Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union"

Transkript

1 GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union UNDERSØGELSE

2 Dette dokument blev bestilt af Kultur- og Uddannelsesudvalget i Europa-Parlamentet. FORFATTERE Germann Avocats (Genève) og tværfaglig undersøgelsesgruppe 1 ANSVARLIG ADMINISTRATOR Mr Goncalo MACEDO Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik Europa-Parlamentet SPROGUDGAVER Original:EN. Oversættelser: BG, CS, DA, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, HU, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, SV. OM REDAKTØREN Skriv til følgende -adresse for at kontakte temaafdelingen eller abonnere på dens månedlige nyhedsbrev: Redaktionen afsluttet i maj, Bruxelles, Europa-Parlamentet, Dette dokument er tilgængeligt på internettet på: ANSVARSFRASKRIVELSE De synspunkter, der gives udtryk for i dette dokument, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse til ikkekommercielle formål er tilladt, forudsat at kilden angives, og udgiveren underrettes på forhånd og tilsendes et eksemplar. 1 Se afsnittet "Research Team" på

3 GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union UNDERSØGELSE Indhold: Denne undersøgelse indeholder et sammendrag af status for gennemførelsen af UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Den fokuserer på områder, hvor EU forventes at spille en ledende rolle eller sørge for koordination, og skal give idéer og langsigtede retningslinjer for gennemførelsen af konventionen. I denne forbindelse analyseres de forpligtelser, der er fastsat i konventionen. Undersøgelsen indeholder oplysninger om forskellige måder at gennemføre UNESCO's konvention på set ud fra et juridisk og praktisk synspunkt og fastsætter udfordringer og foranstaltninger, som skal bidrage til at gennemføre målene med konventionen. IP/B/CULT/IC/2009_057 05/2010 PE DA

4

5 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union SAMMENDRAG Kul og stål kræver kultur Spiller kultur en rolle for Europa? - Jean Monnet, som er en af ophavsmændene til den europæiske integration, sagde, at hvis han skulle begynde forfra, ville han begynde med kultur: "Si c était à recommencer, je commencerais par la culture." 2 Denne undersøgelse indeholder et sammendrag af status for gennemførelsen af UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Den fokuserer på områder, hvor EU forventes at spille en ledende rolle eller sørge for koordination, og skal give idéer og langsigtede retningslinjer for gennemførelsen af konventionen. Den skal give EU bistand og langsigtede retningslinjer for gennemførelsen af UNESCO-konventionen. I denne forbindelse har vi foretaget en detaljeret analyse af de forpligtelser, der er fastsat i konventionen. Den indeholder oplysninger om forskellige måder at gennemføre UNESCO's konvention på set ud fra et juridisk og praktisk synspunkt og fastsætter udfordringer og foranstaltninger, som skal bidrage til at gennemføre målene med konventionen. Gennemførelsen af UNESCO-konventionen kræver fornyet handling fra EU, medlemsstaterne og det civile samfund. Hovedtemaet for dette skal være at overvinde fragmentering og stræbe efter samhørighed. Hvis de offentlige og private aktører er ambitiøse, er opgaverne komplekse, og der står meget på spil. Hvis de indtager en minimalistisk tilgang, kan de ikke tage udfordringerne op. Denne tilgang er det værst tænkelige scenario, som ville bane vej for at anvende handelsmæssige hensyn på bekostning af menneskerettigheder, grundlæggende friheder og adgang til de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Endvidere vil en mellemvej mellem ambition og minimalisme blot befæste status quo, som er, at de kulturelle udtryksformers mangfoldighed er en luksus for nogle få rige og demokratiske velfærdsstater, og som er uden for den øvrige verdens rækkevidde. UNESCO-konventionen er et nyt instrument med potentiale til at gøre den europæiske integration væsentligt rigere, mere dybtgående og bæredygtig. I EU's eksterne forbindelser kan ægte beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed bidrage til at forbedre "verdensintegrationen" med henblik på at sikre fred og social velfærd som eksistentielle supplementer til økonomisk globalisering. 60 år efter Schumanerklæringen kræver kul og stål nu kultur mere end nogensinde før i Europa og resten af verden. Oversigt over undersøgelsen Undersøgelsen er inddelt i fem dele. I undersøgelsen om gennemførelsesmåder for UNESCO-konventionen, som er sammenfattet i den første del, undersøgte vi traditionelle og innovative tilgange til, hvordan den kulturelle mangfoldighed kan bevares og fremmes i alle typer lande, uanset deres udviklingsniveau. Undersøgelsen omfatter: 1) udviklede lande med stærke kulturindustrier, som f.eks. EU-medlemsstaterne og Canada, 2) vækstøkonomier med organiserede kulturindustrier såsom Kina og Brasilien og 3) udviklingslandene og de mindst udviklede lande med meget få økonomiske midler til at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, f.eks. Senegal. UNESCO-konventionen er udfærdiget på en programmæssig måde. Derfor har parterne til konventionen et bredt spillerum til at gennemføre den. Med udgangspunkt heri udvikler og 2 Jean Monnet citeret i Denis de Rougemont tel qu en lui-même, in Cadmos 33/1986, s

6 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik drøfter vi nye idéer, der sigter på at forbedre kvaliteten af denne konvention via gennemførelsesprocessen (anden del). Undersøgelserne og skrivebordsundersøgelserne danner grundlag for vores vurdering af, hvordan EU har anvendt konventionen i de eksterne forbindelser og dets interne politikker (tredje og fjerde del). Vi vurderer, om UNESCO-konventionen har påvirket nyere politikker og udarbejder scenarier for dens virkninger i den nærmeste fremtid med henblik på at fremsætte henstillinger til yderligere foranstaltninger (femte del). Første del: Undersøgelse baseret på spørgeskemaer og interview Første del indeholder et sammendrag af de oplysninger og udtalelser, vi indsamlede ved hjælp af spørgeskemaer og interview fra forskellige private og offentlige aktører i og uden for EU. Vi giver en kort analyse af disse data, som giver et overblik over den nuværende gennemførelsesstatus, og danner grundlag for forventede yderligere foranstaltninger. Med det første spørgeskema indsamlede vi juridiske data, det andet spørgeskema analyserede gennemførelsesmåder set ud fra civilsamfundsrepræsentanters synspunkt, og det tredje spørgeskema undersøgte gennemførelsen set fra de regionale organisationers side. Vi gennemførte desuden interview med repræsentanter for en række regionale og internationale organisationer. De udfyldte spørgeskemaer er offentligt tilgængelige via webstedet for undersøgelsen Anden del: Nye idéer til gennemførelsen af UNESCO-konventionen: I anden del undersøges et udvalg af nye idéer til gennemførelse af UNESCO-konventionen, som finder anvendelse på EU's eksterne forbindelser og interne politikker. For det første fastsætter artikel 8 i UNESCO-konventionen følgende: "En part kan på sit område afdække særlige situationer, hvor der eksisterer en risiko for udryddelse af eller en alvorlig trussel mod de kulturelle udtryksformer, eller hvor der på anden måde er et presserende behov for at beskytte disse.", og "Parterne kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte og bevare de kulturelle udtryksformer" i de nævnte situationer. Denne bestemmelse kan sammen med artikel 17 opfattes som en løsning på det såkaldte "kulturelle folkemord" som den mest ekstreme benægtelse af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. De oprindelige forslag til FN's konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab indeholdt bestemmelser til løsning af problemet med angreb på visse kulturelle udtryksformer, der har til formål at ødelægge nationale, etiske, racemæssige eller religiøse grupper. Vi foreslår at undersøge denne fortolkning nærmere med henblik på at finde nye tilgange baseret på UNESCO's konvention om tidlig forebyggelse af folkemord og masseovergreb. Vi anbefaler navnlig at undersøge forbindelsen mellem kulturelle, religiøse, politiske og nationale udtryksformers mangfoldighed nærmere. Vi beskriver et forslag til nye redskaber til EU's eksterne forbindelser med lande, som er plaget af humanitære problemer og overtrædelser af mindretals rettigheder og menneskerettighederne. Vi foreslår, at dette forslag drøftes inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem de lovgivende myndigheder (TLD), som har til formål at styrke den politiske debat mellem de europæiske og amerikanske lovgivende myndigheder. Tidlig forebyggelse af folkemord og masseovergreb er et meget vigtig politisk emne for de lovgivende 4

7 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union myndigheder på begge sider af Atlanterhavet. Dette emne vil gøre det muligt for de europæiske parlamentarikere at forklare UNESCO-konventionens fulde værdi for deres kolleger i USA. I det bedst tænkelige scenario kunne en sådan dialog i USA og andre ligesindede lande give anledning til en velkommen holdningsændring til dette instrument fra afvisning til tilslutning. For det andet kræver politikker, der har til formål af beskytte og fremme kulturel mangfoldighed, tilstrækkelige ressourcer. I denne forbindelse analyserer vi den rolle, intellektuel ejendomsret og konkurrencelovgivning spiller, med hensyn til at bidrage til ensartede spilleregler mellem leverandører af kulturelle udtryksformer fra Nord og Syd. For at give lettere adgang til kulturelle udtryksformer fra forskellige oprindelser introducerer vi principperne "kulturel behandling" og "mest begunstiget kultur". Vi undersøger problemerne i forbindelse med det internationale intellektuelle ejendomssystem i forhold til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og stiller forslag til løsning af problemerne. Vi fremhæver også de positive bidrag fra den gældende konkurrencelovgivning og en ny retlig ramme baseret på principper om forbud mod kulturel forskelsbehandling. Disse juridiske ordninger kan bidrage til en bedre balance mellem de pågældende legitime interesser. De politiske beslutningstagere kunne anvende tilsvarende fremgangsmåder i EU for at opfylde kravene i artikel 6 og 7 i UNESCO-konventionen og for at fremme en bedre udbredelse af kulturelle varer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Denne diskussion kræver, at der udarbejdes nye retsmidler til gennemførelse af principperne om lige adgang, åbenhed og ligevægt i henhold til artikel 2, punkt 7 og 8, samtidig med at universelt anerkendte instrumenter vedrørende menneskerettighederne overholdes i henhold til artikel 5. Udviklingslandene og de mindst udviklede lande har presset på for at få de udviklede lande til at samarbejde om patenttilpasninger i WTO for at beskytte og fremme folkesundheden. Vi foreslår, at kulturelle aktører skal være omfattet af lignende initiativer for ophavsret og tilknyttede intellektuelle ejendomsrettigheder for at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. EU's skatteydere betaler for forringelse af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Dette omfatter de negative virkninger af oligopoler, som misbruger deres markedsstilling ved at praktisere kulturel forskelsbehandling gennem deres politikker. For det tredje skal det civile samfund spille en vigtig rolle i gennemførelsen af UNESCOkonventionen for at sikre dens effektivitet. Vi vil koncentrere os om, hvordan denne rolle kan blive virkeliggjort. Ideelt set bør ikkestatslige organisationer (ngo'er), der repræsenterer det civile samfund med hensyn til gennemførelsen af konventionen, tage politiske initiativer med den samme beslutsomhed og effektivitet som de aktivistgrupper, der gav udtryk for miljømæssige ikkehandelsmæssige hensyn i WTO. Disse aktører var i stand til at påvirke udarbejdelsen og gennemførelsen af internationale handelslove og politikker til fremme af ikkehandelsmæssige hensyn vedrørende miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling. Der skal dukke tilsvarende aktører op i den nærmeste fremtid, som skal udvikle og gennemføre love og politikker yderligere, der sigter på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed på nationalt, regionalt og internationalt plan. For at nå disse mål er det afgørende at være uafhængig af offentlig og privat myndighed. I autoritære regimer skal ngo'erne beskyttes mod statens magtbud. I demokratiske styrer skal ngo'erne kæmpe med den økonomiske magt fra selskabsinteresser, der har en dominerende stilling på markedet. I begge tilfælde vurderer vi de juridiske og politiske mekanismer, der skal gøre det muligt for repræsentanter for det civile samfund at give udtryk for og fremme offentlighedens interesser, samtidig med at de 5

8 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik bevarer deres uafhængighed. Samtidig skal ngo'ernes medlemsstruktur, repræsentativitet, interne beslutningstagning, forvaltning og finansiering være gennemsigtig og ansvarlig. Deltagelsessystemet i Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet kan være en model for gennemførelsen af artikel 11 i UNESCO-konventionen på EU-plan. Disse tre emner fortjener særlig opmærksomhed fra politiske beslutningstagere og repræsentanter for det civile samfund, som ønsker at deltage i gennemførelsen af UNESCOkonventionen, med det formål at overvinde dens svagheder og udnytte mulighederne i den. Dialog med aktørerne Analysen af hvert af de tre aktuelle emner sker på grundlag af de undersøgelser, der er nævnt i første del af undersøgelsen, og skrivebordsundersøgelser. Vi forelagde denne analyse for højtstående diskussionsledere fra den akademiske verden, som gav en kritisk vurdering med henblik på at tilskynde til en bredere debat blandt aktørerne. Vi optog diskussionsledernes bidrag på video og lagde dem ud på under "Stakeholders' Dialogue". Det enkelte bidrag danner udgangspunkt for en onlinedebat om de respektive aktuelle emner via en blog. Vi forventer, at aktørerne læser vores undersøgelse, lytter til diskussionsledernes kommentarer og derefter giver udtryk for deres egen mening på vores blog. Tredje del: Gennemførelsen af UNESCO-konventionen i EU's eksterne forbindelser Tredje del omfatter EU's eksterne forbindelser. Den behandler gennemførelsen af UNESCOkonventionen med hensyn til menneskerettighedspolitikker og international handel på multilateralt, regionalt og bilateralt plan. I denne del undersøges EU's rolle i nylige retstvister i WTO om GATS- og TRIPS-aftalen mellem USA og Kina. Vi bemærker, at EU støttede USA imod Kina i disse tvistbilæggelsesprocedurer vedrørende kulturindustrier. Begge procedurer tog udgangspunkt i store Hollywood-filmselskabers og tilknyttede interessers oligopol. I en af disse retssager påberåbte Kina sig UNESCO-konventionen i sit forsvar. Så vidt vi ved, blev de europæiske kulturaktører ikke hørt før Kommissionens beslutning om at støtte den amerikanske holdning. Efter at have drøftet disse sager er vi nået frem til, at Kommissionen bør indføre procedurer, der sikrer rettidig information og tilstrækkelig deltagelse fra det civile samfund i beslutningstagningen om retstvister i WTO, som vedrører forhold, der hører under UNESCO-konventionens anvendelsesområde. En sådan velinformeret deltagelse vil bidrage til en mere effektiv gennemførelse af UNESCOkonventionen. Vi sætter endvidere spørgsmålstegn ved manglen på formelle drøftelser af UNESCOkonventionen i WTO indtil videre. Vi analyserer denne situation og foreslår strategier, som EU kan anvende til at indlede en dialog mellem UNESCO og WTO om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed i forbindelse med international handelsregulering. Vi underkaster også de kulturelle samarbejdsmekanismer en kritisk undersøgelse og undersøger forbindelsen mellem spørgsmål vedrørende kulturel mangfoldighed og regionale og bilaterale handelsaftaler. Den første konkrete gennemførelse af UNESCO-konventionen i 6

9 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union forbindelse med EU's eksterne forbindelser som led i den europæiske kulturdagsorden var forhandlingen af to protokoller om kultursamarbejde. I 2008 indgik Kommissionen en første protokol med Cariforumlandene og i 2009 forhandlede den en anden protokol med Sydkorea. På den ene side er disse protokoller en første indikator for, hvordan retningslinjerne og målene i kulturdagsordenen kan nås. På den anden side afslører disse forhandlinger flere spørgsmål, som bør undersøges nærmere, særlig da de forskellige aspekter af Kommissionens tilgang blev udsat for stærk kritik. Vi foreslår, at EU, medlemsstaterne og ligesindede lande indgår en plurilateral referencerammeaftale, når EU indgår regionale eller bilaterale handelsaftaler. Denne plurilaterale aftale skulle indeholde de væsentlige aspekter af kulturelt samarbejde, der gælder for alle tredjelande. Et sådant instrument kunne f.eks. danne grundlag for TRIPSplus-standarder for ophavsretsbeskyttelse til gennemførelse af tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med konkurrencelovgivning. EU kunne derefter supplere denne grundordning med særligt indhold, der skulle finde anvendelse i hvert enkelt tilfælde inden for et klart defineret anvendelsesområde. Internationale offentlige finansieringsmekanismer er afgørende for kulturel produktion i landene i det globale Syden. På grundlag af et casestudie af filmfonden for staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) drager vi erfaringer til fremtidigt udviklingssamarbejde inden for rammerne af UNESCO-konventionen. Fjerde del: Gennemførelsen af UNESCO-konventionen i EU's interne politikker I fjerde del vurderer vi Frankrigs og Sydkoreas situation med hensyn til filmmarkedsandele som et eksempel på et væsentligt spørgsmål, der berører markederne for de vigtigste kulturindustrier i dag. En høj koncentration af markedsføringsindflydelse får i alle EUmedlemsstaterne og i de fleste lande i den øvrige verden publikum til at efterspørge mainstreamformer og -indhold, som for størstedelens vedkommende er kulturelt homogene. Det gennemsnitlige publikum har ikke andet valg end at forbruge de kulturelle udtryksformer og den underliggende ideologi, som de dominerende markedsaktører kan pålægge gennem intensiv reklame. Jo mere markedsføringsindflydelse leverandører af kulturelle udtrykformer har, desto større er deres udbredelse på markedet. Hollywoodoligopolets markedsføringsindflydelse på den ene side og EU-medlemsstaternes finansiering gennem selektiv statsstøtte på den anden side "duopoliserer" i høj grad Europas forskellige kultursektorer i dag. De rettigheder, kunstnere og det publikum, der afviser denne indflydelse, har, skal beskyttes. De ansvarlige politikere bør udarbejde nye ensartede spilleregler for de skabere af kulturelle udtryksformer, som på nuværende tidspunkt er udelukket fra det aktuelle system. Vi mener, at medlemsstaternes selektive støtteordning, dens "ekspertokrati" og den voksende praksis med forskellige mellemled er en trussel mod denne frihed i Europa. Vi foreslår at afhjælpe denne risiko gennem systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder kombineret med konkurrencelovgivning og principper om forbud mod kulturel forskelsbehandling som beskrevet i anden del. Vi beskriver endvidere strategier for institutionel udformning med henblik på gennemførelse af UNESCO-konventionen i EU. Vi anbefaler at gøre status over de eksisterende kompetencer og potentielle synergier på grundlag af nye samarbejdsformer mellem etablerede institutioner. Endvidere foreslår vi at overveje at anvende FN's klimapanel (IPCC) som inspiration til oprettelse af en ny facilitet, der skal bruges til at frembringe og udveksle viden om foranstaltninger og politikker til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Endelig foreslår vi at undersøge UNESCO-konventionens virkning på politikker til beskyttelse og fremme af sproglig mangfoldighed nærmere. 7

10 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik Femte del: Konklusioner og henstillinger Femte del indeholder konklusioner og henstillinger, der kan bidrage til at virkeliggøre UNESCO-konventionens store potentiale i Europa og globalt. Vi understreger særlig det civile samfunds rolle som drivkraft for gennemførelsen af konventionen. Den lange udgave af undersøgelsen, dialog med aktørerne og dokumentation Der findes to udgaver af denne undersøgelse, en kortere udgave på 80 sider, der er oversat til flere sprog, og en længere udgave på engelsk, som indeholder en nærmere analyse af de aktuelle emner i form af arbejdspapirer. Begge udgaver samt svarene på undersøgelsen kan downloades fra et websted, som er oprettet til undersøgelsen, og som indeholder yderligere relevant dokumentation: Webstedet omfatter også en sektion, hvor aktører kan kommentere undersøgelsen og udveksle synspunkter. Teksten til UNESCO-konventionen, de operationelle retningslinjer og andre nyttige oplysninger kan ses på Konventionens nøgleaspekter: suverænitetsprincippet og dets begrænsninger Den mekanisme, der ligger til grund for UNESCO-konventionen, kan kaldes et "begrænset fripas", som giver parterne bemyndigelse til at vedtage og gennemføre love og politikker, der har til formål at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed på deres område (artikel 5 og 6). UNESCO-konventionen fastsætter suverænitetsprincippet i artikel 2, punkt 2. I henhold til denne bestemmelse har landene i overensstemmelse med FN's pagt og principperne i folkeretten en suveræn ret til at vedtage foranstaltninger med henblik på at nå målene i konventionen. Denne ret er underlagt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til artikel 2, punkt 1. I denne bestemmelse fastsættes, at kulturel mangfoldighed kun kan beskyttes og fremmes, hvis menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som f.eks. ytrings-, informations- og kommunikationsfriheden samt personers evne til at vælge kulturelle udtryksformer er sikret. Principperne om lige adgang, åbenhed og ligevægt i henhold til artikel 2, punkt 7 og 8, begrænser yderligere parternes beføjelser på kulturpolitikområdet. Suverænitetsprincippet er yderst problematisk, når det finder anvendelse på autoritære regimer. Sådanne regimer anvender og misbruger i de fleste tilfælde de beføjelser, der er tillagt suverænitet, og ser bort fra de begrænsninger, der kræver overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. EU skal tackle dette problem, når det skal fremme målene i UNESCO-konventionen i dets eksterne forbindelser. Man kan indvende, at princippet om solidaritet og samarbejde på internationalt plan i henhold til artikel 2, punkt 4, forudsætter, at landene kommer ud over en snæver og introvert opfattelse af begrebet suverænitet. Solidaritet og samarbejde på internationalt plan bør sigte på at sætte landene, særlig udviklingslandene og de mindst udviklede lande, i stand til at skabe og styrke deres spirende eller etablerede kulturelle udtryksformer og kulturindustrier. Dette skal ske på lokalt, nationalt og internationalt plan. Den samme fortolkning bør efter vores mening også gælde for princippet om lige adgang, åbenhed og ligevægt (artikel 2, punkt 7 og 8). De understreger, at lige adgang til en rig og forskelligartet vifte af kulturelle udtryksformer fra hele verden og kulturers adgang til udtryksformer og formidling er vigtige elementer til styrkelse af den kulturelle mangfoldighed og tilskyndelse til gensidig forståelse. Den anerkender, at landene bør 8

11 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union bestræbe sig på at fremme åbenhed over for andre kulturer i verden på passende vis, når de vedtager foranstaltninger til støtte for de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Derfor er det ikke i EU's interesse at begrænse solidaritet og samarbejde på internationalt plan til velgørenhed. Beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers bæredygtige mangfoldighed i det såkaldte globale Syden i hele verdens interesse forudsætter, at der udarbejdes og gennemføres nye retlige mekanismer med henblik på at sikre ensartede spilleregler. Politikinstrumenter baseret på direkte betalinger giver risiko for, at donorerne får magt til at påvirke det kulturelle indhold, og at modtagerne bliver sårbare over for afhængighed og nepotisme. Dette gælder særlig finansieringsordningerne for den såkaldte "selektive statsstøtte", som vi behandler mere detaljeret i fjerde del nedenfor. Der er behov for effektiv lovbeskyttelse med en langsigtet vision for at sikre, at de kulturelle udtryksformers ægte mangfoldighed gavner flere end nogle få rige og demokratiske lande, som er ligeglade med, eller nedladende over for resten af verden Artikel og artikel 21 i TEUF fastsætter, at EU's optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har dannet grundlag for dets oprettelse, dvs. udvikling og udvidelse, og på de principper, den ønsker at fremme i verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. Derfor bør EU's fælles handelspolitik og nye økonomiske forfatning bidrage til en mere retfærdig verden også for kulturområdet. 3 Overblik over styrker, svagheder, muligheder og trusler Resultaterne i denne undersøgelse er baseret på forskellige redskaber, nemlig dataindsamling, interview, casestudier og skrivebordsundersøgelser. De giver mulighed for at overveje potentialet i gennemførelsen af UNESCO-konventionen. I denne forbindelse gennemførte vi en analyse af UNESCO-konventionens styrker, svagheder, muligheder og trusler samt af dens gennemførelse i EU som et strategisk redskab. Nedenstående er et sammendrag af denne analyse. Styrker UNESCO-konventionen giver betydeligt rum for det civile samfunds deltagelse. I visse retsområder medvirkede repræsentanter for det civile samfund til at forme konventionens indhold under udarbejdelsen og i forhandlingsfaserne. Den vedtagne konvention har det samme potentiale til at give det civile samfund beføjelse til at handle som en drivkraft for dens gennemførelse (artikel 11). Derfor kræver gennemførelsen af UNESCO-konventionen et stærkt engagement fra det civile samfund til at motivere til og berettige de offentlige aktørers indsats. 3 Se vedrørende den nye europæiske økonomiske forfatning Christian Joerges, La Constitution européenne en processus et en procès, Revue Internationale de Droit Économique 2006, s : 9

12 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik Svagheder Det suverænitetsprincip, der danner grundlag for konventionen, samt de vage bestemmelser og et meget svagt tvistbilæggelsessystem lever ikke op til de udfordringer, mange lande står overfor, særlig udviklingslandene og de mindst udviklede lande og autoritære regimer. Derfor skal offentlige og private aktører på internationalt niveau fastsætte og håndhæve klare og præcise grænser for suverænitetsprincippet på grundlag af menneskerettigheder og grundlæggende friheder og principperne om lige adgang, åbenhed og ligevægt. Muligheder Konventionen indeholder formuleringer, som er inspirerende og opfordrer offentlige og private aktører til at være kreative i retlig og politisk henseende. Sammen med udviklingen inden for miljølovgivning og pres fra handelsregulering kan resultatet af en sådan kreativitet blive, at dynamikken mellem idealisme og realisme fremmes. Dette vil være meget gavnligt for gennemførelsen af konventionen. Endvidere kan konventionen blive et centralt element i et internationalt retligt instrument, der skal beskytte og fremme "menneskelig mangfoldighed" som et redskab til tidlig forebyggelse af folkemord og masseovergreb. Dette redskab kan anvendes i EU's eksterne forbindelser. I EU's interne forbindelser kan konventionen styrke en mere bæredygtig integrationsindsats. Den kan bidrage væsentligt til at styrke samhørigheden. Den kan være et redskab til god forvaltning, som kan øge velstanden og bilægge spændinger som følge af kulturelle, politiske, etniske, religiøse og nationale udtryksformer i Europa og den øvrige del af verden. Derfor skal aktørerne lægge særlig vægt på en effektiv gennemførelse af artikel 7 og 8 i UNESCO-konventionen, som vedrører adgang til de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og den mest ekstreme benægtelse af den. Hvis dette lykkes, kan konventionen få status af en væsentlig international traktat. Trusler Parterne til konventionen skal være opmærksom på de negative virkninger af det nuværende internationale system for intellektuelle ejendomsrettigheder på de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, særlig på markeder, der er domineret af store selskaber, som udøver kollektiv magt som oligopoler. Hvis parterne forsømmer at anvende den relevante konkurrencelovgivning tilstrækkeligt og ikke afhjælper systematisk kulturel forskelsbehandling begået af virksomheder, bliver den nuværende uligevægt i udvekslingen af kulturelle varer og tjenesteydelser ikke forbedret. I så fald forbliver adgangsforpligtelserne i artikel 7 udelukkende programmæssige. I henhold til artikel 6 skal parterne udarbejde og gennemføre retlige kontrolforanstaltninger for at undgå bestemmelser, som giver staten beføjelser til at træffe beslutninger, der ikke er underlagt domstolene, og som krænker ytringsfriheden. Vi mener, at selektive statsstøtteordninger kan medføre skjult censur og være en hindring for kulturel iværksætterånd. 10

13 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union Hvis konventionen ikke gennemføres på en sådan måde, at dens potentiale for god forvaltning udnyttes fuldt ud, kan det have en negativ afsmittende virkning på indsatsen for at opnå en bæredygtig europæisk integration, særlig i forbindelse med økonomiske og politiske kriser. Uden aktiv deltagelse af det civile samfund og politikere som drivkraft for den yderligere gennemførelse af konventionen risikerer den at blive "politikerjargon" for rige og demokratiske velfærdsstater, og den bliver i sidste ende et dødt bogstav for alle parter. Derfor skal dem, der fremmer den kulturelle mangfoldighed, bekæmpe en snæver fortolkning af UNESCO-konventionens anvendelsesområde. De skal mobilisere private og offentlige aktører i og uden for kultursektoren for at bidrage til en effektiv gennemførelse af konventionen. Sidst, men ikke mindst skal de gøre deres bedste for yderligere at udvikle de love og politikker, der hidtil er indført på nationalt og regionalt niveau. Tre generationer af lovrelaterede og politiske debatter om kulturel mangfoldighed Der er tre generationer af debatter om politikker og lovbestemmelser, som er relevante for UNESCO-konventionens anvendelsesområde. I henhold til artikel 3 "finder denne konvention anvendelse på politikker og foranstaltninger, som parterne vedtager til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed". Dette anvendelsesområde skal ses i sammenhæng med artikel 1 og 2, som fastsætter målsætningerne og de vejledende principper for konventionen. Historisk set var den første debatgeneration baseret på en overvejende etnocentrisk opfattelse, som fokuserede på beskyttelse og fremme af "kulturel identitet". Med den spektakulære styrkelse af det multilaterale handelssystem i det sidste årti af det 20. århundrede erkendte de kulturelle aktører i forskellige retsområder, at det var nødvendigt at slå sig sammen for at imødegå nye udfordringer. Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftaler trådte i kraft i Under de forhandlinger, som førte til disse aftaler, undlod de kulturelle aktører at indføre en "kulturel undtagelse". En sådan undtagelse ville have udelukket reguleringen af kultur fra anvendelsesområdet for bestemmelserne om den gradvise liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser og de handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (GATT, GATS og TRIPS). WTO-reglernes succes med hensyn til forudsigelighed og håndhævelse resulterede i det væsentlige i en gennemgribende ændring af den tvistbilæggelsesordning, der fandt anvendelse på den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) fra Denne nye virkelighed bidrog uden tvivl til en ændret strategi hos de kulturelle aktører, der indvarslede en anden debatgeneration, som drejede sig om "kulturel mangfoldighed". De kulturelle aktører reagerede på den nært forestående trussel ved at udarbejde ny lovgivning. Denne proces startede med "blød" lovgivning i form af en erklæring om kulturel mangfoldighed, som blev vedtaget i Europarådets regi i Den blev fulgt op af en lignende erklæring i UNESCO i 2001 og af mere bindende lovgivning i form af konventionen fra Selv om der blev indledt forskellige debatter om kulturel mangfoldighed meget tidligere, gav nye multilaterale handelsregler mulighed for at omsætte dem til i stigende grad velformulerede lovstandarder. 11

14 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik På nuværende tidspunkt ser vi en ny tredje generation af lov- og politikrelaterede idéer og initiativer. Denne forestående æra giver mulighed for at hilse nye samarbejdspartnere til kultursagen velkommen, som er optaget af beskyttelsen af menneskerettighederne, de grundlæggende friheder, minoriteternes rettigheder og forebyggelse af folkemord og masseovergreb. Formålet med konventionen i dens nuværende form er at yde bidrag, som virkeliggør menneskerettighederne og de grundlæggende friheder både som et resultat af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og en begrænsning af suverænitetsprincippet. Gennemførelse som "opfølgning på politiske initiativer" Kommissionen mener, at gennemførelsen af UNESCO-konventionen i EU ikke udelukkende er lovgivningsarbejde, men derimod opfølgning på politiske initiativer både i forbindelse med interne og eksterne politikker, som kan have lovgivningsmæssig karakter i visse tilfælde. (Kommissionens svar på spørgsmål 4 i undersøgelsen af de regionale organisationer på Denne opfattelse giver mulighed for ny kreativ tænkning i politisk og lovmæssig henseende, som rækker videre end blot en statisk og formalistisk tilgang. UNESCO-konventionen har et stort potentiale til at mobilisere og tilskynde lovgiverne og de politiske beslutningstagere, der efterspørger innovative løsninger til at tage fat på deres valgkredses centrale samfundsinteresser vedrørende spørgsmål om identitet og mangfoldighed. Konventionen dækker disse spørgsmål set ud fra et kulturelt synspunkt. Dens store værdi ligger imidlertid i dens potentiale til at give inspiration og vejledning til en fremtidig lovramme, som kan bidrage til at håndtere kilderne til spænding, som f.eks. religiøse, politiske og nationale udtryksformer, der er et resultat af andre udtryksformers mangfoldighed i lande og regioner. I den europæiske kulturdagsorden opfordrer Kommissionen til at integrere kultur i alle relevante politikker (punkt 4.4): "Hvad angår den eksterne dimension lægges der især vægt på den multi- og tværkulturelle dialog og dialogen på tværs af religioner, hvilket fremmer forståelse mellem EU og internationale partnere og henvender sig til flere og flere i partnerlandene. I den forbindelse spiller uddannelse, især uddannelse i menneskerettigheder, en betydelig rolle." Forbindelserne mellem Tibet og Kina eller Israel og Palæstina er eksempler på, at det haster med at undersøge en sådan mulighed nærmere. Beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed udgør sammen med menneskerettighederne og de grundlæggende friheder en køreplan for udarbejdelsen af nyskabende international lovgivning, der sigter på at beskytte og fremme den menneskelige mangfoldighed og tidlig forebyggelse af folkemord og masseovergreb. Før man begynder at drømme om nye bygninger, skal fundamentet til det eksisterende hus imidlertid forstærkes. Kommissionen anerkender, at der er ved at opstå en ny strategisk ramme for kultur i EU's eksterne forbindelser efter vedtagelsen af den europæiske kulturdagsorden. I denne ramme opfattes kultur som en strategisk faktor i den politiske, sociale og økonomiske udvikling og ikke udelukkende som enkeltstående kulturelle arrangementer eller fremvisning (Kommissionens svar på spørgsmål 4.1 i undersøgelsen af de regionale organisationer). Københavnskriterierne for dialogen mellem EU, Vestbalkan og Tyrkiet viser, hvordan denne nye tilgang kan anvendes på konkrete opgaver. Kommissionen giver også klart udtryk for en forventning om, at UNESCO-konventionen vil give kultur og kulturel mangfoldighed en ny rolle i den globale styring, idet den bliver anerkendt som den kulturelle søjle på globalt plan og således afspejler resultaterne af miljøspørgsmål og konventioner inden for klimaændringer og biodiversitet. (Kommissionens svar på spørgsmål 11.2 i undersøgelsen af de regionale organisationer). 12

15 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union Vi deler denne vision og skitserer forskellige muligheder i denne undersøgelse, som kan bidrage til at virkeliggøre disse forhåbninger i forbindelse med nationale og grænseoverskridende forbindelser. I de seneste årtier har den dynamiske udvikling inden for miljølovgivning resulteret i, at der er blevet oprettet en række instrumenter på nationalt, regionalt og internationalt niveau, som f.eks. konventionen om biologisk mangfoldighed fra Denne retlige udvikling har i sidste ende sammen med nye udfordringer i forbindelse med ikkehandelsmæssige hensyn såsom folkesundheden som følge af WTO-regler ført til, at der er opstået en ny debat om kulturel mangfoldighed. Set ud fra et lovgivningsmæssigt og politisk synspunkt er den største trussel mod denne debat en eventuel tilbagevenden til en introvert opfattelse af kulturel identitet. I betragtning af dette værst tænkelige scenario bør seriøse fortalere for kulturel mangfoldighed ikke gå glip af de enestående muligheder, som en kreativ fortolkning af UNESCO-konventionen giver forventning om. 13

Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union

Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union REKTIONSASSISTENT FORFATTER Germann Avocats (Genève) og tværfaglig undersøgelsesgruppe 1) Se afsnittet "Research Team" på www.diversitystudy.eu

Læs mere

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem NOTAT PE 462.498 DA

Læs mere

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING SAMMENDRAG

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER

FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER SAMMENDRAG Resumé Denne undersøgelse

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I P7_TA(203)0542 Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I Europa-Parlamentets ændringer af 0. december 203 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel af ris med oprindelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Byers rolle i samhørighedspolitikken

Byers rolle i samhørighedspolitikken GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK REGIONALUDVIKLING Byers rolle i samhørighedspolitikken 2014-2020 SAMMENDRAG Resumé Byområder er en vigtig faktor

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2013 COM(2013) 750 final 2013/0364 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

UNESCO s KONVENTION OM BESKYTTELSE OG FREMME AF DE KULTURELLE UDTRYKSFORMERS MANGFOLDIGHED

UNESCO s KONVENTION OM BESKYTTELSE OG FREMME AF DE KULTURELLE UDTRYKSFORMERS MANGFOLDIGHED UNESCO s KONVENTION OM BESKYTTELSE OG FREMME AF DE KULTURELLE UDTRYKSFORMERS MANGFOLDIGHED Paris, den 20. oktober 2005 2 UNESCO s KONVENTION OM BESKYTTELSE OG FREMME AF DE KULTURELLE UDTRYKSFORMERS MANGFOLDIGHED

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer

Læs mere

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed; GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Toldsamarbejde inden for området for

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2015 COM(2015) 356 final 2015/0156 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

DET EUROPÆISKE NET AF CYKELRUTER EUROVELO

DET EUROPÆISKE NET AF CYKELRUTER EUROVELO GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK TRANSPORT OG TURISME DET EUROPÆISKE NET AF CYKELRUTER EUROVELO SAMMENFATNING Resumé I denne opdatering af rapporten

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

PUBLIC 9334/16 1 DG C LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2016 (OR. en) 9334/16 LIMITE PV/CONS 26 RELEX 424

PUBLIC 9334/16 1 DG C LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2016 (OR. en) 9334/16 LIMITE PV/CONS 26 RELEX 424 Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2016 (OR. en) 9334/16 LIMITE PUBLIC PV/CONS 26 RELEX 424 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 3466. samling i Rådet for Den Europæiske Union (UDENRIGSANLIGGENDER),

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.10.2014 COM(2014) 638 final 2014/0297 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.9.2016 COM(2016) 614 final 2016/0294 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Almindelige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2015 COM(2015) 501 final 2015/0240 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Rådet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Kommissionens redegørelse. jf. forretningsordenens artikel 103, stk.

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Kommissionens redegørelse. jf. forretningsordenens artikel 103, stk. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 9.12.2004 B6-0213/2004 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0063 (NLE) 14869/16 JAI 1003 FREMP 197 DROIPEN 198 COCON 28 COHOM 151 COPEN 359 EDUC 401 MIGR 205 SOC 746

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5222 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 07/XI/2006 om indledning af en tvistbilæggelsesprocedure mod Indien i henhold til forståelsen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING Indholdsfortegnelse 1 Emne... 3 2 Formålet med retningslinjerne...

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/2030(INI) 2.5.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2016/2030(INI)) Udenrigsudvalget

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER RETSGRUNDLAG

MENNESKERETTIGHEDER RETSGRUNDLAG MENNESKERETTIGHEDER Den Europæiske Union er engageret i at støtte demokrati og menneskerettigheder i sine udenrigsanliggender i overensstemmelse med EU's grundprincipper om frihed, demokrati, respekt for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.9.2015 COM(2015) 426 final 2015/0190 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Eurojusts fremtid UNDERSØGELSE Resumé

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG

ÆNDRINGSFORSLAG EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 18.5.2013 2012/0180(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 78-390 Udkast til udtalelse Helga Trüpel (PE508.071v01-00) Kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni 2000 i Luxembourg

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni 2000 i Luxembourg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juli 2000 (28.07) (OR. fr) 9895/00 ADD 1 LIMITE PV/CONS 46 SAN 76 ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 2281. samling i Rådet (SUNDHED) den 29. juni

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere