Gibson i maskinen: Et korpusbaseret studium af oversættelse af science fiction

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gibson i maskinen: Et korpusbaseret studium af oversættelse af science fiction"

Transkript

1 : Et korpusbaseret studium af oversættelse af science fiction Jakob Halskov og Frank Holdt DAO 10 DANSKE AFHANDLINGER OM OVERSÆTTELSE Center for Oversættelse, Københavns Universitet 2003

2 DAO 10 DANSKE AFHANDLINGER OM OVERSÆTTELSE Serien udsendes af Center for Oversættelsesvidenskab og Leksikografi, Københavns Universitet. I serien optages afhandlinger på dansk af personer med tilknytning til Centeret. Afhandlingerne forsynes normalt med et resumé på engelsk Serien redigeres af Viggo Hjørnager Pedersen Redaktion af dette bind: Viggo Hjørnager Pedersen assisteret af Christina Witting Estrup Forfatterne samt Center for Oversættelsesvidenskab og Leksikografi, Københavns Universitet. ISBN ISSN Tryk: Reproafdelingen Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, Njalsgade 82, 2300 København S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Ordliste 6 0 Indledning 20 1 Introduktion til science fiction Science fictions historie Rejsebeskrivelser Utopier The Scientific Romance Moderne science fiction Litteraturteoretiske overvejelser omkring genren Suvins model Malmgrens bidrag Ekspansiv og implosiv science fiction At læse science fiction Science fictions to genretypiske træk 47 2 Teori om fagsprog og neologismer Teori om fagsprog Teori om neologismer 55 3 Korpusbaseret genrebestemmelse af science fiction Beskrivelse af den korpusbaserede tilgang Introduktion af korpuslingvistikken Valg af referencekorpora Design af SF2001-korpus Vores værktøj Vores undersøgelser Fagsprog Søgning: verbets morfologi og argumentstruktur Søgning: fordeling af ordklasser Søgning: tunge nominalfraser 85

4 Indholdsfortegnelse Søgning: nominaliserende morfemer Søgning: et kig på leksis Nonce-elementer Søgning: ukendte ord Delkonklusion Teori om oversættelse af science fiction Teorien Skoposteori Formel overfor funktionel ækvivalens Reiß teksttypologi Reiß modificeret Eksempler på fagsprog i SF Oversættelse Tilpasning Forklaring Fagsprogstyper i SF2001 et pilotstudium Eksempler på nonce-elementer i SF Oversættelse Kalkering Bibeholdelse Funktionen af nonce-elementer i SF2001 et pilotstudium Delkonklusion Gibson i Maskinen Introduktion til Neuromancer Neuromancer: En typisk science fiction-roman? Søgning: fordeling af ordklasser Søgning: tunge nominalfraser Søgning: nominaliserende morfemer Søgning: ukendte ord i Neuromancer Opsummering Kritisk og deskriptiv metode Traditionel oversættelseskritisk metode Moderne oversættelseskritik Oversættelsesbeskrivelse 153 4

5 5.3.4 Vores metode Oversættelseskritik af Neuromancer Indledende sammenligning og analyse af de to oversættelser Types og tokens Søgning på lange ord og bindestregsord Strategivalg i Neuromancer Empirien: de fire søgninger Strategivalg for fagsprog i Neuromancer Strategivalg for nonce-elementer i Neuromancer Perspektivering: nonce-elementer i japansk oversættelse Tematisk fordeling af fagsprog og nonce-elementer i 188 Neuromancer 5.5 Delkonklusion Opsamling 196 Bilag 198 Noter 199 Litteraturfortegnelse 212 Appendiks Abstract 222 5

6 Ordliste Ordene i denne ordliste er fremhævet med understregning første gang de forekommer i afhandlingen: Dette er gjort for at lette brugen af ordlisten. Afbalanceret Et tekstkorpus kan siges at være afbalanceret hvis de tekster det består af alle er indsamlet med korpussets formål for øje, således at de samlet set danner et repræsentativt hele. Almensprogligt korpus Et almensprogligt korpus har til formål at opbygge en afbalanceret model af et givet naturligt sprog, således at forskningsresultater baseret på korpusset må antages at holde stik for sproget generelt. Alternate history Subgenre af science fiction hvis bærende novum er baseret på en modsigelse af et historisk faktum (f.eks. at aksemagterne vandt 2. verdenskrig). BNC/fiction+ En udgave af den skønlitterære del af British National Corpus som af denne afhandlings forfattere er blevet modificeret med 1,5 millioner løbende ord (primært amerikansk skønlitteratur).

7 Cognition Et begreb som af Suvin (1979) bliver brugt til at betegne dels den proces hvorved en læser provokeres til at udvide sin horisont og dels den videnskabelighed som er en forudsætning for at processen i det hele taget kan finde sted. Collocation Ord der deler naboskab hyppigere end man kan forvente ud fra hvert ords individuelle hyppighed. Competence: se langue Cyberpunk En postmoderne retning inden for science fiction som dukkede op i 1980'erne. Denne stilistisk meget selvbevidste genre beskrev især skæringspunktet mellem moderne højteknologi og det rå punk-/gademiljø. Descriptive Translation Study (DTS) Skole inden for oversættelsesvidenskaben der mener at ren beskrivelse, modsat oversættelseskritik, er den eneste måde at opnå oversættelsesteoretisk erkendelse på. Ekspansiv Strømning inden for science fiction-genren hvis nova knytter sig til rumfart, astronomi og andre udadrettede videnskabsgrene. 7

8 Ordliste Ekstrapolerende: se extrapolation Estrangement: se fremmedgørelse Extrapolation En fremskrivning som sker ved at science fiction-forfatteren tager et givet element fra sin nulverden og forestiller sig hvordan det kunne se ud i relativt nær fremtid. Formel ækvivalens Ækvivalenstype som fokuserer på bevarelsen af kildetekstens form snarere end indhold eller effekt. Fremmedgørelse Et litterært virkemiddel som får læseren til at forundres og ideelt set til at reflektere over sin egen eksistens (se cognition). Funktionel ækvivalens Ækvivalenstype hvor fokus ligger på at sikre at målsprogslæseren får den samme oplevelse af målsprogsteksten som kildesprogsteksten gav kildesprogslæseren. 8

9 Guldalderen Science fiction-magasinernes storhedstid i 1930'erne og 1940'erne hvor science fiction-mastodonter som blandt andre Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, Frank Herbert og Robert A. Heinlein kom på banen. Hapax legomena Ordformer som kun forekommer én gang i et korpus. Hard De nova man støder på i hard science fiction bliver ofte sandsynliggjort og forklaret ved hjælp af stærkt empirisk funderede videnskabsgrene som fysik, matematik, kemi og biologi. Implosiv Moderne strømning inden for science fiction-genren hvor de bærende nova især kommer fra indadrettede videnskabsgrene som biokemi, genetik, nanoteknologi med flere. Keyness Et statistisk udtryk for hvor signifikant en ordforms afvigelse i hyppighed mellem to tekstkorpora er. 9

10 Ordliste Konkordans Tekststumper der i et givet korpus viser et bestemt ord i alle de kontekster hvori det optræder. Konkordansprogram Et program som kan frembringe, præsentere og sortere konkordanser. Korpus Et korpus er en samling tekster der er indsamlet med et vist formål for øje. Der kan enten være tale om komplette tekster eller tekstudpluk (samples). Teksterne kan desuden stamme enten fra skriftlige eller transskriberede mundtlige kilder. Korpuslingvistik Bearbejdelse af store sproglige datamængder ved hjælp af edb. Kunstige sprog 100% denotative (dvs. blottet for konnotationer, polysemi og semantiske tvetydigheder), statiske (ikke underlagt sprogforandring) og normløse (dvs. uden regelbrud og distinktion mellem langue og parole) sprog. Eksempler på kunstige sprog er matematik, programkode og kemisk nomenklatur. KWIC-format Forkortelse for KeyWord In Context hvilket er en populær måde at præsentere konkordanslinjer på. 10

11 Langue Et sprogs abstrakte struktur, det vil sige de regelsæt der formelt afgør hvad der er grammatisk velformede sætninger på et givet sprog. Lemma Både grundform og samtlige bøjningsformer af en ordform (i leksikografien også kaldt et opslagsord) Lemmatisering En proces hvorved alle bøjningsformer af en ordform samles under det samme lemma Lexical closure Det fænomen at et tekstkorpus mættes leksikalsk - forstået på den måde at tilføjelse af flere løbende ord til korpusset ikke medfører nye ordformer. Læseprotokol Den særlige indstilling læseren må have for at maksimere det semantiske og kognitive udbytte af sin læsning af en given genre. Løbende ord Sekvens af bogstaver afgrænset af to skilletegn, typisk mellemrumstegn. 11

12 Ordliste Moderne oversættelseskritik En relativt ny skole inden for oversættelsesteorien der mener at man kan opnå ny viden og forbedre kvaliteten af fremtidige oversættelser ved aktivt at kritisere oversættelser i forhold til relevant oversættelsesteori. Morfosyntaktisk En samlebetegnelse for bøjningsendelser, ordklasse og grammatiske kategorier. Naturlige sprog (Modsat kunstige sprog) Negativt nøgleord Ordformer som forekommer med bemærkelsesværdigt lavere hyppighed i ét tekstkorpus frem for et andet. New Wave Ny, mere kunstnerisk retning inden for science fiction-genren anført af forfattere som Philip K. Dick og Brian Aldiss i 1960'erne. Noema En forkortelse af Noetic Representational Entities hvilket vil sige alle de fysiske eller mentale fænomener virkeligheden består af. Noemes: se noema. 12

13 Nonce-elementer Termen dækker over de kortlivede og idiosynkratiske nydannelser som forekommer i science fiction. Noun-verb ratio Forholdet mellem antallet af substantiver og verber i et korpus. Novum Det fremmedgørende element som skaber afvigelsen fra nulverdenen i en science fiction-roman. Nulverden Den samtid/virkelighed i hvilken en roman er forfattet modsat læserens nutid og fortællingens univers. Opmærkning Halv- eller helautomatisk proces i hvilken en algoritme hæfter en tag på hver enkelt løbende ord i et korpus. Disse tags klassificerer hvert af disse ord efter mere eller mindre detaljerede morfosyntaktiske kriterier. Ordform En given unik sekvens af bogstaver hvis hyppighed tælles op i antal løbende ord. 13

14 Ordliste Ordliste Liste hvor frekvensen af hver enkel ordform i et korpus er beregnet - både i absolutte og relative tal - og hvor samtlige ordformer derpå er ordnet enten alfabetisk eller efter frekvens. Parole Den praktiske sprogbrug, det vil sige summen af samtlige sproglige handlinger, mundtlige som skriftlige, i et givet sprogsamfund. Performance Se parole Positivt nøgleord Ordformer som forekommer med bemærkelsesværdigt større hyppighed i ét tekstkorpus frem for et andet. Ppm Forkortelse for parts per million, en term fra kemien der anvendes for at anskueliggøre hvor hyppigt et sprogligt fænomen forekommer i et korpus. Reading protocol Se læseprotokol. Referencekorpus Store, eller meget velfunderede, korpora man har valgt at bruge som sammenligningsgrundlag for egne korpusundersøgelser. 14

15 Sample korpus Et korpus, som består af en række tekstudpluk (normalt af sammenlignelig længde) i stedet for komplette tekster. Science-Fantasy Science fiction som skaber fremmedgørelse uden at rodfæste det i en videnskabelig diskurs (også kaldet mislykket science fiction af Darko Suvin). Scientific Romances En række gotiske romaner der fremkom i det 19. århundrede og som omhandler videnskabelige gennembrud og tankeeksperimenter af forskellige slags. Genren har været yderst betydningsfuld for såvel moderne science fiction som horror og fantasy. SF2001 Synkront science fiction-korpus på 1 million løbende ord kompileret af afhandlingens forfattere. Skopos Det formål oversættelsen af en tekst har. Bruges også om det formål en hvilken som helst tekst har. 15

16 Ordliste Skoposteori Fremsat af Hans Vermeer i slutningen af halvfjerserne og senere udbygget af ham selv og andre. Se i øvrigt skopos. SL Kildesprog (Source Language) Soft Soft science fiction refererer til romaner hvor nova typisk udspringer fra de mere subjektive dele af humanistiske videnskaber som sociologi, psykologi og antropologi. Soft science fiction beskæftiger sig dermed i højere grad med menneskets indre natur end med den fysiske verden. Space opera Science fiction hvor de bærende nova alle er velkendte, banale og derfor kun har en begrænset fremmedgørende effekt. Romaner af denne type ofte ikke andet end ektrapolerede western-historier (eksempelvis Star Wars). Specialiseret Se specialkorpus. Specialkorpus Et korpus som er indsamlet og opmærket med et særligt afgrænset formål for øje. Modsat almensprogligt. 16

17 Speculation Denne måde at skabe nova på afviger fra extrapolation ved ikke umiddelbart at være rodfæstet i nulverdenens teknologi. Der er altså som regel tale om relativt store afvigelser fra nulverdenen. ST Kildesprogstekst (Source Text) Sublanguages: Underafdelinger af et givet naturligt sprog der er defineret ved hurtigt at opnå lexical closure og kun udnytter en begrænset del af dette sprogs udtryksmuligheder, et godt eksempel er fagsprog. Synkron Korpora som kun indeholder tekster der er skrevet mere eller mindre samtidigt med korpussets design (i modsætning til diakrone eller historiske korpora). Tag Mærkat som klassificerer hvert løbende ord i et givet korpus efter mere eller mindre detaljerede morfosyntaktiske kriterier. Tagging Se opmærkning. Tagger Software som udfører tagging på tekstkorpora. 17

18 Ordliste Tagset Et tagset er en bestemt måde at opmærke en tekst på og dermed en specifik samling af tags. TL Målsprog (Target Language) Token Se løbende ord. Traditionel oversættelseskritik Den ældste, meget urefleksive, form for oversættelseskritik der ikke forsøger at indgå i nogen form for frugtbart samspil med oversættelsesteorien. TT Målsprogstekst (Target Text) Type Se ordform. Type/token rate Antallet af unikke sekvenser af bogstaver i et korpus divideret med korpussets samlede antal løbende ord. Antages at være et udtryk for graden af leksikalsk variation. 18

19 Ulemmatiseret Et korpus hvorpå der ikke er blevet foretaget lemmatisering. Zero world Se nulverden 19

20 0. Indledning SF often requires a sensibility that seems more relevant to poetry than prose fiction [ ] It is also necessary for the SF translator to be familiar with various sets of technical terminology, where the precise choice of terms will correctly convey the appropriate pseudo-advances in technology that the SF writer uses as a basis for his or her textual world. As one would expect, the difficulty in translating SF parallels that of its reading but it yields high rewards. (MacLean, 1997: 17). Denne afhandling omhandler oversættelse af science fiction. Man skulle tro at en søgning på WWW eller Modern Language Associations abstractdatabase på dette emne ville generere tusinder af fund, men dette er langt fra tilfældet. Meget langt. Faktum er at der er stort set ikke skrevet noget om oversættelse af science fiction. Vi har været i stand til at opsnuse én eneste videnskabelig artikel (MacLean, 1997) der på 5 dog tætskrevne sider beskriver de forskellige problemer man som oversætter må tage stilling til når man oversætter lige netop science fiction. McLean har (heldigvis) i denne artikel en række meget interessante pointer. Så interessante, faktisk, at vi blev suget ind i dette hidtil uudforskede emneområde vel vidende at det ville kræve en del sondering at navigere rundt i det uden at ende i ufremkommelige sumpe eller dybe faldgruber.

21 Denne afhandling forsøger at forene to fagområder der i skrivende stund er uden fælles berøringsflade, nemlig science fiction-studier og oversættelsesteori. Vi mener at science fiction globalt set skal oversættes som al anden skønlitteratur, men at der som sagt samtidig knytter sig visse problemstillinger til genren som bør have indflydelse på oversætteres overvejelser omkring lokale strategivalg. Vores hypotese er at: visse tekstsegmenter i science fiction kræver at oversætteren er i stand til at skelne mellem de to sproglige træk, fagsprog (science) og neologismer (fiction), som definerer genren og determinerer hans strategivalg på en skala der går fra kildesprogsorienteret til målsprogsorienteret. Selvom der blandt science fiction-teoretikere lader til at herske en vis grad af konsensus om at fagsprog og neologismer er særligt kendetegnende for science fiction, mener vi at denne påstand bør sandsynliggøres yderligere før vores hypotese kan efterprøves på det grundlag. Derfor kobles relevant litteraturteori om science fiction til sprogvidenskaben (afsnit 1 og 2) hvorpå vi ved hjælp af en række kontrastive søgninger i et faglitterært, et skønlitterært og et hjemmekonstrueret science fiction-korpus undersøger frekvensen af de sproglige fænomener hvorigennem fagsprog og neologismer antageligt kommer til udtryk (afsnit 3). Endvidere redegøres der for de oversættelsesteoretiske konsekvenser af fagsprog og neologismer i science fiction. Dernæst opstiller vi en teori for oversættelsen af disse to genretypiske træk og illustrerer denne på et helt generelt plan med eksempler fra 21

22 Indledning vores science fiction-korpus (afsnit 4). Slutteligt efterprøves teorien på de to danske oversættelser af William Gibsons roman Neuromancer (afsnit 5) 1. I afsnit 1, 2 og 4 bedriver vi altså traditionel humanistisk, det vil sige hermeneutisk, videnskab, mens vi i afsnit 3 og til dels 5 søger at skabe et mere solidt fundament for vores hypoteser ved hjælp af en empirisk (korpusbaseret og statistisk) tilgang. Det er en generel opfattelse at det er svært, om ikke umuligt, for humanister at bedrive videnskab: [Humaniora] fremstår med andre ord hverken som en videnskabelig eller praktisk viden, men som en kulturel viden-om-hvordan [deres fremhævning] man skal værdsætte, forbruge og anvende disse objekter [kanoniserede værker] [...] Hermed har man imidlertid også stiltiende accepteret, at de humanistiske videnskabers teoretiske status er så usikker og blottet for egentlige forskningsobjekter [vores fremhævning], at man lige så godt kan opgive. (Kristensen og Schmidt, 1995: 227) Kristensen og Schmidt mener altså at humaniora har ondt i sin videnskabelighed, idet der i mange tilfælde både savnes det de kalder objektsspecifikation og metodologisk specifikation og dermed altså et videnskabsteoretisk fundament. Vi mener dog at vi i kraft af en korpuslingvistisk metode kan tilføre vores teoridannelse noget af den systematik og objektivitet der ellers kendetegner mere empiriske og eksakte videnskaber. Det er vores håb at en velfunderet teori fører til mere velfunderede konklusioner. 22

23 Man kunne måske argumentere for at vores forsøg på at forene science fictionstudier med en korpuslingvistisk baseret oversættelsesteori gør afhandlingen til en art Frankensteins monster bestående af en masse dele der ikke som udgangspunkt passer sammen. Vi mener imidlertid at vi kun i kraft af en grundig og empirisk baseret undersøgelse af science fiction-genrens særpræg kan gøre os forhåbninger om at kaste lys over emneområdet oversættelse af science fiction. Samlet håber vi altså på at have fremstillet et landkort der, om ikke andet, kan hjælpe fremtidige praktikere og teoretikere som beskæftiger sig med oversættelse af science fiction til selv at tage de første skridt i udforskningen af denne hvide plet på den oversættelsesteoretiske globus. 23

24 1. Introduktion til science fiction I dette afsnit vil vi give et kort rids af science fictions historie, da et kendskab til denne danner god baggrund for læsningen af det efterfølgende afsnit hvor vi vil gennemgå de af science fiction-genrens litteraturteoretiske aspekter vi mener er relevante for vores fremstillings centrale hypotese. Mange teoretikere (eksempelvis Parrinder, 1980 og Aldiss & Wingrove, 2001) kæder deres gennemgang af science fictions historie sammen med science fiction-relevant litteraturteori. Vi vælger dog at splitte de to ting op, da den anden fremgangsmåde efter vores mening hurtigt bliver uoverskuelig. 1.1 Science fictions historie Et relevant udgangspunkt for en gennemgang af science fictions historie og et spørgsmål som mange teoretikere gennem tiden har forsøgt at besvare uden at nå til enighed er: Hvor og hvornår blev den første science fiction-tekst skrevet? Der er mange forslag til et svar på dette spørgsmål; nogle teoretikere mener at science fiction-genren er ældre end Bibelen og andre mener at genren blev født med pulpmagasinerne i 1920 erne. Nogle vil endog hævde at Bibelen selv (og specielt skabelsesberetningen) er et godt eksempel på et tidligt science fiction-værk. Én ting der er helt sikkert er dog at svaret på ovenstående spørgsmål nødvendigvis vil være betinget af den enkelte teoretikers egen indfaldsvinkel til genren som helhed altså vedkommendes definition af hvad der er science fiction og hvad der ikke er

25 science fiction. Som sagt i indledningen vil vi ikke i dette afsnit komme ind på de litteraturteoretiske aspekter af science fiction-genren, og derfor er det med ovenstående betragtning in mente en selvfølge at vi heller ikke her kan lægge os fast på en tekst som den første inden for genren. Til gengæld vil vi forsøge at spore moderne science fictions oprindelse 2 og se på de mest relevante tekster der har haft indflydelse på genren som den ser ud i dag. Mange værker er naturligvis svære at placere, men overordnet set kan disse tekster opdeles i tre hovedtyper: Rejsebeskrivelser Rejsebeskrivelser er den af de teksttyper der har haft indflydelse på science fictiongenrens fremkomst som har rødder længst tilbage i historien. Den første der skriver en rejsebeskrivelse som er så fantastisk at den kunne minde om science fiction er Lukianos i år ca Hans Sande Historie beskriver blandt andet en rejse til månen, men som Niels Dalgaard gør opmærksom på, er den ikke tænkt som science fiction. Snarere: skriver [Lukianos] netop om en sådan rejse, fordi han ønsker at parodiere [Dalgaards fremhævning] sin samtids rejsebeskrivelser. Disse kunne ofte antage fantastiske former der var jo trods alt ikke megen mulighed for at kontrollere, om indbyggerne på nogle fjerne øer nu virkeligt havde ét øje midt i panden (Dalgaard, 2000: 13). Lukianos er vigtig fordi hans bøger var direkte inspirationskilder for folk som Rabelais, Cyrano de Bergerac og Jonathan Swift der alle skrev fantastiske rejsehistorier omkring 1500 år senere (Aldiss & Wingrove, 2001: 58). Et andet værk i denne genre, der også fortjener at blive nævnt her, er Daniel Defoes Robinson Crusoe 25

26 Introduktion til science fiction (1719). En af nøglescenerne i romanen - den hvor han ser Fredags fodspor i sandet - må siges at være indbegrebet af det moderne menneskes (og dermed moderne science fictions) fascination af spørgsmålet: Er vi alene i verdensrummet? (Om end scenen måske ikke var tænkt sådan). Ingen af disse forfattere ville have kaldt sig selv science fiction-forfattere, men de har alle haft en enorm betydning for moderne science fiction. Dels finder man i dag direkte lån fra denne engang så vigtige genre, som eksempelvis i Rex Gordons No Man Friday (1956), og dels går temaet rejse/opdagelse igen i utallige science fictionværker af forskellige typer (et eksempel er Arthur C. Clarkes 2001: A Space Odyssey (1968)) Utopier En anden type af tekster der har haft stor indflydelse på moderne science fiction er Utopien. Ordet Utopi kommer fra græsk og kan tolkes både som betydende intet sted og et godt sted (Aldiss & Wingrove, 2001: 65). Den første rigtige utopi er Thomas Mores Utopia (1516), men genren kan føres helt tilbage til Platons Staten. Begge disse værker var, udover deres øvrige funktioner, også politiske kommentarer til deres samtid. Utopien fungerer perfekt som kommentar til forfatterens samtid, fordi den kan pege på ting der kunne gøres bedre eller anderledes uden at benævne dem direkte. Det giver den en uhyggelig gennemslagskraft, og derfor blev der også skrevet utopier helt frem til midten af sidste århundrede. Helt moderne utopier er dog sjældne (Aldiss and Wingrove, 2001: 67). Et eksempel er Aldous Huxley s Island 26

27 (1962), men i dag er de fleste science fiction-læseres mentalitet nok ikke gearet til utopier. Som Brian Aldiss og David Wingrove udtrykker det: Our belief in the perfectability of man and the triumph of altruism over self-interest is less strong than was the case in earlier centuries; desperate environmentalism has become the new utopianism (Aldiss & Wingrowe, 2001: 67). Eksempler på sådanne bøger om environmetalism (lad os bruge ordet økologi ) er Neal Stephensons øko-thrillere. Endvidere er det værd at nævne at utopien som genre i meget høj grad er blevet erstattet af dystopien som udtryk for moderne forfatteres forventninger (med videre) til fremtiden, mens utopiske træk i dag ofte finder udtryk i det man kalder alternate histories The scientific romance Scientific Romances er det navn man har givet den række af gotiske romaner der fremkom i det 19. århundrede, og som omhandler videnskabelige gennembrud og tankeeksperimenter af forskellige slags. Den tidligste - og måske mest berømte - af disse er Mary Shelleys Frankenstein: or, The Modern Prometheus (1816). Mary Shelley startede med at skrive romanen som en spøgelsesroman, men ændrede hurtigt indfaldsvinkel. Den bliver dog med god grund regnet som en milepæl inden for horrorgenren, for [...] stemningen [er] afgjort horror, som Niels Dalgaard udtrykker det (Dalgaard, 2000: 14). Det samme kan siges om en roman der kom lidt senere i århundredet, nemlig R. L. Stevensons The Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde (1886). Tematisk minder disse to romaner meget om hinanden med deres 27

28 Introduktion til science fiction dystre beskrivelser og menneskesyn, men det er ikke det der er væsentligt i denne sammenhæng. Det væsentlige er at de begge er Scientific Romances på grund af deres fundamentalt positivistiske og videnskabelige livssyn. I anden halvdel af århundredet kom to forfattere på science fiction-scenen der for bestandigt skulle ændre genren. Her tænkes naturligvis på Jules Verne og H. G. Wells. Deres betydning kan næsten ikke udtrykkes mere klart end Niels Dalgaard gør det i Guide til fantastisk litteratur: Jules Verne er mere and nogen anden enkelt forfatter den, der fik science fiction-genren til at udkrystallisere sig af 1800-tallets underholdningslitteratur (Dalgaard, 2000: 158), mens det var H. G. Wells ( ), der konsoliderede [science fiction i moderne forstand] og gav materiale til at vokse videre med (Dalgaard, 2000: 164). Det er i høj grad fra Scientific Romances at moderne science fiction har sit videnskabelige præg; det var i disse bøger at centrale temaer som rumrejser og kunstigt liv (samt mange flere) for første gang blev behandlet på en systematisk og gennemtænkt videnskabelig måde. Sammen med utopierne og rejsefortællingsgenren leder de altså frem til den sammensatte og komplekse størrelse der er moderne science fiction. Det er klart at kun meget få nye science fiction-tekster er rene eksemplarer af en af de tre genrer, men de fleste har træk fra mindst en af dem. 28

29 1.1.4 Moderne science fiction Ordet science fiction blev i 1926 taget i brug af Hugo Gernsback der var redaktør på bladet Amazing Stories 3. Fra 1920 erne og frem blev blade som Amazing (kaldet pulps på grund af den billige papirkvalitet de var fremstillet på) et af de vigtigste midler til at videreudvikle og udbrede science fiction, og fra starten blev der lagt væk på at rigtige videnskabelige facts skulle være en fast bestanddel i historierne. Disse var dog også ofte meget simple og overfladiske; en del af subgenren space opera. Denne subgenre er karakteriseret ved stereotype personbeskrivelser og megen actionmættet handling der ofte blot er cowboyhistorier som er transplanteret til rummet; hesten er blevet til et rumskib og seksløberen er blevet til en strålepistol, men kvinden er stadig smuk og i kløerne på en bande slyngler (Parrinder, 1980: 15). Ligesom i det vilde vesten er rummet også ofte delvis uudforsket og rummer uanede muligheder. Siden dengang har science fiction været igennem en række stadier, og genren som helhed er blevet mere populær. I magasinernes storhedstid, 1930'erne og 1940'erne, dukkede en del store navne op som skulle vise sig at bygge bro imellem pulp-serierne og nutidens foretrukne format: paperbacken. Aldiss og Wingrove nævner specielt: Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, Robert A. Heinlein, Frank Herbert, L. Ron Hubbard, Frederik Pohl and A. E. Van Vogt (Aldiss & Wingrowe, 2001: ). Disse syv forfattere skrev alle pulpinspirerede bøger og udgjorde det man senere har kaldt science fictions guldalder. 29

30 Introduktion til science fiction I tresserne, efter guldalderen, kom the New Wave hvor rammerne sprængtes og en ny (ofte mere kunstnerisk) skrivestil blev tilført science fiction (Parrinder, 1980: 16). Specielt Philip K. Dick, men også forfattere som Brian Aldiss, J. G. Ballard og mange flere er indbegrebet af denne nye bølge. Samtidig blev science fiction en kommerciel succes, idet flere begyndte at læse science fiction og oplagene voksede. Fra denne periode begyndte der også at komme en stor variation inden for selve genren således at nutidens science fiction er domineret af forskellige subgenrer som cyberpunk, nanotech, hard core, space opera, science-fantasy og så videre. Vi vil ikke udtale os yderligere om nutidens science fiction da en sådan gennemgang næppe kan siges at høre hjemme i en historisk oversigt. Derimod vil vi vende os mod de mere litteraturteoretiske aspekter af genren og behandle nogle af de temaer der er blevet nævnt i ovenstående afsnit mere indgående. 1.2 Litteraturteoretiske overvejelser omkring genren Selvom de fleste science fiction-teoretikere gang på gang understreger hvor alsidig og omdiskuteret en genre science fiction er, synes der dog at være en vis konsensus (Suvin (1979), Parrinder (1980, 2001), Delany (1984), Malmgren (1991), Roberts (2000)) om nogle helt centrale karakteristika der gør netop denne genre helt ulig al anden skønlitteratur. Hvor vi altså i sidste afsnit koncentrerede os om den historiske udvikling science fiction-genren har gennemgået, vil vi i dette afsnit redegøre for de litteraturteoretiske faktorer der adskiller science fiction fra anden skønlitteratur. 30

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan (Aug. 2011) 2012 Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Engelsk

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere