Professor, dr.jur. Max Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professor, dr.jur. Max Sørensen"

Transkript

1 Almindelige emner 9 - International ret 1 Professor, dr.jur. Max Sørensen - retsvidenskaben i national og international tjeneste I artiklen belyses dele af professor, dr.jur. Max Sørensens historie, der illustrerer retsvidenskabens rolle nationalt og internationalt samt dens betydning ved vekselvirkningen mellem teori og praksis. Enkelte kommentarer knyttes til nogle af de videnskabelige spørgsmål, som Max Sørensens virke som teoretiker, rådgiver og dommer rejser. Af Max Sørensen-professor, dr.jur. Jens Hartig Danielsen 1. Professor, dr.jur. Max Sørensens Mindefond og stud.jur. Max Sørensen Professor, dr.jur. Max Sørensens historie er i et retsvidenskabeligt lys både interessant og vigtig. Han døde i år gammel efter et aktivt liv i retsvidenskabens tjeneste. Frem til sin død gjorde Max Sørensen en kæmpe indsats, og han fik stor betydning både videnskabeligt og praktisk som universitetsprofessor, som rådgiver for den danske stat og som væsentlig bidragsyder til arbejdet i internationale organisationer, herunder som dommer. Alene den af hans hustru Ellen Max Sørensen udarbejdede bibliografi, der giver en oversigt over hans forfatterskab, viser hans store flid og indsigt i en lang række juridiske discipliner. Hans bidrag vedrørte samtlige hovedområder inden for den offentlige ret, herunder folkeretten (inkl. 215 menneskerettighederne), statsforfatningsretten, forvaltningsretten og EU-retten. I 1991 oprettedes legatet Professor, dr.jur. Max Sørensens Mindefond. Fonden begyndte sin virksomhed efter 2005, hvor Ellen Max Sørensen ved sin død efterlod en formue, hvoraf langt den største del skulle indgå i Mindefonden.[1] Max Sørensen havde allerede som studerende i begyndelsen af 30'erne markeret sig i forbindelse med de af den daværende folkeretsprofessor Axel Møller arrangerede folkeretsøvelser ved Københavns Universitet. Axel Møller var universitetets første professor i folkeret og forfatter til en lærebog i faget, der i en engelsksproget oversættelse hævdede sig internationalt.[2] Det har dog næppe været Axel Møllers fortjeneste, at Max Sørensen kastede sig over folkeretten. Da Axel Møller døde i 1937, fremhævede stud.jur. Max Sørensen i en nekrolog ligefrem professor Møllers utilnærmelige og til tider direkte afvisende væsen. Max Sørensen konstaterede, at det var en»ubestridelig kendsgerning, at folkeretten som juridisk disciplin nyder usædvanlig ringe respekt blandt Professor Møllers elever«.[3] 2. Les Sources du Droit International Trods det tvivlsomme udgangspunkt i sin tid som jurastuderende skrev Max Sørensen alligevel frem til begyndelsen af anden verdenskrig en række folkeretlige artikler; men det var med sin disputats, at han for alvor markerede sin betydning. Disputatsen»Les Sources du Droit International«, som Max Sørensen forsvarede i 1946, var på flere måder et banebrydende arbejde. Det var den både for dansk retsvidenskab og for den internationale folkeretslitteratur. For dansk retsvidenskab var det på den tid - af flere årsager - ikke hverdagskost, at retsvidenskabelige afhandlinger forsvaredes for den juridiske doktorgrad. Det var sjældent, at afhandlingerne var skrevet på andet end dansk, og uhyre sjældent - hvis det overhovedet tidligere var forekommet - at sproget var fransk. Max Sørensen havde allerede i 1932 som stud.jur. offentliggjort en artikel»la prescription en droit international«, så det lå ham ikke fjernt at arbejde videre på fransk.[4] Selv den strengeste sprogrevser måtte anerkende, at bogen sprogligt set gør et smukt og særdeles velopbygget helhedsindtryk.[5] Folkerettens kilder var allerede i 1946 et emne, der havde fået en betydelig opmærksomhed i den folkeretlige teori, for eksempel i Lauterpachts værk fra 1934:»The Development of International Law by the Permanent Court of International Justice«. Indtil da havde den folkeretlige teori overvejende anlagt en normativ vinkel, dvs. teorien mente, at folkerettens kilder drejer sig om, hvilke rettesnore den internationale dommer bør lægge til grund i sin afgørelse.[6] Max Sørensen påpegede dog, at der blandt angelsaksiske forfattere, heriblandt Lauterpacht, kunne spores en udvikling, hvor man lagde afgørende vægt på domstolenes handlemåde. Han fremhævede, at denne opfattelse nærmede sig den af Alf Ross udviklede retsteori. Ross havde 12 år tidligere, i 1934, forsvaret sin disputats»virkelighed og Gyldighed i Retslæren«, og dér fremlagt en almengyldig retskildelære. Denne retsteori forkaster konsekvent gyldigheden som en særlig erkendelsesform og bestemmer retskildelærens opgave som en udfindelse af de motiver af generel natur, der bestemmer dommerens afgørelse. Max Sørensen lod denne nye teori danne grundlaget for sin disputats, og hans undersøgelse af retspraksis fra Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje blev hermed ikke normativ, men deskriptiv-analytisk.[7] Det teoretiske udgangspunkt var både modigt og fornuftigt. Bogen henvendte sig til retsvidenskaben i det store udland, hvor Ross, der måske var berømt i Danmark, ikke var så kendt. Nogle udenlandske teoretikere indtog en kølig holdning og karakteriserede bogens udgangspunkt som positivistisk.[8] Men med det teoretiske afsæt var det vanskeligt for den etablerede professor Alf Ross for alvor at være kritisk over for Max Sørensens arbejde. Ross anførte, at i det omfang Max Sørensens 216 bog måtte vække anstød på grund af sin radikale metode, betragtede han det kun som et fortrin.[9] I 1946 var Max Sørensen - af gode grunde - ikke noget etableret navn i den folkeretlige litteratur. De mange anmeldelser i den udenlandske litteratur i en tid uden internet og med meget begrænset markedsføring af juridiske fagbøger underbygger imidlertid, at afhandlingen er af en særlig kvalitet. Martin skrev i The International Law Quarterly i 1947, at Max Sørensen på den dømmende magt i folkeretten»has turned a Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 revealing and penetrating searchlight«. Martin fremhævede, at»the lasting value in Mr. Sørensens work is the fresh and workmanlike analysis of the material«.[10] Indtrykket af det omhyggelige og jordnære arbejde fik nordmanden Edvard Hambro til at karakterisere Max Sørensen som»en mann med god dømmekraft, sikker balanse og en vel udviklet teknikk. Han går aldri av veien for vanskeligheter og søker heller ikke noen originalitet for originalitetens skyld«.[11] I British Yearbook of International Law skrev J. Mervyn Jones:»The author is to be congratulated on a work which will take an outstanding place in the literature dealing with the sources of international law«.[12] Max Sørensen arbejdede på sin disputats, medens han som ansat i udenrigstjenesten var udstationeret først i Bern og senere i London. Det var under anden verdenskrig, og der er noget opløftende i den tanke, at medens verden - og Europa især - var ved at opløse sig i krig og anarki, arbejdede han på sin folkeretlige afhandling, der kunne bidrage til en afklaring af de folkeretlige kilder, der i sidste led kunne medvirke til at sikre freden mellem staterne. Max Sørensens situation under sit disputatsarbejde kommenterede Alf Ross på sin egen måde:»paa et Tidspunkt, hvor kun de færreste Mennesker Jorden over havde Tid, Mulighed og Kræfter til videnskabelige Sysler, har han [Max Sørensen] først i det fredelige Schweiz, senere i London, samlet sig om en central folkeretlig Opgave og løst den med Dygtighed«.[13] Situationen har naturligt præget Max Sørensen også i hans retsvidenskabelige arbejde. I afhandlingen forfægtede han det synspunkt, at folkeretlige grundsætninger er en selvstændig retskilde ved siden af traktater og sædvaner. Han henviste bl.a. til, at præmisser i domme afsagt af Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje kunne udlægges på denne måde.[14] Det er en smuk ide, at der findes retsgrundsætninger, som er så fundamentale, at de findes i alle nationers ret og derfor også er folkeretlige grundsætninger. Men, som det er påpeget af Peter Germer, må bevis for rigtigheden af dette synspunkt forudsætte et indgående kendskab til de forskellige nationale retssystemer, hvorfor spørgsmålet om ideens rigtighed nærmest bliver en trossag.[15] 3. Menneskerettighederne Ideen om, at internationalt samarbejde kunne bidrage væsentligt til en bedre verden, gjorde det naturligt for Max Sørensen at involvere sig i arbejdet med den Europæiskemenneskerettighedskonvention. Blandt de mange internationale opgaver, Max Sørensen beskæftigede sig med, var vel arbejdet for beskyttelse af menneskerettigheder det, han anså for mest betydningsfuldt inden for den internationale retsorden. Allerede i 1949 var han blevet udpeget til medlem af FN's kommission for menneskerettigheder og var fra formand for underkommissionen for beskyttelse af mindretal. Cassin fremhævede i 1968, at ved læsning af FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder»on est frappè de constater que le préambule où sont affirmès les buts fondamentaux de ce document, ne contient aucune mention du mot»devoir«et est même muet sur l'idée«.[16] Den i denne iagttagelse liggende kritik tilsluttede Max Sørensen sig. Han fremhævede, at rettigheder og pligter er komplementære. Den ene gruppes rettigheder svarer til den anden gruppes pligter. Han påpegede, at dette filosofiske, moralske og juridiske aksiom sjældent finder udtryk i menneskerettighedserklæringer.[17] Hermed kom Max Sørensen til at indtage en position, der stiller ham i modsætning til dele af den nyere internationale teori inden for menneskerettighedsområdet. Denne del af retsvidenskaben kan give det indtryk, at opgaven udelukkende er at finde flere og flere rettigheder.[18] Det er et ofte overset faktum, at 217 med rettigheder følger forpligtelser, og i det omfang man deler umistelige rettigheder ud, begrænser man de folkevalgtes muligheder for at tilpasse reglerne - rettigheder og pligter - efter samtidens behov og muligheder.[19] I lande med ikke-demokratiske styreformer løber man ikke ind i problemet med begrænsning af folkevalgtes råderum, men tilsidesættelse af menneskerettigheder i diktaturer og etparti-regimer kan ikke i sig selv begrunde en ekspansiv fortolkning af disse rettigheder. Søger man at afbøde virkninger af manglende demokrati i nogle lande med dynamisk udvikling af menneskerettigheder gennem teori og praksis, vil det alt andet lige have en begrænsende virkning på det parlamentariske råderum i lande med demokratiske styreformer. Det ville naturligvis også være skævt, hvis man ledte med lys og lygte efter»menneskerettighedskrænkelser«i demokratiske lande for at retfærdiggøre, at man (også) påpeger diktaturers åbenbare krænkelser af menneskerettigheder. Opløsning af en retlig analyse i særskilte spørgsmål om berettigelse og forpligtelse kan føre analysen på vildspor med risiko for, at man ender i anstrengte synspunkter.[20] Isi Foighel fortalte, at han som ung havde truffet Max Sørensen på gaden i Århus i 1950, umiddelbart efter at arbejdet med den Europæiske Menneskerettighedskonvention var tilendebragt. I den forbindelse havde Foighel høfligt lykønsket professoren med resultatet, men Max Sørensen havde stillet sig tvivlende over for, hvilken betydning konventionen og dens kontrolorganer ville få i praksis. Det fik han dog selv indflydelse på, idet han i 18 år fra 1955 var det danske medlem af den europæiske menneskerettighedskommission i Strasbourg, heraf 5 år som kommissionens præsident. Fra 1980 til 81 var han dommer i den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det er almindeligt anerkendt, at Max Sørensen gennem sit arbejde i menneskerettighedsorganisationerne øvede en indflydelse, som ikke overgås af nogen anden samtidig, og at hans indsats på dette område har sat sig blivende og markante spor.[21] 4. Statsforfatningsretten Max Sørensens betydning og indflydelse som retsvidenskabsmand og rådgiver begrænsede sig ikke kun til folkeretten. Han fik stor indflydelse på to i dag meget væsentlige bestemmelser i Danmarks grundlov. Den nugældende grundlov af 1953 regulerer med bestemmelserne 19 og 20 henholdsvis den udenrigspolitiske kompetence og spørgsmålet om overladelse af suverænitet. Disse bestemmelser fandtes ikke i 1946, hvor man overvejede, om grundloven burde ændres, og den væsentligste årsag til, at 19 og 20 i dag har det indhold, de har, er Max Sørensen.[22] Den i 1946 nedsatte forfatningskommission fik til opgave at tage stilling til en række spørgsmål. Det indgik ikke i kommissionens opdrag at overveje ændring af grundlovens regel om den udenrigspolitiske kompetence eller for den sags skyld overveje en regel om overladelse af suverænitet. Max Sørensen, der blev udnævnt til professor ved Aarhus Universitet i 1947, var ikke udpeget som særligt sagkyndig for forfatningskommissionen. Denne ære var tilfaldet Alf Ross og Poul Andersen. Men i 1949 skrev Max Sørensen en afhandling i Tidsskrift for Rettsvitenskap om 1920-grundlovens 18, og han foreslog i den forbindelse nogle ændringer af bestemmelsen, dog uden at han kom nærmere ind på spørgsmålet om overladelse af suverænitet.[23] Forfatningskommissionen var inddelt i 5 udvalg, hvor det 5. udvalg havde det redaktionelle ansvar med statsministeren som formand. Da arbejdet i var på vej ind i sin afsluttende fase, omdelte Forfatningskommissionens sekretariat imidlertid et særtryk af Max Sørensens artikel fra 1949 til medlemmerne af 5. udvalg. Den daværende venstreregering 218 var ikke så optaget af grundlovsrevisionen, men det var regeringens støtteparti Det Radikale Venstre. Det fik betydning for Max Sørensen, Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 da den radikale Bertel Dahlgaard læste Max Sørensens artikel og henledte statsministerens opmærksomhed på denne. På den baggrund bad statsminister Erik Eriksen Max Sørensen om at udarbejde et notat om 1920-grundlovens 18.[24] 4.1 Den udenrigspolitiske kompetence Max Sørensens forslag vedrørende det, der blev grundlovens 19 om den udenrigspolitiske kompetence, indeholdt flere dele, bl.a. spørgsmålet om brug af militære magtmidler. Indtil for få år siden levede 19, stk. 2, en støvet tilværelse, men det har ændret sig med de danske militære engagementer i bl.a. ex-jugoslavien, Kuwait, Irak og Afghanistan. Tilbage i 1952 anførte Max Sørensen i sit responsum vedrørende brug af militære magtmidler, at den dagældende regel i 1920-grundloven næppe rummede noget væsentligt problem, men fortsatte han:»da Danmark ved internationale forpligtelser (Briand-Kellogg Pagten af 1928 og De Forenede Nationers Pagt af 1945) har givet afkald på at benytte krig som redskab for sin udenrigspolitik, kunne der måske være anledning til at vælge en formulering, der ikke som den nugældende forudsætter krigserklæring som noget naturligt og legitimt«. Dette synspunkt uddybede han med ordene:»med hensyn til krigserklæring, der efter den nugældende regel kræver rigsdagens samtykke, er det... et problem, om man i en moderne grundlov bør forudsætte krigserklæring som en legitim statsakt. Ved internationale forpligtelser, og iøvrigt i kraft af en dybt rodfæstet opfattelse af magtanvendelses plads i internationale forhold, er Danmark afskåret fra at benytte krig som politisk redskab. Kun som forsvar mod et uberettiget angreb og som retshåndhævelsesmiddel er militær magtanvendelse folkeretlig lovlig«.[25] Forfatningskommissionens 5. udvalg udarbejdede de bemærkninger, der skulle knyttes til 19 i kommissionens endelige betænkning. Det nævnes i betænkningen, at man som grundlag for sine drøftelser af bl.a. 19 havde anvendt Max Sørensens responsum. I forbindelse med Rigsdagens behandling af grundlovsforslaget blev Max Sørensens særlige betydning for 19 fremhævet. Socialdemokraternes ordfører Hans Hedtoft påpegede, at forslagets 19 (og 20) hvilede på et responsum udarbejdet af Max Sørensen, og han tilføjede:»jeg tror, jeg tør sige, at hvert ord er vejet på den finest registrerende vægt«.[26] 4.2 Suverænitetsafgivelse Max Sørensen havde som nævnt fået i opdrag at skrive et responsum vedrørende den dagældende grundlovs 18. Men han lod det ikke blive ved det. Uden for det opdrag, han havde fået, men måske under indtryk af, hvad han havde oplevet i Paris, anførte han, at der var et yderligere problem, som den nyeste udvikling i de folkeretlige regler om international organisation havde rejst. Det var på den tid, hvor Det Europæiske Kul- og Stål Fællesskab blev etableret ved den såkaldte Paris-traktat, som senere har udviklet sig til Den Europæiske Union. Max Sørensen spurgte i sit responsum, om ikke grundloven burde forudse den mulighed, at det kunne overlades til en international myndighed at udøve nogle af de funktioner, som grundloven normalt tillægger de danske myndigheder. Max Sørensen tillod sig at formulere et forslag til en bestemmelse med to stykker.[27] Første stykke om overladelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder blev accepteret af Forfatningskommissionen og grundlovsgiver. Forslaget blev med nogle tekniske ændringer gennemført, og det er uproblematisk at konstatere, at Max Sørensen havde succes med sit første stykke. Denne del af 20 er et barn af Max Sørensen. Det gik imidlertid anderledes med andet stykke. Stykke to i Max Sørensens forslag blev ændret til ukendelighed. Han havde forestillet sig, at suverænitet kunne afgives ved vedtagelse af en lov med simpelt flertal med mulighed for udsættelse til efter nyvalg med en ny vedtagelse med simpelt flertal. Men 20, stk. 2, som vi kender den i dag, kræver 5/6's flertal af samtlige folketingsmedlemmer eller folkeafstemning. Årsagen til denne radikale ændring af Max Sørensens forslag fremgår af de ikke-offentliggjorte referater af møderne i Forfatningskommissionen. Både Venstre og Det Radikale Venstre var nervøse ved Max Sørensens forslag. Max Sørensen forsøgte under diskussionerne at værge sit forslag og fremførte, at hans forslag til 20, stk. 2, rummede»tilstrækkelige garantier mod forhastede beslutninger«. De radikales Bertel Dahlgaard fandt det imidlertid nødvendigt at tage forbehold, og han talte om, at det kunne være 219 nødvendigt at kræve et flertal på 4/5 af samtlige stemmer i tinget. Efter et møde i den radikale rigsdagsgruppe vendte Dahlgaard tilbage og anførte, at 20, stk. 2, måtte kræve 5/6's flertal.[28] Der gik nogle år, inden Bertel Dahlgaard i offentligheden understregede den betydning, Det Radikale Venstre tillagde brøken 5/6, men det skete i 1962 i et indlæg i dagbladet Politiken. Dahlgaards ide var angiveligt, at de mindre partier i Folketinget altid ville sidde på mindst 1/6 af samtlige stemmer i Folketinget, og dermed altid ville kunne bestemme, om der skulle ske suverænitetsafgivelse eller ej.[29] Indsættelsen af 20 i 1953-grundloven har måske for Max Sørensen været en modsætningsfyldt oplevelse. Hans ide blev accepteret, og så alligevel ikke. Han sagde det aldrig på dansk, men i en fransksproget artikel i et festskrift, karakteriserede han 20, stk. 2, som en»bizarre mélange«.[30] Den diskussion, som Max Sørensen havde åbnet i Forfatningskommissionen med sit forslag om 20, var imidlertid langtfra forbi. I forbindelse med grundlovsforslagets behandling i Rigsdagen førte politikeren Aksel Larsen (på daværende tidspunkt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti) an i et korstog mod 20. Aksel Larsen efterspurgte særlig»paterniteten«til bestemmelsen, det vil sige, hvem der oprindelig havde fremsat forslaget. Han vidste nok, at forslaget fandtes i et responsum fra Max Sørensen, men gjorde gældende, at Max Sørensen, der formelt ikke var tilknyttet Forfatningskommissionen, ikke kunne stille forslag til denne. Aksel Larsen mente, at der var grundlag for at konkludere med en henvisning til USA, at forslaget til 20 skyldtes»ordrer udefra«.[31] Fortolkningen af 20 trak igen Max Sørensen ind i politisk ladede diskussioner i forbindelse med Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i Fra både politisk og juridisk side blev det gjort gældende, at grundlovens 20 ikke var et tilstrækkeligt grundlag for dansk indtræden i fællesskaberne. Nogle hævdede, at indtræden forudsatte en egentlig grundlovsændring gennemført i henhold til 88.[32] Spørgsmålet, om grundlovens 20 overhovedet kunne være hjemmel for Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber, har muligvis fremstået som aparte for Max Sørensen; det var jo det, der var den oprindelige ide med bestemmelsen. Max Sørensen havde i sine redegørelser for 20 talt om»overdragelse«af suverænitet, og dette fik Siesby, der var professor i international privatret, til at antyde, at Max Sørensen gennem en omformulering af 20's ordlyd - fra»overladelse«til»overdragelse«af beføjelser - søgte at give 20 et indhold, bestemmelsen ikke var tænkt at skulle have. Max Sørensen havde hermed ubevidst afsløret, at dansk medlemskab af EF var uigenkaldeligt, og at Danmark derfor ikke kunne træde ud, hvis man måtte ønske det. Siesby anførte, at vel kan betydningen af ordene»overlade«og»overdrage«glide over i hinanden, men i normal sprogbrug er der en typisk forskel. Han skrev:»»overlader«jeg en bekendt min paraply, bør han være klar over, at jeg når som helst kan kræve den tilbage.»overdrager«jeg ham paraplyen, er det hans og ikke min«.[33] Det var en kritik, som må have ærgret Max Sørensen, og der var også bid i hans svar. Han udtalte, at han ikke vidste, om der var forskel på de to udtryk»overlade«og»overdrage«, når de anvendes på dispositioner over løsøregenstande. Men efter Max Sørensens opfattelse var Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 udtrykkenes betydning i forbindelse med løsøregenstande også ganske irrelevant. Han fastslog, at 20 ikke drejer sig om en professors paraply - som i Siesbys eksempel - men om lovgivningsmagtens beslutninger vedrørende en forfatningsretlig kompetenceændring.[34] 5. Retsvidenskaben i det praktiske retslivs tjeneste Carl Aage Nørgaard kunne i nekrologen over Max Sørensen fastslå, at Max Sørensen nød respekt og 220 anerkendelse herhjemme og i udlandet, som kun sjældent bliver en dansk jurist til del. Nørgaard fremhævede, at de, som har kendt ham, studenter og medarbejdere, vil bevare erindringen om ham, ikke blot som en fremragende jurist, men tillige som et hjertevarmt menneske med høje idealer og en ukuelig tro på, at disse idealer kan virkeliggøres gennem en utrættelig arbejdsindsats.[35] Et af retsvidenskabens grundvilkår er - hvad ikke altid forstås af andre videnskaber - at den er knyttet på en særlig måde til det praktiske retslivs behov og krav. Max Sørensen viste med sine teoretiske arbejder og sine bidrag i praksis, at retsvidenskaben kan have stor indflydelse på samfundsudviklingen - både nationalt og internationalt - uden nødvendigvis at overskride grænsen mellem jura og politik; også på den måde gav Max Sørensen et vigtigt eksempel. 1. Artiklen er en tilrettet udgave af forfatterens tiltrædelsesforelæsning den 17. februar 2009, hvor forfatteren tiltrådte et professorat finansieret af Professor, dr.jur. Max Sørensens Mindefond. Af de midler, som legatet afkaster, donerede fonden i 2008 et treårigt mindeprofessorat i international ret til Aarhus Universitets Juridiske Institut under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men i øvrigt skal fondens midler ifølge fundatsen efter bestyrelsens valg hvert år tilfalde en eller flere lovende yngre jurister til brug for videnskabelige studier i ind- eller udland. Visse ansøgere er tillagt fortrinsret, se fondens hjemmeside 2. Axel Møller, International Law in Peace and War, Max Sørensen, Stud.jur. 1937/38, nr. 4, s Max Sørensen, Nordisk Tidsskrift for International Ret 1932, s Afhandlingen var en omarbejdet oversættelse af et foredrag, Max Sørensen havde givet i forbindelse med de af Axel Møller ledede folkeretsøvelser ved Københavns Universitet. Artiklen udkom senere på dansk med titlen»hævd og forældelse i folkeretten«, se Nordisk Tidsskrift for International Ret 1932, s I 1939 offentliggjorde Max Sørensen sammen med Erik Bondo Svane artiklen»les conventions contractées entre le Danemark et l'allemagne du fait de la réunion du Slesvig du Nord avec le Danemark«i Franz von Jessen (red.), Manuel historique de la question du Slesvig , 1939, s Boeg, Nordisk Tidsskrift for International Ret , s. 68 (68-69). 6. Ross, UfR 1948B, s. 161 (161). 7. Max Sørensen, Les Sources du Droit International, 1946, s Gonidèc, Revue générale de droit international public 1948, s Ross, UfR 1948B, s. 161 (170). 10. Martin, International Law Quarterly, 1947, s. 255 (257). 11. Hambro, TfR 1946, s. 569 (572). 12. J. Mervyn Jones, British Yearbook of International Law 1947, s. 515 (516). 13. Ross, UfR 1947B, s. 161 (161). 14. Max Sørensen, Les Sources du Droit International, 1946, s Peter Gemer, Indledning til folkeretten, 3. udg., 2004, s Cassin i Mélanges offertes à Polys Modinos, 1968, s. 479 (479). Samme sted noterede Cassin sig, at det udtales i verdenserklæringens artikel 29, at»[e]nhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling«. 17. Max Sørensen,»Do the rights set forth in the European Convention on Human Rights in 1950 have the same significance in 1975?«, i Ellen Max Sørensen, Professor, dr.jur. Max Sørensen. En bibliografi, 1988, s. 23 (52). 18. Sammenlign med Castberg, Naturrett og menneskerettigheder, 1967, s. 61, der om læren om mennskerettighederne udtalte, at»[d]et er individets rettigheter og ikke dets plikter som står i brennpunktet.... [D]et kan neppe sies å våre noe urimelig eller enndog ulogisk i at alt om private individers plikter bliver utelatt av erklæringene«og samme tilsvarende i Revue les droits de l'homme 1968, s. 14 (31). Castberg lod ude af betragtning, at menneskerettigheder ikke er givne konstanter, men ofte udvikles i en fortolkningspraksis i bred forstand, hvor man i kampens hede måske ikke har tilstrækkelig blik for de omkostninger, der følger med»udviklingen«af en rettighed. Som et eksempel på et katalog af dommerskabte rettigheder se EF-domstolens praksis om fællesskabsretlige grundrettigheder, f.eks. sag 4/73 Nold, Saml. 1974, s. 491, præmis 13, hvor Domstolen på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes nogen henvisning til grund- og menneskerettigheder i Fællesskabernes traktatgrundlag (se nu EU-traktatens artikel 6, stk. 1 og 2), udtalte, at»grundrettigheder hører til de almindelige retsgrundsætninger, som [Domstolen] skal beskytte«. 19. Pave Johannes XXIII fremhævede i sin encyklika (rundskrivelse) af 11. april 1963, Pacem in Terris, at det ene menneskes ret pålægger andre mennesker en forpligtelse i form af pligten til at anerkende og respektere den pågældendes rettigheder:»enhver fundamental menneskelig rettighed får sin styrke og autoritet fra naturretten, som tildeler os den og samtidigt pålægger os pligter. De personer, der kræver rettigheder for sig selv, men helt glemmer eller ikke med omhu opfylder deres forpligtelser, er som folk der bygger op med den ene hånd og river ned med den anden«. 20. Jens Hartig Danielsen, UfR 2005B, s. 329 (332), i forbindelse med spørgsmålet om suverænitetsafgivelse og fortolkningen af grundlovens Jf. Carl Aage Nørgaard, Nekrolog over professor, dr.jur. Max Sørensen, Aarhus Universitets Årsberetning Max Sørensen fremsatte i 1950 en forvaltningsretlig teori om, at danske domstole i almindelighed bør kunne tilsidesætte en skønsmæssig forvaltningsakt, der er åbenbart urimelig, se UfR 1950B, s Teorien blev imødegået af Poul Andersen, UfR 1952B, s. 225, men se Max Sørensens replik, UfR 1952B, s Max Sørensens teori om åbenbar urimelighed har gennem årene fået nogen opmærksomhed i litteraturen, se senest Karsten Revsbech, Aktuel dansk forvaltningsret, 2008, s , og det antages i dag på grundlag af retspraksis, at domstolene kan tilsidesætte en skønsmæssig administrativ akt, der findes at være åbenbart urimelig. 23. Max Sørensen, TfR 1949, s Se om baggrunden for Max Sørensens responsum til Forfatningskommissionen, Jens Hartig Danielsen, UfR 2008B, s. 259 ( ). 25. Max Sørensen, Responsum vedrørende de problemer, der knytter sig til grundlovens 18, betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, bilag 6, s. 113 (115 og 121), Max Sørensens fremhævelse. Se om fortolkningen af grundlovens 19, stk. 2, i lyset af Danmarks folkeretlige forpligtelser, Jens Hartig Danielsen, UfR 2008B, s Hans Hedtoft, Rigsdagstidende, Forhandlinger i Folketinget, sp Max Sørensen, Responsum vedrørende de problemer, der knytter sig til grundlovens 18, betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, bilag 6, s. 113 (115 og 121). 28. Se om forhandlingerne om det kvalificerede flertal i 5. udvalg under Forfatningskommissionen, Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsafgivelse, 1999, s Max Sørensen konstaterede i Juristen 1963, s. 57 (70, note 30), at»[d]et er oplyst af Bertel Dahlgaard (»Politiken«den 7. januar 1962) at dette strenge krav skyldtes Det Radikale Venstre, der stillede det som en betingelse for at gå med til grundlovsforliget«. Max Sørensens gengivelse af Dahlgaards indlæg i Politiken var ikke fuldstændig dækkende. Dahlgaard havde skrevet, at»hvis... 5/6 af Folketingets medlemmer vil tage ansvaret for Danmarks tilslutning, kan næppe større garanti tilvejebringes for varetagelsen af Danmarks interesser. Sådan var tankegangen, der lå bag den nye grundlovs strenge krav om 5/6 majoritet ved suverænitetsafgørelser, og som for Det radikale Venstre var en af betingelserne for at deltage i grundlovsforliget«. Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Men Max Sørensens gengivelse af Det Radikale Venstres rolle i forbindelse med formuleringen af femsjettedelsbrøken var korrekt; han kendte den på første hånd fra møderne i 5. udvalg. I sit bidrag til Miscellanea W.J. Ganshof van der Meersch, 2. bind, 1972, s. 481 (484), nævnte Max Sørensen, at brøken skyldtes visse mindre partier. 30. Max Sørensen, Miscellanea W.J. Ganshof van der Meersch, 2. bind, 1972, s. 481 (484). 31. Rigsdagstidende , Folketingets forhandlinger, sp Se i øvrigt om debatten om 20 i Rigsdagen, Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsafgivelse, 1999, s. 30 med note Se f.eks. mindretallet i Folketingets Markedsudvalgs betænkning over forslaget til tiltrædelsesloven, Folketingstidende , tillæg B, sp. 2831,»[K]un en egentlig grundlovsrevision i overensstemmelse med grundlovens paragraf 88 kan skabe en ubestridelig forfatningsmæssig hjemmel for en dansk tilslutning til De europæiske Fællesskaber«, Erik Siesby i en kronik i Politiken den 13. januar 1971,»Markedspolitik og Jura«, og i Juristen 1971, s. 414 (415), samt Holger Steen Sørensen, Juristen 1972, s. 261 (272). 33. Erik Siesby, Juristen 1971, s. 414 (424). 34. Max Sørensen, Juristen 1972, s. 117 (119). 35. Jf. Carl Aage Nørgaard, Nekrolog over professor, dr.jur. Max Sørensen, Aarhus Universitets Årsberetning Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 5

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Børsselskabernes løbende oplysningspligt

Børsselskabernes løbende oplysningspligt Børsselskabernes løbende oplysningspligt - status og overblik Foredrag for DIRF den 16. marts 2009 v/ David Moalem, advokat, Ph.D. Partner - Leder af Kapitalmarkedsgruppen Kort om David Moalem Highlights

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid og rum.

Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid og rum. Jura Studieleder: Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg. Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * NESTLÉ DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Om retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Om retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Evald Sten Schaumburg-Müller Jørgen Dalberg-Larsen Ole Fenger Marianne Holdgaard Bettina Lemann Kristiansen Ole Bruun Nielsen Jens Vedsted-Hansen Om retspolitik Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Ret, individ og kollektiv

Ret, individ og kollektiv Sten Schaumburg-Müller (red.) Jens Vedsted-Hansen (red.) Karin Buhmann Jørgen Dalberg-Larsen Thomas Obel Hansen Eva Naur Jensen Astrid Kjeldgaard-Pedersen Ole Bruun Nielsen Karin Hilmer Pedersen Lars Johannsen

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere