Grønlands Fiskerilicens Kontrol Årsberetning 1997/1998

Transkript

1 Grønlands Fiskerilicens Kontrol Årsberetning 1997/1998 BERETNING for Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK)-s virksomhed i årene 1997 og Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), P.O.Box 501, DK 3900 Nuuk, Greenland FORORD Beretningen indeholder en kortfattet beskrivelse af Fiskerilicenskontrollens virksomhed i perioden 1. januar december At beretningen omhandler to kalenderår i stedet for som normalt bare et år skyldes, at trykningen og udgivelsen af en udarbejdet 1997-rapport på grund af tekniske vanskeligheder blev forsinket i en grad, at det forekom hensigtsmæssigt at integrere 1997 og 1998 beretningerne; men det er naturligvis hensigten, at der hvert år skal udsendes en beretning om GFLK-s virke. Årsrapport fra 1997 blev omdelt under fiskeriseminaret i Katuaq i december Såvel i 1997 som i 1998 blev der iværksat arbejdskrævende administrative tiltag, idet bl.a. GFLK-s sæt af forskellige databaser blev underkastet gennemgribende fornyelser og moderniseringer. Nye logbøger er blevet udarbejdet. Bemandingskontrollen blev i 1997 for det havgående fiskeri vedkommende kraftigt intensiveret, hvilken intensiverede kontrol forsatte ind i Mads Trolle Nedergaard FISKERILICENSINSPEKTØR Indholdsfortegnelser

2 Kapitel 1. Nye logbøger...4 Indførelse af logbog for det kystnære rejefiskeri m.v...4 Kapitel 2. GFLK s Fangstregistrering...4 Kapitel 3. Kontrol af havgående fiskeri Antal havgående fiskefartøjer grønlandske farvande Kontrol af hjemmehørende og udenlandske fiskefartøjer Vejledninger og påtaler givet af kontrollørerne i 1997 og Kapitel 4. Det kystnære fiskeri.i tal Tekniske kvoteforhøjelser Indhandlinger fra det kystnære rejefiskeri opgjort i pct Fiskeri efter Hellefisk Hellefisk licenser fordelt på kommuner Indhandling af Hellefisk Fiskeri efter Kammuslinger Fiskeri efter Krabber Fiskeri efter Laks i Fiskeri efter Laks i Indrapporteret laksefangst i GFLK`s kontrol af kystnært fiskeri...17 Kapitel 5. Bemandingskontrol Forskellige besætningskategorier-s tilhørsforhold til Grønland Den kystnære fiskerflådes bemandingsforhold Administrative påtaler af overtrædelse af bemandingsreglerne...21 Kapitel 6. GFLK`s deltagelse i internationalt kontrolarbejde...22 Kapitel 7. GFLK-s øvrige opgaver Administrationen af Jagtbetjentordningen Udvikling af GFLK`s database værktøjer Udstedelse af licenser...24

3 Kapitel 8. Grønlands Fiskerilicenskontrol i tal Efteruddannelses aktiviteter Indtastning og verificering Et overslag af ressourceanvendelsen i GFLK...26 Kapitel 9. Afslutning...26

4 Kapitel 1. Nye logbøger.{ TC \l1 "Kapitel 1. Nye logbøger.} Indførelse af logbog for det kystnære rejefiskeri m.v.{ TC \l2 "Indførelse af logbog for det kystnære rejefiskeri m.v.} Efter det point-system, som blev brugt til at regulerer det kystnære rejefiskeri blev opgivet med virkning fra 1. januar 1997 og afløst af et reguleringssystem, byggende på princippet om individuelt omsættelige kvoter, blev det nødvendigt samtidigt at indføre et logbogssystem, der i flere henseender afspejlede modellen fra det havgående rejefiskeri. GFLK måtte derfor i samarbejde med Grønlands Naturinstitut og det kystnære fiskeris organisation, KNAPK udvikle en logbog tilpasset det kystnære rejefiskeri, og eftersom dette fiskeri i overvejede grad er karakteriseret ved mindre fartøjer uden produktionskapacitet er logbogen derfor forenklet i forhold til den logbog, der bruges i det havgående fiskeri, idet fangsten fra det kystnære fiskeri bliver indhandlet og forarbejdet på landanlæggene. Indførelsen af logbogen for det kystnære rejefiskeri blev positivt modtaget af fiskerne, og fra starten foregik indleveringen af logbøgerne mere smidigt end forventet, takket være den generelle accept fra fiskernes side samt opbakning og støtte fra indhandlingsstederne. Praktiske og forståelsesmæssige problemer vedrørende den nye logbog for det kystnære fiskeri blev afhjulpet ved i en periode at tilknytte en kontrollør til kontoret, der havde som opgave at rådgive fiskerne med hensyn til korrekt udfyldning af logbogen, ligesom kontrolløren foretog en tjenesterejse på kysten og holdt oplysende møder med de involverede fisker- og fangerforeninger. Indførelsen af logbog i det kystnære rejefiskeri medførte en forøget mængde indtastningsarbejde og verifikation af indsendte logbøger, hvilken øgede arbejdsbyrde fandt sit leje i løbet af 1997, efterhånden som rutinerne omkring indtastning og brug af logbogen blev indøvet hos brugerne. Kapitel 2. GFLK s Fangstregistrering. Sideløbende med introduktionen af logbøger for det kystnære rejefiskeri, blev der igangsat en udvikling af et tidssvarende fangstregistreringssystem, der også kunne håndtere data fra det kystnære rejefiskeri. Ligeledes blev der etableret andre edb-faciliteter, herunder en kvotebørs. På baggrund af fangst og indhandlingstal for kvoterede arter udgiver GFLK en fangstoversigt, der også fungerer som en kvotebørs for det kystnære rejefiskeri. De oplysninger som GFLK har registeret i databaserne bliver opbevaret og forvaltet efter registerforskrifter, som er godkendt af Registertilsynet i Danmark. Derved sikres det, at de relativt følsomme oplysninger vedr. licensindehaverne og fartøjerne bliver behandlet med fortrolighed. Det nye- men midlertidige database system til fangstregistreringer fra det kystnære rejefiskeri har efter GFLK-s mening været en gevinst for kontrolarbejdet, både med hensyn til effektivitet og overblik over data mængderne. Systemets fleksibilitet har gjort det muligt for GFLK at servicerer det kystnære rejefiskeri på en effektiv måde, således at overgangen fra pointregulering til individuelle kvoter i 1997 har foregået relativt gnidningsløst for både

5 kontrolmyndighed og fiskere. Kapitel 3. Kontrol af havgående fiskeri.{ TC \l1 "Kapitel 2. GFLK s Fangstregistrering. Sideløbende med introduktionen af logbøger for det kystnære rejefiskeri, blev der igangsat en udvikling af et tidssvarende fangstregistreringssystem, der også kunne håndtere data fra det kystnære rejefiskeri. Ligeledes blev der etableret andre edb-faciliteter, herunder en kvotebørs. På baggrund af fangst og indhandlingstal for kvoterede arter udgiver GFLK en fangstoversigt, der også fungerer som en kvotebørs for det kystnære rejefiskeri. De oplysninger som GFLK har registeret i databaserne bliver opbevaret og forvaltet efter registerforskrifter, som er godkendt af Registertilsynet i Danmark. Derved sikres det, at de relativt følsomme oplysninger vedr. licensindehaverne og fartøjerne bliver behandlet med fortrolighed. Det nye- men midlertidige database system til fangstregistreringer fra det kystnære rejefiskeri har efter GFLK-s mening været en gevinst for kontrolarbejdet, både med hensyn til effektivitet og overblik over data mængderne. Systemets fleksibilitet har gjort det muligt for GFLK at servicerer det kystnære rejefiskeri på en effektiv måde, således at overgangen fra pointregulering til individuelle kvoter i 1997 har foregået relativt gnidningsløst for både kontrolmyndighed og fiskere. Kapitel 3. Kontrol af havgående fiskeri.} 3.1 Antal havgående grønlandske fiskefartøjer{ TC \l2 "3.1 Antal havgående grønlandske fiskefartøjer} Antallet af hjemmehørende havgående fiskefartøjer var i 1997 på 20 fartøjer, nemlig 18 rejetrawlere og et fartøj, der fiskede torsk samt et loddefartøj. I 1998 var det totale antal 21, hvor af 18 var rejetrawlere, 3 fartøjer, fiskede efter rødfisk, lodde samt sild. De udenlandske fiskefartøjers i grønlandsk farvand i 1998 fordelte sig som følger : Lande: Norge EU Rusland Færøerne Island Fartøjer ialt ) 32 2 ) 9 3 ) 33 4 ) 59 5 ) rødfisk og hellefisk. 1 ):Norge har haft 116 fartøjer i grønlandsk farvand fordelt på 89 lodderfartøjer, 12 rejefartøjer samt 15 fartøjer der fiskede efter og hellefisk. 2 ):EU har haft 32 fartøjer i Grønlandsk farvand fordelt på 22 lodderfartøjer, 1 rejefartøj samt 9 fartøjer der fiskede efter rødfisk 3 ):Ruslands fiskeri har i 1998 været efter rødfisk og hellefisk, idet alle 9 fartøjer har drevet dette fiskeri. samt 21 loddefartøjer. 4 ): Færøerne har haft 33 fartøjer i grønlandsk farvand fordelt på 7 rejefartøjer og 5 fartøjer der fiskede efter rødfisk og hellefisk

6 3.2 Kontrol af hjemmehørende og udenlandske havgående fiskefartøjer{ TC \l2 " 3.2 Kontrol af hjemmehørende og udenlandske havgående fiskefartøjer} GFLK s kontrolindsats har været størst på Vestkysten, idet hovedparten af rejefiskeriet foregår der. Fig 1 beskriver, det samlede antal kontroldage i 1997/98 sammenholdt med antallet af fangstdage på Vestkysten. At Rødfiskekassen i 97 blev lukket for rejefiskeri har medvirket til et fald af fangstdage i rejefiskeriet på Østkysten, hvilket har medført et fald i kontrolindsatsen på Østkysten- en tendens, der er forsat ind i 98. I samme forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at udstationeringen af kontrollørerne på fartøjerne ved Østkysten er blevet vanskeliggjort, eftersom rederierne siden 1998 har været mindre fleksible med hensyn til udskiftning af kontrollørerne til søs. Kontrollen af rejefiskeriet på Flemish Cap jf (fig.1) adskiller sig fra kontrollen af andre fiskerier ved at kontrolløren er med på hele fangstturen At antallet af kontroldage i 1997 overstiger antallet fangstdage skyldes, at sejldagene til og fra området indgår i opgørelsen. Som det kan ses af (fig.1) er der i 1998 sket en nedgang i de havgående fartøjers aktiviteter på Vestkysten. Med hensyn til fiskeriet på Østkysten er der også her sket en nedgang i fangstdage. I 1998 har der tillige været et fald i kontroldage, dette fald står i forhold til faldet i fiske-dage. Som førnævnt har rederiernes mere restriktive politik med hensyn til udskiftningen af kontrollører til søs medvirket til at kontroldækningen af hjemmehørende havgående fiske-fartøjer på Vest og Østkysten er faldet. Fig.1 Det havgående grønlandske flådekomponents samlede fangst- og kontroldage for årene 1997 og F. Cap 97 F. Cap 98 W 97 W 98 E 97 E 98 Fangstdage Kontroldage 5 ): Island har haft 59 fartøjer i grønlandsk farvand fordelt på 58 lodderfartøjer og 1 fartøj der fiskede efter rødfisk

7 { TC \l1 " } Det udenlandske fiskeri i grønlandsk farvand er som bekendt koncentreret på Østkysten, hvilket også gælder for rejefiskeriet. Fig. 2 udenlandske havgåede fiskefartøjer samlede fangst- og kontroldage i årene 1997 og Fangstdage Kontroldage W 97 W 98 E 97 E 98 Det udenlandske rejefiskeri på Vestkysten har i 1997 og 1998 været foretaget af et enkelt fartøj, der via et kvotebytte, har fået adgang til fiskeriet på Vestkysten, men som det fremgår af (Fig. 2) er dette fiskeri beskedent. Hvad angår fiskeriet på Østkysten illustrerer fig. 2, at der har været en betydelig vækst i antallet af fangstdage. Det er især fartøjer der bedriver fiskeri

8 efter andre kommercielt interessante arter, 6 der har bidraget til væksten i antallet af fangstdage i Der var i 1998 registret flere fartøjer end i 1997, som drev fiskeri efter andre kommercielt interessante arter, de enkelte fartøjer har i 1998 også generelt set haft længere fangstrejser. GFLK har på baggrund af disse fiskeriers særlige natur ikke fundet det begrundet at opretholde det samme kontrolberedskab på fiskefartøjer, der driver fiskeri efter rødfisk, lodde mv., eftersom discard og highgrading er ikke er udtalte problemer i disse fiskerier. 3.3 Vejledninger og påtaler givet af kontrollørerne i 1997 og 1998.{ TC \l2 "har på baggrund af disse fiskeriers særlige natur ikke fundet det begrundet at opretholde det samme kontrolberedskab på fiskefartøjer, der driver fiskeri efter rødfisk, lodde mv., eftersom discard og highgrading er ikke er udtalte problemer i disse fiskerier. 3.3 Vejledninger og påtaler givet af kontrollørerne i 1997 og 1998.} Kontrollørkorpsets arbejdsopgaver rummer udover kontrolfunktionen også rådgivning og vejledning, hvilket fremgår af følgende oversigter : 6 Ved kommercielt interessante arter forstås:, Rødfisk, Torsk, Havkat, Hellfisk Brosme mv.

9 Kontrollørernes vejledninger, påtaler og almengyldige betragtninger i Vejledninger og anbefalinger givet af GFLK-kontrollørerne i 1997 Antal i alt Umiddel bart taget ad notam Administrativ opfølgning nødvendig Overgivet til politiet Vejledt i logbogsføring: korrekt notering af udsmid og bifangst Vejledt i føring af stuveplan og stuvning af lasten. 6 6 Vejledt i afgivelse af meldninger 7 7 Vejledt i bifangstreglerne 1 1 Vejledt i miljøbestemmelserne *) 2 2 Påtaler givet i 1997 Påtalt ukorrekt føring af logbog, herunder underrapportering af produktion, udsmid og bifangst samt manglende måling af udkast Påtalt mangelfuld føring af stuveplan og 1 1 sammenblanding af produkterne Påtalt ulovlige indretninger til udsmid Påtalt uhensigtsmæssige indretninger i fabrikken 1 1 Påtalt utilfredsstillende underbringelse af kontrollørerne Påtalt for stor bifangst af rødfisk 1 1 Påtalt ulovligt udsmid 4 4 Påtalt intimidation fra besætningen **) Påtalt ulovligt fiskeri 1 1 *) Vejledningene i miljøbestemmelser er givet af interesse, da miljøbestemmelsere falder undefor kontrollørenes arbejdsområde **) Den ene overtrædelsessag, er overgivet til Politiet, men er endnu ikke afsluttet. Generalbetragtninger fremsat af kontrollørkorpset : Sorteringsriste i rejefiskeriet bør være obligatoriske. Indførsel af sæsonmæssige lukninger af visse område for rejefiskeri, med henblik på yngelplejer og opvækstområder. VEJLEDNINGER OG PÅTALER I 1998

10 Vejledninger og anbefalinger givet af GFLK-kontrollørerne i 1998 Antal i alt Umiddelbart taget ad notam Admini strativ opfølgn ing nødven dig Vejledninger givet i logbogsføring, herunder korrekt vurdering af mængderne af udsmid og bifangst Vejledninger i føring af stuveplan og hensigstsmæssig stuvning af lasten 2 2 Vejledninger i afgivelse af ugemeldninger og aktivmeldninger 2 2 Vejeldninger i miljøbestemmelserne 6 5 Påtaler givet i 1998 Påtale af ukorrekt logbogsføring (underrapporteringer, mangelfuld mængdemåling etc.) Påtale af mangelfuld føring af stuveplan og sammenblanding af produkterne Påtale af ulovlige indretninger til udsmid Påtale af uhensigtsmæssige og kritisable indretninger i fabrikken samt unødvendigt rejespild 8 8 Påtale af ulovligt udsmid og kvalitetsudkast 6 6 Påtale af fiskeri indenfor sømilegrænsen 1 1 Administrative påtaler af overtrædelse af bemandingsreglerne 200 en sag videregivet til Politiet Nogle kontrollører mener, at udsmid burde være totalforbudt og landingskontrol ville være hensigtsmæssigt. Succeskriteriet for licenskontrollørernes arbejde er som bekendt ikke antallet af sager videregivet til politiet; men tværtimod kontrollørernes evne til at observere og vejlede ombord på de kontrollerede skibe, og eftersom kontrollørernes vejledninger og påtaler gennemgående er taget til efterretning uden den store modsigelseslyst, må man sige, at kontrollørerne alt i alt udfører deres arbejde tilfredsstillende. Foruden at overvåge fiskeriet varetager kontrollørkorpset også indsamlingen af prøver fra rejefiskeriet til brug for Naturinstituttet.

11 Prøver udtaget til Naturinstituttet Måle prøve Reje prøve Kapitel 4. Det kystnære rejefiskeri{ TC \l1 " Foruden at overvåge fiskeriet varetager kontrollørkorpset også indsamlingen af prøver fra rejefiskeriet til brug for Naturinstituttet. Prøver udtaget til Naturinstituttet Måle prøvereje prøve Måle prøvereje prøve Reje prøve Kapitel 4. Det kystnære rejefiskeri} i tal Indehavere af licens til kystnært fiskeri efter rejer, som har indsendt en fuldmagt til GFLK, modtager en opsummering af deres kvote og kvotetræk. Disse oplysninger bliver på nuværende tidspunkt fremsendt med jævne mellemrum. Licensindehavere, der har indgivet en fuldmagt hertil har den fordel, at de kan følge deres eget og andres forbrug af kvoten, samt hvor meget der er tilbage på egen og andres konti.

12 Kvotebørsen bevirker, at den enkelte fisker har bedre mulighed for at kunne disponere sit fiskeri, enten ved at sælge eller købe overskydende kvote. De licensindehavere der ikke har indgivet fuldmagt kan ved henvendelse få oplyst status for kvoteforbruget. Næsten 2/3 af de kystnære rejefiskere har vist interesse for at gøre brug af kvotebørsen. Fangstregistrering 4.1 Tekniske kvote fordelt forhøjelser{ efter status TC \l2 i kvotebørsen. "4.1 Tekniske kvote forhøjelser} Den oprindelige årskvote var i 1997 på tons, kvoten i 1998 var på tons. Fuldmagt givet til Uden fuldmagt Total Det blev vurderet, at der både viderebringelse i 97 og 98 af var behov for tilførsel af ekstra rejekvote, således at fiskeriet kunne øge sine fangstmuligheder. oplysninger Årskvote tons tons tons Landsstyret godkendte således i 1998 en teknisk forhøjelse af rejekvoten på 2977 tons Opfisket gældende årskvote fra den 16 september og yderlig tons tons med tons virkning fra november, tons i alt en forhøjelse af kvoten til det kystnære flådekomponent med 6677 tons i året Ikke forbrugt årskvote tons tons tons Årskvote i 1997 og 1998 : Årskvote tons tons Opfisket årskvote tons tons Ikke forbrugt årskvote tons tons Mængden af ikke forbrugt kvote faldt fra tons i 1997 til tons i 1998, hvilket tyder på at udnyttelsen af kvoten har været betydelig mere effektiv i 1998 end i Indhandlinger fra det kystnære rejefiskeri opgjort i pct.{ TC \l3 "4.1.1 Indhandlinger fra det kystnære rejefiskeri opgjort i pct.} Grafen viser indhandlinger fra det kystnære fiskeri. Som det ses i Fig.3 er koncentrationen af indhandlinger størst i Diskobugtområdet med Ilulissat som den største aftager, mens det udenfor Diskobugtområdet er Sisimiut som var den største aftager i Indhandlings mønsteret har tilsyneladende skiftet eftersom det i 1997 var Narsaq, der var største aftager uden for Diskobugtområdet. Fig. 3 Rejeindhandlinger vist i procent fordelt på indhandlingsstederne, for årene 1997 og Sisi. Qas. Qeq. 7 ):I ovennævn Nuuk te å rskvote for 1997 indgår den tekniske kvote-forhøjelse på 5000 tons der blev gennemført den 25 September ):I ovennæv Narsaq nte å rskvote for det kystnære rejefiskeri i 1998 indgår der to tekniske kvoteforhøjelse på henholdsvis 2977 tons, der blev gennemført den 16 September og 3700 tons den 4 November. Man Ilu. Aas

13 Nedenstående figur beskriver indhandlingen af rejer opgjort pr. måned i 1997 og Oversigten over den samlede rejeindhandling fra det kystnære rejefiskeri illustrerer, at indhandlingen i 97 toppede i juli måned, og lavpunktet i fiskeriet var i marts. Den lave aktivitet i marts måned 97 havde nok bl.a. sin begrundelse i isforholdene. I 1998 har fiskeriet været mere jævnt fordelt over hele året hvilket også bliver illustreret af, at de fleste indhandlinger ligger imellem intervallet fra 150 tons pr. mdr. til og med 225 tons pr. mdr. for næsten hele året. Stigningen medio September, ( 1997 ) samt stigningen fra august til september og stigningen fra oktober til november ( 1998 ), beror på at erhvervet blev tilført tekniske kvoteforhøjelser. Fig. 4 Rejeindhandling for det kystnære fiskeri for årene 1997 og Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Mængden er angivet i kg. 4.2 Fiskeri efter Hellefisk.{ TC \l2 " 4.2 Fiskeri efter Hellefisk.}

14 Efter at flere indenskærsfiskere i de senere år havde måttet opgive fiskeriet efter rejer, blev det nødvendigt at søge alternative muligheder for kystnært fiskeri. Fiskeri indenfor basislinien efter krabber og hellefisk, hvilke to former for fiskeri var afprøvet ved forsøgsfiskeri støttet af Fiskeridirektoratet, viste sig at være økonomisk givtige former for fiskeri. Som et redskab til regulering af fiskeriet efter hellefisk blev der indført licenspligt. Efter landsstyrets beslutning om, at al fiskeri efter hellefisk skulle være undergivet licens fra 1. juli 1998 at regne, blev der i sidste halvdel af 1998 udstedt 1168 licenser til fiskeri efter hellefisk, hvilke blev givet til hele Grønland med undtagelse af Qaanaaq og Ittoqqortoormiut kommuner Hellefisk licenser fordelt på kommuner.{ TC \l3 "4.2.1 Hellefisk licenser fordelt på kommuner.} Fig. 5 Udstedelser af hellefisklicenser fordelt på kommuner, i året 1998 Upernavik Uummannaq Kangaatsiaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Paamiut Arsuk Narnortalik Narsaq Qaqortoq Ammassalik Maniitsoq Sisimiut Nuuk E-GHL V-DI/UM V-GHL E- GHL = Østgrønland V- DI/UM = Vestgrønland udenfor Diskobugten og Uummannaq V-GHL = Vestgrønland Som det ses i ovenstående figur er interessen for fiskeri efter hellefisk koncentret i Diskobugt-området samt Upernavik- og Uummannaq- områderne, idet hovedparten af licenserne er ud-stedt til disse 3 områder Indhandling af Hellefisk. { TC \l3 "4.2.2 Indhandling af Hellefisk. } Fig 6 belyser fordelingen af det samlede antal indhandlinger foretaget i hele kalenderåret

15 1998. Henholdsvis før (rød ) 1 juli og efter 1 juli (grøn), hvor fiskeri efter hellefisk blev licenspl igtigt. Fig. 6 Fordeling af indhandlinger af hellefisk opgjort i procent af den samlede fangstmængde Fabrik ialt Indhandlingsskibe Fartøjer ialt Appilatoq Qasigiannguit Kuummiut Qaanaaq Ilulissat Uummannaq Upernarvik Til 31 Juni Fra 1 Juli Stigningen i kategorien Fartøjer i alt skyldes, at der er blev sat flere indhandlingsfartøjer ind af Polar Seafood og Royal Greenland. Som fig 6 anskueliggør har indførslen af licens til fiskeri efter hellefisk tilsyneladende medført en ændring i indhandlingsmønsteret. Hvor der før licenspligtens indførsel især blev indhandlet til landanlæg, kan det konstateres, at fangsten efter 1 juli 98 i høj grad er blevet landet til indhandlingsskibe. 4.3 Fiskeri efter Kammuslinger.{ TC \l2 "4.3 Fiskeri efter Kammuslinger.} Grønland har 4 kammuslingefartøjer, hvoraf 3 er registreret i Nuuk og et i Maniitsoq. Fiskeriet forgår i fire kvoteområder på Vestkysten, hvoraf et kvoteområde er udenfor basislinien. Fartøjerne har tillige brugt 17 dage i 1998 til at søge efter nye områder på Vestkysten, hvori der kan drives fiskeri efter kammuslinger. Opgørelse over fiskedage og fangst i 1997 og 1998 i kammuslingefiskeriet. Kvoteområde Div ) Div ) W ) W ) Antal fiskedage Fangst opgjort i Kg Fiskeri efter Krabber{ TC \l2 " 9 ): Dækker over følgende område Nuuk, Mudderbugten og Attu 10 ): Dækker over følgende område Nuuk, Mudderbugten og Attu 11 ): Dækker over områder der ikke kvoteret 12 ): Dækker over områder der ikke kvoteret

16 4.4 Fiskeri efter Krabber} De af direktoratet udstedte licenser til fiskeri efter krabber i 1998, jf. fig 7, har følgende geografiske fordeling, hvilket afspejler hvor fangstmuligheder og interesse i at drive fiskeri efter krabber er størst. Indhandlingen af krabber til indhandlingsskibene samt indhandlingsfartøjernes egen fangst- aktivitet har i 1998 fulgt følgende geografiske mønster. Fig 7. Fig. 8 Antal udstedte krabberlicenser for året 1998 Qaqortoq Sisimiut Qeqertarsuaq Qasigiannguit Paamiut Nuuk Maniitsoq Kangaatsiaq Ilulissat Aasiaat Arsuk antal Krabbe indhandlingsfartøjernes fangst SW for Nuuk samt indhandling af krabbe til disse fartøjer fordelt på geografiske områder og i procent. Kangaatsiaq (12,20%) Qeqertarsuaq (8,02%) Sw for Nuuk (54,89%) Paamiut (9,74%) Maniitsoq (15,15%) Endvidere har et af indhandlingsskibene selvstændigt drevet fiskeri efter krabber sydvest for Nuuk. Ligeledes er der indhandlet til Royal Greenlands fabrikker i Aasiaat, Nuuk og Sisimiut. Krabberfiskeriet foregår stort hele året med en højsæson fra sidst i maj til slutningen af oktober. Fiskeriet topper i midten af juni og i midten af september, jf. fig. 9. Fig. 9

17 Den samlede mængdeandel ( vist i kg ) af indhandling for krabber vist over året 1998 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar Fiskeri efter Laks i 1997.{ TC \l2 " 4.5 Fiskeri efter Laks i 1997.} Fiskeriet begyndte 18 august 1997, kvoten var fastsat til 57 tons, den 24 september 1997 blev fiskeriet lukket eftersom kvoten var opfisket. Dog fandt der et mindre overfiskeri sted, hvilket hovedsageligt skyldtes uhensigtsmæssigheder i licensudstedelsen og fangstrapporteringen. Kommunerne havde i 1997 udstedt 436 licenser. Den samlede registrerede fangst var på 59 tons Fiskeri efter Laks i 1998.{ TC \l3 "4.5.1 Fiskeri efter Laks i 1998.} Kvoten var i 1998 fastlagt til 20 tons, fiskeriet startede den 16 august. Sæsonen var i 1998 usædvanlig lang, idet den strakte sig over 20 uger. Kommunerne havde i 1998 udstedt 405 licenser. Ca. 7,5 tons laks, blev afhændet ved brædtsalg eller solgt direkte til private, institutioner og spisesteder. Hvad angår salg direkte fra fisker til konsument, viste det sig forbundet med betydelige vanskeligheder at fremskaffe pålidelige indhandlingstal, eftersom aftagerne ikke havde samme professionelle kendskab til rapporteringsreglerne, som egentlige indhandlingssteder har- eller rettere skulle have, idet det bemærkes, at indrapporteringerne fra indhandlingsstederne ej heller forløb tilfredsstillende. Fordelingen af de udstedet licenser i 1998 spreder sig over kommunerne fra Qeqertarsuaq i Nord til Tasiilaq på Østkysten, med Maniitsoq kommune som den største udsteder, jf. Fig. 10.

18 Fig.10 Udstedelse af lakserlicenser fordelt pr. kommune for 1998 Tasiilaq Qasigiannguit Qeqertarsuaq Qaqortoq Paamiut Nuuk Narsaq Nanortalik Kangaatsiaq Sisimiut Ilulissat Arsuk Maniitsoq Aasiaat Indrapporteret laksefangst i 1998.{ TC \l3 " Indrapporteret laksefangst i 1998.} Til privatforbrug blev der registeret en fangst på 3595,80 kg; der blev registreret en indhandling på 7462,75 kg, hvilket giver en samlet mængde på 11058,55 kg laks. Området hvorfra der er meddelt indhandlinger til GFLK, dækker over kommunerne fra Qeqertarsuaq i Nord til Nanortalik i Syd. Fig. 11 Indrapporteret Laksefangst i ( Mængden er angivet i Kg.) Fritidsfisker Sisimiut Qasigiannguit Qeqertarsuaq Qaqortoq Paamiut Nuuk Narsaq Nanortalik Maniitsoq Ilulissat Aasiaat Privat Offentlig Fritidsfiskere* Dækker bl.a. over personer, der ikke sælger på brædtet eller til andre offentlige institutioner. 4.6 GFLK`s kontrol af det kystnære fiskeri.{ TC \l2 "

19 4.6 GFLK`s kontrol af det kystnære fiskeri.} De kystnære rejefartøjer samt kammuslinge- og krabbefartøjerne har lejlighedsvis været kontrol-leret af GFLK-kontrollørerne, der har givet vejledninger i først og fremmest korrekt logbogs-føring på baggrund af observationerne ombord på fartøjerne og i enkelte tilfælde i land ved indhandlingsstederne. Kontrollen af hellefiskeriet er sket ved kontrol af indrapporteringerne fra indhandlingsstederne og ved stikprøvekontrol foretaget af kontrollørerne under deres rejser på kysten. GFLK har i årets løb haft kontrollører om bord på enkelte af de større kystnære rejefartøjer ( 79-ere ); men generelt har de kystnære fartøjer sjældent en størrelse, der muliggør stationering af kontrollører ombord over en længere periode, hvorfor kontrollen hovedsagelig udføres lejlighedsvist af Grønlands kommando, og naturligvis ved GFLK-s kontrol af logbøger og indhandlingsoplysninger. Kapitel 5. Bemandingskontrol{ TC \l1 "Kapitel 5. Bemandingskontrol} GFLK blev i 1997 anmodet om at kulegrave bemandingsforholdene i den havgående flådekomponent, hvilket bl.a. førte til oprettelse af en database indeholdende for kontrollen relevante data om besætningerne i den havgående flådekomponent. (Før 1997 havde kontrolarbejdet på dette område været nedprioriteret grundet mangel på ressourcer og relevante datatekniske redskaber, herunder adgang til det grønlandske folkeregister KIA). GFLK har udregnet gennemsnitsalderen for de forskellige grupper af besætningsmedlemmer ansat på fartøjerne i den havgående flådekomponent tillige har GFLK udregnet en bemandingsprocent der belyser tilhørsforholdet til Grønland. Bemandingsprocenten* Gennemsnitlig Alder i % for år Skipper Styrmænd 1) Kok/Hovmester Trawlbas Fabrikschefer Fabriksformand Maskinchefer Maskinmester 2) Messepiger Teknikere 3) Fisker 4) Samlet * Bemandingsprocent er den procentandel af besætningen, som er skattepligtig til Grønland og som har folkeregisteradresse i landet. 1) omfattende over-, første-, anden- og trediestyrmænd 2) omfattende 1. maskinmester, 2. mester og 3. mester 3) omfattende teknisk personale: elektrikere, kølemontører etc.

20 4) Bemandings procenten for fiskere skal ifølge lovgivningen være 100%; men det har vist sig nødvendigt at give tidsbegrænsede dispensationer til rederier med fartøjer, der fisker efter kammuslinger, lodder, rødfisk og torsk, hvilket afspejler sig i procent fordelingen. Dispensationer forudsætter, at der indsendes uddannelseplaner der beskriver, hvordan rederiet har tænkt sig at bringe procentandelen af hjemmehørende i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Dispensationen er tidsbegrænset og gælder max. et år ad gangen Forskellige besætningskategorier s tilhørsforhold til Grønland. Fig. 12 beskriver det procentvise forhold mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende, og som det ses, er det især gruppen af maskinchefer, der meget højt repræsenteret i gruppen af ikke hjemmehørende. Da der optræder en lille gruppe af fiskere under kategorien ikkehjemmehørende, bør det nævnes, at der 1998 blev indflaget et fiskefartøj, der grundet fiskeriets særlige beskaffenhed fik en dispensation fra bemandingsreglerne. Fig.12 Den procentvise fordeling af hjemmehørende og ikke hjemmehørende fordelt på forskellige kategorier Fisker Teknikere Messepige Maskinmester Maskinchefer Fabriksformand Fabrikschefer hjem ikke hjem Trawlbas Kok Fig 13. Styrmand Skipper Aldersfordeling i den Grønlandske havgående 0 fiskerflåde for 20 året > Antal personer Figuren illustrerer, at de beskæftigede i fiskerflåden i 1998 typisk var i alderen 26 til 40 år. Andelen af de unge, i alderen og årige er faldet i forhold til Men alt i alt synes rekrutteringsmønsteret i den havgående flåde stort set at være uændret. Fig. 14 beskriver de forskellige besætningskategorier-s tilhørsforhold til Grønland{ TC \l2 "

21 Fig. 14 beskriver de forskellige besætningskategorier-s tilhørsforhold til Grønland}. Fig 14. Procent-andel af besætningen som er skattepligtige og har folkeregister-adresse i Grønland i 1998 Gennemsnit 4) Fisker 3)Teknikker Messepige 2) Maskinmester Maskinchef Fabriksformand Fabrikschef Trawlbas Kok/Hovmester 1) Styrmænd Skipper Procent-andelen af besætningen 1)omfattende over-, første-, anden- og trediestyrmænd 2) omfattende 1. maskinmester, 2. mester og 3. mester 3) omfattende teknisk personale: elektrikere, kølemontører etc. 4) Bemandings procenten for fiskere skal ifølge lovgivningen være 100%; men det har vist sig nødvendigt at give tidsbegrænsede dispensationer til rederier med fartøjer, der fisker efter kammuslinger, lodder, rødfisk og torsk, hvilket afspejler sig i procent fordelingen. Dispensationer forudsætter, at der indsendes uddannelseplaner visende, hvordan rederiet har tænkt sig at bringe procentandelen af hjemmehørende i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Dispensationen er tidsbegrænset og gælder max. et år ad gangen Ligeledes illustrerer figur 14 procentandelen af besætningsmedlemmer, der er skattepligtige og har folkeregisteradresse i Grønland, fordelt efter stillingsbetegnelserne anført i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 35 af 28. oktober 1993 om bemandingen af grønlandske fartøjer. Efter der i 1998 blev indflaget et rødfiskefartøj, blev gruppen af messepiger, der som den eneste besætningsgruppe hidtil havde haft en procentandel af hjemmehørende på 100 %, reduceret til ca.80 % hjemmehørende. Fabriksformændene blev dermed den gruppe, som i 1998 bedst levede op til bemandingsbekendtgørelsen s krav om tilhørsforhold til Grønland. I 1997 havde kok/ hovmester- gruppen den laveste procentsats for hjemmehørende, nemlig ca. 51%, og for denne gruppe var procentsatsen yderlig faldet med ca. 9% til ca. 42% i 1998, hvilket langtfra opfylder bemandingsbekendtgørelsen krav. Kategorierne maskinmester, maskinchef samt andre teknikere er undtaget fra bemandingsbekendtgørelsen, og bliver derfor ikke indregnet i bemandingsprocenten på de havgående

22 trawlere. 5.2 Den kystnære fiskefådes bemandingsforhold.{ TC \l2 "5.2 Den kystnære fiskefådes bemandingsforhold.} I den kystnære rejeflåde var der i 1998 ca. 25 fartøjer med pligt til at indsende bemandingslister til GFLK. Ud fra den kystnære fiskerflådes bemandingslister, har GFLK beregnet fordelingen af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende indenfor det kystnære fiskeri (jf. Fig 15). Fig.15 Besætningen i det kystnære flådekomponent fordelt efter titel og tilhørsforhold til Grl. Fisker Frysemester Produktionschef Maskinchef Kok Styrmand Skipper Antal Hjemme Ikke hjemme Indenfor den kystnære flåde er som nævnt ca. 25 fartøjer omfattet af bemandingsbekendtgørelsen. Nævnte 25 fartøjer har sammenlagt 282 besætningsmedlemmer med en gennemsnits-alder på ca. 38. Antallet af hjemmehørende besætningsmedlemmer er ca. 256 og antallet af ikke-hjemmehørende besætningsmedlemmer er på 26 personer. Kvinderne udgør en ikke uvæsentligt faktor i den kystnære fiskerflåde. Således udgør den kvindelige procentandel af mandskabet indenfor kategorien: fiskere 19 %, kokke 32 % og frysemestre 18% af det samlede mandskab. 5.3 Administrative påtaler af overtrædelse af bemandingsreglerne.{ TC \l2 "5.3 Administrative påtaler af overtrædelse af bemandingsreglerne.} GFLK har givet i alt 200 skriftlige påtaler til rederierne i 1998 for tilsidesættelse af bemandingsreglerne, heraf 145 påtaler til den havgående flådekomponent og 55 til kystnære fartøjer. De 145 påtaler givet til den havgående flådekomponent vedrører den lovpligtige bemandingsprocent og forhyrede fiskeres manglende tilhørsforhold til Grønland samt brug af bemandings-lister, der ikke lever op til kravene stillet i bekendtgørelsen om bemandingen. Overfor det kystnære fiskeri er der givet 55 påtaler mest omhandlende brugen af bemandingslister, der ikke lever op til kravene stillet i bekendtgørelsen om bemandingen. Et rederi er anmeldt til politiet for overtrædelse af bemandingsbekendtgørelsen. I øvrigt skal det store antal påtaler af overtrædelse af bemandingsreglerne ses i lyset af, at 1998 var det første år, hvor der blev gennemført systematisk kontrol af overholdelse af bemandingsreglerne. I årene

23 forud havde der alene været tale om lejlighedsvis regelhåndhævelse på dette område. Kapitel 6. GFLK`s deltagelse i internationalt kontrolarbejde.{ TC \l1 " Kapitel 6. GFLK`s deltagelse i internationalt kontrolarbejde.} GFLK har gennem 1997 løbende deltaget i NAFO-s (North West Atlantic Fisheries Organization) pilotprojekt for satellitovervågning og observatører i det NAFO regulerede område i det internationale farvand ved Grønlands og Canadas kyster. Arbejdet i 1997 har især været koncentreret om at formulere og knæsætte et internationalt standardformat til udveksling af fangst og fiskeridata. Aktiviteten blev afsluttet i GFLK har tillige deltaget i en arbejdesgruppe under NEAFC (North-East Atlantic Fisheries Commission), hvor formålet var at formulere grundlaget for kontrolforanstaltninger i det internationale farvand i Nordøst-Atlanten, hvori især kontrolredskaber som satellitovervågning vil indgå ved kontrolordningens ikrafttræden i Industrien har beklageligvis udtrykt modvilje overfor at medvirke i en forsøgsordning med satellitovervågning, hvilket begrænser muligheden for at indsamle praktiske erfaringer til brug for udvælgelse af kommende overvågningssystemer. Grønlands bidrag har i NAFO og NEAFC regi på dette område således været yderst beskedent. Fartøjsovervågningssystem - satellitovervågning af fartøjer i NEAFC og NAFO regulerede områder planlægges forsat med henblik på implementering af et system pr. 1 januar 2000 for fiskeriet i NEAFC-området og 1 januar år 2001 for NAFO. GFLK har deltaget i et NAMMCO arbejdsgruppemøde vedrørende rapportering af fangst af havpattedyr fanget i trawl under fiskeriet. Foruden deltagelse i udviklingsarbejdet i de internationale organisationer rapporterer GFLK løbene til NAFO og NEAFC med ugentlige og månedlige fangstrapporter, fartøjsnotifikationer, kontrolresultater og opfølgninger på disse, hvortil kommer adskillige administrative rapporteringer omkring fiskeriet og kontrolindsatsen i de forskellige konventionsområder. Tillige udveksles der på gensidig basis fangstdata med de lande, Grønland har fiskeri aftaler med. Kapitel 7. GFLK-s øvrige opgaver{ TC \l1 " Kapitel 7. GFLK-s øvrige opgaver} 7.1 Administrationen af Jagtbetjentordningen{ TC \l2 "7.1 Administrationen af Jagtbetjentordningen} I forbindelse med etableringen af jagtbetjentordningen i hjemmestyreregi blev det i 1998 besluttet at lægge den daglige drift og styring ved GFLK, som oprettede et administrationssystem til styring af Jagt- og Fiskeribetjentene ud fra erfaringerne med administrationen af fiskerilicenskontrollørerne. GFLK har i samarbejde med Afdelingen for Fangst og Jagt afholdt et efteruddannelseskursus

24 for jagt- og fiskeribetjentene i forlængelse af hjemmestyrets overtagelse af ordningen fra kommunerne. 7.2 { TC \l2 " 7.2 }Udvikling af GFLK`s database-værktøjer. Allerede i 1996 blev det klart, at de databasesystemer, licenser og fangstdata blev registreret i, var utidsvarende, uheldigt strukturerede og ikke brugervenlige. Direktoratet og GFLK besluttede derfor, at hele det eksisterende licens- og fangstregistreringssystem skulle udfases og erstattes af et nyt og tidssvarende. Projektet startede i slutningen af 1996 i et tæt og konstruktivt samarbejde med Hjemmestyrets EDB-afdeling. Det nye databasesystem bliver udviklet i ORACLE, og der sker en gradvis overgang til dette system efterhånden som de forskellige moduler implementeres; samtidig vil de gamle databaser bliver udfaset og data konverteret. Projektet og den nye database bliver kaldt LULI - der står for Licenser, Ugemeldinger, Logbøger og Indhandlinger. Færdigudviklet vil databasen bestå af følgende moduler: 1. TAC og kvoter; 2. Licenser; 3. Fartøjs- og ejerregister; 4. Fangst rapportering; 5. Indhandlinger (herunder også indrapportering i EDBlæsbar format); 6. Bemandingskontrol; 7. Kontrol. Formålet: Det overordnede formål med en integreret database som LULI er følgende: 1. Fremme samarbejdet på tværs i direktoratet og medvirke til at direktoratet og GFLK omfattes som en helhed. 2. Sikre at direktoratet har det nødvendige styringsværktøj og dermed aktuelle data og statistik til regulering og udvikling af fiskeriet. 3. Sikre en effektiv og kulant betjening af erhvervet. 4. Styrke trivsel og motivation i afdelingerne. Samtidig med projekteringen og sideløbende med udviklingen af databasen blev der i 1997 installeret en helt nyt netværk i GFLKs bygning. PC-maskinparken blev gradvis udskiftet og der blev ligeledes installeret en ny og kraftig Server. Netværk og nye Pentium maskiner blev installeret uden nævneværdige afbrydelser i det daglige arbejde. Arbejdet blev udført af hjemmestyrets EDB-afdeling på en smidig og effektiv måde samtidig med, at GFLK overgik til et nyt Win95 styresystem. Netværk, server, PC'er og programmer er efter EDB-afdelingens standard, hvilket sammenlignet med det tidligere system har bevirket et meget mere stabilt EDB-arbejdsmiljø og betydelig bedre og hurtigere support når dette har været nødvendigt. Datasikkerheden varetages af EDB-afdelingen med daglig backup samt en terminalsikkerhed som specificeret i henhold til registerloven. Udviklingen af LULI vartages af EDB-afdelingens udviklingsafdeling i tæt samarbejde med GFLK og direktoratets fiskeriafdeling. Som det første modul blev Licens og TAC/kvotemodulet implementeret fra starten af 1998 sammen med et mindre midlertidig fartøjsregister. Fra JAN 1999 vil fartøjsmelding, logbøger og indhandlinger blive taget i brug. Det er planen, at i slutningen af 1999 vil det endelige fartøjs-og ejerregister blive etableret sammen med modulet til bemandingskontrol.

25 Derefter vil forskellig kontrolmoduler følge efter, og evt. også en integrering af et fartøjsovervågningssystem baseret på satellitkommunikation. Den nødvendige uddannelse og træning varetages af EDB-afdelingens kursusafdeling. En database til registrering af fangster og andre aktiviteter inden for fiskerierhvervet må betegnes som en dynamisk database, der mere eller mindre er genstand for konstant udbygning, tilpasning og forbedringer i takt med ændringerne i erhvervet og de politiske målsætninger. Sideløbende med udviklingen af LULI udvikler GFLK et administrationssystem til styring af Jagt- og Fiskeribetjenten samt fiskerilicenskontrollørerne. Der vil her være tale om administration og styring af personel, rejseaktivitet, tjenestetid, ferier, udstyr og materiel, uddannelser og kurser samt observationer og rapporter. Systemet bliver udviklet af HD- Support i Fåborg, og programmet udvikles i Delphi. Dette system forventes at være færdigudviklet i slutningen af Udstedelse af licenser{ TC \l2 "7.3 Udstedelse af licenser} GFLK begyndte gradvist i takt med udviklingen af LULI-databasen, at udfærdige licenser efter opfordring fra Direktoratet, der fandt det ønskværdigt med en arbejdsdeling, hvor Direktoratet stadig varetager hovedparten af sagsbehandlingen vedrørende licensudstedelse og ansøgning om licens. GFLK udsteder på baggrund af Direktoratets og egen sagsbehandling derefter licenserne. { TC \l1 " } Kapitel 8. Grønlands Fiskerilicenskontrol i tal GFLK er den afdeling i Direktoratet for Erhverv, som varetager kontrollen af fiskeriet. GFLK er en forholdsvis selvstændig organisation med egne sagområder. I vigtige sags- og forhandlingsområder arbejdes der tæt sammen med Direktoratets fiskeriafdeling. GFLK er en forholdsvis mandskabstung organisation med et kontrollørkorps normeret til 50 mand og et administrativt personale på 9 fastansatte samt enkelte timelønnede, når det er absolut påkrævet.

26 Det administrativt personale i tal: Licensinspektør 1 1 Souschef 1 1 Kontorfuldmægtig 1 1 Udviklingschef 1 1 Fuldmægtig 1 1 Overassistent 3 3 Assistent 1 1 Timelønnede 3 3 Adm. Ialt Kontrollører Personale ialt { TC \l2 "8.1} Efteruddannelses aktiviteter GFLK arbejder løbende på at efteruddanne kontrollørkorpset. Et fire dages seminar blev således afholdt 1998 i Katuaq, hvor omdrejningspunktet især var de fornyede og udvidede instrukser til brug for kontrollørkorpset. Ambitionen med seminaret var tillige at ajourføre kontrollørernes viden, så denne tilpasses den generelle udvikling i fiskerierhvervet. Seminariet blev planlagt i samarbejde med kontrollørforeningen for at sikre at emnevalget i videst mulig omfang kom til at stemme overens med korpsets ønsker. Grønlands Kommando deltog med repræsentanter fra en inspektionskutter. Endelig deltager kontrollørerne med jævne mellem-rum i kurser arrangeret af Grønlands Naturinstitut især med henblik på at kunne foretage prøveudtagninger og målinger af fangster og bifangster. 8.2 Indtastning og verificering. { TC \l2 "8.2 Indtastning og verificering. } En betydelig del af GFLK s administrative ressourcer bliver anvendt på at behandle de informationer og data, som modtages fra grønlandske og udenlandske fiskefartøjer, og organisationen bearbejder en ganske betragtelig mængde data om året. Nedenstående vises, hvor mange indberetninger m.v. GFLK har modtaget og kontrolleret i 1997 og 1998 : Mængde af materiale behandlet af GFLK i 1997 Logbøger: Kystnært ca Stk ( trawltræk ) Havgående ca Stk Logbøger ialt ca Stk.

27 Bemandingslister, for det havgående: Aktivmeldinger, for det havgående: Telexmeldinger: Grønlandske 4650 Stk Udenlandske 2550 Stk Telexmeldinger ialt Ugemeldinger: Licenser: Export dokumenter Indhandlingssedler: Havgående ca. 400 Stk Kystnært ca Stk Indhandlingssedler ialt Positionsmelding 300 Stk. 500 Stk 7100 Stk Stk. Ca Stk Ca Stk Ca Stk Ca Stk Mængde af materiale behandlet af GFLK i 1998 Logbøger: Kystnært ca Stk ( trawltræk ) Havgående ca Stk ( udenlandske og Grønlandske Fartøjer ) Logbøger ialt ca Stk. Bemandingslister, for Grønlandske fartøjer over 50 BRT: 450 Stk. Aktivmeldinger, for det havgående: 560 Stk Telexmeldinger: Grønlandske 5000 Stk Udenlandske 2700 Stk Telexmeldinger ialt 7700 Stk. Ugemeldinger: 2900 Stk. Licenser: Ca Stk Export dokumenter Ca Stk Indhandlingssedler: Havgående ca. 430 Stk Kystnært ca Stk Indhandlingssedler ialt Ca Stk Positionsmelding Ca Stk Dette omfattende dataregistreringsarbejde varetages af GFLK-s assistenter og overassistenter. I tilfælde hvor der ved gennemgangen af det modtagne materiale konstateres uregelmæssigheder, vurderer ledelsen, om sagerne giver anledning til administrativ påtale eller anden form for videre foranstaltning. Dataregistreringsarbejdet er et vigtig element i det daglige kontrolarbejde, idet GFLK derved får mulighed for stoppe og forhindre overfiskeri, samt at videregive informationer til den enkelte licensindehaver, om hvor meget der er forbrugt af årskvoten. Derudover gør dataregistrerings arbejdet det muligt løbende at overvåge det samlede kvoteforbrug. Registreringen muliggør også, at licensindehaverne indbyrdes kan handle med deres årskvoter. Administrationen evaluerede også ca. 275 kontrollørrapporter i hvert af årene 1997 og Oplysningerne indeholdt i disse rapporter kan nogle tilfælde føre til, at administrationen er

28 nødsaget til at følge sagerne op med enten med administrative påtaler eller i sjældne tilfælde politianmeldelse. Derudover kan oplysningerne i nogle tilfælde være katalysator for at igangsætte revisioner af diverse bekendtgørelser. 8.3 Ressourceanvendelsen i GFLK.{ TC \l2 " 8.3 Ressourceanvendelsen i GFLK.} Ud fra et tilnærmelsesvis skøn anslås den procentvise fordeling af GFLK-s samlede indsats på centrale områder at være som følger : SAMLEDE ANTAL ÅRSVÆRK i GFLK ÅRSVÆRK IALT AMINI- STRATIONEN 13 KONTROLLØRKO RPSET ADMINI- STRATIONEN KONTROLLØRK ORPSET ÅRSVÆRK ( ca.) (12) Forbrug af årsværk % % % % i i% Fangstregistrering Kontrol af teknisk udstyr Landingskontrol Bemandingskontrol Rådgivningsvirksomhed Videreudvikling af k l Planlægning af k l i k Uddannelse h d Bidrag til lf Andet l Kapitel 9. Afslutning.{ TC \l1 " 13 Her indregnes vikarer, studenter medhjælp ferie afløsere mm.

29 Kapitel 9. Afslutning.} 1997 og 98 var år, der bød på omstillinger for GFLK især på det edb-mæssige område. Ved omlægninger og ændringer i 1997 af eksisterende Paradox-databaser lykkedes det at rationalisere dataregistreringen og på den måde frigøre ressourcer til en ønskværdig højnelse af data versificeringen. I slutningen af 1997 deltog GFLK i de administrative og lovgivningsmæssige forberedelser med henblik på at implementere en licensiering af fiskeriet efter hellefisk. Det omfattende arbejde i 1997 og 98 med implementeringen af det nye Oracle-baserede fangstregistringssystem forventes færdiggjort inden udgangen af 1999.