Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2016 Proces og tidsplan

Transkript

1 Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2016 Proces og tidsplan Dette notat beskriver formål, proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget De mere konkrete detaljer omkring det tekniske budget m.m. kan ses i bilag 1. Det er i løbet af 2014 blevet klart, at der er en konkret risiko for, at udligningsordningen bliver ændret med deraf følgende belastning for Skanderborg Kommunes økonomi. Dette er beskrevet nærmere i bilag Principper for budgetlægningen Processen er tilrettelagt ud fra to overordnede principper: 1. Styrket kobling mellem budgetprioriteringer og Byrådets strategiske fokusområder 2. Tidlig dialog om budgetmæssige prioriteter i Byrådet Styrket kobling mellem budgetprioriteringer og Byrådets strategiske fokusområder Budgetlægningen for 2016 er udviklingsfokuseret, idet koblingen mellem de budgetmæssige prioriteter og Byrådets strategiske fokusområder i Udviklingsstrategien styrkes. Arbejdet med de ni strategispor i Udviklingsstrategien er organiseret i fem særlige udvalg samt de stående udvalg og Økonomiudvalget. Det særlige udvalg vedrørende Bosætning og Infrastruktur færdiggør sit arbejde i december 2014, og dele af udvalgets arbejde forventes at indgå i budgetarbejdet for Dertil kommer, at Byrådet har oversendt en lang række forslag til realisering af udviklingsstrategien fra salonerne og udviklingskonferencen, der blev afholdt i udviklingsstrategiens høringsperiode, til de særlige og stående udvalg. Udvalgene kan prioritere blandt disse forandringer, eventuelt i justeret form, og anbefale overfor Byrådet, at de indgår i budgetprocessen. Strategien i den økonomiske politik er, at der skal skabes et økonomisk råderum for Byrådet for bl.a. at kunne realisere de dele af Byrådets Udviklingsstrategi, der kræver en investering. Forudsætningen for dette er et sundt basisbudget og indhentning af effektiviseringsgevinster. Udgangspunktet for en budgetlægningsproces kan variere. Dette er illustreret i figur 1. 1

2 Figur 1: Illustration af forskellige udgangspunkter for en budgetlægning Skanderborg Kommune har et sundt basisbudget og realistiske 4-års budgetter. Vi har også en strategi for, hvordan vi via omstillinger og effektiviseringer kan skabe os råderum i budgettet. I budgetlægningen for 2016 er det ambitionen at nå op på øverste trin af trappen i figur 1. Det kræver dog, at råderummet først etableres fuldt ud, hvilket ikke er sket endnu. Der vil i en budgetlægning ofte være udfordringer med at få enderne til at nå sammen. Der kan yderligere forekomme en udefra kommende ændring af omstændighederne, der ændrer situationen kraftigt. Et aktuelt eksempel på dette er den ændring af udligningssystemet mellem kommunerne, der sandsynligvis er på vej. Hvis sådan noget sker, kan vi blive nødsaget til at bevæge os ned ad trappen igen få at få genskabt et sundt basisbudget. Tidlig dialog om budgetmæssige prioriteter i Byrådet Tilrettelæggelsen af budgetprocessen understøtter for det første realiseringen af Udviklingsstrategien og dermed også en ny politisk arbejdsform. Byrådet har givet de særlige og stående udvalg en særlig opgave i at realisere Byrådets Udviklingsstrategi. Hvert udvalg arbejder i løbet af byrådsperioden med hvert sit strategispor fra Udviklingsstrategien. Det særlige udvalg, der arbejder med Bosætning og Infrastruktur, afleverer anbefalinger til realisering af strategisporet til Byrådet i december 2014, dvs. inden budgetprocessen går i gang. Det særlige udvalg, der arbejder med Campus Skanderborg og Højvangen, afleverer anbefalinger til Byrådet i juni Der er således mulighed for at realisere anbefalinger vedrørende to strategispor i forbindelse med budgetlægningen for Budgetprocessen skal for det andet give udvalgene mulighed for at have en dialog med Byrådet på et tidligt tidspunkt i budgetlægningen med henblik på en sammenhængende prioritering i forhold til Byrådets Udviklingsstrategi, samt eventuelt koordinering af forslag til tværgående forandringer. 2

3 2. Processen i budgetlægningen Figur 2 giver et overblik over strukturen i budgetprocessen. Hovedidéen er, at Byråd og udvalg i foråret arbejder med en prioritering af de forandringer, der skal realisere udviklingsstrategiens strategispor samt med forandringer, der udspringer af udvalgenes resortområde. På budgetstatusmødet i juni tages der stilling til, om der er forandringer fra udvalgene, der er så vigtige i forhold til at realisere udviklingsstrategien, at de skal lægges ind i det tekniske budget. Det er en del af strategien i den økonomiske politik, at der skal skabes et råderum i budgettet til at realisere de visioner, der ligger i Byrådets Udviklingsstrategi. Dette økonomiske råderum er endnu ikke skabt. Derfor vil forandringsforslag, der udspringer af udviklingsstrategiens strategispor, indgå i den samlede bundlinje, som der skal skabes balance på efter sommerferien. Figur 2: Den overordnede struktur i budgetprocessen Den konkrete proces, som figur 2 viser, er følgende: Der startes med temamødet i Byrådet midt i februar. Indholdet her er en drøftelse af de forslag til forandringer, der foreligger på det aktuelle tidspunkt i forhold til at realisere udviklingsstrategien. Dette vil primært være de forandringer, der udspringer af det særlige udvalg vedrørende Bosætning og Infrastruktur. Efter temamødet er det Økonomiudvalgets opgave eventuelt at få færdigberegnet, hvad den økonomiske konsekvens af forslagene vil være og oversende disse til Byrådets budgetarbejde inden budgetstatusmødet i juni. Der vil også på temamødet i februar blive lagt op til en overordnet drøftelse af investeringsoversigten. Der har været forskellige processer for gennemgang af investeringsoversigten over årene. Eksempelvis var der i budgetlægningen for 2013 lagt op til en større anlægsgennemgang, mens der i budgetlægningen for 2014 og 2015 kun var lagt op til udmøntning af nogle ikke disponerede an- 3

4 lægspuljer ud i årene. Der ligger i det vedtagne budget en fireårig investeringsoversigt. Der er lagt op til et overordnet servicetjek og en tidlig dialog omkring investeringsoversigten på temamødet i februar og en drøftelse af den efterfølgende proces for dette i udvalgene. Efter temamødet i februar arbejder udvalgene i marts og april med forslag til forandringer på både drift og anlægsområdet. Da nogle af de faste udvalg også arbejder med et strategispor i udviklingsstrategien kan dette arbejde omfatte både forslag til forandringer, der skal realisere Byrådets Udviklingsstrategi og forandringsforslag, der udspringer af politikker på fagområdet. Midt i april er der igen et temamøde i Byrådet. Her kan udvalgene vælge at tage emner op, som de gerne vil have drøftet i Byrådet. Dette kan være emner, der relaterer sig til strategisporene i udviklingsstrategien, men det kan også være forslag til forandringer, der har tværgående relevans. I maj og juni måned arbejdes der videre med forandringsforslag i udvalgene. På budgetstatusmødet i juni overleveres udvalgenes arbejde med forandringer både på drift og anlæg. Byrådet skal her prioritere, om der er nogle konkrete forandringsforslag fra udvalgene, der er så vigtige i forhold til at realisere udviklingsstrategien, at de skal lægges ind i det tekniske budget på dette tidspunkt. Anbefalinger fra det særlige udvalg, der arbejder med strategisporet Campus Skanderborg og Højvangen indgår i drøftelserne. Det forventes, at Regeringen og KL laver en aftale om kommunernes økonomi for 2016 i juni måned. Herefter kan bundlinjen i hele budgettet beregnes. Det politiske arbejde efter sommerferien handler om at få dette til at hænge sammen, så standarderne omkring f.eks. kassebeholdningen holdes. Til brug for dette vil der administrativt blive udarbejdet et katalog over hvilke handlemuligheder Byrådet har, hvis bundlinjen ikke hænger sammen. På Byrådets budgetseminar i august drøfter Byrådet de forslag til forandringer, som udvalgene har arbejdet med. Det er hensigten, at der på budgetseminaret laves en prioritering af forandringsforslagene som et oplæg til den forhandlingsgruppe, der sammensætter budgetaftalen. 3. Roller i Budgetlægningen Byrådets rolle i budgetarbejdet er, at Byrådet foretager den tværgående prioritering af de forslag til forandringer, der kommer fra udvalgene. Økonomiudvalget fastlægger betingelserne for det tekniske budget og tager stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med dette. Det er også Økonomiudvalgets rolle at bringe forslag til forandringer fra de særlige udvalgs arbejde med Byrådets Udviklingsstrategi i spil i budgetarbejdet. 4

5 De faste udvalg er politikformulerende på vegne af Byrådet og arbejder med forslag til forandringer på både drift og anlæg. Udvalgene skal komme med bidrag til budgetarbejdet i form af: forslag til forandringer (og evt. justering af standarder, der er en konsekvens af en given forandring) forslag til justeringer af investeringsoversigten eventuelle forslag til øvrige omprioriteringer indenfor deres område Input fra udvalg til budgetarbejdet i Byrådet skal behandles i udvalget inden budgetstatusmødet i juni. De særlige udvalg arbejder med hvert sit strategispor i Byrådets Udviklingsstrategi. Dette arbejde præsenteres på et temamøde i Byrådet. Herefter sendes udvalgets arbejde til Byrådet via Økonomiudvalget. Det er herefter Økonomiudvalgets opgave at bringe de forslag til forandringer, der kommer fra de særlige udvalg, i spil i den næstkommende budgetlægning. Hvis der i Budget afsættes en pulje til arbejdet med Byrådets Udviklingsstrategi, kan denne udmøntes af Byrådet på et hvilket som helst tidspunkt af året, og Økonomiudvalget behøver således ikke at bringe forandringerne eksplicit ind i budgetlægningen. 4. Tidsplan for budgetlægningen Her er angivet vigtige datoer for budgetlægningen: 17. dec Budgetproceduren behandles i Byrådet 19. februar 2015 Temamøde i Byrådet: Drøftelse af udviklingsstrategien, herunder de forslag, der kommer fra bosætningsudvalget. Byrådet kan sende emner herfra til udvalgene med henblik på at formulere forandringer til Marts eller april Marts-april Økonomiudvalget forelægges det tekniske budget, når KL har udmeldt forventningerne til pris- og lønstigninger. Drøftelse i LokalMEDudvalg med henblik på input til årets budgetlægning. Marts-juni Budgetbehandling i udvalgene. Der skal udarbejdes forslag til forandringer på drift og anlæg, herunder forandringer, der relaterer sig til udviklingsstrategien. 23. april Temamøde i Byrådet: Udvalgene kan tage emner op, som de gerne vil have drøftet i Byrådet. 17. juni Dialogmøde mellem Økonomiudvalget og HovedMEDudvalget. 18. juni Budgetstatusmøde i Byrådet kl : Byrådet skal her prioritere, om der er nogle konkrete forandringsforslag fra udvalgene, der er så vigtige i forhold til at realisere udviklingsstrategien, at de skal lægges ind i det tekniske budget. 20. august Byrådets budgetseminar kl. 9-21: Gennemgang af aftalen mellem KL og regeringen, status på finansieringssiden, det tekniske budget, m.m. 21. august Pressemøde kl vedr. budgetlægningen. 5

6 26. august Økonomiudvalgets 1. behandling af budget september Byrådets 1. behandling af budget september Borgmestermøde i KL 7. september Politiske forhandlinger kl september Politiske forhandlinger kl september Politiske forhandlinger kl september Politiske forhandlinger kl september Politiske forhandlinger kl september Borgmestermøde i KL 24. september Sidste frist for ændringsforslag til budgettet kl september Høring af HovedMEDudvalget inden 2.behandlingen af budgettet 30. september Økonomiudvalgets 2. behandling af budget oktober Byrådets 2. behandling af budget 2015 Senest d. 15. september forventes indgået en budgetaftale, dog betinget af overholdelse af service- og anlægsrammen på landsplan. Disse datoer er reserveret i tilfælde af at budgetaftalen skal gendrøftes på baggrund af landsresultatet. Inden 2. behandlingen af budgettet skal Seniorråd, Handicapråd og Integrationsråd høres. Denne høring står de implicerede fagchefer for. 6

7 Bilag 1: Konkrete opgaver i budgetlægningen, herunder det tekniske budget Budgetlægningen tager udgangspunkt i det tekniske budget. Det tekniske budget Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service. Det tekniske budget udarbejdes ved, at budgetoverslagsår 2016, som vedtaget ved Budget 2015, korrigeres for: Politiske ændringer: Dette er afledte konsekvenser af Byrådets beslutninger siden sidste års budgetvedtagelse. Demografi: På baggrund af den årlige befolkningsprognose korrigeres budgetterne i forhold til de forventede ændringer i befolkningstallet. Det drejer sig om områderne dagpasning, skoler og ældre. Øvrige korrektioner: De øvrige korrektioner kan f.eks. være ændringer af overførselsudgifter på baggrund af Statens og KL s konjunkturskøn eller ændring af medfinansiering af sundhedsudgifter til Regionen på baggrund af ændrede prognoser fra Regionen. Øvrige korrektioner er også virkning af ny lovgivning, som beskrevet i Lov- og cirkulæreprogrammet. De budgetmæssige konsekvenser af ny lovgivning, som beskrevet i Lov- og cirkulæreprogrammet, opgøres så vidt muligt på baggrund af de aktuelle forhold, men der tages også højde for, hvor meget Skanderborg Kommune får i DUT-kompensation 1 fra Staten til disse lovændringer. Øvrige korrektioner kan også være rettelse af væsentlige fejl og mangler. Der er for alle de øvrige korrektioners vedkommende tale om væsentlige og ufravigelige ændringer, som kan dokumenteres. Pris- og lønregulering Budgettet korrigeres for den forventede pris- og lønudvikling. Til brug for dette anvendes de pris- og lønskøn på artsniveau, som KL udmelder. Hvis brugen af KL s skøn over pris- og lønstigninger ikke går lige op mht. fremskrivningen af udgifter og indtægter for hele kommunen, så fremlægges dette for Økonomiudvalget til drøftelse. Det tekniske budget vil blive fremlagt Økonomiudvalget i marts eller april 2015 afhængigt af, hvornår KL udmelder forventningerne til pris- og lønskønnen. Det tekniske budget vil herefter løbende hen over foråret og sommeren 2015 blive tilpasset, idet alle forudsætninger ikke er kendt i marts/april måned. 1 DUT står for Det udvidede totalbalanceprincip. Hvert år bliver Staten og KL enige om, hvilke økonomiske konsekvenser de love, der er vedtaget i løbet af året, betyder for kommunerne. Kommunerne kompenseres for disse. 7

8 Det endelige tekniske budget vil foreligge ved budgetseminaret august De ændringer, der er foretaget i basisbudgettet, vil blive beskrevet til Byrådet med oplysninger om de anvendte forudsætninger, årsagsforklaringer m.m. Hensigten er at skabe overblik over de indlagte ændringer så Byrådet har mulighed for at forholde sig eksplicit til de enkelte ændringer. I år er der lagt op til, at Byrådet på budgettemamødet i juni prioriterer, om der er nogle konkrete forandringsforslag fra udvalgene, der er så vigtige i forhold til at realisere udviklingsstrategien, at de skal lægges ind i det tekniske budget på dette tidspunkt. Den konkrete beslutning om eventuelt at lægge nogle konkrete forandringsforslag ind i det tekniske budget vil blive foretaget af Økonomiudvalget. Dette kan være på et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde i forlængelse af dette budgettemamøde eller ved 1. behandlingen af budgettet. Politisk vedtagne forandringer En forandring betyder en ordre til at gennemføre et konkret projekt. I budgetaftalerne for de sidste par år har forandringer været opdelt på fire typer af forandringer: Forandringer der kan udføres indenfor det eksisterende budget Forandringer der kræver en budgetudvidelse Forandringer der giver en budgetreduktion Dertil kommer anlægsprojekter, der i princippet også er forandringer. Det er udvalgene, der har den politikformulerende rolle. Derfor er det også udvalgene, der kommer med forslag til nye eller revidere forandringer i budgetlægningen. Udvalgenes forslag til forandring skal være færdige inden budgetstatusmødet i Byrådet d. 18. juni

9 Bilag 2: Risici vedrørende udligningsordningen I forbindelse med beskæftigelsesreformen, der vedtages i slutningen af 2014, ændres der på de refusioner, som kommunerne hidtil har modtaget på arbejdsmarkedsområdet. Refusionerne gøres afhængige af den tid, som den enkelte personer har modtaget en ydelse. Princippet er, at jo længere en borger har modtaget en ydelse som f.eks. kontanthjælp, jo mere falder statens refusion og jo mere skal kommunen dermed selv finansiere. Idéen er at øge kommunernes incitament til at få borgerne i gang. Kommunernes mistede refusioner lægges i stedet ind i bloktilskuddet. Kommunerne som helhed bliver derved kompenseret for indtægtstabet på refusionerne, men fordi de lægges ind i bloktilskuddet fordeles de efter andre principper mellem kommunerne. Der er en del kommuner, der taber endnu mere end Skanderborg Kommune på refusionsomlægningen. For at mindske uligheden i omlægningen har Staten foreslået nogle mindre omlægninger af udligningssystemet. Dette har mindsket antallet af kommuner, der taber meget på omlægningen. Uheldigvis for Skanderborg betyder forslaget til ændring af udligningssystemet, at kommunen taber endnu mere end ved den oprindelig refusionsomlægning. På langt sigt (dvs. fra 2018) vil Skanderborg Kommune som det ser ud lige nu tabe mellem 18 og 38 mio. kr. pr. år. I 2016 er der lavet en overgangsordning, så hver kommune kun kan tabe 0,1 skattepoint, svarende til ca. 9 mio. kr. I 2017 er tabet højst 0,2 skattepoint, svarende til ca. 18 mio. kr. For en kortfattet uddybning af denne problemstilling, se denne video: 9