Professor, dr.jur. Max Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professor, dr.jur. Max Sørensen"

Transkript

1 Almindelige emner 9 - International ret 1 Professor, dr.jur. Max Sørensen - retsvidenskaben i national og international tjeneste I artiklen belyses dele af professor, dr.jur. Max Sørensens historie, der illustrerer retsvidenskabens rolle nationalt og internationalt samt dens betydning ved vekselvirkningen mellem teori og praksis. Enkelte kommentarer knyttes til nogle af de videnskabelige spørgsmål, som Max Sørensens virke som teoretiker, rådgiver og dommer rejser. Af Max Sørensen-professor, dr.jur. Jens Hartig Danielsen 1. Professor, dr.jur. Max Sørensens Mindefond og stud.jur. Max Sørensen Professor, dr.jur. Max Sørensens historie er i et retsvidenskabeligt lys både interessant og vigtig. Han døde i år gammel efter et aktivt liv i retsvidenskabens tjeneste. Frem til sin død gjorde Max Sørensen en kæmpe indsats, og han fik stor betydning både videnskabeligt og praktisk som universitetsprofessor, som rådgiver for den danske stat og som væsentlig bidragsyder til arbejdet i internationale organisationer, herunder som dommer. Alene den af hans hustru Ellen Max Sørensen udarbejdede bibliografi, der giver en oversigt over hans forfatterskab, viser hans store flid og indsigt i en lang række juridiske discipliner. Hans bidrag vedrørte samtlige hovedområder inden for den offentlige ret, herunder folkeretten (inkl. 215 menneskerettighederne), statsforfatningsretten, forvaltningsretten og EU-retten. I 1991 oprettedes legatet Professor, dr.jur. Max Sørensens Mindefond. Fonden begyndte sin virksomhed efter 2005, hvor Ellen Max Sørensen ved sin død efterlod en formue, hvoraf langt den største del skulle indgå i Mindefonden.[1] Max Sørensen havde allerede som studerende i begyndelsen af 30'erne markeret sig i forbindelse med de af den daværende folkeretsprofessor Axel Møller arrangerede folkeretsøvelser ved Københavns Universitet. Axel Møller var universitetets første professor i folkeret og forfatter til en lærebog i faget, der i en engelsksproget oversættelse hævdede sig internationalt.[2] Det har dog næppe været Axel Møllers fortjeneste, at Max Sørensen kastede sig over folkeretten. Da Axel Møller døde i 1937, fremhævede stud.jur. Max Sørensen i en nekrolog ligefrem professor Møllers utilnærmelige og til tider direkte afvisende væsen. Max Sørensen konstaterede, at det var en»ubestridelig kendsgerning, at folkeretten som juridisk disciplin nyder usædvanlig ringe respekt blandt Professor Møllers elever«.[3] 2. Les Sources du Droit International Trods det tvivlsomme udgangspunkt i sin tid som jurastuderende skrev Max Sørensen alligevel frem til begyndelsen af anden verdenskrig en række folkeretlige artikler; men det var med sin disputats, at han for alvor markerede sin betydning. Disputatsen»Les Sources du Droit International«, som Max Sørensen forsvarede i 1946, var på flere måder et banebrydende arbejde. Det var den både for dansk retsvidenskab og for den internationale folkeretslitteratur. For dansk retsvidenskab var det på den tid - af flere årsager - ikke hverdagskost, at retsvidenskabelige afhandlinger forsvaredes for den juridiske doktorgrad. Det var sjældent, at afhandlingerne var skrevet på andet end dansk, og uhyre sjældent - hvis det overhovedet tidligere var forekommet - at sproget var fransk. Max Sørensen havde allerede i 1932 som stud.jur. offentliggjort en artikel»la prescription en droit international«, så det lå ham ikke fjernt at arbejde videre på fransk.[4] Selv den strengeste sprogrevser måtte anerkende, at bogen sprogligt set gør et smukt og særdeles velopbygget helhedsindtryk.[5] Folkerettens kilder var allerede i 1946 et emne, der havde fået en betydelig opmærksomhed i den folkeretlige teori, for eksempel i Lauterpachts værk fra 1934:»The Development of International Law by the Permanent Court of International Justice«. Indtil da havde den folkeretlige teori overvejende anlagt en normativ vinkel, dvs. teorien mente, at folkerettens kilder drejer sig om, hvilke rettesnore den internationale dommer bør lægge til grund i sin afgørelse.[6] Max Sørensen påpegede dog, at der blandt angelsaksiske forfattere, heriblandt Lauterpacht, kunne spores en udvikling, hvor man lagde afgørende vægt på domstolenes handlemåde. Han fremhævede, at denne opfattelse nærmede sig den af Alf Ross udviklede retsteori. Ross havde 12 år tidligere, i 1934, forsvaret sin disputats»virkelighed og Gyldighed i Retslæren«, og dér fremlagt en almengyldig retskildelære. Denne retsteori forkaster konsekvent gyldigheden som en særlig erkendelsesform og bestemmer retskildelærens opgave som en udfindelse af de motiver af generel natur, der bestemmer dommerens afgørelse. Max Sørensen lod denne nye teori danne grundlaget for sin disputats, og hans undersøgelse af retspraksis fra Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje blev hermed ikke normativ, men deskriptiv-analytisk.[7] Det teoretiske udgangspunkt var både modigt og fornuftigt. Bogen henvendte sig til retsvidenskaben i det store udland, hvor Ross, der måske var berømt i Danmark, ikke var så kendt. Nogle udenlandske teoretikere indtog en kølig holdning og karakteriserede bogens udgangspunkt som positivistisk.[8] Men med det teoretiske afsæt var det vanskeligt for den etablerede professor Alf Ross for alvor at være kritisk over for Max Sørensens arbejde. Ross anførte, at i det omfang Max Sørensens 216 bog måtte vække anstød på grund af sin radikale metode, betragtede han det kun som et fortrin.[9] I 1946 var Max Sørensen - af gode grunde - ikke noget etableret navn i den folkeretlige litteratur. De mange anmeldelser i den udenlandske litteratur i en tid uden internet og med meget begrænset markedsføring af juridiske fagbøger underbygger imidlertid, at afhandlingen er af en særlig kvalitet. Martin skrev i The International Law Quarterly i 1947, at Max Sørensen på den dømmende magt i folkeretten»has turned a Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 revealing and penetrating searchlight«. Martin fremhævede, at»the lasting value in Mr. Sørensens work is the fresh and workmanlike analysis of the material«.[10] Indtrykket af det omhyggelige og jordnære arbejde fik nordmanden Edvard Hambro til at karakterisere Max Sørensen som»en mann med god dømmekraft, sikker balanse og en vel udviklet teknikk. Han går aldri av veien for vanskeligheter og søker heller ikke noen originalitet for originalitetens skyld«.[11] I British Yearbook of International Law skrev J. Mervyn Jones:»The author is to be congratulated on a work which will take an outstanding place in the literature dealing with the sources of international law«.[12] Max Sørensen arbejdede på sin disputats, medens han som ansat i udenrigstjenesten var udstationeret først i Bern og senere i London. Det var under anden verdenskrig, og der er noget opløftende i den tanke, at medens verden - og Europa især - var ved at opløse sig i krig og anarki, arbejdede han på sin folkeretlige afhandling, der kunne bidrage til en afklaring af de folkeretlige kilder, der i sidste led kunne medvirke til at sikre freden mellem staterne. Max Sørensens situation under sit disputatsarbejde kommenterede Alf Ross på sin egen måde:»paa et Tidspunkt, hvor kun de færreste Mennesker Jorden over havde Tid, Mulighed og Kræfter til videnskabelige Sysler, har han [Max Sørensen] først i det fredelige Schweiz, senere i London, samlet sig om en central folkeretlig Opgave og løst den med Dygtighed«.[13] Situationen har naturligt præget Max Sørensen også i hans retsvidenskabelige arbejde. I afhandlingen forfægtede han det synspunkt, at folkeretlige grundsætninger er en selvstændig retskilde ved siden af traktater og sædvaner. Han henviste bl.a. til, at præmisser i domme afsagt af Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje kunne udlægges på denne måde.[14] Det er en smuk ide, at der findes retsgrundsætninger, som er så fundamentale, at de findes i alle nationers ret og derfor også er folkeretlige grundsætninger. Men, som det er påpeget af Peter Germer, må bevis for rigtigheden af dette synspunkt forudsætte et indgående kendskab til de forskellige nationale retssystemer, hvorfor spørgsmålet om ideens rigtighed nærmest bliver en trossag.[15] 3. Menneskerettighederne Ideen om, at internationalt samarbejde kunne bidrage væsentligt til en bedre verden, gjorde det naturligt for Max Sørensen at involvere sig i arbejdet med den Europæiskemenneskerettighedskonvention. Blandt de mange internationale opgaver, Max Sørensen beskæftigede sig med, var vel arbejdet for beskyttelse af menneskerettigheder det, han anså for mest betydningsfuldt inden for den internationale retsorden. Allerede i 1949 var han blevet udpeget til medlem af FN's kommission for menneskerettigheder og var fra formand for underkommissionen for beskyttelse af mindretal. Cassin fremhævede i 1968, at ved læsning af FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder»on est frappè de constater que le préambule où sont affirmès les buts fondamentaux de ce document, ne contient aucune mention du mot»devoir«et est même muet sur l'idée«.[16] Den i denne iagttagelse liggende kritik tilsluttede Max Sørensen sig. Han fremhævede, at rettigheder og pligter er komplementære. Den ene gruppes rettigheder svarer til den anden gruppes pligter. Han påpegede, at dette filosofiske, moralske og juridiske aksiom sjældent finder udtryk i menneskerettighedserklæringer.[17] Hermed kom Max Sørensen til at indtage en position, der stiller ham i modsætning til dele af den nyere internationale teori inden for menneskerettighedsområdet. Denne del af retsvidenskaben kan give det indtryk, at opgaven udelukkende er at finde flere og flere rettigheder.[18] Det er et ofte overset faktum, at 217 med rettigheder følger forpligtelser, og i det omfang man deler umistelige rettigheder ud, begrænser man de folkevalgtes muligheder for at tilpasse reglerne - rettigheder og pligter - efter samtidens behov og muligheder.[19] I lande med ikke-demokratiske styreformer løber man ikke ind i problemet med begrænsning af folkevalgtes råderum, men tilsidesættelse af menneskerettigheder i diktaturer og etparti-regimer kan ikke i sig selv begrunde en ekspansiv fortolkning af disse rettigheder. Søger man at afbøde virkninger af manglende demokrati i nogle lande med dynamisk udvikling af menneskerettigheder gennem teori og praksis, vil det alt andet lige have en begrænsende virkning på det parlamentariske råderum i lande med demokratiske styreformer. Det ville naturligvis også være skævt, hvis man ledte med lys og lygte efter»menneskerettighedskrænkelser«i demokratiske lande for at retfærdiggøre, at man (også) påpeger diktaturers åbenbare krænkelser af menneskerettigheder. Opløsning af en retlig analyse i særskilte spørgsmål om berettigelse og forpligtelse kan føre analysen på vildspor med risiko for, at man ender i anstrengte synspunkter.[20] Isi Foighel fortalte, at han som ung havde truffet Max Sørensen på gaden i Århus i 1950, umiddelbart efter at arbejdet med den Europæiske Menneskerettighedskonvention var tilendebragt. I den forbindelse havde Foighel høfligt lykønsket professoren med resultatet, men Max Sørensen havde stillet sig tvivlende over for, hvilken betydning konventionen og dens kontrolorganer ville få i praksis. Det fik han dog selv indflydelse på, idet han i 18 år fra 1955 var det danske medlem af den europæiske menneskerettighedskommission i Strasbourg, heraf 5 år som kommissionens præsident. Fra 1980 til 81 var han dommer i den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det er almindeligt anerkendt, at Max Sørensen gennem sit arbejde i menneskerettighedsorganisationerne øvede en indflydelse, som ikke overgås af nogen anden samtidig, og at hans indsats på dette område har sat sig blivende og markante spor.[21] 4. Statsforfatningsretten Max Sørensens betydning og indflydelse som retsvidenskabsmand og rådgiver begrænsede sig ikke kun til folkeretten. Han fik stor indflydelse på to i dag meget væsentlige bestemmelser i Danmarks grundlov. Den nugældende grundlov af 1953 regulerer med bestemmelserne 19 og 20 henholdsvis den udenrigspolitiske kompetence og spørgsmålet om overladelse af suverænitet. Disse bestemmelser fandtes ikke i 1946, hvor man overvejede, om grundloven burde ændres, og den væsentligste årsag til, at 19 og 20 i dag har det indhold, de har, er Max Sørensen.[22] Den i 1946 nedsatte forfatningskommission fik til opgave at tage stilling til en række spørgsmål. Det indgik ikke i kommissionens opdrag at overveje ændring af grundlovens regel om den udenrigspolitiske kompetence eller for den sags skyld overveje en regel om overladelse af suverænitet. Max Sørensen, der blev udnævnt til professor ved Aarhus Universitet i 1947, var ikke udpeget som særligt sagkyndig for forfatningskommissionen. Denne ære var tilfaldet Alf Ross og Poul Andersen. Men i 1949 skrev Max Sørensen en afhandling i Tidsskrift for Rettsvitenskap om 1920-grundlovens 18, og han foreslog i den forbindelse nogle ændringer af bestemmelsen, dog uden at han kom nærmere ind på spørgsmålet om overladelse af suverænitet.[23] Forfatningskommissionen var inddelt i 5 udvalg, hvor det 5. udvalg havde det redaktionelle ansvar med statsministeren som formand. Da arbejdet i var på vej ind i sin afsluttende fase, omdelte Forfatningskommissionens sekretariat imidlertid et særtryk af Max Sørensens artikel fra 1949 til medlemmerne af 5. udvalg. Den daværende venstreregering 218 var ikke så optaget af grundlovsrevisionen, men det var regeringens støtteparti Det Radikale Venstre. Det fik betydning for Max Sørensen, Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 da den radikale Bertel Dahlgaard læste Max Sørensens artikel og henledte statsministerens opmærksomhed på denne. På den baggrund bad statsminister Erik Eriksen Max Sørensen om at udarbejde et notat om 1920-grundlovens 18.[24] 4.1 Den udenrigspolitiske kompetence Max Sørensens forslag vedrørende det, der blev grundlovens 19 om den udenrigspolitiske kompetence, indeholdt flere dele, bl.a. spørgsmålet om brug af militære magtmidler. Indtil for få år siden levede 19, stk. 2, en støvet tilværelse, men det har ændret sig med de danske militære engagementer i bl.a. ex-jugoslavien, Kuwait, Irak og Afghanistan. Tilbage i 1952 anførte Max Sørensen i sit responsum vedrørende brug af militære magtmidler, at den dagældende regel i 1920-grundloven næppe rummede noget væsentligt problem, men fortsatte han:»da Danmark ved internationale forpligtelser (Briand-Kellogg Pagten af 1928 og De Forenede Nationers Pagt af 1945) har givet afkald på at benytte krig som redskab for sin udenrigspolitik, kunne der måske være anledning til at vælge en formulering, der ikke som den nugældende forudsætter krigserklæring som noget naturligt og legitimt«. Dette synspunkt uddybede han med ordene:»med hensyn til krigserklæring, der efter den nugældende regel kræver rigsdagens samtykke, er det... et problem, om man i en moderne grundlov bør forudsætte krigserklæring som en legitim statsakt. Ved internationale forpligtelser, og iøvrigt i kraft af en dybt rodfæstet opfattelse af magtanvendelses plads i internationale forhold, er Danmark afskåret fra at benytte krig som politisk redskab. Kun som forsvar mod et uberettiget angreb og som retshåndhævelsesmiddel er militær magtanvendelse folkeretlig lovlig«.[25] Forfatningskommissionens 5. udvalg udarbejdede de bemærkninger, der skulle knyttes til 19 i kommissionens endelige betænkning. Det nævnes i betænkningen, at man som grundlag for sine drøftelser af bl.a. 19 havde anvendt Max Sørensens responsum. I forbindelse med Rigsdagens behandling af grundlovsforslaget blev Max Sørensens særlige betydning for 19 fremhævet. Socialdemokraternes ordfører Hans Hedtoft påpegede, at forslagets 19 (og 20) hvilede på et responsum udarbejdet af Max Sørensen, og han tilføjede:»jeg tror, jeg tør sige, at hvert ord er vejet på den finest registrerende vægt«.[26] 4.2 Suverænitetsafgivelse Max Sørensen havde som nævnt fået i opdrag at skrive et responsum vedrørende den dagældende grundlovs 18. Men han lod det ikke blive ved det. Uden for det opdrag, han havde fået, men måske under indtryk af, hvad han havde oplevet i Paris, anførte han, at der var et yderligere problem, som den nyeste udvikling i de folkeretlige regler om international organisation havde rejst. Det var på den tid, hvor Det Europæiske Kul- og Stål Fællesskab blev etableret ved den såkaldte Paris-traktat, som senere har udviklet sig til Den Europæiske Union. Max Sørensen spurgte i sit responsum, om ikke grundloven burde forudse den mulighed, at det kunne overlades til en international myndighed at udøve nogle af de funktioner, som grundloven normalt tillægger de danske myndigheder. Max Sørensen tillod sig at formulere et forslag til en bestemmelse med to stykker.[27] Første stykke om overladelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder blev accepteret af Forfatningskommissionen og grundlovsgiver. Forslaget blev med nogle tekniske ændringer gennemført, og det er uproblematisk at konstatere, at Max Sørensen havde succes med sit første stykke. Denne del af 20 er et barn af Max Sørensen. Det gik imidlertid anderledes med andet stykke. Stykke to i Max Sørensens forslag blev ændret til ukendelighed. Han havde forestillet sig, at suverænitet kunne afgives ved vedtagelse af en lov med simpelt flertal med mulighed for udsættelse til efter nyvalg med en ny vedtagelse med simpelt flertal. Men 20, stk. 2, som vi kender den i dag, kræver 5/6's flertal af samtlige folketingsmedlemmer eller folkeafstemning. Årsagen til denne radikale ændring af Max Sørensens forslag fremgår af de ikke-offentliggjorte referater af møderne i Forfatningskommissionen. Både Venstre og Det Radikale Venstre var nervøse ved Max Sørensens forslag. Max Sørensen forsøgte under diskussionerne at værge sit forslag og fremførte, at hans forslag til 20, stk. 2, rummede»tilstrækkelige garantier mod forhastede beslutninger«. De radikales Bertel Dahlgaard fandt det imidlertid nødvendigt at tage forbehold, og han talte om, at det kunne være 219 nødvendigt at kræve et flertal på 4/5 af samtlige stemmer i tinget. Efter et møde i den radikale rigsdagsgruppe vendte Dahlgaard tilbage og anførte, at 20, stk. 2, måtte kræve 5/6's flertal.[28] Der gik nogle år, inden Bertel Dahlgaard i offentligheden understregede den betydning, Det Radikale Venstre tillagde brøken 5/6, men det skete i 1962 i et indlæg i dagbladet Politiken. Dahlgaards ide var angiveligt, at de mindre partier i Folketinget altid ville sidde på mindst 1/6 af samtlige stemmer i Folketinget, og dermed altid ville kunne bestemme, om der skulle ske suverænitetsafgivelse eller ej.[29] Indsættelsen af 20 i 1953-grundloven har måske for Max Sørensen været en modsætningsfyldt oplevelse. Hans ide blev accepteret, og så alligevel ikke. Han sagde det aldrig på dansk, men i en fransksproget artikel i et festskrift, karakteriserede han 20, stk. 2, som en»bizarre mélange«.[30] Den diskussion, som Max Sørensen havde åbnet i Forfatningskommissionen med sit forslag om 20, var imidlertid langtfra forbi. I forbindelse med grundlovsforslagets behandling i Rigsdagen førte politikeren Aksel Larsen (på daværende tidspunkt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti) an i et korstog mod 20. Aksel Larsen efterspurgte særlig»paterniteten«til bestemmelsen, det vil sige, hvem der oprindelig havde fremsat forslaget. Han vidste nok, at forslaget fandtes i et responsum fra Max Sørensen, men gjorde gældende, at Max Sørensen, der formelt ikke var tilknyttet Forfatningskommissionen, ikke kunne stille forslag til denne. Aksel Larsen mente, at der var grundlag for at konkludere med en henvisning til USA, at forslaget til 20 skyldtes»ordrer udefra«.[31] Fortolkningen af 20 trak igen Max Sørensen ind i politisk ladede diskussioner i forbindelse med Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i Fra både politisk og juridisk side blev det gjort gældende, at grundlovens 20 ikke var et tilstrækkeligt grundlag for dansk indtræden i fællesskaberne. Nogle hævdede, at indtræden forudsatte en egentlig grundlovsændring gennemført i henhold til 88.[32] Spørgsmålet, om grundlovens 20 overhovedet kunne være hjemmel for Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber, har muligvis fremstået som aparte for Max Sørensen; det var jo det, der var den oprindelige ide med bestemmelsen. Max Sørensen havde i sine redegørelser for 20 talt om»overdragelse«af suverænitet, og dette fik Siesby, der var professor i international privatret, til at antyde, at Max Sørensen gennem en omformulering af 20's ordlyd - fra»overladelse«til»overdragelse«af beføjelser - søgte at give 20 et indhold, bestemmelsen ikke var tænkt at skulle have. Max Sørensen havde hermed ubevidst afsløret, at dansk medlemskab af EF var uigenkaldeligt, og at Danmark derfor ikke kunne træde ud, hvis man måtte ønske det. Siesby anførte, at vel kan betydningen af ordene»overlade«og»overdrage«glide over i hinanden, men i normal sprogbrug er der en typisk forskel. Han skrev:»»overlader«jeg en bekendt min paraply, bør han være klar over, at jeg når som helst kan kræve den tilbage.»overdrager«jeg ham paraplyen, er det hans og ikke min«.[33] Det var en kritik, som må have ærgret Max Sørensen, og der var også bid i hans svar. Han udtalte, at han ikke vidste, om der var forskel på de to udtryk»overlade«og»overdrage«, når de anvendes på dispositioner over løsøregenstande. Men efter Max Sørensens opfattelse var Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 udtrykkenes betydning i forbindelse med løsøregenstande også ganske irrelevant. Han fastslog, at 20 ikke drejer sig om en professors paraply - som i Siesbys eksempel - men om lovgivningsmagtens beslutninger vedrørende en forfatningsretlig kompetenceændring.[34] 5. Retsvidenskaben i det praktiske retslivs tjeneste Carl Aage Nørgaard kunne i nekrologen over Max Sørensen fastslå, at Max Sørensen nød respekt og 220 anerkendelse herhjemme og i udlandet, som kun sjældent bliver en dansk jurist til del. Nørgaard fremhævede, at de, som har kendt ham, studenter og medarbejdere, vil bevare erindringen om ham, ikke blot som en fremragende jurist, men tillige som et hjertevarmt menneske med høje idealer og en ukuelig tro på, at disse idealer kan virkeliggøres gennem en utrættelig arbejdsindsats.[35] Et af retsvidenskabens grundvilkår er - hvad ikke altid forstås af andre videnskaber - at den er knyttet på en særlig måde til det praktiske retslivs behov og krav. Max Sørensen viste med sine teoretiske arbejder og sine bidrag i praksis, at retsvidenskaben kan have stor indflydelse på samfundsudviklingen - både nationalt og internationalt - uden nødvendigvis at overskride grænsen mellem jura og politik; også på den måde gav Max Sørensen et vigtigt eksempel. 1. Artiklen er en tilrettet udgave af forfatterens tiltrædelsesforelæsning den 17. februar 2009, hvor forfatteren tiltrådte et professorat finansieret af Professor, dr.jur. Max Sørensens Mindefond. Af de midler, som legatet afkaster, donerede fonden i 2008 et treårigt mindeprofessorat i international ret til Aarhus Universitets Juridiske Institut under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men i øvrigt skal fondens midler ifølge fundatsen efter bestyrelsens valg hvert år tilfalde en eller flere lovende yngre jurister til brug for videnskabelige studier i ind- eller udland. Visse ansøgere er tillagt fortrinsret, se fondens hjemmeside 2. Axel Møller, International Law in Peace and War, Max Sørensen, Stud.jur. 1937/38, nr. 4, s Max Sørensen, Nordisk Tidsskrift for International Ret 1932, s Afhandlingen var en omarbejdet oversættelse af et foredrag, Max Sørensen havde givet i forbindelse med de af Axel Møller ledede folkeretsøvelser ved Københavns Universitet. Artiklen udkom senere på dansk med titlen»hævd og forældelse i folkeretten«, se Nordisk Tidsskrift for International Ret 1932, s I 1939 offentliggjorde Max Sørensen sammen med Erik Bondo Svane artiklen»les conventions contractées entre le Danemark et l'allemagne du fait de la réunion du Slesvig du Nord avec le Danemark«i Franz von Jessen (red.), Manuel historique de la question du Slesvig , 1939, s Boeg, Nordisk Tidsskrift for International Ret , s. 68 (68-69). 6. Ross, UfR 1948B, s. 161 (161). 7. Max Sørensen, Les Sources du Droit International, 1946, s Gonidèc, Revue générale de droit international public 1948, s Ross, UfR 1948B, s. 161 (170). 10. Martin, International Law Quarterly, 1947, s. 255 (257). 11. Hambro, TfR 1946, s. 569 (572). 12. J. Mervyn Jones, British Yearbook of International Law 1947, s. 515 (516). 13. Ross, UfR 1947B, s. 161 (161). 14. Max Sørensen, Les Sources du Droit International, 1946, s Peter Gemer, Indledning til folkeretten, 3. udg., 2004, s Cassin i Mélanges offertes à Polys Modinos, 1968, s. 479 (479). Samme sted noterede Cassin sig, at det udtales i verdenserklæringens artikel 29, at»[e]nhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling«. 17. Max Sørensen,»Do the rights set forth in the European Convention on Human Rights in 1950 have the same significance in 1975?«, i Ellen Max Sørensen, Professor, dr.jur. Max Sørensen. En bibliografi, 1988, s. 23 (52). 18. Sammenlign med Castberg, Naturrett og menneskerettigheder, 1967, s. 61, der om læren om mennskerettighederne udtalte, at»[d]et er individets rettigheter og ikke dets plikter som står i brennpunktet.... [D]et kan neppe sies å våre noe urimelig eller enndog ulogisk i at alt om private individers plikter bliver utelatt av erklæringene«og samme tilsvarende i Revue les droits de l'homme 1968, s. 14 (31). Castberg lod ude af betragtning, at menneskerettigheder ikke er givne konstanter, men ofte udvikles i en fortolkningspraksis i bred forstand, hvor man i kampens hede måske ikke har tilstrækkelig blik for de omkostninger, der følger med»udviklingen«af en rettighed. Som et eksempel på et katalog af dommerskabte rettigheder se EF-domstolens praksis om fællesskabsretlige grundrettigheder, f.eks. sag 4/73 Nold, Saml. 1974, s. 491, præmis 13, hvor Domstolen på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes nogen henvisning til grund- og menneskerettigheder i Fællesskabernes traktatgrundlag (se nu EU-traktatens artikel 6, stk. 1 og 2), udtalte, at»grundrettigheder hører til de almindelige retsgrundsætninger, som [Domstolen] skal beskytte«. 19. Pave Johannes XXIII fremhævede i sin encyklika (rundskrivelse) af 11. april 1963, Pacem in Terris, at det ene menneskes ret pålægger andre mennesker en forpligtelse i form af pligten til at anerkende og respektere den pågældendes rettigheder:»enhver fundamental menneskelig rettighed får sin styrke og autoritet fra naturretten, som tildeler os den og samtidigt pålægger os pligter. De personer, der kræver rettigheder for sig selv, men helt glemmer eller ikke med omhu opfylder deres forpligtelser, er som folk der bygger op med den ene hånd og river ned med den anden«. 20. Jens Hartig Danielsen, UfR 2005B, s. 329 (332), i forbindelse med spørgsmålet om suverænitetsafgivelse og fortolkningen af grundlovens Jf. Carl Aage Nørgaard, Nekrolog over professor, dr.jur. Max Sørensen, Aarhus Universitets Årsberetning Max Sørensen fremsatte i 1950 en forvaltningsretlig teori om, at danske domstole i almindelighed bør kunne tilsidesætte en skønsmæssig forvaltningsakt, der er åbenbart urimelig, se UfR 1950B, s Teorien blev imødegået af Poul Andersen, UfR 1952B, s. 225, men se Max Sørensens replik, UfR 1952B, s Max Sørensens teori om åbenbar urimelighed har gennem årene fået nogen opmærksomhed i litteraturen, se senest Karsten Revsbech, Aktuel dansk forvaltningsret, 2008, s , og det antages i dag på grundlag af retspraksis, at domstolene kan tilsidesætte en skønsmæssig administrativ akt, der findes at være åbenbart urimelig. 23. Max Sørensen, TfR 1949, s Se om baggrunden for Max Sørensens responsum til Forfatningskommissionen, Jens Hartig Danielsen, UfR 2008B, s. 259 ( ). 25. Max Sørensen, Responsum vedrørende de problemer, der knytter sig til grundlovens 18, betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, bilag 6, s. 113 (115 og 121), Max Sørensens fremhævelse. Se om fortolkningen af grundlovens 19, stk. 2, i lyset af Danmarks folkeretlige forpligtelser, Jens Hartig Danielsen, UfR 2008B, s Hans Hedtoft, Rigsdagstidende, Forhandlinger i Folketinget, sp Max Sørensen, Responsum vedrørende de problemer, der knytter sig til grundlovens 18, betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, bilag 6, s. 113 (115 og 121). 28. Se om forhandlingerne om det kvalificerede flertal i 5. udvalg under Forfatningskommissionen, Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsafgivelse, 1999, s Max Sørensen konstaterede i Juristen 1963, s. 57 (70, note 30), at»[d]et er oplyst af Bertel Dahlgaard (»Politiken«den 7. januar 1962) at dette strenge krav skyldtes Det Radikale Venstre, der stillede det som en betingelse for at gå med til grundlovsforliget«. Max Sørensens gengivelse af Dahlgaards indlæg i Politiken var ikke fuldstændig dækkende. Dahlgaard havde skrevet, at»hvis... 5/6 af Folketingets medlemmer vil tage ansvaret for Danmarks tilslutning, kan næppe større garanti tilvejebringes for varetagelsen af Danmarks interesser. Sådan var tankegangen, der lå bag den nye grundlovs strenge krav om 5/6 majoritet ved suverænitetsafgørelser, og som for Det radikale Venstre var en af betingelserne for at deltage i grundlovsforliget«. Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Men Max Sørensens gengivelse af Det Radikale Venstres rolle i forbindelse med formuleringen af femsjettedelsbrøken var korrekt; han kendte den på første hånd fra møderne i 5. udvalg. I sit bidrag til Miscellanea W.J. Ganshof van der Meersch, 2. bind, 1972, s. 481 (484), nævnte Max Sørensen, at brøken skyldtes visse mindre partier. 30. Max Sørensen, Miscellanea W.J. Ganshof van der Meersch, 2. bind, 1972, s. 481 (484). 31. Rigsdagstidende , Folketingets forhandlinger, sp Se i øvrigt om debatten om 20 i Rigsdagen, Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsafgivelse, 1999, s. 30 med note Se f.eks. mindretallet i Folketingets Markedsudvalgs betænkning over forslaget til tiltrædelsesloven, Folketingstidende , tillæg B, sp. 2831,»[K]un en egentlig grundlovsrevision i overensstemmelse med grundlovens paragraf 88 kan skabe en ubestridelig forfatningsmæssig hjemmel for en dansk tilslutning til De europæiske Fællesskaber«, Erik Siesby i en kronik i Politiken den 13. januar 1971,»Markedspolitik og Jura«, og i Juristen 1971, s. 414 (415), samt Holger Steen Sørensen, Juristen 1972, s. 261 (272). 33. Erik Siesby, Juristen 1971, s. 414 (424). 34. Max Sørensen, Juristen 1972, s. 117 (119). 35. Jf. Carl Aage Nørgaard, Nekrolog over professor, dr.jur. Max Sørensen, Aarhus Universitets Årsberetning Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 5

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven 2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser

Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser En borger klagede til ombudsmanden over at en kommune i to sager havde givet taxitilladelser til handicappede ansøgere uden at have vurderet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten 1 sur 28 08/07/2013 09:40 Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten Redegørelse for visse forfatningsretlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Side 1. Baggrunden for redegørelsen... 4 2.

Læs mere

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt Udvalget for Forretningsordenen 2015-16 B 169 Bilag 2 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VISSE SPØRGSMÅL, SOM BESLUTNINGSFORSLAG NR. B 169 KAN GIVE ANLEDNING TIL 1. På sit møde den 4. maj 2016 drøftede

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

Jens Evald. Juridisk teori, metode og videnskab

Jens Evald. Juridisk teori, metode og videnskab Jens Evald Juridisk teori, metode og videnskab Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Jens Evald Juridisk teori, metode og videnskab 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 Sag 139/2011 (1. afdeling) Generalauditøren mod T (advokat Jens Christensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

BEHANDLING AF PERSONDATA

BEHANDLING AF PERSONDATA PETER BLUME BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar I Behandling af persondata sættes lov om behandling af personoplysninger

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING KAPITEL 1 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING I forbindelse med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 stod det centralt i

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

Valgbarhed til menighedsråd

Valgbarhed til menighedsråd Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN Lovafdelingen Dato: 4. december 2007 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-750-0155 Dok.: LVM40361 R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-26 FOB Officialmaksimen 20140624 TC/BD Officialprincippet og forhandlingsprincippet - overholdelse af frister for ændring af skatteansættelse - Ombudsmandsafgørelse af 19/5 2014, jr. nr.

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE PETER BLUME RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Retssystemet og juridisk metode Peter Blume Retssystemet og juridisk metode Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Peter

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Retskilder og juridisk metode

Retskilder og juridisk metode Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 Sag 145/2015 Dong Energy Thermal Power A/S (tidligere Energi E2 A/S) (advokat Erik Bertelsen) mod 50Hertz Transmission GmbH (tidligere Vattenfall

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Grundlæggende principper og grundrettigheder Hvad skal vi nå i dag? 1. Praktisk: Skema for hold 4 og 5 mhp. erstatningstimer 2. Kort repetition 3. Grundlæggende retsprincipper 4.

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER 19. FEBRUAR 2015 RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER I visse retssager kan det have betydning at få afklaret, hvad der er forsikringsmæssig praksis, eller få forklaret særlige forsikringstekniske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Til Trine og Gustav Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 11

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 11 Kapitel 1. Om teori, metode og videnskab... 13 1. Emne... 13 2. Bogens emner... 14 Kapitel 2. Retssystemet og retskildelæren... 17 1. Grundloven og

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse 17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets

Læs mere