Islands Juridisk Nationalrapport Ragnheiður Snorradóttir 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islands Juridisk Nationalrapport Ragnheiður Snorradóttir 1"

Transkript

1 1 Islands Juridisk Nationalrapport Ragnheiður Snorradóttir 1 1. En kort sammenfatning vedrørende kommunernes ret til pålægning af skat. Den første januar 2004 fandes der 105 kommuner i Island. Kommunerne er de eneste lokal myndigheder som har skattepålægninsret i Island. Kommunernes skatteindtægtsgrundlag reguleres ved lov nr. 4/1995 om kommunernes indkomstgrundlag og kan sammenfattes på følgende måde: i) Ejendomsskatt ii) Biddrag fra Udjævningsfonden (dens indtægter sammenstår av: a) tilskud fra Statsfonden i form af 2.12% af statens indkasseret skatteindkomst; b) årligt tilskud fra statsfonden som udgjør 0,264% af kommunernes skatteudlingningsgrundlag fra forrige år; c) en del af kommuneskatten som nu udgjør 0,77% af kommunernes skatteudlingningsgrundlag hvert år og d) interesseindtægter). iii) Special kommuneindkomstskat For indkomståret 2004 udgjørde kommuneskatten imellem 12.46%-13.03% af skatteberegningsgrundlaget med et gennemsnit på 12.83%. iv) Andre indtægter I tillæg har kommunerne intægter fra deres ejendommer såvel som fra deres ejen selvstændige bedrifter og institutioner som drives i samfundets interesse såsom vandforsyning, el-forsyning og varmeforsyning. De har også forskellige tjenesteindtægter, f. eks. i forbindelse med udstedelse af bevillinger, i form af leje for grundstykker og afgifter for kloakindretning. 2. Forfatningsretlige problemstillinger I forfatnings artikkel 78 findes der en skattepålægningsret for kommuner som lyder følgende (min oversættelse): 1 Avdelingschef, Finansministeriet i Island.

2 2 Kommunernes ret til at bestemme i ejen anliggenheder under statens opsyn skal reguleres ved lov. Kommunernes skatteindtægtsgrundlag skal reguleres ved lov såvel som deres ret til at bestemme om eller på hvilken måde de skal benyttes til. Den islandske forfatning blev forandret med lov 97/1995, bl.a. vedrørende kommunernes skattepålægningsret. I den dagældende forfatning hed det i artikkel 76: Kommunens ret til at bestemme i ejen anliggenheder under regeringens opsyn skal bestemmes ved lov. I udkastets artikkel 16 til lov 97/1995 var der i begyndelsen foreslået at forfatningens artikkel 76 fik efterfølgende ordlyd: Kommunernes ret til at bestemme i ejen anliggenheder under statens opsyn skal bestemmes ved lov. Kommunernes skatteindtægtsgrundlag skal bestemmes ved lov. I udkastets bemærkinger siges om dette: Til en nærmere forklaring bemærkes det at i artikklens stk. 1 er det fastsat at kommunernes ret til selv at bestemme i egen anliggenheder skal bestemmes ved lov. Indholdsmæssig er bestemmelsen derfor i fuld overensstemmelse med forfatningens nugældende artikkel 76. I artikklens stk. 2 fremkommer på den anden side en regel som ikke forefindes i artikklen men i bestemmelsen er der foreskrivet at kommunernes skatteindtægtsgrundlag skal bestemmes ved lov. Bestemmelsen har kun til hensigt at fastslå at kommunernes indtægtsgrundlag skal bestemmes ved lov og skal derfor ikke bestemmes adminisstrativt. På den anden siden tages der ikke afstand til hvilken indtægtsgrundlag der her drejer sig om eller beregningsgrundlaget iøvrigt når man bestemmer skattens omfang. Derfor går man ud fra som hidtil at Althingi bestemmer om disse tinge.

3 3 Ved udkastets behandling af artikkel 16 blev den forændret derhen at stk. 2 fik den ordlyd som forfatningens artikkel 78 har i dag. 2 I forfatningsnæmdens vurdering siges om den sidstnævnet forændring: Tillige var artikklens 16, stk. 2 behandlet især om det skulle heller indføres i artikkel 15 som drejer sig om skatteanliggenhedernes system. Ifølge artikklens 15 har statsmyndighederne ikke hjemmel til at bestemme skattens beløb omend indenfor visse rammer. På den anden side har man i artikklens 16, stk. 2 forudsat at den kan fortolkes som hidtil således at Kommunerne kan gives ret til at bestemme deres kommunalskat indenfor en hvis ramme. Derfor har man bortset fra at indsætte bestemmelsen i artikkel 15 og for at udelukke al tvivl om kommunernes ret til at bestemme kommunalskattens proportion m.m, hvis lovgivningsmagten bestemmer en slik ret, foreslår næmden at en bestemmelse tilføjes til stk. 2 om deres ret til at bestemme om eller på hvilken måde de benytter lovbestemte indtægtsgrundlage. Ifølge forfatningens artikkel 77 skal al skat bestemmes ved lov og myndighederne kan ikke tilføres ret til pålægning af skat, dens forændring eller afskaffelse. I forfatningens artikkel 40 fremkommer at ingen skat kan pålægges eller forandres uden lov. Følgelig er det derfor kun i lovgiverens magt at bestemme hvilken skat kan indkræves fra myndighedernes side. Indkrævelse af skat kræver derfor en gyldig skattehjemmel i lov. Det betyder at i vanlig lov skal der være bestemmelser om skattepligten, skattegrundlaget, regler om proceduren ved skattebestemmelsen og så videre. Forfatningsgiverens hensigt med forannævnte bestemmelser om kommunernes skatteindtægtsgrundlag har øjensynligt været at delegere til kommunerne en hvis magt til selv at bestemme skatten indenfor visse grænser. Denne ordning er i overensstemmelse med princippet om kommunernes sælvstændighed, jfr. forfatningens artikkel 78 stk. 1. Dette princip har været gjælende her i landet alt fra 2 D.v.s. at stk. 2 blev forlænget med ordene: såvel som deres ret til at bestemme om eller på hvilken måde de skal benyttes til.

4 4 Island fik sin første forfatning i Delegationen af en begrænset skattebestemmelsesmagt til kommunerne rammer ikke kun den specielle kommuneskat men i princippet også alle deres skatteindtægter. På den anden side er klart at skattepålægningshjemmelen må i alle tilfælde opfylde forfatningens krav som fremkommer bl.a. i den artikkel 40 og 77 skønt det her drejer sig om kommunernes indtægtsgrundlag. 3. Indkomstskat og formueskat Ifølge lov 4/1995 om kommunernes indtægtsgrundlag, artikkel 21, skal grundlaget til pålægning af kommuneindkomstskat være det samme og det grundlag som benyttes ved pålægning af den almindelige indkomstskat ifølge lov om indkomst- og formueskat, 90/2003, artikkel 62. Den kommunale indkomstskat skal udgjøre en bestemt procentsats af indtægter (som udregnes til et hvist grundlag) hvert år men kan dog ikke overstige 13,03% eller være lavere end 11.24%, jfr. lov 4/1995, artikkel 23. Med hensyn til børn yngre en 16 år skal skatten udgøre 2% af indkomster som overstiger islandske kroner Kommunerne har ingen valgfrihet når det gælder barn. Kommuneskatten bergegnes af alle indtægter uden hensyn til deres form, d.v.s. af alle goder, udbytte samt alle indtægter som skattyderene modtager og kan beregnes til pengeverdi. Her til hører også gengæld for al slags arbejde, poster eller tjeneste (herunder ventepenge, løn, næmdeløn, honorar, pension, livrente, klæder, kost, logi o.s.v.) Grundlaget er her det samme som hos statsskatten. Ingen særregler om bregningsgrundlaget gælder derfor for kommunernes vedkommende. Kommunerne skal bestemme før 1. desember hvert år hvilken procentsats de vil benytte for følgende år, jfr. lov 4/1995, artikkel 24, stk. 1. En kommune kan bestemme en yderligere nedsættelse af den kommunale indkomstskat i en enkelt sag på grundlag af lovens indkomst- og formueskat artikkel

5 5 65, stk. 1 3, hvis den mener at det er grund til at forændre skattedirektørens beslutning i henhold til den nævnte artikkel jfr. artikkel 25, stk. 1, lof 4/1995. I lov 4/1995, artikkel 24, stk. 5, siges (min oversættelse): Hvis fremkommer at en kommunes indtægt ikke dækker dens udgifter kan kommunen forhøje kommuneskatten om op til 10% fra det som tidligere har været besluttet. På den samme måde kan en kommune nedsætte skatten om op til 10%. Ifølge artikkel 25 stk. 6 kan en kommune i tilfælde af pengekrise pålægge et særskilt beløb på den årlige kommuneskat, jfr. kommunebestyrelseslovens artikkel 90. Sluttelig siges der i artikkel 25: stk. 7: En melding om forændring af pålagt kommuneskat ifølge stk. 5 og 6 skal sendes til vedkommende skattedirektør ikke senere end 31. marts det undligningsår forændringen gjælder. Som fremhævet her foran må kommunernes skatteudligningshjemmel ifølge lov opfylde de forfatningsmæssige krav som kan udledes af forfatningens artikkel 40 og 77. Det kan derfor diskuteres om den hjemmel som kommunerne har til at forhøje kommuneskatten (jfr. art. 24 i loven om kommunernes indtægtsgrundlag, skt. 5 og 6) holder stik i lyset af forfatningens artikkel 77 stk. 2 som har følgende ordlyd: Ingen skat kan pålægges uden at der var grundlag for den i lov når de begivenheder fandt sted som skattepligten baseres på. Den almindelige regel gjælder for indtægtsskat at personafslag skal fratrækkes fra ens indkomst. Det samme gjælder kommuneskatten. Personafslaget ved udligningen i året 2004 udgjør islandske kroner år. Børn får ikke personafslag. Hvis gr. laga nr. 90/2003, um tekjuskatt og eignarskatt er svohljóðandi: Skattstjóri skal taka til greina umsókn manns um lækkun tekjuskattsstofns þegar svo stendur á sem hér greinir: 1. Ef ellihrörleiki, veikindi, slys eða mannslát hafa skert gjaldþol manns verulega. 2. Ef á framfæri manns er barn sem haldið er langvinnum sjúkdómum eða er fatlað eða vangefið og veldur framfæranda verulegum útgjöldum umfram venjulegan framfærslukostnað og mótteknar bætur. 3. Ef maður hefur foreldra eða aðra vandamenn sannanlega á framfæri sínu. 4. Ef maður hefur veruleg útgjöld vegna menntunar barna sinna 16 ára og eldri. 5. Ef maður hefur orðið fyrir verulegu eignartjóni sem hann hefur ekki fengið bætt úr hendi annarra aðila. 6. Ef gjaldþol manns hefur skerst verulega vegna tapa á útistandandi kröfum sem ekki stafa frá atvinnurekstri hans. Nánari ákvæði um skilyrði fyrir framangreindum ívilnunum skulu sett af ríkisskattstjóra. 1) Skattstjóri getur veitt ívilnanir samkvæmt þessari grein án umsóknar. Ákvörðun skattstjóra samkvæmt þessari grein má skjóta til ríkisskattstjóra sem tekur endanlega ákvörðun í málinu. Ríkisskattstjóri skal sérstaklega fylgjast með ívilnunum, sem skattstjórar veita samkvæmt þessari grein, og sjá til þess að samræmis sé gætt og réttum reglum fylgt.

6 6 personafslaget udgjør et højere beløb end indkomstskatten ifølge det beregnede indkomstgrundlag skal statsfonden fremlægge penge som udgjør op til differensen. Disse pengen skal disponeres til vedkommende skattesubjekt til betaling af dens kommuneskat i udlingsåret, jfr. lov 90/2003 om indkomstskat og formueskat, art. 67 A, stk. 2. Den enste bidrag som kommununerne får fra staten er igjennem Udjævningsfonden jfr. pkt. 1. Denne bidrag har ingen indflydelse på kommunernes beslutning af beløbet af kommuneindkomstskat. En kommune kan kun bestemme beløbet indenfor de ovenfor nævnte lovfæstede grænser dvs. imellem 12,46%-13,03% Ifølge lovens artikkel 22 om kommunernes indtægtsgrundlag skal skattedirektørene udligne kommuneskatten. Statens indkassatorer indkasserer denne skat ifølge en særlig avtale med vedkommende kommune. Den gennemsnittlige kommuneindkomstskat utgjørde 12,84% i året 2003 og 12,83 i året Der findes 105 kommuner i Island for tiden (pr. 1. januar 2004). Det laveste kommuneindkomstskat ved udligningen 2003 blev konstateret 12,46% (to kommuner). Størstedelen af kommunerne benytter hele sin hjemmel og pålægger maksimalkommuneskat 13,03%. Resten af kommunerne ligger mellem disse to satser. Kommunernes porportion af indkomstskatten er bestemt efter en nøjaktig gennemgåelse af kommunernes indkomstbehov. Kommunernes indkomstbehov er ikke den samme i alle kommuner. I nogle tilfælde har enkelte kommuner indtægter af elektricitetskraftværke i form af ejendomsskatte og indkomstskatt fra deres ansatte som kan være ganske mange særdeles når kraftværket er under opbygning. Det fører til at disse kommuner kan holde sig ved minimumsgrænsen. Men kommunerne kan dog aldrig gå under minimumsgrænsen Skatteadministration Skattedirektørene pålægger kommuneindkomstskat hver i sin distrikt. Statens indkassering tilhører sysselmændens funktion ut på landet men i Reykjavík varetages denne funktion af tolddirektoratet. De lov og regler som gjælder om indkassering og udlinging af den almindelige indkomstskat gjælder derfor også for

7 7 kommuneindkomstskatten. Skattedirektørene og overskattenæmden fungerer som besluttende myndigheder og ankeinstans (overskattenæmden) også vedrørende kommuneindkomstskatten. Generelt findes der ingen særregler for skatteudlinging, kæremål og indkassering af kommuneindkomstskat Aftaler om skat Ifølge islandske regler findes der ingen lovhjemmel for kommuner at forhandle afslag eller nedsættelse på kommuneindkomstskatten. Skattesatsen er fastsat i lov med et bestemt minimum og maksimum. Den samme skattesats skal gjælde for alle individer indenfor en bestemt kommune. Deraf følger at de som er personlig næringsdrviende betaler lokalindkomstskat af deres indtægter og deriblandt af den fortjeneste som følger af deres drift eller virksomhed, men virksomheder (anpartselskaber og aktieselskaper) betaler ikke kommuneindkomstskat. På den anden side har kommunerne et vist spillerum vedrørende ejendomsskatten og kan i visse tilfælde nedsætte skatten i tilfælde som loven nærmere angiver 4 jfr. nærmere pkt Komunal skattested Individer skal betaler kommuneindkomstskat til den kommune hvor de havde deres lovbestemte hjemsted pr. 1. desember i indkomståret. De parter som har en begrænset skattepligt, jfr. lov 90/2003 (om indkomstskat og formueskat) artikkel 3, skal betale kommuneindkomstskat til den kommune hvor de tjente størstedelen af sin indkomst i indkomståret Aktieselskaber og anpartsselskaber Aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber betaler ikke kommuneindkomstskat. Den betaler kun den almindelige indkomstskat til staten. Der findes ingen bestemmelser om kommunernes ret til delvis betaling af statens indkomstskat. Aktieselskaber betaler på den anden side ejendomsskatt til 4 Samkvæmt 5. gr. laga nr. 4/1995, um tekjustofna sveitarfélaga eru undanþegin fasteignaskatti... sjúkrastofnanir samkvæmt heilbrigðislögum, kirkjur, skólar, heimavistir, barnaheimili, íþróttahús, skipbrotsmannaskýli, sæluhús, bókasöfn og önnur safnahús og hús annarra ríkja að svo miklu leyti sem þau eru notið af sendimönnum þeirra í milliríkjaerindum. Sama gildir um lóðir slíkra húsa. Heimilt er sveitarstjórn að lækka eða fella niður fasteignaskatt af heilsuhælum, endurhæfingarstöðvum og húsum sem einvörðungu eru notuð til tómstundaiðju sem viðurkennd eru af hlutaðeigandi sveitarstjórn. Sama gildir um lóðir þessara húsa. Nú eru hús þau, sem um ræðir í 1. og 2. mgr. þessarar greinar, jafnframt notuð til annars en að framan greinir, svo sem til íbúðar fyrir aðra en húsverði, og greiðist skatturinn þá hlutfallslega miðað við slík afnot. Heimilt er sveitarstjórn að lækka eða fella niður fasteignaskatt sem tekjulitlum elli- og örorkulífeyrisþegum er gert að greiða. Heimilt er sveitarstjórn að lækka eða fella niður fasteignaskatt af útihúsum í sveitum ef þau eru einungis nýtt að hluta eða standa ónotuð.

8 8 kommunerne og derigjennem har de nogle indtægter. Kommunerne har et bestemt spillerum (se nærmere nedenfor) til at pålægge ejendomsskatt som kan påvirke selskabernes beslutning om hjemmested, d.v. s. at selskaberne har en vis tendens til at nedsætte sig der hvor ejendomsskatten er lav. Antallet af aktieselskaber og især anpartsselskaber har forøget sig radikalt i de sidste to år som følge af at den almindelige indkomstskat blev nedsat fra 30% til 18%. Individer i bedrift har derfor stiftet anpartsselskaber for at opfylde lovens krav til en lavere skattesats. Denne tendens har ført til at kommuneindkomstskatten er blevet mindre uden at andre indtægter har kommet i stedet. Derfor har kommunerne stadigt krævet at få nye lovhjemmler til at lægge skat på selskaber og andre virksomheder men hidtil forgæves. Ifølge en vurdering af den Islandske Kommuneforbund taber kommunerne årligt kommuneindkomstskat på et beløb mellem millon islandske kroner på grund af de nævnte tilførsel fra privatvirksomhed til drift i form af anpartsselskaber. Det som sker også efter forandringen fra et privatselskab til anpartsselskab er at mange betaler sig selv en udbytte og betaler derigennem 10% kapitalskat til staten men kommuneindkomstskat behøver de ikke at betale af udbytte. Statens og kommunernes fælles næmd som har til formål at gennemgå kommunernes indkomstgrundlag vurderer nu for tiden disse sager bl. a. med hensyn til om indtægterne rækker til at varetage de opgaver som kommunerne har fået tildelt. Det er en udbredt anskuelse fra kommunernes talsmænd at kommunernes indkomstgrundlag må bestyrkes Forhold til skatteavtalene og international dobbeltbeskatning Lokale inntekts- og formuskatter er stort sett omfattet av skatteavtalene og der findes ikke nogen undtagelser fra det i islandske skatteavtaler, medmindre i skatteavtalen med USA. Gjelder internrettslige kreditregler for lokale skatter for lokale skatter i andre land?

9 9 I Islands lov findes ikke direkte lovstemmelser som tillader fradrag for lokale skatter i andre land. Men med tilladelsen i lov 4/1995 (om kommunernes indkomstgrundlag), artikkel 34, stk. 2 har problemet været løst sålydende: Hvis der findes ingen avtale med en anden stat til at undkomme dobbelbeskatning på indtægter ifølge stk. 1 og en person, som er pligtig til at betale kommuneindkomstskat her i landet ifølge artikkel 19, betaler kommuneindkomstskat til offentligheden i en anden stat af sine indtægter som er kommuneskattepligtig her i landet, kan skattedirektøren, ifølge en ansøgning fra vedkommende person eller en påpegning fra rigsskatschefen beslutte at nedsætte dens kommuneindkomstskat her i landet under hensyntagen til betaling af disse kommuneindkomstskatte. Kredit (skattefradrag) er følgelig avhængig av samtykke fra skattemyndighederne. Det er ikke foreskrvet nogen vilkår for skattemyndighedernes samtykke og det kan normalt fås mod forevisning af dokument fra udenlandske skattemyndigheder. Hvis regler i skatteavtaler eller internrettslige kreditregler ikke gjelder, kan det da kreves inntektsfradrag for utenlandske lokale skatter? Virksomheder kan fratrække fra deres indkomst alle betalte lokalbeskatning som de har betalt i utlandet Har de oppstått noen EF/EØS-retttslige problemstillinger knyttet til lokale skatter? Ifølge oplysinger fra det Islandske Kommuneforbund findes der ingen sager som vedrører EØS ret i forbindelse med kommuneskat eller kommunernes opkrævning af denne. 4.0 Ejendomsskat 4.1. Indledning Ejendomsskat udlignes af kommunerne. De har ikke lov til at pålægge formueskat men det har staten på den anden side. I Island arbejder man med to forskellige begreper. Eignarskattur (ejendomsskatt til staten) og fasteignaskattur (ejendomsskatt/fastighedsskatt til kommunerne). Eignarskattur er pålagt af staten men fasteignaskattur af kommunerne. Ejendomsskat til staten for individer og bedrifter udgjør ifølge gjældende lov 0,6% af et ejendomsgrundlag som overstiger islandske

10 10 kroner Skattesatsen for ejendomskatt til kommunerne udgjør 0,5% eller 1,32% iføen vis gruppering sem gennemgås nedenfor. Beregningsgrundlaget for begge skattene er det samme dvs. fastighedsvurdering som statens fastighedsvurderingnæmd bestemmer. Ifølge gældende lov nr. 4/1995, skal ejendomsskatten til kommunerne udgjøre op til 0,5% (gruppe a) eller op til 1,32% (gruppe b) af pålægningsgrundlaget. De betyder at skatten kan maksimalt udgjøre 0,5% eller 1,32%. Kommunerne kan bestemme skattens højde indenfor de nævnte grænser. Ejendomsskatten kan derfor være forskellig indenfor disse grænser og ført til konkurrense imellem kommunerne i enkelte tilfælde. Om dette virker på i realiteten er på den anden side ikke sikkert Kommunenes valgfrihet med hensyn til ejendomsskatt Ifølge lov. 4/1995 (om kommunernes indkomstgrundlag), artikkel 3 skal der årligt pålægges ejendomsskat på alle ejendommer som er vurderet ifølge fastighedsvurdering pr. 31. desember forige år. Fra dette princip findes der nogle undtagelser som er udtømmende optalt i lovens artikkel 5, jfr. nedenfor. Følgelig er skattepålæggelsen obligatorisk og kommunerne kan derfor ikke bestemme om de utskriver ejendomsskatt. Kommunerne har et meget begrænset spillerum til at bestemme hvilke ejendommer skal pålægge ejendomsskat. Princippet er som allerede antydet at ejendomskat bør pålægges alle ejendommer, jfr. lov. 4/1995 (om kommunernes indkomstgrundlag), artikkel 3. I lovens artikkel 5, stk. 2 findes der hjemmel til at nedsætte ejendomskat eller lade den bortfalde når det drejer sig om sanatorium, rehabilitationsanstalter eller huser som kun er benyttet til fritidsarbejde som er vedtaget af vedkommende kommune. Det samme gjælder for de grundstykker som tilhører disse huse. Kommunerne kan endvidere nedsætte ejendomsskatt eller lade den bortfalde i tilfælde af personer på folkepension eller invalidpension med en lav indkomst, jfr. lovens artikkel 5, stk. 4. Til slut kan kommunerne nedsætte ejendomsskat eller lade den bortfalde når det drejer sig om udhuse ud på landet som kun benyttes delvis eller som overhoved ikke benyttes.

11 11 Ifølge lov. 4/1995 (om kommunernes indkomstgrundlag), artikkel 3 skal grundlaget for ejendomskatten være deres ejendomsvurdering. Ifølge artikklens stk. 3 er maksimalskatten fastsat ved lov men kommunerne kan stort set beslutte skattens minimumbeløb. De kan på den anden side ikke bestemme helt at bortse fra ejendomskatten, jfr. Ordene skal lægges. Men kan kommunerne i virkeligheden bestemme helt frit om skattens minimalbeløb? Kommunerne har som tidligere berørt på grund af forfatningens artikkel 78 et vist spillerum (jfr. forfatningsnæmdens skøn). Spillerummet ifølge den nævnet artikkel 3 synes på den anden side at være meget vidt for kommunerne og et spørgsmål opstår derfor om det er videre end forfatningen hjemler Ejendomsskatten udforming Ifølge lov. 4/1995 (om kommunernes indkomstgrundlag), indeholder artikkel 3 stk. 3 regler um grundlag til pålægning af ejendomskat. Der findes to grupper af skattesatser som retter sig efter arten af vedkommende fastighed. I gruppe A skal ejendommer udgjøre op til 0,5% af pålægningsgrundlaget. Dette gjælder lejligheder og lejlighedshus samt grund, arvefestegrund ud på landet, jord, udhuse og anlæg på landbrugsjorde, som har forbindelse med landbrug, al faciliteter og sommerhuse samt grunde. I gruppe B skal ejendomskatten pålægges op til 1,32% af pålægningsgrundlaget på alle ejendommer, så som lokaler som benyttes til industri såvel som kontorer og handelslokaler, bygninger for fiskeopdræt, fiskehus og anlæg som benyttes for turisme. Ifølge lovens artikkel 3 stk. 4 kan en kommune forhøje ejendomskatten om op til 25% på både A og B gruppe. Der findes ikke i loven foreskrevet nogen betingelser for en sådan forhøjelse. Ifølge artikklens stk. 5 har kommunerne lov til at undtage ejendommer ud på landet og sommerhuse fra denne forhøjelse.

12 12 Grundlaget til pålægning af ejendomsskat er ejendomsvurdering som statens ejendomsvurdering beslutter. Vurderingen dækker både hus og grund som er vurderet særskilt hver for sig. Ejendomssvurderingens grundlag er fastighedens handelsverdi omregnet til kontantverdi i den næste novembermåned foran vurderingen. Vurderingen skal tage sigte på den mulige og lovlige benyttelse af vedkommende ejendom på hver tidspunkt. Man kan med ret sige at i dag er takstnivået det samme som det reelle omsetningsværdie. I året 2001 blev alle fastigheder i Island genvurderet med det resultat at fastighedsvurderingen blev forhøjet op til omsætningsværdien. Følgelig er den offentlige ejendomsvurdering idag i takt med omsætningsværdien af ejendommer. Enkelte undtagelser kan selfølgelig findes fra denne hovedregel. Fastighedsvurderingen forændres årligt i samsvar til undviklingen på ejendomsmarkedet. En ny ejendomsvurdering udgives 31. desember hvert år. Det er ejeren av en ejendom som er skattepligtig og dermed ansvarlig for skatten, undtagen er lejejorde og lejegrund og i tilfælde af avtalemæssig benyttelse af jord. Individer kan ikke fratrække ejendomsskatter fra sine indtægter ved beskatning. På den anden side er dette muligt for juridiske personer, jfr. artikkel 31 i lov 90/2003 om indkomstskat og formueskat Proveny Ved undligning i 2003 udgjørte ejendomskatten 12,5% af kommunernes samlede indtægter. Helhedsudligningen blev islandsk kroner Andet Kommunerne tager sig af med skattens påligning som bliver kun beregnet i hel tusend kroner. Kommunerne kan overlade til et særlig inkassinstitution at indkassere skatten. I de fleste tilfælde er det statens inkassatorer som tager sig af med indkasseringen. Toldmesteren i Reykjavík indkasserer for eksempel denne skat for Reykjavíkkommune.

13 13 Beslutninger af Statens Fastighedsvurdering kan påkæres til overfastighedsnævnden til en endelig bestemmelse. Næmden fungerer endvidere som en besluttende myndighed i tvister mellem kommune og skattepligtige om skattepligten. 5.0 Andre skatter/skatteudtrykket Kommunernes indkomst af andre skatter udgjør 0,2% af deres samlede indtægter. Som eksempler på andre skatter kan nævnes kloakafgifter, afgifter for vandforsyning, samt afgifter for renovation og forbrænding af affald.

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

AUGLÝSING um samkomulag milli Íslands og Danmerkur um flugumferðarþjónustu í hluta af loftrými Grænlands.

AUGLÝSING um samkomulag milli Íslands og Danmerkur um flugumferðarþjónustu í hluta af loftrými Grænlands. S 5-4 1 S 5-4 Stjórnartíðindi C-deild, Nr. 19/1975 AUGLÝSING um samkomulag milli Íslands og Danmerkur um flugumferðarþjónustu í hluta af loftrými Grænlands. Með orðsendingaskiptum í Reykjavík í dag var

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Nd. 230. Frumvarp til laga [127. mál]

Nd. 230. Frumvarp til laga [127. mál] Nd. 230. Frumvarp til laga [127. mál] um heimild fyrir ríkisstjórnina til þess að staðfesta fyrir Íslands hönd samning milli Íslands, Danmerkur, Finnlands, Noregs og Svíþjóðar um félagslegt öryggi. (Lagt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte P R O T O K O L MELLEM DET SCHWEIZISKE FORBUND OG KONGERIGET DANMARK TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE, UNDERSKREVET I BERN DEN 23.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 For information purposes only Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 Vigtig bemærkning: Denne vejledning er beregnet til enkeltpersoner, hvis tildelinger

Læs mere

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand?

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? - 1 Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vi har købt hus i Thailand, og vi har fået at vide, at der skal betales

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget (2. samling) L 13 - Bilag 65 Offentligt J.nr. 2007-611-0004 Dato: 8. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Beskatning af usikre og ustabile indkomster.

Beskatning af usikre og ustabile indkomster. 1 Beskatning af usikre og ustabile indkomster. Sammendrag af Stefán M. Stefánsson, 25. oktober 2005. Juridisk generalraport NSFR s seminar i Reykjavík den 27.-28. oktober 2005 2 1. Afgrænsning. Reglerne

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt?

Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt? - 1 Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I juni 2012 købte jeg 5,941% Danske Bank 2004 et erhvervsobligationslån optaget af Danske Bank i

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget:

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: J.nr. 2007-354-0009 Dato: 1. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: L 156 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

Ejendomsværdiskat. Læs her om de gældende regler og seneste nyheder, der omhandler dansk ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskat. Læs her om de gældende regler og seneste nyheder, der omhandler dansk ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskat Læs her om de gældende regler og seneste nyheder, der omhandler dansk ejendomsværdiskat. Indhold Hvis du ikke er fortrolig med regler og fremgangsmåde, bør du læse teksten længere nede.

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev:

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev: Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

START. Spil og leg. Start Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942

START. Spil og leg. Start Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942 START Spil og leg 1 Spil og leg 1 Hvem er jeg? Hvad hedder du? Læsebog side 3 Opgavebog side Tegund: Samtals- og hreyfileikur Form: Hópleikur Markmið: Að læra að kynna sig. Undirbúningur: Finna bolta eða

Læs mere

Kapitel IX: Aktieindkomst

Kapitel IX: Aktieindkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel IX: Aktieindkomst Valdemar Nygaard Aktieindkomst:Kapitel IX: Aktieindkomst og anden indkomst: Aktieindkomst omfatter: 1) Løbende udbytter (visse undtagelser) LL 2) Visse

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag.

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Folketingets Kommunaludvalg Dato: 2. december 2010 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: DEPPHO Sags nr.: 1005128

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere