Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere"

Transkript

1 Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

2

3 Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov

4 Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur: culture/index_en.htm Rapporten er udarbejdet af: Lucie Bauer, agenturets repræsentantskabsmedlem i Østrig Zuzana Kaprova, agenturets repræsentantskabsmedlem i Tjekkiet Maria Michaelidou, agenturets repræsentantskabsmedlem i Grækenland Christine Pluhar, agenturets repræsentantskabsmedlem i Tyskland Redigeret af: Amanda Watkins, projektleder Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som følger: Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere, Odense, Danmark: Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov Rapporten fås elektronisk i op til 21 sprogversioner (inkl. engelsk), som alle kan downloades fra agenturets hjemmeside: Rapporten er oversat af agenturets medlemslande fra det engelske originalmanuskript. Oversættelse Anita Strandsbjerg Forsideillustration: Daniela Demeterová, Tjekkiet ISBN (Trykt udgave): ISBN (Elektronisk udgave): Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov 2009 Sekretariat Østre Stationsvej 33 DK-5000 Odense C Danmark Tlf: Bruxelles-komtor 3 Avenue Palmerston BE-1000 Bruxelles Belgien Tlf:

5 INDHOLD FORORD INDLEDNING EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE TILGANGE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING Europæiske retningslinjer Internationale retningslinjer NØGLEPRINCIPPER FOR KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Øget deltagelse skal give bedre muligheder for alle elever og studerende Alle lærere skal kunne levere god inkluderende undervisning Organisationskultur og værdisæt Støtteforanstaltninger skal fremme inklusion Fleksibel finansiering til gavn for inklusion Politikker og målsætninger Lovgivning til fremme af inklusion Afsluttende bemærkninger YDERLIGERE OPLYSNINGER Publikationer Øvrige referencer

6

7 FORORD Den første rapport om nøgleprincipper i specialundervisningen blev udgivet af agenturet i Den hed Specialundervisning i Europa: Politikker og nøgleprincipper Anbefalinger til brug for beslutningstagere og var baseret på agenturets arbejde op til Lige som den første er også denne rapport udarbejdet af beslutningstagere på undervisningsområdet, for at få et overblik over de mest betydningsfulde resultater af agenturets arbejde med inklusion af elever og studerende med forskellige typer af særlige behov. Rapporten er tiltænkt kolleger rundt om i Europa. Den er baseret på arbejde gennemført fra 2003 frem til nu, hidtil beskrevet i følgende publikationer: - Specialundervisning i Europa 2003 (2003); - Specialundervisning i Europa: Temapublikation (1. del, 2003 og 2. del, 2006); - Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin (2005); - Unges syn på specialundervisning (2005); - Tidlig indsats over for småbørn (2005); - Overgang fra skole til arbejdsmarkedet (2006); - Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø (2007 og 2009); - Unges syn på: Uligheder i undervisningssystemet (2008); - Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa (2009); - Multikulturel diversitet og specialundervisning (2009). Publikationerne fås på op til de 21 sprog, der er repræsenteret i agenturet og kan downloades fra hjemmesiden: european-agency.org/publications 5

8 Denne rapport om hovedprincipper for kvalitet i specialundervisningen vil forhåbentlig være et nyttigt redskab for beslutningstagere rundt om i Europa, som arbejder med at fremme inkluderende undervisning rundt om i landene. Cor Meijer Direktør: European Agency for Development in Special Needs Education 6

9 1. INDLEDNING Som i den foregående rapport om nøgleprincipper er formålet også her at finde anbefalinger for politikker og målsætninger, der har en positiv indvirkning på inklusion af elever og studerende med forskellige typer af undervisningsmæssige behov i det almene skolesystem. Anbefalingerne skal hovedsageligt støtte principperne om inkluderende undervisning og en skole for alle. Alle lande i Europa anerkender, at inkluderende undervisning eller som udtrykt i Luxembourg-charteret (1996) En skole for alle er en vigtig forudsætning for at sikre lige muligheder for elever og studerende med forskellige typer af særlige behov på alle områder af livet (undervisning, erhvervsuddannelse, arbejde og sociale aktiviteter). En grundsætning fra den foregående rapport går igen her: For at kunne praktisere inkluderende undervisning kræves et fleksibelt undervisningssystem, som modsvarer de enkelte elevers forskellige og ofte komplekse behov (s. 5). Målgruppen for denne rapport er fortsat beslutningstagere i undervisningen. Dog skal anbefalingerne i endnu højere grad rettes mod beslutningstagere både i den almene undervisning og i specialundervisningen, så den ønskede virkning kan nå så langt ud som muligt. Beslutningstagere i det almene skolesystem bør diskutere, på tværs af sektorer og stadier, hvordan man forbedrer inklusion i almenundervisningen. Rapportens anbefalinger er baseret på resultater af agenturets undersøgelser foretaget mellem 2003 og 2009 og fokuserer på beslutningstagernes indsats for at fremme inklusion. (Yderligere information om agenturets arbejde i denne periode er beskrevet i kapitel 4). Arbejdet er foretaget gennem forskellige tematiske projekter og for størstedelens vedkommende med deltagelse af alle agenturets medlemslande. 1 Projekterne defineres af medlemslandenes ministerielle repræsentanter efter prioritet og interesseområder. Der anvendes forskellige 1 Agenturets medlemslande er i 2009: Belgien (Flamsk og Fransk region), Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien (England, Nordirland, Skotland og Wales), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig. 7

10 former for metodologi (analyse af national information indsamlet via undersøgelser eller spørgeskemaer, litteraturgennemgang eller ekspertbesøg), og resultaterne ses i form af f.eks. trykte eller elektroniske rapporter og andet materiale. De temaprojekter, som danner grundlag for denne rapport omhandler forskellige aspekter af inklusion, som kan hjælpe elever og studerende i undervisningen i deres lokalområde. I disse projekter er der mest fokus på forløbet i den obligatoriske undervisning, men principperne her gælder naturligvis også livslang læring og social inklusion for personer med særlige undervisningsmæssige behov. Som i 2003 gælder også nu, at inklusion skal ses i forskellige nationale sammenhænge, og at... alle lande befinder sig på forskellige stadier i arbejdet med at opnå fuld inklusion (Watkins, 2007). Andelen af elever i den obligatoriske undervisning, som officielt er registreret med særlige undervisningsmæssige behov, varierer rundt om i Europa også i dag fra under 1 % til 19 %. Andelen af elever med særlige undervisningsmæssige behov i specialskoler og -klasser varierer også meget, hvor nogle lande placerer under 1 % i denne gruppe og andre over 5 % (2009). Baggrunden for dette er fortsat, at disse data afspejler forskelle i vurderingsprocedurer, finansiering og politikker snarere end forskelle i den reelle forekomst af elever med særlige behov på tværs af landene. Foranstaltninger for elever med særlige undervisningsmæssige behov er stadig organiseret meget forskelligt på tværs af landene. Nogle tiltag er rettet mod total inklusion i det almene skolesystem, andre er målrettet et kontinuum af foranstaltninger rettet mod forskellige former for behov, og atter andre er rettet mod klart definerede og adskilte systemer for almen- og specialundervisning. Man ser dog også, at: opfattelsen af samt politikker og praksis for inkluderende undervisning er under konstant forandring i alle lande (ibid). På trods af forskellene i nationale sammenhænge er det dog muligt at fremdrage nogle hovedprincipper for inklusionspolitikker, som agenturets medlemslande har udarbejdet på grundlag af de nyere temaprojekter. De er beskrevet i kapitel 3. Principperne understøttes af en stadig større forståelse for, at inkluderende undervisning omfatter en langt større gruppe af udsatte 8

11 elever end blot elever med særlige undervisningsmæssige behov. Det hænger sammen med anerkendelsen af, at kvalitet i undervisningen af elever med særlige undervisningsmæssige behov i den almene skole er lig med kvalitet i undervisningen af alle elever. Denne accept af en bredere deltagelse i den almene undervisning som et middel til at sikre kvaliteten for alle elever afspejles i titlen på rapporten: Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning. Den ses også tydeligt i en række internationale rapporter og erklæringer, som præsenteres i det følgende som introduktion til de evidensbaserede hovedprincipper fra agenturets arbejde. 9

12

13 2. EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE TILGANGE TIL INKLU- DERENDE UNDERVISNING Både EU og det internationale samfund har udarbejdet en lang række konventioner, deklarationer, erklæringer og resolutioner om handicap, inklusion og specialundervisning, som understøtter alle landes nationale politikker og grundlag for deres arbejde 2. De udgør også retningslinjer for agenturets arbejde. De vigtigste internationale og europæiske tekster er gengivet nedenfor. 2.1 Europæiske retningslinjer En række EU-dokumenter beskriver medlemslandenes målsætninger om at støtte elever og studerende med særlige behov og pålægger samtidig landene en grad af forpligtelse til at indføre aftalte prioriteter. Mange kommer fra Rådet af undervisningsministre (Ministerrådet) og er prioriteter for undervisningen generelt det gælder f.eks. rapporten fra Ministerrådet til Det Europæiske Råd Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål (2001) og Kommissionens meddelelse Et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse (2007). Mange nøgledokumenter fokuserer specifikt på elever og studerende med særlige undervisningsmæssige behov og deres inklusion i den almene undervisning. Det første er fra 1990 og er en resolution fra Ministerrådet om Integration af handicappede børn og unge i almindelige uddannelsessystemer. Herefter fulgte EU-medlemslandenes ratificering af FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede (1993). I 1996 offentliggjorde Ministerrådet Beslutning om handicappedes menneskerettigheder, og Kommissionen kom med en meddelelse (med opfordring til Ministerrådet til handling) om Lige muligheder for mennesker med handicap. I 2001 kom Europa-Parlamentets meddelelse På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede. Parlamentets meddelelse Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed fra 2003 blev efterfulgt af to resolutioner om henholdsvis Fremme af 2 Komplette referencer til de nævnte dokumenter findes i kapitel 4. 11

14 handicappedes beskæftigelse og sociale integration og Lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og studerende, begge fra Den første blev fremsat af Rådet af ministre for sociale anliggender og beskæftigelse, og den anden af Rådet af ministre for undervisning. Disse er to af de vigtigste EU-dokumenter, som vejleder medlemslandene om politikker for specialundervisning. Elevernes eget syn på specialundervisningen er beskrevet i Lissabon-deklarationen: Inkluderende undervisning fra de unges synspunkt (2007), som indeholder en række forslag fra unge med særlige undervisningsmæssige behov i 29 lande. De unge kom fra erhvervsskoler, andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. De nævner i deklarationen, at: Der er mange fordele ved inkluderende undervisning... Vi har brug for venner både med og uden særlige behov... Inkluderende undervisning er til gavn både for os og alle andre. I 2007 valgte Ministerrådet særlige undervisningsmæssige behov som ét af de 16 prioriterede mål for 2010 (Europa-Kommissionen, 2007). Elever med særlige undervisningsmæssige behov er ligeledes prioriteret i Kommissionens forslag til målsætninger for 2020 på undervisningsområdet (2009). 2.2 Internationale retningslinjer På internationalt niveau er de vigtigste lovmæssige rammer for inkluderende undervisning beskrevet i UNESCO s Retningslinjer for politikker om inkluderende undervisning (2009), begyndende med Den Universelle Menneskerettighedserklæring (1948), efterfulgt af Konventionen mod diskrimination i undervisningen (1960), FN s Konvention om barnets rettigheder (1989) og Konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (2005). Konventionen om handicappedes rettigheder fra 2006, og særligt Artikel 24, er senest fremhævet som et afgørende dokument, da den er direkte fortaler for inkluderende undervisning. Disse og andre internationale dokumenter... fremhæver de centrale problemstillinger der skal tages hånd om for at sikre retten til uddannelse, kvalitet i undervisningen og respekt fra læringsmiljøet. 12

15 De fleste europæiske lande har underskrevet konventionen og også den valgfri tillægsprotokol, og er i gang med ratificeringen af både konventionen og protokollen. 3 Alle lande i Europa har ratificeret UNESCO s Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning (1994). Den kollektive erklæring er et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdet med specialundervisning i Europa den repræsenterer stadig den centrale begrebsopfattelse i mange lande. Alle europæiske lande er enige om, at Salamanca Erklæringens principper bør være udgangspunktet for udformningen af politikker for al undervisning ikke kun specialundervisningen. Principperne omhandler lige muligheder i form af reel adgang til læring, respekt for forskelligheder og kvalitet i undervisningen for alle, med fokus på personlige styrker frem for svagheder. På den 48. internationale konference om uddannelse (ICE) (2008) kaldet Inclusive Education: The Way of the Future, blev der præsenteret en række anbefalinger, som blandt andet lød: - Beslutningstagere bør anerkende at: inkluderende undervisning er en løbende proces, som har til formål at sikre kvalitet i undervisningen for alle ; - Politikker og foranstaltninger i undervisningen bør have til formål at: Fremme en kultur i skolerne, som er børnevenlig, befordrende for god læring og inkluderende for alle børn (UNESCO, 2008). I UNESCO s retningslinjer (2009) understreges det at: Inkluderende undervisning er en proces, som består i at styrke undervisningssystemets kapacitet og dermed nå ud til alle elever... Et inkluderende skolesystem kan kun skabes ved, at de almindelige skoler bliver mere inklusive dvs. bliver bedre til at undervise alle børn i lokalsamfundet. Videre hedder det, at: Inklusion er således en proces, som går ud på at håndtere de forskellige behov hos alle børn, unge og voksne gennem øget deltagelse i undervisning, kultur og samfund, og ved at afskaffe eksklusion i og fra undervisningen... Inklusionen fremmes gennem diskussion, positive holdninger og forbedring af undervis- 3 Senest opdateret information findes på adressen: 13

16 ningsmæssige og sociale rammer, så nye krav i undervisningsstrukturer og ledelse kan imødeses. Processer, input og miljø skal forbedres for at fremme læringen, både for eleven i læringsmiljøet og i selve systemet. UNESCO s retningslinjer siger bl.a. om inkluderende undervisning: - Inklusion og kvalitet hænger nøje sammen; - Tilgængelighed og kvalitet hænger sammen og forstærker hinanden; - Kvalitet og lighed er altafgørende i den inkluderende undervisning. Erklæringerne her er fundamentale for de nøgleprincipper, der er fremherskende i agenturets arbejde og som beskrives i det følgende. 14

17 3. NØGLEPRINCIPPER FOR KVALITETEN I DEN INKLUDEREN- DE UNDERVISNING Nøgleprincipperne i dette kapitel drejer sig om nogle områder af undervisningssystemet, som af agenturet betragtes som afgørende for kvaliteten i den inkluderende undervisning og for inklusion af elever og studerende med forskellige typer af særlige undervisningsmæssige behov i det almene skolesystem. De spænder fra national lovgivning til forholdene på skolerne. Det meste af agenturets arbejde med at definere disse nøgleprincipper har været fokuseret på den obligatoriske skolegang, men de er anvendelige på hele forløbet omkring livslang læring. Undersøgelser af agenturets arbejde fra 2003 og frem til nu har afsløret syv indbyrdes forbundne nøgleprincipper. De beskrives i det følgende sammen med de særlige anbefalinger, som er nødvendige for at de fungerer optimalt. Formålet med principperne er at fremme deltagelse i den inkluderende undervisning ved at sikre kvaliteten i de tilbudte foranstaltninger. Princippet om øget deltagelse i den inkluderende undervisning beskrives først, da det er en målsætning for de øvrige principper. Øget deltagelse skal give bedre muligheder for alle elever og studerende Målet med inkluderende undervisning er at give øget adgang til undervisning og at give alle udsatte elever og studerende mulighed for den fulde deltagelse og udnyttelse af deres potentiale. Der er mange forhold at tage hensyn til i arbejdet med at øge kvaliteten i den inkluderende undervisning, f. eks: - Inklusion er ikke kun noget, der angår elever med særlige undervisningsmæssige behov. Inklusion angår alle elever, som af den ene eller anden årsag befinder sig i en risikogruppe, med fare for at blive tabt i skolesystemet; 15

18 - Adgang til undervisningen er ikke nok i sig selv. Deltagelse betyder, at alle elever og studerende er engagerede i meningsfulde læringsaktiviteter. En positiv holdning til læringen er afgørende for øget deltagelse. Forældres og læreres holdninger til undervisningen af elever med forskellige behov defineres i høj grad af personlige oplevelser. Det er et uomtvisteligt faktum, og derfor skal der tages højde for det ved iværksættelsen af nye strategier og ressourcer. Positive holdninger fremmes bl.a. ved: - At alle lærere uddannes til og føler sig i stand til at påtage sig et ansvar for eleverne, uanset deres individuelle behov; - At der støttes op om, at elever og forældre tager del i beslutningsprocesserne omkring undervisningen. Det indebærer, at eleverne involveres i beslutninger om deres egen læring, og at forældrene rådgives og støttes i at tage de rette beslutninger på vegne af deres (mindre) børn. Når det handler om den enkelte lærers undervisning, bidrager følgende i høj grad til en øget deltagelse: - Læringen skal ses som en proces og hovedformålet for alle elever og studerende skal være at udvikle evnen til at lære, ikke blot at tilegne sig viden; - Personlig læring for alle eleven sætter selv sine egne målsætninger og følger op på dem i samarbejde med lærerne og familien. Eleven hjælpes til at udvikle strukturerede og uafhængige læringsmetoder og dermed få kontrol over sin egen læring; - Individuelle undervisningsplaner eller lignende individuelle læringsforløb for nogle elever med mere komplekse behov, som kræver en mere fokuseret tilgang til læringen. Individuelle undervisningsplaner bør tilrettelægges, så de giver eleven maksimal uafhængighed og størst mulig indflydelse på fastsættelsen af målsætninger og bør også fokusere på samarbejdet med forældre og familie. Læringen bør tage sigte på at afhjælpe de forskellige behov hos alle elever og studerende uden at putte dem ind i nogle bestemte kategorier. Dette stemmer overens med principperne om inklusion og fordrer brugen af strategier og tiltag i undervisningen, som kommer alle til gode: 16

19 - Undervisningssamarbejde, hvor læreren inddrager eleverne selv samt forældre, klassekammerater, andre lærere og undervisningsassistenter m.v., og danner tværfaglige grupper efter behov; - Elevsamarbejde, hvor eleverne og de studerende hjælper hinanden på forskellig vis i grupper, som er sammensat på en fleksibel og velovervejet måde; - Problemløsning gennem samarbejde, hvor man arbejder systematisk hen imod en positiv atmosfære i klassen; - Fleksible gruppesammensætninger og differentiering af undervisningen, så elevernes og de studerendes forskellige behov alle imødekommes. Det kræver struktureret målsætning og evaluering, alternative læringsmetoder, fleksibel undervisning og forskellige sammensætninger af grupperne; - Individuel planlægning med målrettede tiltag, alternative læringsmetoder, fleksibel undervisning og klar feedback til eleverne og de studerende; - Lærervurderinger, som fremmer læringen og ikke kategoriserer eller skader eleverne. Der bør anvendes en holistisk/økologisk tilgang til læringen og tages højde for både akademiske, adfærdsmæssige, sociale og emotionelle faktorer, og der skal gøres klart rede for de næste skridt i processen. Strategier for øget deltagelse i undervisningen kan ikke iværksættes isoleret, men skal passes ind i skolens og hjemmets hele situation. Flere og bedre undervisningsmæssige muligheder forudsætter tilstedeværelsen af en række indbyrdes forbundne faktorer, som kan hjælpe den enkelte lærer. De vil blive gennemgået i det følgende. Alle lærere skal kunne levere god inkluderende undervisning Lærere skal kunne arbejde effektivt i et inkluderende undervisningsmiljø. De skal derfor have de rette værdier og holdninger, kompetencer og færdigheder og den rette viden og forståelse. Det betyder, at lærerstuderende allerede på den grundlæggende læreruddannelse skal forberedes til at kunne levere inkluderende undervisning, og at de senere skal have adgang til efter- og videreuddannelse, så de kan udvikle deres viden og færdigheder og dermed fremme den inkluderende undervisning. 17

20 Det er især vigtigt på følgende områder: - Differentiering og håndtering af forskellige behov, så læreren kan give eleverne kvalificeret, individuel undervisning; - Samarbejde med elevens familie; - Teamwork, så man lærer at arbejde effektivt i teams med andre lærere og fagfolk i og uden for skolen. Herudover bør læreruddannelsen indeholde: - Uddannelse af lærere med ekspertise på forskellige områder, så man kan fastholde og videreudvikle ekspertbistand til gavn for alle lærere i et inkluderende undervisningsmiljø; - Fælles uddannelsesmuligheder for fagfolk fra forskellige områder, så man kan få et effektivt samarbejde; - Undervisning af skole- og organisationsledere i lederskab og udvikling af visioner i overensstemmelse med værdier og praksis for den inkluderende undervisning; - Undervisning af seminarielærere, så de kan levere undervisning og efteruddannelsesforløb, der fremmer kvaliteten i den inkluderende undervisning. Organisationskultur og værdisæt Der skal være en fælles skolekultur og et fælles værdisæt baseret på positive holdninger til elevernes forskelligheder og behov i undervisningen. Den fælles kultur er kendetegnet ved, at den: - Omfatter alle aktører: lærere, familier, elever og studerende, øvrige fagfolk og lokalsamfundet; - Er styret af skole- og organisationsledere med en vision for inkluderende undervisning, som indeholder klare mål for udvikling, ansvarlighed og forpligtelse til at imødekomme mange forskellige behov. En inklusionsvenlig organisationskultur betyder: - At man undgår segregering i enhver form og arbejder hen imod en skole for alle, med lige muligheder for alle elever og studerende; 18

21 - At man prioriterer teamwork og åbenhed for samarbejde med forældre og tværfaglige teams; - At man imødekommer en række forskellige behov, hvilket opfattes som et forsøg på at udvikle kvalitet i undervisningen for alle elever som helhed, i stedet for at fokusere på særlige grupper. Støtteforanstaltninger skal fremme inklusion Støtteforanstaltninger i den inkluderende undervisning er mangeartede og involverer ofte en række forskellige fagfolk, tiltag og arbejdsmetoder. Etablerede støtteforanstaltninger kan enten fremme eller hindre inklusion. Støtteforanstaltninger, som fremmer inklusion: - Er sammensat af forskellige specialiserede organisationer, ressourcecentre og fagfolk, som kan imødekomme behovene lokalt. Sådanne foranstaltninger skal være fleksible, både organisationsmæssigt og i forhold til den enkelte elev og familiens behov; - Er koordinerede både inden for og mellem de forskellige sektorer (undervisningssektoren, sundheds- og socialsektoren osv.) og blandt støttepersonalet; - Er koordinerede så de bedst muligt hjælper eleverne i overgangen mellem forskellige faser af læringen (fra førskoleniveau over den obligatoriske og fortsatte skolegang og videre til arbejdsmarkedet). Støtteforanstaltningerne er tværfaglige i den forstand, at de: - Forener viden og perspektiver fra forskellige ekspertiseområder, så elevernes behov kan håndteres fra et holistisk udgangspunkt; - Anvendes participatorisk, hvilket i nogle lande en ændring af rollefordelingen. Beslutninger vedrørende støtteforanstaltninger involverer og bliver i stigende omfang taget af klasselærere, elever og familier i samarbejde med tværfaglige medarbejdere. Det kræver ofte både holdningsændringer og fornyet praksis blandt eksperterne. 19

22 20 Fleksibel finansiering til gavn for inklusion Finansieringen er stadig en af de vigtigste faktorer i inklusionspolitikken. Har man ingen eller kun begrænset adgang til vissefaciliteter og støtteforanstaltninger, er det naturligvis en væsentlig hindring for inklusion og lige muligheder for elever med særlige undervisningsmæssige behov. Et finansieringssystem som fremmer inklusion: - Kan opfylde elevernes behov på en fleksibel og effektiv måde; - Støtter tværfagligt samarbejde mellem relevante sektorer; - Fremmer koordineringen mellem regionale og nationale finansieringssystemer. En fleksibel forvaltning af ressourcerne vil også: - Decentralisere ressourcetildelingen og dermed give lokale organer mulighed for at støtte inklusion. Decentraliserede finansieringsmodeller er oftest mest omkostningseffektive og bedre til at modsvare behovene hos lokalbefolkningen; - Muliggøre forebyggende tiltag i undervisningen og bedre støtte til elever med specifikke behov; - Gøre det muligt at inddrage flere forskellige faktorer i arbejdet for inklusion i skoler og organisationer, så man ikke kun skal arbejde ud fra en behovsdiagnose af de enkelte elever. Det giver fleksibilitet og de tildelte ressourcer kan lettere anvendes på definerede organisatoriske behov. Politikker og målsætninger Kvalitet i den inkluderende undervisning kræver klart definerede politikker og målsætninger. Formålet med en skole for alle bør udformes klart og støttes gennem skolens værdisæt og ledelse samt praksis i undervisningen. Politikker og målsætninger til fremme af kvaliteten i den inkluderende undervisning: - Udformes under hensyntagen til internationale politikker, målsætninger og tiltag; - Er fleksible nok til at afspejle lokale behov;

23 - Lægger vægt på faktorer som fremmer inklusion som nævnt ovenfor for både elever, forældre og lærere og på det organisatoriske niveau. Formålene med politikker og målsætninger bør formidles klart til alle aktører. Ledere på alle planer nationalt, regionalt, lokalt og i organisationer spiller en vigtig rolle ved iværksættelsen af politikker og målsætninger til fremme af kvaliteten i den inkluderende undervisning. Der skal ses på holdninger til elever og studerende med forskellige behov og der skal foreslås tiltag til at imødekomme disse behov. Politikker og målsætninger bør: - Fastlægge ansvarsfordelingen for lærere, skoler, organisationer, ressourcecentre m.v.; - Indikere retningslinjer for støtte og undervisning til de involverede parter, så de kan leve op til det tildelte ansvar. Sådanne politikker og målsætninger går på tværs af sektorer og foranstaltninger. De skal være flerfasede og skal aktivt opfordre til tværfagligt samarbejde. De skal sikre, at: - Nationale og lokale beslutningstagere fra undervisningssektoren, sundheds- og socialsektoren samarbejder om planer og målsætninger som fremmer det tværfaglige samarbejde på alle stadier i læringen; - Fleksible rammer for støtte til inklusion på alle områder. Inklusion af elever og studerende med forskellige behov skal gives samme prioritet på ungdomsuddannelserne, ved overgang til arbejdsmarkedet og på voksen- og videreuddannelser, som de gives på førskoleniveau og i grundskolen; - Lettere formidling af god praksis og støtte til forskning og udvikling af nye tiltag, metoder og værktøjer. På kort sigt skal generelle politikker og målsætninger indeholde særskilte og let genkendelige handlingsplaner eller strategier for inkluderende undervisning, men på længere sigt bør inklusion i undervisningen være en integreret del af alle politikker, målsætninger og strategier. Man bør enes om, hvordan iværksættelsen af politikker og målsætninger til fremme af inklusion bedst kan overvåges. Det betyder, at man skal: 21

24 - Fastsætte relevante indikatorer som et værktøj til overvågning af udviklingen i politikker og praksis; - Fremme samarbejdet mellem skoler, lokale beslutningstagere og forældre, så ansvarligheden kommer i højsædet; - Fastlægge procedurer for evaluering af kvaliteten af de tilbudte foranstaltninger; - Evaluere virkningen af politikker og målsætninger i forhold til, hvilken indflydelse de har på opnåelsen af lige muligheder for alle elever og studerende. 22 Lovgivning til fremme af inklusion Al lovgivning med potentiel indflydelse på inkluderende undervisning bør have inklusion som et klart mål. Derfor skal lovgivningen i alle offentlige sektorer muliggøre foranstaltninger, som fremmer udvikling og processer til fordel for inklusion i undervisningen. Der skal især være: - Integreret lovgivning på tværs af sektorer, så der sikres overensstemmelse mellem inkluderende undervisning og andre tiltag; - Én fast lovmæssig ramme, som dækker inklusion i alle sektorer og på alle niveauer. Udførlig og velkoordineret lovgivning om inkluderende undervisning, hvor emner som fleksibilitet, forskelligheder og lige muligheder er grundigt behandlet. Det vil sikre ensartede politikker og målsætninger på tværs af geografiske områder. En sådan lovgivning vil være baseret på: - Rettigheder, hvor eleverne (sammen med familien eller værgen alt efter forholdene) har adgang til undervisning og støtteforanstaltninger på alle niveauer; - Tilpasning af national lovgivning til internationale aftaler og erklæringer om inklusion. Afsluttende bemærkninger Med ovenstående in mente kan man sige, at de deltagende landes fortsatte engagement i arbejdet med at fremme inklusion kan aflæses

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN UDVIKLINGSTENDENSER 2005 2010 European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for

Læs mere

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram

Læs mere

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation Specialundervisning i Europa (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN Temapublikation European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING SAMMENFATTENDE RAPPORT European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet)

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Sammenfattende rapport Marts 2003 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet og udgivet af European

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere