Scenekunstens rettigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scenekunstens rettigheder"

Transkript

1 Foreligger i dansk, svensk, norsk, islandsk og finsk version Scenekunstens rettigheder om ophavsret og teater Forkortet version: i midten Udgivet med støtte af:

2 Indhold Ophavsretsloven afdramatiseret 2 Kan kunst rammes ind? 4 Ophavsretten kulturens grundlov 6 Rettigheder store, små, sekundære, nærtstående 10 Musik & teater 12 Hvordan man opnår ophavsret 14 Ophavsrettens overgang til andre 16 Ophavsretten i tre akter (TAG-UD FOLDER) Den ideelle beskyttelse droit moral 18 Navneangivelsesretten 19 Respektretten 20 Værksbeskyttelsen 22 Økonomisk beskyttelse 24 Håndhævelse / sanktionering 26 Citatret 28 Copyright original left? 30 Ordliste 32 Links & litteratur 33 Udfærdiget af Teaterforlaget Nordiska ApS - i samarbejde med Dansk Teaterforlag - Illustration og layout af Morten Fogde Christensen -

3 Digterens sidste ord er Teatrets første. Euripides (ca fvt) Der Arme Poet (frit efter Carl Spitzweg )

4 Ophavsretsloven afdramatiseret Som borgere er vore menneskelige aktiviteter juridisk defineret; i trafikken gælder færdselsloven, på jobbet arbejdsretten, hjemme familieretten, og selv en noget så human aktivitet som teatervirke er underlagt jura og økonomi. Lov om ophavsret fylder ca. tyve A4-sider, og består af 93 paragraffer inddelt i ni kapitler. - selvom den vægtmæssigt er i den lettere kategori af regelsæt, har den med sit indhold og sin målgruppe en værdifuld tyngde for kulturlivet, eftersom den rummer så forskellige kunstarter som bl.a. teater, musik, film, litteratur, billedkunst, fotografi, skulptur, videnskab, arkitektur og brugskunst. Loven sorterer under Kulturministeriet, der siden dets oprettelse i 1961 har videreført de ophavsretlige sagsområder, som før var under både Undervisnings- og Justitsministeriets ansvar. Det første egentlige danske ophavsretlige regelsæt er forordningen af 1741, og efter pres fra bl.a. forfattere kom flere love til, der kunne åbne for Danmarks tiltrædelse af internationale traktater som Bernerkonventionen fra 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker; videre over i de EU-direktiver som ophavsrets-lovgivningen i vid udstrækning tillige er udformet efter i dag. Ophavsretten er en del af en større familie i det juridiske stamtræ benævnt immaterialret, som er en fællesbetegnelse for patentret, varemærkeret, designret, domænenavnsret og så altså ophavsret. Immaterialret omtales generelt som IP- eller IPR fra det engelske Intellectual Property Rights - på dansk anvendt under betegnelsen intellektuel ejendomsret - hvilket kan være misvisende, eftersom property i ophavsretlig sammenhæng ikke udelukkende betyder ejendom (ophavsretten medfører ikke en egentlig ejendomsret), men mere egenskab eller kundskab, hvorfor udtrykket immaterielle rettigheder eller immaterielret bør foretrækkes som fagtermer. - ydermere beskytter ophavsretten ikke noget specifikt intellektuelt som koncept, men mere skaberens udtryk, den konkrete udformning. 2

5 Lande der har tiltrådt Bernerkonventionen af 1886 (staterne kan være tilsluttet forskellige versioner af konventionen). Immaterialret stamtræ 3

6 Kan kunst rammes ind? - udover malerier kan dette spørgsmål legitimt stilles i overført betydning, om hvorvidt kunstarter bør reguleres juridisk. Man vil opponere, at kunst undsiger alt, selv regelsæt, men hvis den åndelige virkelighed indeholder en måske nødvendig forudsætning, begrebet kultur, bør de i givet fald formaliseres gennem politiske indgreb og dermed beskyttes eller søges begrænset? Senere års polemiske debat om den digitale forbrugers lette adgang til musik, film, spil og litteratur, sætter ophavsrettens berettigelse og udvikling under pres, når den opleves som rigoristisk og gøres til genstand for søgsmål fra underholdningsindustrien mod ofte unge digitale brugere i mediestrømmen. Teaterverden og dens jura har ikke undergået tilsvarende teknologiske ændringer i deres årtusinder lange og til tider genstridige forhold; desuagtet friheds-idealets tvangstanke om hvorvidt dramatik og ophavsret kan forenes, er de tværtimod - måske lidt overraskende - nært beslægtede. Teater og ophavsret har man som dramatik-brugere interesse i have kendskab til, eftersom deres historiske følgeskab kan give indsigt i deres fælles præmis både for menneske som for kunstner, ved at tilbyde en form for materiel berettigelse og sjælelig eksistens. For at gøre de juridiske formler forståelige, vil hæftets venstre sider indeholde præsentationer af ophavsrettens struktur og de højre sider give konkrete eksempler på eller anvisninger til den praktiske udformning og anvendelighed af juraen for scenekunsten. For god ordens skyld skal det understreges, at det hyppigt forekommende ord ophavsmand i lige så høj grad gælder for ophavskvinde, og de kan naturligvis skrives i flertal som ophav til eet værk, såfremt de er flere medforfattere; både oprindeligt som efterfølgende i dets liv. Forfatter som dramatiker som komponist skaber værket, og er derfor skabende kunstner, og har ophavsret til selve frembringelsen, som værket udgør, modsat skuespiller, artist, musiker, danser, som fortolker værket som udøvende kunstner, og kun har de nærtstående rettigheder til deres eget sceniske udtryk. 4

7 Teater: fra græsk afledt af θεάομαι - theatron der betyder at betragte/ beskue, hvilket bliver til pladsen, hvor publikum sidder. De første teatre opstod i det Antikke Grækenland (i Ægypten år 2000 fvt. kan spores religiøse teaterspil; Indien og Kina fra år 1000 fvt.) i forbindelse med høsten, hvor bønder gennem sagn og myter udførte ritualer til ære for frugtbarhedsguden Dionysos, der udvikler sig til dans og korsang. I det VI århundrede fvt. opstår det egentlige skuespil med digteren Thespis, der optræder som skuespiller med replikker til koret. Senere benytter man masker; komiske, tragiske eller begge dele for at vise dramaets udtryksformer og rollespil. Ophavsret: (også benævnt åndsret, autorret, kunstnerret, forfatterret, forlagsret, copyright) fra oldnordisk upphaf der betyder begyndelse/ oprindelse; kunstnerens rettigheder over sit værk - over dets anvendelse. Juridisk er ophavret et regelsæt der gennem et personligt og originalt bånd, giver en såkaldt ideel anerkendelse af den skabende kunstners ret til sikring mod, at værket bliver kopieret og brugt offentligt uden samtykke, samt at hun/han modtager vederlag for værkets udnyttelse. Loven anerkender den såkaldte eneret til den skabende kunstner for en individuel, original indsats. 5

8 Ophavsretten - kulturens grundlov I det omfang man kan sondre mellem form og indhold i kunstneriske værker, udgør ophavsretten ikke et egentligt indholdsværn. Det er selve den konkrete udformning, der kan beskyttes, forudsat den er tilstrækkelig original for tanken bag det konkrete eller den fysiske del - det vil sige indholdet som ord eller noder og dermed ånds-arbejdet udgørende tekst eller melodi mere end omslag eller selve siderne, som er sagens genstand - igen såfremt det er udtrykt konkret - man søger at værne om for ophavsmanden. - ophavsretten giver dermed ikke nogen idé- eller koncept beskyttelse for et givent projekt. I vestlig forståelse har den primitive ophavsret, som scenekunsten, sine rødder i Antikkens Hellas og Rom hvor der opstod en bevidsthed om, at der gælder nogle særlige etiske og moralske værdi-normer for værkets direkte faderskabsforhold til den kreative hånds fører. Billedhuggere som digtere indskriver deres navne på deres værker allerede omkring år 400 fvt., og dette personlige bånd viser et begyndende æres-betonet tilhørsforhold mellem skaber og værk, der fortrænger anonymiteten, og kan vidne om ikke nødvendigvis et behov for anerkendelse, men måske mere, at kunstneren påtager sig et civilt ansvar for sine ideer og handlinger. Den økonomiske prisfastsættelse for udførelsen af værket ansås derimod som værende nærmest æres-krænkende og umoralsk, og den egentlige betaling for værket skal forstås som en hædersgave fra giveren, oftest filantroper og mæcener (kunstnere var ofte fra de øverste samfundsklasser, eller blev støttet af prinser for deres samfundsgavnlige donation gennem deres værk til fællesskabet), hvorfor termen vederlag er et honorarium (som vi kender i ordet honorar) altså en økonomisk anerkendelse og ikke en egentlig løn. I oldtidens Grækenland, Ægypten og Indien havde man for sædvane, at deponere manuskriptet til klassiske tragedier i et offentligt kontrolleret arkiv muligvis som reference for sikker kunst, men også for at sikre, at opførelsen forblev tro mod originalværket. 6

9 Den romerske arkitekt Vitruve (1. årh. fvt.) nævner i sit værk om arkitektur, De Architectura, at den græske forfatter Aristofan af Byzantium (ca fvt.) under en poesi-konkurrence i Alexandria i Ægypten i fuld offentlighed skulle have udpeget de digtere, der efterlignede deres åndsfællers værker, hvorefter de blev anklaget for at plagiere og idømt en hånlig straf. I sine Epigrammer benytter den romerske digter Martial (1. årh. efvt.) termen furs, tyveri, om personer der uretmæssigt tilegner sig hans digte og ordet plagiarius (beslægtet med det græske plagios der betyder skæv/skrå eller det latinske plaga, fangstnet) for at stjæle børn og slaver. Begrebet plagiat dannes, og får betydning i ophavsretligt perspektiv som en alvorlig kriminel forseelse sidestillet med at stjæle forfatterens ånds-barn; som tyveri af åndelig ejendom udgørende en krænkelse for kunstneren over sit personlige i princippet nære forhold til værket. Svenske Västgöta-lov fra ca. år 1220 omtaler Äras den som äras bör hvilket ikke direkte er ophavsretlig relateret, men giver en betydning af æresbegrebets personificering. 7

10 I de antikke Middelhavs-civilisationer med scriberne udvikles reproduktions-metoder manuelt - som i Middelalderen hvor munke i klostrene kopierede bøger - senere mekanisk i Kina omkring år 800 med trykkeriteknikken; med tiden også efterligningens kunst og behovet for beskyttelse af de kopierede skrifter. I 1456 udgiver Johann Gutenberg (ca ) sin første udgave af Biblen, og i takt med at trykkerier opstår rundt om i Europa, bliver uautoriserede udgaver mangfoldiggjort også i bearbejdet form. For at komme denne piratudvikling til livs indføres det såkaldte privilegiesystem først i bystaten Venedig i 1469, primært som en kontrolforanstaltning for hvad der må offentliggøres men også som juridisk beskyttelse af forlægger og trykker af udgivelsen, men kun indirekte til forfatteren af selve teksten. Den tidligere omtalte danske forordning af 7. januar 1741 giver hjemmel til forlægger som forfatter at modsætte sig eftertryk af det udgivne værk, så længe sidstnævnte er i live, mens oplæsning og dramatisk fremførelse er tilladt. Lov om eftertryk af 29. december 1857 råder bod på denne praksis, og beskytter derudover ligeledes musikværker. Beskyttelsestiden udvides til 30 år efter forfatterens død. Den franske dramatiker Pierre de Beaumarchais samler i 1777 efter succesen med sit teaterstykke Barberen i Sevilla, 21 forfattere for at gøre op med teatrenes ofte uautoriserede brug af deres værker i både fri fortolkning og uden egentlig vederlagsbetaling, for at stifte det første dramatikerforbund, der skal varetage kunsternes interesser generelt. I 1791 vedtages en lov i Frankrig som i sine forarbejder anerkender, at manuskriptet er den mest fundamentale form for ejendomsret, frugt af forfatterens tankevirksomhed; en åndsret som mere skal ses som en donation; en gave til offentligheden i immateriel form. Som bindeled mellem giveren i forfatteren og almenheden set som åndsfæller til en identisk kunstnerisk oplevelse. Loven gav forfatterne eneretten til at fremføre værket offentligt, og en tillægslov fra 1793 udvider denne eneret til eksemplarfremstilling og spredning. Beskyttelsestiden for værket var da på fem år efter ophavsmandens død. I 1933 optages droit moral-reglen i dansk lov. 8

11 Den romerske digter Virgil (70-19 fvt) beklager sig med det afslørende Hvorfor får forlæggerne guld og grønne skove, når jeg kun tilstås fattigdom og ære? over datidens gryende praksis for primært at beskytte udgivere mere end forfatterne. I en bog fra Sung-dynastiet ( ) var indsat en anmærkning om dens registrering hos myndighederne med anførelse af forbud mod eftertryk. Den engelske filosof John Locke ( ) åbner en banebrydende tankegang for ophavsretten med The basis of the right was the labour that the author expended in the creation of his work i Two Treatises of Government fra For den tyske filosof Immanuel Kant ( ) skal det bånd der forbinder skaberen til sit værk, forstås som en del af forfatterens inderste og dybeste personlighed. En anden tysk filosof Georg Hegel ( ) mente, at det er forfatterens manifesterede vilje, hvis frugter udgør værket, som bør medføre retten til beskyttelse. - eller som professor, dr. jur. Mogens Koktvedgaard ( ) mere nutidigt resumerer: Det synes at ligge dybt i det menneskelige sind, at enhver bør kunne høste frugten af sit eget arbejde og også selv nyde anerkendelsen herfor. Droit moral reglen er ophavs-mandens ideelle rettigheder: Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. (Ophavsretslovens 3, stk. 2.) Beaumarchais ( ) 9

12 Rettigheder store, små, sekundære, nærtstående Benyttelse af beskyttede værker medfører altid forpligtelser for brugerne til en scenisk opsætning, hvor man kan skulle forholde sig til forskellige ophavsmænd såsom dramatiker, oversætter, bearbejder, komponist, scenograf, instruktør osv. alt efter hvor omfattende man inddrager deres respektive lag af rettigheder i produktionen; i særdeleshed mellem tekst og musik, hvor hver bestanddel kan udgøre forskellige roller alt efter deres indbyrdes forhold i dramatisk sammenhæng. Den skabende kunstners rettigheder er såkaldte original-rettigheder, fordi de oprindeligt opstår hos vedkommende, hvor de udøvende kunstnere tilsvarende har udøverrettigheder for deres præstation. Der er således flere sceniske udtryk af et teaterstykke, man kan have rettigheder til, eller skal søge om tilladelse for at benytte. Vigtigst er det at vide, at man systematisk skal indhente tilladelse hos ophavsmand, rettighedshaver eller deres repræsentant (typisk dramatikerforbund, teater/musikforlag, agentur, forvaltningsselskab, arvinger) ved al brug af enhver form for rettigheder til beskyttede værker (70 år efter ophavsmandens død); benyttelsens destination desuagtet. - det vil sige, uanset om man ønsker at dramatisere eller oversætte en roman til scenisk fremførelse eller til produktion på medier som radio, tv, film, digitalt. Ligeledes hvis man vil benytte en allerede eksisterende dramatisering af en novelle, et digt, et filmmanuskript; altid søge om tilladelse hos rette vedkommende, da man i modsat fald risikerer sagsanlæg, krav om lukning af forestilling uanset om det er som amatør eller professionel; uanset om man agerer i god tro eller ej. Endvidere skal man ligeledes søge om tilladelse selv for brug af uddrag til et beskyttet værk, og man kan ikke nødvendigvis påberåbe sig den såkaldte citatret (s. 28) selv ikke for udnyttelse af mindre brudstykker. Titler og navne kan være beskyttet som varemærke, domaine-navn eller være genstand for et patent, hvilket kan være ensbetydende med, at man ikke må anvende dem. - som altid vil det være hensigtsmæssigt at undersøge beskyttelsesforholdene. Musik og tekst i dramatisk sammenhæng kan defineres som små eller store rettigheder alt efter deres benyttelsesgrad i scenerummet. 10

13 Beskyttede værker kan udgøre forskellige former for rettigheder: - originale rettigheder: den skabende kunstners rettigheder til sit manuskript, komposition, oversættelse, bearbejdelse, musik-arrangement. Beskyttes i 70 år efter ophavmandens død. - underliggende rettigheder: hvis man vil skrive er teater-manuskript, som bygger på et andet beskyttet værk som en roman eller en novelle, skal man have tilladelse til at foretage scene-dramatiseringen. - udøverrettigheder: den udøvende kunstners rettigheder til sin præstation som skuespiller, artist, musiker, danser, koreograf. - nærtstående rettigheder: ses i forhold til ophavsmændenes originale rettigheder for udøvende kunstnere, film- og tv-producenter, pladeproducenter samt radio-/tv-stationer. Beskyttelsestiden for de nærtstående rettigheder ændres i 2012/13 fra 50 år til 70 år efter deres fiksering ved selve fremførelsen/optagelsen/udsendelsen (dog ikke efter den udøvende kunstneres død som for de skabende kunstnere). - store rettigheder indeholder flere ophavsrettigheder og i særdeleshed både de ideelle (hvilket medfører, at ophavsmanden skal tilspørges) som de økonomiske, hvis det er dramatiseret, iscenesat som teaterproduktion med musik, manuskript/ libretto, koreografi. Rettighederne indgår ikke i et hierarki rent juridisk, men er ligestillet. Musicals, opera, operette, ballet, pantomime og revyteaterforestillinger hører traditionelt under denne kategori. - små rettigheder er i princippet rene økonomiske (musik)-rettigheder for produktioner som koncerter, shows, osv. uden dramatisering og iscenesættelse, og varetages direkte af forvaltningsselskaber som KODA, men kan ophøjes til store rettigheder. Grænserne mellem de to grupper kan være flydende. - musikrettigheder: skelnen mellem komponistrettigheder og indspilningsrettigheder; for den skabende som udøvende kunstner. - mekaniske rettigheder: Nordisk Copyright Bureau varetager forfatteres, komponisters og musikforlags enerettigheder til at indspille tekst og musik på LP, CD, DVD, bånd, film og video. Rettighedseksemplerne er ikke udtømmende, men er de principielle. 11

14 Musik & teater I det Antikke Grækenland komponerede Aischylos (ca fvt), Sofokles (ca fvt) og Euripides (ca fvt) selv musik til deres tragedier, og uanset om man ønsker at opføre en fuldkomponeret musical eller fremføre skuespil, og selv forestå komposition af ledsagende musik eller benytte andres ditto eller at indflette lydtemaer som underlægning til dramatisk fremførelse, skal man sikre sig dels, at det er muligt i forhold til hvad dramatikeren er indforstået med, derudover sørge for at klarere rettighederne for brugen af musikken; også for indspillet musik i play back form. Musicals som i princippet er karakteriseret ved at være gennemkomponerede med eller uden talt dialog, formidles normalt samlet for både tekst/sange- og musik-rettigheder, uanset om de er skrevet af een og samme person, eller om en librettist og en komponist har skabt værket i fællesskab; dog skal man systematisk sikre sig at alle ophavsmænd eller deres repræsentanter har givet tilladelse til opførelse, samt at de modtager vederlag derfor. Partiturer og nodehæfter udgørende orkestermaterialet, skal i mange tilfælde lejes særskilt for hver enkelt produktion. Musik-dramatik der er skrevet indeholdende ledsagende musik til dialogen, er skabt både af en dramatiker og en komponist, men der kan også være tale om brug af allerede eksisterende musik fra andre komponister/musikere, og som skal afklares separat for hver produktion. - det skal bemærkes, at visse musicals/musik-dramatiske værker forudsætter brug af den dertil komponerede musik uden mulighed for at omskrive eller lave ny musik til; i tilfælde hvor det alligevel er muligt, kan det være et krav, at man - udover at materialet skal godkendes - betaler fuldt vederlag til den oprindelige komponist, selvom man ikke benytter vedkommendes musik Underlægnings-musik eller lyd-temaer til skuespil ser nogle dramatikere ikke med velvilje på trods af deres udbredelse. For disse er det udelukket at benytte sig af lydsider/lyddesign, og omgåelse af et sådant krav kan være forbundet med aftalebrud, der i yderste konsekvens kan medføre lukning af opsætningen. Teaterkoncerter hvor musikernes placering og medvirken implementerer dramaturgiske elementer, kan være både små som store rettigheder, og vurderingen påhviler for hver enkelt produktion. 12

15 Små og store rettigheder 13

16 Hvordan man opnår ophavsret Beskyttelsen af immaterielle elementer som tanker og udtryksformer opstår ved værkets skabelse i det konkrete, originale udtryk - og altså aldrig til selve ideen eller i begrebet eller konceptet af en forestilling - og er ikke underlagt formkrav (i modsætning til patenter) ved registrering hos en myndighed som Justits- eller Kulturministeriet, foran en domstol eller hos en advokat. Til gengæld kan man som bevis for at have skabt et værk ved henvendelse til et dommerkontor mod gebyr få notarstemplet dokumentet indeholdende værket, så man har det officielt tidsfæstet. - denne formalitet er dog ikke er ensbetydende med, at manuskriptet eller nodematerialet er godkendt som udgørende et originalt værk. - det er også muligt, at lade en advokat udfærdige en hemmeligholdelses-erklæring inden man præsenterer idé, synopsis, tekst eller noder for videre udnyttelse af tredjemand for at garantere fortroligheden af idégrundlag til brug for en fremtidig produktion. For at opnå ophavsret til et værk, er der ingen betingelser for tekstlængde eller kunstnerisk kvalitet, og en synopsis, udkast til et manuskript eller en mundtlig fremførelse som et foredrag eller en tale, kan opnå juridisk beskyttelse ligesom elementer af koreografi, dans eller lignende såkaldte non-verbale bevægelser; det eneste krav er, at frembringelsen uanset form og indhold har værkshøjde hvilket forudsætter en vis selvstændig samt skabende intellektuel præstation af ophavsmanden, der giver udtryk for originalitet og særpræg. Mange benytter copyright-tegnet (s. 30), som dog udover den psykologiske signalværdi ikke har juridisk betydning udenfor USA, eftersom den ophavsretlige retserhvervelse til værket er formfri, og ikke forudsætter nogen påtegning for at understøtte dets eksistens. To identiske værker kan i princippet opnå juridisk beskyttelse, selvom dobbeltfrembringelser i sagens natur pr. definition sjældent er helt identiske, men næsten ens værker kan godt beskyttes separat, hvis hvert af dem er skabt uden kendskab til det andet, eftersom der ikke gælder nogen prioritetsbeskyttelse i ophavsretten 14

17 Originalitet er for det meste intet andet end et endnu ikke afsløret plagiat ifølge den franske filosof Voltaire ( ). Kunstnere siges ofte at være originaler; er deres værker det også? I vurderingen af værkshøjde som fastsættes i domstolenes praksis fra sag til sag, bedømmer man ikke originalitets-kriteriet ud fra, om det er god eller dårlig kunst, som er rent subjektive meninger, men efter den selvstændige præstation, skabelsens karakter. Etymologisk (arbejde/energi) og fonetisk lyder der i selve ordet værk en indeholdt eller indforstået præmis om et resultat, der kunstnerisk fremhæver dens specifikke udtryk. Et værk uden værkshøjde er fælleseje. Tidligere talte man måske lidt misvisende om, at værket skulle være ejendommeligt, og med tilføjelsen -højde kan betydningen få mening af kvantitative mere end kvalitative elementer som lødighed, omfang og formål, men ingen af delene udgør i princippet et objektivt bedømmelseskriterium. Originalitetsbegrebet er essensen af ophavsretten, hvor man søger at anerkende menneskegjorte frembringelser, der adskiller sig fra andre og gøre dem beskyttelsesværdige af kulturelle, kunstneriske årsager eller økonomiske hensyn. 15

18 Ophavsrettens overgang til andre Skabende som udøvende kunstnere behandler ikke altid personligt teatre eller producenters forespørgsler om adgangen til udnyttelses eller opførelsesrettighederne. Ophavsmændene har mulighed for at overdrage deres rettigheder til tredjemand; det være sig forlag, kunstnerorganisationer eller forvaltningsselskaber, der varetager formidling og placering af værket eller præstationen. Den samme ophavsmand kan også sprede sine rettigheder til flere selskaber alt efter den mulige anvendelsesform af værket; til bogforlag for bogudgivelse, filmselskab for filmmanuskript, teaterforlag for scenedramatisering uden at de forskellige rettighedsformer står i konkurrence til hinanden indbyrdes. Ophavsmanden kan overdrage sit værk i en tidsbegrænset periode til tredjemand, der har en udnyttelsesret over værket for eksempelvis at lade det bearbejde eller oversætte for scenisk fremførelse med en indeholdt produktions- og opførelsesret fra premieren. Ved overdragelsen (gennem skriftlig aftale at foretrække) af værket har forlaget (erhververen) en udnyttelsespligt efter eksempelvis aflevering af manuskript fra ophavsmanden (overdrageren). - overdrageren har en opsigelsesfrist til den indgåede aftale med 6 måneders varsel, hvis udnyttelsen fra erhververen ikke er begyndt inden 3 år efter afleveringsfristen. Erhververen kan dog forhindre dette såfremt denne har iværksat udnyttelsen inden for opsigelsesvarslet; dvs. at have truffet rimelige forberedelser til værksudnyttelsen uden unødig forsinkelse. Ophavsretten går videre til ophavsmandens arvinger efter de almindelige regler i arveloven. Det er også muligt at oprette testamente der med bindende virkning giver forskrifter om udøvelsen af rettighederne lige fra regiangivelser til krav om scenografi osv. - værksbeskyttelsen fortsætter dermed efter ophavsmandens bortgang i 70 år, og enhver skabende kunstner kan således sikre værket liv efter sit eget. En værksoverdragelse kan dermed udøves af praktiske, administrative hensyn til forvaltning af ens kunstneriske, juridiske og økonomiske interesser ved at betro sine rettigheder til professionelle aktører. 16

19 Ophavsretten i tre akter 1. akt Teater kan udfolde sig i alle rum; på scenen, på nettet, på gaden, som båd-teater, i fængsler, ligesom teater kan fremstå i alle versioner og udtryk. Uafhængig af form, tid og rum følger ophavsretten altid enhver opførelse. Ét teaterstykke kan rumme flere skabende kunstneres værker; såsom dramatikerens manuskript, oversætterens oversættelse, komponistens musik, instruktørens mis en scene og scenografens scenografi. Ønsker man at benytte hele eller dele af et teaterstykke, skal der indhentes tilsagn til og betales for opførelsesretten hos hver enkelt ophavsmand eller dennes repræsentant. (se 3. akt) Som udgangspunkt skal et værk altid opføres, som det er skabt uden tilføjelser, ændringer eller omskrivninger. Ønsker man at bearbejde eller tilpasse et værk, skal man konsekvent og i god tid inden opførelsen søge om tilladelse hos rettighedshaverne. Ophavsrettens smalle sti Er værket beskyttet? Ophavsretten til et værk varer som hovedregel indtil 70 år efter ophavsmandens død; herefter udløber beskyttelsestiden, og værket kan frit benyttes. NEJ = Fri benyttelse JA = Søg godkendelse for enhver brug hos ophavsmanden eller dennes repræsentant Udnyt kun værket som foreskrevet og aftalt Krediter systematisk ophavsmanden 1 Betal vederlag

20 Ophavsretten i tre akter - 2. akt Folketinget vedtager / ændrer» De skabende kunstnere: dramatiker, bearbejder, oversætter, komponist, instruktør osv. Deres værker er beskyttet i deres levetid plus 70 år efter deres død. Værkerne repræsenteres af agenturer, dramatikerforbund, teaterforlag, som formidler dem til teatrene. 2

21 Lov om ophavsret» som administreres af kulturministeriet Teater/producent køber rettigheder til scenisk fremførelse af dramatikerforbund, teaterforlag, agenturer. De udøvende kunstnere: skuespiller, musiker, sanger osv. Deres præstationer er beskyttet i 50 år efter indspilningen (i nogle tilfælde ved udgivelsen/offentliggørelsen). De udøvendende kunstnere (præstationer) repræsenteres typisk af agenter, forbund, musikforlag, forvaltningsselskaber (eks. KODA). 3

22 Ophavsretten i tre akter 3. akt Rettigheder til skabende som udøvende kunstneres værker eller præstationer varetages af: Nordiska ApS Teaterforlag der formidler dansk og udenlandsk dramatik og musicals i Danmark og på verdensplan. Dansk Teaterforlag Formidler skuespil og musicals til amatører, udlejer rollehæfter til skoler, klubber, foreninger og amatørteatre, og udgiver teaterlitteratur. Danske Dramatikere Faglig interesseorganisation for teater-, radio-, tv- og filmdramatikere samt librettister, oversættere og bearbejdere af dramatik. Stiftet i 1906 af Emma Gad for at varetage dramatikernes ophavsret. Indgår overenskomster inden for teater, film, tv og radio, yder juridisk bistand og varetager dramatikernes og manuskripforfatternes rettighedsinteresser Foreningen af Danske Sceneinstruktører Organiserer teaterinstruktører uddannet på Statens teaterskole eller lignende anerkendte uddannelsesinstitutioner. Blev stiftet af sceneinstruktør Kresten Juul i Indgår overenskomster på instruktionsområdet og varetager instruktørernes rettighedsinteresser Dansk Amatør Teater Samvirke Organisation for amatørteater i Danmark Dansk Forfatterforening Grundlagt i 1894 og arbejder for at sikre samt forbedre vilkårene for litteraturen i Danmark og dens primære producenter. Organiserer ca medlemmer. Foreningen er struktureret på baggrund af 5 faglige grupper fordelt på genrerne: skønlitteratur, faglitteratur, lyrik, litteratur for børn og unge (herunder illustratorer) og oversættelse. Dansk Skuespillerforbund Organiserer skuespillere, operasangere, dansere og koreografer. Stiftet i 1904 af Karl Mantzius som et af verdens første fagforbund for skuespillere. Indgår overenskomster indenfor teater, radio, film, tv, og yder juridisk bistand samt ophavsretlig beskyttelse af kunsternes præstationer. Forlaget Drama ApS Udgiver dramatik 4

23 Ophavsrettens overgang til andre Den skabende kunstner Dramatiker Oversætter Komponist Skaber et værk Teaterforlag/Dramatikerforbund Formidler værket videre til: Teater der ansætter en instruktør, som skaber endnu et værk som fremføres af udøvende kunstnere Skuespiller Danser Musiker 17

24 Den ideelle beskyttelse droit moral Traditionelt sondrer man mellem den skabende og den udøvende kunst (for teatermetoden devising mere sammensat enhed, når skuespillere forvandler sig til skabende kunstner), men som udgangspunkt skelnes mellem: Skabende kunstnere: de ophavsmænd, der frembringer litterære værker (romaner, radiomontager), musikværker (noder), sceneværker (skuespil). Værkerne beskyttes i 70 år efter ophavsmandens død. - oversætter som bearbejder nyder ligeledes beskyttelse som ophavsmænd. Udøvende kunstnere: skuespillere, musikere, sangere, dansere der fremfører værket. Rettighederne til deres præstationer er nærtstående til de egentlige, originale, og beskyttes i 50 år efter tidspunktet for præstationen/indspilningen (udvidet med 20 år til 70 år af et EU-direktiv, som skal implementeres i national lovgivning senest 2013). Juridisk er disse skabende og udøvende kunstnere sikret ved: En ideel beskyttelse eller droit moral er en navneangivelsesret for skaberen til værket (krav på at få sit navn angivet) samt en respektret til dets indhold mod ændringer, der kan være krænkende, eller som kan misbruges til personlige, politiske, økonomiske eller kommercielle formål, der strider mod ophavsmandens hensigter. En økonomisk beskyttelse sikrer ophavsmandens eneret til at gøre værket offentligt tilgængeligt mod betaling. Den ophavsretlige beskyttelse der tilkommer ophavsmænd og udøvende kunstnere, er personlige rettigheder, som opstår hos den fysiske person, der har frembragt værket eller udført præstationen. Navnangivelse af rettighedshaver(e) til en produktion er særdeles vigtig, og forskrifterne for præsentationen af en kreditering skal tages meget seriøst, eftersom det bliver den første kontakt gennem annoncering, plakat, postkort, program, som publikum får til værket. 18

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Morten Rosenmeier Introduktion

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.

Læs mere

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...

Læs mere

Ophavsret En guide. Frederiksberg, 2015. Læs mere om de to formål under pkt. Ophavsretslovens to ben. FORLAG FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF.

Ophavsret En guide. Frederiksberg, 2015. Læs mere om de to formål under pkt. Ophavsretslovens to ben. FORLAG FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF. FORLAG Frederiksberg, 2015 Ophavsret En guide Ophavsrettens kerne Kravet om originalitet: Som udgangspunkt er alle litterære og kunstneriske værker skabt ved en kreativ proces, beskyttet af ophavsretsloven.

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

ORDLISTE TIL CODE OF CONDUCT FRA DEN 22. JUNI 2011

ORDLISTE TIL CODE OF CONDUCT FRA DEN 22. JUNI 2011 ORDLISTE TIL CODE OF CONDUCT FRA DEN 22. JUNI 2011 ORD FORKLARING Autor: Komponist og /eller forfatter. Aftaleophør (kontraktsophør): Ansvars- og opgavefordeling (kontraktafsnit): Autor rettigheder (Authors

Læs mere

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Indledende Hvor er vi? OPHL 1. Værket Kort om beskyttelsens indhold Eneret / monopol 2 Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Til eksemplarfremstilling,

Læs mere

DJs ophavsretsstrategi

DJs ophavsretsstrategi DJs ophavsretsstrategi Det skal være let at være lovlig DJ indgår kollektive aftaler om alle nye udnyttelser mod betaling Både for fastansatte og freelancere Gerne i form af aftalelicenser DJ forfølger

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem. Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem. Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god ide at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

Komponist og /eller forfatter.

Komponist og /eller forfatter. ORD FORKLARING Autor: Komponist og /eller forfatter. Aftaleophør (kontraktsophør): Ansvars- og opgavefordeling (kontraktafsnit): Autor rettigheder (Authors rights)(ophavsmandens rettigheder): B Beskatning

Læs mere

Producenten kan overdrage sine rettigheder til filmen til tredjemand under forudsætning af, at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes.

Producenten kan overdrage sine rettigheder til filmen til tredjemand under forudsætning af, at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes. Novellefilm Overenskomst mellem Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikeres Forbund og vedr. produktioner finansieret af Novellefilm 1) Denne overenskomst omfatter produktioner

Læs mere

OVERENSKOMST mellem Foreningen af Danske Spillefilmproducenter og Danske Dramatikeres Forbund

OVERENSKOMST mellem Foreningen af Danske Spillefilmproducenter og Danske Dramatikeres Forbund DDF - spillefilm OVERENSKOMST mellem Foreningen af Danske Spillefilmproducenter og Danske Dramatikeres Forbund 1 Gyldighedsområde 1.1 Denne overenskomst gælder for de aftaler vedrørende manuskriptarbejder

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

OPHAVSRET i UNDERVISNING

OPHAVSRET i UNDERVISNING Dias 1 OPHAVSRET i UNDERVISNING Dias 2 Copyright Copyret UBVA - Udvalg,l Besky1else af Videnskabelig Arbejde Udvalg under AC Gammelt udvalg, som ikke er særligt fagforeningsag,gt Varetager AC- medlemmers

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014 Sag 231/2011 (2. afdeling) A, B, C, D og E (advokat Casper Andreasen for alle) mod TV2 Danmark A/S (advokat Henrik Schütze) Biintervenienter til støtte

Læs mere

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger

Ophavsretlige problemstillinger Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)

Læs mere

Code of Conduct. Komponist og /eller forfatter.

Code of Conduct. Komponist og /eller forfatter. Code of Conduct ORD FORKLARING Autor: Komponist og /eller forfatter. Aftaleophør (kontraktsophør): Ansvars- og opgavefordeling (kontraktafsnit): Autor rettigheder (Authors rights)(ophavsmandens rettigheder):

Læs mere

LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE

LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE FRA d. 1. JANUAR 2013 1. GENERELT 1.1 Medarbejderens ansættelse hos Skolen har karakter af ansættelse

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

JURA på sociale medier. tanyadick.dk

JURA på sociale medier. tanyadick.dk JURA på sociale medier TANYA DICK J U R A på sociale medier I N T E R N E T J U R A o Et begreb for al den jura der foregår på internettet o Der er mange regler som skal overholdes online o Jura en er

Læs mere

MobileStatus Software licens aftale

MobileStatus Software licens aftale MobileStatus Software licens aftale Version 2.2 www.blueposition.com Alle firma og produkt navne omtalt i dokumentet er varemærker eller registrerede varemærker af deres respektive ejere. MobileCTI, MobilePBX,

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

DR Jura 01-01-2004. Aftale. Mellem. Dansk Musiker Forbund og Solistforeningen af 1921 (DMF/Sol 21) (Herefter kaldet Forbundene) om Transmissioner

DR Jura 01-01-2004. Aftale. Mellem. Dansk Musiker Forbund og Solistforeningen af 1921 (DMF/Sol 21) (Herefter kaldet Forbundene) om Transmissioner DR Jura 01-01-2004 2004 Aftale Mellem (DMF/Sol 21) (Herefter kaldet Forbundene) og DR om Transmissioner INDHOLDSFORTEGNELSE: AFSNIT I. GENERELLE BESTEMMELSER...1 1. DÆKNINGSOMRÅDE...1 2 TRANSMISSIONSKONTRAKTEN...2

Læs mere

Ophavsretsloven med kommentarer

Ophavsretsloven med kommentarer Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave/1. oplag Peter Schønning & Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3832-9

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 EUPL Det Europæiske Fællesskab 2007 Denne open source-licens fra Den Europæiske Union ("EUPL") 1 gælder for det værk eller den software (som defineret

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande 1)

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande 1) BEK nr 218 af 09/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-003214 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om anvendelsen

Læs mere

STANDARD-FORLAGSKONTRAKT

STANDARD-FORLAGSKONTRAKT Gråbrødretorv 16, 1. 1154 København K Tlf. 33 12 00 85 Fax 33 91 02 85 STANDARD-FORLAGSKONTRAKT UDARBEJDET I 1998/99 FOR DANSKE POPULÆR AUTORER AF HANS DAL & JYTTE POULSEN MELLEM KOMPONISTEN/TEKSTFORFATTEREN/OVERSÆTTEREN/ARRANGØREN

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER

(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER 11.10.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 265/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af direktiv 2006/116/EF om

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor. Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en

Læs mere

Ophavsret og det der ligner

Ophavsret og det der ligner Ophavsret og det der ligner Case: Sankthansaften i Byparken Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

*Navn på bogen* (arbejdstitel)

*Navn på bogen* (arbejdstitel) Forfatteraftale Projekt 420 Mellem [forfatternavn], idet følgende kaldet Forfatteren, og Dacapo Publishing, i det følgende kaldet Forlaget, er indgået nedenstående aftale om udgivelsen af *Navn på bogen*

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet KL) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato

Læs mere

Kommenteret høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om ophavsret

Kommenteret høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om ophavsret NOTAT Til ministeren 11. december 2012 Kommenteret høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om ophavsret Kulturministeriet sendte den 29. oktober 2012 et udkast til lov om ændring af lov

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet KU ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer» Copydan-foreningerne

Læs mere

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,

Læs mere

Aftale om internetradio

Aftale om internetradio Aftale om internetradio 1 Aftalens parter Mellem på den ene side Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Hammerichsgade 14 1611 København V DK-1021 København

Læs mere

Ringetoneaftale. Aftalens parter. På den ene side. Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K

Ringetoneaftale. Aftalens parter. På den ene side. Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K Ringetoneaftale Aftalens parter På den ene side Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Hammerichsgade 14 1611 København V herefter benævnt Koda/NCB og

Læs mere

2 P Klip ved Per Christensen. mod. Gramex. Kendelse:

2 P Klip ved Per Christensen. mod. Gramex. Kendelse: Den 21. november 2003 blev af Ophavsretslicensnævnet i sag nr. 89 2 P Klip ved Per Christensen mod Gramex afsagt følgende Kendelse: Indledning Sagen angår størrelsen af det vederlag, som klageren, 2 P

Læs mere

Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ

Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Københavns Universitet mads.bryde.andersen@jur.ku.dk

Læs mere

Hovedaftale mellem Danske Dramatikeres Forbund og Det Kongelige Teater, Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater.

Hovedaftale mellem Danske Dramatikeres Forbund og Det Kongelige Teater, Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater. HOVEDAFTALE - TEATER Hovedaftale mellem Danske Dramatikeres Forbund og Det Kongelige Teater, Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater. Nærværende hovedaftale omfatter opførelser på ovennævnte teatres

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.5.2006 KOM(2006)226 endelig 2003/0073(COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975.

Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975. Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975. Kapitel I. Ophavsrettens genstand og indhold. Kapitel II. Indskrænkninger i

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Aftale. mellem. KODA og Gramex. Dansk Friskoleforening (DFF)

Aftale. mellem. KODA og Gramex. Dansk Friskoleforening (DFF) Aftale mellem KODA og Gramex og Dansk Friskoleforening (DFF) om de vilkår, hvorpå skoler der er medlem af DFF, har tilladelse til offentligt at anvende musik, som er beskyttet i henhold til lovgivningen,

Læs mere

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. BRUGSVILKÅR FOR HJEMMESIDE Disse brugsvilkår angiver sammen med de øvrige retningslinjer, som der heri henvises til vilkårene for brug

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Mellem Kundenummer: «Institutionsnr» Uddannelsesorganisationen: «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne:

Læs mere

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Danmark er et af de lande i verden, som yder den bedste beskyttelse mod kopiering af design. For at være godt rustet skal man dog kende sine rettigheder.

Læs mere

MUSIKFORLAGSAFTALE. Ved værker forstås ethvert musikværk, herunder men ikke begrænset til musik, noder, tekst, oversættelse og/eller arrangementer.

MUSIKFORLAGSAFTALE. Ved værker forstås ethvert musikværk, herunder men ikke begrænset til musik, noder, tekst, oversættelse og/eller arrangementer. J.nr. 1730-50 PS/CA/le Dok 000099.doc MUSIKFORLAGSAFTALE Mellem (Indsæt navn) (Indsæt cvr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.) (Indsæt postnr. og by) og (Indsæt navn) (Indsæt cpr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.)

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 22.4.2013 2012/0180(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer. (kodificeret udgave)

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer. (kodificeret udgave) L 111/16 Den Europæiske Unions Tidende 5.5.2009 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (kodificeret udgave) (EØS-relevant

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen OPGAVE 1

Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen OPGAVE 1 Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen 2013-2014 OPGAVE 1 Overordnet set handler opgaven både om varemærkeret og patentret. Patentret: For så vidt angår patentretten bør den

Læs mere