Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d juni 1998 i Lissabon.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d. 2.-4. juni 1998 i Lissabon."

Transkript

1 Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d juni 1998 i Lissabon. LISSABON-RESOLUTIONERNE i dansk oversættelse. Skov- og Naturstyrelsen September 1998

2 I. MØDEERKLÆRING...I-1 II. RESOLUTION L1: MENNESKER, SKOVE OG SKOVBRUG... II-1 DEL I: GENERELLE RETNINGSLINIER...II-2 DEL II: FREMTIDIGE TILTAG...II-3 III. RESOLUTION L2: PANEUROPÆISKE KRITERIER, INDIKATORER OG OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG... III-5 IV. PANEUROPÆISKE KRITERIER OG INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG (BILAG 1 TIL RESOLUTION L2)... IV-1 KRITERIUM 1: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF SKOVRESSOURCER OG DERES BIDRAG TIL GLOBALE KULSTOFKREDSLØB... IV-2 KRITERIUM 2: VEDLIGEHOLDELSE AF SKOVØKOSYSTEMERNES SUNDHEDSTILSTAND OG LEVEDYGTIGHED... IV-4 KRITERIUM 3: VEDLIGEHOLDELSE OG BEFORDRING AF SKOVENES PRODUKTIVE FUNKTIONER (TRÆ OG ANDET)... IV-5 KRITERIUM 4: VEDLIGEHOLDELSE, BEVARELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BIOLOGISK DIVERSITET I SKOVØKOSYSTEMERNE... IV-7 KRITERIUM 5: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BESKYTTELSESFUNKTIONER I SKOVDRIFTEN (ISÆR JORD OG VAND)...IV-10 KRITERIUM 6: VEDLIGEHOLDELSE AF ANDRE SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG FORHOLD...IV-12 V. PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT (BILAG 2 TIL RESOLUTION L2)...V-1 1. INDLEDNING...V-2 2. ANVENDELSESMULIGHEDER FOR DE PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER...V-4 3. PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT.V-6 Kriterium 1. Vedligeholdelse og hensigtsmæssig forbedring af skovressourcer og deres bidrag til globale kulstofkredsløb...v-6 Kriterium 2. Vedligeholdelse af skovøkosystemernes sundhedstilstand og levedygtighed...v-7 Kriterium 3. Vedligeholdelse og befordring af skovenes produktive funktioner (træ og andet)...v-8 Kriterium 4. Vedligeholdelse, bevarelse og hensigtsmæssig forbedring af biologisk diversitet i skovøkosystemerne...v-9 Kriterium 5. Vedligeholdelse og hensigtsmæssig forbedring af beskyttelsesfunktioner i skovdriften (især jord og vand)... V-11 Kriterium 6. Vedligeholdelse af andre socialøkonomiske funktioner og forhold... V-12 I-2

3 Oversættelse I. MØDEERKLÆRING GENEREL ERKLÆRING FRA DEN TREDJE MINISTERKONFERENCE OM BESKYTTELSE AF SKOVE I EUROPA Undertegnede ministre ansvarlige for skove - som er til stede på den Tredje Ministerkonference om Beskyttelse af Skove i Europa afholdt i Lissabon d juni og erindrer de skovrelaterede beslutninger og aftaler fra UNCED (1), UNGASS (2) og 11. Verdenskongres om Skovbrug samt bestemmelserne i FNs konventioner CBD (3), FCCC (4) og CCD (5), - og anerkender de fremskridt og resultater som er opnået i iværksættelsen af tilsagnene fra ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors - og er bekendt med de mange udfordringer, muligheder og trusler forbundet med skove og bæredygtig skovdrift - har følgende fælles vision: I det 21. århundrede vil den europæiske skovsektor - samtidig med at den respekterer skovenes samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige og kulturelle funktioner - optimere sit bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling og især til udviklingen af landdistrikterne, tilvejebringelsen af fornybare ressourcer og beskyttelsen af det globale og lokale miljø. I forståelse af skovenes mangfoldige roller og i erkendelse af betydningen af bevarelse og bæredygtig drift af skove vil samfundet støtte en forsvarlig udvikling af skovsektoren ved at tilvejebringe gunstige lovgivningsmæssige, institutionelle, økonomiske og samfundsmæssige rammer for at udøve bæredygtig skovdrift, træffe velovervejede beslutninger om den bedst mulige anvendelse af skovprodukter og -tjenesteydelser bestående af træ eller andet og mindske det nuværende pres på skovenes sundhedstilstand og levedygtighed. Et effektivt partnerskab mellem samfundet og skovsektoren vil blive styrket i erkendelse af skovenes rolle som fornybare ressourcer, skovejernes ansvar for bæredygtig skovdrift og Europas ansvar for at vise eksempler på integrering af alle skovens funktioner samt for nyskabende produktion og anvendelse af skovprodukter og -tjenesteydelser af træ eller andet. Arven af sunde og biologisk mangfoldige skove til fremtidige generationer, det positive bidrag til de globale kulstofkredsløb og hydrologiske kredsløb, bevarelsen af jord- og vandressourcerne, beskyttelsen af befolkningen og (1)UNCED - FNs konference om miljø og udvikling (2)UNGASS - FNs generalforsamlings specialsession (3)CBD - Konventionen om biologisk mangfoldighed (4)UN/FCCC - FNs rammekonvention om klimaændringer 5CCD - Konvention om bekæmpelse af ørkendannelse I-1

4 infrastrukturen mod naturens luner, tilvejebringelsen af indtægter og arbejdspladser især i landdistrikterne og den fremragende egenskab at kunne skabe rekreative og kulturelle oplevelser for enhver er skovenes typiske egenskaber, på hvilke generationer af skovejere og samfundet som helhed har opbygget - og fortsat vil opbygge - såvel nuværende som fremtidige værdier. I ovennævnte visions ånd udtrykker vi hermed vor forpligtelse til at: 1. Forbedre de samfundsmæssige og økonomiske aspekter ved bæredygtig skovdrift og styrke forbindelsen mellem skovsektoren og samfundet gennem øget dialog og gensidig forståelse af bæredygtig skovdrift samt skovenes og skovdriftens rolle. Udvikle skovsektorens mulige bidrag til udvikling af landdistrikterne, beskæftigelsen, miljøet og en samlet bæredygtig samfundsudvikling i fuldt omfang ved at iværksætte Resolution L1, "Mennesker, skove og skovbrug Forbedring af de socialøkonomiske aspekter ved bæredygtigt skovbrug". 2. Yderligere fremme bæredygtig skovdrift som bl.a. bidrager til bevarelse af biologisk diversitet, minimering af de negative følger af luftforurening og klimaændringer samt bekæmpelse af ørkendannelse ved at: I. Vedtage de seks fælleseuropæiske kriterier for bæredygtig skovdrift idet vi godkender, iværksætter og kontinuerligt forbedrer de "Fælleseuropæiske indikatorer for bæredygtigt skovbrug" og godkender de frivillige "Fælleseuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" ved at iværksætte Resolution L2, "Fælleseuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug"; II. Samarbejde med den ministerielle proces "Miljø for Europa", især ved at godkende "Arbejdsprogram for bevarelse og forbedring af biologisk og landskabsmæssig diversitet i skovenes økosystemer " og fremme dets iværksættelse og fremtidige revidering i overensstemmelse med Resolution H2 ( 6) mellemstatslige panel for skove; og de foreslåede tiltag, som blev aftalt i FNs III. Stimulere og fremme hensigtsmæssig brug af træ og andre skovprodukter som miljøvenlige og fornybare materialer; IV. Vurdere skovøkosystemernes rolle i begrænsningen af klimaændringer - i overensstemmelse med FNs rammekonvention om klimaændringer - som kulstofoptager og -reservoir, kombineret med den stigende brug af træprodukter med lang livscyklus og en forbedring af skovøkosystemernes mange bidrag til bevarelse og berigelse af jord samt (6) H2 - Helsingfors-resolution 2 Generelle retningslinier for bevarelse af de europæiske skoves biologiske diversitet I-2

5 regulering af vandkredsløbet. 1. Tage nationale såvel som samarbejdsbaserede skridt i retning af en iværksættelse af beslutningerne på FNs generalforsamlings specialsession (UNGASS) vedrørende forslagene om tiltag aftalt i det Mellemstatslige ad hoc panel for skove (IPF) og bidrage til det Mellemstatslige forum for skoves arbejde under FNs kommission for bæredygtig udvikling (UNCSD/IFF). 2. Fortsætte med at dele resultaterne opnået i den fælleseuropæiske proces med alle interesserede parter samt med ethvert vigtigt internationalt forum inden for og uden for FNs system og derved positivt bidrage med vore erfaringer og resultater til at fremme bæredygtig skovdrift på alle niveauer, samt til at skabe enighed om spørgsmål vedrørende skovpolitik og til at implementere de vigtige politiske tilsagn og aftaler. 3. Udvikle et arbejdsprogram for iværksættelse af denne konferences beslutninger og styrke iværksættelsen af tidligere tilsagn givet på ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors i samarbejde med internationale organer og organisationer, især FAOs (7) europæiske skovbrugskommission, UNECEs (8) tømmerkomité, UNEP (9), ILO (10), NGO er (11) og andre relevante interesserede parter. Dette program vil blive baseret på videnskabeligt og teknisk samarbejde i Europa og danne et dynamisk grundlag for problemløsning inden for europæisk skovdrift. 4. Videreføre arbejdet i den ånd, der herskede på ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors, idet vi stadfæster principperne aftalt for iværksættelse af beslutningerne truffet på konferencerne og fortsættelsen af den ministerielle proces. Der bør afholdes yderligere konferencer, når et tilstrækkeligt antal underskrivende stater finder dette påkrævet, og der er gjort fremskridt i iværksættelsen af tilsagnene på nationalt og regionalt plan. 5. Arbejde aktivt for at skabe enighed om behovet for og de eventuelle bestanddele af et globalt juridisk bindende instrument vedrørende drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle typer skov (7) FAO - FNs organisation for ernæring og landbrug (8) UNECE - FNs økonomiske kommission for Europa (9) UNEP - FNs miljøprogram (10) ILO - Den internationale arbejdsorganisation (11) NGO'er - Ikke-statslige organisationer I-3

6 inden for UNCSD/IFFs arbejdsområde, i erindring om vort faste tilsagn til et sådant instrument. I-4

7 Oversættelse II. Resolution L1: Mennesker, skove og skovbrug Forbedring af de socialøkonomiske aspekter ved bæredygtig skovdrift De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab, som A. Erindrer målsætningerne om bæredygtig skovdrift anført i skovprincipperne (12) vedtaget på FNs konference om miljø og udvikling (UNCED) (13) og erindrer definitionen på bæredygtig skovdrift vedtaget på Ministerkonferencen i Helsingfors i Resolution H1 (3), B. Erkender skovsektorens og den bæredygtige skovdrifts vigtige rolle i en overordnet bæredygtig samfundsudvikling, C. Erkender vigtigheden af skovenes samfundsmæssige og økonomiske funktioner, og at de miljømæssige, økologiske og kulturelle funktioner er væsentlige bestanddele af bæredygtig skovdrift, samt at det er nødvendigt at tage disse op for at kunne reagere positivt på samfundets voksende og undertiden modstridende behov, D. Er bevidst om behovet for en øget dialog mellem skovsektoren og offentligheden med henblik på at definere bredt acceptable målsætninger for skovpolitikken, E. Bekræfter at skove og skovdrift udgør en af grundpillerne i bæredygtig udvikling af landdistrikter og erkender komplementariteten mellem skovdrift og andre sektorer i forbindelse med bæredygtig udvikling, F. Erkender skovsektorens bidrag i de fleste europæiske lande som kilde til direkte og indirekte beskæftigelse samt at der hovedsagelig i landdistrikterne er et potentiale for udvikling af nye beskæftigelses- og indtægtsmuligheder i så uensartede virksomheder som utraditionelle mindre industriforetagender, andre skovrelaterede aktiviteter som f.eks. rekreation og økoturisme samt andre nyopståede foretagender, G. Erindrer at fornuftige og hensigtsmæssige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer er vigtige for bæredygtig skovdrift, H. Erindrer at skovdriften i Europa afhænger af millioner af private ejere samt af aktiviteter udført af statsorganer og andre offentlige myndigheder med langvarige traditioner og rettigheder, (12) Skovprincipperne, også kaldet skoverklæringen "Juridisk uforpligtende officiel principerklæring om global enighed vedrørende drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle typer skov" (2) "Skovressourcer og skovarealer bør forvaltes på bæredygtig vis for at opfylde de sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov hos nuværende og fremtidige generationer" (3) "Bæredygtig skovdrift" vil sige forvaltning og brug af skove og skovarealer på en måde og i et tempo, som bevarer deres biologiske mangfoldighed, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og deres mulighed for nu og fremover at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke forvolder skade på andre økosystemer. II-1

8 I. Understreger de fornybare og miljøvenlige egenskaber ved skovprodukter af træ eller andet fra skove drevet på bæredygtig vis samt at udvikling af velegnede beregnings- og vurderingsmetoder er påkrævet for de ikke-markedsførte varer og tjenesteydelser fra skove, J. Anerkender de værdifulde bidrag fra FAO/ECE/ILO- (14) Ekspertgruppen vedrørende sociale aspekter ved bæredygtigt skovbrug, især hvad angår rapporten "Mennesker, skove og bæredygtighed"; forpligter sig til at fremme: 1. Iværksættelsen af de Generelle Retningslinier og Fremtidige Tiltag anført i denne resolution; 2. Udveksling af erfaringer og samarbejde om gennemførelse af de i Del II beskrevne fremtidige tiltag i Europa via eksisterende internationale organisationer og institutioner. Del I: Generelle retningslinier 1. Vekselvirkningen mellem skovdrift og samfundet i almindelighed bør fremmes via partnerskaber og styrkes ved at øge den almindelige opmærksomhed på begrebet bæredygtig skovdrift samt skovenes og skovdriftens rolle i en bæredygtig udvikling. Der kræves derfor et hensigtsmæssigt niveau af deltagelse, uddannelse, PR og gennemskuelighed i skovdriften. 2. Forsvarlige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer bør opretholdes og forbedres på nationalt plan, således at alle skovejere sættes i stand til og motiveres til at udøve bæredygtig skovdrift og foretage langsigtede investeringer deri. 3. Samarbejdsorganer, især sammenslutninger af skovejere, bør støttes i deres udvikling af og evne til at styrke udøvelsen af bæredygtig skovdrift, og man bør bl.a. lette informationsstrømmen, produktionen og markedsføringen af produkter og tjenesteydelser - herunder også nye og hidtil ikke-markedsførte skovprodukter og -tjenesteydelser. 4. Skovdriftens bidrag til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne bør udnyttes fuldt ud gennem sammenhæng mellem skovpolitik og programmer og aktiviteter i andre sektorer som f.eks. landbrug, turisme, miljø, energi og industri, idet man drager fordel af komplementaritet og synergi. 5. Skovenes markedsførte og ikke-markedsførte kulturelle, samfundsmæssige og miljømæssige ydelser bør vurderes, og deres bidrag til samfundet og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne bør integreres i skovsektorens samt andre sektorers overordnede politik og programmer. 6. Nye beskæftigelses- og indtægtsmuligheder inden for bæredygtig skovdrift bør stimuleres, især gennem spredning af aktiviteter tilknyttet skovene. 7. En politik for udvikling af menneskelige ressourcer bør stimulere tilpasningen til skiftende beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med skovene, øge skovejernes, skovforvalternes og (14) FAO - FNs organisation for ernæring og landbrug, ECE - FNs økonomiske kommission for Europa, og ILO - Den internationale arbejdsorganisation. II-2

9 skovarbejdernes kompetence vedrørende skovdrift samt tilstræbe et tilbud af lige muligheder for beskæftigelse, indtægt, uddannelse og karriere. 8. De kønsmæssige aspekter inden for europæisk skovdrift og deres potentiale i den videre udvikling af bæredygtig skovdrift bør anerkendes og udnyttes fuldt ud. 9. Produktion, markedsføring og forbrug af træ og andre skovprodukter og tjenesteydelser fra skove forvaltet på bæredygtig vis - som er vigtige fornybare ressourcer - bør fremmes aktivt som middel til at forbedre skovdriftens økonomiske levedygtighed, idet man drager fordel af nye markedsmuligheder. Del II: Fremtidige tiltag De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at: 1. Udvikle en dialog med offentligheden på passende plan samt udvikle effektive programmer der øger bevidstheden om bæredygtig skovdrifts fordele for samfundet. 2. Fortsætte med at udvikle vilkårene for relevante interesserede parters deltagelse i udvikling af skovpolitik og skovprogrammer. 3. Udforske måder og midler til på nationalt plan at bevare og udvikle forsvarlige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer med henblik på at give alle skovejere mulighed og motivation for at udøve bæredygtig skovdrift og foretage langsigtede investeringer deri. 4. Tilpasse undervisnings- og uddannelsesprogrammer som bidrager til udvikling af en højt kvalificeret og alsidig arbejdsstyrke og ligeledes øger kvindernes engagement i skovrelaterede aktiviteter. 5. Tilskynde til undersøgelser af de kønsmæssige aspekter ved skovdriftens politik og praksis i Europa, især hvad angår undervisning, uddannelse, kommunikation og beslutningstagning, med henblik på at forbedre bæredygtig skovdrift. 6. Fremme udviklingen af undervisnings- og uddannelsesprogrammer - især rettet mod skovejere og skovforvaltere - som fokuserer på nye muligheder og fremgangsmåder ved produktion af varer og tjenesteydelser fra skovbrug drevet på bæredygtig vis. 7. Tilskynde til sammenlignende undersøgelser af træprodukter og erstatningsprodukter af andre materialer idet man gennemgår hele deres livscyklus og bestræber sig på at opnå gunstige forhold for produktion, markedsføring og forbrug af træ- og andre produkter og tjenesteydelser fra skovbrug drevet på bæredygtig vis som levedygtige alternativer til konkurrerende produkter baseret på ikke-fornybare naturressourcer - og samtidig skabe større beskæftigelse og indtægter. 8. Fremme forbedringen og anvendelsen af hensigtsmæssige normer og kutymer for sikkerhed og helbred, professionalisme blandt skovejere, skovarbejdere og entreprenører samt behørig attestation af faglige færdigheder. II-3

10 9. Gøre en yderligere forskningsindsats vedrørende bæredygtig skovdrifts socioøkonomiske aspekter, især hvad angår opgørelse og værdisætning af det fulde omfang af varer og ydelser fra skovene, for at tilvejebringe pålidelige oplysninger til brug for politik, beslutningstagning og offentlig dialog. 10. Fremme medtagelsen af resultater fra opgørelser og værdisætning af træ og ikke-træ produkter og ydelser fra skovene i de nationale regnskabssystemer for økonomi og naturressourcer. 11. Vurdere den mulige effekt af kvalitetssikringssystemer og -programmer - f.eks. frivillige og uvildige skovcertificeringsordninger - på bæredygtig skovdrift i overensstemmelse med de foreslåede tiltag aftalt af det Mellemstatslige panel for skove (IPF). II-4

11 Oversættelse III. Resolution L2: Paneuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab, som A. Erindrer de på Ministerkonferencen i Helsingfors vedtagne resolutioner, nemlig Resolution H1 "Generelle retningslinier for bæredygtig drift af skove i Europa" og Resolution H2 "Generelle retningslinier for bevarelse af de europæiske skoves biologiske diversitet", og bemærker, at de paneuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtig skovdrift er baseret på Resolution H1 og H2, B. Anerkender samarbejdet mellem de europæiske lande og organisationer ved formuleringen af kriterier, som beskriver de forskellige aspekter ved bæredygtig skovdrift i Europa, udviklingen via kvantitative og beskrivende indikatorer af et sammenhængende sæt værktøjer til vurdering af og hjælp med yderligere fremskridt inden for bæredygtig skovdrift på internationalt og nationalt plan, samt retningslinier til praktisk frivillig brug på driftsniveau, C. Bemærker at kriterier og indikatorer er potentielt nyttige værktøjer til fremme for bæredygtig skovdrift, idet de giver relevante oplysninger til udvikling og vurdering af skovdriftspolitik, fastlæggelse af national skovdriftspolitik, planer og programmer samt danner grundlag for indsamling af skovrelaterede data på tværs af sektorerne, D. Bemærker at de paneuropæiske operationelle retningslinier på trods af deres frivillige art kan bidrage til forbedret kommunikation, bevidstgørelse og iværksættelse af hensigtsmæssige handlinger på praktisk niveau vedrørende bæredygtig skovdrift, når de tilpasses iværksættelsesniveauets særlige forhold, E. Erkender behovet for at forædle og forbedre disse paneuropæiske værktøjer efterhånden som begrebet bæredygtig skovdrift udvikler sig, den tekniske og videnskabelige viden forbedres og relevante internationale aftaler udvikles, F. Anerkender den foretagne indsats og de opnåede fremskridt i europæiske og andre lande samt internationale organisationer vedrørende udvidet udvikling og brug af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift, G. Anerkender kontakterne og samarbejdet med andre internationale og regionale processer og initiativer samt internationale organisationer vedrørende udvikling og iværksættelse af kriterier og indikatorer, og som understreger vigtigheden af et fortsat samarbejde om at fremme sammenligneligheden mellem de forskellige sæt kriterier og indikatorer, H. Anerkender samarbejdet med UNECE () og FAO () samt især den støtte til dataindsamling, som er modtaget ved medtagning af de fleste af de eksisterende paneuropæiske kvantitative indikatorer i den tempererede og nordlige bestanddel af Det globale skovstatistik-program (FRA). har besluttet at: III-5

12 1. Vedtage de seks kriterier for bæredygtig skovdrift fra de "Paneuropæiske kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug" (Bilag 1) og godkende de tilknyttede indikatorer som grundlag for international rapportering og for udvikling af nationale indikatorer; 2. Gå videre med at iværksætte samt kontinuerligt vurdere og yderligere forbedre de tilknyttede indikatorer; 3. Godkende de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" (Bilag 2) som grundlag for anbefalinger om bæredygtig skovdrift til praktisk anvendelse på frivilligt grundlag. og forpligter sig til at: 1. Fremme udviklingen og iværksættelsen af nationale kriterier og indikatorer, idet de paneuropæiske kriterier og indikatorer benyttes som referencegrundlag, og idet der tages hensyn til specielle forhold i de enkelte lande, således at de integreres i nationale skovprogrammer eller andre relevante politikgrundlag. 2. Forbedre kvaliteten og fremme den nødvendige tilpasning af nationale dataindsamlingssystemer for at imødekomme behovet for oplysninger til national og international rapportering om bæredygtig skovdrift i erkendelsen af behovet for kontinuitet i termer og definitioner. 3. Benytte kriterierne og indikatorerne til international rapportering om de europæiske skoves status og tilstand i det omfang, dette måtte være muligt, og ligeledes anmode UNECE, FAO og andre relevante organisationer om at overveje, hvorvidt de i deres regelmæssige internationale rapportering - og især i Det globale skovstatistik-program (FRA) - kunne tage hensyn til de mest opdaterede kriterier og indikatorer. 4. Opfordre nationale og internationale forskningsinstitutter til at vurdere gennemførtheden, relevansen og omkostningseffektiviteten af indikatorer ved vurdering af bæredygtig skovdrift, samt tilgængeligheden af nationale data. Sammen med regeringer og organisationer at identificere behov samt fremme og støtte nødvendigt forskningssamarbejde med henblik på at forbedre og bedre kunne vurdere de af skovenes mange funktioner og anvendelsesformål, som måtte anses for ikke at være dækket tilstrækkeligt af det eksisterende sæt af kriterier og indikatorer. 5. Foretage vurdering på nationalt plan af udviklingen i tidens løb af målelige indikatorer i forbindelse med de aftalte udarbejdede målsætninger for at kunne vurdere de opnåede fremskridt inden for bæredygtig skovdrift. 6. Gøre en indsats sammen med andre internationale og regionale processer og initiativer, FAO, UNEP () samt andre relevante internationale organisationer og konventioner for yderligere at udvikle fælles definitioner på nøgletermer og nøglebegreber, samt metodik til indsamling, lagring og udbredelse af data, med henblik på at øge sammenligneligheden mellem forskellige sæt af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift. 7. Fremme tilpasningen af de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" til de særlige nationale, undernationale og lokale økonomiske, økologiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold under deltagelse af de interesserede parter. 8. Udbrede de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" - eller lignende eksisterende nationale normer svarende til retningslinierne - blandt III-6

13 Bilag: skovejere, skovforvaltere, skovorganisationer, offentligheden og andre interesserede parter samt opfordre til frivillig brug deraf. (1) Paneuropæiske kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug (2) Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovdrift III-7

14 Oversættelse IV. PANEUROPÆISKE KRITERIER OG INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG (BILAG 1 TIL Resolution L2) VEDTAGET PÅ HELSINGFORS-KONFERENCENS OPFØLGNINGSMØDER PÅ EKSPERTNIVEAU i GENEVE, 24. juni 1994, og i ANTALYA, 23. januar 1995 IV-1

15 KRITERIUM 1: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF SKOVRESSOURCER OG DERES BIDRAG TIL GLOBALE KULSTOFKREDSLØB BEGREBSOMRÅDE: GENEREL KAPACITET tilvejebringer et overordnet grundlag for en politik til bevarelse og bæredygtig drift af skovene tilvejebringe retningslinier for nationale planer eller programmer 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget muliggør en kapitalstrøm ind og ud af skovsektoren som reaktion på markedssignaler og offentlige politiske beslutninger 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: tilgodese det fulde omfang af skovenes værdier og potentielle muligheder med regelmæssig skovrelateret planlægning og vurdering af nationale skovressourcer BEGREBSOMRÅDE: AREALANVENDELSE OG SKOVAREAL Kvantitativ indikator: 1.1. Arealet af skov- og andre skovbevoksede områder samt ændringer i arealet (om relevant klassificeret efter skov- og vegetationstype, ejerforhold, aldersforhold og skovens oprindelse) vedligeholder skovressourcerne og forhindrer en forarmelse af skovene; afklarer ejerforholdene og sikrer hensigtsmæssige jordbesiddelsesordninger foretage integration mellem arealanvendelsesplanlægning og skovdrift 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget støtter mekanismer, som fremmer integrationen mellem arealanvendelsesplanlægning og skovdriftsplanlægning 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forestå og anvende driftsmæssige retningslinier for arealanvendelsesplanlægning i forhold til skovressourcerne forøge omdannelsen af landbrugs- og andre træløse arealer til skovarealer ved skovrejsning IV-2

16 BEGREBSOMRÅDE: STÅENDE VEDMASSE Kvantitativ indikator: 1.2. Ændringer i: a. den samlede stående vedmasse b. den gennemsnitlige stående vedmasse på skovarealer (om relevant klassificeret efter forskellige vegetationszoner eller produktionsklasser) c. aldersstruktur eller relevante diameterdistributionsklasser støtter bæredygtig drift og samtidig øger den stående vedmasse af såvel salgbare som ikke-salgbare træarter på skovarealer, som står til rådighed for tømmerproduktion foretage og udvikle regelmæssig vurdering af skovressourcerne 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget tilvejebringer hensigtsmæssig tilskyndelse til at støtte en skovpolitik, som tilsigter en større stående vedmasse 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre vurderingen af skovressourcerne foretaget af et anerkendt forskningsinstitut eller andre tilsvarende organisationer BEGREBSOMRÅDE: KULSTOFBALANCEN Kvantitativ indikator: 1.3. Den samlede kulstofoplagring og ændringer i oplagringen i skovbevoksninger præciserer politikken for øget brug af skovprodukter til energiformål udvikle programmer for øget brug af skovprodukter til energiformål 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget tilvejebringer offentlig støtte til brug af træ til energiformål 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre undersøgelserne af længden af træprodukters livscyklus forbedre effektivt organiseret indsamling af papiraffald IV-3

17 KRITERIUM 2: VEDLIGEHOLDELSE AF SKOVØKOSYSTEMERNES SUNDHEDSTILSTAND OG LEVEDYGTIGHED Kvantitative indikatorer: 2.1. Den samlede mængde af, samt ændringerne gennem de sidste 5 år i, aflejringen af luftforurening (vurderet på permanente prøveflader) Ændringer i alvorlig afløvning af skove under anvendelse af UN/ECEs og EUs afbladningsklassifikation (klasse 2, 3, og 4) gennem de sidste 5 år Alvorlig skade forvoldt af biotiske eller abiotiske stoffer: a. alvorlig skade forvoldt af insekter og sygdomme hvor skadens omfang måles som en funktion af (dødeligheden eller) tilvæksttabet b. det årlige areal af afbrændt skov samt andre skovbevoksede områder c. det årlige areal som er påvirket af stormskade samt den fra disse arealer skovede mængde d. andelen af foryngelsesarealet som beskadiges alvorligt af vildt og andre dyr eller ved græsning 2.4. Ændringer i næringsstofbalance og surhedsgrad gennem de sidste 10 år (ph og CEC); CEC-mætningsgraden på prøvefladerne i det europæiske netværk eller et andet tilsvarende nationalt netværk håndhæver love og politiske tiltag vedrørende bevarelse af skovenes sundhedstilstand og levedygtighed udvikle mekanismer til kontrol af forekomsten af alvorlig skade / skadelige stoffer 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget skaber hensigtsmæssige incitamenter til at forhindre ekstrem afbrydelse af økologiske processer 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: styrke regelmæssig overvågning på stedet af skovenes sundhedstilstand og udarbejdelse af opgørelser over jordbundsforsuring forhindre alvorlig skade forvoldt af maskiner og skovdriftsaktiviteter: komprimering af jord, skade på stående træer, osv. IV-4

18 KRITERIUM 3: VEDLIGEHOLDELSE OG BEFORDRING AF SKOVENES PRODUKTIVE FUNKTIONER (TRÆ OG ANDET) BEGREBSOMRÅDE: TRÆPRODUKTION Kvantitative indikatorer: 3.1. Balancen mellem vækst og bortfjernelse af skov gennem de sidste 10 år 3.2. Procentdelen af skovarealet som forvaltes ifølge en driftsplan eller driftsmæssige retningslinier. tilskynder skovejerne til at drive miljømæssigt sundt skovbrug på grundlag af en skovdriftsplan eller tilsvarende retningslinier udvikle institutioner og mekanismer der forfægter, at økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige faktorer er væsentlige elementer i træproduktionen udvikle og vedligeholde en effektiv fysisk infrastruktur, som letter leverancen af skovprodukter og -tjenesteydelser 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget støtter en investerings- og skattemæssig politik, som anerkender skovdriftsinvesteringernes langsigtede natur støtter en ikke-diskriminerende handelspolitik for skovprodukter 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre teknologi og planer baseret på korrekte skovopgørelser BEGREBSOMRÅDE: PRODUKTER SOM IKKE ER TRÆ Kvantitativ indikator: 3.3. Den samlede mængde af samt ændringerne i værdien og/eller mængden af skovprodukter, som ikke er træ (f.eks. jagt og vildt, kork, bær, svampe, osv.) tilvejebringer juridiske instrumenter til regulering af skovdriftsmæssige fremgangsmåder vedrørende rekreative formål og høstning af skovprodukter, som ikke er træ støtte relevante organisationer med henblik på udbredelse af viden om fordelene ved skovprodukter, som ikke er træ 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget muliggør iværksættelse af retningslinier for forvaltning af fordelene ved skovprodukter, som ikke er træ IV-5

19 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: udvikle driftsplaner for fordelene ved at have skovprodukter, som ikke er træ IV-6

20 KRITERIUM 4: VEDLIGEHOLDELSE, BEVARELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BIOLOGISK DIVERSITET I SKOVØKOSYSTEMERNE BEGREBSOMRÅDE: GENERELLE FORHOLD afklarer begrebet drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af skovene sørger for national overholdelse af internationale juridiske instrumenter vedligeholde, bevare og på hensigtsmæssig vis forbedre biologisk diversitet på økosystemmæssigt, artsmæssigt og genetisk niveau identificere økonomiske værdier i skove, hvor driften reguleres med henblik på bevarelse af biologisk diversitet 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget skaber nye ressourcer og incitamenter, som forbedrer mekanismerne til forudsigelse af menneskelige indgrebs indvirkning på skovene støtter økonomiske værdier i skove, hvor driften reguleres med henblik på bevarelse af biologisk diversitet 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: udvikle nye opgørelser og vurderinger af den økologiske indvirkning på den biologiske diversitet udvikle værktøjer til vurdering af skovdriftens indvirkning på den biologiske diversitet BEGREBSOMRÅDE: REPRÆSENTATIVE, SJÆLDNE OG SÅRBARE SKOVØKOSYSTEMER Kvantitativ indikator: 4.1. Ændringer i arealet af: a. naturlige og gamle halvnaturlige skovtyper b. fuldt beskyttede fredskovarealer c. skove beskyttet af særlige driftsmæssige ordninger tilvejebringer juridiske instrumenter til beskyttelse af repræsentative, sjældne eller sårbare skovøkosystemer udvikle og opretholde institutionel kapacitet og ansvarsfordeling vedrørende beskyttede områder opretholde iværksættelsesgraden af bekræftede nationale skovbevarelsesprogrammer IV-7

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION

EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION Firenze, den 20. oktober 2000 Indledning De kontraherende medlemsstater i Europarådet, som tager hensyn til Europarådets mål om at opnå større enighed mellem dets medlemmer

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Danske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove

Danske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove Januar 2000 Danske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove - Synspunkter fra 92-gruppen i forbindelse med de forestående forhandlinger om en eventuel kommende international

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2014/2238(INI) 7.5.2015 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

DEN EUROPÆISKE LANDSKABSKONVENTION

DEN EUROPÆISKE LANDSKABSKONVENTION DEN EUROPÆISKE LANDSKABSKONVENTION Strasbourg, 2000 Den europæiske landskabskonvention På det718. møde i Europarådets Ministerkomité har medlemmerne : vedtaget teksten til den europæiske landskabskonvention,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om En skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om En skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union NAT/034 "Skovbrugsstrategi" (tillægsudtalelse til initiativudtalelse) Bruxelles, den 9. december 1999 Det Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om En skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union Det Økonomiske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere