Retsfilosofi mellem etik og politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retsfilosofi mellem etik og politik"

Transkript

1 Retsfilosofi mellem etik og politik af Bent Rensch Om Retfærdigheden kan jeg ikke vide noget, hverken om den er til eller ikke er til, eller hvilken skikkelse den har. Der er nemlig meget der hindrer os i at vide noget derom: sagens dunkelhed og menneskelivets korthed. (frit efter Protagoras) Forbemærkninger De problemer jeg i det følgende har valgt at fokusere på er primært 2 1. forholdet mellem retsfilosofi og retsvidenskab, og 2. forholdet mellem retsteori (viden) og retspraksis (handlen) Men lad mig først bekende kulør: Jeg synes der en soberhed over positivismens forsøg på at holde værdier og kendsgerninger adskilt, også selv om det jo efterhånden er en kendt sag at den logiske positivismes oprindelige projekt slog fejl på dette punkt. Det gælder også retspositivismen. Alligevel mener jeg at denne soberhed er vigtig at holde sig for øje (tør man sige som ideal?), fordi det har noget med retssikkerhed at gøre. Jeg er lidt polemisk sagt modstander af at legitimere domsmagt som en moralsk standret. Nürnbergdommene efter afslutningen af 2. verdenskrig over nazisterne kan og bør stadig give stof til eftertanke. Denne holdning vil naturligvis også smitte af på min fremstilling (det er i øvrigt et eksempel på en del af problemstillingen: nemlig vanskeligheden ved at holde beskrivelser værdifri), men jeg vil nedenfor argumentere for mit synspunkt, bl.a. ved at kommentere et tragikomisk eksempel fra Peter Høilunds egen bog 1. Baggrunden 3 4 I slutningen af 1980 erne blev 1990 erne proklameret som etikkens årti. Det er vi gudskelov på vej ud af. Det blev i højere grad som man allerede dengang kunne forvente moralens årti, for ikke at sige moralismens og dobbeltmoralens. Det blev det årti, hvor det fra forskellig side blev forsøgt at tilbageerobre nogle de værdier, som systemverdenen havde koloniseret fra livsverdenen i moderne tid (som Habermas ville have udtrykt det). Peter Høilunds bog Den forbudte retsfølelse kan ses som et af de mere seriøse ud af mange dårlige eksempler på denne tendens. Bogen er et opgør med den herskende positivistiske retsfilosofi, især i den udformning den havde fået her i Danmark med Alf Ross. Høilunds kritik tager udgangspunkt i den naturretsfilosofiske tradition. Bag en række af hans formuleringer spores dog også nyaristotelismen, således som den kommer til udtryk i fx Alasdair MacIntyres udgave af kommunitarismen, og Jürgen Habermas positivismekritik og hans teori om kommunikativ handlen. Filosofi og videnskab 0 Indledningsvis kunne det måske være hensigtsmæssigt at gøre sig nogle forestillinger om forholdet mellem filosofi og videnskab. Disse to discipliner holdes ikke altid ude fra

2 Bent Rensch: Retsfilosofi Side hinanden, og selv om nogle vil mene at det ikke kan lade sig gøre, vil jeg alligevel give et bud på distinktionen, for det ser ud til at en del af kontroverserne, men næppe alle, udspringer af en usikkerhed i anvendelsen af begreberne 2. Det gælder både om Alf Ross store værk Om Ret og Retfærdighed en Indføring i den analytiske Retsfilosofi 3, og om Peter Høilunds to bøger om Den forbudte retsfølelse og Retsanvendelsens etik at de ikke er retsvidenskabelige (deskriptive) værker, men retsfilosofiske (normative) værker. Fælles for Ross og Høilund er nemlig efter min opfattelse at de ikke kun forsøger at beskrive kendsgerningerne: hvad der er gældende ret og retfærdighed, men at de også forsøger at fastlægge en norm for hvad der bør være det. De er derimod ikke fælles om opfattelsen af hvor grænserne mellem det faktuelle er og det normative bør faktisk går, eller i holdningen til hvor grænserne bør gå. Denne forskel udspringer så vidt jeg kan se af to forhold, der i den grad er så indflettet i hinanden at det er vanskeligt at afdække hvilken der er den mest grundlæggende: 1) deres videnskabsfilosofiske grundindstilling og/eller 2) den interesse der er knyttet til deres profession og placering i retssystemet. Sat på kortform (og måske også lidt for firkantet) kunne man sige at Ross er retspositivistisk, analytisk teoretiker, Høilund er naturretsfilosofisk praktiker. For Ross er retfærdighed grundlæggende et juridisk begreb, for Høilund er det et moralsk begreb. Alf Ross og retspositivismen Alf Ross ( ) var juridisk professor i ved Københavns Universitet i mere end år ( ), og hans faglige sigte og interesse var videnskabsfilosofisk; hans udgangspunkt var teoretisk. Men igennem sin undervisning af de kommende jurister fik hans synspunkter alligevel overordentlig stor indflydelse på den juridiske praksis. Hans hovedværk Om Ret og Retfærdighed er præget af et polemisk sprog, vittigt på grænsen til det flabede. Hans retsfilosofiske synspunkter er retspositivistiske og bygger på den logiske positivismes og den analytiske filosofis videnskabsopfattelse. Ifølge denne opfattelse har retsfilosofien 2 hovedopgaver: 1) at analysere det gældende retssystem, dvs. de positivt foreliggende love, for at afvise den metafysiske spekulations vilkårlighed og gabende tomhed og al anden værdifilosofi fra retsvidenskaben, og derigennem 2) at bidrage til en rationel drøftelse af retspolitiske problemer. Eller sagt på en anden måde: hvis det overhovedet skal være muligt at diskutere retspolitiske problemer sagligt og rationelt, så må diskussionen tage udgangspunkt i en viden om kendsgerninger, in casu om hvordan retssystemet faktisk fungerer, og i en kritisk analyse af lovenes indre logik, dvs. af sammenhængen (eller manglen på sammenhæng) mellem de normsæt der er indfældet i de positive love og de konsekvenser der kan drages (eller ikke kan drages) heraf. De moralske eller politiske værdisæt, der ligger til grund for lovgivningen, diskuterer man ikke i retsvidenskaben. Ud fra den viden der således skabes om retssystemets funktion, kan man diskutere om det nu også bør fungere sådan som det faktisk gør. Videnskabsmanden bør altså gøre det klart for sig selv og andre om han udtaler sig som videnskabsmand og forsker (erkendelsesteoretisk), som menneske i et samfund (etisk) eller som borger i en stat (politisk). Som videnskabsmand har han hverken etisk eller politisk ansvar for de love han beskriver. Det har han derimod som samfundsborger i det omfang han har indflydelse på lovgivningen. Her må han påtage sig det moralske ansvar for sine politiske handlinger. En etisk eller politisk diskussion bør i et demokratisk samfund ske uden for det retsvidenskabelige institutions rammer, og uden for retssalen. Den politiske kamp føres ved hjælp af stemmesedlen, gennem interesseorganisationer, i medierne eller lignende; men herom senere.

3 Bent Rensch: Retsfilosofi Side Retsfilosofien om retsvidenskaben På linie med de logiske empirister søgte Ross, bl.a. ved hjælp af logisk-sproglig analyse og verifikationsprincippet at udgrænse retsvidenskabeligt meningsløse udsagn. Til denne kategori hører fx udsagn der er begrundet i naturretten. Det skal ifølge Ross i princippet være muligt at afgøre om påstande er sande (eller falske) for at de kan være videnskabeligt gyldige og meningsfulde. Domsafgørelser skal ud fra denne tankegang på linie med andre videnskabelige udsagn kunne deduceres ud fra deres forudsætninger: lovene. Retssystemets love får m.a.o. samme status og funktion som videnskabelige hypoteser. Disse krav lever naturretsfilosofien ikke op til. Ligesom ethvert værdiudsagn (moralske, politiske o. lign.) ikke har teoretisk mening i de empiriske videnskaber, således har domsafgørelser der er baseret på naturretlige ideer og moralske vurderinger heller ikke juridisk eller retlig mening; de har kun ekspressiv mening som udtryk for dommerens subjektive og private følelser. I en retssag er den slags domme derfor uberettigede, illegitime i disse ords egentlige forstand. En væsentlig pointe ved disse synspunkter er hensynet til retssikkerheden, som jeg især vil fokusere på i det følgende. Men først et par ord om Ross kritik af naturretten. Kritikken af naturretten Hvad der ifølge Ross grundlæggende karakteriserer naturretstænkningen er dens vilkårlighed i opfattelsen af menneskets og tilværelsens natur, og den lige så store vilkårlighed i de moralsk-retlige ideer, der udledes af denne opfattelse. Med en formulering, der ikke ligger langt fra marxistisk tænkning (som han vist i øvrigt ikke havde meget tilfælles med), siger han: I naturrettens noble klædebon har man i tidens løb forsvaret eller kæmpet for alle tænkelige krav, øjensynligt affødt af en bestemt livssituation og bestemt af økonomiske og politiske klasseinteresser, tidens kulturelle overleveringer og fordomme, dens aspirationer kort sagt alt det, der indgår i det man plejer at kalde ideologi.[ ] Som en skøge står naturretten til rådighed for enhver (Rensch, 1993, s , 1-2 ) At han har ret i denne påstand er der utallige eksempler på fra historien. I dag kan man fx tænke på de politiske konflikter i Irland, i Bosnien og Kosovo, i Israel, i Pakistan og Indien, osv. osv. Alle parter har hævdet at kæmpe for Retfærdigheden (med stort begyndelsesbogstav og i bestemt form ental). I den forstand vil Ross hævde at naturretten som ideologi er farlig, fordi den vil finde det absolutte, det evige, der skal gøre retten til mere end menneskeværk og fritage lovgiveren for beslutningens kval og ansvar. 4 Denne formulering viser Alf Ross humanistisk-liberale og demokratiske sindelag: Hvert enkelt menneske må personligt stå moralsk til ansvar for sine handlinger, det gælder ikke mindst lovgiveren, dvs. politikeren, og i et samfund med repræsentativt demokrati også de samfundsborgere der stemmer på vedkommende. Ifølge Ross er der således ikke noget i vejen for at argumentere moralsk for en bestemt lovgivning, men argumentationen skal være åben for intersubjektiv kontrol; at henvise til absolutte, metafysiske principper er blot et forsøg på at lukke diskussionen (dvs. lukke munden på dem der måtte have en anden opfattelse) og forsøg på at skjule sine følelsesmæssige attituder for at fremme bestemte (fx sine egne) materielle eller ideologiske interesser. Trods disse indvendinger overfor naturretsfilosofien kan Alf Ross alligevel godt (om end nødigt) affinde sig med den, sålænge den alene fungerer som en moralfilosofi,

4 Bent Rensch: Retsfilosofi Side der kan legitimere den positive ret og danne et moralsk grundlag som vejledning for lovgiveren, m.a.o. så længe etik og politik kan holdes ude fra hinanden og etikken blot er vejledning for politikken. Anderledes forholder det sig imidlertid når naturretlige synspunkter trækkes ind selve retssystemet og i den juridiske tænkning. For så sker der en fordobling af retssystemet, der kommer til at bygge på to sæt rettigheder, 1) dem der er knyttet til den naturlige ret og 2) dem der er knyttet til den positive ret. Den slags fordoblinger forvirrer på afgørende måde begreberne (der jo netop ikke bliver entydige), og det fordærver på afgørende måde både den juridiske analyse, fx i en retssag, og retspolitisk kritik. Alf Ross foretager bl.a. en sådan juridisk-filosofisk analyse af rettighedsbegrebet og lighedsidealet: 2 3 Retten og magten Al ret og alle rettigheder er ifølge Ross forbundet med muligheden for at sætte statens tvangsmaskineri i kraft. Et sådant tvangsmaskineri er der ikke knyttet til etikken, hvor der kun(?) kan øves moralsk pres. Man har altså kun rettigheder fordi der eksisterer love, og fordi der eksisterer en dømmende og udøvende magt, som gør det muligt at sanktionere overfor lovovertrædere. Forholdet er ikke omvendt (som naturretsfilosofferne har hævdet). Naturretsfilosofferne har ifølge Ross lukket sig inde i en fuldstændig tom og cirkulær diskussion af retsinstitutternes begrundelse, og afskåret sig fra en realistisk drøftelse af erstatningens eller andre retsinstitutters sociale funktion (Rensch, 1993, s ) og de har dermed afskåret sig fra at føre en etisk eller politisk kritik af retssystemet og gældende love, fordi de ikke skelner mellem etik, politik og jura, men roder det hele sammen uden analytisk distance til én pællemælle. Naturretsfilosofien kommer derfor på det retsvidenskabelige, juridiske område til at fungere konservativt, reaktionært. (Jeg skal behandle dette nedenfor i forbindelse med min kritik af Peter Høilund). At naturretten (fx Locke og Rousseau) så også har spillet en revolutionær rolle på det politiske område er en anden sag, men også på dette område har naturrettens politiske karakter ikke været éntydig.. Ligheden og retten 4 0 Alf Ross belyser denne uklarhed i den naturretsfilosofiske opfattelse af ret og retfærdighed ved at levere en eksemplarisk analyse 6 af lighedsbegrebet, dvs. den opfattelse at retfærdighed er lighed, fx ved fordelingen af materielle goder. Her skelner han mellem lighedens formale aspekter og lighedens materielle kriterier. Selve kravet om lighed er et rent formalt krav, fx om at det lige skal behandles lige. Det fastlægger intet om indholdet, dvs. udfra hvilke materielle kriterier ligheden skal bestemmes, om ligheden fx skal bestemmes ud fra hvad man har gjort sig fortjent til, hvad man har ydet, hvad man har behov for, ens sociale status eller hvilke evner man har osv. Det formelle lighedskrav er indholdstomt, dets retlige funktion er alene at kræve rationalitet i retspraksis, dvs. levere betingelserne for at de involverede personer har en rimelig mulighed for at kunne udlede og forudsige en domsafgørelse, eftersom den ikke foretages ud fra dommerens subjektive (fx moralske) kriterier, men ud fra objektivt foreliggende, formulerede kriterier, enten i selve loven eller i bemærkninger og betænk-

5 Bent Rensch: Retsfilosofi Side ninger, som har præg af en oversubjektiv objektivitet. Man kunne også sige at det drejer sig om borgernes retssikkerhed inden for et givet retssystem, uanset hvilket. Lighedsidealet betyder altså intet andet end korrekt anvendelse af en almindelig regel (Rensch, 1993, s ) I denne formale forstand står retfærdighed således i modsætning til den slags vilkårlighed, som hersker i de såkaldte bananrepublikker. Domsafgørelser er ud fra denne tankegang kun retfærdige hvis de træffes regelret. Hvilket indhold lighedskravet derimod skal have, er ikke et juridisk men et politisk problem, og det bør bestemmes af politikerne, i et demokratisk samfund i folketinget og i sidste instans af folket. Hvilke værdier og interesser der skal fremmes via lovgivning, og hvilke der skal bekæmpes, er således et (rets)politisk problem, og skal behandles som sådan, dvs. i politiske fora, ikke i retsvidenskabelige og juridiske. Dommere skal ikke drive politik i deres egenskab af dommere, dvs. i deres embede, og slet ikke i enkeltsager. Set ud fra en politisk synsvinkel er dommere, juraprofessorer, videnskabsmænd, advokater, filosofilærere og andre forbrydere principielt ligestillede i et demokratisk samfund Peter Høilund og naturretsfilosofien en kritisk kommentar Peter Høilund (f. 1946) har en årrække undervist i erhvervsret ved Handelshøjskolen og Universitetet i København. Men først og fremmest er han advokat. Hans faglige sigte og interesse er etisk, og han tager ikke udgangspunkt i de videnskabsteoretiske problemer, men i de etiske problemer der rejser sig for retsanvenderen i den juridiske praksis. Hans retsfilosofiske synspunkter kommer til udtryk i kritik af retspositivismens snæverhed, især sådan som den er formuleret af Alf Ross og hans elever. Forskellen i deres synspunkter på forholdet mellem ret og etik kan på kortform formuleres således: Ross etikken og retsfølelsen skal ud af retten; Høilund de skal ind. I Den forbudte retsfølelse bekender Høilund sig eksplicit i klar modsætning til retspositivismen til naturretsfilosofien. Lov og ret er ikke det samme hedder det allerede i overskriften til det første kapitel. I begyndelsen var retten, og retten lå i selve naturen; derefter kom loven. Og naturretten var ikke bestemt af menneskelige vedtægter. Lovenes bud er vilkårlige, men naturens bud beror på nødvendighed, som han samstemmende siger med et citat fra den græske filosof Antifon 7. Han underbygger dette synspunkt ved at henvise til bl.a. aristotelikeren Thomas Aquinas, der har givet udtryk for den samme opfattelse. At der har eksisteret naturretsfilosoffer i historiens løb er naturligvis ikke i sig selv et argument for naturretsfilosofiens rigtighed. Selv Alf Ross tog udgangspunkt i denne kendsgerning, men forholdt sig kritisk til dens berettigelse som retsfilosofisk doktrin. Høilunds pointe er da også at retspositivismen, ligesom den logiske positivisme, bunder i en urimelig og uholdbar formalistisk og mekanicistisk tankegang, et synspunkt som Ross næppe var uenig i, men som han vurderede anderledes positivt. Måske skulle man også hæfte sig ved (en detalje ved) Høilunds anvendelse af Antifon-citatet. Den vilkårlighed der her tales om er en anden vilkårlighed end den Ross taler om, ja man kan vel sige at Ross næppe ville være uenig med Antifon og Høilund i at de positive love er vilkårlige i den forstand at de er affødt af en bestemt livssituation og bestemt af økonomiske og politiske klasseinteresser, tidens kulturelle overleveringer og fordomme [og] aspirationer 8, altså et retsrealistisk synspunkt. Hvad

6 Bent Rensch: Retsfilosofi Side Ross taler om er derimod vilkårlighed i retsudøvelsen/retsanvendelsen inden for de gældende lovrammer (jf. politik vs. jura). Det centrale kritikpunkt af retspositivismen er imidlertid ifølge Høilund at det hverken er muligt eller ønskværdigt at eliminere naturretlige og etiske synspunkter når de positive love anvendes i det juridiske praksisfelt 9. Jeg vil i det følgende indskrænke mig til behandle disse to problemsæt, de er både tilstrækkeligt alvorlige og omfangsrige til at belyse sagen Retten i den juridiske praksis Det er forholdsvis klart, og var det også for Ross, at der er problemer forbundet med at anvende lovene i praksis. Det ene af problemerne er retsvidenskabeligt: er det overhovedet muligt at eliminere etiske synspunkter (og andre værdiladede holdninger) i retssager, især ved domsafsigelser? Dette er det tilbagevendende subsumptions- og udfyldningsproblem. Et andet problem er etisk eller politisk: hvilke konsekvenser har det hvis man legitimerer domsafgørelser der er baseret på moralske holdninger eller ikke gør det? Subsumptionsproblemet Høilund slår med rette ned på et af de videnskabsfilosofisk svage punkter ved positivismen, nemlig spørgsmålet om der gives såkaldt objektive kendsgerninger, altså kendsgerninger der ikke i en eller anden forstand er influeret af subjektive valg og interesser. En sådan vulgærpositivistisk og primitiv opfattelse er der næppe mange der i dag vil eller kan forfægte. Hvilke kendsgerninger der er relevante i en eller anden sammenhæng bunder altid i en interessebestemt vurdering, både når man skal opstille en hypotese (fx ved induktion) og når den skal efterprøves (ved deduktion og verifikation). Hvad der videnskabsteoretisk har karakter af hypotese, svarer inden for retsvidenskaben til gældende lov. For så vidt kunne man sige at loven i hvert fald i et demokratisk samfund er opstillet og vedtaget ved en form for induktion, dvs. under hensyntagen til kulturelle forudsætninger, den almindelige retsbevidsthed, sædvaner og behov. I den forstand kan man sige at loven har hypotetisk-deduktiv karakter: hvis man accepterer en lov, så har og bør overtrædelse af loven få de og de forudsigelige konsekvenser, forudsat lovovertrædelsen opdages, forbryderen pågribes osv. Og bemærk: det er den lovgivende magt der fastlægger normativiteten, ikke videnskabsmanden eller juristen. Men i retssalens praksissammenhæng ser situationen lidt anderledes ud. En positiv lov hverken verificeres eller falsificeres, og det er heller ikke det der er meningen; den kan anvendes eller omgås. Meningen (dvs. lovgivernes normative mening) er at borgerne skal overholde lovene, og at det skal være muligt for borgeren i et retssamfund med rimelig sikkerhed at kunne forudsige hvad konsekvensen af en evt. lovovertrædelse vil være. Hvad det drejer sig om for retsanvendere (dvs. advokater) er derimod at finde den lov som er relevant for bedømmelsen af forbrydelsen og forbryderen, m.a.o. at subsumere det specielle enkelttilfælde under en lov, som gælder generelt, dvs. for alle tilfælde af en bestemt type. Høilund peger med rette på at denne subsumption (næsten?) altid sker ud fra moralske og interessebestemte forhåndsindstillinger. Det samme må gælde udfyldningsproblemet, altså det problem der opstår nar man som dommer skal dømme i en sag hvor den generelle forskrift i loven ikke eksplicit dækker det konkrete specialtilfælde. Han siger herom:

7 Bent Rensch: Retsfilosofi Side Dommeren og andre retsanvendere befinder sig i et spændingsfelt mellem to poler, der skal holdes i balance, nemlig retsfølelsen, det subjektive på den ene side, og de positive retskilders krav på den anden side. 11 Det er Høilunds opfattelse at det i langt de fleste tilfælde er muligt og forholdsvis uproblematisk for dommeren at skabe en syntese imellem disse to hensyn i domsafsigelsen, m.a.o. at bringe pligten overfor lovene og retssystemet i overensstemmelse med pligten overfor sin egen moralske retfærdighedssans, hvor han reelt handler ud fra sin retsfølelse, men begrunder sin afgørelse ud fra almindeligt anerkendte retskilder. 13 Men i særlige tilfælde kan der opstå en konflikt mellem den indre retsfølelse og lovens krav, hvor dommeren må træffe et valg, fordi de to valg gensidigt udelukker hinanden. Et eksempel på en situation, hvor valget reelt stod mellem de to pligter [nemlig at følge sin indre retsfølelse eller lovens krav, min anm.], og hvor den ene udelukkede den anden, forelå i en dansk dom fra En person havde købt et gebis på afbetaling, og sælgeren havde taget et ejendomsforbehold. Det var således aftalt, at sælgeren kunne tage gebisset tilbage, hvis køberen ikke opfyldte sine forpligtelser. Et ejendomsforbehold var gyldigt efter såvel loven og retspraksis som den juridiske litteratur. Alligevel kom landsretten til uden nogen egentlig begrundelse at sælgeren ikke kunne tage gebisset tilbage, selv om personen havde misligholdt sine forpligtelser. Dommerne traf et valg om i den konkrete situation ikke at handle ud fra deres pligt over for loven, men derimod pligten over for den indre retskilde. Dommerne fandt det moralsk uacceptabelt at fjerne mandens gebis. [ ] Det kan være hensigtsmæssigt at stoppe her og trække nogle hovedlinier frem af det indtil videre anførte. 12 De hovedlinier Høilund trækker frem er 3 1. at retten (retfærdigheden?) snarere er noget, dommeren eller retsanvenderen skaber ud fra sin intuitive etiske viden om det gode liv, end noget der objektivt findes i retskilderne, og 2. at retssikkerhed derfor betyder redelighed, hvilket vil sige, at dommeren eller retsanvenderen tilstræber autenticitet ved kommunikation af retsafgørelser. 13 De hovedlinier som jeg vil trække frem ser lidt anderledes ud. For selvom det åbenbart er en kendsgerning at dommere faktisk dømmer imod loven, så er det vel alligevel et åbent spørgsmål om det nu også er ønskværdigt eller godt 14. Jeg har i hvert fald svært ved at se at det skulle være særligt betryggende for retssikkerheden, selv om (eller måske snarere fordi?) det måske kan virke beroligende på dommeren selv og andre retsanvendere med samme indstilling. 4 0 Kritiske bemærkninger en længere rundtur i karrusellen Jeg bliver i det følgende desværre nødt til at brede problemet lidt ud og sige noget om min opfattelse af retssystemet i Danmark. Selv om man godt kan rejse en del kritik af den måde det fungerer på i praksis (socialt vender retsafgørelserne den tunge ende nedad, måske pga. dommerstandens rekrutteringsgrundlag i middel- og overklassen), så er der efter min mening også en vis retssikkerhed forbundet med dette system. Jeg kan, som tidligere nævnt, være enig med Høilund i at der er en vis vilkårlighed i de positive love, men jeg er lodret uenig i at vejen ud af denne relative vilkårlighed går gennem

8 Bent Rensch: Retsfilosofi Side indførelse af etikken i juraen. Dette vil tværtimod føre til endnu større vilkårlighed og dermed underminere retssikkerheden Retssystemet I et demokratisk samfund som det danske er princippet om magtens tredeling i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt en afgørende forudsætning for retssikkerheden, et grundlovssikret sine qua non. Per Høilunds synspunkter er, så vidt jeg kan se, et angreb på dette princip. Selv om dette princip ikke altid håndhæves i virkeligheden, så er det en norm som kan bringes i anvendelse ved festlige lejligheder, når en af de tre magtinstanser overskrider deres kompetence, således som det fx er set i forbindelse med de mange særlovgivninger, hvor loven får karakter af dom (Tvindloven, Rockerloven osv.), eller hvor den udøvende magt: en minister og/eller embedsmændene i et ministerium, fastlægger deres egen retspraksis ud fra politiske interesser, og uden om den lovgivende magt etablerer sin egen lov (Tamilsagen). I den slags tilfælde bliver den lovfæstede (positive) norm det grundlag som gør det muligt for den dømmende magt (in casu Højesteret) at begrunde en afgørelse med rationelle argumenter, nemlig at afsige dom i sagerne hhv. mod den lovgivende og den udøvende magt, et godt eksempel på rettens og domsmagtens uafhængighed af de to andre magtinstanser. Når det i disse sager i første omgang er gået galt skyldes det mangel på professionalisme i det udøvende magtapparat, dvs. i justitsministeriet (!). Embedsmændene har i alt for høj grad været følgagtige over for politiske aspirationer og usagligt tilsidesat deres faglige integritet. Når det trods alt alligevel er gået godt skyldes det at dommerne i Højesteret ikke har handlet på samme måde. Men hvad skal man nu forstå ved begreberne faglighed og saglighed? Ja, det afhænger vel af hvis faglighed, og hvilken sag, man taler om. På dette punkt er advokat Høilund noget uklar. Som det ses af citatet ovenfor taler Høilund om dommeren og andre retsanvendere, og han differentierer ikke, ligesom han også de fleste steder anvender betegnelserne i flæng. Men det er efter min opfattelse ikke helt ligegyldigt hvem man taler om, simpelthen fordi forskellige retsanvendere i retssystemet har forskellige roller og funktioner, som skal medvirke til at styrke retssikkerheden. Man kunne formulere dette således: det er en norm, der af den politiske lovgivningsmagt er nedlagt i de forskellige retlige embedsfunktioner, at deltagerne skal arbejde udfra den definerede funktion. Det er ganske vist banalt at sige det, men uanset om der er tale om en civilretlig eller strafferetlig sag, så drejer en retssag sig altid om en retstvist, hvor der er (mindst) to parter: anklageren (den skadelidte) og den anklagede (skadevolderen). I det danske retssystem har begge parter ifølge gældende lov ret til at få sine interesser i retten varetaget med hjælp fra en advokat. Dommeren er den tredje instans som upartisk skal dømme imellem parterne. Han skal med et begreb fra sportens verden sikre fair play. Og det er ikke dommeren, men de involverede parter, der skal finde de relevante love frem. Det er advokaternes opgave. For såvel den skadelidte og dennes advokat som for skadevolderen og dennes advokat gælder det om at finde de love og paragraffer der taler til gunst for deres sag og deres interesser, ikke at forholde sig moralsk over for vedkommende person. Når det drejer sig om beskikkede forsvarsadvokater bliver det helt tydeligt at det ikke er deres opgave at forsvare den anklagede moralsk. Man kan blot tænke på et par aktuelle eksempler som pædofilisagerne og Plejebo-sagen. De(n) anklagede kan med rette, dvs. med loven i hånd og uanset forbrydelsens karakter, forvente at forsvarsadvo-

9 Bent Rensch: Retsfilosofi Side katen finder de relevante love og paragraffer frem der taler til gunst for vedkommende, og at han forholder sig kritisk til de kendsgerninger som anklageren fremlægger. Som yderligere retsgaranti for den anklagede kan vedkommende kun dømmes efter de lovparagraffer som han er sigtet, tiltalt og anklaget for, og det er (gudskelov) helt uden for dommerens kompetence at foretage ændringer i dette grundlag, både før, under og efter retssagen. Derimod skal dommeren vurdere de fremlagte kendsgerningers sandhedsværdi (om vedkommende faktisk har gjort sådan og sådan), og disse kendsgerningers relevans i forhold til den påståede forbrydelse og i forhold til sigtelsen og anklagen (om tilfældet subsumeres under den gældende lov og paragraf som er anført i anklagen). Det er dokumentation af kendsgerningerne og argumentation for deres saglige relevans, der tæller. Og selvfølgelig kan kendsgerninger diskuteres rationelt (fx hvad der faktisk står i loven, og hvordan den skal eller kan fortolkes, hvad forbryderen faktisk har gjort osv.). Er skyldsspørgsmålet ikke afklaret, bevist eller sandsynliggjort i tilstrækkelig grad i forhold til sigtelse og anklage, er det dommerens pligt og professionelle ansvar af frikende den anklagede. I et retssamfund er man uskyldig til det modsatte er bevist. Det eneste spillerum for dommerens skøn ligger i selve strafudmålingen. Her kan der naturligvis være skærpende eller formildende omstændigheder der gør sig gældende. Men også på dette område er dommeren bundet til at dømme inden for den straframme som er fastsat i loven. Her har dommeren nogle variationsmuligheder, som Alf Ross siger, inden for en vis elasticitetsramme. Men også på dette punkt kræves der konkret dokumentation og argumentation for omstændighederne. Som det hedder ved domsafsigelsen: Thi kendes for ret. Heri ligger at domsafgørelser i hvert fald i princippet, skal være begrundede, eller kunne begrundes! Dommen præmisser skal (kunne) fremlægges. For mig personligt virker det helt absurd, hvis en dommer i sådant et tilfælde ville argumentere for en dom ved at henvise til sin indirekte, intuitive etiske viden. Hvis dommen gik mig imod ville jeg anke afgørelsen på stedet, og hvis dommen gav mig medhold ville jeg gnide mig i hænderne. Jeg skal blot nævne et enkelt eksempel på denne absurditet, nemlig Høilunds egen gebis-sag, som jeg citerede ovenfor. Høilund tilslutter sig åbenbart at en dommer i landsretten (sic! den har åbenbart været behandlet i byretten med et andet resultat) uden nogen egentlig begrundelse kan afsige en dom, der er i direkte modstrid med såvel loven og retspraksis som den juridiske litteratur. Høilund postulerer at dommeren fandt det moralsk uacceptabelt at fjerne mandens gebis. Jeg vil forbigå spørgsmålet om hvor Høilund har den viden fra, når der manglede begrundelse. Hvordan ligger det for resten med den autenticitet ved kommunikationen af retsafgørelsen, som han er så varm en tilhænger af? Jeg vil heller ikke hæfte mig ved at han har skullet helt tilbage til 1943 (3 år før han selv blev født) for at finde et egnet eksempel, udover at det virker underligt at det skulle være nødvendigt at gå så langt tilbage i tiden for at kunne finde et relevant eksempel, ovenikøbet fra småtingsafdelingen. Dagens Danmark har da ellers de sidste årtier budt på en række gode eksempler i storskalaformat på sammenblanding mellem moralsk-politiske og retlige afgørelser, fx særlovene mod Tvind-imperiet og rockerne, Tamilsagen osv. osv. 16 Men (og her vil Høilund sikkert være enig med mig) jeg vil nok ud fra en moralsk synsvinkel mene at tandteknikeren virker noget rethaverisk, småtskåren osv., eftersom han næppe havde kunnet bruge gebisset til noget som helst, hvis han fik det tilbage. Men det betyder ikke efter min mening at han burde tabe sagen; den burde have været afvist ved retten og henvist til de sociale myndigheder, vel at mærke hvis manden med gebisset virkelig var så økonomisk trængt at han ikke selv kunne betale det. Hvis han derimod havde haft råd til at betale, så var det naturligvis relevant retligt at kræve at han betalte eller leverede varen tilbage. Hvis det sidste var tilfældet, så kan man med rimelighed stille spørgsmålet om hvor tandteknikerens retssikkerhed er blevet af. Så vidt jeg kan se er den væk.

10 Bent Rensch: Retsfilosofi Side Ophøjet til retligt princip er Høilunds synspunkt kritisabelt, især hvis også ankesager skulle kunne afgøres på sådanne moralske medlidenhedspræmisser. Synspunktet bliver ikke bedre af at dommeren har en eller anden tåget forestilling om det gode liv, som han i øvrigt hverken kan eller vil argumentere for, fordi den er intuitiv. Det gode liv kunne man vel også spørge, for hvem? og ud fra hvis opfattelse eller udfra hvilke værdikriterier? Man må vel heller ikke glemme at det (oftest) er anklageren der er den skadelidte? Hvad er det for resten nu det gode egentligt er? Helt vanvittig bliver tankegangen hvis man forestiller sig at dommeren og den dømte skulle give sig til at indlede en retsfilosofisk og etisk diskussion i retssalen om dommens moralske berettigelse, for slet ikke at tale om dommerens moralske ret til at dømme ud fra moralske idiosynkrasier. Ikke alene er moralske holdninger vanskelige at diskutere, men den slags diskussioner bør føres (og her vil jeg gerne være moralsk) mellem ligestillede personer i en herredømmefri diskurs (Habermas igen), men en sådan ligestilling eksisterer ikke i retssalen mellem dommeren og den anklagede og dømte. Dommeren er i både bogstavelig og overført betydning hævet over de involverede parter. Han har en helt legitim magt, og han skal forvalte den professionelt, sagligt, i overensstemmelse med de normative krav der hører med til embedet ellers skal han afsættes i overensstemmelse med Grundlovens 61. (Selv de efterhånden almindelige moralprædikener, fx over for unge lovbrydere og ældre for den sag skyld er en uskik. Dommeren eller deres advokat kan evt. forklare dem konsekvenserne, og så må de selv tage stilling til dem). Den retspolitiske kritik Disse juridiske synspunkter hænger nøje sammen med mine retspolitiske synspunkter. Efter min mening (og her tror jeg at jeg er enig med Alf Ross) skal etiske og politiske problemer diskuteres og løses i etiske og politiske fora, ikke i retssalen. Ved at inddrage etikken i retten mister man et afgørende redskab til at ændre et retssystem som man finder moralsk og politisk uacceptabelt. Trods den gode vilje (og den ser både Gud og Kant gerne på) kommer synspunkter som Høilunds i høj grad til at virke konserverende på retssystemet, ja de er muligvis ovenikøbet reaktionære. Det hænger efter min mening således sammen: Hvis domsafgørelser i sidste instans baseres på dommerens moralske holdning, og på hans indiskutable, intuitive, etiske viden, så bliver enhver kritik af domsafgørelser individualiseret. Diskussionen om hvad der er etisk korrekt bliver for det første dommerens egen indre monolog. For det andet er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at diskutere med mennesker der begrunder deres moralske synspunkter i en evident, intuitiv etisk indsigt. For det tredje er jeg som part i en retssag ude af stand til at diskutere med dommeren (sådan er nu en gang retssystemet indrettet, og bør være det); han er de facto en offentlig magtinstans der igennem dommen udøver magt, og ikke kun et menneske der lægger moralsk pres på mig. Skulle man trods alt diskutere moralen i domsafgørelser, så ville en sådan diskussion komme til at dreje sig om dommerens moral overfor min moral, ikke om sagen. I virkeligheden er dommerens moral og person mig inderligt ligegyldig. Et retssystem har, som ethvert andet system, efter min opfattelse sin kvalitet ved at være organiseret formelt og upersonligt. Om dommeren hedder Nielsen eller Abdullah Ibrahim Petersen, om han kommer fra Sønder Ho eller Nørrebro i København bør være ligegyldigt. Han skal dømme i overensstemmelse med reglerne, og må stå professionelt ikke personligt til ansvar for sine afgørelser. Han må m.a.o. kunne afsættes fra sit embede hvis han handler ukorrekt (dvs. ikke i overensstemmelse med reglerne, herunder også reglerne for hans ansættelse). Fastholder man ikke disse krav vil moralisme og vilkårlighed brede sig i retssystemet, til skade for rets-

11 Bent Rensch: Retsfilosofi Side sikkerheden, fordi retsgrundlaget bliver uigennemskueligt, ja man kan risikere at det bliver legitimt at afsætte dommere fra embedet ud fra politiske synspunkter. Min pointe er at retsafgørelser, som er truffet juridisk regelret, dvs. i overensstemmelse med gældende lov, og som man af moralske eller politiske grunde finder helt uacceptable, giver en mulighed for kræve loven forandret, fordi den indre logik mellem forudsætningen (loven) og dens konsekvenser er gennemskuelige. Og det er muligt at føre diskussionen rationelt, fx ud fra det retsrealistiske synspunkt at loven ikke er i overensstemmelse med den almindelige retsbevidsthed, eller ud fra en opfattelse af lovens uheldige sociale funktion. Domsafgørelser foretaget ud fra misforståede moralske hensyn tilslører denne mekanisme. Om loven skal ændres, og hvordan, det er hverken et retsvidenskabeligt eller et juridisk men et politisk spørgsmål som ikke skal afgøres i retten. Det bør afgøres af den lovgivende magt, dvs. af politikerne. I denne sammenhæng har en dommer principielt nøjagtig lige så meget at skulle have sagt som en advokat, en indbrudstyv, eller en kontraktbryder der ikke betaler sit gebis, sin bil eller sin villa osv., nemlig den magt der ligger i stemmesedlen til folketingsvalget, eller i evnen til at påvirke den offentlige opinion gennem en saglig og rationel argumentation, så vidt det nu er muligt. På dette niveau, og først her, er det rimeligt at gøre den ideale, etiske fordring gældende: at vi bør bruge energi på at forstå hinanden, og komme til forståelse med hinanden ved at bøje os for det bedre arguments ejendommelige tvangløse tvang, som Habermas siger, NB: argument! ikke postulat eller manipulation. 2 3 Høilund og nyaristotelismen / kommunitarismen 17 endnu en kritisk kommentar Som jeg nævnte indledningsvis kan man hos Høilund se tanker der ligger på linie med nyaristotelikerne og den kommunitaristiske filosofi, fx som den er fremstillet hos Alasdair MacIntyre. Desværre forbliver det uklart i hvor høj grad og på hvilke punkter han tilslutter eller ikke tilslutter sig denne tankegang, og det vil føre for vidt i denne sammenhæng at behandle dette problem nærmere. Men det synes dog klart at han ligesom kommunitaristerne vil søge bag om moderniteten, tilbage til retsopfattelse der er præget af (et eklektisk sortiment af) antikkens og middelalderens holdninger 18. Trods hans mange henvisninger til Aristoteles og Thomas Aquinas er jeg bange for at hans opfattelse af førmodernitetens fortræffeligheder bunder i en ganske selektiv læsning. Fx er det påfaldende at Høilund tilsyneladende kun refererer til Aristoteles etik, og ikke også til hans Statslære (dvs. politik), og det til trods for at det var Aristoteles særdeles magtpåliggende at påpege denne sammenhæng 19, ikke mindst den detalje at lovene har deres styrke i at de ikke indeholder følelser(!). Perspektiver 4 0 Her til sidst vil jeg kort trække et par enkelte perspektiver op som kunne give afsæt til videre diskussion. Som man kan se er den retsfilosofiske diskussion indfiltret i en lang række andre filosofiske problemstillinger. De erkendelsesteoretiske og videnskabsfilosofiske grundholdninger spiller en betydelig rolle. Det samme gælder for de grundlæggende etiske og politiske synspunkter. I den forstand kan det i den retsfilosofiske diskussion måske være relevant, som Høilund siger, at beskrive den ikke umiddelbart konstaterbare baggrund og horisont, som retsanvendere handler og tænker ud fra, men

12 Bent Rensch: Retsfilosofi Side det kan efter min opfattelse være særdeles problematisk, hvis man bruger denne beskrivelse af retsanvendernes (individuelle) bevidsthed som grundlag for normativiteten i selve retsudøvelsen. Og det er noget andet end at beskrivelsen og opfattelsen af samfundets politiske og sociale vilkår kan give anledning til at man ud fra moralske og/eller retspolitiske holdninger søger at få en lovgivning, som man finder urimelig, ændret ad politisk vej. Som det er fremgået er jeg ikke så kritisk indstillet overfor retspositivismen som Høilund (for at sige det mildt). Man kan naturligvis vulgarisere retspositivismen i en sådan grad at den bliver et let mål at skyde i sænk. Jeg har valgt at hæfte mig ved retspositivismens frugtbare sider. I den sammenhæng tror jeg at Habermas kan givet et godt bidrag ved sin skelnen mellem de forskellige rationalitetstyper og erkendelsesinteresser, og mellem livsverden og systemverden. Af pladshensyn har jeg undladt at komme nærmere ind på disse aspekter.. Man kan naturligvis godt diskutere retssystemet ud fra andre filosofiske synsvinkler end dem jeg har fremlagt her. Høilunds positivismekritik antyder fx en tilgang der snarere er mere hermeneutisk-fænomenologisk orienteret omkring retsanvendernes fortolkning og forståelse af de retlige problemer ud fra deres egen livsverdenshorisont, end en forståelse af deres samfundsmæssige funktion ud fra deres faktuelle placering i statens systemverden. Jeg vil ikke anfægte at lovtekster ligesom enhver anden tekst skal fortolkes, og at der i fortolkningen også ligger en (mere eller mindre) subjektiv vurdering, en for-forståelse. Det gælder også subsumptions- og udfyldningsproblemet. Men jeg er ikke tilhænger af den opfattelse og holdning at fortolkninger ikke skal underbygges med analyse, dvs. med en dokumentation og argumentation der er tilgængelig for en intersubjektiv rationel diskurs. Det er der vist i øvrigt heller ikke mange fænomenologer og hermeneutikere der vil være. Det er i denne sammenhæng jeg ser en fare for retssikkerheden og for muligheden for forandringer af retssystemet, hvis retsanvendere (dvs. dommere) kan trække sig tilbage til domfældelser der begrundes i indiskutabel, intuitiv etisk indsigt. De formale (om man vil mekanicistiske) træk ved systemverdenens (dvs. retssystemets) rationalitet er efter min opfattelse civilisatoriske fremskridt, som det indtil videre gælder om at fastholde, hvis vi vil bevare et retssamfund. Det gælder ikke mindst i konfliktsituationer, så længe vi ikke lever i en utopisk idealstat hvor alle lever efter de samme etiske principper. I det moderne samfund er retssystemet som magtinstans med til at sikre den enkelte borger mod vilkårlig magtudøvelse. Ja, selv de naturretligt begrundede menneskerettighedserklæringer er vel et forsøg på at positivere moralske holdninger igennem politiske beslutninger. *************

13 Bent Rensch: Retsfilosofi Side Supplerende tekstmateriale Jeg har i tidens løb samlet en del tekster (avisartikler o.lign.), som jeg ofte har brugt i undervisningen (dog ikke dem alle). Nedenfor får I en liste over noget af mit tekstmateriale. De fleste artikler vil kunne findes gennem bibliotekernes søgesystemer. Og så kan man naturligvis finde en række avisartikler over Internettet, fx på PO- LINFO, der findes på (husk at SKODA er kodet, men du kan bruge din skoles kode). God fornøjelse Bent Rensch ************* RETSFILOSOFISKE ENKELTTEKSTER, TAMILSAGEN, POLITISKE IDEOLOGIER 2 Ross, Alf: af Om ret og retfærdighed en indførelse i den analytiske retsfilosofi, Nyt Nordisk Forlag Stig Jørgensen: Retspositivisme og naturret (kompendium), Acta Jutlandica, Samfundsvidenskabelig Serie 13, Århus 1977 Politikens Filosofi Leksikon: artikler om retsfilosofi og retspositivisme Anonym: af Rævebogen: Mikkel skal hænges, in Litteratur I , v/borbjerg, Jensen & Jessen, Gyldendal 1993 Wessel, Johan Herman: Smeden og Bageren, in Dansk lyrik - fra folkevisen til Jens Baggesen, Gyldendal 1967 Seeberg, Peter: Argumenter for benådning (novelle), in Arkiv for ny litteratur, Arena 1976 Nietzsche, Friedrich: af Bidrag til moralens genealogi, duplikeret oversættelse v. Keld B. Jessen Koch, Hal: 2 kronikker, Strandbygaards Bogtrykkeri 1971 Ordet eller sværdet (kronik i Berlingske Aftenavis 194) Ret og magt (kronik i Berlingske Aftenavis 194) Hornbech, Birthe Rønn: Vi er på glidebanen, Information (kritik af særlovgivning / sammenblanding af jura og politik) Reiermann, J og M. Jastrup: Højesteret stækker Folketinget, Information (om Tvindloven / særlove, jf. Hornbech ovf.) Rehling, D. Høj, højere Højesteret (jf. ovf. leder i Information ) Nu skete det, Information (om Tvind-dommen) Larsen, K. og C. Grøntved: Tvind overvejer næste skridt, Information Reiermann, J og M. Jastrup: Dommere stopper politisk flertal, Information Jastrup, M.: Regeringen tavs om dommen, Information Information Eckeroth, Lars og P.S. Hildebrandt: Haves: Løsninger Ønskes: Retsstat, Information (om særlovgivning) Jensen, Torben K.: Retliggørelse som koloni[ali]sering af livsverdenen, in Retfærd, Nordisk juridisk tidsskrift, nr 36, årg.,1987 (om Habermas) Kaldan, Siggi: Jura eller sund fornuft, in Gymnasieskolen, 3/1997 (om regelrytteriet i gymnasieskolen)

14 Bent Rensch: Retsfilosofi Side Meyer, Gitte: Behov for debat om juridisk etik, in Forskning & Samfund, nr 1, 1991 (tidsskriftartikel) DJØF: Mellem politik og moral, Information (udkast til etiske principper for jurister) Det Sygeplejeetiske Råd: Sygeplejeetiske retningslinier, Dansk Sygeplejeråd 1992 (ff) Søgaard, Peder: Straf dem, Politiken (læserbrev om retsforfølgelse af nazister) Juul, Carsten: Dommere med følelser, djøfbladet nr. 18, Bøgelund, Eva: Kvalitetsforsvareren, djøf-bladet nr. 18, ) Petersen, Hanne: Fra system til kulturer, Information, (Habermas-inspireret artikel om relativiteten i retskulturelle værdier) Rendtorff, Jacob Dahl: Dømmekraftens krise, Information (Habermas-(MacIntyre?- )inspireret artikel mod etiske regelsæt) Høilund, Peter: Den forbudte retsfølelse anmeldelser Wissing, Lisbeth: Det gode liv skal ind i retten, Information Nordskov-Nielsen: Etik ind i juraen, Information Pontoppidan, Niels: Dommerne dømt på postulater, Politiken Krarup, Ole: Den forbudte retsfølelse, Information Retsfilosofiske og -politiske enkelttekster Buchardt, Knud: Der er skat på den danske retfærdighed, Samvirke oktober 1993 (samtale med tidl. justitsminister Ole Espersen). Smith, Eva: Ulykke eller drab, Politiken (kronik om forsætlighed og straf) Havel, Václav: Magten fristelse, Information (tale ved overrækkelse af Sonning-prisen) Wivel, Peter: Moral og politik, Weekendavisen, (avisleder) Madsen, Peter: Den intellektuelle og magten, Politiken (om oplysningsfilosofferne Voltaire, Seneca, Platon, Heidegger) Sørensen, Gert: De intellektuelles død og genfødsel, Information Bjerregaard, Ritt: Vi er nødt til at tage en diskussion om politik, Aarhus Stiftstidende (om at adskille moral og politik) Perregaard, H.P.: Ville liberalismens fader stemme på Nyrup i dag? Aarhus Stiftstidende (om Adam Smith) Jalving, Mikael: Rend og Hobbes, Information (liberalismen kommer ikke uden om at tage stilling til Hobbes) Jørgensen, Ole Ravn: Omvendt snemand, Information (om direkte demokrati (i antikkens Athen m.v.)) Reportage: Storpolitik er vigtige end enkelte personers skæbne, Djursland (artikel om Golf-krigen, diskussion mellem P. Kemp og Johs. Sløk). Jørgensen, Stig: Retfærdighed, Jyllands-Posten (avisartikel). Hartnack, Justus: Begrebet retfærdighed, Jyllands-Posten (avisartikel). Sløk, Johannnes: Hvad har moral med politik at gøre? Jyllands-Posten (avisartikel). Nyhus, Ib: Moralens politiske økonomi, Information [kritik af liberalismen](kronik) Thomsen, Hans Jørgen: Markedsøkonomi og menneskesyn (kronik) Jensen, Torben K.: Politik er fornuft, Weekendavisen (avisartikel) Sørlander, Kai: Rationaliteten mellem demokrati og flertalsdiktatur, Information (kritik af postmodernismens politik") Jensen, Henrik Gade: Friheden i Europa, Politiken (kronik om EU/Maastrichtnærhedsprincippet?) Tudvad, Peter: Enten-Eller? Marx og Kierkegaard, Information Jensen, Henrik Gade: Venstrefløjens voldsfantasier, Information Frandsen, Erik Avlund: Marxismens humanisme, Vindrosen nr.? årg.197? (om Althusser) Jensen, Henrik Gade: Venstrefløjens voldsfantasier, Information Plum, Mikkel: Socialisme er og bliver en tegnebrætsideologi, Information Petersen, Gert (mf/sf) Ingen systemer kan benægte deres vanskæbne, Information

15 Bent Rensch: Retsfilosofi Side Lilleør, Mogens: Moral i politik I-II, Information Bandak, Henrik: Magtens dæmoni, Information (om diktaturets folkelige grundlag) MENNESKERETTIGHEDSERKLÆRINGEN TAMILSAGEN POLITISKE IDEOLOGIER Artikelserie om Menneskerettighederne (Information) Ellegaard, Lasse: Tegn verden (avisleder om menneskerettighederne) Verdenserklæringen om menneskerettighederne, De forenede Nationers Informationskontor Indledningsartikel: Vi åbner debatten, Information Thielst, Peter: Er menneskeret en ret for alle mennesker? Information Andersen, Yvonne Herløv (mf/cd): Menneskerettighederne er en etik, Information Scocozza, Lone: Vi stoler for meget på eksperterne, Information Husmark, Birgitte: Dansk grundlov er alt for svag, Information Frahm, Pernille (mf/f): Den enkeltes forsvar mod statens almagt, Information Faldborg, John: Politiets fortolkning af menneskerettigheder, Information Kjærum, Morten & A.F.Jacobsen: De basale rettigheder er ikke kulturbestemte, Information Jack W. Halle: Læger overtræder patienters mennskerettigheder, Information Hjørne, Peter: Nogen har mere menneskeret end andre, Information Genefke, Inge: Flere ord end penge, Information Tudvad, Peter: Samfund og straf, Information Ifversen, Jan: Rettigheder er ikke (en) politik, Information Hansen, John: Organisationsfriheden er ren teori, Information Petersen, Niels Helweg: Nilsson, Morten Schriver: Kend dem kræv dem forsvar dem (nml. menneskerettighederne), Politiken Ret skal være ret også for aber, Information (om dyrerettigheder på New Zealand kan evt. læses sammen med P. Singer) Tekster til/om TAMIL-sagen 0 60 Behrendt, Poul: Den store dansk samtidsroman: Tamilrapporten, Weekendavisen Eiby, Tine: Montesquieu pudses op, Weekendavisen Christensen, Jørgen Grønnegaard: Retligt og politisk ansvar, Weekendavisen Dencik, Lasse: Dinosaurernes dødsdans, Weekendavisen Bonnevie, Lars: En sejr for dansk folkestyre? Weekendavisen Randsholt, Anker: Sidste fæle plet, Weekendavisen Sløk, Johannes: Hvad nonnen mente om bordellet?, Weekendavisen Eiby, Tine: Pragmatismens paradis (om gebyrsagen) Weekendavisen

16 Bent Rensch: Retsfilosofi Side ***** Condorcet, Antoine: Hegel, G.W.F.: Marx, Karl: Marcuse, Herbert: Om kvinders adgang til borgerret (kritik af rationalismen), in M. Pahuus & P. Boile Nielsen: Filosofien om mennesket, Gyldendal & Gad 1989 af Retsfilosofiens Grundlinier, in Hegel, v/ O. Hansen, De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek 1971 af Bidrag til kritikken af den hegelske retsfilosofi (større udsnit), in Karl Marx. v/ Witt-Hansen, De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek 1970 af Volden og den radikale opposition, Politiske essays, Gyldendals Uglebøger af Frigørelsen; af Solidaritet og spontaneitet, Gyldendal?. ************* 1 Bent Rensch Ret og magt retsfilosofi mellem etik og politik, Systime 1993, side 0f; Høilund Den forbudte retsfølelse 1992, p Eksemplerne er mange. Et enkelt fra Ross doktordisputats Virkelighed og Gyldighed i Retslæren (1934) kan læses hos Høilund Den forbudte retsfølelse, p. : Filosofien maa, om den vil gælde for Videnskab [min understregning], besinde sig fagvidenskabeligt. [ ] Fagvidenskaben maa, om den vil fuldbyrde sin egen Intention, besinde sig filosofisk. 3 Alf Ross: Om Ret og Retfærdighed en Indføring i den analytiske Retsfilosofi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Bent Rensch Ret og magt retsfilosofi mellem etik og politik, Systime 1993, side Med et begreb fra den engelske moralfilosof C.L. Stevenson kunne man sige at man, når man karakteriserer handlinger som retfærdige (uden henvisning til retssystemet), foretager en persuasiv definition, der alene har til formål at overtale (=manipulere) andre til at mene det samme som én selv. 6 Ved eksemplarisk analyse forstås en analyse af et enkelt eksempel som anskueliggør et generelt problem. 7 Tekstuddraget fra Antifon (480-4 f.v.t.) findes i Bent Rensch: Ret og magt. Det er oversat i sin helhed af Hartvig Frisch i Athenernes Statsforfatning, p. 7-1, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Bent Rensch: Ret og magt retsfilosofi mellem etik og politik, Systime 1993, p Høilund bruger i øvrigt meget energi på at skælde Ross ud for at hævde retspositivismens videnskabelighed med noget der grænser til religiøs fanatisme. Der er ikke megen argumentation at hente, og jeg vil forbigå disse angreb i tavshed; man kan selv læse dem i Ret og magt p Retsrealisme må ikke forveksles med den realistiske retsteori, som Ross er talsmand for. Man kunne måske inddrage K.R. Poppers videnskabsteoretiske og politiske synspunkter her, men det ville nok føre for vidt. 11 Peter Høilund: Den forbudte retsfølelse, Munksgaard 1992, p. 171, Bent Rensch: Ret og magt retsfilosofi mellem etik og politik, Systime 1993, p , Bent Rensch: Ret og magt retsfilosofi mellem etik og politik, Systime 1993, p.1 237ff, Peter Høilund: Den forbudte retsfølelse, Munksgaard 1992, p. 172, p.9f 13 Bent Rensch: Ret og magt retsfilosofi mellem etik og politik, Systime 1993, p.1 263ff, Peter Høilund: Den forbudte retsfølelse, Munksgaard 1992, p.9f 14 Det ser ud som om Høilund her har foretaget den naturalistiske fejlslutning, á la den som G.E. Moore i Principia Ethica har kritiseret J.S. Mill for. I strafferetssager påhviler der den offentlige anklager som samfundets repræsentant (politimesteren, statsadvokaten, rigsadvokaten) en særlig, og ikke uproblematisk, forpligtelse til objektivitet. Det ændrer dog ikke principielt ved problemstillingen her, eftersom deres opgave i retten er at varetage bestemte (samfunds-)interesser. 16 Det seneste eksempel (i skrivende stund, ultimo august 1999) på et kontraktbrud á la gebis-sagen har man kunnet se, hvor soldater, der kontraktligt har forpligtet sig til at stå til rådighed for det danske militær bl.a. til at blive udstationeret under den internationale brigade har nægtet at opfylde deres forpligtelse, selvom de har været løbende betalt for det. Skal en tilfældig dommers moralske holdning til krigen på Balkan, til FN eller NATO, til livet i familiens skød osv. være afgørende for udfaldet af en retssag, fordi det er synd for soldaterne og deres pårørende? Eller hvad med dødsdommen i Tyrkiet over kurderlederen Öcalan? Specielt for gymnasielærere og -elever(!)kan diskussionen om snyd ved 3.g.-opgaven være interessant. Klip selv i Gymnasieskolen!

17 Bent Rensch: Retsfilosofi Side En kvalificeret beskrivelse (og en kritik som jeg kan tilslutte mig) af kommunitarismen kan man finde i Politikens bog om politiske ideer, Politikens Forlag Efter min opfattelse præsenterer både antikken og middelalderen et ganske broget billede af forskellige filosofiske grundopfattelser, og kun ud fra en meget overfladisk betragtning kan man tale om en egentlig enhedskultur. 19 I Bent Rensch: Ret og magt retsfilosofi mellem etik og politik, Systime 1993, p , kan man få et lille indblik i Aristoteles ganske spegede syn på forholdet mellem etik og politik, fx rettens udøvelse er afgørelse af hvad der er retfærdigt. p. 3 6 Jeg har i Systimes nye Filosofihistorie, aug. 1999, skrevet et par linier om Habermas. Se også Torben K. Jensen: Retliggørelse som kolonialisering af livsverdenen, Retfærd, Nordisk juridisk Tidsskrift, 36. årgang,, 1987.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Oldtidskundskab: I læreplanen for oldtidskundskab står der blandt andet, at eleverne skal kunne: analysere og fortolke oversatte græske og romerske

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c Margaret

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 93/2015 Jan Aage Jeppesen (advokat Hans Mogensen) mod Bent Jensen (advokat K.L. Németh) og Gyldendal Nordisk Forlag A/S (advokat Martin Dahl Pedersen)

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c René Staustrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt Udvalget for Forretningsordenen 2015-16 B 169 Bilag 2 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VISSE SPØRGSMÅL, SOM BESLUTNINGSFORSLAG NR. B 169 KAN GIVE ANLEDNING TIL 1. På sit møde den 4. maj 2016 drøftede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Retskilder og juridisk metode

Retskilder og juridisk metode Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 4274 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-790-0393 Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Lukkede døre (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre partens identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 213/2015 Anklagemyndigheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere