Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Nationalsprogene i EU. 2000/1 marts. Artikler. Spørgsmål og svar. Nordisk. Af Tom Feilberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Nationalsprogene i EU. 2000/1 marts. Artikler. Spørgsmål og svar. Nordisk. Af Tom Feilberg"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2000/1 marts Indhold Artikler Nationalsprogene i EU Stednavne i nyt og typisk Historien om et bogstav. Om Æ, æ Pest og kolera Spørgsmål og svar Nordisk Interessent - om igen! Kilomet Puddelhund Kursen på aktier Sprog i Norden 1999 Nationalsprogene i EU Af Tom Feilberg Meget kort fortalt går sprogordningen i EU-institutionerne ud på at alle nationalsprogene er ligestillede. Der er 11 sprog med de nuværende 15 medlemslande. Den væsentlige grund til denne ligestilling, som umiddelbart må forekomme upraktisk, er at slutresultatet af aktiviteten i institutionerne er lov i medlemslandene. Mindre kort fortalt er ligestillingen reel når der er tale om dette slutresultat og om de afsluttende forhandlinger om det, mens der i det omfattende og vidt forgrenede forberedende arbejde er tale om en juridisk og formel ligestilling med mange forskellige grader af realisering. I den yderste ende af skalaen, fx i diskussioner mellem institutionernes og medlemsstaternes embedsmænd, foregår mundtlig og skriftlig kommunikation stort set på engelsk og fransk.

2 Det er der jo ikke noget mærkeligt i. Engelsk og fransk er - helt uafhængigt af EUkonstruktionen - internationale sprog, mens historien fx ikke har gjort tysk, som er det største sprog inden for EU, til andet end et grænseoverskridende regionssprog. Ingen har vel forventet at de mindre nationalsprog skulle være ligestillede med de store i den forstand at de skulle være lige så anvendelige. Det er naturligt at forvente at en europæer som engagerer sig i en international professionel eller politisk karriere, lærer sig godt engelsk eller fransk. Til trøst kan siges at mangen en englænder, irer og skotte må lære sig at tale engelsk på så klar en måde at andre kan forstå det - hvilket også kan være ganske besværligt. Og de af de engelsk- og fransktalende som helt er lukket inde i deres eget sprog, føler også et handicap. Billedet er broget, og der er stor forskel på praksis i de forskellige institutioner. Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har til opgave at inddrage det politiske og civile liv i medlemslandene uden om regeringerne og deres medlemmer kan ikke udvælges under hensyntagen til sprogkundskaber. I disse institutioner er der derfor længere ind til det lag hvor der overvejende arbejdes på engelsk og fransk, og altså flere møder med papirerne på og tolkning mellem flere sprog. Kommissionen, Ministerrådets sekretariat, Domstolen og Revisionsretten er derimod snarere embedsværk, hvor man i større omfang kan arbejde på færre sprog. Når det derfor af og til hedder at dansk i begyndelsen af Danmarks medlemskab var ligestillet, men at det siden er gået tilbage, eller at EU-deltagelsen indebærer et domænetab for dansk, må man nok spørge om man har forstået det rigtigt. Formelt er der intet sket - ud over at rækken af sprog er blevet længere. Reelt er der sket det at danske deltagere har vænnet sig til at bruge systemet som det er, og fået klarere ideer om hvornår de bør og kan tale dansk, og hvornår de arbejder bedst på deres foretrukne fremmedsprog - og hvornår papirerne undtagelsesvis ikke fås på dansk. Dansk er desuden ikke længere det mindste og det eneste rigtig lille sprog med ganske få millioner brugere, det er blevet et af de gamle, indarbejdede sprog, og vi er blevet rutinerede. Stort set en positiv udvikling. Med hensyn til domænetabet må man spørge om man forestiller sig en anderledes situation hvis Danmark ikke var medlem, og om man ikke forveksler den almindelige internationale situation med den specielle situation i de europæiske institutioner. Danmark deltager her i udarbejdelsen af en lovgivning som man alligevel ville gennemføre i Danmark selv om man ikke var med til at lave den, jf. fx Norge. Og det er vanskeligt at få øje på et område hvor de små sprog går glip af et nyt, endsige taber et gammelt sprogbrugsdomæne på grund af EU-deltagelsen. Fronten ligger snarere et sted ude i Atlanten. Tværtimod skabes der i EUinstitutionerne, om end i beskedent omfang, en vis terminologi - som serveres på et sølvfad på 11 sprog. Flere medlemslande, flere sprog Spørgsmålet om Unionens udvidelse er ikke længere et om, men et hvornår og et hvordan. Kan sprogordningen opretholdes når der kommer flere sprog til? Der foreligger ingen

3 beslutninger om dette i øjeblikket, men lidt kan der vel siges om præmisserne. Bemærkelsesværdigt er at spørgsmålet slet ikke synes at være på den politiske dagsorden i forhandlingerne med ansøgerlandene. Spørgsmål om nationale sprog er vel så følsomme og følelsesbetonede at man paradoksalt nok lader dem høre til småtingsafdelingen - som et rent omkostningsspørgsmål. Hertil kommer at sprogordningen ikke hviler på selve traktaterne, men på en lov, en såkaldt Rådsforordning, hvilket betyder at den kan ændres efter forslag fra Kommissionen ved enighed, i dette tilfælde enstemmighed, mellem regeringerne i Ministerrådet. Det behøver altså ikke engang fra Unionens side afklares af den regerings- konference der nu, bl.a. for at tilpasse institutionerne til fremtiden, går i gang mellem de femten. Forordningen skelner ikke mellem "arbejdssprog" og "officielle sprog". De er en og samme række. Et grundspørgsmål er altså om loven skal ændres til at sondre således at alle ( ?) sprog er officielle, mens to-tre af dem officielt er arbejdssprog. Tyskland, som har krav på et stort ord, vil gerne gå med til kun at arbejde på engelsk forudsat alle er enige herom. Det er nok humoristisk ment, da Frankrig næppe kan tænkes at gå med til det. Tyskland går også ind for tre arbejdssprog - forudsat tysk er et af dem. Det er måske en mulighed, selv om Italien og Spanien meget hurtigt vil finde ud af at sige det samme. Og så var der fem. Hvor skal grænsen drages? Det man bør forsøge at gøre sig klart, er hvad en juridisk sondring vil indebære i praksis. I og med at man som nævnt på mange niveauer allerede betragter engelsk og fransk som faktiske arbejdssprog, kunne man sige at de mindre sprog ikke står over for nogen alvorlig trussel. Slutresultatet vil stadig blive behandlet og udgivet på fællesskabets regning på alle medlemslandenes nationalsprog. Men det kan ikke nægtes at en forøgelse af sprogenes antal vil give alvorlige praktiske problemer med tolkningen ved møder hvor alle de officielle sprog efter nuværende praksis skal betjenes. Samtidig bør man dog være optimistisk og tro at en ny forordning kan give visse rationaliseringsgevinster. Tom A. Feilberg (f. 1938) er kontorchef i Regionsudvalgets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs oversættelsestjeneste i EU, medlem af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Stednavne i nyt og typisk Af Bent Jørgensen Stednavneudvalget og dets kontor, Institut for Navneforskning på Københavns Universitet, har i 1999 behandlet en række forespørgsler og problemer inden for den danske stednavnebestand. Året har på den måde været typisk for dette arbejdsfelt. En lille del af sagerne er endt i selve Stednavneudvalget fordi de vedrørte selve de pågældende stednavnes retskrivning.

4 Omkring vigtige stednavne i Danmark er optaget i Stednavneudvalgets retskrivningsliste, der er autoriseret af Kulturministeriet og dermed på mange måder har samme status på stednavneområdet som Retskrivningsordbogen har inden for det øvrige ordforråd. Ændring af retskrivningen for disse navne kræver altid behandling i Stednavneudvalget med efterfølgende indstilling til Kulturministeriet, og det gælder også hvis navne skal udgå af listen, eller hvis der kommer nye til. De fleste sager kommer til Stednavneudvalgets bord enten gennem et af udvalgets medlemmer eller fra lokale myndigheder eller enkeltpersoner, men det kan også ske at udvalgets sekretariat selv rejser en sag. En af de sager udvalget behandlede i 1999, vedrørte navnet på bebyggelsen Nab i Åstrup Sogn på Sydfyn. Sagens gang igennem systemet er meget typisk. Den begyndte med at en lokal beboer telefonisk kontaktede Institut for Navneforskning for at høre, om man kunne få ændret det officielle Nabbe til Nab fordi '"alle her på egnen bruger kun formen Nab". Som altid blev spørgeren henvist til at rejse sagen gennem sin egen kommune. Det sker for at Stednavneudvalget kan sikre sig viden om hvilken lokalpolitisk opbakning et eventuelt ændringsønske faktisk har. Somme tider hører Stednavneudvalget derfor slet ikke mere til en sag. Men i Nabbe/Nab-sagen fik Stednavneudvalget brev fra Faaborg Kommune der støttede det lokale ønske, og sagen kunne derpå realitetsbehandles i Stednavneudvalget. Udvalgets formand forberedte derpå sagen til forelæggelse, og det fremgik hurtigt at der ikke kunne rejses sproghistoriske eller alment sproglige indvendinger mod en form Nab. Det stod også hurtigt klart at der faktisk op gennem de sidste godt 100 år har bestået en vis konkurrence mellem de to former, og endelig var der ikke konkurrerende forekomster af Nab som stednavn som kunne blive generet af et nyt Nab. På denne baggrund var det let for Stednavneudvalget at indstille ændringen af Nabbe til Nab til Kulturministeriets godkendelse, og den kom da også 25. august Fra Skjern Kommune blev der i 1999 fremsat ønske om at stednavnet Stavning måtte blive omautoriseret til Stauning. Set gennem Retskrivningsordbogens briller et fuldstændig håbløst forslag. Skrivemåden -au- er for længst erstattet af -av-, og ingen normal dansker vil i dag drømme om andre korrekte stavemåder end f.eks. gavtyv, lavmælt, savsmuld og navnlig selv om ordene udtales med [au]. Men det er anderledes med stednavne, hvor der fra gammel tid har overvintret nogle -au-former, og hvor Stednavneudvalget i erkendelse heraf gennem 90'erne derfor har imødekommet parallelle ønsker om overgang fra -av- til -au-form. Således er på den måde Kavslunde blevet til Kauslunde og Avlum til Aulum. Stednavneudvalget behandlede også i 1999 en anden meget typisk sag. I Helle Kommune fandtes de to autoriserede stednavne Ny Hjortkær og Hjortkær, og det siger næsten sig selv at de afspejler en situation med en moderby og en ny aflægger. Men som det også kan gå i bebyggelseshistorien, tager afkommet overhånd, og nu var situationen den at Ny Hjortkær fremtræder som den overordnede bebyggelse, og den naturlige udvikling ville da være at justere Ny Hjortkær til Hjortkær og det gamle Hjortkær til - Gammel Hjortkær. Stednavneudvalget var helt enig heri, og Kulturministeriet godkendte ændringen.

5 Det sker ikke så tit at Stednavneudvalget optager nye navne i den autoriserede retskrivningsliste, men i 1999 tilkom et enkelt navn. Øresundsforbindelsens nye ø, der allerede i et par år uofficielt var blevet kaldt Peberholm - den skal jo spille op til Saltholm - fik sit navn autoriseret, hvorved al tvivl om navnets holdbarhed og status skulle være bortvejret. Autorisationssystemets formål er, som ordet antyder, at sikre stednavnene entydighed og holdbarhed i retskrivningen. Dets umiddelbare rækkevidde er den offentlige administration, men det har samme målgruppe som Retskrivningsordbogen, nemlig hele det danske folk. Stednavneudvalgets retskrivningsliste kan findes på internetadressen Bent Jørgensen (f. 1944) er universitetslektor, dr.phil., medlem af Stednavneudvalget, medlem af Dansk Sprognævn. Historien om et bogstav Om Æ, æ af Pia Jarvad Bogstav eller ligatur Dansk Standard er en selvejende institution som fastlægger retningslinjer for ensartning af ting og produkter inden for et fagområde. Det kan være gevind på elpærer, skruer og møtrikker, og det kan være alfabetet eller matematiske tegn og symboler. I almindelighed er standardisering et led i internationalt samarbejde, det er jo praktisk med samme gevind overalt, og der er økonomiske fordele her, bl.a. i forbindelse med den internationale samhandel. Men internationalt samarbejde kan også have sin pris, og fx kunne prisen være vores Æ,æ? Internationalt blev det således besluttet at lave et nyt edb-tegnsæt som skulle kunne rumme alverdens alfabeters bogstaver. Det ville fx betyde at de danske særbogstaver æ,ø,å får hver sin kode og hvert sit navn så man kan referere til det i programmer og blandt edb-specialister, og alfabetisering, søgning og udskrivning fra edb på dansk skulle hermed være løst. Og således skulle vi slippe for at æ og ø nogle gange kommer efter å i en edb-liste, at vi ikke kan finde navnene Søndergård og Ærø; og vi kan få æ, ø og å korrekt skrevet ud. Og vi slipper for det store og dyre programmeringsarbejde der er nødvendigt for at udenlandske edb-programmer kan bruges til danske forhold. Bogstaverne ø og å er allerede i det nye tegnsæt selvstændige bogstaver på linje med danske ønsker og behov, men ved et internationalt møde i begyndelsen af 1990'erne blev Danmark nedstemt med hensyn til navngivningen af æ. Det kunne ikke blive regnet for et

6 bogstav, men en ligatur, altså et sammenskrevet bogstav bestående af a+e. Det kunne betyde at det skulle regnes som en variant af a og alfabetiseres som a. Det skyldtes at engelske og franske repræsentanter påberåbte sig et medejerskab til æ, og på engelsk og fransk er æ ikke et bogstav, men en ligatur. Det var naturligvis stærkt utilfredsstillende og Dansk Standard rejste sagen i I den forbindelse udarbejdede vi i Sprognævnet en argumentation for æ som bogstav. Vi synes det er vigtigt at vi bevarer vores særbogstaver, de er en del af vores skriftsprog, af vores kultur og vores historie. Og her kommer så argumentationen: Hvorfor bogstav I det danske alfabet er der 29 bogstaver: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å. Hvert af bogstaverne findes både som lille og som stort bogstav. Dette fremgår af Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn. Heraf følger at tegnet æ på dansk er et selvstændigt bogstav i alfabetet, og i alfabetrækkefølgen er det det 27. bogstav. Dansk Sprognævn har til opgave at redigere og udgive denne officielle retskrivningsordbog. Retskrivningsordbogen skal følges af alle eksamensberettigede skoler og af statslige og kommunale institutioner, fx ministerier og styrelser. Privatpersoner og private erhvervsvirksomheder som fx aviser og blade er derimod ikke forpligtet til at følge den officielle retskrivning, men de fleste gør det dog alligevel. Det samme gør forfattere og redaktører af ordbøger og opslagsværker. Retskrivningsordbogen er således den danske standard for stavning som praktisk taget alle danske sprogbrugere søger at følge. Æ i ordbøgerne Ud over den her nævnte officielle retskrivningsordbog finder man bogstavet æ som selvstændigt tegn med egen plads i alfabetet og i alfabetrækkefølgen i alle nutidige ordbøger over dansk, i alle opslagsværker såsom leksikoner, fagordbøger, tekniske opslagsværker, telefonbøger, stednavnelister, adresse- og vejvisere, Hof- og Statskalenderen, opslagsværker over land-, matrikel- og søkort, historiske opslagsværker og i ordningen af bøger i biblioteksvæsenet. Og i alle edb-baserede registre der er tilpasset danske forhold, er æ således også et selvstændigt bogstav med sin egen plads i alfabetet. I Danmark er der lang tradition for at udsende officielle retskrivningsordbøger. Den første var udarbejdet af Svend Grundtvig og udkom i Den blev godkendt af det daværende Kultusministerium. I den er æ opført som selvstændigt bogstav med sin egen plads i rækkefølgen af bogstaver. Denne praksis er fulgt i alle officielle retskrivningsordbøger siden. Bogstav og lyd Før de officielle retskrivningsordbøger udarbejdedes, var der retskrivningsordbøger lavet af sprogforskere og benyttet i undervisning og af privatpersoner. I vores ældste retskrivningsordbog af Jacob Baden (1799) er tegnet æ et selvstændigt bogstav, og bag dette ligger en argumentation som Jacob Baden redegør for i sin bog: Forelæsninger over det Danske

7 Sprog, eller Resonneret Dansk Grammatik fra Her beskrives lyden og bogstavet æ således: Æ og Ø bør heller ikke ansees som Diphtonger, som skulde svare til Latinernes ae og oe, men som virkelige Vocaler. Thi man hører ikkun een Lyd i dem. Vare de Diphtonger, maatte man høre tvende... Disse tvende Vocaler burde derfor alletider i Ordbøger have deres eget Rum eller Bogstav, og den første ikke anføres under Ae, den anden ikke under Oe, eller, som nogle giøre, strax efter O. Saa burde den første Figur ikke heller kaldes ae, men æ. Og, at de Gamle virkelig have anseet Æ for en egen figur saavel som Ø, kan sees af vore Fibelbretter og Abcter [Fibelbret = 'bræt med bogstaver til indlæring af alfabetet og læsning'; Abct = 'abc', 'lærebog i læsning']. Denne opfattelse af tegnet æ som et bogstav er fulgt af Christian Molbech i hans ordbøger fra 1813, 1833 og 1859, ordbøger som blev toneangivende i de næste to generationer, hvorefter de officielle retskrivningsordbøger begyndte at udkomme. Dansk og latin Det danske alfabet som vi bruger det i dag, stammer - som det engelske og andre europæiske sprogs alfabeter - fra det latinske alfabet. I det latinske alfabet har man med de sammenskrevne bogstaver (ligaturer) ae og oe kunnet betegne diftonger (tvelyde) i latin, men disse to diftonger bliver i slutningen af oldtiden til lydene [æ] og [ø]. Denne lydlige udvikling i latin fører til dannelsen af to nye bogstaver æ ø af de to ligaturer a+e, o+e. Tegnet æ, som ofte brugtes i middelalderens latinske håndskrifter i stedet for ae, overførtes også til de germanske sprog, især var det almindeligt i oldengelsk hvor det synes at have betegnet den vokal som man finder i de nuværende engelske ord man, hat. I Norden har man sandsynligvis fået tegnet æ fra England, og tegnet brugtes meget i hele middelalderen i alle nordiske sprog. I dansk er tegnet brugt siden 1200-tallet, altså på det tidspunkt hvor det latinske alfabet fik fodfæste i dansk. I de første overleverede tekster med brug af latinske bogstaver er tegnet brugt, fx i Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov. Bogstav og ord Tegnet æ bruges til at adskille ord, fx har ordene a'er og ær hver sin betydning, og i øvrigt også hver sin udtale. Navneord der ender på -a, vil under bøjning få bogstavkombinationen ae, fx kollegaer, sofaer, skalaen, villaen, skemaet, kommaet, lavaen. Alle disse ord udtales med tydelig stavelsesgrænse mellem a og e. Bogstavet æ betegner isoleret set en lyd som er forskellig fra hvad bogstavet e og a betegner. Her er det nødvendigt at indføje at dansk er et sprog med særdeles mange vokaler. Det må understreges at denne særegne vokalrigdom ikke skyldes en variation i udtalen, men skyldes at vokalerne er selvstændige sproglyde i egentlig forstand, og de bruges til at adskille ellers ens ord.

8 I fortungerækken er der på dansk 4 lange vokaler som i ordene vine, vene, væne og vane og tilsvarende 4 korte. For overhovedet at kunne få skriftsproget til at fungere som et kommunikationsmiddel er det nødvendigt at have tegnet æ som selvstændigt bogstav. Bogstavet æ er i løbende dansk tekst lige så hyppigt som bogstaverne ø og å; nemlig hver omkring 1 %. Til sammenligning kan det nævnes at bogstaverne w x z q hver er på mindre end 0,02 %. Æ i andre sprog Tegnet æ bruges som selvstændigt bogstav i norsk, islandsk, færøsk og grønlandsk hvor det har samme funktion og udbredelse som i dansk. I svensk er æ i dag fortrængt af ä, som kom i brug ved bogtrykkerkunstens indførelse, nogenlunde samtidigt med at ä blev indført i tysk. På svensk kan æ dog undtagelsesvis forekomme, således har den svenske retskrivningsordbog, Svenska Akademiens ordlista fra 1973 læstadian og læstadianism (en vækkelsesbevægelse) med, og bogstavet forekommer også i svenske efternavne, fx Gumælius. I engelsk kan æ undtagelsesvis benyttes i græske og latinske navne, fx Julius Cæsar, i ord som hører til den græske eller latinske oldtid, eller i enkelte fysiske og tekniske ord som ætiology. Men i dag skrives disse ord med ae- (eller e-); æ er i dag kun yderst sjældent brugt, og det er ikke et selvstændigt bogstav i engelsk, men en ligatur og svarer til a+e i alfabetiseringen. I fransk bruges undertiden æ for a+e på en tilsvarende måde som i engelsk, og i tysk ses sporadisk Æ brugt for bogstavet Ä. Konklusionen som vi vandt Bogstavet æ (og Æ) er således en integreret del af det danske skriftsprogs udtryksside, og det bruges i alle danske tekster på lige fod med alfabetets øvrige bogstaver. Bogstavet æ er lige så gammelt i dansk som det danske skriftsprog, skrevet med latinske bogstaver, og det har siden fremkomsten af retskrivningsordbøger, herunder siden 1872 i de officielle af statsmagten godkendte retskrivningsordbøger været et selvstændigt bogstav med egen plads i alfabetrækkefølgen. Bogstavet æ er nødvendigt for opretholdelsen af skriftsprogssystemet i dansk som følge af det danske sprogs vokalrigdom. Det ville derfor være et overordentligt stort indgreb i det danske sprogs struktur hvis det internationale tegnsæt ikke klassificerer æ som et bogstav. Og heldigvis accepterede den internationale standardiseringsorganisation argumentationen og vil i fremtiden anerkende æ som et selvstændigt bogstav. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

9 Pest og kolera Af Margrethe Heidemann Andersen At vælge mellem pest og kolera er ifølge Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi, 1999, et "udtryk for at man skal vælge mellem to lige ubehagelige muligheder". Udtrykket er ret almindeligt i dansk, og da vi på Sprognævnet blev spurgt om dets alder og oprindelse, var vores umiddelbare reaktion at det måtte man kunne finde noget om i de dansk-danske ordbøger. Til vores overraskelse var det ikke så ligetil som vi umiddelbart troede, og denne artikel er derfor et resultat af længere tids undersøgelse af udtrykket at måtte vælge mellem pest og kolera. Eksplosiv udbredelse Pest og kolera er begge dødelige infektionssygdomme der optræder som epidemier. Ingen af sygdommene udgør nogen trussel mod folkesundheden i dag i vores del af verden, men har tidligere kostet mange menneskeliv i såvel Danmark som resten af Europa. Specielt pesten krævede mange dødsofre da den hærgede i Europa i 1300-tallet, og den sidste koleraepidemi i Danmark, der ramte København i 1853, kostede 4700 mennesker livet. Det er nærliggende at forestille sig at udtrykket at vælge mellem pest og kolera (udtrykket lyder også tit at vælge mellem pest eller kolera) er opstået i forbindelse med koleraepidemierne da erindringen om koleraen endnu har været stærk. Hvis det passer, måtte udtrykket altså være langt over 100 år gammelt, men det ser ikke ud til at være tilfældet. At vælge mellem pest og kolera er således ikke med i Ordbog over det Danske Sprog ( ), og heller ikke samlingerne til Supplementet til ordbogen har citater hvori ordet forekommer. Vi har i Sprognævnets samling enkelte citater med udtrykket, og det fremgår af det ene af disse citater (der er et personligt brev fra ordbogsredaktør Kaj Bom fra 1978) at udtrykket optræder med en "eksplosiv udbredelse". Da det ikke er lykkedes os at spore udtrykket længere tilbage end til 1978, er der en del der tyder på at der er tale om et ret ungt udtryk, som formentlig har vundet udbredelse i løbet af 1980'erne, og som altså stadigvæk kendes og bruges på dansk. Norge og Sverige Det er ikke kun i Danmark at man forstår hvad der menes med at vælge mellem pest og kolera. Udtrykket kendes også i Norge og Sverige, og her er man også enige om at det er et ret ungt udtryk. I den svenske Nationalencyklopedins Ordbok (bind 2, 1996) kan man under opslagsordet pest finde udtrykket pest och kolera, men der er ikke givet nogen forklaring på hvad udtrykket betyder, eller hvor det kommer fra. Svenska språknämnden oplyser at deres ældste citat er fra avisen Dagens Nyheter 1987 og lyder: det är som att välja mellan pest och kolera. Ingen af de norske ordbøger som vi har adgang til på Dansk Sprognævn, giver nogen oplysninger om udtrykket. På Institut for leksikografi i Oslo er man dog i besiddelse af flere citater med ordet, hvoraf det ældste stammer fra nynorskavisen Dag og Tid, Dette citat er dog ikke helt identisk med det danske at vælge mellem pest og kolera, idet udtrykket her er slå pest ihjel med kolera. Citatet lyder i sin fulde længde: At han inviterte Per A. Skjervengen til å diskutere alkoholpolitikk med Per Sundby er å slå i hel pest med kolera. Institut for leksikografi oplyser at man mener at udtrykket

10 er ældre end 1986 i norsk, men det kan altså ikke dokumenteres. Europa I Stig Toftgaard Andersen: Talemåder i dansk, København, 1998, nævnes det at udtrykket måtte/skulle vælge mellem pest og kolera svarer til det tyske zwischen Scylla und Charybdis sein. Ifølge græsk folketro er Skylla et kvindeligt uhyre der bor i en hule. Uhyret er en personifikation af malstrømmen, og hvis et skib er kommet lykkeligt forbi hvirvlen ved Charybdis, må det afgive sit mandskab til Skylla (jf. Den lille Salmonsen, bind 10, 1940). Betydningen af at vælge mellem pest og kolera eller at være mellem Skylla og Charybdis er altså den samme: at man befinder sig mellem to lige store onder. I tysk kender man også udtrykket at vælge mellem pest eller kolera. I hvert fald kunne man i Süddeutsche Zeitung, , læse en artikel med overskriften Die Wahl zwischen Pest und Cholera. Vi har ikke fundet nogen information om udtrykkets alder på tysk. Tilsyneladende findes udtrykket ikke på engelsk. Således står der i Gyldendals Dansk- Engelsk Ordbog, 10. udg., 1995, at udtrykket måtte vælge mellem pest og kolera svarer til be between the devil and the deep blue sea eller, mere formelt, be between Scylla and Charybdis. At vælge mellem pest eller kolera findes derimod i fransk hvor det hedder choisir entre la peste et le choléra. Efter de største fransk-franske ordbøger at dømme er udtrykket kommet ind i fransk omkring Det passer nogenlunde til situationen i dansk hvor det ældste belæg på udtrykket er fra 1978, mens de ældste belæg i Norge og Sverige altså er fra henholdsvis 1986 og At vælge mellem pest eller kolera er altså et forholdsvist ungt udtryk, som kendes i dansk, norsk, svensk, fransk og tysk, men som tilsyneladende ikke kendes i engelsk. At vælge mellem difteri og syfilis I øvrigt ser det ud til at udtrykket at vælge mellem pest og kolera kan varieres en del på dansk. Ved søgninger i Berlingske Avisdata og i Den Danske Ordbogs korpus er vi således nået frem til at man i dansk også kan trække lod mellem de to sygdomme: At måle Adolf Hitler og Saddam Hussein med hinanden er endnu en gang at skulle trække lod mellem pest og kolera (Weekendavisen, ). I enkelte tilfælde kan man ikke bare nøjes med at få den ene af de to sygdomme ved enten at vælge eller trække lod mellem dem; man får dem begge, jf. følgende citat fra Berlingske Tidende : Skattestigningerne underminerer regeringens løfter fra skattereformen. Borgerne blev lovet lavere personskatter mod til gengæld at betale flere grønne skatter. Nu får borgerne til overflod både pest og kolera. Anden del af udtrykket kan også ændres. Bliver vi inden for sygdommenes verden, kan man ikke blot vælge mellem pest og kolera, man kan også vælge mellem difteri og syfilis. At vælge mellem pest og kolera er altså tilsyneladende et produktivt udtryk som kan ændres og omdannes. I et enkelt citat fra Weekendavisen, , har man ligefrem fornemmelsen af tankeassociationer: Paulas liv har i grunden været én udstrakt no win situation, et stadigt valg mellem pest og kolera, mær og mokke, hængt eller stegt. Hvorvidt udtrykket også kan varieres på andre sprog, ved vi ikke. Men det er nærliggende at forestille sig at man også i Sverige og Norge kan vælge mellem andre ting end lige pest

11 og kolera, fx andre sygdomme. At være tvunget til at skulle vælge mellem pest og kolera, difteri og syfilis, mellem at hænges og steges, er ikke rart. Og mange vil nok have lyst til at sige som Poul Schlüter ifølge et citat fra Berlingske Tidende : Vi må vælge mellem pest og kolera; måske influenza. Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er ph.d.-studerende på Dansk Sprognævn. Spørgsmål og svar Interessent - om igen! Siden vi offentliggjorde vores svar om brugen af ordet interessent i septembernummeret af Nyt fra Sprognævnet, har vi modtaget en række henvendelser fra folk tilhørende forskellige fagområder, især samfundsfaglige. Fælles for disse henvendelser har det været at de gør opmærksom på at ordet interessent på deres område bruges i betydningen 'en der har interesse i noget'. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 1999, anfører under opslagsordet interesse at pluralisformen interesser kan bruges om 'et forhold der indebærer økonomiske fordele og ulemper' og nævner eksempler som firmaets interesser i udlandet og afvikle sine interesser. Det er nok den betydning den nyere brug af interessent relaterer sig til, for det er ikke det samme at have interesse(r) i noget og være interesseret i noget, og det var jo i den sidste betydning ordet interessent var anvendt i vores citat fra Odsherredskysten. ( NfS 1999/3, s. 15 ). Vi er læserne taknemmelige for de oplysninger de har givet os, og vi vil her videregive et par af de citater vi har modtaget: En læser oplyser at ordet i litteratur om virksomheder har været benyttet siden i hvert fald 1977 som det danske modstykke til det engelske stakeholder. Han bringer bl.a. følgende citat: Virksomheden kan opfattes som en koalition af, eller et system af interessenter. Hver for sig bidrager de med specielle ydelser, der røres sammen i den store gryde, transformationsmekanismen, og bliver til modydelser, differentierede belønninger til interessenterne. Typisk medarbejdere, kunder, leverandører, ejere, kollegavirksomheder og politiske magthavere. (Johnsen: Ledelse af ledelsesprocessen, 1991). En anden læser, der er ansat på en amtscentral, bemærker at det er almindelig sprogbrug at tale om et givet gymnasiums eller en bestemt amtscentrals interessenter. Læseren føjer til at ordet helt generelt bruges til at beskrive den interaktion/de relationer der består mellem et socialt system og dettes omgivelser. Sprogbrugen belægges med et citat fra en svensk lærebog: Interessenter i företaget är de individer eller grupper som.. kommer i beröring med företaget. Leverantörer, kunder, anställda, ägare och företagsledning

12 (Anders Linde mfl.: Strategisk planering, Stockholm, 1972). Læserne gør opmærksom på at ordet i denne betydning også forekommer i dagspressen, specielt nævnes avisen Børsen. Og hermed skulle det have vundet indpas i almensproget. Men det har som sagt ikke fundet vej til ordbøgerne. VS Kilomet Spørgsmål: Er det rigtigt at bruge kilomet som entalsform til kilometer? Hvis der er nok mennesker der siger kilomet, så ville det vel på et tidspunkt også komme til at hedde sådan. Hvor meget skal der til inden et ord ændres? Svar: Nej, entalsformen kilomet af kilometer er ikke korrekt - og det er kammerjunk af kammerjunker heller ikke. Men den er dannet ved en proces som er meget udbredt både i børns sproglige udvikling og i sprogenes historie. Det er almindeligt i dansk at singularis- og pluralisformerne (entals- og flertalsformerne) af navneord er forskellige, men der er mange undtagelser: kilometer er kun ét eksempel, får, fisk og mange andre er også identiske i singularis og pluralis. Men den sidste stavelse i kilometer falder jo udtryksmæssigt sammen med den ene af de almindelige pluralisendelser i dansk, -er, og ordet optræder næsten altid i pluralis, så derfor er det ret oplagt at danne kilomet som singularisform til kilometer, i analogi med fx komet - kometer, og der er mange børn der gør det. En del af dem bliver voksne uden at ændre deres sprog på dette punkt, og derfor kan formen kilomet måske brede sig. Tilsvarende analogidannelser (paralleliseringer) har faktisk vundet hævd i løbet af sprogets udvikling. Fx er præteritumsformen (datidsformen) af grave først blevet til gravede inden for de seneste par hundrede år, tidligere hed det grov, og ordet propel er dannet på samme måde som kilomet. Det er oprindeligt lånt fra engelsk hvor det hedder propeller, dannet ved afledning af verbet (udsagnsordet) propel, der betyder 'fremdrive'. Ændringer af sproget foregår hele tiden, og de begynder tit som afvigende, påfaldende eller ligefrem forkert sprogbrug hos de yngre generationer. Der findes en bekendtgørelse om Sprognævnets arbejde, som man kan læse på vores hjemmeside: Ifølge den skal retskrivningen (som er det eneste område der gives officielle normer for) fastlægges efter to principper: traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Det er sprogbrugsprincippet der kan give anledning til ændringer af normen. Det går ud på at "ord og ordformer i dansk [skrives] i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug". Så hvis man kunne forestille sig at kilomet for alvor vandt indpas i den skriftlige sprogbrug hos sådanne

13 sprogbrugere, så er det ikke helt udelukket at det engang ville kunne blive nødvendigt at optage denne form i Retskrivningsordbogen. Det forekommer ikke sandsynligt at det sker lige med det samme. Dels er formen ikke almindelig i skriftsproget, og dels indgår den jo i et større system af måleenheder, og det vil sikkert have en stærkt konserverende effekt. OR Puddelhund Spørgsmål: Fra Pudelklubben har vi modtaget et forslag om at gøre stavemåderne puddel og pudel for hunderacen valgfri i næste udgave af Retskrivningsordbogen. Svar: I Dansk Retskrivningsordbog 1946 var formerne Pudel og Puddel valgfri. Eksempler i Ordbog over det Danske Sprog, bd. 17, 1937, har også begge stavemåder, og eksempler i ordbogen viser at fremtrædende forfattere i forrige århundrede som Oehlenschläger, Ingemann og Georg Brandes skrev Pudel. Gyrithe Lemche stavede derimod ordet Puddel. Stavemåderne hænger sammen med ordets udtale og dets oprindelse. Ordbog over det Danske Sprog anfører både en udtale med langt u og en udtale med kort u. Udtalen med langt u er vist helt forældet i dag. Den er således ikke registreret i Den Store Danske Udtaleordbog, Ordet kommer fra tysk Pudel og blev derfor i begyndelsen skrevet som på tysk og udtalt med langt u som på tysk. Vi har tidligere modtaget forslag om at genindføre valgfrihed fordi kennelklubber staver ordet med enkelt d, og tilsvarende har vi fået opfordring til at tillade en stavemåde med et d i ordet edderfugl. Også disse forslag måtte vi afslå skønt vi godt vidste at stavemåderne med ét d står stærkt hos fagfolk - og altid har gjort det. Det der især taler imod at følge forslagene, er at når man på moderne dansk udtaler ordene puddel og edder- med kort vokal, så ville man bryde en hovedregel i dansk retskrivning hvis man tillod enkeltskrevet d. Reglen lyder: "For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt konsonant efter en kort vokal, fx læsse, hallen, ølbassen, og enkeltkonsonant efter en lang vokal, fx læse, halen, flybasen." (Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, 8.1). Yderligere er det blevet os bebrejdet at Retskrivningsordbogen indeholder for mange dobbeltformer, og det er en af vores hovedbestræbelser med henblik på næste udgave af Retskrivningsordbogen at reducere antallet af dobbeltformer. Det ville derfor være i strid med flere fundamentale principper at følge forslaget. Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, har ganske vist dobbeltformer ved nogle ord med d efter trykstærk vokal, fx led, led(d)et, led(d)ene og alle sammensætninger og afledninger med dette ord, fx led(d)egigt, led(d)eløs osv. Men det skyldes at udtalen med enten lang

14 eller kort vokal indtil de seneste år ikke har ligget ganske fast. Hvis der bliver reduceret i dobbeltformerne i næste udgave af Retskrivningsordbogen, vil valget i de omtalte eksempler falde ud til fordel for leddet, leddene, leddegigt, leddeløs osv. Det er et stort spørgsmål om hensynet til konventionerne i et fagsprog og i sammenhæng dermed til internationale stavemåder ville være så tungtvejende at man imod fundamentale principper i dansk retskrivning (gen)indførte en dobbeltform af disse grunde. I tilfældet puddel vil international sige tysk og engelsk, for på norsk skriver man som på dansk puddel. VS Kursen på aktier Spørgsmål: Jeg har observeret, at betydningen af ordet kurs i forbindelse med aktier tilsyneladende har ændret sig. Tidligere betød ordet 'prisen på et værdipapir udtrykt i procent af den pålydende værdi'. Nu betyder ordet tilsyneladende det samme som kursværdi, altså papirets værdi i f.eks. kr. Har jeg ret? Svar: I W.E. von Eyben: Juridisk Ordbog, 10. udg., 1996, er ordet kurs defineret således: 'aktiekapitalens kursværdi i forhold til selskabets formue'. I samme opslagsbog er ordet kursværdi defineret som: 'en fordrings værdi beregnet efter dens kurs, i modsætning til nominel værdi'. I Munksgaards Fremmedordbog, 1996, er kurs i økonomisk betydning defineret som 'markedsprisen af penge eller værdipapirer i forhold til den pålydende værdi'. For at klare spørgsmålet søgte vi bistand hos en økonom. Det resulterede i følgende: Den abstrakte definition holder stadig. Men beregningsgrundlaget for aktier er ændret.tidligere udtrykte man altid en akties kurs i procent, dvs. kursen var prisen for en aktie på nominelt 100 kr. Hvis der fx i kurslisten stod 200, betød det at man skulle betale 200 kr. for en aktie hvis pålydende værdi var 100. Nu har man opgivet procent som beregningsgrundlag, idet aktier opdeles i stykker og man udtrykker kursen som den nominelle pris pr. stk. aktie. Aktier kan være opdelt i stykker med nominel værdi 10, 20, 50 kr. osv. Hvis vi sammenligner med eksemplet fra før, så kan den omtalte aktie med kurs 200 i dag være opdelt i stykker a 20 kr. Den tilsvarende kurs vil i dag kaldes 40 kr. idet de 100 kr. vil være opdelt i 5 stykker a 20 kr. Kurs betyder i forhold til aktier i dag 'stykprisen pr. aktie'.

15 Det er naturligvis besværligt fordi man så for at vide om en given kurs er høj eller lav, må kende det pågældende firmas opdeling i stykker. Dette vil dog næsten altid være oplyst i kurslisten. VS NORDISK Sprog i Norden bind af de nordiske sprognævns fælles årsskrift Språk i Norden/Sprog i Norden, udkom i efteråret Bindet er udgivet under svensk redaktion, idet Sverige har haft formandskabet for Nordisk Sprogråd, oprettet 1997, i dettes første treårsperiode. Ved årsskiftet har Danmark efter tur overtaget formandskabet for den næste treårsperiode bindet indeholder en række artikler om de nordiske sprog og sprognævnenes rådgivning i relation til sprogteknologi, idet sprogteknologi var hovedemnet ved de nordiske sprognævns årsmøde, der blev holdt i Trondheim i september Desuden er der de faste rubrikker om nordisk sprogsamarbejde og om nyere sproglitteratur og ordbøger og ordlister. Af årgangens artikler er der i øvrigt grund til at nævne Pia Jarvad: Årtusindparat? Nye ord i 1990'erne i dansk - og norsk og svensk samt Birgitta Lindgrens svenske oversættelse af Ludmila Uliová: "Språktjänst" är också en service för språkvetare. Desuden er aftrykt det Förslag till handlingsprogram för att främja svenska språket som Svenska språknämnden havde fået til opgave at udarbejde af den svenske regering og publicerede i marts Opfordringen var et resultat af at Svenska språknämndens daværende formand, professor Ulf Teleman, og nævnets daglige leder, professor Margareta Westman, havde fremsat spørgsmålet om ikke Sverige har brug for en national sprogpolitik. Årgangen slutter med et register over Språk i Norden

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995*

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* 1. I denne sag er Domstolen blevet bedt om at tage stilling til et fortolkningsproblem vedrørende de fællesskabsretlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Håndbøger - bøger ved hånden

Håndbøger - bøger ved hånden "v O O G> yv> o Håndbøger - bøger ved hånden Bogvennen 1991-92 Håndbøger - bøger ved hånden Redaktion Knud H. Ditlevsen Christian Ejlers Hans Hertel Per Mollerup Forening for Boghaandværk Bogvennen 1991-92

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud Nordjyske Bank A/S c/o Plesner Att.: Advokat Thomas Holst Laursen Amerika Plads 37 2100 København Ø 12. november 2015 Ref. mbd J.nr. 6373-0051 Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Svar på spørgsmål i notatet Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015 31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V002000A - LBH UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V-20-04 1) Spirits International N.V. (Advokat Christian Akhøj) 2) Spirits Product International Intellectual

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Bilag A 50. danzig-møde

Bilag A 50. danzig-møde Bilag A 50. danzig-møde Bilag 2 Bibliografisk Råds møde 24.11.2011 24. oktober 2011 Sagsnr: 2011-025132 Leif Andresen Chefkonsulent LEA@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 54 Nedbrydning af silovægge:

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere