Denne artikel skal ses som en række betragtninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne artikel skal ses som en række betragtninger"

Transkript

1 29 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER Social omsorg, friluftsliv og landskabsnationalisme en nordisk specialitet? Af Niels Kayser Nielsen Nationalisme er ikke kun noget, der foregår i hovederne på folk. Det handler også om erfaringer og kropslige oplevelser af frihed, ligeværd og tilhørsforhold. I de nordiske lande var en aktiv ferieog fritidspolitik i mellemkrigstiden med til at fremme koblingen mellem socialt demokrati og nationalisme. Denne artikel skal ses som en række betragtninger over tanken om, at et af nationalismens mange børn er det socialdemokratiske velfærdssamfund, som det udvikledes i Norden i det 20. århundredes første halvdel. Her blev demokratiet søgt udformet i en kombination af velfærdstænkning og samfundsintegrering med en betydelig omsorg for og vægtlægning af de kropslige og biologiske behov. Denne befolkningsomsorg indebar bl.a. en fritidspolitik, der åbnede mulighed for, at den brede befolkning fik mere fritid, som i høj grad blev brugt til at opsøge naturen og landskabet og dermed tilegne sig det nationale land. Det dannede baggrund for en massenationalisme, som undertiden også betegnes som velfærdsnationalisme. Statsmagtens omsorg for befolkningen i socialpolitisk forstand var således medvirkende til at bane vej for en folkelig nationalisme, hvor den brede befolkning fik mulighed for ved selvsyn og egne erfaringer at tage nationens rum til sig. 1 Grundsynspunktet i det følgende er, at både nationalisme og demokrati skal udføres, og at begge dele lever af såvel den begrebslige og abstrakte almenhed, der knytter sig til dem som forestillede fællesskaber, som den personlige erfaring af og med dem begge, for så vidt som både nationalisme og demokrati kun realiseres ved, at folk aktivt og handlende selv tager del deri som singulære og kødelige væsener. Det er en grundtanke, at hverken nationalisme eller demokrati kan reduceres til en ide eller et mentalt forehavende. Bag dette synspunkt gemmer der sig imidlertid en række problemer og tilsvarende behov for præciseringer og bestemmelser. Af overskuelighedsgrunde vil jeg belyse ideen om, at demokrati skal udføres, ved at tage fat i nogle indkredsninger af velfærdssamfundets forskellige typer samt af, hvorledes velfærdsamfundets medborgere har gjort brug af kropskulturen som led i en på en gang symbolsk og praktisk forståelse af og træning i demokratisk velfærdssamfundsmæssighed.

2 30 ARBEJDERHISTORIE NR Demokrati, nationalisme og velfærd Easias Tegnérs ofte citerede ord år 1833 om fattigvæsenet i Vaxjö stift og i videre perspektiv 1800-tallets Sverige, at årsagen til den materielle fremgang skyldtes freden, vaccinen och potäterna, er ikke kun en kuriositet fra det 19. århundredes svenske selvopfattelse, men peger også på de materielle, herunder de kropslige, vilkårs betydning for samfundets fremgang. I Sverige resulterede dette i, at dødelighedsraten fra 1810 var lavere end fødselsraten, og at befolkningstallet næsten blev fordoblet i tiden mellem 1750 og Helt tilbage i 1700-tallets økonomiske tænkning havde samfundsøkonomer været opmærksomme på, at befolkningens fysiskkropslige levevilkår var af afgørende betydning for et samfunds velstand. Rigdommen sad i befolkningskroppen, forstået som borgernes produktivitetsevne. Spørgsmålet om Menneskets Formerelse spillede således en væsentlig rolle i det samfundsøkonomiske program, som fx Frederik Lützen fremlagde ca Selvom han som andre merkantilister og fysiokrater primært sigtede til rent kvantitative forhold i retning af en stor befolkningsmængde, var kimen hermed lagt til en opfattelse, der betonede befolkningens sundhedstilstand; en tænkning som skulle få yderligere vind i sejlene i årene op mod 1800, hvor læger og folkeoplysere som Tode og Callisen talrige gange påpegede københavnernes usunde levevis. 3 Imidlertid var det først i de to sidste tiår af 1800-tallet, at relationen mellem befolkningens fysiske tilstand og samfundsøkonomien for alvor blev et offentligt tema. Det var forårsaget af frygten for den usundhed, som hævdedes at gå i svang i storbyernes bro-kvarterer med en stor arbejderbefolkning, men var også forårsaget af erfaringer fra det Unge Danmark som fx i en ny by som Esbjerg. 4 Overordnet set kan disse bekymringer ses som den foreløbigt sidste fase i et tredelt modernistisk udviklingsforløb. I 1700-tallet bekymrede man sig især om de civil-juridiske borger- og naturrettigheder tallet var primært koncentreret om tilkæmpelse af politisk-demokratiske rettigheder. Denne tanke udvikledes på basis af en kultur-national opfattelse af folkets fælles rettigheder i kraft af folkelighed og dermed lighed, medens tallet gennemgående har været optaget af på vidt forskellig vis rundt om i Europa at udvikle demokratiet til ikke kun at være et politisk, men også et socialt anliggende. 5 Denne bevægelse kan siges at have taget fart allerede i 1800-tallets slutning. Disse tre faser er kendetegnede af en samling om begreberne demos, respektive ethnos og oikos; 6 i hvert sit århundrede. Udviklingen henimod en omsorg for befolkningens fysiske ve og vel, som tog fart i 1800-årenes sidste tiår, rettedes i første omgang især mod de rent fysisk-materielle infrastrukturelle vilkår såsom sanitets- og kloakeringsspørgsmål, omsorg for rent drikkevand, hospitaler, nye boliger, 7 men sociallovgivningskomplekset fra 1890 erne banede dog nye veje og udgjorde et kim til den velfærdsstatsideologi, som slog ud i fuldt flor i mellemkrigstiden. Inden vi går over til en belysning heraf, kan der være grund til at kaste et nærmere blik på dels forskellige hovedtyper af forklaringer på velfærdsstatens opkomst, dels forskellige idealtyper af velfærdssystemer. Velfærdstyper Man skelner ofte mellem fire hovedtyper af forklaringer på velfærdsmodeller. Den første er af marxistisk og strukturfunktionalistisk observans og nært forbundet med forestillingen om modernisering i forbindelse med den overgang fra Gemeinschaft til Gesellschaft, der ledsager overgangen fra bondesamfund til industrisamfund, og som 1øbende også medfører en urbanisering med tilhørende overrivning af traditionelle sociale og kulturelle netværk. Her træder velfærdsstaten til som organisator af nye nødvendige funktioner, der dels tager sig af arbejdskraftens reproduktion, dels varetager diverse omsorgsfunktioner. Velfærdsstaten er med andre ord et nødvendigt

3 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 31 Nationalskjalden Jeppe Aakjær på scenen ved et kolonihavestævne i København kort efter 1. verdenskrig. I kolonihaverne fik arbejderne så at sige den nationale muld op under neglene. (Kolonihavebevægelsen i Danmark , 1933, s. 82) resultat af økonomiske og sociale moderniseringsprocesser og de sociale problemer, disse medførte. Den anden forklaringstype er primært politisk orienteret og finder begrundelsen i et mere voluntaristisk forhold, nemlig at betydningsfulde samfundsgrupper (in casu: arbejderklassen i alliance med først bønderne, siden mellemlagene) førte en social interessepolitik, der lod sig realisere som følge af gunstige politiske magtforhold. I Danmark kunne dette lade sig gøre allerede fra slutningen af 1800-tallet som følge af en politisk alliance mellem Socialdemokratiet og Venstre. Sidstnævnte partidannelse, der især repræsenterede gårdmændene, kunne gå med til socialreformer, idet de frygtede, at landarbejderne ellers ville flygte til byerne eller til Amerika. 8 Den tredje forklaringstype kaldes undertiden en anarkisk forklaring, 9 idet man finder, at velfærdsstaten skylder sin opkomst tilfældige og kontingente omstændigheder; at den så at sige sker ved et uheld. Den fjerde type kunne man i mangel af bedre kalde selvsvingsforklaringen, eller den institutionelle forklaringstype. Tanken er den, at når diverse socialreformatoriske institutioner en gang er blevet etableret, vokser de i omfang, idet de har deres egen indbyggede udviklingsdynamik. De nøjes ikke med at forvalte deres opgaver, men nærmer sig gradvis en tilstand, hvor der også er brug for at forvalte forvaltningen heraf. Velfærdstaten kan altså ikke anskues som et resultat af udelukkende økonomiske samfundsforhold eller politiske magtkonstellationer, men udgør i sig selv en dynamisk størrelse med en egen udviklingsog påvirkningskapacitet. Ser man nu på forskellige typer af velfærdssystemer kan man også her, som fx Richard Titmuss, siden Gösta Esping-Andersen, pege på en tre-fire stykker. Man kan således skelne mellem den såkaldte residualmodel, hvor staten blander sig minimalt, idet den sociale velfærd primært ses som et familiært og slægtstilknyttet projekt og dermed som et an-

4 32 ARBEJDERHISTORIE NR liggende for det enkelte individ og dennes evt. sociale og økonomiske kapital. Modellen er liberalistisk i sin natur, og dens tilhængere finder, at der kun er grund til at hjælpe de svagest stillede; på baggrund af en behovsundersøgelse. Overfor dette står en korporativ og socialkonservativ forsikringsmodel, der ikke bygger på laissez faire-principper, men på tvungen socialforsikring, som imidlertid lader støtten være baseret på forskelle i indtægter. Den tredje type er af universalistisk art og knytter til medborgerprincippet, dvs. at alle i princippet har adgang til støtte, dvs. ikke kun de svage og ringest stillede, men alle andre. Det er en central pointe i en sådan universalistisk tanke, at det almene princip forhindrer stigmatisering og fornedrelse i tilfælde af støttetildeling. Det må ikke være forbundet med skam at modtage sociale ydelser; derfor må retten hertil nødvendigvis også omfatte de bedrestillede. 10 Denne type lader sig ubesværet forbinde med nationalismens anerkendelse af ligeværd for alle borgere i nationen. For det nationale medborgerskabs vedkommende skelnes der ikke mellem Jørgen Hattemager og Kong Salomon. Som vi skal se nedenfor, udgøres denne universalistiske model af to typer, som vi for nemheds skyld kan kalde en dansk/nordisk og en britisk. Dansk, tysk eller engelsk? Det danske velfærdsstatslige system kom imidlertid først i stand, efter at man i 1870 erne og 1880 erne havde overvejet henholdsvis en Bismarck sk model og en dansk model. Den første som Estrup allerede i 1875 var yderst optaget af skulle være baseret på et tvunget selvforsikringsprincip, knyttet til den erhvervsmæssige status, og hvilede på en traditionalistisk ide om at garantere en tilvant levestandard. Den dansk-nationale model var derimod tænkt som en skattefinansieret ordning, der baserede sig på de synspunkter vedrørende skatteborgeren, som så dagens lys allerede med stænderforsamlingerne i 1830 erne. 11 Den sidste vej blev valgt, og dermed blev kimen lagt til en velfærdsstat med et socialsikringssystem, forankret i den offentlige sektor, i modsætning til den Bismarck ske og kontinentaleuropæiske socialforsikring, der var forankret i indbetalinger til selvstændige forsikringsanstalter med løndifferentierede bidrag dels fra forsikringstager, dels arbejdsgiver. Dvs. en socialforsikring, der ikke ser på forsikringstageren som citoyen, men som Bürger, dvs. et erhvervsaktivt medlem af en økonomisk samfundsklasse. Overfor disse to principper udvikledes i Storbritannien i 1942 den såkaldte Beveridgemodel, der udgør en mellemvej mellem den dansk/nordiske og den kontinentaleuropæiske. 12 Man udgik fra en kombination af selvforsikring med egen indbetaling samt bidrag fra arbejdsgiver og staten. Ligeledes udgik man fra, at kun de svagest stillede skulle hjælpes; og at de skulle hjælpes efter behovskriterier. Det indebar, at den svagest stillede del af befolkningen blev inddelt i seks kategorier, hvoraf visse sociale foranstaltninger såsom begravelseshjælp skulle omfatte alle kategorier, medens der for en lang række andre ydelser blev differentieret mellem de forskellige kategorier. Til gengæld var alle ydelser ensartede og universalistiske. Var man en gang kommet ind i den sociale varme, blev der ikke gjort forskel. Modellen er med andre ord en kombination af individualisme og kollektivisme. 13 I øvrigt lagde Beveridge-modellen ikke kun vægt på social(for)sikring i snæver forstand, men også på et storstilet uddannelses- og dannelsesprojekt. Med reference tilbage til den idealistiske engelske tradition fra sidst i tallet, anført af T. H. Green i Oxford, havde R.H. Tawney, der tilhørte en kreds af progressive historikere omfattende både Webb erne, Hammond erne og G.D.H. Cole, allerede i 1924 slået til lyd for secondary education for all. Han fandt, at den politiske ligeberettigelse, der var opnået i 1800-tallet, nu skulle følges op af en social og uddannelsesmæssig. 14 Det blev lovmæssigt stadfæstet i en Education Act af 1944 af den konservative regering, idet også Churchill bl.a. betinget af et stærkt behov for at signalere borgfred så med venlige

5 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 33 øjne på ideen. Tanken var, at der skulle ske en højnelse af såvel den uddannelsesmæssige som den sociale standard. Det blev fulgt op af en National Health Act, vedtaget 1946 og implementeret Denne lov blev dog ikke så radikal i sin endelige udformning, som oprindeligt tiltænkt, idet de britiske læger nærede stor modvilje mod at indgå i et offentligt, kommunalt sundhedsvæsen; man nærede frygt for små honorarer. 15 De sociale ydelser i Beveridge-modellen kunne ikke blive store, idet de måtte tage udgangspunkt i laveste fællesnævner, dvs. tage hensyn til hvad de dårligst stillede var i stand til at yde. Den danske model løste dette problem gennem fællesskabets bidrag via finansiering over skatten, hvilket på sigt åbnede mulighed for højere bidrag og højere ydelser. Til gengæld var der i den danske model ikke en synlig relation mellem ydelse og bidrag, idet modellen udgik fra princippet: alle betaler til alle. Som Jørn Henrik Petersen har formuleret det: Forbindelsen mellem velfærdsamfundets store roman og individernes mange små noveller eksisterer hverken i psykologisk, politisk eller økonomisk forstand. 16 Den indbyggede risiko i denne udgave var, at man i kraft af usynligheden kunne føle sig fristet til at være ligeglad med sin egen præstation og sit eget samfundsmæssige bidrag: forsørget blev man i alle tilfælde, via det anonyme bidrag som skattebetalingen udgjorde. Socialsikring og fritidsomsorg Set i forhold til den videre udvikling i det 20. århundrede var det afgørende ved den nordiske model, at den åbnede for muligheden af, at socialsikringen ikke var snævert forbundet med det at være i arbejde og at være arbejdskraft. Også socialsikring i forhold til fritiden med henblik på udvikling af rigere åndsevner lå med andre ord beslutningstagerne på sinde. Og igen i universalistisk udgave. Dette problem skulle blive aktualiseret i løbet af det 20. århundrede, hvor det sociale demokrati begyndte at gøre sig gældende ved siden af det politiske. Socialsikringen drejede sig nu ikke kun om borgeren som producent, men også som konsument af forbrugsgoder fra det offentlige. Blandt de første initiativer i den retning må påpeges de såkaldt kommunesocialistiske initiativer i århundredets to første tiår. Nogle velfærdsforskere går endda så vidt som til at argumentere for, at cæsuren mellem det politiske og det sociale demokrati skal placeres her. 17 Ved siden af storbyerne: København, Aarhus og Odense, gjorde denne kommunesocialisme sig især gældende i det Unge Danmarks byer, fx i Esbjerg og Nakskov, hvor de socialdemokratiske kommunalbestyrelser nu tog initiativet til en række reformer, der ikke kun vedrørte hygiejnisk infrastruktur og arbejdskraftens reproduktion i snæver forstand, men også arbejderklassens samlede livsførelse: skolefaciliteter, grønne områder etc. Fritidens almene udformning begyndte at blive et centralt anliggende. 18 På landsplan tog dette problem yderligere til med vedtagelsen 1919 af 3 x 8-systemet: arbejde, hvile og søvn. Langsomt, men sikkert trængte en demokratisk forvaltning af den del af arbejdernes liv igennem, som ikke kun var ensbetydende med behovsdækning i fysiskbiologisk forstand, men også med uddannelse, dannelse og ånd som et demokratisk samfundsanliggende. De tider var forbi, hvor statsmagten alene skulle tilvejebringe en formel politisk lighed (magten var jo erobret); nu skulle der også sørges for social lighed og adgang til udvikling af de overskudskræfter, som lå på den anden side af nødvendighedens rige. Den tid var inde, hvor velfærden kunne bestå i udvikling og forfinelse af både krop og sjæl. At nøjes med blot og bar udligning i forhold til borgerskabet, og at nøjes med ren og skær reproduktion af arbejdskraften ville være for lidt. Nu kunne man tillade sig at satse højere men stadig på en sådan måde, at arbejderklassen havde de samme muligheder for at hævde sig på lige fod. Tiden var inde til det, der inden for velfærdsstatsforskningen går under betegnelsen decommodification, dvs. en afvareliggørelse. Åndsudvikling og (ud)dannelse skulle afløse reproduktion og simpel,

6 34 ARBEJDERHISTORIE NR biologisk behovsdækning, men samtidig indså man også kroppens og fysiske aktiviteters betydning for selvværd og identitet. Loven om arbejdstidsnedsættelsen af 1919 og den ferielovgivning, der i 1938 blev gennemført i både de nordiske lande og Storbritannien, skulle bane vej herfor. Den brede befolkning skulle have fritid og adgang til frisk luft ikke kun af sundhedsmæssige hensyn, men også for at have fri- og råderum i det hele taget og dermed mulighed for selvstændighed og selvudvikling. Denne tendens hænger sammen med Socialdemokratiets overgang fra partikularistisk interesseparti til folkeparti med samling omkring en national socialdemokratisme. Det blev en realitet i løbet af 1930 erne i a) en form, som samtidig knyttede befolkningen til det nationalstatslige velfærdsprojekt; ikke i snæver reproduktiv henseende som arbejdskraft, men universalistisk ved at pukke på lige adgang til fritidsmuligheder og b) ved at understøtte initiativer der bidrog til at give arbejdere og funktionærer indtrykket af ikke at være degraderet til passive modtagere af socialsikring, men tværtimod sigtede mod at fremme og sikre virketrang, initiativrigdom og selvstændighed på kollektivets præmisser. Folk skulle være med til at danne sig selv, ved på den ene side at have fornemmelsen af ansvarlighed og initiativrigdom og ved på den anden side at have evnen til at indordne sig under almenvellets og fællesskabets præmisser. Visionen gik ud på at tilvejebringe en afstemt og harmonisk relation mellem individ og kollektiv og mellem ånd og legeme. Det fordrede, at man lagde vægt ikke kun på den givne, dannelsesmæssige kvalifikation som samfundsborger, men også på kvalifikationer der var knyttet til den enkelte samfundsborgers kropslige kapacitet og behov. Denne kunne bedst komme til udfoldelse i naturen, der følgelig blev gjort til et stort laboratorium for tilegnelse af sig selv som både autentisk individ, ligeværdig demokratisk medborger og national partshaver. 19 Naturen og aktiviteterne heri blev således forbundet med både folk, demokrati og nation. Norges nationaldag fejres med stor intensitet den 17. maj Denne dag samles nordmændene i nationaldragter over hele landet og på tværs af klasseskel og fejrer, at de i 1814 fik deres frihed fra Danmark. (Foto: Arbejdermuseet/ABA)

7 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 35

8 36 ARBEJDERHISTORIE NR Kropskultur og fritidsaktiviteter som national-demokratisk praksis Tendensen gjorde sig gældende i alle de nordiske lande; vi ser på dem ét ad gangen og begynder i Norge. Den socialdemokratiske kulturpolitik aftegnede sig da fra anden halvdel af 1930 erne i Norge som i de øvrige lande som en nationalt forbrødrende frisk luft -politik. Det offentlige: stat, amt og kommune overtog flere og flere af de opgaver, som de frivillige organisationer (herunder også arbejderbevægelsen) tidligere havde forestået. Det gjaldt social omsorg, underholdningstilbud, idræt, folkeoplysning og anden kulturel virksomhed. Ved slutningen af mellemkrigstiden havde de fleste nordmænd som resultat af en målbevidst folke-socialdemokratisk fritidspolitik mulighed for at tilfredsstille elementære behov for rekreation, friluftsliv og idræt. 20 Et sports- og fritidsliv liv i arbejderklassens tjeneste, som ellers havde været en hovedtanke i det norske Arbeiderparti, blev nu mindre vigtigt end et moderne sports- og friluftsliv for hele folket. Tanken gik, som for Socialdemokratiet som helhed, i retning af at nedtone arbejderklassens interesser overfor staten og i stedet at arbejde for en bred folkelig organisering, med partiet som forvaltningsorgan for en politik, hvor statens og samfundets interesser var sammenfaldende, baseret på et normativtetisk motiv om retfærdighed, dvs. alles deltagelse. 21 Det blev tydeligt efter 1935, da det norske Arbeiderpartis idrætspolitik efter overtagelsen af regeringsmagten ændrede kurs, så man satsede på idræt for det norske folk. Resultatet blev det store idrætsforlig i 1936 mellem Venstre og Arbeiderpartiet, hvor Venstres partileder Mohwinckel talte varmt om arbejderidrætten og dens evne til at skabe glæde og sundhed. Som konsekvens af forliget mellem den borgerlige idræt og arbejderidrætten blev den organisatoriske tilknytning mellem arbejderidrætten og Arbeiderpartiet ophævet. Det indebar nok, at AIF s medlemstal øgedes, men også at AIF mistede sit politiske særpræg. Det partikularistiske klassestandpunkt blev nedtonet, og ved indgangen til krigen var idrætten i færd med at samle sig i ét, fælles-nationalt. 22 Arbejderklasseidrætten som sådan forsvandt og blev i stedet til arbejderbefolkningens idræt. AIF s kursændring var lig med et voldsomt skift: fra modkulturel opposition til hegemonisk samfundsintegration som led i et reform-teknokratisk folkehygiejneprojekt. 23 At den borgerlige idræt i Norge som i de andre nordiske lande var voldsomt nationalistisk så nationalistisk at en samtidig iagttager som Wilhelm Keilhau kunne tale om en idrætsnationalisme som et nyt og stærkt træk af folkementaliteten har nok også haft en afsmittende effekt på arbejderidrættens folkenationalisering ; nedefra. 24 På den måde blev der ikke kun i Norge, men også i Danmark og Sverige etableret en sammenhæng mellem krop og bevægelse og en demokratisk national velfærdsidentitet. Typisk for denne nye form for national identitet var, at masserne i mangt og meget tilegnede sig det moderne demokratisk-nationale velfærdssamfund gennem friluftsliv, idræt og en sund livsførelse. 25 Det mindskede ikke den nationale følelse, tværtimod: den fik nye og flere agenter og aktivitetsområder, og disse aktiviteter revitaliserede nationalismen, da den atter tog fart ovenpå de mere internationalt orienterede 1920 ere. De københavnerbørn, der i 1930 erne på socialdemokraten A.C. Meyers initiativ kom på opfedning hos bønderne i provinsen i deres ferier, oplevede på og med deres kroppe og deres sanser nye sider af danskheden, der her blev et folkeligt friluftsanliggende. Klassekampen blev erstattet af søde gensidige drillerier, fedt flæsk og solskin (i det mindste i teorien). I alle vesteuropæiske lande har man set en integration af kapitalistisk lønarbejde og socialisme, men kun i Norden har man set en integration af industrielt lønarbejde og bondesamfundstraditioner 26 ofte udmøntet i direkte kontakt på familiært plan. Også i Sverige kom idræts- og fritidslivet i løbet af 1930 erne til at indgå i den nationale velfærdsstat. Om motiverne hertil er der delte

9 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 37 meninger i forskningen. Det er således gjort gældende, at den øgede statsstøtte hertil var en effekt af en intensiv satsning på idrætspladsbyggeriet fra Arbetslöshetskomissionens side og altså led i en økonomisk krisehjælp. 27 Andre er af den opfattelse, at socialdemokraternes nyvakte interesse først og fremmest var taktisk bestemt, idet man indså, at støtte til den populære idrætsbevægelse kunne være et godt politisk kort at have på hånden i bestræbelserne på en hegemonistisk folkhems politik af folke-national karakter. 28 Dvs. henholdsvis en strukturfunktionalistisk og politisk forklaringstype. Ét af de mere betydningsfulde udslag af det velfærdspolitiske reformarbejde var nedsættelsen af Befolkningskommissionen i 1935, under ledelse af Gunnar Myrdal. Året forinden havde han og hustruen Alva Myrdal den svenske pendant til ægteparret Hal og Bodil Koch i Danmark udsendt debatskriftet Kris i befolkningsfrågan, hvor de slog til lyd for, at befolkningskvantitative og -kvalitative spørgsmål skulle forenes med forbedringer af folkesundheden, hvor bl.a. spørgsmålet om den rette kost kom ind i billedet. 29 I pagt hermed blev fx skolekøkkenet et laboratorium for demokratisk social-sundhed, hvor det var svært at sige, hvornår det sociale sluttede og det sundhedsmæssige begyndte. Statsomsorgen for svenskernes kroppe kom også til udtryk i form af andre initiativer. Et af de synlige eksempler herpå var den store fritidsudstilling i Ystad sommeren 1936 sandsynligvis verdens første hvor Gregor Paulsen, som også havde været direktør for den berømte Stockholmsudstilling i Stockholm i 1930, kunne indvie en udstilling, der lagde vægt på campingliv, hobbyer, idræt og fritidsliv, folkeoplysning og fritidsboliger. 30 Befolkningskommissionen lagde vægt på en social reformånd, et ønske om et forbedret syn på staten med højere grad af legitimitet samt en videnskabeliggørelse af den politiske argumentation i form af en samfundsvidenskab, der med positivismen som videnskabelig garant satsede på almengyldige sandheder. Den spekulative og moralske argumentation med dens partikularistiske hensyntagen til differentiering og undtagelse havde ikke meget at skulle have sagt i forhold til det positivistiske videnskabsideals krav om universalisme. Den myrdalske videnskabelige reformånd, funderet i den social-økonomiske tankegang der går under navnet Stockholm-skolen, lå til grund for Socialdemokratiets efterkrigsprogram, det såkaldte 27-punktsprogrammet fra 1944, hvor det utvetydigt slås fast, at arbetskraften är den viktigaste av alla produktiva tillgånger. Vad som görs för att bereda bättre näringsförhållanden, höjd bostadsstandard och större grad av ekonomisk säkerhet åt dem som arbetar eller kommer att arbeta, är inte något som belastar samhällsekonomin. Det är i stället fråga om en investering för vinnande af ekonomiskt betydelsefulla syftemål. 31 Tydeligere kan en strukturfunktionalistisk velfærdspolitik med vægten lagt på en keynesiansk-inspireret funktionel finanspolitik næppe formuleres. Tanken var, at økonomien skulle styrkes via sociale satsninger, der indebar en omfordeling, som øgede de fattigere kredses konsumtionskraft. 32 Denne kombination af socialpolitik og sundhedspolitik blev især propageret af den svenske medicinalstyrelses generaldirektør Axel Hojer, der var en af arkitekterne bag den svenske kombination af social- og sundhedspolitik. Konkret blev ideerne søgt institutionaliseret med dannelsen af Hälsokommitten i 1945, der både betonede den statslige omsorg for arbejdskraften og individets moralsksociale ansvar for at holde sig sund. Det skete samme år som Svenska Korporationsidrottsforbundet med rod i arbejdspladserne blev stiftet. 33 At helse befordrede arbejde og velstand blev et anerkendt motto i den svenske arbejderbevægelse. Som det hed sig i et programskrift med titlen Arbetarrörelsen och folkhälsan fra 1944: En socialt lagd medborgare har inte rätt att vara sjuk, så länge detta beror på honom själv.

10 38 ARBEJDERHISTORIE NR I Sverige har Volvo været et stærkt samlende symbol. Her et billede fra en Volvofabrik fra starten af 1960 erne. (Foto: Arbejdermuseet/ABA) Man stod med andre ord til ansvar både over for sig selv, over for andre borgere og over for nationssamfundet som helhed. Men dette råb om kulturel modenhed og social-moralsk hjælp til selvhjælp mindede nu mest af alt om at løbe en åben dør ind. Den menige svensker havde allerede taget sundhedstanken til sig i en massiv interesse for idræt, gymnastik og friluftsliv. Det svenske gymnastikforbund havde ved slutningen af 1. verdenskrig knap

11 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER medlemmer. Tyve år senere var man oppe på , således at man var den hurtigst voksende af alle svenske folkrörelser. Kooperativa Forbundet, Jordbrukets Ungdomsforbund, Arbetarnas Bildningsförbund etc. organiserede villigt gymnastik og motionsaktiviteter som led i både en modernitetens individualiseringsproces og en indskoling i en ny national velfærdsidentitet. 34 Disse nye erfaringer blev lovmæssigt sat i system med bl.a. vedtagelsen i 1938 af den svenske ferielovgivning, der med socialminister Gustav Möllers ord skulle udrydde et klassemærke. 35 Det reorganiserede samfund bestod af borgere, der havde lyst og vilje til også at reorganisere krop og sanser, og som nu havde fået hjemlet lovmæssig ret til to ugers erfaring med en folkelig-demokratisk livsførelse; med telttur til en sø i Sveriges underbara natur. Stat, amt og kommuner og den enkelte selv stod sammen om skabelsen af en ny på en gang svensk-national og social-demokratisk medborger, der hentede sin fornemmelse af identitet ved en ny velfærdsorganiseret kropsbevidsthed og ved stemmesedlen på Per Albin Hansson. Statsministeren, som spillede bowling og dermed viste sig som både et moderne menneske og en folkelig kammerat, fremstod som en helt vanlig människa primus inter pares. På denne måde blev den svenske og nordiske natur både demokratiseret og massenationaliseret. Tilegnelsen af den nordiske natur var nu ikke længere kun et anliggende for det aristokrati og borgerskab, som havde råd og tid til at tage på landet. Det fik i sin tur også betydning for de nordiske nationers repræsentation i form af nationale hukommelsessteder. Som vi hernæst skal se på, var disse i høj grad ensbetydende med den nordiske natur og det nordiske landskab. Nationalisme som enhed af tid og rum Hovedideen med de følgende overvejelser er at gøre opmærksom på, at nationale mindesmærker og repræsentationer i Norden ofte har en fysisk og naturmæssig dimension, og at der er knyttet gøremål og handling hertil. Bevares, også i Norden kender vi til andre former for repræsentationer af nationen og den nationale identitet, såsom flaget, pengesedler og mønter, frimærker, vittigheder. 36 Men i Norden flankeres disse visuelle repræsentationer af en gøremålstilegnelse af det nationale, derved at natur og landskab opfattes nationaliseret. Det der her sker, er en sammensmeltning af natur og historie, af geografi og historie af tid og rum. Nationale mindesmærker er i Norden ikke kun men også historiske og dermed tidslige fænomener. Også rummet indgår som forum for national tilegnelse og, omvendt, markering af egen national identitet. Herved markerer Norden en særvej. Det er nemlig en alment accepteret tanke inden for nationalismeforskningen, at nationalismen fra sin opkomst som -isme ca mestendels har betjent sig af tidsdimensionen, når den skulle fastlægge det nationalt særlige. Benedict Anderson har påpeget forestillingen om samtidighed som en væsentlig del af nationskonstruktionen: man har en fornemmelse af at leve i den samme tid som de andre nationsborgere. 37 Samtidig har man i nationskonstruktionerne gjort flittig brug af historien og ment at have historien med sig, når man hævdede, at den nation, man tilhører, er ældgammel. Ælde synes at være en af nationalismens væsentligste byggestene. Men i Norden træder så altså også naturen og rumsdimensionen til. Her husker man ikke kun med bevidstheden, men også med kroppen, der inkorporerende fungerer kognitivt som både receptiv instans og udfører af nationale handlinger. 38 Homotopi og topofili Det er en central pointe hos ikke mindst Ernest Gellner, at nationalismen hviler på et grundlag af homogenisering, standardisering og forskelsudviskning. Denne tanke har givetvis meget for sig i henseende til 1800-tallets behov herfor. Det var samfundsmæssigt hen-

12 40 sigtsmæssigt, at man i undervisnings-, uddannelsesmæssig, kommunikativ og sproglig henseende opererede med fællesnævnere af mere eller mindre abstrakt grad. Gellner taler i den forbindelse om en semiotisk nationalisme. 39 Rigtigt nok, men stadig ikke nok. Skulle man nemlig fortsætte denne tankegang på det rumlige område, ville man nå frem til det overraskende resultat, at nationalismen især slog igennem i de abstrakte, almene og anonyme rum, der af bl.a. Marc Augé og den britiske kulturgeograf John Bale er blevet betegnet som homotopi. 40 Denne homotopi kommer bl.a. til udtryk i omfartsvejenes tæppelandskaber og engroslagre, grillbarer, gågader, parkeringspladser, motorveje, supermarkeder, marinaer og lufthavnes glamourøse ingenmandsland. De fremtræder alle som anonymiserede og afdifferentierede non-places, som er ens verden over. De er dernæst, har Marc Augé påpeget, karakteriserede ved at være uden stedkvaliteter, dvs. de er relationsløse og historieløse. 41 Overfor denne afdifferentiering kan man med et begreb, der oprindeligt er anvendt af Gaston Bachelard i hans bog om rummets poetik 42 fremhæve begrebet topofili, dvs. kærligheden og tilhørsforholdet til bestemte steder og landskabstyper. 43 Dette er hos Bachelard knyttet til hans skelnen mellem den synlige og formelle æstetiske fantasi og den materielle fantasi, der er optaget af dybde og varighed. 44 Topofili kan i sagens natur ikke være af abstrakt karakter, men er altid forbundet med et bestemt sted og kun dette. Topofilien er stedlokaliseret. Dette er dens første og væsentligste egenskab. Stedsansen topofili er knyttet til den dimension ved rummet, som har med sted at gøre, dvs. med den dimension, som bevirker, at rummet ikke er rum i almenhed, men et unikt rum som ikke genfindes andre steder. Stedsansen er knyttet til et bestemt rums særegenhed. Stedsansen er altså ensbetydende med at have sans for steder: at kunne blive stemt og affektivt berørt i forhold til det pågældende sted. ARBEJDERHISTORIE NR Nationalisme og stedsans Men hvad har nu dette med nationalisme at skaffe? Spørgsmålet om relationel og foranderlig identitet knyttet til steder vanskeliggør en opfattelse af national identitet som noget primordialistisk og givet, dvs. en objektiv nationalisme, hvad enten denne ses som etnisk eller blodsbestemt. Stedsans har intet at beskaffe med etno-nationalisme og højreorienteret snak om nationalisme fra Arilds tid eller i det mindste siden Gorm den Gamle. En sådan tanke er nøjagtig lige så abstrakt og stedløs som konstruktivismens påprakningsideer. Derimod lægges der op til national identitet som knyttet til sted og bevægelse, dvs. en permanent skabelses- og vedligeholdelsesproces, hvor man markerer et nationalt tilhørsforhold mere end national tilstand. 45 Dette tilhørsforhold er som en første bestemmelse baseret på glæden ved og fortroligheden med et sted. Det er denne ekstrakvalitet ved rummet, som gør det til et sted, der er mulighedsbetingelsen for, at nationalisme og stedsans kan hænge sammen. Som den australske nationshistoriker Paul James er inde på i sin bog National Formation, er nationalismen nok, som påpeget af Benedict Anderson, kendetegnet ved at være abstrakt fællesskab, men byggestenene hertil er rodfæstet i ansigt-til-ansigt relationer. James betegner dette som en førmoderne rest midt i moderniteten. 46 Dette synspunkt er måske nok at tage munden for fuld, idet det hviler på en antagelse om, at moderniteten ikke kender til stedsans og nærhedsrelationer. James nuancerer da også denne tanke ved at slå fast, at nationalismen som modernistisk foreteelse er centreret omkring tre dimensioner: krop, tid og rum. Det afgørende midt i det abstrakte fællesskab er med andre ord stadig rodfæstetheden; erfaringen af at have naboer og et sted at være. Den amerikanske nationalismeforsker Walker Connor anfører i den forbindelse en række illustrative eksempler. Hvem andre end skotterne kan siges at have et legitimt krav på Skotland? Spørger han. Det samme gælder kashmirerne og Kashmir, flamlænderne og

13 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 41 Flandern, waliserne og Wales etc. 47 Anderledes udtrykt: det forekommer at være en selvfølgelighed, at letterne efter Sovjetunionens sammenbrud valgte Letland og ikke Uralbjergene eller Donbass-området i Ukraine som hjemsted. Denne dimension ved nationalismen bliver endnu tydeligere i krigstilstande. Angriberne kan vælge at sætte ind mod et andet land af flere grunde: afstraffelse, griskhed, princip-legitimering såsom religion, demokrati, menneskerettigheder etc. Forsvarerne derimod kæmper først og fremmest for deres hjemland. Vi ved det godt, betroede Stalin til Averell Harriman i september 1941, de (det russiske folk) kæmper ikke for os (kommunistpartiet), men for Moder Rusland. 48 Af samme grund udkæmpes de fleste krige som regel på et asymmetrisk grundlag, der giver den angrebne part et fortrin i legitimeringsøjemed. Nationalismen og dens ledsager i form af national identitet hviler på et fundament af topofili, men også på et element af forskelssættelse; en forskelssættelse som man ikke finder i den konturløse rumsdimension. Som den norske kulturhistoriker Olav Christensen skriver: Det er en normal menneskelig foreteelse å knytte følelsmessige bånd til oppvekststed og lokalmiljø, og dette affektive forholdet kan ved læring utvides til å gjelde større enheter som f.eks. en nasjon. 49 Men samtidig er et nok så fortroligt sted ikke et rigtigt sted, hvis ikke det er tilegnet gøremålsagtigt. Nationalisme som stedsans bygger med andre ord i sidste instans på erfaring af at have stedforhold, tilegnet ved bevægelse. Nationalisme som postulat, eller ren idékonstruktion findes ikke, men må altid have en eller anden form for kulturel og eller social klangbund. Som Paul James har formuleret det, er et forestillet nationalt fællesskab ikke udetermineret. 50 Denne klangbund synes mest af alt at have med rumfornemmelse og tilhørsforhold at gøre, dvs. de følelser som bevirker, at ens land er mere end et territorium. Officiel og folkelig nationalisme Imidlertid må man også holde sig for øje, at der kan være tale om en nok så tydelig fordeling af henholdsvis den statslige og den folkelige nationale repræsentation. Hovedreglen er, at såkaldte statsnationer, dvs. lande, hvor staten allerede eksisterede inden nationalismen blev konstrueret i 1800-tallet, har et større og bredere arkiv at trække på. Her vil en officiel nationalisme, ofte martialsk centreret, være dominerende: konger, krige, slotte etc. kan fungere som monumentale mindesmærker, der repræsenterer med højstemt patos og krav om ærbødighed. Derimod vil nationsstater, dvs. lande hvor den nationale vækkelse kom før statsdannelsen, i mangel på officielle monumenter og institutioner oftere centrere sig om folkekultur og mere fredelige repræsentationer. 51 Norden indtager i den forbindelse en mellemposition. Her har vi to gamle statsnationer (Sverige og Danmark) og to unge nationsstater (Norge og Finland) med hver sin tydelige vægtning i overensstemmelse med ovenstående fordeling. Men billedet er alligevel mere grumset end som så med Norge som det mest typiske eksempel på en folkelig national repræsentation i form af landsbymuseer, folklore, folkedragter etc., hvorimod Finland, hvor den nationale vækkelse i høj grad var et von oben-foretagende, ikke i samme udstrækning er nationalt repræsenteret af en folkekultur. Til gengæld har man satset kraftigt på lanceringen af særlige finske nationallandskaber med den berømte Imatra fors i spidsen, videre over skærgården til lapplandske elvdale. 52 På den anden side er det karakteristisk for Norden, at her er folkekulturen også i de to statsnationer blevet opfattet som en mere salonfähig national repræsentation end generelt i Europa. Den særlige dyrkelse af Dalarna med spillemænd og folkedragter som svenskhedens inkarnation adskiller sig radikalt fra både Kölner Dom, Hermansdenkmal og Sans Souci i Potsdam. Her er folket og landskabet i en helt anderledes grad i højsædet. Ganske vist taler man i England om det ty-

14 42 ARBEJDERHISTORIE NR piske Elgar-landscape i Somerset og Devon, men derudover repræsenteres den officielle britiske nationalisme i langt højere grad af British Museum, medens det i Sverige langt mere har været Dalarna med Falu-røde træhuse og dybe søer, Norrland med fjeld og vidsyn og i Danmark stranden, mellem hav og land, der er blevet udråbt til nationale ikoner. I overensstemmelse hermed er det i lige så høj grad folkefestpladser som Skamlingsbanken og Himmelbjerget som en dramatisk krigsnederlagsfest som Dybbøl Banke, der bruges som årlig samlingsplads, når man hylder junigrundloven og dermed danskheden. De folkelige samlingspladser landet over er legio. Lokalhistorikeren Søren Manøe har undersøgt antallet og alderen af dem i den nordlige del af Ribe Amt og kan vise, at de ældste her går tilbage til omkring århundredskiftet 1900, 53 og at de siden da har været brugt som samlingspladser og mødestævner, hvor folk altså fysisk har sat hinanden stævne for at erfare det nationale demokrati; via sange, festtaler og fortæring af mad og drikke. Nationalismen går ikke kun via hovedet, men også via maven. I det hele taget synes landskabet og dets regionale variationer (jvf. ovenfor om Finland) at spille en væsentlig rolle for den nationale identifikation. Da Eilert Sundt i begyndelsen af 1850 erne begyndte at rejse Norge tyndt for at studere den norske folkekultur, var der stadig mange hvide pletter på Norgeskortet; i det mindste for akademikere og hovedstadsfolk. Nu blev fjeldvandringer og tindebestigninger en modesag, som også Sundt tog del i. Begejstret skriver han til hustruen Nikoline: Hvilket fjernsyn! Under min fot slynget Lågen seg igjennem den dype, ofte rikt bebygde dal, og på den andre siden, mot nord sto Rondane på rad, mens Valdres- og Lomsfjellene utbredte sine snemasser over den vestlige horisont 54 Det er en mand, som har været ude i naturen og ved selvsyn gjort sig norske erfaringer, der skriver sådan. Han har ikke bare tænkt på, men også kropsligt oplevet Norge. Det er samtidig endnu et vidnesbyrd om, at i Norge er den nationale bevidsthed i så høj grad knyttet til landskabet og folkekulturen. Stedtilknytningen er forbundet med de forskellige landskabelige variationsformer og evnen til at kunne identificere dem og identificere sig med dem. Den svenske Läsebok för folkskolen, med Artur Hazelius som en af de fornemste bidragydere, udkom første gang i 1868 og udgjorde en guide til det svenske nationallandskab. Den kunne senere følges op af en børnebog som Olles skidfärd og Selma Lagerlöfs Nils Holgersson-bog om Sverige set i fugleflugtsperspektiv med de muligheder et sådant samlet, kartografisk idealbillede-vue over Sverige indebar. 55 I 1990 erne var den kolossalt populære tv-udsendelse Bingo Lotto med til at skabe en lignende fortrolighed med Sveriges landskaber og yderste afkroge. Studieværten Leif Loket Olsson havde et intimt kendskab til Sveriges geografi og udnyttede dette, når seerne ringede ind for at deltage i gættekonkurrencerne. Her gled den officielle nationalisme-repræsentation over i en folkelig nationalisme. Den officielle kulturelle erindring forenedes her ubesværet med den kommunikative. De store steder i Norden er med andre ord langt mere landskaber og rum at bevæge sig i end monumenter. Den stærke statuebevægelse, der var fremherskende overalt i Vesteuropa i sidste fjerdedel af 1800-tallet, satte sig ganske vist også spor i Norden, men i takt med nationalismens demokratisering, som i Norden også tog fart i denne periode, kunne bonden og det typiske danske, norske, finske og svenske landskab med nok så stor folkelig appel bruges som lieux de memoire. Med sit tilbud om lige dele adspredelse og udfordring var landskabet velegnet til at fungere som nationalt symbol og socialt rekreationsrum. Det er derfor med en slet skjult tilfredshed, at Alva Myrdal i 1944 i bogen Efterkrigsplanering skriver, at i Storbritannien er der planer om, at de slotte og herresæder, som adelen alligevel ikke har råd til at vedligeholde, nu skal overgå til National Holiday Centre Corporation med henblik på feriefolkets

15 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 43 Folkets Park-bevægelsen er et særkende for Sverige. Parkerne blev et samlingssted for store dele af befolkningen. Stedet hvor man f.eks. gik i teater her teatret i Nykroppa Folkets Park. (Ann Mari Engel: Teater i Folkets Park , 1982, s. 104) fornøjelser og kursusvirksomhed. Sådan tænker en nordisk socialdemokrat. 56 Samtidig er denne brug af landskabet et godt eksempel på, at identitet aldrig kun er knyttet til en absolut og specifik lokalitet som sådan. Identiteten hviler snarere på et fundament af stedsans og topofili, dvs. på en evne til at blive stemt i forhold til et sted og et landskab, men dette fundament i sig selv er ikke identitetsskabende. Der skal mere til. Identiteten har som forudsætning en sammensmeltning af et fysisk og et mentalt landskab. Vi kan således ikke skille den kropslige bevægelse i et landskab fra de forestillinger, billeder og associationer i forhold til dette landskab, vi bærer rundt på. Her og nu er med andre ord sammenvævet med et der og dengang. 57

16 44 ARBEJDERHISTORIE NR Danmarks socialdemokratiske Ungdoms bud på fremtidens Danmark anno (Arbejdermuseet/ABA) Nationalisme på væggen Én ting er imidlertid de store steder foreliggende som fysisk materialitet og fakticitet. Noget andet er, at disse historiske erindringssteder også er underlagt en national kulturel iscenesættelse, så de fremstår som autentiske. Lars Qvortrups undersøgelse af, hvorledes De fynske Alper gennem det 20. århundrede er blevet konstrueret som et nationalt klenodie i form af en omfattende landskabspleje, er her illustrativ. 58 Undersøgelserne af De fynske Alper vedrører imidlertid ikke kun dette sydfynske landskab som fysisk fakticitet, men også den maleriske repræsentation af det, som også har været underlagt en betydelig variation med hensyn til den rigtige udgave af dette kernedanske område, ligesom en betydelig variation blandt kunsthistorikerne af, hvad der var/er det karakteristiske for fynbomalerne. 59 Når dette overhovedet har kunnet lade sig gøre, er årsagen, at i kunstens repræsentation af det nationale er man frit stillet til at sammenføre ellers disparate elementer, der er vidt forskellige i tid og rum. Det nordiske landskabsmaleri fra 1800-tallet vidner herom. Det blev opdyrket først i Norge, siden i de øvrige lande. I Norge var det i 1840 erne, hvor den norske folkelige nationalisme for alvor tog fart, især Fjord- og Fjell- Norge, man var optaget af. De idylliske fiskerlejer på Sørlandet og Nordlandets barske steder fandt ikke plads i denne repræsentation af nationen Norge; i modsætning til fx J.C. Dahls Valdres-motiver, hvor det hører med til billedet, at J.C. Dahl måtte til Dresden og blive ven og nabo med Caspar David Friedrich for at opdage Norden. 60 Også i Danmark valgte man selektivt ud. I løbet af 1800-tallet kom heden mere og mere i fokus som et dansk nationalt længselslandskab, der kunne pumpes med betydning i retning af national identifikationsrepræsentation. Her dyrkede man, såvel litterært som malerisk, jordfarverne gul, brun og sort, der gav fornemmelse af både sted og jordbundethed. Samtidig havde heden karakter og fremstod som ejendommelig i ordets begge betydninger. Her kunne man glemme sig i den stolte natur i bevidsthed om sit folk og sit land. 61 I det 20. århundrede har malerkunsten også bidraget til en selvforståelse af svenskhed i velfærdsnationalismens tidsalder med en tydelig fastholdelse af svenskhedsstereotypier. Således var Sven X:et Erixsons billeder med deres portrætter af det organiserede, velordnede, men samtidigt hyggeligt-fortrolige, og flittige, arbejds-sverige med til at fasttømre billedet af, at i folkhemmet stod det godt til. 62 I den forbindelse er det ikke uinteressant at efterspore, om denne type nationalt maleri også har haft folkelig gennemslagskraft. Her kan vi bl.a. forlade os på etnologen Eva Londos undersøgelser af, hvad svenskerne har haft og

17 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 45 har hængende på væggene. Hun har også undersøgt, hvad de forskellige samfundslag kunne ønske sig at have hængende. Her viser det sig, at blandt erhvervsledere topper Anders Zorn, Bruno Liljefors og Carl Larsson, dvs. de tre store fra den klassiske svenske nationalromantik. I akademikerhjem er bl.a. Breughel og Rembrandt i spidsen, efterfulgt af bl.a. Skagensmalerne, Göteborgkoloristerne fra mellemkrigstiden og det klassiske moderne svenske maleri, repræsenteret af bl.a. Isaac Grünewald og Sigrid Hjertén. I arbejderhjemmet kunne man ønske sig Mona Lisa og Nattevagten, men i top ligger også billedet af Karl XII s ligfærd. Blandt funktionærerne genfinder man Sven Ljungbergs billede af Hjalmar Branting og det første arbejderministerium. 63 Den nationale repræsentation er således ikke totalt dominerende, men spiller en betydelig rolle. Her mødes den officielle nationalisme med den folkelige og kulturelle under på-virkning af de særlige smags- og distinktionspræferencer, som gør sig gældende inden for det, som Bourdieu kalder kulturel kapital. Så langt, så godt. Men det er i den forbindelse også vigtigt at hæfte sig ved, når man ser bort fra arbejderklassens autoritetstro præferencer for Karl XII og Hjalmar Branting, at de foretrukne motiver er landskabsmotiver. Som billeder er der tale om udpræget præsentative symboler, men motiverne er i de fleste tilfælde enten landskabsmotiver (urbane eller rurale) eller almue - motiver som Zorns Dalakullor og Liljefors jagt- og vildmarksmotiver. Også her glider det fysiske og det mentale landskab sammen, men den nødvendige forudsætning herfor er stadig den kropslige erfaring af landskab, dvs. stedsans. Malerierne er med til at forme vores mentale landskab, men forudsætningen herfor er, at vi er stemte i forhold til landskabet. Opsamling og konklusion Fælles for de nordiske nationale repræsentationer, der er omtalt ovenfor landskab, litteratur, museer og malerier er, at de ikke forekommer at være tilfældige. Selv om nationalismen er en konstruktion, er der ikke tale om en voluntaristisk konstruktion. De byggeklodser, der bruges i nationsbyggeriet, må imødekomme bestemte krav. Den nationale konstruktion er ikke forførelseskunst. Kun i ganske få tilfælde er der tale om en rent voluntaristisk nationalisering. Ganske vist kan den finske fennomanisme med dens sprogskifte og personlige overgang fra svensk til finsk sprog og kultur ofte med store personlige omkostninger anskues sådan; ganske vist kan Jens Arup Seips opfattelse af nationalismen som vikarierende motiv også pege i den retning, 64 ligesom Ivar Aasens konstruktion af et norsk landsmål også kan. Men som det fremgår af det ovenfor fremførte, er en klangbund dog fornøden. Tilsvarende skal nationen bestandigt tilegnes, for at den skal kunne repræsenteres som nationalisme og tilsige borgere en national identitet. Denne nationale identitet skal igen og igen produceres og artikuleres via aktiv opslutning. Den kan ikke nøjes med at fremstå som kultur, men må også gøres til erfaring. I denne erfaringstilegnelse og -vedligeholdelse af den nationale identitet er i det mindste i Norden rumsdimensionen nødvendig som supplement til tidsdimensionen, hvis man vil forstå, hvorfor nationalismeprojektet er lykkedes og fortsat lykkes. Denne rumlige dimension synes at være en væsentlig byggesten i nationalismens suggestive kraft. Bevægelse som tilegnelse af det nationale rum er et såre vigtigt supplement til de nationale historiefortællinger. Nationalismen har bestandigt måttet tage hensyn til kropslige funderede præferencer og erfaringer af et stedsmæssigt tilhørsforhold, ligesom nationalismens virkningshistorie også vidner om, at det nationale vedligeholdelsesarbejde inkluderer en erfaringsdimension, hvor man har og til stadighed får nationalismen under huden. Den har også mulighed for at tage hensyn til, at national identitet ikke er en egenskab, men en relation og relationer er af kropslig og stedmæssig karakter. Modsat den objektive nationalisme vil man med en omskrivning af et Grundtvig-citat kunne sige

18 46 ARBEJDERHISTORIE NR Til et folk de alle høre, som sig gøre selv hertil. Sagt på en anden måde: nationalismens byggeklodser er ikke tilfældige, for ikke alle byggeklodser er lige gode. Skal de fungere, må de i det mindste i Norden have en udpræget rumlig karakter; med mulighed for en bevægelsesbefordret erfaringsmulighed af stedtilhørsforhold eller rumme en symbolsk dimension, der er præsentativ i sin art, og som samtidig har referencer til det nordiske bevægelsesrum. De martialske og statsnationale lieux de mémoire må selv i de to gamle statsnationer Danmark og Sverige flankeres af færden i folkelige landskabsrum, hvor den demokratiske nationalist med hud og hår kan erfare sig selv som ligeværdig borger i et samfund. Ikke mindst af den grund var ferielovgivningen i de nordiske lande i 1930 erne så vigtig. Noter 1. Kayser Nielsen, 2003a. 2. Oxenbøll, 1977, s. 59f. 3. Mellemgaard, Lauridsen, Marshall, Kayser Nielsen, Nüchel Thomsen, 1963 og Porter, 1999, s Goul Andersen, 1998, s Goul Andersen, 1998, s Kolstrup, 1998, s Petersen, 1996, s. 42ff. 12. Wium Olesen, Petersen, 1996, s Heater, 1990, s Porter, 1999, s Petersen, 1996, s. 45f. 17. Kolstrup, de Coninck-Smith, Frykman, Hodne, 1995, s Slagstad, 1998, s Pryser, 1988, s. 169ff. 23. Slagstad, 1998, s Angell, 1994, s. 129ff. 25. Kayser Nielsen, Kettunen, 1997, s Pålbrandt, 1977, s. 76ff. 28. Franzén, 1995, s. 16f. 29. Palmblad og Eriksson, Nilsson, Her citeret fra Palmblad og Eriksson, 1995, s Arvidsson, Bemtsson og Dencik, 1994, s Eriksson, Frykman, 1993, s Hellstrom, 1994, s Gundelach, Anderson, Connerton, 1996, s. 72, Gellner, Bale, Augé, 1995, s. 77f. 42. Bachelard, 1987, s Bale, 1993, s. 64ff. 44. Bachelard m.fl., s. 21ff. 45. Handler, James, i Connor, Connor, 2001, s Christensen, 1998, s. 60f. 50. James, 1996, s Hettne, Sörlin og Østergård, 1998, s. 291ff. 52. Kayser Nielsen, 2003b. 53. Manøe, Stenseth, 2000, s Elenius, Myrdal, 1944, s Löfgren, 1997, s Qvortrup, Guldberg, Gunnarsson, 1998, s Nørregaard-Nielsen, Kayser Nielsen, Londos, 1993, s Seip, Litteratur Anderson, Benedict (1991): Imagined Communities. London og New York, Verso. Angell, Svein Ivar (1994): Fra splid til nasjonal integrasjon. Norsk nasjonalisme i mellomkrigstida. KULTs skriftserie nr. 29. Oslo, Norges Forskningsråd. Arup Seip, Jens (1974): Fra embedsmannsstat til ettpartistat og andre essays. Oslo, Universitetsforlaget. Arvidsson, Håkan, Lennart Berntsson og Lars Dencik (1994): Modernisering och välfärd om stat, individ och civilt samhälle i Sverige, Stockholm,: City University Press. Augé, Marc (1995): Non-Places. Introduction to an Anthropology of Supermodernity. London, Verso.

19 UD I NATUREN BLIV EN NORDISK MEDBORGER 47 Bachelard, Gaston (1987): Poetik des Raumes. Frankfurt am Main,: Fischer (1957). Bachelard, Gaston u. a: Vattnet och drömmarna. Stockholm, Skarabé. Bale, John (1991): Homotopia? The Sameness of Sports Places. Paper presented at the IAAC seminar: Räumliche Dimensionen von Bewegungskultur und soziale Identität. Odense Universitet, august Bale, John (1993): Sport, Space and the City. London, Routledge. Christensen, Olav (1998): En nasjonal identitet tar form, in: Øystein Sørensen (red.): Jakten på det norske. Perspektiver på utviklingen av en norsk nasjonal identitet på 1800-tallet. Oslo, Ad Notam Gyldendal. Coninck-Smith, Ning de (2000): For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen København, Gyldendal. Connerton, Paul (1996): How Societies Remember. Cambridge, Cambridge University Press. Connor, Walker (2001): Homelands in a World of States, in: Montserrat Guibernau og John Hutchinson (red.): Understanding Nationalism. Cambridge, Polity. Elenius, Lars (2002): Selma Lagerlöf och Norrland: nationella idealbilder i Nils Holgerssons underbara resa, in: Ann-Katrin Hatje (red.): Sekelskiftets utmaningar. Essäer om välfärd; utbildning och nationell identitet vid sekelskiftet Stockholm, Carlsson. Eriksson, Rune (1985): Arv att förvalta. Friskt framåt, Stockholm, Svenska Korporationsidrottsförbundet. Franzén, Mats (1995): Sporten, ungdomen och folkhemmets begynnelse, in: Arkiv för studier i arbetarrörelsens historia nr (1995). Frykman, Jonas (1993): Nationella ord och handlingar, in: Billy Ehn, Jonas Frykman og Orvar Löfgren (red.): Försvenskningen av Sverige. Det nationellas forvandlingar, Stockholm, Natur och kultur. Gellner, Ernest (1994): Nations and Nationalism, in: Øystein Sørensen (red.): Nordic Paths to National Identity in the Nineteenth Century. Oslo, KULT. Goul Andersen, Jørgen (1998): Velfærdens veje i komparativt perspektiv, in: Den jyske Historiker nr. 82, Den nationale velfærd? Guldberg, Jörn (1997): Malere, håndværkere, bønder og borgere, in: Jørn Guldberg og Lars Qvortrup: Fynboernes natur. Odense, Odense Universitetsforlag. Gundelach, Peter (2000): Joking Relationships and National Identity in Scandinavia, in: Acta Sociologica Handler, Richard (1994): Is Identity a Useful Cross-Cultural Concept? in: John Gillis (red.): Commemorations. The Politics of National Identity. Princeton, Princeton University Press. Heater, Derek (1990): Citizenship. The Civic Ideal in World History, Politics and Education. London og New York, Longman. Hellström, Hans (1994): Kultur, arbete, tid, Stockholm, Carlsson. Hettne, Björn, Sverker Sörlin og Uffe Østergård (1998): Den globala nationalismen. Nationalstatens historia och framtid. Stockhom, SNS. Hodne, Ømulf (1995): Idrett og fritid. En mellomkrigsstudie i norsk idrettskultur, Oslo, Novus. James, Paul (1996): Nation Formation. Towards a Theory of Abstract Community. London et al,: Sage Publications. Kayser Nielsen, Niels (1995): Svensk malerkunst et led i forsvenskningen af Sverige, in: Kulturella perspektiv, vol. 4, nr. 2. Kayser Nielsen, Niels (1997): Welfare Nationalism? Comparative aspects of the relation between sport and nationalism in Scandinavia in the inter-war years, in: The Sports Historian nr. 17: 2 (1997). Kayser Nielsen, Niels (2002): Demos, ethnos, oikos en nordisk historie fra mellemkrigstiden, in: Scandia bd. 68, häfte 2 (2002). Kayser Nielsen, Niels (2003): Nationalismens rumsdimension i Norden eller om att minnas med kroppen, in: Historisk Tidskrift för Finland 2003 nr. 2. Kayser Nielsen, Niels (2003b): New Year in Nämpnäs on Nationalism and Sensuous Holidays in Finland, in: Tourist Studies 2003 nr. 2. Kettunen, Pauli (1997): The society of virtuous circles, in: Pauli Kettunen og Hanna Eskola (red.): Models, Modernity and the Myrdals. Helsingfors, Renvall Institute Publications nr. 8. Kolstrup, Søren (1998): Den tidlige danske velfærdsstat i komparativt perspektiv, in: Den jyske Historiker nr. 82: Den nationale velfærd? Lauridsen, John T. (1996): Oscar Bruun. Læge i pionertidens Esbjerg. Skriftrække B nr. 16, Esbjerg, Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Londos, Eva (1993): Uppåt väggarna i svenska hem. En etnologisk studie i bildbruk. Stockholm, Carlsson. Löfgren, Orvar (1997): Att ta plats: rummets och rörelsens pedagogik, in: Gunnar Alsmark (red): Skjorta eller själ? Kulturella identiteter i tid och rum. Lund, Studentlitteratur. Manøe, Søren (1999): Folkemøder og samlingssteder, in: Olga Pedersen m. fl. (red.): Folk og Folkestyre i 150 år. Ribe: Ribe Amts lokalarkiver og Historisk Samfund for Ribe Amt. Marshall, T. H. (1950): Citizenship and Social Class and Other Essays, Cambridge, Cambridge University Press. Mellemgaard, Signe (1998): Kroppens natur, Sundhedsoplysning og naturidealer i 250 år, København, Museum Tusculanum. Myrdal, Alva (1944): Efterkrigsplanering. Stockholm, Para Pacem. Nilsson, Jan Olof (1994): Man måste härda sig, in:

20 48 Anders Linde-Laursen og Jan Olof Nilsson (red.): Möjligheternas landskap. Nordiska kulturanalyser, Stockholm og København, Nordisk ministerråd. Nüchel Thomsen, Birgit (1963): Sociale og hygiejniske tilstande , in: Vagn Dybdahl (red.): Sundhed og sygdom mens Aarhus blev stor, Aarhus, Erhvervsarkivet. Nørregård-Nielsen, Hans Edvard (1997): Hedebilleder. Katalog Lyngen blomstrer for natmandsfolk og malere. Silkeborg, Kunstcentret Silkeborg Bad. Olsson, Gunnel (2003): Mellen Rum. Stockholm og Stahag, Brotus Östlings Bokförlag Symposion. Oxenböll, Erik (1977): Dansk økonomisk tænkning , København, Akademisk forlag. Palmblad, Eva og Bengt Erik Eriksson (1995): Kropp och politik. Hälsoupplysning som samhällsspegel från 30- tiil 90-tal, Stockholm, Carlsson. Petersen, Jørn Henrik (1996): Vandringer i velfærdsstaten. 11 bidrag om velfærdsstatens legitimitet, Odense, Odense Universitetsforlag. Porter, Dorothy (1999): Health, Civilization and the State. A history of public health from ancient to modern times, London og New York, Routledge. Pryser, Tore (1988): Klassen og nasjonen , in: Edvard Bull m. fl. (red.): Arbeiderbevegelsens historie i Norge bd. 4. Oslo, Tiden Norsk Forlag. Pålbrandt, Rolf (1977): Arbetarrörelsen och idrotten Uppsala, Studia Historica Uppsaliensa 91. Qvortrup, Lars (1997): Svanninge Bakker og De Fynske Alper, in: Jørn Guldberg og Lars Qvortrup: Fynboernes natur. Odense, Odense Universitetetsforlag. Slagstad, Rune (1998): De nasjonale strateger. Oslo, Pax. Stenseth, Bodil (2000): Eilert Sundt og det Norge han fant. Oslo, Gyldendal. Wium Olesen, Niels (1998): Planer for velfærd. Sammenlignende studie af de nordvesteuropæiske demokratiers efterkrigsprogrammer, in: Den jyske Historiker nr. 82: Den nationale velfærd? ARBEJDERHISTORIE NR Abstract Niels Kayser Nielsen: Out in nature be a Nordic fellow citizen. Social welfare, outdoor life and landscape nationalism a Nordic speciality?, Arbejderhistorie 2/2005, p This article argues that in the Nordic countries in the 20th century there was a close relationship between democracy and nationalism, where the principle of equality between citizens was concretized in the pursuit of a politics of active leisure. Here one could experience on one s own body what it meant to be a citizen in a welfare state and at the same time be an equal member of a nation. The traditional differentiation between a political and a cultural nationalism had to be superseded, it is argued, by a nationalism that rested upon activity, with a practical aim and a concrete experience of belonging to a place. Democracy and nationalism is thus seen, in other words, also as a bodily and sensuous matter; and not just purely a phenomenon of consciousness. Niels Kayser Nielsen Cand.mag. og ph.d. Lektor ved Historisk Afdeling, Aarhus Universitet Tlf

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

3. Danmarks styrker de. bløde værdier

3. Danmarks styrker de. bløde værdier 3. Danmarks styrker de Cafégæster diskuterer livets store og små spørgsmål både ude og inde på The Living Room, Larsbjørnsstræde, København bløde værdier Kender du Danmarks styrker? Markedsanalyser blandt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere