Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d juni 1998 i Lissabon.
|
|
- Frederikke Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d juni 1998 i Lissabon. LISSABON-RESOLUTIONERNE i dansk oversættelse. Skov- og Naturstyrelsen September 1998
2 I. MØDEERKLÆRING...I-1 II. RESOLUTION L1: MENNESKER, SKOVE OG SKOVBRUG... II-1 DEL I: GENERELLE RETNINGSLINIER...II-2 DEL II: FREMTIDIGE TILTAG...II-3 III. RESOLUTION L2: PANEUROPÆISKE KRITERIER, INDIKATORER OG OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG... III-5 IV. PANEUROPÆISKE KRITERIER OG INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG (BILAG 1 TIL RESOLUTION L2)... IV-1 KRITERIUM 1: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF SKOVRESSOURCER OG DERES BIDRAG TIL GLOBALE KULSTOFKREDSLØB... IV-2 KRITERIUM 2: VEDLIGEHOLDELSE AF SKOVØKOSYSTEMERNES SUNDHEDSTILSTAND OG LEVEDYGTIGHED... IV-4 KRITERIUM 3: VEDLIGEHOLDELSE OG BEFORDRING AF SKOVENES PRODUKTIVE FUNKTIONER (TRÆ OG ANDET)... IV-5 KRITERIUM 4: VEDLIGEHOLDELSE, BEVARELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BIOLOGISK DIVERSITET I SKOVØKOSYSTEMERNE... IV-7 KRITERIUM 5: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BESKYTTELSESFUNKTIONER I SKOVDRIFTEN (ISÆR JORD OG VAND)...IV-10 KRITERIUM 6: VEDLIGEHOLDELSE AF ANDRE SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG FORHOLD...IV-12 V. PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT (BILAG 2 TIL RESOLUTION L2)...V-1 1. INDLEDNING...V-2 2. ANVENDELSESMULIGHEDER FOR DE PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER...V-4 3. PANEUROPÆISKE OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT.V-6 Kriterium 1. Vedligeholdelse og hensigtsmæssig forbedring af skovressourcer og deres bidrag til globale kulstofkredsløb...v-6 Kriterium 2. Vedligeholdelse af skovøkosystemernes sundhedstilstand og levedygtighed...v-7 Kriterium 3. Vedligeholdelse og befordring af skovenes produktive funktioner (træ og andet)...v-8 Kriterium 4. Vedligeholdelse, bevarelse og hensigtsmæssig forbedring af biologisk diversitet i skovøkosystemerne...v-9 Kriterium 5. Vedligeholdelse og hensigtsmæssig forbedring af beskyttelsesfunktioner i skovdriften (især jord og vand)... V-11 Kriterium 6. Vedligeholdelse af andre socialøkonomiske funktioner og forhold... V-12 I-2
3 Oversættelse I. MØDEERKLÆRING GENEREL ERKLÆRING FRA DEN TREDJE MINISTERKONFERENCE OM BESKYTTELSE AF SKOVE I EUROPA Undertegnede ministre ansvarlige for skove - som er til stede på den Tredje Ministerkonference om Beskyttelse af Skove i Europa afholdt i Lissabon d juni og erindrer de skovrelaterede beslutninger og aftaler fra UNCED (1), UNGASS (2) og 11. Verdenskongres om Skovbrug samt bestemmelserne i FNs konventioner CBD (3), FCCC (4) og CCD (5), - og anerkender de fremskridt og resultater som er opnået i iværksættelsen af tilsagnene fra ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors - og er bekendt med de mange udfordringer, muligheder og trusler forbundet med skove og bæredygtig skovdrift - har følgende fælles vision: I det 21. århundrede vil den europæiske skovsektor - samtidig med at den respekterer skovenes samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige og kulturelle funktioner - optimere sit bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling og især til udviklingen af landdistrikterne, tilvejebringelsen af fornybare ressourcer og beskyttelsen af det globale og lokale miljø. I forståelse af skovenes mangfoldige roller og i erkendelse af betydningen af bevarelse og bæredygtig drift af skove vil samfundet støtte en forsvarlig udvikling af skovsektoren ved at tilvejebringe gunstige lovgivningsmæssige, institutionelle, økonomiske og samfundsmæssige rammer for at udøve bæredygtig skovdrift, træffe velovervejede beslutninger om den bedst mulige anvendelse af skovprodukter og -tjenesteydelser bestående af træ eller andet og mindske det nuværende pres på skovenes sundhedstilstand og levedygtighed. Et effektivt partnerskab mellem samfundet og skovsektoren vil blive styrket i erkendelse af skovenes rolle som fornybare ressourcer, skovejernes ansvar for bæredygtig skovdrift og Europas ansvar for at vise eksempler på integrering af alle skovens funktioner samt for nyskabende produktion og anvendelse af skovprodukter og -tjenesteydelser af træ eller andet. Arven af sunde og biologisk mangfoldige skove til fremtidige generationer, det positive bidrag til de globale kulstofkredsløb og hydrologiske kredsløb, bevarelsen af jord- og vandressourcerne, beskyttelsen af befolkningen og (1)UNCED - FNs konference om miljø og udvikling (2)UNGASS - FNs generalforsamlings specialsession (3)CBD - Konventionen om biologisk mangfoldighed (4)UN/FCCC - FNs rammekonvention om klimaændringer 5CCD - Konvention om bekæmpelse af ørkendannelse I-1
4 infrastrukturen mod naturens luner, tilvejebringelsen af indtægter og arbejdspladser især i landdistrikterne og den fremragende egenskab at kunne skabe rekreative og kulturelle oplevelser for enhver er skovenes typiske egenskaber, på hvilke generationer af skovejere og samfundet som helhed har opbygget - og fortsat vil opbygge - såvel nuværende som fremtidige værdier. I ovennævnte visions ånd udtrykker vi hermed vor forpligtelse til at: 1. Forbedre de samfundsmæssige og økonomiske aspekter ved bæredygtig skovdrift og styrke forbindelsen mellem skovsektoren og samfundet gennem øget dialog og gensidig forståelse af bæredygtig skovdrift samt skovenes og skovdriftens rolle. Udvikle skovsektorens mulige bidrag til udvikling af landdistrikterne, beskæftigelsen, miljøet og en samlet bæredygtig samfundsudvikling i fuldt omfang ved at iværksætte Resolution L1, "Mennesker, skove og skovbrug Forbedring af de socialøkonomiske aspekter ved bæredygtigt skovbrug". 2. Yderligere fremme bæredygtig skovdrift som bl.a. bidrager til bevarelse af biologisk diversitet, minimering af de negative følger af luftforurening og klimaændringer samt bekæmpelse af ørkendannelse ved at: I. Vedtage de seks fælleseuropæiske kriterier for bæredygtig skovdrift idet vi godkender, iværksætter og kontinuerligt forbedrer de "Fælleseuropæiske indikatorer for bæredygtigt skovbrug" og godkender de frivillige "Fælleseuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" ved at iværksætte Resolution L2, "Fælleseuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug"; II. Samarbejde med den ministerielle proces "Miljø for Europa", især ved at godkende "Arbejdsprogram for bevarelse og forbedring af biologisk og landskabsmæssig diversitet i skovenes økosystemer " og fremme dets iværksættelse og fremtidige revidering i overensstemmelse med Resolution H2 ( 6) mellemstatslige panel for skove; og de foreslåede tiltag, som blev aftalt i FNs III. Stimulere og fremme hensigtsmæssig brug af træ og andre skovprodukter som miljøvenlige og fornybare materialer; IV. Vurdere skovøkosystemernes rolle i begrænsningen af klimaændringer - i overensstemmelse med FNs rammekonvention om klimaændringer - som kulstofoptager og -reservoir, kombineret med den stigende brug af træprodukter med lang livscyklus og en forbedring af skovøkosystemernes mange bidrag til bevarelse og berigelse af jord samt (6) H2 - Helsingfors-resolution 2 Generelle retningslinier for bevarelse af de europæiske skoves biologiske diversitet I-2
5 regulering af vandkredsløbet. 1. Tage nationale såvel som samarbejdsbaserede skridt i retning af en iværksættelse af beslutningerne på FNs generalforsamlings specialsession (UNGASS) vedrørende forslagene om tiltag aftalt i det Mellemstatslige ad hoc panel for skove (IPF) og bidrage til det Mellemstatslige forum for skoves arbejde under FNs kommission for bæredygtig udvikling (UNCSD/IFF). 2. Fortsætte med at dele resultaterne opnået i den fælleseuropæiske proces med alle interesserede parter samt med ethvert vigtigt internationalt forum inden for og uden for FNs system og derved positivt bidrage med vore erfaringer og resultater til at fremme bæredygtig skovdrift på alle niveauer, samt til at skabe enighed om spørgsmål vedrørende skovpolitik og til at implementere de vigtige politiske tilsagn og aftaler. 3. Udvikle et arbejdsprogram for iværksættelse af denne konferences beslutninger og styrke iværksættelsen af tidligere tilsagn givet på ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors i samarbejde med internationale organer og organisationer, især FAOs (7) europæiske skovbrugskommission, UNECEs (8) tømmerkomité, UNEP (9), ILO (10), NGO er (11) og andre relevante interesserede parter. Dette program vil blive baseret på videnskabeligt og teknisk samarbejde i Europa og danne et dynamisk grundlag for problemløsning inden for europæisk skovdrift. 4. Videreføre arbejdet i den ånd, der herskede på ministerkonferencerne i Strasbourg og Helsingfors, idet vi stadfæster principperne aftalt for iværksættelse af beslutningerne truffet på konferencerne og fortsættelsen af den ministerielle proces. Der bør afholdes yderligere konferencer, når et tilstrækkeligt antal underskrivende stater finder dette påkrævet, og der er gjort fremskridt i iværksættelsen af tilsagnene på nationalt og regionalt plan. 5. Arbejde aktivt for at skabe enighed om behovet for og de eventuelle bestanddele af et globalt juridisk bindende instrument vedrørende drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle typer skov (7) FAO - FNs organisation for ernæring og landbrug (8) UNECE - FNs økonomiske kommission for Europa (9) UNEP - FNs miljøprogram (10) ILO - Den internationale arbejdsorganisation (11) NGO'er - Ikke-statslige organisationer I-3
6 inden for UNCSD/IFFs arbejdsområde, i erindring om vort faste tilsagn til et sådant instrument. I-4
7 Oversættelse II. Resolution L1: Mennesker, skove og skovbrug Forbedring af de socialøkonomiske aspekter ved bæredygtig skovdrift De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab, som A. Erindrer målsætningerne om bæredygtig skovdrift anført i skovprincipperne (12) vedtaget på FNs konference om miljø og udvikling (UNCED) (13) og erindrer definitionen på bæredygtig skovdrift vedtaget på Ministerkonferencen i Helsingfors i Resolution H1 (3), B. Erkender skovsektorens og den bæredygtige skovdrifts vigtige rolle i en overordnet bæredygtig samfundsudvikling, C. Erkender vigtigheden af skovenes samfundsmæssige og økonomiske funktioner, og at de miljømæssige, økologiske og kulturelle funktioner er væsentlige bestanddele af bæredygtig skovdrift, samt at det er nødvendigt at tage disse op for at kunne reagere positivt på samfundets voksende og undertiden modstridende behov, D. Er bevidst om behovet for en øget dialog mellem skovsektoren og offentligheden med henblik på at definere bredt acceptable målsætninger for skovpolitikken, E. Bekræfter at skove og skovdrift udgør en af grundpillerne i bæredygtig udvikling af landdistrikter og erkender komplementariteten mellem skovdrift og andre sektorer i forbindelse med bæredygtig udvikling, F. Erkender skovsektorens bidrag i de fleste europæiske lande som kilde til direkte og indirekte beskæftigelse samt at der hovedsagelig i landdistrikterne er et potentiale for udvikling af nye beskæftigelses- og indtægtsmuligheder i så uensartede virksomheder som utraditionelle mindre industriforetagender, andre skovrelaterede aktiviteter som f.eks. rekreation og økoturisme samt andre nyopståede foretagender, G. Erindrer at fornuftige og hensigtsmæssige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer er vigtige for bæredygtig skovdrift, H. Erindrer at skovdriften i Europa afhænger af millioner af private ejere samt af aktiviteter udført af statsorganer og andre offentlige myndigheder med langvarige traditioner og rettigheder, (12) Skovprincipperne, også kaldet skoverklæringen "Juridisk uforpligtende officiel principerklæring om global enighed vedrørende drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle typer skov" (2) "Skovressourcer og skovarealer bør forvaltes på bæredygtig vis for at opfylde de sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov hos nuværende og fremtidige generationer" (3) "Bæredygtig skovdrift" vil sige forvaltning og brug af skove og skovarealer på en måde og i et tempo, som bevarer deres biologiske mangfoldighed, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og deres mulighed for nu og fremover at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke forvolder skade på andre økosystemer. II-1
8 I. Understreger de fornybare og miljøvenlige egenskaber ved skovprodukter af træ eller andet fra skove drevet på bæredygtig vis samt at udvikling af velegnede beregnings- og vurderingsmetoder er påkrævet for de ikke-markedsførte varer og tjenesteydelser fra skove, J. Anerkender de værdifulde bidrag fra FAO/ECE/ILO- (14) Ekspertgruppen vedrørende sociale aspekter ved bæredygtigt skovbrug, især hvad angår rapporten "Mennesker, skove og bæredygtighed"; forpligter sig til at fremme: 1. Iværksættelsen af de Generelle Retningslinier og Fremtidige Tiltag anført i denne resolution; 2. Udveksling af erfaringer og samarbejde om gennemførelse af de i Del II beskrevne fremtidige tiltag i Europa via eksisterende internationale organisationer og institutioner. Del I: Generelle retningslinier 1. Vekselvirkningen mellem skovdrift og samfundet i almindelighed bør fremmes via partnerskaber og styrkes ved at øge den almindelige opmærksomhed på begrebet bæredygtig skovdrift samt skovenes og skovdriftens rolle i en bæredygtig udvikling. Der kræves derfor et hensigtsmæssigt niveau af deltagelse, uddannelse, PR og gennemskuelighed i skovdriften. 2. Forsvarlige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer bør opretholdes og forbedres på nationalt plan, således at alle skovejere sættes i stand til og motiveres til at udøve bæredygtig skovdrift og foretage langsigtede investeringer deri. 3. Samarbejdsorganer, især sammenslutninger af skovejere, bør støttes i deres udvikling af og evne til at styrke udøvelsen af bæredygtig skovdrift, og man bør bl.a. lette informationsstrømmen, produktionen og markedsføringen af produkter og tjenesteydelser - herunder også nye og hidtil ikke-markedsførte skovprodukter og -tjenesteydelser. 4. Skovdriftens bidrag til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne bør udnyttes fuldt ud gennem sammenhæng mellem skovpolitik og programmer og aktiviteter i andre sektorer som f.eks. landbrug, turisme, miljø, energi og industri, idet man drager fordel af komplementaritet og synergi. 5. Skovenes markedsførte og ikke-markedsførte kulturelle, samfundsmæssige og miljømæssige ydelser bør vurderes, og deres bidrag til samfundet og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne bør integreres i skovsektorens samt andre sektorers overordnede politik og programmer. 6. Nye beskæftigelses- og indtægtsmuligheder inden for bæredygtig skovdrift bør stimuleres, især gennem spredning af aktiviteter tilknyttet skovene. 7. En politik for udvikling af menneskelige ressourcer bør stimulere tilpasningen til skiftende beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med skovene, øge skovejernes, skovforvalternes og (14) FAO - FNs organisation for ernæring og landbrug, ECE - FNs økonomiske kommission for Europa, og ILO - Den internationale arbejdsorganisation. II-2
9 skovarbejdernes kompetence vedrørende skovdrift samt tilstræbe et tilbud af lige muligheder for beskæftigelse, indtægt, uddannelse og karriere. 8. De kønsmæssige aspekter inden for europæisk skovdrift og deres potentiale i den videre udvikling af bæredygtig skovdrift bør anerkendes og udnyttes fuldt ud. 9. Produktion, markedsføring og forbrug af træ og andre skovprodukter og tjenesteydelser fra skove forvaltet på bæredygtig vis - som er vigtige fornybare ressourcer - bør fremmes aktivt som middel til at forbedre skovdriftens økonomiske levedygtighed, idet man drager fordel af nye markedsmuligheder. Del II: Fremtidige tiltag De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at: 1. Udvikle en dialog med offentligheden på passende plan samt udvikle effektive programmer der øger bevidstheden om bæredygtig skovdrifts fordele for samfundet. 2. Fortsætte med at udvikle vilkårene for relevante interesserede parters deltagelse i udvikling af skovpolitik og skovprogrammer. 3. Udforske måder og midler til på nationalt plan at bevare og udvikle forsvarlige lovgivningsmæssige, institutionelle og økonomiske rammer med henblik på at give alle skovejere mulighed og motivation for at udøve bæredygtig skovdrift og foretage langsigtede investeringer deri. 4. Tilpasse undervisnings- og uddannelsesprogrammer som bidrager til udvikling af en højt kvalificeret og alsidig arbejdsstyrke og ligeledes øger kvindernes engagement i skovrelaterede aktiviteter. 5. Tilskynde til undersøgelser af de kønsmæssige aspekter ved skovdriftens politik og praksis i Europa, især hvad angår undervisning, uddannelse, kommunikation og beslutningstagning, med henblik på at forbedre bæredygtig skovdrift. 6. Fremme udviklingen af undervisnings- og uddannelsesprogrammer - især rettet mod skovejere og skovforvaltere - som fokuserer på nye muligheder og fremgangsmåder ved produktion af varer og tjenesteydelser fra skovbrug drevet på bæredygtig vis. 7. Tilskynde til sammenlignende undersøgelser af træprodukter og erstatningsprodukter af andre materialer idet man gennemgår hele deres livscyklus og bestræber sig på at opnå gunstige forhold for produktion, markedsføring og forbrug af træ- og andre produkter og tjenesteydelser fra skovbrug drevet på bæredygtig vis som levedygtige alternativer til konkurrerende produkter baseret på ikke-fornybare naturressourcer - og samtidig skabe større beskæftigelse og indtægter. 8. Fremme forbedringen og anvendelsen af hensigtsmæssige normer og kutymer for sikkerhed og helbred, professionalisme blandt skovejere, skovarbejdere og entreprenører samt behørig attestation af faglige færdigheder. II-3
10 9. Gøre en yderligere forskningsindsats vedrørende bæredygtig skovdrifts socioøkonomiske aspekter, især hvad angår opgørelse og værdisætning af det fulde omfang af varer og ydelser fra skovene, for at tilvejebringe pålidelige oplysninger til brug for politik, beslutningstagning og offentlig dialog. 10. Fremme medtagelsen af resultater fra opgørelser og værdisætning af træ og ikke-træ produkter og ydelser fra skovene i de nationale regnskabssystemer for økonomi og naturressourcer. 11. Vurdere den mulige effekt af kvalitetssikringssystemer og -programmer - f.eks. frivillige og uvildige skovcertificeringsordninger - på bæredygtig skovdrift i overensstemmelse med de foreslåede tiltag aftalt af det Mellemstatslige panel for skove (IPF). II-4
11 Oversættelse III. Resolution L2: Paneuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug De Underskrivende Stater og Det Europæiske Fællesskab, som A. Erindrer de på Ministerkonferencen i Helsingfors vedtagne resolutioner, nemlig Resolution H1 "Generelle retningslinier for bæredygtig drift af skove i Europa" og Resolution H2 "Generelle retningslinier for bevarelse af de europæiske skoves biologiske diversitet", og bemærker, at de paneuropæiske kriterier, indikatorer og operationelle retningslinier for bæredygtig skovdrift er baseret på Resolution H1 og H2, B. Anerkender samarbejdet mellem de europæiske lande og organisationer ved formuleringen af kriterier, som beskriver de forskellige aspekter ved bæredygtig skovdrift i Europa, udviklingen via kvantitative og beskrivende indikatorer af et sammenhængende sæt værktøjer til vurdering af og hjælp med yderligere fremskridt inden for bæredygtig skovdrift på internationalt og nationalt plan, samt retningslinier til praktisk frivillig brug på driftsniveau, C. Bemærker at kriterier og indikatorer er potentielt nyttige værktøjer til fremme for bæredygtig skovdrift, idet de giver relevante oplysninger til udvikling og vurdering af skovdriftspolitik, fastlæggelse af national skovdriftspolitik, planer og programmer samt danner grundlag for indsamling af skovrelaterede data på tværs af sektorerne, D. Bemærker at de paneuropæiske operationelle retningslinier på trods af deres frivillige art kan bidrage til forbedret kommunikation, bevidstgørelse og iværksættelse af hensigtsmæssige handlinger på praktisk niveau vedrørende bæredygtig skovdrift, når de tilpasses iværksættelsesniveauets særlige forhold, E. Erkender behovet for at forædle og forbedre disse paneuropæiske værktøjer efterhånden som begrebet bæredygtig skovdrift udvikler sig, den tekniske og videnskabelige viden forbedres og relevante internationale aftaler udvikles, F. Anerkender den foretagne indsats og de opnåede fremskridt i europæiske og andre lande samt internationale organisationer vedrørende udvidet udvikling og brug af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift, G. Anerkender kontakterne og samarbejdet med andre internationale og regionale processer og initiativer samt internationale organisationer vedrørende udvikling og iværksættelse af kriterier og indikatorer, og som understreger vigtigheden af et fortsat samarbejde om at fremme sammenligneligheden mellem de forskellige sæt kriterier og indikatorer, H. Anerkender samarbejdet med UNECE () og FAO () samt især den støtte til dataindsamling, som er modtaget ved medtagning af de fleste af de eksisterende paneuropæiske kvantitative indikatorer i den tempererede og nordlige bestanddel af Det globale skovstatistik-program (FRA). har besluttet at: III-5
12 1. Vedtage de seks kriterier for bæredygtig skovdrift fra de "Paneuropæiske kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug" (Bilag 1) og godkende de tilknyttede indikatorer som grundlag for international rapportering og for udvikling af nationale indikatorer; 2. Gå videre med at iværksætte samt kontinuerligt vurdere og yderligere forbedre de tilknyttede indikatorer; 3. Godkende de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" (Bilag 2) som grundlag for anbefalinger om bæredygtig skovdrift til praktisk anvendelse på frivilligt grundlag. og forpligter sig til at: 1. Fremme udviklingen og iværksættelsen af nationale kriterier og indikatorer, idet de paneuropæiske kriterier og indikatorer benyttes som referencegrundlag, og idet der tages hensyn til specielle forhold i de enkelte lande, således at de integreres i nationale skovprogrammer eller andre relevante politikgrundlag. 2. Forbedre kvaliteten og fremme den nødvendige tilpasning af nationale dataindsamlingssystemer for at imødekomme behovet for oplysninger til national og international rapportering om bæredygtig skovdrift i erkendelsen af behovet for kontinuitet i termer og definitioner. 3. Benytte kriterierne og indikatorerne til international rapportering om de europæiske skoves status og tilstand i det omfang, dette måtte være muligt, og ligeledes anmode UNECE, FAO og andre relevante organisationer om at overveje, hvorvidt de i deres regelmæssige internationale rapportering - og især i Det globale skovstatistik-program (FRA) - kunne tage hensyn til de mest opdaterede kriterier og indikatorer. 4. Opfordre nationale og internationale forskningsinstitutter til at vurdere gennemførtheden, relevansen og omkostningseffektiviteten af indikatorer ved vurdering af bæredygtig skovdrift, samt tilgængeligheden af nationale data. Sammen med regeringer og organisationer at identificere behov samt fremme og støtte nødvendigt forskningssamarbejde med henblik på at forbedre og bedre kunne vurdere de af skovenes mange funktioner og anvendelsesformål, som måtte anses for ikke at være dækket tilstrækkeligt af det eksisterende sæt af kriterier og indikatorer. 5. Foretage vurdering på nationalt plan af udviklingen i tidens løb af målelige indikatorer i forbindelse med de aftalte udarbejdede målsætninger for at kunne vurdere de opnåede fremskridt inden for bæredygtig skovdrift. 6. Gøre en indsats sammen med andre internationale og regionale processer og initiativer, FAO, UNEP () samt andre relevante internationale organisationer og konventioner for yderligere at udvikle fælles definitioner på nøgletermer og nøglebegreber, samt metodik til indsamling, lagring og udbredelse af data, med henblik på at øge sammenligneligheden mellem forskellige sæt af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift. 7. Fremme tilpasningen af de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" til de særlige nationale, undernationale og lokale økonomiske, økologiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold under deltagelse af de interesserede parter. 8. Udbrede de "Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovbrug" - eller lignende eksisterende nationale normer svarende til retningslinierne - blandt III-6
13 Bilag: skovejere, skovforvaltere, skovorganisationer, offentligheden og andre interesserede parter samt opfordre til frivillig brug deraf. (1) Paneuropæiske kriterier og indikatorer for bæredygtigt skovbrug (2) Paneuropæiske operationelle retningslinier for bæredygtigt skovdrift III-7
14 Oversættelse IV. PANEUROPÆISKE KRITERIER OG INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGT SKOVBRUG (BILAG 1 TIL Resolution L2) VEDTAGET PÅ HELSINGFORS-KONFERENCENS OPFØLGNINGSMØDER PÅ EKSPERTNIVEAU i GENEVE, 24. juni 1994, og i ANTALYA, 23. januar 1995 IV-1
15 KRITERIUM 1: VEDLIGEHOLDELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF SKOVRESSOURCER OG DERES BIDRAG TIL GLOBALE KULSTOFKREDSLØB BEGREBSOMRÅDE: GENEREL KAPACITET tilvejebringer et overordnet grundlag for en politik til bevarelse og bæredygtig drift af skovene tilvejebringe retningslinier for nationale planer eller programmer 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget muliggør en kapitalstrøm ind og ud af skovsektoren som reaktion på markedssignaler og offentlige politiske beslutninger 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: tilgodese det fulde omfang af skovenes værdier og potentielle muligheder med regelmæssig skovrelateret planlægning og vurdering af nationale skovressourcer BEGREBSOMRÅDE: AREALANVENDELSE OG SKOVAREAL Kvantitativ indikator: 1.1. Arealet af skov- og andre skovbevoksede områder samt ændringer i arealet (om relevant klassificeret efter skov- og vegetationstype, ejerforhold, aldersforhold og skovens oprindelse) vedligeholder skovressourcerne og forhindrer en forarmelse af skovene; afklarer ejerforholdene og sikrer hensigtsmæssige jordbesiddelsesordninger foretage integration mellem arealanvendelsesplanlægning og skovdrift 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget støtter mekanismer, som fremmer integrationen mellem arealanvendelsesplanlægning og skovdriftsplanlægning 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forestå og anvende driftsmæssige retningslinier for arealanvendelsesplanlægning i forhold til skovressourcerne forøge omdannelsen af landbrugs- og andre træløse arealer til skovarealer ved skovrejsning IV-2
16 BEGREBSOMRÅDE: STÅENDE VEDMASSE Kvantitativ indikator: 1.2. Ændringer i: a. den samlede stående vedmasse b. den gennemsnitlige stående vedmasse på skovarealer (om relevant klassificeret efter forskellige vegetationszoner eller produktionsklasser) c. aldersstruktur eller relevante diameterdistributionsklasser støtter bæredygtig drift og samtidig øger den stående vedmasse af såvel salgbare som ikke-salgbare træarter på skovarealer, som står til rådighed for tømmerproduktion foretage og udvikle regelmæssig vurdering af skovressourcerne 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget tilvejebringer hensigtsmæssig tilskyndelse til at støtte en skovpolitik, som tilsigter en større stående vedmasse 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre vurderingen af skovressourcerne foretaget af et anerkendt forskningsinstitut eller andre tilsvarende organisationer BEGREBSOMRÅDE: KULSTOFBALANCEN Kvantitativ indikator: 1.3. Den samlede kulstofoplagring og ændringer i oplagringen i skovbevoksninger præciserer politikken for øget brug af skovprodukter til energiformål udvikle programmer for øget brug af skovprodukter til energiformål 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget tilvejebringer offentlig støtte til brug af træ til energiformål 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre undersøgelserne af længden af træprodukters livscyklus forbedre effektivt organiseret indsamling af papiraffald IV-3
17 KRITERIUM 2: VEDLIGEHOLDELSE AF SKOVØKOSYSTEMERNES SUNDHEDSTILSTAND OG LEVEDYGTIGHED Kvantitative indikatorer: 2.1. Den samlede mængde af, samt ændringerne gennem de sidste 5 år i, aflejringen af luftforurening (vurderet på permanente prøveflader) Ændringer i alvorlig afløvning af skove under anvendelse af UN/ECEs og EUs afbladningsklassifikation (klasse 2, 3, og 4) gennem de sidste 5 år Alvorlig skade forvoldt af biotiske eller abiotiske stoffer: a. alvorlig skade forvoldt af insekter og sygdomme hvor skadens omfang måles som en funktion af (dødeligheden eller) tilvæksttabet b. det årlige areal af afbrændt skov samt andre skovbevoksede områder c. det årlige areal som er påvirket af stormskade samt den fra disse arealer skovede mængde d. andelen af foryngelsesarealet som beskadiges alvorligt af vildt og andre dyr eller ved græsning 2.4. Ændringer i næringsstofbalance og surhedsgrad gennem de sidste 10 år (ph og CEC); CEC-mætningsgraden på prøvefladerne i det europæiske netværk eller et andet tilsvarende nationalt netværk håndhæver love og politiske tiltag vedrørende bevarelse af skovenes sundhedstilstand og levedygtighed udvikle mekanismer til kontrol af forekomsten af alvorlig skade / skadelige stoffer 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget skaber hensigtsmæssige incitamenter til at forhindre ekstrem afbrydelse af økologiske processer 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: styrke regelmæssig overvågning på stedet af skovenes sundhedstilstand og udarbejdelse af opgørelser over jordbundsforsuring forhindre alvorlig skade forvoldt af maskiner og skovdriftsaktiviteter: komprimering af jord, skade på stående træer, osv. IV-4
18 KRITERIUM 3: VEDLIGEHOLDELSE OG BEFORDRING AF SKOVENES PRODUKTIVE FUNKTIONER (TRÆ OG ANDET) BEGREBSOMRÅDE: TRÆPRODUKTION Kvantitative indikatorer: 3.1. Balancen mellem vækst og bortfjernelse af skov gennem de sidste 10 år 3.2. Procentdelen af skovarealet som forvaltes ifølge en driftsplan eller driftsmæssige retningslinier. tilskynder skovejerne til at drive miljømæssigt sundt skovbrug på grundlag af en skovdriftsplan eller tilsvarende retningslinier udvikle institutioner og mekanismer der forfægter, at økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige faktorer er væsentlige elementer i træproduktionen udvikle og vedligeholde en effektiv fysisk infrastruktur, som letter leverancen af skovprodukter og -tjenesteydelser 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget støtter en investerings- og skattemæssig politik, som anerkender skovdriftsinvesteringernes langsigtede natur støtter en ikke-diskriminerende handelspolitik for skovprodukter 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: forbedre teknologi og planer baseret på korrekte skovopgørelser BEGREBSOMRÅDE: PRODUKTER SOM IKKE ER TRÆ Kvantitativ indikator: 3.3. Den samlede mængde af samt ændringerne i værdien og/eller mængden af skovprodukter, som ikke er træ (f.eks. jagt og vildt, kork, bær, svampe, osv.) tilvejebringer juridiske instrumenter til regulering af skovdriftsmæssige fremgangsmåder vedrørende rekreative formål og høstning af skovprodukter, som ikke er træ støtte relevante organisationer med henblik på udbredelse af viden om fordelene ved skovprodukter, som ikke er træ 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget muliggør iværksættelse af retningslinier for forvaltning af fordelene ved skovprodukter, som ikke er træ IV-5
19 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: udvikle driftsplaner for fordelene ved at have skovprodukter, som ikke er træ IV-6
20 KRITERIUM 4: VEDLIGEHOLDELSE, BEVARELSE OG HENSIGTSMÆSSIG FORBEDRING AF BIOLOGISK DIVERSITET I SKOVØKOSYSTEMERNE BEGREBSOMRÅDE: GENERELLE FORHOLD afklarer begrebet drift, bevarelse og bæredygtig udvikling af skovene sørger for national overholdelse af internationale juridiske instrumenter vedligeholde, bevare og på hensigtsmæssig vis forbedre biologisk diversitet på økosystemmæssigt, artsmæssigt og genetisk niveau identificere økonomiske værdier i skove, hvor driften reguleres med henblik på bevarelse af biologisk diversitet 3 Eksistensen af et økonomisk-politisk grundlag og finansielle instrumenter samt omfanget skaber nye ressourcer og incitamenter, som forbedrer mekanismerne til forudsigelse af menneskelige indgrebs indvirkning på skovene støtter økonomiske værdier i skove, hvor driften reguleres med henblik på bevarelse af biologisk diversitet 4 Eksistensen af informationsmæssige midler til iværksættelse af det politiske grundlag samt evnen til at: udvikle nye opgørelser og vurderinger af den økologiske indvirkning på den biologiske diversitet udvikle værktøjer til vurdering af skovdriftens indvirkning på den biologiske diversitet BEGREBSOMRÅDE: REPRÆSENTATIVE, SJÆLDNE OG SÅRBARE SKOVØKOSYSTEMER Kvantitativ indikator: 4.1. Ændringer i arealet af: a. naturlige og gamle halvnaturlige skovtyper b. fuldt beskyttede fredskovarealer c. skove beskyttet af særlige driftsmæssige ordninger tilvejebringer juridiske instrumenter til beskyttelse af repræsentative, sjældne eller sårbare skovøkosystemer udvikle og opretholde institutionel kapacitet og ansvarsfordeling vedrørende beskyttede områder opretholde iværksættelsesgraden af bekræftede nationale skovbevarelsesprogrammer IV-7
17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereBruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af Bolognaprocessen
Læs mereRådets konklusioner om integreret jordbundsbeskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. juli 2002 (29.07) (OR. en) 10800/02 ENV 397 AGRI 170 DEVGEN 106 ELARG 233 FORETS 23 FSTR 12 RECH 121 REGIO 22 TRANS 200 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereTræ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv.
Kontraktbilag 0 Side 1 af 5 Definitioner Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv. Træprodukter Ved træprodukter forstås
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereStyrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis,
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. december 2016 (OR. en) 15508/16 AGRI 676 AGRILEG 197 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Styrkelse
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereInvesteringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer
Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereEUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION
EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION Firenze, den 20. oktober 2000 Indledning De kontraherende medlemsstater i Europarådet, som tager hensyn til Europarådets mål om at opnå større enighed mellem dets medlemmer
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2012/2295(INI) 5.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (2012/2295(INI)) Udvalget
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereNAGOYA-KUALA LUMPUR-TILLÆGSPROTOKOLLEN OM ANSVAR OG ERSTATNING TIL CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX COM(2012) 236 final BILAG til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indgåelse af Nagoya-Kuala Lumpur-tillægsprotokollen om ansvar og erstatning til
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mere7048/17 sl 1 DG C 2A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7048/17 COVEME 4 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. marts 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mere7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mere10881/10 lv/nlk/am 1 DG G I
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. juni 2010 (11.06) (OR. en) 10881/10 CO EUR-PREP 37 ECOFIN 359 COMPET 195 ENV 404 EDUC 113 RECH 226 SOC 411 POLGEN 93 NOTE fra: til: Vedr.: Økofinrådet Det
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen
29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten
Læs mereEuropæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?
Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp
Læs mere14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (2017/2705(RSP))
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2017)0450 Revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereEn ny start for arbejdsmarkedsdialog
En ny start for arbejdsmarkedsdialog Erklæring fra de europæiske arbejdsmarkedsparter, Europa-Kommissionen og formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union Fremme af dialogen på arbejdsmarkedet er anerkendt
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mereNaturstyrelsen Att.: c.c.: 21. oktober Vedr.: Høring over forslag til EU's skovstrategi
Naturstyrelsen Att.: clj@nst.dk c.c.: niboe@nst.dk nps@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 21. oktober 2013 Vedr.: Høring over
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel
Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre
Læs mere5126/15 sr/lv/bh 1 DGB 3A LIMITE DA
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. januar 2015 (OR. en) 5126/15 LIMITE SOC 7 EMPL 5 ECOFIN 16 SAN 3 NOTE fra: formandskabet til: Socialgruppen Dato: 23. januar 2015 Vedr.: Forslag til Rådets
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne
Læs mereFælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mere7051/17 1 DG B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. marts 2017 (OR. en) 7051/17 PV/CONS 11 SOC 173 EMPL 131 SAN 89 CONSOM 74
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. marts 2017 (OR. en) 7051/17 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: PV/CONS 11 SOC 173 EMPL 131 SAN 89 CONSOM 74 3523. samling i Rådet for Den Europæiske Union (beskæftigelse,
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereErklæring fra Sverige
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste
Læs mere14846/15 hm/top 1 DG G 3C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. december 2015 (OR. en) 14846/15 RECH 295 COMPET 551 SOC 703 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok.
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mere8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2015 (OR. en) 8485/15 NOTE fra: til: Specialkomitéen for Landbrug Rådet Tidl. dok. nr.: 7524/2/15 REV 2 Vedr.: AGRI 242 AGRIORG 26 AGRILEG 100 AGRIFIN
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereBekendtgørelse om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader 1)
BEK nr 652 af 26/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 8. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1440-00006 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag
Læs mereMødedokument ERRATUM. til betænkning
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 9.1.2018 A8-0395/2017/err01 ERRATUM til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny
Læs mere15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-19
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet
Læs mereVejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren
Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereAalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.
I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereDanske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove
Januar 2000 Danske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove - Synspunkter fra 92-gruppen i forbindelse med de forestående forhandlinger om en eventuel kommende international
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 12.11.2014 2014/0124(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 COM(2018) 138 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.2.2018 COM(2018) 52 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt
Læs mereImplementeringsvilkår for forretningspartnere, som skal være involveret i BSCI monitoreringsprocessen (producenter) 1
Implementeringsvilkår for forretningspartnere, som skal være involveret i BSCI monitoreringsprocessen (producenter) 1 I. Indledning Til dette dokuments formål henviser producenter til den forretningspartner
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.3.2019 om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske
Læs mere10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 10083/16 ECOFIN 590 UEM 248 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Tidl. dok. nr.: 13348/15
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 25.10.2012 2012/2104(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mere9895/19 clf 1 ECOMP.2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juni 2019 (OR. en) 9895/19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9101/19 + COR 1 Komm. dok. nr.:
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.
Læs mere9644/16 lma/lma/bh 1 DGE 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2016 (OR. en) 9644/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 31. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SPORT 25 SOC 365 ECOFIN 524
Læs mere10416/16 hsm 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118
Læs mereBILAG. til. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 23.10.2018 COM(2018) 703 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
Læs mere7727/16 gng/aan/ikn 1 DGG 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. april 2016 (OR. en) 7727/16 COMPET 145 RECH 89 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Udkast til Rådets konklusioner - Bedre regulering med
Læs mereHENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)
21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)
Læs mereEuropaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.
Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,
Læs mere