F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R STRANDGADE 43 SVENDBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: / Kommune: Svendborg Kommune Adresse: Strandgade 43, Troense, 5700 Svendborg Betegnelse: Strandgade 43 Fredningsår: 1945 Omfang: Forhus (ca og senere), sidehus ved vejen (ca. 1780) og udhus (1800-tallet) BYGNINGSBESKRIVELSE Langs med vandet midt på Strandgade ligger ejendommen Strandgade 43. Ejendommen består af et forhus beliggende parallelt med vejen, et fritliggende sidehus beliggende i skel med gavlen ud mod vejen samt et bagvedliggende udhus med gavl i skel ind til nabogrunden. Tilsammen danner de tre bygninger et lille pladsrum, hvis midte er beplantet med et træ. Forhuset er et længehus i bindingsværk med 11 fag. Siderne står sortopstolpet med røde tavl på en fodrem over en sortmalet sokkel af syldsten. Der er gennemstukne bjælkeender. Taget er et halvvalmet stråtag med kragetræer med to buede stråtagskviste mod gaden og en tagskægskvist mod haven. I rygningen er placeret to hvide skorstenspiber med sokkel, krave og bræddeinddækning. Midt på facaden er placeret en ældre, rigt detaljeret, tofløjet hoveddør med et tredelt overvindue, på havesiden ses en ældre, todelt revledør samt en nyere enkelt- og en nyere tofløjet terrassedør med opsprossede vinduespartier. I den vestre gavl er en nyere, todelt revledør, og i gavltrekanten er en ældre, todelt loftsluge med et bagvedliggende glasparti. Alle vinduer er ældre opsprossede et- eller torammede, hvidmalede vinduer, hvoraf nogle har trukne ruder. Indvendigt er den ældre rumplan i forhuset stadig genkendelig i stueetagen med en gennemgående opdeling på langs af huset, dog er køkkenet flyttet om mod gaden. Vinduerne har forsatsruder, undtagen i et værelse. Lofterne er bjælkelofter med loftsplader beklædt med karduspapir eller ældre loftsbrædder imellem. Tagetagen er delvist udnyttet til to værelser, resten af etagen er uudnyttet loftsrum. Alle gulve er nyere udført i en traditionel materialeholdning med klinke- og trægulve bortset fra enkelte steder, hvor der ses tæppe og diagonallagte klinker. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og detaljer, herunder døre, gerichter, greb, beslag, stormkroge og anverfere.

3 3 Sidehuset er opført i bindingsværk i fire fag. Siderne står sortopstolpet med røde tavl og gennemstukne bjælkeender på en fodrem over en sortmalet sokkel af syldsten. Sokkelen er kun synlig mod gaden og haven. Taget er et stråtækt heltag med kragetræer, i rygningen sidder en skorstenspibe i røde teglsten med sokkel, krave og bræddeinddækning. Gavlen mod haven er delvis åben ind til et opbevaringsrum. Begge gavltrekanter er bræddebeklædte og har drypplanke i træ på knægte. På havesiden leder granittrin op til to ældre, todelte fyldingsdøre. Alle vinduer er ældre, opsprossede, hvidmalede to- eller et-fags vinduer, nogle med trukne ruder. Indvendigt er sidehuset indrettet med to rum. Der er adgang til loftsrummet fra det overdækkede opbevaringsrum i gavlen. Alle overflader er holdt i en traditionel materialeholdning, og mange ældre bygningsdetaljer og -detaljer er bevaret herunder, bræddegulve, bjælkelofter med loftsbrædder imellem samt vinduernes stormkroge og anverfere. Udhuset er et grundmuret enetages hus på en sokkel af syldsten med heltag. Den ene halvdel af taget er stråtækt den anden beklædt med bølgetagplader i fibercement, mønningen er af strå og har kragetræer. Siderne er rødmalede med påtegnet bindingsværk i sort. Gavltrekanterne er bræddebeklædte, den ene har drypplanke samt et vindue. Siden ind mod det lille gårdrum har ældre, hvidmalede vinduer i forskellige formater samt en ældre revledør og en ældre lille luge af træ placeret ved sokkelen. I gavlen mod haven er ligeledes en ældre revledør. Indvendigt er den ene halvdel af udhuset indrettet med to opbevaringsrum, det ene med adgang til loftet, den anden del er indrettet med et forsænket opbevaringsrum med adgang fra gavlen. Udhuset er præget af ældre overflader med synlige loftsbjælker og loftsbrædder, delvist pudsede vægge samt gulve i klinker eller beton. Der er bevaret en ældre revledør samt ældre beslag, greb samt vinduernes anverfere og stormkroge. BYGNINGSHISTORIE Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart, skibsbygning og uddannelse. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Grønnegade, Troense Strandvej, Lodsvej samt den indre del af Slotsalléen stadig velbevaret med mange af de oprindelige huse bevaret, ligesom det også ses i Strandgade 43.

4 4 Forhuset og sidehuset er begge opført omkring år I 1800-tallet blev udhuset opført til hestestald. Sidehuset var ved opførelsen i seks fag, men blev forkortet til de nuværende tre fag i forbindelse med en senere udvidelse af Strandgade. I 1993 blev forhuset restaureret, og i 2006 blev tagetagen delvist inddraget til beboelse. KILDER kulturarvsvendborg.files.wordpress.com/2011/02/206_troense.pdf Egnsbindingsværk i Danmark, Gorm Benzon, Realkredit Danmark, Historiske oplysninger om fredede bygninger i Troense, Knud Helles, Troense, Folder fra Troense Beboerforening. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Strandgade, der er en af Troenses oprindelige hovedgader og indfaldsvej til byen. Hertil kommer ejendommens materialeholdning og disponering, hvor forhuset er beliggende parallelt med vejen og sidehuset er placeret vinkelret herpå, hvilket er et gennemgående træk for de fleste oprindelige ejendomme i Troense, tillige med den lange smalle grund disponeret med en lille forhave mod vejen, dermed udgør ejendommen en væsentlig del af det samlede, velbevarede landsbymiljø i Troense. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor de velplanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om avl og skibsfart. Dette kan ses i grundens disponering og bygningernes placering samt i de to skorstenspiber og bindingsværkskonstruktionerne, da den righoldige, opstrøgne tømmerkonstruktion samt to ildsteder er karakteristisk for Fyn, ligesom de bræddebeklædte gavltrekanter med drypplanker er karakteristiske for Troense. Hertil kommer de ubrudte, stråtækte tagflader, de ældre vinduer og døre samt den ældre, fint detaljerede hoveddør. Endvidere kan udhusets og sidehusets mere funktionelt betingede karakter aflæses i de overvejende lukkede sider samt i den mere sparsomme detaljering. I forhuset, sidehuset og udhuset knytter den kulturhistoriske værdi i det indre sig til de genkendelige dele af de ældre planløsninger samt til de ældre bygningsdele, der vidner om bygningernes alder og

5 5 opførelsesperiode, herunder bjælkelofterne, døre, gerichter, de trukne ruder, beslag, greb og vinduernes stormkroge og anverfere. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for ejendommen knytter sig i det ydre til bygningernes enkle bygningskroppe med taktfaste sider og store næsten udbrudte tagflader samt den ensartede materialeholdning, der til sammen giver et roligt udtryk samt et helstøbt og velproportioneret anlæg, med et let aflæseligt hierarki bygningerne imellem grundet bygningernes størrelser og detaljering. Hertil kommer forhusets symmetriske facade med den ældre, detaljerede hoveddør, hvor stafferingen i hvid, grå og guld skaber dybde og kontrast samt fremhæver dørens mange detaljer. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier for ejendommen knytter sig til bygningernes indbyrdes placering og samhørighed i form og materialeholdning. Forhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen med sortopstolpet bindingsværk og røde tavl, den markante, stråtækte tagflade, skorstenspiberne, gadefacadens symmetri samt de ældre døre, lemme, vinduer og den fint detaljerede hoveddør. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Forhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de genkendelige træk af den ældre grundplan, bjælkelofterne samt alle de ældre bygningsdele og detaljer, herunder de ældre døre, gerichter og dørgreb, samt vinduernes stormkroge og anverfere. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Sidehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen med sortopstolpet bindingsværk og røde tavl, den ubrudte stråtækte tagflade, skorstenspiben, de ældre døre og vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Sidehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de ældre bygningsdele herunder bjælkelofter, loftsbrædder, bræddegulve og vinduernes stormkroge og anverfere. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Udhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den ubrudte tagflade, de ældre døre og vinduer, hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

6 6 Udhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den genkendelige ældre rumdeling, den blotlagte konstruktion og den traditionelle materialeholdning samt til de ældre bygningsdele herunder greb, beslag samt vinduernes stormkroge og anverfere. ANBEFALINGER Det anbefales på sigt, at bølgetagpladerne på udhusets tag fjernes, og at tagfladen i stedet tækkes med strå på traditionel vis. Det anbefales på sigt, at sidehusets skorstenspibe kalkes hvid, som det ses på hovedhuset.