Er oversættelse overhovedet en mulig opgave?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er oversættelse overhovedet en mulig opgave?"

Transkript

1 Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? At oversætte litteratur - det (u)muliges kunst eller et muligt håndværk Hvordan er det muligt at forene to forskellige sprog ud fra den samme tekst. Er oversættelse overhovedet en mulig opgave? Eller forsøger oversætteren at løse en principiel umulig opgave? Hvad siger du? Sandt er det i hvert fald at oversættelse byder på mange problemer og vanskeligheder, både af sproglig og kulturel art, og måske er det netop derfor oversættelse er så fascinerende og udfordrende. Merete Birkelund, Lektor, Ph.d, aarhus Universitet. Etiske og praktiske overvejelser Mange traditionelle teorier om oversættelse giver anvisninger på, hvilke krav en oversættelse optimalt bør opfylde: den oversatte tekst bør udtrykke og gengive den samme betydning som den oprindelige kildetekst, dvs. oversætteren bør tage udgangspunkt i ordene i kildeteksten for derved at nå frem til forfatterens idéer og tanker, han bør tage højde for kildetekstens syntaks, sætningsstrukturer og formuleringer og semantik for derefter nærmest at gå den modsatte vej for således at nå frem til det endelige resultat, den oversatte tekst på målsproget. Men en eksplicitering og gen gengivelse af ord og referencer på målsproget er langt fra altid tilstrækkeligt. Forfatterens intention og selve teksten udgør en del af et sammenhængende hele bestående af konnotationer og referencer til historie, politik, traditioner og holdninger, levevis, litteratur og kultur osv., kort sagt referencer til alle slags områder, som forfatteren er en del af, men som er afvigende fra de konnotationer, sammenhænge og referencer, målsprogslæseren har omkring sig. Oversættelse kan forstås på mange måder og der findes efterhånden ganske megen litteratur om oversættelse og oversættelsesteori. Ligesom diskussionerne om, hvorvidt oversættelse skal betragtes som kunst eller som sprogligt håndværk med dertil knyttede metoder, praktiske fremgangsmåder og anvisninger er evigt tilbagevendende. Helt fra de tidligste teoretiske overvejelser om de overordnede teoretiske aspekter ved det at oversætte, er der en række etiske og praktiske krav til oversætteren og til oversættelsen, som går igen: Oversætteren skal have fuld indsigt i både kildesprog og målsprog. Oversætteren bør ikke oversætte ord for ord eller sætning for sætning, men skal have overblik over større tekstenheder og over den samlede diskurs. Oversætteren skal tilpasse sin oversættelse til målsproget, så den bliver lige så velformuleret og sprogligt korrekt som originalteksten. Oversættelsen skal gengive originaltekstens stil og tone. Oversættelsen skal fuldt ud modsvare de idéer og tanker, som ligger i originalteksten. Det er krav, der umiddelbart lyder indlysende og burde være nemme at efterleve, men ofte er virkeligheden langt mere kompliceret end det ser ud i teorien. Er oversættelse mulig? Man har i uendeligt mange år, blandt filosoffer,

2 teologer og filologer diskuteret om oversættelse er mulig. Menneskenes mange sprog er jo ifølge Bibelen Guds straf for menneskenes hovmod og så længe menneskene ikke har forbedret sig på det område, forbliver den sproglige mangfoldighed et faktum ifølge fortællingen om Babelstårnet. Der har været gjort diverse forsøg på at skabe internationale kunstsprog som fx volapyk og esperanto med henblik på at løse og ensrette de mange naturlige sprog, der findes i verden, men ingen af disse forsøg har vist sig bæredygtige i det lange løb. At man på det computertekniske og teknologiske område er nået ganske langt med maskinoversættelse og forskellige oversættelsesprogrammer, hindrer dog ikke, at der stadig eksisterer og sandsynligvis vil vedblive at eksistere et stort behov for menneskeskabte oversættelser. Og som Steiner siger Translation exists because men speak different languages. Spørgsmålet er da om man kan reducere oversættelse til et sæt af tekniske regler og metoder eller om oversætteren vitterlig kaster sig ud i en umulig opgave? Følger man Edward Sapir og Benjamin Lee Whorf, antropologer og lingvister, så er oversættelse en helt umulig opgave, da et menneske kun er i stand til at percipere og tænke det, éns sprog giver mulighed for. De postulerer, at ethvert sprog udtrykker sit eget billede af verden, hvorfor man umuligt kan oversætte og overføre dette billede eller den betydning, som oprindeligt er tænkt på ét sprog til et andet sprog. Denne sproglige relativisme ses tydeligt i det ofte citerede citat af Edward Sapir: The fact of the matter is that the real world is to a large extent unconsciously built up on the language habits of the group. No two languages are ever sufficiently similar to be considered as representing the same social reality. The worlds in which different societies live are distinct worlds, not merely the same world with different labels attached. Også Paul Ricœur diskuterer om (litterær) oversættelse er en umulighed i sin interessante bog Sur la traduction. Ricœur tager udgangspunkt i to positioner: enten skal begrebet oversættelse opfattes snævert som en overførsel af et verbalt budskab fra ét sprog til et andet eller også skal det opfattes i en bredere betydning, som synonymt med fortolkning inden for det samme sproglige fællesskab. Herved følger han henholdsvis Antoine Berman, der ser oversættelse som et tegn på sprogenes pluralitet og diversitet og George Steiner, der hælder til opfattelsen af oversættelse som tolkning: Comprendre, c est traduire. Ricœur fortsætter derefter sin diskussion med konstateringen af sprogenes diversitet og siger med Wilhelm von Humboldt, at grunden til, at der findes oversættelser er fordi menneskene taler forskellige sprog. Og menneskene har altid oversat lige fra de tidligste rejsende: handelsrejsende, ambassadører, spioner, kulturfolk, så polyglotter og to- eller flersprogede har altid eksisteret, sandsynligvis fordi mennesket er i besiddelse af et inherent behov for at tale sprog, og fordi menneskene har evnen til lære og til at kunne tale andre sprog end deres modersmål. Disse betragtninger anvender Ricœur til at problematisere tanken om sprogenes heterogenitet, hvorved oversættelse enten bliver en teoretisk umulighed, dvs. sprogene er med andre ord indbyrdes uoversættelige eller også kan oversættelse forklares som et fælles grundlag for alle sprog, dvs. tanken om det universelle. Ricœur mener ikke, man kan nå videre i den diskussion, og at man derfor bør opgive tanken om sprogenes uoversættelighed. Derimod gør han sig til fortaler for en anden modsætning fidelité versus trahison. Hans position er, at oversættelse er teoretisk vanskeligt, ja faktisk uforståeligt, men ikke desto mindre er det muligt at praktisere. Ricœur anskuer oversættelsen som følger: traduire, c est servir deux maîtres, l étranger dans son étrangeté, le lecteur dans son désir

3 d appropriation. eller sagt med andre ord, oversætterens rolle er at føre læseren mod forfatteren og føre forfatteren mod læseren. Trods diskussionerne om det det vanskelige eller det umulige ved oversættelsen, oversættes der til stadighed; oversættelser udgør en væsentlig del af vores sproglige, litterære og kulturelle liv (cf. fx oversættelser af Molière, Proust, Flaubert ). Så spørgsmålet er måske ikke så meget om man skal og kan oversætte, men måske snarere hvordan man skal oversætte. Oversættelse og metoder Der findes som nævnt ganske megen litteratur om oversættelse og oversættelsesteori. Fælles for mange af disse udgivelser er enigheden om, at oversætteren i videst muligt omfang bør søge at overføre og fastholde kildetekstens stil og tone. Det, oversætteren skal gøre, er at finde de elementer i kildeteksten, som samlet udgør tekstens særlige stil; han skal med andre ord være bevidst om forskelle i sproglige niveauer og registre og samtidig være bevidst om teksters særlige stilistiske virkemidler. En af de bøger, der ofte henvises til og som anbefales inden for oversættelsesteorien er J.P. Vinay et J. Darbelnet (1958/1977): Stylistique comparé du français et de l anglais. De to forfattere er delvis inspireret af Bally og hans Traité de stylistique française. Hos Vinay og Darbelnet skelnes mellem le bon usage og la langue vulgaire på den ene side og på den anden side finder man forskellen mellem det æstetiske (l aspect esthétique), dvs. den litterære oversættelse og det funktionelle (l aspect fonctionnel) dvs. fx tekniske og juridiske oversættelser. Derudover er man nødt til at præcisere, hvilken teksttype der skal oversættes: er det en journalistisk tekst, en litterær tekst eller en videnskabelig tekst? Eller er det en oversættelse, der anvendes i en undervisningssammenhæng? Enhver type oversættelse byder på sine særlige problemer og kræver sine særlige teoretiske og praktiske tilgange. Udover forskellen mellem det æstetiske og det funktionelle giver de to forfattere anvisninger på syv forskellige fremgangsmåder/metoder, som en oversætter kan benytte sig af i oversættelsesprocessen. Det er vigtigt at skelne mellem den ordrette oversættelse (la traduction littérale) og den friere oversættelse (la traduction oblique). I visse tilfælde kan oversætteren overføre kildetekstens diskurs direkte til målsproget uden problemer, som regel fordi overførslen foregår mellem to sprog med en vis form for strukturel parallelisme. I andre tilfælde står oversætteren over for strukturelle sproglige divergenser mellem de to sprog, divergenser der ikke umiddelbart kan overføres uden syntaktiske, semantiske og leksikalske ændringer. Ifølge Vinay & Darbelnets system har oversætteren som nævnt syv forskellige metoder at gøre godt med, nemlig tre såkaldte procédés directs og fire såkaldte procédés obliques. Disse syv metoder ligger på en skala gående fra det ene yderpunkt til det andet, fra direkte lån til tilpasning af teksten til målsproget. Ingen af de syv metoder er mere rigtige eller mere anbefalelsesværdige end de andre, men det er mulige metoder at applikere i oversættelsen af henholdsvis leksikon, semantik og syntaks. De to forfattere deler de syv metoder op som følger: 1) Lånet (l Emprunt)er naturligvis den mest enkle og den nemmeste form for oversættelse idet man her blot overfører det fremmede ord til målsproget. Det kan skyldes et ønske om at tilføre målsprogsteksten kildesprogets særlige lokale og kulturelle karakteristika, fx ord som bistrot, brasserie. Meget ofte ender det med, at sådanne oprindelige lån indlemmes i sproget via oversættelse. 2) Calque (Calque) er en særlig form for lån, hvor man låner et syntagme eller en struktur fra kildesproget, fx science fiction. 3) Ordret oversættelse (Traduction littérale) er ofte den form for oversættelse, der

4 frarådes i undervisningen af oversættelse, men det kan lade sig gøre at overføre ord-ord direkte fra kildetekst til måltekst uden at oversætteren skal gøre sig nogen anstrengelser, fx Où es-tu? Hvor er du? Egentlig er denne form for oversættelse måske den mest fuldendte form for oversættelse og var da også den form for oversættelse, der var fremherskende helt frem til det 18. århundrede. At vælge denne form for oversættelse hang primært sammen med en vis frygt for at ødelægge den oprindelige teksts form, hvorfor man søgte at bevare den så vidt muligt ved at opretholde samme struktur. 4) Transponering (Transposition) består i at omformulere, at omskrive en del med noget andet, dog uden at ændre betydningen. Det er en metode man ofte ser anvendt inden for samme sprog, fx Il a annoncé qu il reviendrait Il a anonncé son retour. 5) Ved modulering (Modulation) ændrer man kildesprogets synsvinkel, fx Det er ikke vanskeligt at påvise at Il est facile de démontrer que. Der er jo ikke her tale om, at en tættere oversættelse ville være umulig eller grammatisk ukorrekt, men der kan være særlige grunde til at vælge en sådan ændring på målsproget, som fx kan skyldes den omgivende co-tekst. 6) Når der benyttes ækvivalens (Equivalence) har det som oftest at gøre med, at kilde- og målsprog udtrykker den samme situation på to vidt forskellige måder, det være sig grammatisk, pragmatisk eller leksikalsk; typeeksemplet er at man på dansk udtrykker smerte med Av! mens man på fransk vil sige Aïe! 7) Endelig er der tilpasning (Adaptation), som må opfattes som den metode, der fjerner sig mest radikalt fra, hvad man vil kalde oversættelse. Den bruges i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at kildesprog og målsprog kan referere til samme situation eller samme fænomen, fordi situationen eller fænomenet ganske enkelt ikke findes. Man søger derfor at finde situationer eller fænomener, som man mener, har nogenlunde samme status i de to sprogområder, fx Tour de France Danmark Rundt. Spørgsmålet er her, om man ikke ville stå sig bedre ved at anvende et lån i oversættelsen i stedet og derved fastholde det særlige og specifikt kulturelle? Vinay og Darbelnets skematiske oversigt over oversættelsesmetoder er en udmærket tilgang til det at oversætte, men oversætteren går dog næppe så firkantet til værks, men vil snarere benytte sig af en pragmatisk afvejning af hvilken metode, der egner sig bedst i den specifikke og konkrete situation. At man så bagefter kan analysere sig frem til hvilken præcis metode der er benyttet i det konkrete tilfælde, er mere en konklusion, der drages après-coup. Man kan derfor spørge sig selv om, hvad oversættelsesteorier skal bruges til. I undervisnings øjemed kan disse teorier være praktiske redskaber, der kan hjælpe eleven og den studerende i sit arbejde med oversættelse, men det vigtigt at holde fast i, at oversættelsesteorierne er idealiserende og vejledende. De udstikker normative regler og fastlægger en slags oversættelsens etik, hvis hovedbudskab er, at man skal gengive kildetekstens stil, udeladelser og fejl, hvorfor man heller ikke skal glemme diskussionen, der vedrører ligevægten mellem form og betydning. Om der er tale om en god eller en dårlig oversættelse er vel egentlig kun relevant for så vidt man mestrer både kildesproget og målsproget og har indsigt i og forståelse for den kultur og de traditioner, der gælder for begge sprog og derved er i stand til at sammenligne og vurdere. Konklusion I praksis er oversættelsens mål at efterlade sig spor af den anden (cf. det indledende citat). Man giver forfatteren et andet sprog og laver en genskrivning af det, man læser og ser. Oversætterens opgave består med andre ord i at få to sprogsystemer og to diskurser til at nærme sig hinanden mest muligt. Kildetekstens sprog og diskurs er

5 givet på forhånd, idet teksten allerede ligger udtrykt i sin færdige form; den anden diskurs, dvs. målsprogets tekst, derimod er endnu ikke produceret og skal først gendannes. Heri ligger altså oversætterens opgave: at nå fra et fast og konkret udgangspunkt til et ikke på forhånd givet mål. Oversætteren skal med sin oversættelse opnå en i hvert fald delvis symmetrisk effekt mellem originaltekst og sin oversættelse. Globaliseringen har gjort, at forskellige kulturer med den hastigt voksende teknologi nemmere støder sammen. Spørgsmålet er altså ikke, hvorfor eller om vi skal og kan oversætte litteratur. Globalisering er ikke mulig uden oversættelser, uden litterære oversættelser sådanne oversættelser bidrager til, at vi bedre kan forstå hinanden. Oversættelserne giver os nye måder at opfatte og favne verden på samtidig med at de hjælper os med at forstå os selv. Med oversættelser styrkes den kulturelle diversitet. Uden oversættelser risikerer vi måske, at vi aldrig lærer at forstå hinanden, hvorfor oversættelser er vigtige for at bevare den sproglige mangfoldighed. Referencer: Berman, Antoine (1995): L epreuve de l étranger. Paris : Gallimard. Ladmiral, Jean-René (1994): Traduire: théor`mes pour la traduction. Paris: Gallimard. Mandelbaum (1951): The selected Writing of Edward Sapir. Berkeley : University of California Press : 162. Ricæur, Paul (2004): Sur la traduction. Paris : Bayard. Steiner, George (1975): After Babel. Aspects of Language and Translation. New York/ London: Oxford University Press. Vinay, J.P. et Darbelnet, J. (1958/1977): Stylistique comparé du français et de l anglais. Paris : Les Editions Didier. (Merete Birkelund, Aarhus Universitet (2008): At oversætte litteratur - det(u)muliges kunst eller et muligt håndværk. In Fransk Nyt nr 254: pp ).

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

At arbejde som translatør

At arbejde som translatør At arbejde som translatør - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesprocessen i teorien og praksis Marie Lundø Pedersen Cand.ling.merc. Engelsk Translatør/tolk 1. september 2009 Antal

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur. Navn på universitet i udlandet: Lyon II Lumière

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur. Navn på universitet i udlandet: Lyon II Lumière US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Lyon II Lumière Land: Frankrig Periode: Fra: 13/1 2014 Til: 21/6 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster

Anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster Anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster En analyse af anvendelsen af oversættelsesstrategier i tekniske tekster på baggrund af et tekstkorpus sammensat af brugeroversat fra fransk til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

- specialeafhandling af Marlene Lindgaard Jensen

- specialeafhandling af Marlene Lindgaard Jensen - specialeafhandling af Marlene Lindgaard Jensen 1 Titelblad Opgavens titel: Den Store Gatsby Forfatter: Marlene Lindgaard Jensen Studieretning: cand.ling.merc, engelsk Specialevejleder: Karen Korning

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster

Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster Undersøgelse af danske translatørers arbejdsproces i forbindelse med oversættelse af medicinske tekster http://www.hurtigoversaetter.dk/overs%c3%a6ttelse-fra-dansk-til-farsi.htm Anne Mette Grøndahl Cand.ling.merc,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007 Prøvebeskrivelser for moduler på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer foråret 2007 ALLE SPROG...2 4. semesters projekt...2 ENGELSK...3 Virksomhedskommunikation...3 Interkulturel kommunikation...4 Globalisering...5

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen

Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen SPECIALEAFHANDLING DET ERHVERVSPROGLIGE KANDIDATSTUDIUM I SPANSK HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS Oversættelsespolitik i Europa Kommissionen en undersøgelse af sprogtypologiske tilpasninger i danske og spanske

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Smågruppe workshop om traditionerne

Smågruppe workshop om traditionerne Smågruppe workshop om traditionerne Traditionsbog-projekt - indsamling af bidrag fra mindre grupper Traditionsbog-projektet blev godkendt på Verdens Service Konferencen i 2012 som et tocyklus-projekt kørende

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere