TOLKE OG TOLKEPROCESSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOLKE OG TOLKEPROCESSEN"

Transkript

1 TOLKE OG TOLKEPROCESSEN En analyse af tolkning som kommunikationsproces og tolkenes sprog- og personprofil som forudsætning for denne proces Speciale Københavns Handelshøjskole Željka C. Rasmussen København 2002

2 Indhold oversigt Resumé 1. Introduktion Oversættelse og tolkning som proces Den indre proces: Den lingvistiske transformationsproces Den ydre proces - oversættelses- og tolkepraksis Tolkning som kommunikation og lingvistisk transformation Tolkens sproglige og personlige profil Konklusion Referencer

3 Indhold detaljeret Indledning 1. Introduktion Indledning Definition af begreberne oversættelse og tolkning Definition af tolkning Definition af oversættelse tolkning og oversættelse forskelle og ligheder Begrebsdefinitioner Afgrænsning af specialet Specialets disposition Problemformulering Kilder og baggrundsinformation Oversættelse og tolkning som proces den enkle kommuikationsmodel Afsender Budskab Medium Støj Modtager Redundans Feed Back Kontekst Fælles rerenceramme Den udvidede kommunikationsmodel Den indre og den ydre proces Den indre proces: Den lingvistiske transformationsproces Sproglig afstand Sproggrupperne De eksotiske sprog Oversættelsesenhederne Sprogets byggesten Teksten det mundtlige udsagn Sætningen Sammenhænge Konnektorer Argumentative markører Anaforer Inferenser Ledstillingen og den kommunikative dynamik Deiksis og de ekstratekstuelle referencer Kollokation Metaforer Ord - grundbetydning og afledte betydninger Ord - lysemi og homonymi... 24

4 Denotation og konnotation Ords betydningsfelter Semer Tekstfunktioner De tre hoved-tekstfunktioner De tre supplerende tekstfunktioner Stil og genre Registre Almindeligt sprog og specialsprog De tre sprogkredse A/P/E Fagsprogets stilistiske konventioner Den faglige stils hovedelementer Kongruens mellem tolkens og oversætterens to sprog Fire vigtige fagområder Oversættelsesstrategier Globale oversættelsesstrategier imitativ oversættelse Funktionel oversættelse Lokale oversættelsesstrategier De tre direkte oversættelsesstrategier De fire indirekte oversættelsesstrategier sammenfatning ækvivalensbegrebet Den ydre proces - oversættelses- og tolkepraksis Oversættelsespraksis oversættelsen og dens tre faser Tekstanalyse Overførslen Revision Dårlige originaltekster Oversætterens arbejdsområder Tolkepraksis Forberedelse Tolkningen og typiske tolkesituationer Afslutning af tolkningen Tolkeformer Konsekutiv tolkning Dialogtolkning Foredragstolkning Debattolkning Gorbatjovtolkning Simultantolkning Hvisketolkning Supplementstolkning Tolkeretning Tolketeknik og etik Den neutrale tolk Dynamisk tolkning Samlet betragtning... 46

5 4.6 Tolkeetik Love og bestemmelser Tolkningens adfærdscodex Etiske problemområder Tolkning som kommunikation og lingvistisk transformation Tolkningsprocessens påvirkningsfelter Afsender/modtager-kongruens Specielle tolkesituationer Juridisk tolkning Psykolog-tolkning Tolkens sproglige og personlige profil 6.1 AIICs kravspecifisering Tolkens sprogkundskaber og sprogkombinationer Den nye befolkningsmæssige og sproglige situation Modersmål Fremmedsprog Tosprogethed Sproglig klassificering Sproglige varianter Bevidsthed om eget sprog Specielle tolkeegenskaber Evne til overføring mellem to sprog Hukommelse Tolkens samlede sprogprofil Personlige egenskaber Uddannelse Almen viden Specialviden Kendskab til tolkningens teknik og etik Samlet model for tolkes sproglige og personlige profil sproglig profil Personlig profil Samlet profilskema Een person to sprogprofiler Tre cases Andengenerations indvandrer Ældre indvandrer m. teknisk uddannelse Uddannet indvandrertolk Sprogprofiler konklusion Konklusion Referencer

6 1. Introduktion 1.1 Indledning Med den stigende internationalisering er de sproglige discipliner tolkning og oversættelse blevet helt nødvendige og almindelige redskaber i dagligdagen på mange områder i det danske samfund. Det danske samfund er med EUmedlemskabet i direkte nærkontakt med alle de europæiske lande med engelsk, tysk og fransk som de dominerende sprog, og disse udgør derfor naturligt det traditionelle undervisningsområde for kommende sprogformidlere. Med indvandringen af fremmedarbejdere fra begyndelsen af 70'erne blev der imidlertid brug for sprogformidlere i en række hidtil relativt upåagtede sprog: tyrkisk, serbokroatisk, græsk og urdu. Og med den store flygtningestrøm fra Bosnien, Kroatien og Serbien i 90'erne er behovet for bosnisk/kroatisk/serbiske tolke og oversættere steget eksplosivt. I de første år var flygtningene isolerede i flygtningecentrer, og behovet for kommunikation med omverdenen var begrænset til ansatte i Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Men med en relativt stor gruppe bosniere, som nu er defineret som indvandrere og på vej til integration i det danske samfund, er det klart, at behovet for kommunikation vil vokse. Det stiller krav til bosnierne om at gøre en indsats for at lære dansk, men i en årrække fremover vil det i mange vigtige situationer være alt for usikkert at basere kommunikationen på bosniernes egne danskkundskaber. Flygtningenes ændrede status fra flygtning til indvandrer har medført et mere differentieret behov for tolkning, som berører alle livets sider: sociale, juridiske medicinske o.s.v., og både bosnierne og det danske samfund vil være afhængige af tolkenes ekspertise. Derfor er det meget vigtigt, at tolkning er et klart defineret fag, og at tolkene kan leve op til de situationer de kommer ud for. Betegnelsen 'tolk' eller 'oversætter' dækker generelt over en bred vifte af fagfolk med ofte vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Og indenfor de 'nye sprog' som bosnisk/kroatisk/serbisk, albansk og urdu er billedet endnu mere diffust end indenfor de traditionelle sprogområder - engelsk, tysk og fransk - som generelt tager udgangspunkt i de traditionelle sproguddannelser. Dette speciale belyser de krav der stilles - og bør stilles - til tolke indenfor det bosnisk/kroatisk/serbiske sprogområde. 1.2 Definition af begreberne tolkning og oversættelse Definition af begreberne tolkning og oversættelse er ikke helt så enkel, som mange umiddelbart tror Definition af tolkning Inge Baaring beskriver i sin bog Tolkning - hvor og hvordan tolkeprocessen således: To mennesker, der taler hver sit sprog bruger to forskellige koder, f.eks. dansk 5

7 og tysk, og kan kun forstå hinanden, hvis en af dem eller begge har lært den andens sprog som fremmedsprog...har de ikke det, kan de først forstå hinanden i det øjeblik, der træder en hjælper til - en person, som kan begge sprog, altså kender begge koder. Denne person kan fortælle parterne, hvad der bliver sagt på det sprog de ikke forstår. Hjælperen fungerer som formidler - han gengiver mundtligt på det ene sprog, hvad der bliver sagt på det andet sprog, dvs. at han fungerer som tolk mellem de to sprog.1 Denne brede definition af tolkens rolle: som hjælpende formidler af koder mellem to kommunikerende parter er et godt udgangspunkt for forståelsen af de bosnisk/- kroatiske/serbiske tolkes arbejdssituation. Det essentielle er, at Baaring ikke indskrænker tolkning til at være en rent sproglig gengivelse af et andet sprogs ord. Tolkning omfatter i hendes definition mere, nemlig det at bringe to kodesystemer i forståelse med hinanden, eller med andre ord at sikre eller hjælpe til med at bringe et budskab fra en afsender til en modtager. Vi har... at gøre med en kommunikationssituation med tre parter - en afsender af et budskab - en der formidler dette budskab videre - og en modtager af et budskab. 2 Kommunikationsprocessen vil i de følgende kapitler blive gjort til genstand for en nøjere analyse, men Baarings opfattelse af tolkning er temmelig almindeligt accepteret, og svarer f.eks. stort set overens med Kjeld K. Lings, der grundlæggende definerer tolkning som:...en mundtlig gengivelse på et sprog af et budskab, som er modtaget på et andet sprog. 3 Men herudover peger han på, at budskabet må passere et filter i form af ord og kropssprog i form af henholdsvis afsenderens og tolkens konkrete udtryk. Selve tolkeprocessen beskriver Lings således: En tolk koncentrerer sig om at forstå, huske og formidle indholdet i afsenderens budskab mere end om de enkelte ord og sætninger. I formen tager tolkning altid hensyn til og er rettet mod modtageren med henblik på at lette dennes forståelse af det afsendte budskab.4 Lings er her på linje med Baaring, der beskriver tolken som en hjælper, der formidler et budskab fra afsenderens kodesystem til modtagerens kodesystem. Men Lings udvider begrebet og understreger den holdning, at tolkning rækker ud over den rent sproglige transformation i sin beskrivelse af tolkning som selvstændig disciplin, ved at konstatere at: 1 Baaring, 1992, s Ibid. 3 Lings, 1988, s Lings, 1988, s

8 En sproglig indfaldsvinkel slår ikke til. Vi må tage andre videnskaber ind såsom sociologi, pædagogik, psykologi, kulturhistorie, etnologi, medicinsk antropologi, religionsforskning osv., som kan hjælpe os til at forstå, hvad vi har med at gøre...en tværvidenskabelig synsmåde er nødvendig Definition af oversættelse Beskrivelse af funktionen oversættelse har rødder meget langt tilbage i tiden, hvor især beskæftigelse med bibeloversættelser og oversættelse af litterære tekster var en beskæftigelse for højt uddannede specialister. Mange oversættere af litterære tekster klassificerer oversættelse som en kunst, og Niels Brunse (Hjørnager Pedersen og Krogh-Hansen, 1994, s. 79) definerer oversætterne som litteraturens udøvende kunstnere. Tytler definerer allerede i 1906 oversættelse som en proces eller en transformation: That, in which the merit of the original work is so completely transfused into another language, as to be as distinctly apprehended, and as strongly felt, by a native of a country to which that language belongs, as it is by those who speak the language of the original work 6 og han opstillede tre maksimer: I. Translation should give a complete transcript of the ideas of the original work, II. The style and manner of writing should be of the same character with that of the original, III. The translation should have all the ease of original composition 7 E.S.Bates (1936) beskriver problemerne med at møde de omfattende sproglige krav, som Tytler forudsætter: Now, knowledge of a language cannot be defined and cannot be achieved. A knowledge of English, for example, would mean acquiring a poet s English, a journalist s, a professor s, a scientist s...among others; and the English of districts, of occupations, of classes etc. A single individual must have several mutually incompatible temperaments and ways of living before he can start to acquire even any three of these.... One can know a language as one can know a person; no less, no more 8 Eugene Nida (1964), som hovedsagelig arbejdede med bibeloversættelse, brugte termen dynamisk oversættelse, som beskrivelse af processen: 5 Lings, 1988, s Hjørnager Pedersen, 1987, s Ibid. s Ibid

9 ...the tension between a dynamic pull in the direction of changing the text according to the context and an equivalent pull in the direction of fidelity to the original text. The sense is to sense the meaning of what is being said and to find words in another language which will evoke a similar meaning... 9 Savory (1969) 10 fastslår lidt polemisk, at der ikke findes nogen accepterede oversættelsesprincipper, fordi dem der kunne formulere dem aldrig er blevet enige. Og derfor har han opstillet en liste over 12 kontrasterende og selvmodsigende regler, hvorved han i virkeligheden opregner essensen af de problemer og valg oversættere stadig arbejder med hver dag: 1. A translation must give the words of the original 2. A translation must give the ideas of the original 3. A translation should read like an original work. 4. A translation should read like a translation 5. A translation should reflect the style of the original 6. A translation should possess the style of the translator 7. A translation should read as a contemporary of the original 8. A translation should read as a contemporary of the translator 9. A translation may add to or omit from the original 10. A translation may never add to or omit from the original 11. A translation of verse should be in prose 12. A translation of verse should be in verse Oversættelsesarbejdet omfatter i dag andet og langt mere end litterære oversættelser - juridiske, tekniske, journalistiske, formularbaserede tekster o.s.v. og det er derfor i dag klart, at oversættelse defineres udfra både indhold og den situation oversættelsen skal bruges i Tolkning og oversættelse forskelle og ligheder Tolkeprocessen og oversættelsesprocessen er i deres arbejdsform meget forskellige, eftersom der er tale om to forskellige medier - den mundtlige form og den skriftlige. Men de er også forskellige på den måde, at der som tidligere nævnt findes en betydeligt mere omfattende litteratur om det professionelle oversættelsearbejde. Litteraturen om tolkning er relativt sparsom. De væsentligste forskelle mellem de to processer kan beskrives således: Tolkning er en mundtlig (her og nu) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en mundtligt fremført tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk) Oversættelse er en skriftlig (efterfølgende) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en skriftlig tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk) Eugene Nida citeret i Mirdal The Interpreter in cross-cultural Therapy, 10 Hjørnager Pedersen, 1987, s Baaring, 1992, s. 12 8

10 Baaring fokuserer her på at de væsentligste forskelle er formen (mundtlig/skriftlig) og hastigheden (tolkning = her og nu /oversættelse = efterfølgende ). Herudover nævner hun en række objektive ligheder og forskelle som f.eks. at tolkens arbejde sjældent kan vurderes udover selve den proces som tolkningen er, men oversætterens arbejde må kunne stå for en efterfølgende granskning både på udgangssproget og målsproget, at tolken er i direkte kontakt med både den der tolkes for og målgruppen - ofte et enkelt menneske og derfor nemt kan registrere effekten af tolkningen direkte, mens oversætteren sjældent møder forfatteren og endnu sjældnere målgruppen (som ovenikøbet udgøres af mange mennesker med forskellig baggrund), at tolken aldrig har tid til at slå et ord op12 men har brug for en stor paratviden og en god hukommelse, ligesom tolken til trods for oftest meget begrænset forberedelsestid forventes at have tilstrækkelig indsigt i det emne der tales om. Disse forskelle er alle rationelle og objektive forskelle på de to discipliner. Men der findes også mindre objektive forskelsdefinitioner, som både er almindeligt udbredt, og som forekommer mere eller mindre tydeligt i litteraturen om (især) oversættelse og tolkning. Som eksempel tages her Lis Holms beskrivelse af oversættelsesprocessen. Hendes holdning til tolkning som den udtrykkes i indledningen til bogen Oversættelses teori og praksis er angribelig og helt ude af trit med den grundighed bogen ellers er udtryk for. Lis Holm skriver, at tolkning foregår...efter helt andre principper end oversættelse.. - uden dog at gå nærmere ind på hvorved de reelt adskiller sig, og hun skriver videre: Mundtlig oversættelse er en langt mere mekanisk proces, da der ikke levnes tolken megen tid til at tænke over, hvilken term på målsproget der er den mest korrekte, hvorimod skriftlig oversættelse er et løbende resultat af en hele tiden igangværende tankeproces og dermed et resultat af en række bevidste valg. 13 Lis Holm gør sig her skyldig i en ret almindelig misforståelse: at tolkning blot er at høre udgangssproget og at tale på målsproget. Hele processen med at transformere det ene sprog til det andet, arbejdet med lynhurtigt at finde dækkende udtryk, hensynet til den der taler og den der lytter - alt dette er reduceret til en mekanisk proces fordi der jo ikke er tid til at tænke sig om. Dette er imidlertid en alt for forenklet vurdering, som det skal blive dokumenteret i de følgende kapitler, og samtidig en opfattelse, der er medvirkende til at legitimere lavere 12 Anne Skjoldager gør dog opmærksom på, at visse formelle tolkeformer giver mulighed for forberedelse (f.eks. i forbindelse med forberedte taler eller foredrag) hvorved de i arbejdsform nærmer sig oversættelse, se Skjoldager Lis Holm, 1994, s. 7 9

11 krav til tolkning som selvstændig disciplin. Samtidig mærkes en vurdering af de to discipliner som kvalitativt forskellige med oversættelsesarbejdet som en mere videnskabeligt (...hele tiden igangværende tankeproces med en række bevidste valg... ) og dermed som højere rangerende. Det grundlæggende angribelige ved denne holdning er, at den helt ser bort fra, at tolken (den professionelle tolk) må have været igennem disse tankeprocesser på forhånd og foretaget en lang række bevidste valg m.h.t. valg af begreber o.lign. Og hvis tolkningen skal foregå glidende må det sproglige beredskab være så godt indlært og på et så højt niveau, at der er tale om et betydeligt krav om en meget stor paratviden på begge de to sprog der tolkes fra og til. 14 Vurderingen af den skriftlige form (oversættelse) som mere videnskabelig end den mundtlige (tolkning) afspejler sig også i den omstændighed, at litteraturen om tolkning er temmelig sparsom set i relation til litteratur om oversættelsesteori. Heri ligger sprogforskningen på linje med andre humanistiske forskningsdiscipliner hvor forskningen også har vægtet de skriftligt baserede områder højere end de mundtlige (eller ikkeskriftligt) baserede. Men man må gå ud fra, at dette forhold vil ændre sig løbende, eftersom netop sprogforskningen jo ofte som udgangspunkt har haft det talte sprog, selvom det indebærer en kompliceret proces med transskriptioner o.lign. En medvirkende årsag til at oversættelse er bedre og mere omfattende beskrevet end tolkning er naturligvis også, at tolkning som egentlig arbejdsdisciplin er relativt ung i forhold til arbejdet med oversættelser, som kan skrives meget langt tilbage i historien. Denne kritik af Lis Holms indledende bemærkninger skal ses som en principiel betragtning, idet oversættelse og tolkning som sproglig transformationsproces i det følgende vil blive betragtet som sideordnede sproglige discipliner, der udøves under meget forskellige vilkår. 1.3 Begrebsdefinitioner Barings definition på tolkning: To mennesker, der taler hver sit sprog bruger to forskellige koder...vi har... at gøre med en kommunikationssituation med tre parter - en afsender af et budskab - en der formidler dette budskab videre - og en modtager af et budskab. og Tytlers tre maksimer: I. Translation should give a complete transcript of the ideas of the original work, II. The style and manner of writing should be of the same character with that of the original, III. The translation should have all the ease of original composition danner et udgangspunkt for de følgende kapitler, hvor begge discipliner analyseres mere i dybden med henblik på at tydeliggøre både de ydre og de indre processer. 14 Dette synspunkt støttes af Skjoldager:...interpreting and translating are more similar than different, as the main difference between the two activities is to be found in transmission conditions rather than in the end result., Skjoldager

12 I analyser og beskrivelser benyttes sideordnet de almindelige betegnelser for de to sprog, der indgår i processen: Tolkning Kommunikationsmodeller Afsender Udgangssprog Kildesprog Source language SL Afsendersprog Modtager Målsprog Target language TL Modtagersprog Oversættelser Originalsprog Modtagersprog Skema 1. Og i forbindelse med gennemgangen af kommunikationsmodellen i kapitel 2 gennemgås de dertil knyttede begreber: afsender, modtager, budskab, støj, redundans, feed back o.s.v. I teksten som helhed anvendes uden yderligere forklaring almindelige sproglige termer og begreber. Termen bosnisk/kroatisk/serbisk dækker samme sprogområde, som tidligere blev dækket af termen serbokroatisk. Men betegnelsen bosnisk/kroatisk/serbisk bruges i dag som samlende betegnelse af følgende årsager: - det er de betegnelser indbyggerne i Bosnien og Hercegovina, Republikken Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien selv betegner deres nationalsprog med (Forbundsrepublikken Jugoslavien bruger dog rigssprogsbetegnelsen serbokroatisk ) - termen indikerer den sproglige (og skriftsprogsmæssige) forskel der er på de tre sprog - denne nomenklatur er stadfæstet af EU og modsvarer således gældende international skik. 1.4 Afgrænsning af specialet Specialet fokuserer på de bosnisk, kroatisk, serbiske tolke og de opgaver de løser, og gennemgangen af både de lingvistiske analyseafsnit og beskrivelser af opgaver ses derfor hovedsagelig fra denne synsvinkel. Indenfor dette sprogområde har der udviklet sig et behov for tolkning, som afviger væsentligt fra den tolkning der har været behov for indenfor de mere traditionelle sproggrupper. Bosnierne (og de tidligere indvandrede fremmedarbejdere) bor i Danmark, og tolkningen indgår derfor som en del af det helt almindelige daglige liv: hos lægen, hos socialrådgiveren, på hospitalet, hos politiet, i børnenes skole o.s.v. 11

13 Erhvervstolkning er derimod mindre almindelig indenfor dette område. 1.5 Specialets disposition Specialet belyser på basis af ovenstående, og med udgangspunkt i eksisterende litteratur og forfatterens personlige erfaringer, tolkning som et led i kommunikationsprocessen mellem to parter. sammenhængen mellem specialets forskellige dele fremgår af figur 1. disponeringen af den overordnede analyse fraviger af forståelsesmæssige årsager fra sammenhængen i denne model, men belyser i øvrigt sammenhængene undervejs. Kapitel 2 analyserer tolkens rolle som omdrejningspunkt i kommunikationsprocessen. Denne del af analysen beskæftiger sig også med problemerne omkring transformation af de sociale normer, tolkens baggrund og hele kontekstens betydning for tolkeprocessen. Kapitel 3 analyserer den indre proces - den lingvistiske transformationsproces - og Kommunikationsprocessen Tolkeprocessen (den ydre proces) Tolkens sprog- og personprofil Lingvistisk transformation (den indre proces) Figur 1. Analyseområdernes sammenhæng gennemgår de sproglige elementer i denne transformationsproces, sådan som den aktiveres i oversættelses- og tolkeprocessen Kapitel 4 analyserer og beskriver den ydre proces - oversættelses- og tolkepraksis - og gennemgår de praktiske arbejdsmetoder, som benyttes i disse processer. Kapitel 5 sammenfatter de to forrige kapitler til en samlet model for oversættelse og tolkning. Kapitel 6 gennemgår elementerne i tolkens sproglige og personlige profil, og endelig konkluderes der i kapitel 7 i forhold til specialets problemformulering. 1.6 Problemformulering Generel problemformulering: På basis af den almindelige kommunikationsmodel ( og med udgangspunkt i en beskrivelse af den lingvistiske overførselsproces og gældende oversættelses- og tolkepraksis inden for det bosnisk/serbisk/kroatiske sprogområde i Danmark) opstilles en samlet kommunikationsmodel, der beskriver tolkeprocessen med gennemgang af modellens enkelte elementer ved praktisk tolkning, samt en model til beskrivelse af tolkens sproglige og personlige profil. Denne generelle problemformulering kan udmøntes i tre spørgsmål, der har betydning for både tolke og brugere af tolke indenfor det bosniske/kroatiske/serbiske sprogområde i Danmark: 12

14 1. Hvilke elementer indgår i tolkeprocessen? 2. Hvilke sproglige og kommunikative valg skal en tolk foretage under tolkeprocessen? 3. Hvilke sproglige og personlige egenskaber definerer en tolks faglige profil? 1.7 Kilder og baggrundsinformation Som nævnt ovenfor er den eksisterende teoretisk-analytiske litteratur om tolkning relativt sparsom, sammenlignet med litteraturen om oversættelse. For at underbygge specialets fokus, som er tolkning og tolkeprocessen har det derfor været nødvendigt, at inddrage litteraturen om oversættelse, hvilket også retfærdiggøres af det synspunkt, som blev præsenteret ovenfor - at de sproglige processer grundlæggende er de samme men udøvet under forskellige vilkår. I tidsskrifter findes der op igennem 70'erne og 80'erne forskellige procesbeskrivelser fra det virkelige liv, som også er inddraget i baggrundsovervejelserne. Søgning på Internettet har givet et overblik over tolke og oversætteres organisationsforhold i dag, ligesom de forskellige organisationer viser deres professionelle krav til erhvervstolke - og derigennem beskrivelser af tolkes profil, sammen med codes of conduct - som også er inddraget her, bl.a. i afsnittet om tolke-etik. Herudover indrages forfatterens mangeårige erfaring som tolk og oversætter, egne sproglige erfaringer med dansk og kroatisk, samt praktisk undervisningserfaring på en række meget forskellige, men i sammenhængen relevante områder. Oplevelser i praksis med disse aktiviteter har netop vist behovet for en besvarelse af de spørgsmål som blev rejst i problemformuleringen. 17

15 2. OVERSÆTTELSE OG TOLKNING SOM KOMMUNIKATIONSPROCES I den moderne litteratur om oversættelse og tolkning er det blevet almindeligt at tage hensyn til andet end blot den sproglige omformning og betragte situationen som en samlet kommunikationsproces. Redundans Afsender Budskab Modtager Støj Feedback K o n t e k s t Figur 2, den almindelige kommunikationsmodel Den almindelige kommunikationsmodel beskriver en enkel situation med en afsender der skriver eller siger sit budskab, som modtages af en modtager, der læser eller lytter og afkoder budskabet. Modellen består altså af en afsender, et budskab og en modtager. Herudover knytter der sig nogle relationer mellem disse hovedelementer, som er beskrevet ud fra semantikkens begreber. 2.1 Den enkle kommunikationsmodel For forenklingens skyld beskrives situationen som en envejskomunikationsproces fra afsender til modtager. I virkelige samtalesituationer (og tolkesituationer) indtager de to parter oftest skiftevis rollen som afsender og modtager Afsender Afsenderen er den der afleverer et budskab, men er derfor også den der former budskabet rent sprogligt. Valg af sproglig form er dikteret af budskabets indhold, og der vil f.eks. være forskel på ordvalget afhængigt af om det er en dagligdags meddelelse eller et almindeligt medmenneskeligt spørgsmål eller om det er en indviklet information fra een ekspert til en anden. Men herudover udtrykker den sproglige kode afsenderens egen personlighed (alvorlig, humoristisk, formel, ønsker at kommunikere, ønsker at holde afstand osv.). Mængden af redundans (se definition nedenfor) kan dels være en personlig stil f.eks. en embedsmandsagtig formel kancelli(tale)stil eller en fabulerende og associerende sprogstil, dels et ønske om præcisering af budskabet, ligesom det kan være et oprigtigt ønske om at lette modtagerens forståelse af budskabet. 18

16 2.1.2 Budskab Budskabet er det centrale, og det er dét der skal formidles. Det består af dels et indhold og dels en form. Ved tolkning og oversættelse kan man sige, at indholdet i afsenderens budskab skal bevares eller gengives uforandret, selvom formen - sproget - ændres af hensyn til modtageren. I den normale ensproglige samtalesituation betjener afsender og modtager sig af samme sprog, og formen er derfor som udgangspunkt den samme for begge parter. Alligevel kan der være store forskelle på den sproglige referenceramme som afsender og modtager refererer til - selv mellem to parter af samme nationalitet og fælles sprog. Der kan være stor forskel i deres sociolekter eller i deres sproglige registre, hvilket nemt kan medføre misforståelser medmindre afsenderen gør sig meget umage med at præcisere budskabet evt. ved at tilføre megen redundans og ved at være opmærksom på om der er positiv (eller i hvert fald relevant) feedback fra modtageren. Kommunikationsprocessen er også afhængig af at afsenderen bruger et præcist og ordentligt artikuleret sprog. Hvad der er ordentligt artikuleret sprog defineres imidlertid ud fra de to personers fælles referenceramme. Jo større forskel der er i de to personers referencerammer jo større er kravet om præcision og tydelighed fordi genkendeligheden er mindre. Omvendt kan der slækkes betydeligt på kravet om denne præcision mellem to personer med identisk referenceramme, fordi de næsten tænker ens, og selv et utydeligt udtalt ord genkendes let Medium Med medium menes der generelt den form budskabet - her ordene - forefindes i - mundtligt eller skriftligt. Ved tolkning er der oftest udelukkende tale om en mundtlig form og oftest med afsenderen og modtageren til stede (varianter er foredrag holdt efter manuskript og telefontolkning). I forbindelse med tolkning vil det imidlertid være naturligt også at opfatte budskabets form - ordene - som det medie, der bærer budskabets indhold, ligesom selve tolkningens form af modtageren vil blive opfattet som det medie - den tekniske proces - der bringer ham budskabets indhold Støj Det er klart at mulighederne for problemfri kommunikation forringes i et fysisk støjfyldt lokale, men modtageren kan også opleve andre ting som situationsbestemt støj. F.eks. vil en meget religiøs person (modtager) kunne opfatte selve sproget hos en meget bandende person (afsender) som psykologisk støj. Selve formen - ordvalget - vil forstyrre og i nogle tilfælde overdøve opfattelsen af budskabet....på mange måder kan det være lige så svært at etablere forståelse mellem medlemmer af forskellige samfundsgrupper indenfor ét sprogområde som mellem medlemmer af sammenlignelige grupper, selvom de taler forskellige sprog Samme effekt opstår, når en veluddannet indfødt person bliver forstyrret 15 Hjørnager Pedersen, 1994, s

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Tolkning hvor og hvordan?

Tolkning hvor og hvordan? Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 3. udgave Samfundslitteratur Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 1. udgave, 1992 2. udgave, 1996 3. udgave, 2001 Samfundslitteratur 2001 Tryk: Narayana Press,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Inge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992.

Inge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992. Bodil Martinsen 147 Inge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992. På trods af at tolkning siden Nürnberg-processerne efter 2. Verdenskrig og på det seneste med den voksende

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA

Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA 1 Indholdsfortegnelse: Kreative udtryksformer og billedkunst 1 3 Sundhed 4 Motion og bevægelse 5 Mester i konflikthåndtering 6 Lær at blive digital kompetent

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Om sandhed, tro og viden

Om sandhed, tro og viden Om sandhed, tro og viden Flemming Topsøe Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet http://www.math.ku.dk/ topsoe med mange manuskripter se specielt http://www.math.ku.dk/ topsoe/sandhednatfest09.pdf

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag F IT F Du skal derfor

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere