Kvalitetsrapport 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2014"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 for Frejaskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014

2 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst... 5 Særligt for specialskolerne... 6 Faglighed... 7 Indledning... 7 Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse... 7 Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket... 8 Ungdomsuddannelse Indledning Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Chancelighed Indledning Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Trivsel Indledning Elevfravær Mobning Trivsel Tryghed Uro i timerne Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Tillid og attraktivitet Elevtilfredshed Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Attraktiv arbejdsplads Indledning

3 Sygefravær Medarbejdertrivsel Styr på Økonomien Budgetoverholdelse Nøgletal Skolens samlede faglige vurdering

4 Indledning Kvalitetsrapport 2014 for Frejaskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. I indledningen er det beskrevet, hvordan rapporten er struktureret, så læseren kan navigere i rapportens indhold. De ændringer, der er sket i forhold til tidligere kvalitetsrapporter, er ligeledes beskrevet. Den styringsmæssige kontekst, som skolens kvalitetsrapport indgår i, bliver afslutningsvist præsenteret. De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten I 2013 godkendte Børne- og Ungdomsforvaltningen pejlemærker for den københavnske folkeskole efter en høringsrunde med stor tilfredshed med de fem nye pejlemærker. I februar 2014 godkendte Børne- og Ungdomsudvalget en justering af ét af pejlemærkerne, så det bedre afspejler ønsket om det ligeværdige samarbejde mellem forældre og skole samt fokus på forældrenes ressourcer. De samlede pejlemærker er udarbejdet med henblik på, at skoleledere og medarbejdere oplever, at der er en tydelig, politisk vedtaget retning i København, og at alle arbejder hen mod fælles mål. Pejlemærkerne er i høj grad i sammenfaldende med de tre nye nationale mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Pejlemærkerne giver en københavnsk vinkel på målene og er derfor fortsat anvendt til at strukturere den del af kvalitetsrapporten, som handler om oplevet og faglig kvalitet. Med folkeskolereformen er der samtidig kommet nye nationale krav til kvalitetsrapporten. De betyder bl.a., at der er krav om færre data i rapporten, og den er derfor blevet forenklet yderligere i forhold til tidligere år. Der er samtidig nogle af de nye data, der endnu ikke er klar i Det gælder fx resultater fra den kommende obligatoriske trivselsmåling i hele landet, hvor der i efteråret 2014 først gennemføres et pilotforsøg. Datamæssigt er 2014 derfor et overgangsår. Indholdet i Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapporten er som nævnt struktureret efter pejlemærkerne i sammenhæng med firefeltsmodellen (som er gældende for alle forvaltninger i Københavns Kommune). Firefeltsmodellen er grundlaget for den ledelsesmæssige dialog i Børne- og Ungdomsforvaltningen og er vist nedenfor: 3

5 Oplevet kvalitet Faglig kvalitet Styr på Økonomien Attraktiv Arbejdsplads Pejlemærkerne giver en uddybet forståelse af, hvad der menes med Oplevet henholdsvis Faglig Kvalitet. De fem pejlemærker er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. 4

6 Kvalitetsrapporten indeholder derudover to afsnit med overskrifterne Styr på Økonomien og Attraktiv Arbejdsplads (de sidste felter i firefeltsmodellen). Derudover suppleres rapporten med et afsnit med nøgletal. Sidst i rapporten findes Skolens samlede faglige vurdering, som udarbejdes af skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse. Det betyder, at indholdet i skolens kvalitetsrapport 2014 har følgende opbygning og overskrifter: 1. Faglighed 2. Ungdomsuddannelse 3. Chancelighed 4. Trivsel 5. Tillid & Attraktivitet 6. Attraktiv arbejdsplads 7. Styr på Økonomien 8. Nøgletal 9. Skolens samlede faglige vurdering Under hvert af disse afsnit præsenteres centrale data på området. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle felter af et pejlemærke er dækket ind med data. Dette skyldes to forhold; (1) dels at forvaltningen ikke er i besiddelse af data på samtlige områder og ikke ønsker at skabe et større bureaukrati omkring dataindsamling, og (2) dels at forvaltningen ønsker at gøre kvalitetsrapporten mere overskuelig og lægge vægt på formidlingen af skolens resultater. Som en del af ambitionen om at lette formidlingen præsenteres data så simpelt som muligt, og de metodiske og tekniske aspekter forklares i selve rapporten. Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst Skolens kvalitetsrapport er et styringsværktøj, der indgår i det samlede kvalitetsstyringssystem i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. - et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk via kvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelse. Efterfølgende benyttes kvalitetsrapporten i den ledelsesmæssige dialog mellem områdechef og skoleleder, som i sidste ende munder ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen aftaler områdechef og skolens ledelse, hvordan der det næste år skal arbejdes på, at skolen i endnu højere grad end tidligere bidrager til, at det samlede skolevæsen kan nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen giver områdechef og skolechef input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. Den tillidsbaserede dialogmodel i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som praktiseres gennem ledelseskæden fra det politiske udvalg til direktion over områdeledelser og til den enkelte skole, bliver på denne måde understøttet af et datamateriale, der er medvirkende til at kvalificere de ledelsesmæssige drøftelser. Hermed understøttes en løbende vurdering af, om skolen får sat de aftalte indsatser i værk, og om det er muligt at se en effekt af indsatserne. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven 5

7 ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Det drøftes i dialogen mellem områdechef og skolens ledelse, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan for skolen. Særligt for specialskolerne En lang række af de data, der benyttes til at dokumentere kvaliteten på almenområdet giver ikke mening at anvende på specialområdet. Denne problemstilling søges imødekommet af to forskellige tilgange. 1. Skolerne beskriver kvalitativt, hvordan de arbejder på at nærme sig de politisk besluttede pejlemærker. Disse beskrivelser fremgår af denne kvalitetsrapport. 2. Der arbejdes videre på et udviklingsprojekt, der, med udgangspunkt i specialskolernes individuelle karakteristika, forsøger at skabe kvantitative indikatorer for specialskolerne. Dette har bl.a. resulteret i særlige udgaver af elevtrivselsmålingen Københavnerbarometeret i Da udviklingsprojektet endnu ikke er i mål, og der bl.a. mangler data for elevernes faglige progression, vil de ovennævnte kvalitative beskrivelser være medvirkende til at dække pejlemærkerne. 6

8 Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Indledning Det københavnske pejlemærke Faglighed er her præsenteret i sammenhæng med det nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan I dette afsnit er fokus primært på de faglige kompetencer, sådan som de bl.a. kommer til udtryk i elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøver (FSA). Selvom de data, der vises i dette afsnit, tager udgangspunkt i afgangsprøverne, betyder det ikke, at skolen ikke skal arbejde på de andre dimensioner i pejlemærket Faglighed. Det nationale mål følges op med måltal, der udover de faglige resultater fra FSA tager udgangspunkt i resultater fra nationale test; bl.a. følgende: - Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Det er dog i henhold til folkeskolelovens 13, stk. 3, og 55 b ikke muligt at offentliggøre resultater fra nationale test i skolens kvalitetsrapport. Resultater fra de nationale test vil indgå i skolens arbejde med den faglige udvikling og i den ledelsesmæssige opfølgning på skolens faglige resultater. Resultater fra nationale test behandles ligeledes af Børne- og Ungdomsudvalget. Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse Den første tabel viser ukorrigerede gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afsluttende prøver Gennemsnitskarakteren og udvikling over tid Bundne prøvefag samlet 5,77 4,54 7,70 Disciplinerne i de bundne prøvefag kan ses i tabel 2 nedenfor. I modsætning til tidligere års Kvalitetsrapport vægtes alle bundne prøver ligeligt. Sammenligningstal for tidligere år er derfor genberegnede og dermed ikke identiske med dem, der blev vist i sidste års kvalitetsrapport. 7

9 Karakterer i de enkelte fag/discipliner og udvikling over tid Genne msnit Læsning Retskrivning Mundtlig dansk Skriftlig fremstilling Færdighedsregning Problemregning Engelsk mundtlig Fysik/ kemi ,83 7,08 7,25 9,10 8,91 8,63 9,71 10, ,75 2,50 5,50 7, ,40 7,00 5,00 9,00 7,00 5,00 5,25 6,25 Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Frejaskolens undervisning har sit udgangspunkt i Fælles Mål, men tilrettes den enkelte elevs forudsætninger. En væsentlig del af skolens elevgruppe har ikke mulighed for at nå et fagligt niveau, hvor man kan sige, at de faglige krav i Fælles Mål er opfyldt. Der udarbejdes hvert efterår en omfattende elevplan for hver enkelt elev, hvor elevens faglige og trivselsmæssige udvikling beskrives, og nye læringsmål og indsatsområder opstilles. I løbet af foråret evalueres elevernes progression ifht. de opstillede mål. Der er udarbejdet trinvise elevplansskabeloner således at alle elever beskrives ud fra en fælles standard. Nye Fælles Mål er skrevet ind i elevplansskabelonerne. For at sikre eleverne størst mulig faglig progression, gennemfører alle elever, der fagligt falder indenfor klassetrinnets spændvidde i forhold til de nationale tests, disse. Alle elever læse-testes med udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau. Læsevejleder afholder læsekonferencer med alle klasser mindst én gang om året. Lærerne vejledes i forhold til den løbende evaluering. Læsevejleder tester og giver specialrådgivning til lærere, der har elever med særlige læsevanskeligheder eller andre danskfaglige udfordringer. Alle elever i indskolingen screenes i forhold til læseforudsætninger, og personalet vejledes. Der tilbydes sprogstimulerende gruppeundervisning. I 2014 foregår dette i tæt samarbejde mellem talepædagog og læsevejleder. Skolen deltager i efteråret 2014 i et forskningsprojekt, som skal undersøge om brugen af særlige mentaliserings-sætninger kan fremme udviklingen af børnenes mentaliseringsevne. Børnene testes før et særligt træningsforløb iværksættes, og retestes igen ved afslutning af træningsforløbet. Den phd. Studerende fra Københavns Universitet forestår testning og træning i tæt samarbejde med personale, læsevejleder og ledelse. Der deltager i alt 14 indskolingselever i projektet. 8

10 Skolens indskoling, mellemtrin og udskoling gennemfører hvert efterår læsebånd (læsetime). Læsevejleder afholder kurser for lærerne, og indgår som en del af skolens samlede vejlederteam. Skolens matematikvejleder bistår omkring testning og vejledning. Der testes på alle klassetrin, hvor der ikke i forvejen er nationale tests. Matematikvejlederen indgår som en del af skolens samlede vejlederteam. I skoleåret 2014/2015 arbejdes med at udvikle tankerne bag Pædagogisk Læringscenter. Læsevejleder, bibliotekar, matematikvejleder, IT-vejleder samt 2 ledelsesrepræsentanter indgår i dette arbejde. Der bliver et særligt fokus på den digitale understøttelse af undervisning og læring. For at understøtte arbejdet med læringsmål, er der nedsat et udvalg, som arbejder med udvikling af ideer til dette. Da alle skolens elever har diagnosticerede vanskeligheder i forhold til kommunikation og socialt samspil, arbejdes der målrettet i forhold til udviklingen af elevernes sociale og trivselsmæssige færdigheder og kompetencer. Skolen har gennem hele skoleforløbet et 2-timers fag på timefordelingsplanen, kaldet Socialfag. At undervise i forståelsen af sociale færdigheder er ikke let. Den intuitive forståelse for aflæsning og afkodning af det sociale, er ikke noget man almindeligvis lærer som en bevidst kognitiv proces. At oversætte den sociale verdens regler (skrevne og uskrevne) på en måde der er positiv/udviklende og ikke korrigerende/nedgørende, kræver helt særlig forståelse og træning hos de voksne omkring eleverne. Der lægges i det daglige arbejde stor vægt på, at gøre eleverne så selvhjulpne og selvstændige som muligt, så de kan komme til at leve et selvstændigt voksenliv eller så selvstændigt som muligt. Det betyder, at der lægges vægt på, at børnene bliver selvtransporterende, kan købe ind og håndtere penge, bestille billetter, begå sig blandt større og mindre grupper af fremmede etc. Skolen er i skoleåret 2014/2015 med i et nationalt udviklingsprojekt, kaldet Robusthed.dk. Dette projekt har fokus på at arbejde med, at gøre børnene så robuste, at de bliver i stand til at håndtere de udfordringer, som livet byder på. 4 af skolens elevgrupper deltager i dette projekt. Skolens elever er vurderet til at have kognitive potentialer indenfor normalområdet og alle elever har aktivt talesprog. Men elevernes potentialer er ikke nødvendigvis sammensat sådan, at Fælles Mål og Afgangsprøver kan være slutmål. At være diagnosticeret med autisme betyder at elevens udvikling på de fleste områder vil være påvirket. Nogle elever har gode intellektuelle potentialer, men har store autismerelaterede udfordringer (svært ved at skabe overblik, læse mellem linjerne, kunne skifte strategi fleksibelt, kunne tage andres perspektiv, kunne fastholde koncentration og opmærksomhed etc). For disse 9

11 elever kan de første skoleårs vægt på færdighedsmæssige kompetencer gå let, mens det at skulle bruge færdighederne i en kontekst, giver store udfordringer. Hvis man har meget svært ved at se tingene fra andres perspektiv, vil det at begå sig i en gruppe være en udfordring, det at der kan være flere svar på en opgave være en udfordring etc. Nogle elever har svage intellektuelle ressourcer, de lærer langsomt og har udfordringer, når abstraktionsniveauet stiger. Når dette kobles med deres autismeproblematik, er udfordringerne samlet set af et omfang, der vil gøre det vanskeligt at nå slutmålet på normeret tid. I juni 2012 var 9 elever ud af 11 indskrevne elever fra 9. og 10. klasse til Afgangsprøver. 8 elever var oppe i dele af Folkeskolens Afgangsprøve eller dele af FS10 1 elev oppe i hele Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnittet blev 6,25 (egen udregning) Af de 8 elever, der afsluttede deres skoleforløb i 2013 var 7 til afsluttende prøver: 6 elever oppe i dele af Folkeskolens Afgangsprøve 1 elev oppe i hele FS10 Af de 14 elever, der afsluttede deres skoleforløb i 2014 var 13 oppe til hele eller dele af FSA. Potentialet i elevgruppen var stort, og de gennemførte som det fremgår i oversigten - med meget fine karakterer. Frejaskolen har flere gange gjort forvaltning og ministerium opmærksom på, at der for elevgruppen er benspænd i forhold til den måde Nationale test og Afgangsprøver er organiseret på: - De nationale test tillader kun et spænd på +- 2 år. Hvis man f.eks. går i 4. klasse, men læser på et niveau i starten af 2. klasse, vil man kun få negativ respons på deltagelsen i National testning. Det er ikke muligt for eleven at tage nationale test på 2. klassetrin. For elever, der er forsinkede i den faglige udvikling bliver de nationale test derfor ikke en relevant mulighed for vurdering af den faglige progression. Hvis/når man skal anvende resultaterne af de nationale tests mere strategisk, vil det være et stort ønske, at kunne teste eleverne med udgangspunkt i deres niveau frem for deres klassetrin. Ved at tillade dette, kunne eleverne spares for den testning som skolen udfører, når de ikke er i stand til at gennemføre de Nationale Tests. - Folkeskolens Afgangsprøver er de seneste år blevet meget omfattende med mange bundne fag og mange udtræksfag. Det betyder, at elever der har udfordringer af f.eks. autisme eller ADHD-relaterede årsager, kan have svært ved at kunne tage en hel Afgangsprøve på normeret tid. Det kan derfor være relevant at tage nogle fag i 9. klasse og nogle fag i 10. klasse. Almindelig logik ville gøre, at man satsede først på dansk, engelsk og matematik og ventede med de små fag. Men dette er ikke en mulighed juridisk og teknisk. 10

12 Fra juni 2014 bliver Idræt et nyt obligatorisk prøvefag. Prøven skal afvikles som gruppeprøve. Dette vil formentlig blive en stor udfordring for en del af Frejaskolens afgangselever. Elever fra Frejaskolen, der følger fag på én af naboskolerne (inklusion) kommer ligeledes i klemme omkring pensum og afvikling af Afgangsprøver, hvilket har betydet, at vi har trukket elever hjem fra inklusion for at sikre dem en hel Afgangsprøve. 11

13 Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Indledning Dette afsnit indeholder tal, der viser, hvilken uddannelsesmæssig vej de københavnske elever går efter afslutningen af 9. klasse. Afsnittet består af to tabeller, der henholdsvis viser, hvor elever befandt sig 3 måneder og 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. De nye nationale datakrav har bevirket, at skæringsdatoen for elevernes placering ændres i dette års Kvalitetsrapport (fra 11 måneder til 3 måneder og fra 23 måneder til 15 måneder). Det betyder bl.a., at der i 2014-udgaven af rapporten ikke findes sammenligningstal, og at tallene er trukket pr. 23. september for at kunne overholde tidsplanen i det københavnske styringsårshjul. Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 23. september; 3 måneder efter de har forladt 9. klasse i juni Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter de har afsluttet Antal elever Andel fra klasse klasse i 2013/14 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 0,0 Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 0,0 Andel i ungdomsuddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter ,0 0 0,0 Samlet andel, der følger deres uddannelsesplan ,0 Andelen af unge, der ikke er i gang 0 0,0 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 12

14 Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 23. september; 15 måneder efter de har forladt 9. klasse i juni Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter de har afsluttet Antal elever Andel fra klasse klasse i 2012/13 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 0,0 Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 1 20,0 Andel i ungdomsuddannelse 1 20,0 Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 2 40,0 2 40,0 Samlet andel, der følger deres uddannelsesplan 5 100,0 Andelen af unge, der ikke er i gang 0 0,0 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. På tabellen over 3 måneder efter afslutning af 9. klasse er der en stor del af eleverne, som vil være i gang med 10.klasse eller en anden forberedende og udviklende aktivitet, hvormed det især er elevernes placering efter 15 måneder, som er retvisende for, hvorledes den enkelte skoles elever klarer sig i uddannelsessystemet. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Som beskrevet ovenfor er elevernes forudsætninger og potentialer forskellige. UU-vejlederen har en helt uvurderlig betydning for vejledning af skolens elever i forhold til valg af skole- og ungdomsuddannelse. Nogle elever vil med eller uden støtte kunne gå ind i det almene ungdomsuddannelsessystem. Det er vigtigt for skolen, at få så mange elever som muligt, igennem nogle af FSA-fagene. Målet om at flest muligt prøver kræfter med slutmålet, vejer tungere end et højt karaktergennemsnit. Hvis det vurderes at eleven ikke vil kunne bestå fagene, anbefales dispensation for prøverne. En del af eleverne har gode intellektuelle ressourcer. Det er således ikke de umiddelbare færdighedsmæssige udfordringer der kan være vanskelige, men derimod de mere autismerelaterede udfordringer, som f.eks. tolke tekster, udføre problemregningsopgaver, gruppearbejde, støj, ungdomskultur m.m. For hovedparten af eleverne er det/de sidste skoleår det tidspunkt, hvor eleven modningsmæssigt opdager, at de selv er dem der skal gøre indsatsen for at nå i mål. De bliver mere målrettede, men ofte også triste over, at tiden er knap og vejen lang. 13

15 Autismeproblematikker er en form for senmodningsproblematik. Det er derfor ikke så sært, at eleverne kan have behov for længere tid til at nå frem mod slutmålet. Vi ser efterskoleophold som en inklusionsforanstaltning. Eleverne får et ekstra skoleår eller et 10. skoleår i samvær med en større gruppe elever end de har været vant til på Frejaskolen. Langt hovedparten af tidligere Frejaskoleelever kommer efter efterskoleopholdet i gang med enten ordinær ungdomsuddannelse (de elever der har været indskrevet på almindelige efterskoler med viden om autismeproblematikker) eller på STU (de elever der har været på specialefterskole i 10. klasse). Flere af eleverne er efter efterskoleophold gået i gang med gymnasium eller HF, andre har skullet omkring HF-forberedende kurser. Det er tilsyneladende et stort problem for succesraten i forhold til gennemførelse af gymnasium eller HF, at støttemuligheder og mentorordninger endnu ikke er helt velfungerende. Der burde sikres mentorer til de elever, der har behov for dette. Det vil lette overgangen fra barn til ung /voksen, det vil afhjælpe de største af de forhindringer man kan møde i tilværelsen frem mod et selvstændigt voksenliv. Det vil i et samfundsperspektiv være en god investering - og det vil menneskeligt have stor betydning, hvis psykiatriske tillægsproblematikker kan mindskes eller helt undgås. Det kan være lidt af en udfordring, at finde den rette STU-uddannelse til elever der skal dette, da elevernes interesseområder ofte er meget snævre. Da der sker UU-vejleder skift ved overgang til ungdomsuddannelserne, har vi svært ved at følge elvernes videre færd. Èn gang årligt mødes Frejaskolens tidligere elever til gamle elevers aften, hvor hver fremmødt elev fortæller lidt om, hvad de er i gang med, om de er flyttet hjemmefra, har kærester etc. Det er meget informativt og livsbekræftende, at se og høre, hvorledes de tidligere elever klarer sig. 14

16 Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Indledning Det københavnske pejlemærke Chancelighed er her præsenteret i sammenhæng med det nationale mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Dette afsnit er med til at illustrere, i hvilken grad skolerne formår at skabe chancelighed for sine elever. Afsnittet er bl.a. bygget op med data, der også bruges i andre afsnit af rapporten, særligt resultater fra Folkeskolens afgangsprøve. I dette afsnit gengives data dog i en chancelighedskontekst det betyder, at tallene vises i en anden sammenhæng, fx hvordan den fagligt svageste gruppe elever klarer sig i forhold til gennemsnittet, og hvordan det går for de tosprogede elever. I forbindelse med folkeskolereformen er der knyttet særlige indikatorer til det nationale mål ovenfor. Her benyttes elevernes karakterer i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. Disse data kan forvaltningen ikke selv producere, men er afhængig af tal fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem. Disse er desværre ikke tilgængelige på kvalitetsrapportens udgivelsestidspunkt. Den nationale indikator vedr. hvor stor en andel af eleverne, der får opnår karakteren 2 eller derover i dansk og matematik er dog medtaget. Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel af eleverne, der ved folkeskolens afgangsprøve opnåede karakteren 2 eller derover Dansk, læsning 100,0 100,0 Dansk, retskrivning 100,0 100,0 Dansk, skriftlig fremstilling MANGLER 66,7 15

17 Dansk, mundtlig 0,0 83,3 Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk, samlet gennemsnit 100,0 100,0 matematik, problemregning 0,0 66,7 i matematik, færdighedsregning 50,0 91,7 Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i matematik, samlet gennemsnit 50,0 91,7 I tallene ovenfor indgår alle skolens afgangselever. Såfremt mange elever (fx grundet specialklasserække på skolen) ikke aflægger afgangsprøve, vil dette påvirke andelen vist i tabellen, som vil muligvis vil blive lavere end det ellers var tilfældet. Forvaltningen afventer de endelige data for den samlede andel af elever med karakteren 2 eller over i både dansk og matematik fra Undervisningsministeriet. Dette tal vil blive brugt i skolens kvalitetsog supportsamtaler og i kvalitetsrapporten fremover. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Som det fremgår af karaktergennemsnittene ovenfor ligger skolens elever højt, hvis karakterer er et udtryk for chancelighed. Det er dog i forhold til skolens elever også nødvendigt at forstå problematikken chancelighed i et bredere perspektiv: - Elevens egen indstilling/indsats - Forældrenes mulighed for at støtte eleven rent skolemæssigt I den daglige undervisning arbejdes målrettet med elevens motivation og indsats hen imod slut-målene. Da elevens grundlæggende udfordringer kan spænde ben for deres evne til at se tingene udefra, arbejde fleksibelt, strukturere og arbejde hen imod mål, er det helt nødvendigt i et chancelighedsperspektiv, at arbejde systematisk med udvikling af disse færdigheder/kompetencer. Der arbejdes både individuelt og gruppemæssigt, dels med temaer, der er vigtige for den enkelte elev, dels med årsplanlagte temaer for hele klassen/gruppen. Der er udarbejdet læseplan for faget Socialfag, der er krav om individuelt opstillede mål i den enkelte elevs elevplan i forhold til kerneudfordringerne. At mange elever ender med at tage på almindelige efterskoler, er et succeskriterium i forhold til arbejdet med funktionsnedsættelsen. For de elever, som har mulighed for og glæde af at følge timer på vores naboskoler, bliver det indirekte et mål for, at funktionsnedsættelsen kan mindskes/håndteres i en almen sammenhæng. 16

18 Særlig opmærksomhed overfor forældre, der kan være udfordret i forhold til at støtte deres barn rent skolemæssigt, forsøges der taget højde for gennem skole-hjemsamtaler. 17

19 Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Indledning Det københavnske pejlemærke Trivsel er her præsenteret i sammenhæng med det nationale mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For at kunne dokumentere udviklingen inden for dette mål, er det i forbindelse med folkeskolereformen besluttet, at der fremover skal gennemføres en obligatorisk, national trivselsmåling. Derfor vil der fra 2015 være nye data, der afdækker elevtrivslen på skolen. I 2014-udgaven af rapporten baserer datagrundlaget i dette afsnit sig derfor på to kilder. Den første kilde udgøres af skolens indberetning af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær benyttes som indikator for trivsel. Elevfraværet opgøres i år teknisk på en ny måde, som er mere retvisende. Derfor vil sammenligningstallene også være ændret i forhold til tidligere års opgørelser. Den anden kilde, der bruges, er spørgeskemaundersøgelsen Københavnerbarometeret, der bl.a. har fokus på elevernes trivsel. De senest opdaterede tal fra Københavnerbarometeret stammer fra foråret Da Københavnerbarometeret i 2014 ikke var obligatorisk, har ikke alle skoler deltaget i undersøgelsen. Der er altså udelukkende tilføjet data fra 2014 om elevernes trivsel, hvis skolen har valgt at deltage. Gennemsnit fra hele byen er fra 2013-undersøgelsen. Elevfravær Elevernes fravær i dage fordelt på kategorier og samlet Skolens gennemsnit Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom Elevfravær i alt Skoleåret ,4 1,1 8,0 18,5 Skoleåret ,0 0,3 11,4 19,8 Til sammenligning har de københavnske folkeskoleelever i skoleåret i gennemsnit et samlet fravær på 11,6 dage. 18

20 OBS: Det samlede elevfravær kan i for nogle skoler være minimalt højere end de tre kategorier (ekstraordinær frihed, ulovligt fravær og sygdom) lagt sammen. Det skyldes, at den gamle opgørelsesmetode lagde bekymrende fraværsdage oveni de andre kategorier. Mobning Nedenstående tabel viser andelen af skolens elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder. Mobbeprocent Mobbeprocent 2014 Andelen af elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder 16,9% Til sammenligning var den gennemsnitlige mobbeprocent i 2013 i København 9,2 %. Trivsel Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvad synes du om at gå i skole for tiden?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget dårligt og 6 betyder meget godt. Trivsel Trivsel 2014 Elevernes svar på spørgsmålet Hvad synes du om at gå i skole for tiden? 4,25 Til sammenligning var gennemsnittet i 2013 for hele byen 4,37. Tryghed Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvor tryg føler du dig, når du er i skole?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget utryg og 6 betyder meget tryg. Tryghed Tryghed 2014 Elevernes svar på spørgsmålet Hvor tryg føler du dig, når du er i skole? 4,88 19

21 Til sammenligning var gennemsnittet i 2013 for hele byen 4,91. Uro i timerne Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvor meget ro er der normalt i din klasse i timerne?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6 hvor 1 betyder meget uro og 6 betyder meget ro. Uro i timerne Uro i timerne 2014 Elevernes svar på spørgsmålet Hvor meget ro er der normalt i din klasse i timerne? 3,94 Til sammenligning var gennemsnittet i 2013 for hele byen 3,36. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Frejaskolens elever deltog i foråret 2014 for første gang i Københavnerbarometeret. Fra skolens side var dette en højt prioriteret indsats. Således deltog alle elever på klassetrin (bortset fra ganske få, der ikke magtede situationen), og alle elever var på forhånd forberedt på spørgekategorier og begreber. Resultatet viste en meget høj trivselsprocent. Undersøgelsen viste dog også, at nogle elever (6-7 elever) havde oplevet sig mobbet. Da spørgeskemaundersøgelsen er anonym kan vi ikke umiddelbart identificere, hvem der kan have den oplevelse. Vi har en fornemmelse af, hvem det kan dreje sig om, og vi har derfor besluttet, at følge disse elevers trivsel særligt nøje. På en skole vil der altid være trivselsmæssige udfordringer. For enkelte elever vil det være en problematik man arbejder med over længere tid. For andre elever vil det være her-og-nu opståede konflikter, som kan komme til at fylde uforholdsmæssigt meget, og dermed påvirke trivslen, glæden og motivationen. Ofte foregår dette over de sociale medier eller sms, og er dermed svære at styre/kontrollere. Elevernes sårbarhed og manglende overblik over konsekvenser af handlingerne bliver dermed vigtige indsatsområder. Der bliver i stigende omfang arbejdet med direkte elevinddragelse i forhold til undervisningens tilrettelæggelse/indhold (bl.a. i forbindelse med afholdelsen af skole-hjemsamtaler 2-3 gange årligt) og i forhold til indholdet af elevplanen. Alle elever får med udgangspunkt i deres potentialer gennemgået elevplanen. Med den nye Folkeskolereforms præcisering af elevinddragelse i forhold til læringsmål, er der sat yderligere fokus på dette felt. 20

22 Når elevernes trivsel vurderes ud fra elevfravær, så kommer Frejaskolens tal til at fremstå problematiske. Når forældre vurderer, at deres barn ikke magter at komme i skole, hvorledes skal dette da registreres? Når elever periodevis kun magter at komme i skole ganske få timer om dagen/ugen, hvordan skal dette da registreres? Når elever er indlagt på Børnepsykiatrisk afdeling, hvor de formentlig modtager undervisning, hvordan skal dette da registreres? Vi har i 2013/2014 haft én elev, der stort set ikke kom i skole det meste af skoleåret, 2 elever der ikke kom i skole fra marts til juni Denne fraværsmængde som drejer sig om ganske få elever, hvor der er udarbejdet underretninger/handleplan i samarbejde med SOF vægter skolens elevfravær tungt. Fraværskategoriseringen giver ikke mulighed for at registrere denne type fravær. De af vores elever, som udvikler alvorlige psykiatriske sygdomme oven i deres grundæggende vanskeligheder, er ofte svære at sammensætte det helt rigtige undervisningstilbud til. Nogle af disse elever har før indskrivning på Frejaskolen gået hjemme uden skolegang i måneder og år. Nogle har udviklet egentlig skolefobi, andre har mistet troen på, at de vil kunne lykkes i en skolesammenhæng. Der vil derfor ofte være sammensat tilbud, hvor timetallet er nedsat, hvor eleven kun kommer til eneundervisning, eller hvor der trappes så langsomt op, at muligheden for succes øges. At vurdere om disse elever er i trivsel, kan være meget svært at afgøre. Nogle gange lykkes det, og barnet får herefter en helt almindelig Frejaskole-hverdag. Nogle gange lykkes det ikke, og der må findes dag- eller døgnbehandlingstilbud. 21

23 Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. Elevtilfredshed I nedenstående tabel vises skolens gennemsnit på spørgsmålet om tilfredshed til eleverne fra klasse. Spørgsmålet lyder Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? og vurderes på en femtrinsskala fra 1 meget utilfreds til 5 - meget tilfreds. Elevtilfredshed Elevtilfredshed 2014 Elevernes svar på spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? 3,89 Til sammenligning er gennemsnittet i 2013 for hele byen 3,75. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Se beskrivelse af elevtrivsel ovenfor. Langt hovedparten af de forældre, hvis børn kommer på Frejaskolen, har kæmpet en længere kamp for at sikre barnet en plads på skolen. Det betyder derfor, at forældrene som udgangspunkt er meget positive og tilfredse. At få et barn, der ikke udvikler sig som andre, at skulle prøve forskellige pædagogiske og psykologiske indsatser, at skulle gennem børnepsykiatrisk udredning og stå med hatten i hånden på Handicapcentret det er alt sammen noget, der belaster og tapper kræfter. Forældre taler sammen de søger på Internettet og er meget målbevidste - i forhold til at finde det rigtige skoletilbud til deres barn. For en stor del af Frejaskolens elever, har de i inklusionens navn først skullet prøve kræfter med det almindelige skolesystem før de får tilbudt plads på Frejaskolen. Dermed har barnet ofte lidt mange nederlag og forældrene blevet yderligere slidte. 22

24 På Frejaskolen tilbydes forældrene følgende: - Forventningssamtale forud før barnets opstart - Introforløb for nye forældre - Kontakt via Forældreintra (dagligt for eleverne i Indskolingen, minimum ugentligt for de øvrige) - 3 skole-hjemsamtaler af 45 minutters varighed fordelt over året - Deltagelse i revistationskonference af 45 minutters varighed. Her drøftes den udarbejdede elevplan. - 2 forældremøder (drøftelse af årsplan, evaluering af årets arbejde, lejrskoler m.m.) - 1 forældredebataften - 1 forældreaften for udskolingens forældre med UU-vejleder - 1 forældre-elev sommerfest - 1 forældre-elev julefest - Løbende telefon, mailkontakt og ekstra møder årlige Skolebestyrelsesmøder I det daglige samarbejde, kan der opstå uenigheder, som kan udvikle sig til konflikter. Disse forsøger vi altid at løse professionelt med respekt for hinandens synspunkter. Vi oplever generelt et stort forældre-engagement, gensidig tillid og tilfredshed både i det daglige arbejde omkring det enkelte barn og i Skolebestyrelsen. 23

25 Attraktiv arbejdsplads Det er vigtigt, at skolerne i København er attraktive arbejdspladser, så dygtige medarbejdere kan tiltrækkes og fastholdes og så medarbejdernes motivation er i top. Indledning Sygefravær kan være en indikation på, hvordan arbejdsmiljøet er på en arbejdsplads. Derfor er sygefraværet medtaget i dette afsnit. Der laves større trivselsmålinger for alle medarbejdere i Københavns Kommune. Den trivselsmåling, hvorfra spørgsmål i dette afsnit er medtaget, er gennemført i foråret Den næste trivselsmåling gennemføres efter planen i Derfor er afsnittet med data fra trivselsmålingen identisk med afsnittet i sidste års kvalitetsrapport. Sygefravær Sygefraværet er tidligere opgjort i dage, men systemet er nu ændret, så sygefraværet i Københavns Kommune opgøres i dagsværk og på kalenderår. Data fra 2011 er ligeledes opgjort i dagsværk. Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær Opgjort i dagsværk Kort sygefravær 7,0 5,4 6,7 Langt sygefravær 3,1 2,6 2,9 Sygefravær i alt 10,1 8,0 9,6 I Børne- og Ungdomsforvaltningen var sygefraværet i alt i 2013 til sammenligning på 13,4 dagsværk. Dette skal ifølge den vedtagne målsætning reduceres til 12,2 dagsværk i Medarbejdertrivsel Spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7. Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres 2013 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,9 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 6,1 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? 5,3 24

26 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,42. Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding 2013 Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? 6,2 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? 5,7 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? 4,0 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, du udfører? 4,16. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket På skolen arbejdes systematisk med trivsel og sygefravær. Skolens sygefravær er generelt lavere end gennemsnittes om end vi på grund af nogle langtidssygemeldinger i 2013 overskred vores måltal (9,0) og endte på 9,6. Da arbejdsmiljøet kan være præget af voldsomhed fra nogle elevers side, som belaster lærere og pædagoiger både fysisk og psykisk, er det en højt prioriteret opgave i Arbejdsmiljøgruppen og MED løbende at drøfte hvad baggrunden for medarbejderes fravær kan have som årsag, hvilke tiltag der vil være relevante, samt hvilke fælles indsatser der vil kunne understøtte arbejdet med trivsel. MED-udvalget har netop (oktober 2014) besluttet, hvorledes der kan arbejdes hen imod den kommende trivselsundersøgelse i februar

27 Styr på Økonomien For at kunne skabe stabilitet i en organisation og de bedste forudsætninger for at levere en høj kvalitet er det vigtigt, at der er styr på økonomien. Derfor er dette afsnit medtaget i kvalitetsrapporten. Budgetoverholdelse Nedenstående tabel viser, i hvilken grad skolen overholder det udmeldte budget. Dette er vist som over/underforbrug i procent af samlet bevilling. Et negativt tal er således udtryk for et overforbrug, mens et positivt tal er udtryk for et underforbrug. En negativ afvigelse på op til 2 procent skal skolen selv håndtere og skal ikke opfattes som problematisk. En negativ afvigelse på mere end 2 procent kræver, at der udarbejdes handleplan for afvikling af gælden. Et negativt resultat er ikke problematisk, hvis skolen overholder sin handleplan og afdrager på sin gæld. Budgetoverholdelse Budgetoverholdelse 2013 Graden af budgetoverholdelse 0,9 % 26

28 Nøgletal Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 107 Heraf specialklasseelever 107 Tosprogsprocent på skolen 10,3 % Antal elever pr. lærer 2,3 Antal klassetrin på skolen 11 Antal klasser i alt 14 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 7,6 Nøgletal pr. 5. september

29 Skolens samlede faglige vurdering Frejaskolen er en specialskole som har et højt ambitionsniveau i forhold til udviklingen af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Frejaskolen er en specialskole med 108 elever og 70 pædagogiske medarbejdere (skole og KKFO i et samlet helhedstilbud). Skolen fungerer som en trinopdelt skole (indskoling, mellemtrin og udskoling). Frejaskolen har netop implementeret sidste del af Specialreformen, hvilket betyder, at lærerlønmidlerne over 3 år er blevet reduceret med i alt 18 %, hvilket svarer til 9-10 lærerstillinger. Fra august 2014 er KKFO-lønmidlerne som en konsekvens af Folkeskolereformens længere skoledage reduceret svarende til 4 pædagogstillinger. Samlet er der nu ansat 2 skolepædagoger (2 halve pædagogstillinger, 1 fuldtids pædagogmedhjælper). Da både FSR, ændrede arbejdstidsregler og Specialreform er sammenfaldende i tid, oplever personale, elever og forældre en meget markant ændring af dagligdagen såvel pædagogisk som normerings/arbejdsmæssigt. For at gøre alle parter parate til denne forandring, var hovedprioriteten i 2013/2014 forberedelse af FSR.. En udviklingsplan/procesplan blev udarbejdet. MED-udvalget blev udvidet til at fungere som FSR-styregruppe. Alle udvalgsmøder, PR-drøftelser og øvrige tiltag blev ophængt, så alle medarbejdere kunne følge med i processen. FSR var hoved punkt på alle Skolebestyrelsens møder. I skoleåret 2014/2015 er de mange tiltag med baggrund i folkeskolereformen kommet godt fra start. Der har dog vist sig områder, som vi troede vi var forberedt på, som alligevel gav udfordringer. Især forskydningen mellem lærere og pædagogers ansvar i børnenes dag ændrede samspillet i teamene, og gav især pædagoggruppen en usikkerhed i forhold til hvilken rolle de skulle indtage. Derfor bliver en redefinering af Helhedstilbuddet et fokusområde for resten af skoleåret, således at medarbejdertrivslen atter kan øges, samtidig med at de faglige og trivselsmæssige ambitioner fastholdes. En ny udviklingsstrategi er netop nu under udarbejdelse. Udviklingsstrategien indeholder flg. områder: - Læringsmål, nye Fælles Mål, elevplaner, årsplaner og elevinddragelse - Understøttende undervisning, præcisering af den understøttende undervisning set i sammenhæng med KKFO-tiden. - Daglig bevægelsestid - Forældresamarbejde og kommunikation, herunder IT-infrastruktur - Teamsamarbejde, herunder drøftelse af helhedstilbuddet. 28

30 På Frejaskolen arbejdes der kontinuerligt på, at så mange elever som muligt kan deltage i Nationale tests og Folkeskolens afgangsprøver. Fra skolens side har vi flere gange påpeget det uhensigtsmæssige i, at folkeskolelovens prøvebestemmelser ikke tillader eleverne, at udskyde udtræksfagene fra 9. klasse til 10. skoleår. Det har som konsekvens, at elever som kunne have klaret dette i stedet bliver fritaget for dele af afgangsprøven. Frejaskolens trivselsundersøgelse fra 2012 viste generelt god trivsel, lavt sygefravær, tillidsfuldt samarbejde og godt samarbejdsklima. Det, der stadig trækker den anden vej er, at enkelte elever giver anledning til et meget stort antal arbejdsskader, der påvirker de ansattes trivsel/arbejdsmiljø.. Arbejdsmiljøgruppen og MED arbejder systematisk/pædagogisk på at nedbringe og håndtere disse udfordringer. På Frejaskolen lægges vægt på, at social læring og faglig læring går hånd i hånd. Hvis man ikke kan læse det sociale spil, hvis man ikke kan medtænke andres perspektiv, hvis man ikke kan kommunikere hensigtsmæssigt med kammerater og ansatte, så bliver det vanskeligt at gennemføre sin (faglige) skolegang og endnu mere vanskeligt at kunne begå sig som voksen i samfundet. Overgangen fra Frejaskolen til ungdomsuddannelser er et emne, som vi kunne ønske mere fokus på. Den nye folkeskolereform udvider mulighederne for brobygningsforløb, men vi så gerne, at vi fik mulighed for, at følge eleverne mere systematisk efter de har forladt skolen. Vi er klar over at UUvejlederne har den individuelle kontakt i forhold til uddannelsesplanerne, men hvis vi skal kunne kvalificere eleverne endnu mere til voksenlivet, ville det give mening med en systematisk kontakt til hver enkelt elev i årene efter endt skolegang. Vi har tidligere beskrevet store udfordringer i samarbejdet med i samarbejdet med Handicapcenter København. Især de af skolens elever, som udvikler svære psykiske eller psykiatriske vanskeligheder, har været i klemme. I det forløbne år er der klart sket en positiv udvikling på dette område. Der mangler stadig socialrådgiver på specialskolerne. Samlet set ligger Frejaskolen godt på alle parametre i forhold til de vedtagne pejlemærker; skolen er attraktiv for forældrene, der er generelt set et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for elever såvel som personale, og skole-hjemsamarbejdet er karakteriseret af gensidig tillid i et positivt og konstruktivt samarbejde. 29

31 På Skolebestyrelsens vegne Valby Søren Carlsen Formand Lone Beyer Skoleleder 30

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kildevældsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Katrinedals Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Grupperne - en folkeskole med særlig profil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirkebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bellahøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Amager Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Nørre Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Hyltebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Husum Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Dyvekeskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Peder Lykke Skolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Frejaskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Lykkebo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Øresundsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Frejaskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 9 Karakterer ved 9. klasseprøverne...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tingbjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nyboder Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Skolens vurdering og indsatser...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Husum Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Rådmandsgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sundbyøster Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Elevernes præstationer i

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Frejaskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Randersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Elevernes præstationer

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Skolens beskrivelse og vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport for Højdevangens Skole

Kvalitetsrapport for Højdevangens Skole Kvalitetsrapport 2017 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 1 Indledning Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Charlottegården giver læseren et samlet overblik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Elevernes resultater i de nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere