Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union"

Transkript

1 GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union UNDERSØGELSE

2 Dette dokument blev bestilt af Kultur- og Uddannelsesudvalget i Europa-Parlamentet. FORFATTERE Germann Avocats (Genève) og tværfaglig undersøgelsesgruppe 1 ANSVARLIG ADMINISTRATOR Mr Goncalo MACEDO Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik Europa-Parlamentet SPROGUDGAVER Original:EN. Oversættelser: BG, CS, DA, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, HU, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, SV. OM REDAKTØREN Skriv til følgende -adresse for at kontakte temaafdelingen eller abonnere på dens månedlige nyhedsbrev: Redaktionen afsluttet i maj, Bruxelles, Europa-Parlamentet, Dette dokument er tilgængeligt på internettet på: ANSVARSFRASKRIVELSE De synspunkter, der gives udtryk for i dette dokument, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse til ikkekommercielle formål er tilladt, forudsat at kilden angives, og udgiveren underrettes på forhånd og tilsendes et eksemplar. 1 Se afsnittet "Research Team" på

3 GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union UNDERSØGELSE Indhold: Denne undersøgelse indeholder et sammendrag af status for gennemførelsen af UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Den fokuserer på områder, hvor EU forventes at spille en ledende rolle eller sørge for koordination, og skal give idéer og langsigtede retningslinjer for gennemførelsen af konventionen. I denne forbindelse analyseres de forpligtelser, der er fastsat i konventionen. Undersøgelsen indeholder oplysninger om forskellige måder at gennemføre UNESCO's konvention på set ud fra et juridisk og praktisk synspunkt og fastsætter udfordringer og foranstaltninger, som skal bidrage til at gennemføre målene med konventionen. IP/B/CULT/IC/2009_057 05/2010 PE DA

4

5 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union SAMMENDRAG Kul og stål kræver kultur Spiller kultur en rolle for Europa? - Jean Monnet, som er en af ophavsmændene til den europæiske integration, sagde, at hvis han skulle begynde forfra, ville han begynde med kultur: "Si c était à recommencer, je commencerais par la culture." 2 Denne undersøgelse indeholder et sammendrag af status for gennemførelsen af UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Den fokuserer på områder, hvor EU forventes at spille en ledende rolle eller sørge for koordination, og skal give idéer og langsigtede retningslinjer for gennemførelsen af konventionen. Den skal give EU bistand og langsigtede retningslinjer for gennemførelsen af UNESCO-konventionen. I denne forbindelse har vi foretaget en detaljeret analyse af de forpligtelser, der er fastsat i konventionen. Den indeholder oplysninger om forskellige måder at gennemføre UNESCO's konvention på set ud fra et juridisk og praktisk synspunkt og fastsætter udfordringer og foranstaltninger, som skal bidrage til at gennemføre målene med konventionen. Gennemførelsen af UNESCO-konventionen kræver fornyet handling fra EU, medlemsstaterne og det civile samfund. Hovedtemaet for dette skal være at overvinde fragmentering og stræbe efter samhørighed. Hvis de offentlige og private aktører er ambitiøse, er opgaverne komplekse, og der står meget på spil. Hvis de indtager en minimalistisk tilgang, kan de ikke tage udfordringerne op. Denne tilgang er det værst tænkelige scenario, som ville bane vej for at anvende handelsmæssige hensyn på bekostning af menneskerettigheder, grundlæggende friheder og adgang til de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Endvidere vil en mellemvej mellem ambition og minimalisme blot befæste status quo, som er, at de kulturelle udtryksformers mangfoldighed er en luksus for nogle få rige og demokratiske velfærdsstater, og som er uden for den øvrige verdens rækkevidde. UNESCO-konventionen er et nyt instrument med potentiale til at gøre den europæiske integration væsentligt rigere, mere dybtgående og bæredygtig. I EU's eksterne forbindelser kan ægte beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed bidrage til at forbedre "verdensintegrationen" med henblik på at sikre fred og social velfærd som eksistentielle supplementer til økonomisk globalisering. 60 år efter Schumanerklæringen kræver kul og stål nu kultur mere end nogensinde før i Europa og resten af verden. Oversigt over undersøgelsen Undersøgelsen er inddelt i fem dele. I undersøgelsen om gennemførelsesmåder for UNESCO-konventionen, som er sammenfattet i den første del, undersøgte vi traditionelle og innovative tilgange til, hvordan den kulturelle mangfoldighed kan bevares og fremmes i alle typer lande, uanset deres udviklingsniveau. Undersøgelsen omfatter: 1) udviklede lande med stærke kulturindustrier, som f.eks. EU-medlemsstaterne og Canada, 2) vækstøkonomier med organiserede kulturindustrier såsom Kina og Brasilien og 3) udviklingslandene og de mindst udviklede lande med meget få økonomiske midler til at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, f.eks. Senegal. UNESCO-konventionen er udfærdiget på en programmæssig måde. Derfor har parterne til konventionen et bredt spillerum til at gennemføre den. Med udgangspunkt heri udvikler og 2 Jean Monnet citeret i Denis de Rougemont tel qu en lui-même, in Cadmos 33/1986, s

6 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik drøfter vi nye idéer, der sigter på at forbedre kvaliteten af denne konvention via gennemførelsesprocessen (anden del). Undersøgelserne og skrivebordsundersøgelserne danner grundlag for vores vurdering af, hvordan EU har anvendt konventionen i de eksterne forbindelser og dets interne politikker (tredje og fjerde del). Vi vurderer, om UNESCO-konventionen har påvirket nyere politikker og udarbejder scenarier for dens virkninger i den nærmeste fremtid med henblik på at fremsætte henstillinger til yderligere foranstaltninger (femte del). Første del: Undersøgelse baseret på spørgeskemaer og interview Første del indeholder et sammendrag af de oplysninger og udtalelser, vi indsamlede ved hjælp af spørgeskemaer og interview fra forskellige private og offentlige aktører i og uden for EU. Vi giver en kort analyse af disse data, som giver et overblik over den nuværende gennemførelsesstatus, og danner grundlag for forventede yderligere foranstaltninger. Med det første spørgeskema indsamlede vi juridiske data, det andet spørgeskema analyserede gennemførelsesmåder set ud fra civilsamfundsrepræsentanters synspunkt, og det tredje spørgeskema undersøgte gennemførelsen set fra de regionale organisationers side. Vi gennemførte desuden interview med repræsentanter for en række regionale og internationale organisationer. De udfyldte spørgeskemaer er offentligt tilgængelige via webstedet for undersøgelsen Anden del: Nye idéer til gennemførelsen af UNESCO-konventionen: I anden del undersøges et udvalg af nye idéer til gennemførelse af UNESCO-konventionen, som finder anvendelse på EU's eksterne forbindelser og interne politikker. For det første fastsætter artikel 8 i UNESCO-konventionen følgende: "En part kan på sit område afdække særlige situationer, hvor der eksisterer en risiko for udryddelse af eller en alvorlig trussel mod de kulturelle udtryksformer, eller hvor der på anden måde er et presserende behov for at beskytte disse.", og "Parterne kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte og bevare de kulturelle udtryksformer" i de nævnte situationer. Denne bestemmelse kan sammen med artikel 17 opfattes som en løsning på det såkaldte "kulturelle folkemord" som den mest ekstreme benægtelse af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. De oprindelige forslag til FN's konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab indeholdt bestemmelser til løsning af problemet med angreb på visse kulturelle udtryksformer, der har til formål at ødelægge nationale, etiske, racemæssige eller religiøse grupper. Vi foreslår at undersøge denne fortolkning nærmere med henblik på at finde nye tilgange baseret på UNESCO's konvention om tidlig forebyggelse af folkemord og masseovergreb. Vi anbefaler navnlig at undersøge forbindelsen mellem kulturelle, religiøse, politiske og nationale udtryksformers mangfoldighed nærmere. Vi beskriver et forslag til nye redskaber til EU's eksterne forbindelser med lande, som er plaget af humanitære problemer og overtrædelser af mindretals rettigheder og menneskerettighederne. Vi foreslår, at dette forslag drøftes inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem de lovgivende myndigheder (TLD), som har til formål at styrke den politiske debat mellem de europæiske og amerikanske lovgivende myndigheder. Tidlig forebyggelse af folkemord og masseovergreb er et meget vigtig politisk emne for de lovgivende 4

7 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union myndigheder på begge sider af Atlanterhavet. Dette emne vil gøre det muligt for de europæiske parlamentarikere at forklare UNESCO-konventionens fulde værdi for deres kolleger i USA. I det bedst tænkelige scenario kunne en sådan dialog i USA og andre ligesindede lande give anledning til en velkommen holdningsændring til dette instrument fra afvisning til tilslutning. For det andet kræver politikker, der har til formål af beskytte og fremme kulturel mangfoldighed, tilstrækkelige ressourcer. I denne forbindelse analyserer vi den rolle, intellektuel ejendomsret og konkurrencelovgivning spiller, med hensyn til at bidrage til ensartede spilleregler mellem leverandører af kulturelle udtryksformer fra Nord og Syd. For at give lettere adgang til kulturelle udtryksformer fra forskellige oprindelser introducerer vi principperne "kulturel behandling" og "mest begunstiget kultur". Vi undersøger problemerne i forbindelse med det internationale intellektuelle ejendomssystem i forhold til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og stiller forslag til løsning af problemerne. Vi fremhæver også de positive bidrag fra den gældende konkurrencelovgivning og en ny retlig ramme baseret på principper om forbud mod kulturel forskelsbehandling. Disse juridiske ordninger kan bidrage til en bedre balance mellem de pågældende legitime interesser. De politiske beslutningstagere kunne anvende tilsvarende fremgangsmåder i EU for at opfylde kravene i artikel 6 og 7 i UNESCO-konventionen og for at fremme en bedre udbredelse af kulturelle varer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Denne diskussion kræver, at der udarbejdes nye retsmidler til gennemførelse af principperne om lige adgang, åbenhed og ligevægt i henhold til artikel 2, punkt 7 og 8, samtidig med at universelt anerkendte instrumenter vedrørende menneskerettighederne overholdes i henhold til artikel 5. Udviklingslandene og de mindst udviklede lande har presset på for at få de udviklede lande til at samarbejde om patenttilpasninger i WTO for at beskytte og fremme folkesundheden. Vi foreslår, at kulturelle aktører skal være omfattet af lignende initiativer for ophavsret og tilknyttede intellektuelle ejendomsrettigheder for at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. EU's skatteydere betaler for forringelse af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Dette omfatter de negative virkninger af oligopoler, som misbruger deres markedsstilling ved at praktisere kulturel forskelsbehandling gennem deres politikker. For det tredje skal det civile samfund spille en vigtig rolle i gennemførelsen af UNESCOkonventionen for at sikre dens effektivitet. Vi vil koncentrere os om, hvordan denne rolle kan blive virkeliggjort. Ideelt set bør ikkestatslige organisationer (ngo'er), der repræsenterer det civile samfund med hensyn til gennemførelsen af konventionen, tage politiske initiativer med den samme beslutsomhed og effektivitet som de aktivistgrupper, der gav udtryk for miljømæssige ikkehandelsmæssige hensyn i WTO. Disse aktører var i stand til at påvirke udarbejdelsen og gennemførelsen af internationale handelslove og politikker til fremme af ikkehandelsmæssige hensyn vedrørende miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling. Der skal dukke tilsvarende aktører op i den nærmeste fremtid, som skal udvikle og gennemføre love og politikker yderligere, der sigter på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed på nationalt, regionalt og internationalt plan. For at nå disse mål er det afgørende at være uafhængig af offentlig og privat myndighed. I autoritære regimer skal ngo'erne beskyttes mod statens magtbud. I demokratiske styrer skal ngo'erne kæmpe med den økonomiske magt fra selskabsinteresser, der har en dominerende stilling på markedet. I begge tilfælde vurderer vi de juridiske og politiske mekanismer, der skal gøre det muligt for repræsentanter for det civile samfund at give udtryk for og fremme offentlighedens interesser, samtidig med at de 5

8 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik bevarer deres uafhængighed. Samtidig skal ngo'ernes medlemsstruktur, repræsentativitet, interne beslutningstagning, forvaltning og finansiering være gennemsigtig og ansvarlig. Deltagelsessystemet i Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet kan være en model for gennemførelsen af artikel 11 i UNESCO-konventionen på EU-plan. Disse tre emner fortjener særlig opmærksomhed fra politiske beslutningstagere og repræsentanter for det civile samfund, som ønsker at deltage i gennemførelsen af UNESCOkonventionen, med det formål at overvinde dens svagheder og udnytte mulighederne i den. Dialog med aktørerne Analysen af hvert af de tre aktuelle emner sker på grundlag af de undersøgelser, der er nævnt i første del af undersøgelsen, og skrivebordsundersøgelser. Vi forelagde denne analyse for højtstående diskussionsledere fra den akademiske verden, som gav en kritisk vurdering med henblik på at tilskynde til en bredere debat blandt aktørerne. Vi optog diskussionsledernes bidrag på video og lagde dem ud på under "Stakeholders' Dialogue". Det enkelte bidrag danner udgangspunkt for en onlinedebat om de respektive aktuelle emner via en blog. Vi forventer, at aktørerne læser vores undersøgelse, lytter til diskussionsledernes kommentarer og derefter giver udtryk for deres egen mening på vores blog. Tredje del: Gennemførelsen af UNESCO-konventionen i EU's eksterne forbindelser Tredje del omfatter EU's eksterne forbindelser. Den behandler gennemførelsen af UNESCOkonventionen med hensyn til menneskerettighedspolitikker og international handel på multilateralt, regionalt og bilateralt plan. I denne del undersøges EU's rolle i nylige retstvister i WTO om GATS- og TRIPS-aftalen mellem USA og Kina. Vi bemærker, at EU støttede USA imod Kina i disse tvistbilæggelsesprocedurer vedrørende kulturindustrier. Begge procedurer tog udgangspunkt i store Hollywood-filmselskabers og tilknyttede interessers oligopol. I en af disse retssager påberåbte Kina sig UNESCO-konventionen i sit forsvar. Så vidt vi ved, blev de europæiske kulturaktører ikke hørt før Kommissionens beslutning om at støtte den amerikanske holdning. Efter at have drøftet disse sager er vi nået frem til, at Kommissionen bør indføre procedurer, der sikrer rettidig information og tilstrækkelig deltagelse fra det civile samfund i beslutningstagningen om retstvister i WTO, som vedrører forhold, der hører under UNESCO-konventionens anvendelsesområde. En sådan velinformeret deltagelse vil bidrage til en mere effektiv gennemførelse af UNESCOkonventionen. Vi sætter endvidere spørgsmålstegn ved manglen på formelle drøftelser af UNESCOkonventionen i WTO indtil videre. Vi analyserer denne situation og foreslår strategier, som EU kan anvende til at indlede en dialog mellem UNESCO og WTO om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed i forbindelse med international handelsregulering. Vi underkaster også de kulturelle samarbejdsmekanismer en kritisk undersøgelse og undersøger forbindelsen mellem spørgsmål vedrørende kulturel mangfoldighed og regionale og bilaterale handelsaftaler. Den første konkrete gennemførelse af UNESCO-konventionen i 6

9 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union forbindelse med EU's eksterne forbindelser som led i den europæiske kulturdagsorden var forhandlingen af to protokoller om kultursamarbejde. I 2008 indgik Kommissionen en første protokol med Cariforumlandene og i 2009 forhandlede den en anden protokol med Sydkorea. På den ene side er disse protokoller en første indikator for, hvordan retningslinjerne og målene i kulturdagsordenen kan nås. På den anden side afslører disse forhandlinger flere spørgsmål, som bør undersøges nærmere, særlig da de forskellige aspekter af Kommissionens tilgang blev udsat for stærk kritik. Vi foreslår, at EU, medlemsstaterne og ligesindede lande indgår en plurilateral referencerammeaftale, når EU indgår regionale eller bilaterale handelsaftaler. Denne plurilaterale aftale skulle indeholde de væsentlige aspekter af kulturelt samarbejde, der gælder for alle tredjelande. Et sådant instrument kunne f.eks. danne grundlag for TRIPSplus-standarder for ophavsretsbeskyttelse til gennemførelse af tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med konkurrencelovgivning. EU kunne derefter supplere denne grundordning med særligt indhold, der skulle finde anvendelse i hvert enkelt tilfælde inden for et klart defineret anvendelsesområde. Internationale offentlige finansieringsmekanismer er afgørende for kulturel produktion i landene i det globale Syden. På grundlag af et casestudie af filmfonden for staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) drager vi erfaringer til fremtidigt udviklingssamarbejde inden for rammerne af UNESCO-konventionen. Fjerde del: Gennemførelsen af UNESCO-konventionen i EU's interne politikker I fjerde del vurderer vi Frankrigs og Sydkoreas situation med hensyn til filmmarkedsandele som et eksempel på et væsentligt spørgsmål, der berører markederne for de vigtigste kulturindustrier i dag. En høj koncentration af markedsføringsindflydelse får i alle EUmedlemsstaterne og i de fleste lande i den øvrige verden publikum til at efterspørge mainstreamformer og -indhold, som for størstedelens vedkommende er kulturelt homogene. Det gennemsnitlige publikum har ikke andet valg end at forbruge de kulturelle udtryksformer og den underliggende ideologi, som de dominerende markedsaktører kan pålægge gennem intensiv reklame. Jo mere markedsføringsindflydelse leverandører af kulturelle udtrykformer har, desto større er deres udbredelse på markedet. Hollywoodoligopolets markedsføringsindflydelse på den ene side og EU-medlemsstaternes finansiering gennem selektiv statsstøtte på den anden side "duopoliserer" i høj grad Europas forskellige kultursektorer i dag. De rettigheder, kunstnere og det publikum, der afviser denne indflydelse, har, skal beskyttes. De ansvarlige politikere bør udarbejde nye ensartede spilleregler for de skabere af kulturelle udtryksformer, som på nuværende tidspunkt er udelukket fra det aktuelle system. Vi mener, at medlemsstaternes selektive støtteordning, dens "ekspertokrati" og den voksende praksis med forskellige mellemled er en trussel mod denne frihed i Europa. Vi foreslår at afhjælpe denne risiko gennem systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder kombineret med konkurrencelovgivning og principper om forbud mod kulturel forskelsbehandling som beskrevet i anden del. Vi beskriver endvidere strategier for institutionel udformning med henblik på gennemførelse af UNESCO-konventionen i EU. Vi anbefaler at gøre status over de eksisterende kompetencer og potentielle synergier på grundlag af nye samarbejdsformer mellem etablerede institutioner. Endvidere foreslår vi at overveje at anvende FN's klimapanel (IPCC) som inspiration til oprettelse af en ny facilitet, der skal bruges til at frembringe og udveksle viden om foranstaltninger og politikker til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Endelig foreslår vi at undersøge UNESCO-konventionens virkning på politikker til beskyttelse og fremme af sproglig mangfoldighed nærmere. 7

10 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik Femte del: Konklusioner og henstillinger Femte del indeholder konklusioner og henstillinger, der kan bidrage til at virkeliggøre UNESCO-konventionens store potentiale i Europa og globalt. Vi understreger særlig det civile samfunds rolle som drivkraft for gennemførelsen af konventionen. Den lange udgave af undersøgelsen, dialog med aktørerne og dokumentation Der findes to udgaver af denne undersøgelse, en kortere udgave på 80 sider, der er oversat til flere sprog, og en længere udgave på engelsk, som indeholder en nærmere analyse af de aktuelle emner i form af arbejdspapirer. Begge udgaver samt svarene på undersøgelsen kan downloades fra et websted, som er oprettet til undersøgelsen, og som indeholder yderligere relevant dokumentation: Webstedet omfatter også en sektion, hvor aktører kan kommentere undersøgelsen og udveksle synspunkter. Teksten til UNESCO-konventionen, de operationelle retningslinjer og andre nyttige oplysninger kan ses på Konventionens nøgleaspekter: suverænitetsprincippet og dets begrænsninger Den mekanisme, der ligger til grund for UNESCO-konventionen, kan kaldes et "begrænset fripas", som giver parterne bemyndigelse til at vedtage og gennemføre love og politikker, der har til formål at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed på deres område (artikel 5 og 6). UNESCO-konventionen fastsætter suverænitetsprincippet i artikel 2, punkt 2. I henhold til denne bestemmelse har landene i overensstemmelse med FN's pagt og principperne i folkeretten en suveræn ret til at vedtage foranstaltninger med henblik på at nå målene i konventionen. Denne ret er underlagt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til artikel 2, punkt 1. I denne bestemmelse fastsættes, at kulturel mangfoldighed kun kan beskyttes og fremmes, hvis menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som f.eks. ytrings-, informations- og kommunikationsfriheden samt personers evne til at vælge kulturelle udtryksformer er sikret. Principperne om lige adgang, åbenhed og ligevægt i henhold til artikel 2, punkt 7 og 8, begrænser yderligere parternes beføjelser på kulturpolitikområdet. Suverænitetsprincippet er yderst problematisk, når det finder anvendelse på autoritære regimer. Sådanne regimer anvender og misbruger i de fleste tilfælde de beføjelser, der er tillagt suverænitet, og ser bort fra de begrænsninger, der kræver overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. EU skal tackle dette problem, når det skal fremme målene i UNESCO-konventionen i dets eksterne forbindelser. Man kan indvende, at princippet om solidaritet og samarbejde på internationalt plan i henhold til artikel 2, punkt 4, forudsætter, at landene kommer ud over en snæver og introvert opfattelse af begrebet suverænitet. Solidaritet og samarbejde på internationalt plan bør sigte på at sætte landene, særlig udviklingslandene og de mindst udviklede lande, i stand til at skabe og styrke deres spirende eller etablerede kulturelle udtryksformer og kulturindustrier. Dette skal ske på lokalt, nationalt og internationalt plan. Den samme fortolkning bør efter vores mening også gælde for princippet om lige adgang, åbenhed og ligevægt (artikel 2, punkt 7 og 8). De understreger, at lige adgang til en rig og forskelligartet vifte af kulturelle udtryksformer fra hele verden og kulturers adgang til udtryksformer og formidling er vigtige elementer til styrkelse af den kulturelle mangfoldighed og tilskyndelse til gensidig forståelse. Den anerkender, at landene bør 8

11 Gennemførelse af UNESCO's konvention af 2005 i Den Europæiske Union bestræbe sig på at fremme åbenhed over for andre kulturer i verden på passende vis, når de vedtager foranstaltninger til støtte for de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Derfor er det ikke i EU's interesse at begrænse solidaritet og samarbejde på internationalt plan til velgørenhed. Beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers bæredygtige mangfoldighed i det såkaldte globale Syden i hele verdens interesse forudsætter, at der udarbejdes og gennemføres nye retlige mekanismer med henblik på at sikre ensartede spilleregler. Politikinstrumenter baseret på direkte betalinger giver risiko for, at donorerne får magt til at påvirke det kulturelle indhold, og at modtagerne bliver sårbare over for afhængighed og nepotisme. Dette gælder særlig finansieringsordningerne for den såkaldte "selektive statsstøtte", som vi behandler mere detaljeret i fjerde del nedenfor. Der er behov for effektiv lovbeskyttelse med en langsigtet vision for at sikre, at de kulturelle udtryksformers ægte mangfoldighed gavner flere end nogle få rige og demokratiske lande, som er ligeglade med, eller nedladende over for resten af verden Artikel og artikel 21 i TEUF fastsætter, at EU's optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har dannet grundlag for dets oprettelse, dvs. udvikling og udvidelse, og på de principper, den ønsker at fremme i verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. Derfor bør EU's fælles handelspolitik og nye økonomiske forfatning bidrage til en mere retfærdig verden også for kulturområdet. 3 Overblik over styrker, svagheder, muligheder og trusler Resultaterne i denne undersøgelse er baseret på forskellige redskaber, nemlig dataindsamling, interview, casestudier og skrivebordsundersøgelser. De giver mulighed for at overveje potentialet i gennemførelsen af UNESCO-konventionen. I denne forbindelse gennemførte vi en analyse af UNESCO-konventionens styrker, svagheder, muligheder og trusler samt af dens gennemførelse i EU som et strategisk redskab. Nedenstående er et sammendrag af denne analyse. Styrker UNESCO-konventionen giver betydeligt rum for det civile samfunds deltagelse. I visse retsområder medvirkede repræsentanter for det civile samfund til at forme konventionens indhold under udarbejdelsen og i forhandlingsfaserne. Den vedtagne konvention har det samme potentiale til at give det civile samfund beføjelse til at handle som en drivkraft for dens gennemførelse (artikel 11). Derfor kræver gennemførelsen af UNESCO-konventionen et stærkt engagement fra det civile samfund til at motivere til og berettige de offentlige aktørers indsats. 3 Se vedrørende den nye europæiske økonomiske forfatning Christian Joerges, La Constitution européenne en processus et en procès, Revue Internationale de Droit Économique 2006, s : 9

12 Temaafdeling B: struktur- og samhørighedspolitik Svagheder Det suverænitetsprincip, der danner grundlag for konventionen, samt de vage bestemmelser og et meget svagt tvistbilæggelsessystem lever ikke op til de udfordringer, mange lande står overfor, særlig udviklingslandene og de mindst udviklede lande og autoritære regimer. Derfor skal offentlige og private aktører på internationalt niveau fastsætte og håndhæve klare og præcise grænser for suverænitetsprincippet på grundlag af menneskerettigheder og grundlæggende friheder og principperne om lige adgang, åbenhed og ligevægt. Muligheder Konventionen indeholder formuleringer, som er inspirerende og opfordrer offentlige og private aktører til at være kreative i retlig og politisk henseende. Sammen med udviklingen inden for miljølovgivning og pres fra handelsregulering kan resultatet af en sådan kreativitet blive, at dynamikken mellem idealisme og realisme fremmes. Dette vil være meget gavnligt for gennemførelsen af konventionen. Endvidere kan konventionen blive et centralt element i et internationalt retligt instrument, der skal beskytte og fremme "menneskelig mangfoldighed" som et redskab til tidlig forebyggelse af folkemord og masseovergreb. Dette redskab kan anvendes i EU's eksterne forbindelser. I EU's interne forbindelser kan konventionen styrke en mere bæredygtig integrationsindsats. Den kan bidrage væsentligt til at styrke samhørigheden. Den kan være et redskab til god forvaltning, som kan øge velstanden og bilægge spændinger som følge af kulturelle, politiske, etniske, religiøse og nationale udtryksformer i Europa og den øvrige del af verden. Derfor skal aktørerne lægge særlig vægt på en effektiv gennemførelse af artikel 7 og 8 i UNESCO-konventionen, som vedrører adgang til de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og den mest ekstreme benægtelse af den. Hvis dette lykkes, kan konventionen få status af en væsentlig international traktat. Trusler Parterne til konventionen skal være opmærksom på de negative virkninger af det nuværende internationale system for intellektuelle ejendomsrettigheder på de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, særlig på markeder, der er domineret af store selskaber, som udøver kollektiv magt som oligopoler. Hvis parterne forsømmer at anvende den relevante konkurrencelovgivning tilstrækkeligt og ikke afhjælper systematisk kulturel forskelsbehandling begået af virksomheder, bliver den nuværende uligevægt i udvekslingen af kulturelle varer og tjenesteydelser ikke forbedret. I så fald forbliver adgangsforpligtelserne i artikel 7 udelukkende programmæssige. I henhold til artikel 6 skal parterne udarbejde og gennemføre retlige kontrolforanstaltninger for at undgå bestemmelser, som giver staten beføjelser til at træffe beslutninger, der ikke er underlagt domstolene, og som krænker ytringsfriheden. Vi mener, at selektive statsstøtteordninger kan medføre skjult censur og være en hindring for kulturel iværksætterånd. 10

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING SAMMENDRAG

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG ARBEJDSVILKÅR FOR VOGNMÆND

SOCIALE FORHOLD OG ARBEJDSVILKÅR FOR VOGNMÆND GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK TRANSPORT OG TURISME SOCIALE FORHOLD OG ARBEJDSVILKÅR FOR VOGNMÆND UNDERSØGELSE Resumé Undersøgelsen giver en

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis

Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis Forelagt af følgende kernemedlemmer af B2B-platformen AIM CEJA CELCAA CLITRAVI Copa Cogeca ERRT EuroCommerce Euro Coop FoodDrinkEurope

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Initiativet om datagennemsigtighed og dets indvirkning på samhørighedspolitikken

Initiativet om datagennemsigtighed og dets indvirkning på samhørighedspolitikken GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK REGIONALUDVIKLING Initiativet om datagennemsigtighed og dets indvirkning på samhørighedspolitikken UNDERSØGELSE

Læs mere

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale ELPASO BERN WEISS CHAMBERS SKUESPIL BERN WEISS PÅ SAGEN, BARRISTER BERN WEISS, REF SAG FILEN / 998.23, Februar 26th, 2013. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale MENS undertegnede

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget

DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Kommunikationsværktøjer for Regionsudvalgets medlemmer 2010-UDGAVEN Kommunikationsværktøjer for Regionsudvalgets medlemmer 2010-UDGAVEN Kommunikations- og presseteamet

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Bilag 172 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager I ønsket om at tilslutte sig bestræbelserne

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere