Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d juni 1998 i Lissabon.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d. 2.-4. juni 1998 i Lissabon."

Transkript

1 Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d juni 1998 i Lissabon. LISSABON-RESOLUTIONERNE i dansk oversættelse. Skov- og Naturstyrelsen September 1998

2 I. MØDEERKLÆRING...I-1 II. RESOLUTION L1: MENNESKER, SKOVE OG SKOVBRUG... II-1 DEL I: GENERELLE RETNINGSLINIER...II-2 DEL II: FREMTIDIGE TILTAG...II-3 III. RESOLUTION L2: PANEUROPÆISKE KRITERIER, INDIKATORER OG OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG... III-5 IV. PANEUROPÆISKE KRITERIER OG INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG (BILAG 1 TIL RESOLUTION L2)... IV-1 KRITERIUM 1: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF SKOVRESSOURCER OG DERES BIDRAG TIL GLOBALE KULSTOFKREDSLØB... IV-2 KRITERIUM 2: VEDLIGEHOLDELSE AF SKOVØKOSYSTEMERNES SUNDHEDSTILSTAND OG LEVEDYGTIGHED... IV-4 KRITERIUM 3: VEDLIGEHOLDELSE OG BEFORDRING AF SKOVENES PRODUKTIVE FUNKTIONER (TRÆ OG ANDET)... IV-5 KRITERIUM 4: VEDLIGEHOLDELSE, BEVARELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BIOLOGISK DIVERSITET I SKOVØKOSYSTEMERNE... IV-7 KRITERIUM 5: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BESKYTTELSESFUNKTIONER I SKOVDRIFTEN (ISÆR JORD OG VAND)...IV-10 KRITERIUM 6: VEDLIGEHOLDELSE AF ANDRE SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG FORHOLD...IV-12 V. PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT (BILAG 2 TIL RESOLUTION L2)...V-1 1. INDLEDNING...V-2 2. ANVENDELSESMULIGHEDER FOR DE PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER...V-4 3. PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT.V-6 Kriterium 1. Vedligeholdelse og hensigtsmæssig forbedring af skovressourcer og deres bidrag til globale kulstofkredsløb...v-6 Kriterium 2. Vedligeholdelse af skovøkosystemernes sundhedstilstand og levedygtighed...v-7 Kriterium 3. Vedligeholdelse og befordring af skovenes produktive funktioner (træ og andet)...v-8 Kriterium 4. Vedligeholdelse, bevarelse og hensigtsmæssig forbedring af biologisk diversitet i skovøkosystemerne...v-9 Kriterium 5. Vedligeholdelse og hensigtsmæssig forbedring af beskyttelsesfunktioner i skovdriften (især jord og vand)... V-11 Kriterium 6. Vedligeholdelse af andre socialøkonomiske funktioner og forhold... V-12 I-2

3 Oversættelse I. MØDEERKLÆRING GENEREL ERKLÆRING FRA DEN TREDJE MINISTERKONFERENCE OM BESKYTTELSE AF SKOVE I EUROPA Undertegnede ministre ansvarlige for skove - som er til stede på den Tredje Ministerkonference om Beskyttelse af Skove i Europa afholdt i Lissabon d juni og erindrer de skovrelaterede beslutninger og aftaler fra UNCED (1), UNGASS (2) og 11. Verdenskongres om Skovbrug samt bestemmelserne i FNs konventioner CBD (3), FCCC (4) og CCD (5), - og anerkender de fremskridt og resultater som er opnået i iværksættelsen af tilsagnene fra ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors - og er bekendt med de mange udfordringer, muligheder og trusler forbundet med skove og bæredygtig skovdrift - har følgende fælles vision: I det 21. århundrede vil den europæiske skovsektor - samtidig med at den respekterer skovenes samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige og kulturelle funktioner - optimere sit bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling og især til udviklingen af landdistrikterne, tilvejebringelsen af fornybare ressourcer og beskyttelsen af det globale og lokale miljø. I forståelse af skovenes mangfoldige roller og i erkendelse af betydningen af bevarelse og bæredygtig drift af skove vil samfundet støtte en forsvarlig udvikling af skovsektoren ved at tilvejebringe gunstige lovgivningsmæssige, institutionelle, økonomiske og samfundsmæssige rammer for at udøve bæredygtig skovdrift, træffe velovervejede beslutninger om den bedst mulige anvendelse af skovprodukter og -tjenesteydelser bestående af træ eller andet og mindske det nuværende pres på skovenes sundhedstilstand og levedygtighed. Et effektivt partnerskab mellem samfundet og skovsektoren vil blive styrket i erkendelse af skovenes rolle som fornybare ressourcer, skovejernes ansvar for bæredygtig skovdrift og Europas ansvar for at vise eksempler på integrering af alle skovens funktioner samt for nyskabende produktion og anvendelse af skovprodukter og -tjenesteydelser af træ eller andet. Arven af sunde og biologisk mangfoldige skove til fremtidige generationer, det positive bidrag til de globale kulstofkredsløb og hydrologiske kredsløb, bevarelsen af jord- og vandressourcerne, beskyttelsen af befolkningen og (1)UNCED - FNs konference om miljø og udvikling (2)UNGASS - FNs generalforsamlings specialsession (3)CBD - Konventionen om biologisk mangfoldighed (4)UN/FCCC - FNs rammekonvention om klimaændringer 5CCD - Konvention om bekæmpelse af ørkendannelse I-1

4 infrastrukturen mod naturens luner, tilvejebringelsen af indtægter og arbejdspladser især i landdistrikterne og den fremragende egenskab at kunne skabe rekreative og kulturelle oplevelser for enhver er skovenes typiske egenskaber, på hvilke generationer af skovejere og samfundet som helhed har opbygget - og fortsat vil opbygge - såvel nuværende som fremtidige værdier. I ovennævnte visions ånd udtrykker vi hermed vor forpligtelse til at: 1. Forbedre de samfundsmæssige og økonomiske aspekter ved bæredygtig skovdrift og styrke forbindelsen mellem skovsektoren og samfundet gennem øget dialog og gensidig forståelse af bæredygtig skovdrift samt skovenes og skovdriftens rolle. Udvikle skovsektorens mulige bidrag til udvikling af landdistrikterne, beskæftigelsen, miljøet og en samlet bæredygtig samfundsudvikling i fuldt omfang ved at iværksætte Resolution L1, "Mennesker, skove og skovbrug Forbedring af de socialøkonomiske aspekter ved bæredygtigt skovbrug". 2. Yderligere fremme bæredygtig skovdrift som bl.a. bidrager til bevarelse af biologisk diversitet, minimering af de negative følger af luftforurening og klimaændringer samt bekæmpelse af ørkendannelse ved at: I. Vedtage de seks fælleseuropæiske kriterier for bæredygtig skovdrift idet vi godkender, iværksætter og kontinuerligt forbedrer de "Fælleseuropæiske indikatorer for bæredygtigt skovbrug" og godkender de frivillige "Fælleseuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" ved at iværksætte Resolution L2, "Fælleseuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug"; II. Samarbejde med den ministerielle proces "Miljø for Europa", især ved at godkende "Arbejdsprogram for bevarelse og forbedring af biologisk og landskabsmæssig diversitet i skovenes økosystemer " og fremme dets iværksættelse og fremtidige revidering i overensstemmelse med Resolution H2 ( 6) mellemstatslige panel for skove; og de foreslåede tiltag, som blev aftalt i FNs III. Stimulere og fremme hensigtsmæssig brug af træ og andre skovprodukter som miljøvenlige og fornybare materialer; IV. Vurdere skovøkosystemernes rolle i begrænsningen af klimaændringer - i overensstemmelse med FNs rammekonvention om klimaændringer - som kulstofoptager og -reservoir, kombineret med den stigende brug af træprodukter med lang livscyklus og en forbedring af skovøkosystemernes mange bidrag til bevarelse og berigelse af jord samt (6) H2 - Helsingfors-resolution 2 Generelle retningslinier for bevarelse af de europæiske skoves biologiske diversitet I-2

5 regulering af vandkredsløbet. 1. Tage nationale såvel som samarbejdsbaserede skridt i retning af en iværksættelse af beslutningerne på FNs generalforsamlings specialsession (UNGASS) vedrørende forslagene om tiltag aftalt i det Mellemstatslige ad hoc panel for skove (IPF) og bidrage til det Mellemstatslige forum for skoves arbejde under FNs kommission for bæredygtig udvikling (UNCSD/IFF). 2. Fortsætte med at dele resultaterne opnået i den fælleseuropæiske proces med alle interesserede parter samt med ethvert vigtigt internationalt forum inden for og uden for FNs system og derved positivt bidrage med vore erfaringer og resultater til at fremme bæredygtig skovdrift på alle niveauer, samt til at skabe enighed om spørgsmål vedrørende skovpolitik og til at implementere de vigtige politiske tilsagn og aftaler. 3. Udvikle et arbejdsprogram for iværksættelse af denne konferences beslutninger og styrke iværksættelsen af tidligere tilsagn givet på ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors i samarbejde med internationale organer og organisationer, især FAOs (7) europæiske skovbrugskommission, UNECEs (8) tømmerkomité, UNEP (9), ILO (10), NGO er (11) og andre relevante interesserede parter. Dette program vil blive baseret på videnskabeligt og teknisk samarbejde i Europa og danne et dynamisk grundlag for problemløsning inden for europæisk skovdrift. 4. Videreføre arbejdet i den ånd, der herskede på ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors, idet vi stadfæster principperne aftalt for iværksættelse af beslutningerne truffet på konferencerne og fortsættelsen af den ministerielle proces. Der bør afholdes yderligere konferencer, når et tilstrækkeligt antal underskrivende stater finder dette påkrævet, og der er gjort fremskridt i iværksættelsen af tilsagnene på nationalt og regionalt plan. 5. Arbejde aktivt for at skabe enighed om behovet for og de eventuelle bestanddele af et globalt juridisk bindende instrument vedrørende drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle typer skov (7) FAO - FNs organisation for ernæring og landbrug (8) UNECE - FNs økonomiske kommission for Europa (9) UNEP - FNs miljøprogram (10) ILO - Den internationale arbejdsorganisation (11) NGO'er - Ikke-statslige organisationer I-3

6 inden for UNCSD/IFFs arbejdsområde, i erindring om vort faste tilsagn til et sådant instrument. I-4

7 Oversættelse II. Resolution L1: Mennesker, skove og skovbrug Forbedring af de socialøkonomiske aspekter ved bæredygtig skovdrift De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab, som A. Erindrer målsætningerne om bæredygtig skovdrift anført i skovprincipperne (12) vedtaget på FNs konference om miljø og udvikling (UNCED) (13) og erindrer definitionen på bæredygtig skovdrift vedtaget på Ministerkonferencen i Helsingfors i Resolution H1 (3), B. Erkender skovsektorens og den bæredygtige skovdrifts vigtige rolle i en overordnet bæredygtig samfundsudvikling, C. Erkender vigtigheden af skovenes samfundsmæssige og økonomiske funktioner, og at de miljømæssige, økologiske og kulturelle funktioner er væsentlige bestanddele af bæredygtig skovdrift, samt at det er nødvendigt at tage disse op for at kunne reagere positivt på samfundets voksende og undertiden modstridende behov, D. Er bevidst om behovet for en øget dialog mellem skovsektoren og offentligheden med henblik på at definere bredt acceptable målsætninger for skovpolitikken, E. Bekræfter at skove og skovdrift udgør en af grundpillerne i bæredygtig udvikling af landdistrikter og erkender komplementariteten mellem skovdrift og andre sektorer i forbindelse med bæredygtig udvikling, F. Erkender skovsektorens bidrag i de fleste europæiske lande som kilde til direkte og indirekte beskæftigelse samt at der hovedsagelig i landdistrikterne er et potentiale for udvikling af nye beskæftigelses- og indtægtsmuligheder i så uensartede virksomheder som utraditionelle mindre industriforetagender, andre skovrelaterede aktiviteter som f.eks. rekreation og økoturisme samt andre nyopståede foretagender, G. Erindrer at fornuftige og hensigtsmæssige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer er vigtige for bæredygtig skovdrift, H. Erindrer at skovdriften i Europa afhænger af millioner af private ejere samt af aktiviteter udført af statsorganer og andre offentlige myndigheder med langvarige traditioner og rettigheder, (12) Skovprincipperne, også kaldet skoverklæringen "Juridisk uforpligtende officiel principerklæring om global enighed vedrørende drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle typer skov" (2) "Skovressourcer og skovarealer bør forvaltes på bæredygtig vis for at opfylde de sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov hos nuværende og fremtidige generationer" (3) "Bæredygtig skovdrift" vil sige forvaltning og brug af skove og skovarealer på en måde og i et tempo, som bevarer deres biologiske mangfoldighed, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og deres mulighed for nu og fremover at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke forvolder skade på andre økosystemer. II-1

8 I. Understreger de fornybare og miljøvenlige egenskaber ved skovprodukter af træ eller andet fra skove drevet på bæredygtig vis samt at udvikling af velegnede beregnings- og vurderingsmetoder er påkrævet for de ikke-markedsførte varer og tjenesteydelser fra skove, J. Anerkender de værdifulde bidrag fra FAO/ECE/ILO- (14) Ekspertgruppen vedrørende sociale aspekter ved bæredygtigt skovbrug, især hvad angår rapporten "Mennesker, skove og bæredygtighed"; forpligter sig til at fremme: 1. Iværksættelsen af de Generelle Retningslinier og Fremtidige Tiltag anført i denne resolution; 2. Udveksling af erfaringer og samarbejde om gennemførelse af de i Del II beskrevne fremtidige tiltag i Europa via eksisterende internationale organisationer og institutioner. Del I: Generelle retningslinier 1. Vekselvirkningen mellem skovdrift og samfundet i almindelighed bør fremmes via partnerskaber og styrkes ved at øge den almindelige opmærksomhed på begrebet bæredygtig skovdrift samt skovenes og skovdriftens rolle i en bæredygtig udvikling. Der kræves derfor et hensigtsmæssigt niveau af deltagelse, uddannelse, PR og gennemskuelighed i skovdriften. 2. Forsvarlige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer bør opretholdes og forbedres på nationalt plan, således at alle skovejere sættes i stand til og motiveres til at udøve bæredygtig skovdrift og foretage langsigtede investeringer deri. 3. Samarbejdsorganer, især sammenslutninger af skovejere, bør støttes i deres udvikling af og evne til at styrke udøvelsen af bæredygtig skovdrift, og man bør bl.a. lette informationsstrømmen, produktionen og markedsføringen af produkter og tjenesteydelser - herunder også nye og hidtil ikke-markedsførte skovprodukter og -tjenesteydelser. 4. Skovdriftens bidrag til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne bør udnyttes fuldt ud gennem sammenhæng mellem skovpolitik og programmer og aktiviteter i andre sektorer som f.eks. landbrug, turisme, miljø, energi og industri, idet man drager fordel af komplementaritet og synergi. 5. Skovenes markedsførte og ikke-markedsførte kulturelle, samfundsmæssige og miljømæssige ydelser bør vurderes, og deres bidrag til samfundet og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne bør integreres i skovsektorens samt andre sektorers overordnede politik og programmer. 6. Nye beskæftigelses- og indtægtsmuligheder inden for bæredygtig skovdrift bør stimuleres, især gennem spredning af aktiviteter tilknyttet skovene. 7. En politik for udvikling af menneskelige ressourcer bør stimulere tilpasningen til skiftende beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med skovene, øge skovejernes, skovforvalternes og (14) FAO - FNs organisation for ernæring og landbrug, ECE - FNs økonomiske kommission for Europa, og ILO - Den internationale arbejdsorganisation. II-2

9 skovarbejdernes kompetence vedrørende skovdrift samt tilstræbe et tilbud af lige muligheder for beskæftigelse, indtægt, uddannelse og karriere. 8. De kønsmæssige aspekter inden for europæisk skovdrift og deres potentiale i den videre udvikling af bæredygtig skovdrift bør anerkendes og udnyttes fuldt ud. 9. Produktion, markedsføring og forbrug af træ og andre skovprodukter og tjenesteydelser fra skove forvaltet på bæredygtig vis - som er vigtige fornybare ressourcer - bør fremmes aktivt som middel til at forbedre skovdriftens økonomiske levedygtighed, idet man drager fordel af nye markedsmuligheder. Del II: Fremtidige tiltag De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at: 1. Udvikle en dialog med offentligheden på passende plan samt udvikle effektive programmer der øger bevidstheden om bæredygtig skovdrifts fordele for samfundet. 2. Fortsætte med at udvikle vilkårene for relevante interesserede parters deltagelse i udvikling af skovpolitik og skovprogrammer. 3. Udforske måder og midler til på nationalt plan at bevare og udvikle forsvarlige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer med henblik på at give alle skovejere mulighed og motivation for at udøve bæredygtig skovdrift og foretage langsigtede investeringer deri. 4. Tilpasse undervisnings- og uddannelsesprogrammer som bidrager til udvikling af en højt kvalificeret og alsidig arbejdsstyrke og ligeledes øger kvindernes engagement i skovrelaterede aktiviteter. 5. Tilskynde til undersøgelser af de kønsmæssige aspekter ved skovdriftens politik og praksis i Europa, især hvad angår undervisning, uddannelse, kommunikation og beslutningstagning, med henblik på at forbedre bæredygtig skovdrift. 6. Fremme udviklingen af undervisnings- og uddannelsesprogrammer - især rettet mod skovejere og skovforvaltere - som fokuserer på nye muligheder og fremgangsmåder ved produktion af varer og tjenesteydelser fra skovbrug drevet på bæredygtig vis. 7. Tilskynde til sammenlignende undersøgelser af træprodukter og erstatningsprodukter af andre materialer idet man gennemgår hele deres livscyklus og bestræber sig på at opnå gunstige forhold for produktion, markedsføring og forbrug af træ- og andre produkter og tjenesteydelser fra skovbrug drevet på bæredygtig vis som levedygtige alternativer til konkurrerende produkter baseret på ikke-fornybare naturressourcer - og samtidig skabe større beskæftigelse og indtægter. 8. Fremme forbedringen og anvendelsen af hensigtsmæssige normer og kutymer for sikkerhed og helbred, professionalisme blandt skovejere, skovarbejdere og entreprenører samt behørig attestation af faglige færdigheder. II-3

10 9. Gøre en yderligere forskningsindsats vedrørende bæredygtig skovdrifts socioøkonomiske aspekter, især hvad angår opgørelse og værdisætning af det fulde omfang af varer og ydelser fra skovene, for at tilvejebringe pålidelige oplysninger til brug for politik, beslutningstagning og offentlig dialog. 10. Fremme medtagelsen af resultater fra opgørelser og værdisætning af træ og ikke-træ produkter og ydelser fra skovene i de nationale regnskabssystemer for økonomi og naturressourcer. 11. Vurdere den mulige effekt af kvalitetssikringssystemer og -programmer - f.eks. frivillige og uvildige skovcertificeringsordninger - på bæredygtig skovdrift i overensstemmelse med de foreslåede tiltag aftalt af det Mellemstatslige panel for skove (IPF). II-4

11 Oversættelse III. Resolution L2: Paneuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab, som A. Erindrer de på Ministerkonferencen i Helsingfors vedtagne resolutioner, nemlig Resolution H1 "Generelle retningslinier for bæredygtig drift af skove i Europa" og Resolution H2 "Generelle retningslinier for bevarelse af de europæiske skoves biologiske diversitet", og bemærker, at de paneuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtig skovdrift er baseret på Resolution H1 og H2, B. Anerkender samarbejdet mellem de europæiske lande og organisationer ved formuleringen af kriterier, som beskriver de forskellige aspekter ved bæredygtig skovdrift i Europa, udviklingen via kvantitative og beskrivende indikatorer af et sammenhængende sæt værktøjer til vurdering af og hjælp med yderligere fremskridt inden for bæredygtig skovdrift på internationalt og nationalt plan, samt retningslinier til praktisk frivillig brug på driftsniveau, C. Bemærker at kriterier og indikatorer er potentielt nyttige værktøjer til fremme for bæredygtig skovdrift, idet de giver relevante oplysninger til udvikling og vurdering af skovdriftspolitik, fastlæggelse af national skovdriftspolitik, planer og programmer samt danner grundlag for indsamling af skovrelaterede data på tværs af sektorerne, D. Bemærker at de paneuropæiske operationelle retningslinier på trods af deres frivillige art kan bidrage til forbedret kommunikation, bevidstgørelse og iværksættelse af hensigtsmæssige handlinger på praktisk niveau vedrørende bæredygtig skovdrift, når de tilpasses iværksættelsesniveauets særlige forhold, E. Erkender behovet for at forædle og forbedre disse paneuropæiske værktøjer efterhånden som begrebet bæredygtig skovdrift udvikler sig, den tekniske og videnskabelige viden forbedres og relevante internationale aftaler udvikles, F. Anerkender den foretagne indsats og de opnåede fremskridt i europæiske og andre lande samt internationale organisationer vedrørende udvidet udvikling og brug af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift, G. Anerkender kontakterne og samarbejdet med andre internationale og regionale processer og initiativer samt internationale organisationer vedrørende udvikling og iværksættelse af kriterier og indikatorer, og som understreger vigtigheden af et fortsat samarbejde om at fremme sammenligneligheden mellem de forskellige sæt kriterier og indikatorer, H. Anerkender samarbejdet med UNECE () og FAO () samt især den støtte til dataindsamling, som er modtaget ved medtagning af de fleste af de eksisterende paneuropæiske kvantitative indikatorer i den tempererede og nordlige bestanddel af Det globale skovstatistik-program (FRA). har besluttet at: III-5

12 1. Vedtage de seks kriterier for bæredygtig skovdrift fra de "Paneuropæiske kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug" (Bilag 1) og godkende de tilknyttede indikatorer som grundlag for international rapportering og for udvikling af nationale indikatorer; 2. Gå videre med at iværksætte samt kontinuerligt vurdere og yderligere forbedre de tilknyttede indikatorer; 3. Godkende de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" (Bilag 2) som grundlag for anbefalinger om bæredygtig skovdrift til praktisk anvendelse på frivilligt grundlag. og forpligter sig til at: 1. Fremme udviklingen og iværksættelsen af nationale kriterier og indikatorer, idet de paneuropæiske kriterier og indikatorer benyttes som referencegrundlag, og idet der tages hensyn til specielle forhold i de enkelte lande, således at de integreres i nationale skovprogrammer eller andre relevante politikgrundlag. 2. Forbedre kvaliteten og fremme den nødvendige tilpasning af nationale dataindsamlingssystemer for at imødekomme behovet for oplysninger til national og international rapportering om bæredygtig skovdrift i erkendelsen af behovet for kontinuitet i termer og definitioner. 3. Benytte kriterierne og indikatorerne til international rapportering om de europæiske skoves status og tilstand i det omfang, dette måtte være muligt, og ligeledes anmode UNECE, FAO og andre relevante organisationer om at overveje, hvorvidt de i deres regelmæssige internationale rapportering - og især i Det globale skovstatistik-program (FRA) - kunne tage hensyn til de mest opdaterede kriterier og indikatorer. 4. Opfordre nationale og internationale forskningsinstitutter til at vurdere gennemførtheden, relevansen og omkostningseffektiviteten af indikatorer ved vurdering af bæredygtig skovdrift, samt tilgængeligheden af nationale data. Sammen med regeringer og organisationer at identificere behov samt fremme og støtte nødvendigt forskningssamarbejde med henblik på at forbedre og bedre kunne vurdere de af skovenes mange funktioner og anvendelsesformål, som måtte anses for ikke at være dækket tilstrækkeligt af det eksisterende sæt af kriterier og indikatorer. 5. Foretage vurdering på nationalt plan af udviklingen i tidens løb af målelige indikatorer i forbindelse med de aftalte udarbejdede målsætninger for at kunne vurdere de opnåede fremskridt inden for bæredygtig skovdrift. 6. Gøre en indsats sammen med andre internationale og regionale processer og initiativer, FAO, UNEP () samt andre relevante internationale organisationer og konventioner for yderligere at udvikle fælles definitioner på nøgletermer og nøglebegreber, samt metodik til indsamling, lagring og udbredelse af data, med henblik på at øge sammenligneligheden mellem forskellige sæt af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift. 7. Fremme tilpasningen af de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" til de særlige nationale, undernationale og lokale økonomiske, økologiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold under deltagelse af de interesserede parter. 8. Udbrede de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" - eller lignende eksisterende nationale normer svarende til retningslinierne - blandt III-6

13 Bilag: skovejere, skovforvaltere, skovorganisationer, offentligheden og andre interesserede parter samt opfordre til frivillig brug deraf. (1) Paneuropæiske kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug (2) Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovdrift III-7

14 Oversættelse IV. PANEUROPÆISKE KRITERIER OG INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG (BILAG 1 TIL Resolution L2) VEDTAGET PÅ HELSINGFORS-KONFERENCENS OPFØLGNINGSMØDER PÅ EKSPERTNIVEAU i GENEVE, 24. juni 1994, og i ANTALYA, 23. januar 1995 IV-1

15 KRITERIUM 1: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF SKOVRESSOURCER OG DERES BIDRAG TIL GLOBALE KULSTOFKREDSLØB BEGREBSOMRÅDE: GENEREL KAPACITET tilvejebringer et overordnet grundlag for en politik til bevarelse og bæredygtig drift af skovene tilvejebringe retningslinier for nationale planer eller programmer 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget muliggør en kapitalstrøm ind og ud af skovsektoren som reaktion på markedssignaler og offentlige politiske beslutninger 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: tilgodese det fulde omfang af skovenes værdier og potentielle muligheder med regelmæssig skovrelateret planlægning og vurdering af nationale skovressourcer BEGREBSOMRÅDE: AREALANVENDELSE OG SKOVAREAL Kvantitativ indikator: 1.1. Arealet af skov- og andre skovbevoksede områder samt ændringer i arealet (om relevant klassificeret efter skov- og vegetationstype, ejerforhold, aldersforhold og skovens oprindelse) vedligeholder skovressourcerne og forhindrer en forarmelse af skovene; afklarer ejerforholdene og sikrer hensigtsmæssige jordbesiddelsesordninger foretage integration mellem arealanvendelsesplanlægning og skovdrift 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget støtter mekanismer, som fremmer integrationen mellem arealanvendelsesplanlægning og skovdriftsplanlægning 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forestå og anvende driftsmæssige retningslinier for arealanvendelsesplanlægning i forhold til skovressourcerne forøge omdannelsen af landbrugs- og andre træløse arealer til skovarealer ved skovrejsning IV-2

16 BEGREBSOMRÅDE: STÅENDE VEDMASSE Kvantitativ indikator: 1.2. Ændringer i: a. den samlede stående vedmasse b. den gennemsnitlige stående vedmasse på skovarealer (om relevant klassificeret efter forskellige vegetationszoner eller produktionsklasser) c. aldersstruktur eller relevante diameterdistributionsklasser støtter bæredygtig drift og samtidig øger den stående vedmasse af såvel salgbare som ikke-salgbare træarter på skovarealer, som står til rådighed for tømmerproduktion foretage og udvikle regelmæssig vurdering af skovressourcerne 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget tilvejebringer hensigtsmæssig tilskyndelse til at støtte en skovpolitik, som tilsigter en større stående vedmasse 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre vurderingen af skovressourcerne foretaget af et anerkendt forskningsinstitut eller andre tilsvarende organisationer BEGREBSOMRÅDE: KULSTOFBALANCEN Kvantitativ indikator: 1.3. Den samlede kulstofoplagring og ændringer i oplagringen i skovbevoksninger præciserer politikken for øget brug af skovprodukter til energiformål udvikle programmer for øget brug af skovprodukter til energiformål 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget tilvejebringer offentlig støtte til brug af træ til energiformål 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre undersøgelserne af længden af træprodukters livscyklus forbedre effektivt organiseret indsamling af papiraffald IV-3

17 KRITERIUM 2: VEDLIGEHOLDELSE AF SKOVØKOSYSTEMERNES SUNDHEDSTILSTAND OG LEVEDYGTIGHED Kvantitative indikatorer: 2.1. Den samlede mængde af, samt ændringerne gennem de sidste 5 år i, aflejringen af luftforurening (vurderet på permanente prøveflader) Ændringer i alvorlig afløvning af skove under anvendelse af UN/ECEs og EUs afbladningsklassifikation (klasse 2, 3, og 4) gennem de sidste 5 år Alvorlig skade forvoldt af biotiske eller abiotiske stoffer: a. alvorlig skade forvoldt af insekter og sygdomme hvor skadens omfang måles som en funktion af (dødeligheden eller) tilvæksttabet b. det årlige areal af afbrændt skov samt andre skovbevoksede områder c. det årlige areal som er påvirket af stormskade samt den fra disse arealer skovede mængde d. andelen af foryngelsesarealet som beskadiges alvorligt af vildt og andre dyr eller ved græsning 2.4. Ændringer i næringsstofbalance og surhedsgrad gennem de sidste 10 år (ph og CEC); CEC-mætningsgraden på prøvefladerne i det europæiske netværk eller et andet tilsvarende nationalt netværk håndhæver love og politiske tiltag vedrørende bevarelse af skovenes sundhedstilstand og levedygtighed udvikle mekanismer til kontrol af forekomsten af alvorlig skade / skadelige stoffer 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget skaber hensigtsmæssige incitamenter til at forhindre ekstrem afbrydelse af økologiske processer 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: styrke regelmæssig overvågning på stedet af skovenes sundhedstilstand og udarbejdelse af opgørelser over jordbundsforsuring forhindre alvorlig skade forvoldt af maskiner og skovdriftsaktiviteter: komprimering af jord, skade på stående træer, osv. IV-4

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED ELEKTRONISK HANDEL

RETNINGSLINIER FOR FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED ELEKTRONISK HANDEL Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling RETNINGSLINIER FOR FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED ELEKTRONISK HANDEL Dansk oversættelse af: OECD Guidelines for Consumer Protection in the Context

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Strategi for bæredygtig skovdrift

Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1994 Redaktion: Fotos: Lay-out: Sats: Tryk: Skov- og Naturstyrelsen, Skovpolitisk kontor Bert

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Samarbejdsaftale. Mellem

Samarbejdsaftale. Mellem Samarbejdsaftale Mellem Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup (herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne samarbejdsaftale skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere