger skal være fleksible, både organisationsmæssigt og i forhold til den enkelte elev og familiens behov; - Er koordinerede både inden for og mellem de forskellige sektorer (undervisningssektoren, sundheds- og socialsektoren osv.) og blandt støttepersonalet; - Er koordinerede så de bedst muligt hjælper eleverne i overgangen mellem forskellige faser af læringen (fra førskoleniveau over den obligatoriske og fortsatte skolegang og videre til arbejdsmarkedet). Støtteforanstaltningerne er tværfaglige i den forstand, at de: - Forener viden og perspektiver fra forskellige ekspertiseområder, så elevernes behov kan håndteres fra et holistisk udgangspunkt; - Anvendes participatorisk, hvilket i nogle lande en ændring af rollefordelingen. Beslutninger vedrørende støtteforanstaltninger involverer og bliver i stigende omfang taget af klasselærere, elever og familier i samarbejde med tværfaglige medarbejdere. Det kræver ofte både holdningsændringer og fornyet praksis blandt eksperterne. 19

22 20 Fleksibel finansiering til gavn for inklusion Finansieringen er stadig en af de vigtigste faktorer i inklusionspolitikken. Har man ingen eller kun begrænset adgang til vissefaciliteter og støtteforanstaltninger, er det naturligvis en væsentlig hindring for inklusion og lige muligheder for elever med særlige undervisningsmæssige behov. Et finansieringssystem som fremmer inklusion: - Kan opfylde elevernes behov på en fleksibel og effektiv måde; - Støtter tværfagligt samarbejde mellem relevante sektorer; - Fremmer koordineringen mellem regionale og nationale finansieringssystemer. En fleksibel forvaltning af ressourcerne vil også: - Decentralisere ressourcetildelingen og dermed give lokale organer mulighed for at støtte inklusion. Decentraliserede finansieringsmodeller er oftest mest omkostningseffektive og bedre til at modsvare behovene hos lokalbefolkningen; - Muliggøre forebyggende tiltag i undervisningen og bedre støtte til elever med specifikke behov; - Gøre det muligt at inddrage flere forskellige faktorer i arbejdet for inklusion i skoler og organisationer, så man ikke kun skal arbejde ud fra en behovsdiagnose af de enkelte elever. Det giver fleksibilitet og de tildelte ressourcer kan lettere anvendes på definerede organisatoriske behov. Politikker og målsætninger Kvalitet i den inkluderende undervisning kræver klart definerede politikker og målsætninger. Formålet med en skole for alle bør udformes klart og støttes gennem skolens værdisæt og ledelse samt praksis i undervisningen. Politikker og målsætninger til fremme af kvaliteten i den inkluderende undervisning: - Udformes under hensyntagen til internationale politikker, målsætninger og tiltag; - Er fleksible nok til at afspejle lokale behov;

23 - Lægger vægt på faktorer som fremmer inklusion som nævnt ovenfor for både elever, forældre og lærere og på det organisatoriske niveau. Formålene med politikker og målsætninger bør formidles klart til alle aktører. Ledere på alle planer nationalt, regionalt, lokalt og i organisationer spiller en vigtig rolle ved iværksættelsen af politikker og målsætninger til fremme af kvaliteten i den inkluderende undervisning. Der skal ses på holdninger til elever og studerende med forskellige behov og der skal foreslås tiltag til at imødekomme disse behov. Politikker og målsætninger bør: - Fastlægge ansvarsfordelingen for lærere, skoler, organisationer, ressourcecentre m.v.; - Indikere retningslinjer for støtte og undervisning til de involverede parter, så de kan leve op til det tildelte ansvar. Sådanne politikker og målsætninger går på tværs af sektorer og foranstaltninger. De skal være flerfasede og skal aktivt opfordre til tværfagligt samarbejde. De skal sikre, at: - Nationale og lokale beslutningstagere fra undervisningssektoren, sundheds- og socialsektoren samarbejder om planer og målsætninger som fremmer det tværfaglige samarbejde på alle stadier i læringen; - Fleksible rammer for støtte til inklusion på alle områder. Inklusion af elever og studerende med forskellige behov skal gives samme prioritet på ungdomsuddannelserne, ved overgang til arbejdsmarkedet og på voksen- og videreuddannelser, som de gives på førskoleniveau og i grundskolen; - Lettere formidling af god praksis og støtte til forskning og udvikling af nye tiltag, metoder og værktøjer. På kort sigt skal generelle politikker og målsætninger indeholde særskilte og let genkendelige handlingsplaner eller strategier for inkluderende undervisning, men på længere sigt bør inklusion i undervisningen være en integreret del af alle politikker, målsætninger og strategier. Man bør enes om, hvordan iværksættelsen af politikker og målsætninger til fremme af inklusion bedst kan overvåges. Det betyder, at man skal: 21

24 - Fastsætte relevante indikatorer som et værktøj til overvågning af udviklingen i politikker og praksis; - Fremme samarbejdet mellem skoler, lokale beslutningstagere og forældre, så ansvarligheden kommer i højsædet; - Fastlægge procedurer for evaluering af kvaliteten af de tilbudte foranstaltninger; - Evaluere virkningen af politikker og målsætninger i forhold til, hvilken indflydelse de har på opnåelsen af lige muligheder for alle elever og studerende. 22 Lovgivning til fremme af inklusion Al lovgivning med potentiel indflydelse på inkluderende undervisning bør have inklusion som et klart mål. Derfor skal lovgivningen i alle offentlige sektorer muliggøre foranstaltninger, som fremmer udvikling og processer til fordel for inklusion i undervisningen. Der skal især være: - Integreret lovgivning på tværs af sektorer, så der sikres overensstemmelse mellem inkluderende undervisning og andre tiltag; - Én fast lovmæssig ramme, som dækker inklusion i alle sektorer og på alle niveauer. Udførlig og velkoordineret lovgivning om inkluderende undervisning, hvor emner som fleksibilitet, forskelligheder og lige muligheder er grundigt behandlet. Det vil sikre ensartede politikker og målsætninger på tværs af geografiske områder. En sådan lovgivning vil være baseret på: - Rettigheder, hvor eleverne (sammen med familien eller værgen alt efter forholdene) har adgang til undervisning og støtteforanstaltninger på alle niveauer; - Tilpasning af national lovgivning til internationale aftaler og erklæringer om inklusion. Afsluttende bemærkninger Med ovenstående in mente kan man sige, at de deltagende landes fortsatte engagement i arbejdet med at fremme inklusion kan aflæses

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

Specialundervisning i Europa - politikker og nøgleprincipper

Specialundervisning i Europa - politikker og nøgleprincipper Specialundervisning i Europa - politikker og nøgleprincipper Anbefalinger til brug for beslutningstagere European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er en samlet oversigt over

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Specialundervisning i Europa

Specialundervisning i Europa Specialundervisning i Europa Temapublikation Januar 2003 European Agency for Development in Special Needs Education I samarbejde med EURYDICE -informationsnetværket for uddannelse i Europa Denne rapport

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation Specialundervisning i Europa (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN Temapublikation European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN UDVIKLINGSTENDENSER 2005 2010 European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i Europa

Erhvervsuddannelser i Europa Erhvervsuddannelser i Europa God praksis i erhvervsuddannelser for studerende med særlige undervisningsmæssige behov eller handicap European Agency for Development in Special Needs Education European Agency

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Sammenfattende rapport Marts 2003 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet og udgivet af European

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING SAMMENFATTENDE RAPPORT European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet)

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING

ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING Sammenfattende rapport Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning (Agenturet,

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

EURONEWS ON SPECIAL NEEDS EDUCATION 20. UDGAVE

EURONEWS ON SPECIAL NEEDS EDUCATION 20. UDGAVE EURONEWS ON SPECIAL NEEDS EDUCATION 20. UDGAVE I DETTE NUMMER FRA DIREKTØREN... 2 ET FARVEL TIL AGENTURETS OPHAVSMAND... 3 VELKOMMEN TIL DEN NYE FORMAND... 3 NYT FRA AGENTURET... 4 1. SPECIALUNDERVISNING

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I

INKLUDERENDE UNDERVISNING I I European Agency for Development in Special Needs Education INKLUDERENDE UNDERVISNING I EUROPÆISKE LÆRERUDDANNELSER Udfordringer og muligheder TE I INKLUDERENDE UNDERVISNING I EUROPÆISKE LÆRERUDDANNELSER

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere