Retssager i USA og alternativer hertil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retssager i USA og alternativer hertil"

Transkript

1 Retssager i USA og alternativer hertil Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING Et af de områder, hvorpå dansk retstradition adskiller sig mest radikalt fra amerikansk retstradition, er anvendelsen af domstolene som middel til tvistløsning. Indenfor forretningslivet er det traditionen i Danmark, at stridende parter søger sagen løst forligsmæssigt. Kun hvis dette ikke er en farbar vej, tages domstolene til hjælp. Generelt set forholder det sig stik modsat i USA. Hvis der opstår en tvist, anlægges sag, og sagsanlægget fører da som regel til et forlig. Statistisk set forliges mere end 90% af alle anlagte kommercielle sager. Det forhold, at der i USA anlægges mange retssager, grundes i flere forhold. Et forhold er, at hver part som regel bærer sine egne advokatomkostninger. Hermed risikerer den sagsøgende part sjældent at komme til at betale modpartens omkostninger helt eller delvist, selv om sagen skulle tabes. 2 Et andet forhold er, at retsafgiften i USA er ganske nominel. Som regel koster det under 100 $ at anlægge sag, uanset hvilket beløb sagen drejer sig om. Dette står i grel kontrast til situationen i Danmark, hvor der betales en betydelig retsafgift afhængig af påstandens størrelse. Denne afgift til det offentlige maner til omtanke, dels med hensyn til selve sagsanlægget og dels med hensyn til, hvilken påstand der nedlægges. Et tredje forhold, der dog ikke er aktuelt i alle sager, er, at der i USA er praksis for, at advokater i visse 1 Finn Martensen kan træffes på eller på telefon I Danmark er hovedreglen den, at den tabende part bliver pålagt at betale den vindende parts omkostninger helt eller delvist. 1

2 sagstyper påtager sig sagen på såkaldt udfaldsafhængigt salær. 3 Ved udfaldsafhængigt salær forstås, at advokaten betinger sig et vederlag for sin ydelse udgørende en vis procentdel (30-40%) af det beløb, som sagsøger får medhold i. Hermed risikerer sagsøger ikke at komme til at betale advokatomkostninger, hvis sagen vindes. Sådant system øger klart sagsøgernes interesse i at anlægge sag, også selv om sagen ikke hviler på et stærkt juridisk fundament. Anvendelse af udfaldsafhængigt salær finder hyppigst anvendelse i forbindelse med sager, hvor sagsøger påstår sig tillagt erstatning for legemsskader, herunder typisk sager om produktansvar. Samlet set medfører de foran anførte forhold, at den amerikanske sagsøger og dennes rådgiver ikke har samme incitament til at foretage en kritisk vurdering af sagens endelige udfald, som tilfældet er i Danmark. Hermed anlægges der naturligt set langt flere sager i USA pr. kapita, end hvad tilfældet er i Danmark. Hovedparten af disse sager - over 90% - forliges. Det store antal af forligede sager bygger meget væsentlig på det forhold, at sagsøgte kommer til at bære egne omkostninger, også selv om hun eller han vinder sagen. Hermed har sagsøgte en interesse i at forlige sagen - også selv om sagsøgte med overvejende grad af sandsynlighed ville blive frifundet. Dette paradoksale resultat nås via en objektiv vurdering af, hvad der ultimativt tjener sagsøgte bedst, enten at betale en beskeden forligssum, eller at ende op med en frifindelsesdom forbundet med store egne advokatomkostninger. De forhold, som lige er skitseret, fører til en afgørende iagttagelse, nemlig: Risikoen for at blive sagsøgt i USA er betydelig højere end i Danmark, og omkostningerne ved at blive inddraget i en retssag er ligeledes væsentlig højere end i Danmark. Denne iagttagelse fører naturligt til, at virksomheder, som bevæger sig ind på det amerikanske marked, bør søge at tilrettelægge deres aktiviteter og de kontrakter som indgås således, at risikoen for at blive inddraget i en amerikansk retssag minimeres. 3 I Danmark er det ikke tilladt for advokater at påtage sig sager mod betaling i form af udfaldsafhængigt salær. 2

3 I denne artikel belyses, hvorledes det lige nævnte resultat bedst opnås. I artiklen gives først en beskrivelse af, hvorledes det amerikanske retssystem er opbygget. Herefter gennemgås forløbet af en retssag. Dernæst beskrives visse alternativer til tvistløsning via domstolenes hjælp. Endelig gives anvisninger på, hvorledes kontrakter med amerikanske parter kan formuleres, så den danske part stilles bedst muligt med henblik på at undgå retssager i USA. RETSSYSTEMETS OG DOMSTOLSSYSTEMETS OPBYGNING I USA Efterfølgende gives en kort og principiel beskrivelse af, hvorledes det amerikanske lovgivningssystem og domstolssystem er opbygget. Beskrivelsen koncentreres til opbygningen af de civile domstole, idet straffesager således ikke behandles. Det amerikanske lovgivningssystem kan i nogen grad sammenlignes med systemet i EU. Der er dog en væsentlig forskel: I EU gennemføres den fælleseuropæiske lovgivning ved, at denne lovgivning optages direkte i den enkelte stats lovgivning. Dette betyder, at EUreglerne ikke får retskraft for den enkelte stats borgere, før reglerne er optaget i den pågældende stats lovgivning. I USA er forholdet det, at den føderale lovgivning, straks den er vedtaget af kongressen, får retskraft for samtlige stater. De enkelte staters lovgivende forsamlinger skal med andre ord ikke foretage nogen ratificering af de føderale regler. Den amerikanske lovgivning består af to adskilte regelsæt, nemlig et føderalt regelsæt, der gælder for alle stater, samt individuelle statslige regelsæt for hver stat. Ifølge den føderale grundlov og bestemmelser fastsat i henhold hertil, er visse retsregler overladt eksklusivt til det føderale system. Dette gælder f.eks. immigrationslovgivningen, store dele af skattelovgivningen, import- og eksportregulering samt konkurslovgivningen. Andre områder er eksklusivt forbeholdt staternes lovgivning. Dette gælder for eksempel reglerne om indgåelse af aftaler, reglerne om pant og sikkerhedsstillelse samt selskabslovgivningen. Retsområder, der ikke eksklusivt er tillagt enten det føderale system eller det statslige system, ses ofte reguleret af begge systemer. I forbindelse hermed opstår der ofte konflikter mellem 3

4 føderal og statslig regulering af de samme forhold. I så tilfælde har de føderale regler forrang. Det lige nævnte viser, at de retsforhold, som en eksportvirksomhed kommer i berøring med, vil vedrøre såvel føderal som statslig regulering. 4 Ikke alle retsområder er reguleret i lovgivningen. I lighed med, hvad der er tilfældet i Danmark, fastsættes retsreglerne indenfor sådanne områder af domstolene. 5 Traditionelt set er USA betegnet som et common law land, altså et land, hvor regeldannelsen hovedsagelig sker via domstolene. Dette er historisk korrekt. Realiteten i dag er imidlertid, at næppe noget andet land i verden har så voluminøs en lovregulering som USA. Den føderale lovgivning, som er samlet i én stor lov, fylder med korte kommentarer over 200 bind. Til lovene knytter sig såkaldte regulations (nærmest svarende til danske bekendtgørelser) som supplerer lovene. Disse har stort set samme omfang. Ligeledes er de enkelte staters lovgivning særdeles detaljerede og mange staters lovgivning fylder uden kommentarer over 100 tykke bind. De regler, som fastsættes indenfor common law-områderne dannes via afsigelse af domme. Mængden af domme, der afsiges af de føderale domstole og af staternes domstole, er overvældende set med danske øjne. Samlingen af publicerede føderale domme udgør over bind, og mange af staternes lovsamlinger fylder over bind. Det lige anførte viser, at kompleksiteten indenfor såvel de lovregulerede områder som de ikke- lovregulerede områder er voldsom sammenlignet med i Danmark, hvor man altid kommer et godt stykke vej ved at betjene sig af samleværker, så som Karnovs lovsamling, der ikke fylder mere end en lille meter på boghylden. Som en naturlig følge af sondringen mellem føderal og statslig regulering er der ligeledes etableret to sæt domstole, nemlig føderale domstole og statslige domstole. De føderale domstole prøver (naturligvis) alle spørgsmål vedrørende føderal lovgivning. Herudover 4 I tillæg til den føderale og den statslige lovgivning, er visse lovområder underlagt lokal regulering. Dette gælder eksempelvis retsregler om vejforhold, skoler og planlægning. Da sådanne forhold sjældent er af kommerciel interesse, vil de ikke blive yderligere belyst i denne artikel. 5 Et godt eksempel på et sådant retsområde, er reglerne om produktansvar, som næsten udelukkende hviler på dommerskabt ret. 4

5 prøver disse domstole tvister mellem parter, der ikke er fra samme stat, forudsat at det omtvistede beløb er mere end $ og forudsat, at en part begærer føderal prøvelse. Hvis således for eksempel en dansk virksomhed sagsøges af en virksomhed i staten New York for mere end $, har den danske virksomhed mulighed for at få sagen prøvet ved en føderal domstol frem for en New York-statsdomstol. Hvis sagen overlades til en føderal domstol, vil denne domstol anvende den stats ret, som ifølge reglerne om lovvalg vil skulle anvendes ved en statslig domstol. Med andre ord: De føderale domstole kommer i sådanne sager 6 til at træffe afgørelse i sager om statslig ret. Ligesom i Danmark er domstolene opbygget med et appelsystem. Første instansdomstolene benævnes i det føderale system som circuit courts. Appeldomstolene i det føderale system betegnes appellants courts af hvilke, der kan være en eller flere i hver stat. Endelig er der i det føderale system etableret en højesteret, nemlig the federal supreme court i Washington DC. Betegnelsen for de statslige domstole varierer fra stat til stat, men alle stater har opbygget et tre-instanssystem. Hvad angår retten til appel både i det føderale system og i de statslige systemer, er reglerne noget anderledes end i Danmark. Udgangspunktet er, at der altid kan ske appel fra den domstol, der oprindelig afsagde dommen og til appeldomstolen. Derimod er der med ganske få undtagelser aldrig adgang til automatisk appel til højesteret. Sådan appel tillades af højesteret selv, og tilladelse gives alene, hvis højesteret finder, at sagen har særlig principiel interesse. 7 Udover de kort beskrevne generelle domstolssystemer findes en række specialdomstole til behandling af f.eks. patentsager, sager under en vis økonomisk værdi, sager om familieretlige spørgsmål, sager om konkursretlige spørgsmål og mange flere. Det er ikke altid umiddelbart klart, ved hvilken domstol en sag skal anlægges. Der kan dels være tvivl om, hvorvidt sagen skal anlægges ved en statslig domstol, en føderal domstol eller ved en specialdomstol. Yderligere kan der være tvivl om, ved hvilken af den pågældende type af domstole sagen skal anlægges. Tvivl forekommer navnlig i sager, hvor parterne er fra 6 Sager af den her beskrevne karakter benævnes på amerikansk diversity cases. Denne betegnelse stammer fra betingelsen om, at alle parter skal være fra forskellige stater. 7 Tilladelse til prøvelse af en sag ved højesteret betegnes cerciorary. 5

6 forskellige stater, og hvor der måske er indblandet mere end to parter. Det kan være meget væsentligt i den indledende behandling af sagen at søge opnået retssagsbehandling ved den domstol, som er mest kompetent til den pågældende type af sag og i den af de måske flere mulige stater, hvis lovgivning skønnes at være mest favorabel. Spørgsmålene om hvilket forum, der retteligt skal anvendes til tvistens løsning afgøres efter reglerne om international privatret. Disse regler - som vil blive nærmere belyst nedenfor - bør altid nøje overvejes i sagens indledende fase, er mangfoldige og komplekse. FORLØBET AF EN CIVIL RETSSAG I USA Allerede det foran anførte om domstolssystemets opbygning og anvendelsen af forskellige regelsæt viser en højere grad af kompleksitet end danske forhold sædvanligvis giver anledning til. Dette særkende for amerikansk retspleje nemlig en stor grad af kompleksitet vil fremgå med stor tydelighed af den efterfølgende beskrivelse om forløbet af en typisk civil retssag. Beskrivelsen bliver nødvendigvis generel, men beskrivelsen dækker de faser, som en civil retssag sædvanligvis gennemløber. En amerikansk retssag indledes ligesom en dansk retssag derved, at stævningen forkyndes for sagsøgte. Hvis sagsøgte er hjemmehørende i USA, sker forkyndelsen efter reglerne i den pågældende statslige retsplejelov. Hvis sagsøgte er hjemmehørende i Danmark, skal forkyndelsen ske efter særlige regler fastsat i Haagerkonventionen om forkyndelse i internationale civile retssager. 8 En amerikansk stævning 9 er som regel kortfattet og indskrænker sig til at give en kort beskrivelse af sagens faktum samt en oplistning af de anbringender, som sagsøger gør gældende. Der fremlægges som regel ikke bilag sammen med stævningen. 8 Denne konvention er ratificeret af både Danmark og USA. Såfremt parterne er enige herom, kan forkyndelse ske efter andre regler. 9 Den amerikanske betegnelse for en stævning er en complaint. 6

7 Efter at stævningen er forkyndt for sagsøgte, gives sagsøgte en frist til at svare skriftligt i sagen. Denne frist er som regel omkring 4 uger. Sagsøgers svar 10 skal, ligesom i Danmark, foreholde sig til det faktum og de juridiske anbringender, som er anført i stævningen. Selv om det er hovedreglen, at sagsøgte skal svare i sagen, er sagsøgtes reaktion som regel at reagere på stævningen ved at fremsætte et eller flere anbringender om, at sagen skal afvises, for eksempel fordi sagen er anlagt ved den forkerte domstol, eller fordi stævningen ikke indeholder tilstrækkelig støtte, for at sagsøger kan vinde sagen. Hvis sagsøgte fremkommer med sådanne processuelle anbringender, overgår sagen til en selvstændig behandling heraf, inden sagen realitetsbehandles yderligere. I sager med udenlandske parter indledes sagen som regel med afgørelse af processuelle anbringender som anført, og der hengår ofte mange måneder hermed, inden sagen enten bliver afvist eller hvad der er det mest almindelige sagsøgte afgiver svar. Når der er afgivet svar i sagen, overgår denne til en særlig fase med det formål at få fremskaffet bevismidler. Denne fase i sagsbehandlingen adskiller sig fuldstændigt fra, hvad der kendes fra dansk retspleje, og fasen giver som regel anledning til betydelige overraskelser både for den danske part og for dennes danske rådgivere. Under indtryk heraf beskrives reglerne om fremlæggelse af bevis i nogen større detaljeringsgrad end den øvrige del af sagsforløbet. Fremlæggelse af bevismidler i en amerikansk retssag sker under den såkaldte discovery phase. Kernen i denne procedure er, at hver af parterne har en stort set ubegrænset adgang til at begære fremlagt informationer fra den anden parts side. Synspunktet bag denne meget vidtgående adgang til at forlange informationer fremlagt er at få fremskaffet det bedst tænkelige materiale som baggrund for sagens afgørelse. Der er hermed tale om et teoretisk set ideelt system. Set fra et praktisk synspunkt, er systemet - der kun kendes i USA - ofte 10 På amerikansk benævnt the answer. 7

8 kritiseret for at være langsommeligt og yderst omkostningskrævende. Forfatteren tilslutter sig fuldt ud denne kritik. Indhentelse af informationer i the discovery phase sker som udgangspunkt uden domstolenes medvirken. Kun hvis parterne ikke kan enes om fremgangsmåden, involveres domstolen. Informationer indhentes på fire forskellige måder, nemlig følgende: Requests for production of documents dækker over en af parternes anmodning til den anden part om at fremlægge dokumenter til belysning af sagen. Anmodningen om fremlæggelse af dokumenter kan vedrøre forhold, der kun har perifer tilknytning til sagen. Hvis f.eks. en sag angår en mangel ved et produkt leveret af sagsøgte, vil sagsøgte typisk blive bedt om at fremlægge al korrespondance, som sagsøgte har haft indenfor den sidste årrække angående mangler ved sagsøgtes produkter. Det er ganske sædvanligt, at der som følge af sådanne begæringer fremlægges tusindvis af sider materiale. En sådan meget uspecificeret begæring om fremlæggelse af dokumenter betegnes ofte som en fishing expedition, idet begæringen fremsættes med håbet om, at det fremlagte materiale skulle indeholde informationer, der kan støtte den begærende parts sag. Written interrogatories er den amerikanske betegnelse for spørgsmål, der skriftligt stilles til den anden part. Sådanne spørgsmål vil som regel rette sig mod forhold, der ikke kan forventes belyst via fremlæggelse af dokumenter. Requests for admissions er den amerikanske betegnelse for opfordringer til den anden part om at erkende visse fakta. Sådanne opfordringer er et nyttigt middel til at skaffe overblik over, hvilke dele af faktum tvisten drejer sig om. Depositions er den amerikanske betegnelse for parters eller vidners afgivelse af forklaring under edsansvar. Sådanne afhøringer sker uden rettens medvirken, men under overværelse af parternes advokater og en retsskriver, som er bemyndiget til at administrere en ed. Efter at 8

9 eden er afgivet 11 indledes afhøringen. Udgangspunktet er, at afhøringen kan udstrækkes til forhold, der kun helt perifert har med sagen at gøre. Hermed bliver afhøringerne ofte meget langvarige, ikke sjældent flere dage for hvert vidne. Formålet med sådanne brede afhøringer er, at fiske efter forhold, som kan støtte sagen. De informationer, som parterne skaffer sig via the discovery benyttes af parterne til at foretage en vurdering af retsstillingen samt til at vurdere, hvilken del af dette materiale, som ønskes forelagt retten. Retten bliver hermed ikke bekendt med det indhentede materiale, med mindre dette materiale senere hen fremlægges som bevismiddel. Efter afslutningen af the discovery phase fastsætter retten et tidsrum til sagens mundtlige forelæggelse for retten. Denne mundtlige forelæggelse, der principielt svarer til den danske hovedforhandling, betegnes på amerikansk som the trial. Den mundtlige forelæggelse for retten er imidlertid langt mere kompliceret og tidskrævende end hvad kendes fra en dansk hovedforhandling. Formålet med the trial er at sagen skal præsenteres for domstolen. De fleste civile domstole beklædes af en eller flere juridiske dommere samt af et nævningeting - på amerikansk benævnt en jury - der består af 6, 9 eller 12 lægdommere. Nævningetingets opgave er at træffe beslutning om sagens faktum, herunder om størrelsen af domsbeløbet (f.eks. et erstatningsbeløb). Nævningetinget udvælges via en kompliceret udvælgelsesprocedure blandt den stedlige befolkning. Nævningene har som regel ingen juridisk uddannelse og intet særligt kendskab til det fagområde, som sagen angår. Nævningetinget træffer sin afgørelse på basis af de beviser, der fremlægges under sagen samt på basis af detaljerede instruktioner, der udarbejdes i samarbejde mellem parternes advokater og den juridiske dommer. Anvendelsen af nævningeting i civile sager er ukendt i Danmark, hvor noget sådant er indskrænket til straffesager af særlig alvorlig karakter. Nævningesystemets anvendelse i civile 11 Eden afgives med den kendte ordlyd I swear to tell the truth, the whole truth and nothing but the truth. So help me God. 9

10 retssager har to konsekvenser. For det første bliver sagens udfald mindre forudseelig end i sager, der afgøres af juridiske dommere. Dette skyldes, at nævningene i al almindelighed nemmere lader sig følelsesmæssigt påvirke og dermed er mere tilbøjelige til at træffe deres afgørelse på et subjektivt grundlag, end tilfældet er med juridiske dommere. Den anden konsekvens er, at sagens omkostninger forøges. Dels tager det ofte flere dage at sammensætte et nævningeting, og dels er det meget tidskrævende at fremlægge faktum for et nævningeting, så fakta bliver fremstillet på en for nævningetinget let forståelig måde. I denne forbindelse inddrages ofte ekspertvidner til at afgive forklaring om særligt komplicerede faktiske forhold. 12 The trial indledes ligesom en dansk hovedforhandling med at sagsøgerens advokat giver et opening statement med det formål at give nævningetinget et objektivt billede af, hvad sagen drejer sig om. Efter the opening statement fremlægger hver af parterne sine bevismidler. Dette sker dels i form af fremlæggelse af dokumenter og dels i form af afhøringer. Den amerikanske retspleje indeholder et yderst kompliceret regelsæt til afgørelse af, hvilke dokumenter, der kan fremlægges om bevismidler. Dette indebærer, at enhver trial kommer til at indbefatte formalitetsprocedurer om fremlæggelse af dokumenter, hvilket ofte er meget tidkrævende. Afhøringen af vidner sker i nævningetingets påhør. Afhøringen gennemføres som regel meget elegant, idet afhøringen altid vedrører forhold, som allerede har været belyst under the discovery phase via de foran beskrevne depositions. I forbindelse med afhøringen vil der ofte blive fremsat indsigelser såkaldte objections - fra modpartens advokats side. Dette skyldes, at de amerikanske retsplejelove indeholder et meget kompliceret regelsæt om, hvad et vidne kan udtale sig om. Det vel nok bedst kendte eksempel herpå er the rule against hearsay, hvorefter intet vidne kan udtale sig om, hvad vidnet har hørt fra en anden person, hvis formålet med udtalelsen er at bevise sandheden af det, der blev sagt. Dommeren afgør sådanne objections på stedet. Hvis et vidne har svaret 12 Det er forfatterens erfaring, at en sag, som ved en dansk domstol ville vare én retsdag, i USA som regel ville opfylde mindst fem retsdage. 10

11 på et spørgsmål, som dommeren finder var fremsat med uberettiget, bedes nævningetinget om at se bort fra svaret ved nævningetingets vurdering af sagen. I tillæg til afhøring af parter og vidner indkaldes der som regel ekspertvidner til belysning af særligt komplicerede forhold. I Danmark udpeges ekspertvidner af retten efter parternes indstilling. Dette er ikke tilfældet i USA. Her indkalder hver part sine ekspertvidner. Ekspertvidnerne bliver herved partsrepræsentanter, men skal naturligvis udtale sig i overensstemmelse med sandheden. Det ses hermed ofte, at et ekspertvidne i sin besvarelse strækker sig så langt indenfor sandhedens rammer, som hun eller han kan for at støtte sin parts synspunkt. Hver part vil derfor som regel bringe sit eget eller sine egne ekspertvidner, hvilket igen er medvirkende til forøgede omkostninger og tidsforbrug. Efter at alle beviser er fremlagt i sagen, belærer den juridiske dommer nævningetinget om de instruktioner, tinget skal holde sig til ved vurderingen af de fremlagte beviser. 13 Efter den nævnte belæring afsluttes the trial med, at hver parts advokat giver sin ofte meget følelsesladede fremstilling af, hvad der i sagen tjener hendes eller hans klient til støtte. 14 Sagen overlades herefter til nævningetingets afgørelse. Det foran beskrevne fører til en åbenbar observation: Proceduren ved gennemførelse af en amerikansk retssag er betydelig mere kompliceret, end hvad er tilfældet ved en dansk civil retssag. Denne kompleksitet stammer dels fra det store arbejde med discovery og dels fra den langvarige trial-proces. Disse forhold forklarer de meget store omkostninger ved førelse af retssager i USA: 13 Et lignende system findes i forbindelse med danske straffesager under medvirken af nævningeting. Her modtager nævningetinget en såkaldt retsbelæring inden voteringen starter. 14 Disse subjektive indlæg svarer til advokaternes afsluttende indlæg i en dansk hovedforhandling, kaldet proceduren. 11

12 Hvad angår de lige nævnte store omkostninger bemærkes, at hovedreglen i USA er, at hver part afholder egne sagsomkostninger. Dette indebærer, at den part, som vinder en sag, ofte kun vinder en delvis sejr, da omkostningerne fragår domsbeløbet. Der kan ikke siges noget præcist om omkostningernes størrelse. Dog fremgår det af en for nylig publiceret undersøgelse vedrørende sager om produktansvar, at sagsøgtes gennemsnitlige sagsomkostninger i sådanne sager androg ca. 70% af det påstævnte beløb. Med andre ord: Hvis en virksomhed sagsøgtes for et erstatningskrav på $, ville sagsomkostningerne for denne virksomhed gennemsnitligt andrage $. Ved sagsomkostninger forstås advokatomkostninger med tillæg af udgifter til ekspertvidner, retsafgifter osv. I tilfælde, hvor en dansk virksomhed inddrages i en amerikansk retssag, eller selv ønsker at anlægge sag i USA, forøges omkostningerne yderligere. Dette skyldes, at den danske virksomhed som regel vil lade to advokatfirmaer involvere i sagen, nemlig sit danske advokatkontor og et amerikansk advokatkontor. Kommunikationen mellem de to advokatkontorer giver efter forfatterens erfaring ofte anledning til komplikationer som følge af forståelsesvanskeligheder. Forståelsesvanskelighederne opstår typisk, fordi de processuelle systemer i de to lande er så forskellig, og fordi terminologierne ikke umiddelbart lader sig oversætte. Kommunikationsvanskelighederne fører til forøgede omkostninger, hvilke omkostninger yderligere forøges af, at der skal ske ofte kostbare oversættelser af dokumenter. Alt det forannævnte fører til en generel konklusion: Førelse af og inddragelse i civile retssager i USA er kompliceret og meget omkostningskrævende. Aktiviteterne i USA bør derfor søges tilrettelagt på en sådan måde, at risikoen for at blive inddraget i en retssag minimeres. ALTERNATIVER TIL FØRELSE AF RETSSAG I USA 12

13 Muligheden for at opnå en situation, hvor en tvist ikke risikeres indbragt for en amerikansk domstol, afhænger helt afgørende af, hvilken aftale der er indgået herom mellem de stridende parter. Heri ligger, at forholdet kun kan påvirkes af den danske virksomhed, i det omfang den anden part i retssagen er en person, med hvem den danske virksomhed står i kontraktsmæssigt forhold. Hvis der derimod er tale om en sagsøger, med hvem der ikke er indgået nogen kontrakt, typisk en person som søger erstatning hos den danske virksomhed, er der ingen mulighed for på forhånd at påvirke forholdet. Nedenfor gennemgås først mulighederne for at undgå retssag i USA i kontraktssituationen. Dernæst angives nogle processuelle retningslinier, som kan stille den sagsøgte danske virksomhed bedre, hvis sagsøger er en ikke-kontraktspart. Ved indgåelse af kontrakter med amerikanske parter uanset kontraktens indhold bør der altid indsættes bestemmelse i kontrakten om, hvorledes tvister skal løses og om, hvilket lands lovgivning skal finde anvendelse. Alternativet til førelse af retssag hos en amerikansk domstol er dels indgåelse af en aftale om, at tvister skal løses ved voldgift og dels aftale om, at tvisten skal løses ved en dansk domstol. Hvad angår det sidstnævnte er det forfatterens erfaring, at det sjældent er muligt at opnå en amerikansk parts accept af, at tvister skal løses ved en dansk domstol. Dette kan typisk kun opnås i situationer, hvor den danske part har den absolut stærkeste forhandlingsposition, for eksempel i forbindelse med indgåelse af ansættelsesaftaler, og hvor den danske part i øvrigt er en stor multinational virksomhed. Hvor det er muligt at opnå aftale om, at tvisten skal løses ved en dansk domstol, er dette et udmærket alternativ. Dels er det økonomisk fordelagtigt at føre sagen ved en dansk domstol, og dels er en dansk dom retskraftig i USA. 15 Et alternativ til indgåelse af aftale om dansk værneting er at indgå aftale om, at tvisten skal løses via voldgift. Blandt teoretikere og praktikere er der forskellige holdninger til, om 15 En dansk dom kan tvangsfuldbyrdes i USA efter forholdsvis enkle procedurer fastsat i de enkelte staters lovgivning. 13

14 voldgift generelt set er at foretrække frem for retssagsbehandling. Forfatterens synspunkt er, at voldgift altid klart er at foretrække frem for retssagsbehandling i USA. Dette synspunkt er begrundet i, at de amerikanske processuelle regler er så komplicerede og dermed omkostningskrævende, at voldgiftsbehandling næsten undtagelsesfrit bliver en økonomisk mere hensigtsmæssig løsning og tillige en hurtigere løsningsmodel. Såfremt der indgås aftale om voldgiftsbehandling bør en sådan aftale være forholdsvis detaljeret. I aftalen om voldgiftsbehandling skal der i det mindste tages stilling til følgende forhold: En praktisk procedure til iværksættelse af voldgift. Hvilket voldgiftsinstitut skal anvendes? Hvor skal voldgiften finde sted? Hvilket sprog skal anvendes? Hvilket lands retssystem skal voldgiftsretten anvende? Årsagen til, at det er væsentligt at få disse forhold fastlagt er, at det i modsat fald som regel vil blive overladt til voldgiftsinstituttet at træffe disse væsentlige afgørelser. Ideelt set vil det næsten altid være i den danske kontraktsparts interesse, at voldgift afholdes i Danmark med dansk sprog og under dansk lovgivning. En så gunstig situation kan sjældent opnås, og det er derfor op til forhandling at opnå det bedste resultat. Forfatterens erfaring er, at det som regel lykkes at indgå aftale med en amerikansk aftalepart om, at tvister skal løses ved voldgift frem for ved en domstol. Som regel støder det på vanskeligheder at overbevise den amerikanske part om, at voldgiftsbehandlingen skal finde sted uden for USA. Hvis det lykkes at enes om dette spørgsmål, er det meget sjældent, at den amerikanske part vil acceptere, at tvistløsning da skal finde sted under dansk ret og da slet ikke under anvendelse af dansk sprog. Det sædvanlige forhandlingsresultat er derfor, at der indgås aftale om voldgiftsbehandling i USA, under amerikansk ret og på amerikansk selvfølgelig. Dette resultat er i sig selv meget fordelagtigt frem for at risikere retssagsbehandling. Yderligere skal det erindres, at en 14

15 tilbundsgående forhandling om voldgift (en forhandling som den danske part ikke får fuld medhold i sine ønsker om) kan anvendes til opnåelse af gunstige kontraktsresultater vedrørende andre af kontraktens punkter. I de tilfælde, hvor der aftales amerikansk voldgift, vil det som regel være hensigtsmæssigt at udpege et af de store amerikanske voldgiftsinstitutter som forum. Det mest almindeligt anvendte forum er American Arbitration Association (forkortet AAA). Såvel Danmark som USA har ratificeret den såkaldt New York-konvention om gensidig tvangsfuldbyrdelse af voldgiftskendelser. Dette indebærer, at afgørelser, der er truffet af en voldgiftsdomstol i henholdsvis Danmark og USA, kan tvangsfuldbyrdes i begge lande. Et andet praktisk resultat af denne konvention er, at de to landes domstole vil afvise behandling af en tvist via retssag, hvis domstolen gøres bekendt med, at der for den pågældende tvist er aftalt voldgiftsbehandling. Voldgiftsklausuler bør som nævnt altid klausulers detaljeret og omhyggeligt. Det anbefales derfor altid at antage professionel bistand til kontrol af, at voldgiftsklausulen er formuleret, så den er hensigtsmæssig i forbindelse med den konkrete kontrakt. PROCESSUELLE OVERVEJELSER, HVIS SAG ANLÆGGES I de tilfælde, hvor sag anlægges i USA mod en dansk virksomhed, og hvor der ikke på forhånd er indgået nogen aftale om tvistløsning, vil en rettidig og effektiv indsats fra sagsøgtes side ofte kunne hindre gennemførelse af sådan retssag. 16 De tiltag fra sagsøgtes side, der kan hindre fortsættelse af den anlagte sag i USA, bør ske straks efter at stævning er forkyndt og altid før der er svaret i sagen. Dette skyldes, at afgivelse af svar i sagen 16 Sagsanlæg i denne situation falder i to grupper. Dels kan der være tale om, at den danske virksomhed er sagsøgt af en ikke-kontraktspart (typisk en part, der rejser krav om erstatningsansvar) eller af en kontraktspart, med hvem der ikke er indgået nogen aftale om tvistløsning. 15

16 konstituerer accept af, at sagen med rette er anlagt hos den pågældende domstol i USA. De indsigelser, der ofte med rette kan fremsættes mod at blive inddraget i en amerikansk retssag, beskrives herefter kortfattet. En dansk part kan kun inddrages i en amerikansk retssag, hvis den danske part generelt set udøver forretningsaktivitet i den pågældende stat eller hvis det krav, der giver anledning til retssagen, har en vis tilknytning til den pågældende stat. 17 Testen for, om der er jurisdiktion i den pågældende stat er, om sagsøgte har etableret sådanne minimumkontakter med staten, at det er rimeligt for staten at inddrage parten som sagsøgt. Grænsen for, hvilke minimumkontakter der kræves, varierer fra stat til stat. Staterne har hver især gennemført såkaldte long arm statutes, der sætter grænsen for, hvornår en sagsøgt kan inddrages. Disse long arms statutes kræver som regel meget minimale kontakter med staten, for at en person kan inddrages i en retssag. Imidlertid viser det sig ofte, at disse lovgivninger ikke er retskraftige, idet de er i strid med de principper, der omkring minimumkontakt er fastsat via en lang række domme afsagt af den føderale højesteret. Det er forfatterens erfaring, at der ofte kan fremsættes begrundede indsigelser mod, at den danske part er inddraget i en amerikansk retssag. Det er ligeledes forfatterens erfaring, at sådanne rettidigt fremsatte anbringender kan komplicere sagen for den amerikanske sagsøger på en sådan måde, at muligheden for et godt forlig forøges. Udover at fremsætte indsigelser mod at den pågældende domstol har værneting, kan der ofte fremsættes synspunkter om, at dansk og ikke amerikansk lovgivning skal finde anvendelse. De amerikanske regler om, hvilken stats (eller hvilket lands) lovregler, der skal finde anvendelse, baserer sig på dommerskabt ret. Det grundlæggende princip er, at det lands retsregler, som har den nærmeste tilknytning til tvisten, skal finde anvendelse. Analysen heraf omfatter afvejning af en lang række faktorer herunder; hvor kontrakten er indgået, hvor forhandlingerne fandt sted, hvor kontrakten skal opfyldes og hvor parterne er 17 I den førstnævnte situation siges sagsøgte at have general jurisdiktion i staten. Den sidstnævnte situation benævnes specific jurisdiktion. 16

17 hjemmehørende. De bredt formulerede regler fører ofte til stor usikkerhed om, hvilket lands (eller hvilken stats) retsregler, der skal finde anvendelse. Hermed kan der ofte fremsættes begrundede synspunkter om, at dansk ret skal finde anvendelse. Det er forfatterens erfaring, at sådanne rettidigt fremsatte indsigelser, ligesom indsigelser om værneting, ofte kan medvirke til et hurtigt og gunstigt forlig. Et tredje synspunkt, der bør bringes på bane overfor den amerikanske sagsøger er, at en amerikansk dom ikke kan tvangsfuldbyrdes i Danmark. 18 Denne oplysning, der ofte er overraskende for den amerikanske part og dennes rådgivere, er et åbenbart stærkt argument i forbindelse med en forligsforhandling i de situationer, hvor den danske sagsøgte ikke har aktiver af større værdi i USA. Yderligere er det ofte et effektivt middel til at opnå et gunstigt forlig, at henlede den amerikanske sagsøgers opmærksomhed på de vanskeligheder, der for den amerikanske sagsøger kan være ved at indhente bevis i Danmark. Reglerne om indhentelse af bevismidler i udlandet er reguleret i Haagerkonventionen om bevisoptagelse i udlandet. Denne konvention finder anvendelse, når en dansk part er inddraget i en amerikansk retssag, idet såvel USA som Danmark har ratificeret konventionen. Et væsentligt led i denne konvention er, at konventionen ikke tillader optagelse af bevis i form af discovery request, som beskrevet foran. Denne begrænsede adgang til bevisoptagelse samt de - set fra et amerikansk synspunkt - fremmedartede regler, som konventionen indeholder, virker ofte stimulerende på den amerikanske parts forligslyst. Hertil kommer, at konventionens regler om bevisoptagelse indebærer stor langsommelighed med sagens behandling, hvilket er et yderligere incitament til enten at frafalde sagen eller forlige denne. 18 Dette følger af 479 i den danske retsplejelov, hvorefter udenlandske retsafgørelser kun kan tvangsfuldbyrdes i Danmark, hvis der er indgået udtrykkelig med en fremmed stat herom. Sådan aftale er ikke indgået med USA. 17

18 Som allerede nævnt foran skal indsigelse mod værneting fremsættes inden der svares i sagen. I modsat fald anses den danske part for at have accepteret værneting i USA. De øvrige indsigelser kan fremsættes senere i sagens forløb. Generelt set er det forfatterens erfaring, at det tjener den danske parts sag bedst, at indsigelserne fremsættes tidligst muligt i forløbet, således at det gøres klart for den amerikanske part og dennes rådgivere, at gennemførelse af sagen vil støde på ekstraordinære vanskeligheder og dermed omkostninger. Sådan erkendelse vil ofte fostre et hurtigt og - set fra den danske parts side - gunstigt forlig. April 2009 Finn Martensen 18

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole Strengt privat og fortroligt Problemstilling 2 Bevisoptagelse ved de almindelige domstole 1 Kort rids af sagen Voldgiftssag blev anlagt 15. maj 2013 af virksomhed A mod virksomhed B. A B Sagen drejer sig

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Civilafdelingen Dato: 04. februar 2015 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2011-745-0002 Dok.: 1483544 U D K A S T III Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift I

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen?

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Advokat Jesper Lett, Danmark Når voldgift vinder frem også i store, internationale, kommercielle konflikter, kan en af grundene være, at voldgiftsproceduren,

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift Givið út 20. november 2015 17. november 2015. Nr. 1254. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 44

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

VEJLEDNING FOR SAGKYNDIGE

VEJLEDNING FOR SAGKYNDIGE VEJLEDNING FOR SAGKYNDIGE udpeget i henhold til AB 92 46 1. Reglernes baggrund og formål Med reglerne om sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v. i AB 92 46, er indført et nyt retsinstitut som en

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 Sag 172/2014 L (advokat Henrik B. Jensen) mod U (advokat Simon Langvardt Müller) I tidligere instanser er afsagt beslutning af Boligretten i København

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko

Forsikringsbetingelser. for. Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko Betingelser nr. 950901 Forsikringsbetingelser for Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf 77 32 50 00, CVR-nr.: 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme 1 Nævnet er oprettet af Hotel, Restaurant og Turisterhvervet, HORESTA, og Forbrugerrådet. 2 Nævnets kompetence Ankenævnet for hotel, restaurant

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

DANSK FORENING FOR VOLDGIFT OG DANSKE VIRKSOMHEDSJURISTER

DANSK FORENING FOR VOLDGIFT OG DANSKE VIRKSOMHEDSJURISTER DANSK FORENING FOR VOLDGIFT OG DANSKE VIRKSOMHEDSJURISTER Voldgiftsklausuler fora og strategier Fællesarrangement den 17. marts 2015 Advokat Jens Rostock-Jensen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR.

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

2. december 2016 HSH/LMM

2. december 2016 HSH/LMM Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K ADVOKATFIRMA WWW.PLESNER.COM AMERIKA PLADS 37 2100 KØBENHAVN Ø TLF +45 33 12 11 33 FAX +45 33 12 00 14 HSH@PLESNER.COM 9144119V4 2. december

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED DET DANSKE VOLDGIFTSINSTITUT

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED DET DANSKE VOLDGIFTSINSTITUT REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED DET DANSKE VOLDGIFTSINSTITUT 1 Tvister, som efter parternes aftale skal afgøres i overensstemmelse med Det Danske Voldgiftsinstituts regler, afgøres af en voldgiftsret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

VOLDGIFTENS DAG DEN 8.11.2012 Praksis om bevisoptagelse samt udnævnelse af voldgiftsdommere. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus, Bech-Bruun

VOLDGIFTENS DAG DEN 8.11.2012 Praksis om bevisoptagelse samt udnævnelse af voldgiftsdommere. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus, Bech-Bruun VOLDGIFTENS DAG DEN 8.11.2012 Praksis om bevisoptagelse samt udnævnelse af voldgiftsdommere Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus, Bech-Bruun SPØRGSMÅL TIL DELTAGERNE Hvor mange her har oplevet, at en énsidigt

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift 5994-1 Februar 2010 Tillæg til vilkår 5444-5 Pelsdyrsforsikring Indholdsfortegnelse Et par ord til indledning.............................................................

Læs mere

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2).

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2). Vejledning vedr. behandling af sager i DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG Formålet med denne vejledning er at give en fremstilling af, hvorledes en konkret sag behandles i DS Ordensudvalg, således at parterne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 Sag 127/2016 og 128/2016 A (advokat Peter Schradieck) mod Teoplyy dom LRS (advokat Jakob Rosing) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede). København, den 12. januar 2010 J. nr. 2009-01-0663 MRY/LOV 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen

Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen ANKENÆVN FOR BEDE- MANDSBRANCHEN www.anfb.dk 20. november 2012 Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen 1. Ankenævnet er oprettet af Brancheforeningen Danske Bedemænd, Begravelse Danmark samt Forbrugerrådet.

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED VOLDGIFTSINSTITUTTET DANISH ARBITRATION - 2008

REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED VOLDGIFTSINSTITUTTET DANISH ARBITRATION - 2008 REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER VED VOLDGIFTSINSTITUTTET DANISH ARBITRATION - 2008 1 Tvister, som efter parternes aftale skal afgøres i overensstemmelse med Voldgiftsinstituttet Danish Arbitrations

Læs mere

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring BA, Norge

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling. inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling. inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2010) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

Læs mere

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard)

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) IT-konfliktløsning Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) Disposition 1. Hvad er problemet med IT-tvister? 2. Udvalgsarbejdet i regi af DITA 3. Gennemgang af regler

Læs mere

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Dagens emner Indledning Definitioner Regler En mediations forløb Partsadvokatens rolle før, under og efter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Praktisk voldgiftsret

Praktisk voldgiftsret Praktisk voldgiftsret MED FOKUS PÅ VOLDGIFTSINSTITUTTET Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen Håkun Djurhuus Praktisk voldgiftsret med fokus på Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad,

Læs mere

Retningslinjer for prøvesager

Retningslinjer for prøvesager Østre Landsret Præsidenten J.nr. 81A-ØL-46-07 J.nr. 85A-VL-002-10 Revideret januar 2014 Retningslinjer for prøvesager 1. Retsplejelovens bestemmelser om prøvesager Efter retsplejelovens 133 har en advokat

Læs mere

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig.

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig. Bliv hørt Fremadrettet Mediation Hensyntagen win-win Uafhængig Forståelse Fælles aftale Billigere Ingen dommer Interesser Frivillig Hurtigere Ligeværdig Muligheder Gensidig respekt Behov Løsning Ingen

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren Lene Espersen (KF) Samling: 2006-07 Status: Stadfæstet Skriftlig fremsættelse (10.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014 Sag 131/2014 Jumbo Stillads A/S (advokat Ole Bjørn Christensen) mod LogiCon Nordic A/S (advokat Jakob B. Ravnsbo) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Den 8. september 2015 Udgave 6. Notat om sagsomkostninger i civile sager

Den 8. september 2015 Udgave 6. Notat om sagsomkostninger i civile sager Den 8. september 2015 Udgave 6 Notat om sagsomkostninger i civile sager Indledning Formålet med dette notat er at opstille nogle vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger i civile sager.

Læs mere

NOTAT III. Så er det tid til en ny generel orientering og opdatering af sagen vedrørende skat af lægeboliger.

NOTAT III. Så er det tid til en ny generel orientering og opdatering af sagen vedrørende skat af lægeboliger. NOTAT III Til: Tekst til orientering af yngre læger skat af lægeboliger Dato: 30. august 2016 Udarbejdet af: Advokat Jacob Goldschmidt Til yngre læger omfattet af sagen vedrørende skat af tjenesteboliger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen Side 31 af 35 BETS - TT2009180003729930 - Betingelser_Bygningsforsikring - 1 Dækningens formål er at dække udgifter til sagsomkostninger ved retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretten.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. november 2010 Sag 250/2010 A (advokat Tyge Trier, beskikket) mod Forsvarsministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) og Sag 255/2010 Journalisterne

Læs mere

bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen

bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen - 1 Lovforslag nr. L 20 FT 2016/17 om sagkyndig bevisførelse ændrede regler for syn og skøn samt udvidede muligheder for at fremlægge andre sagkyndige beviser bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

Foredrag om konfliktløsning

Foredrag om konfliktløsning Foredrag om konfliktløsning Mandag den 15. april 2013 Kl. 13.00 16.00 Advokat Trine Bøgelund-Kjær WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Den fælles patentdomstol

Den fælles patentdomstol Nicolai Lindgreen og Nicolaj Bording Den fælles patentdomstol retsplejen ved Europas nye patentdomstol Nicolai Lindgreen og Nicolaj Bording Den fælles patentdomstol retsplejen ved Europas nye patentdomstol

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 Sag 64/2016 A og B (advokat Michael E. Hansen for begge) mod Boet efter C ved D og E (advokat Mogens Vinther) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 UDKAST Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE

INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE 1. DECEMBER 2010 INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE En ny principiel kendelse tager stilling til, hvornår en part efter retsplejelovens 225, stk. 2, kan forlange en retssag behandlet

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

1. Kunne Anders have udtaget stævning andre steder end ved Retten i Aarhus?

1. Kunne Anders have udtaget stævning andre steder end ved Retten i Aarhus? 1 Rettevejledning til opgave 1 1. Kunne Anders have udtaget stævning andre steder end ved Retten i Aarhus? Anders er forbruger, og han er derfor ikke bundet af værnetingaftalen, jf. 245, stk. 2. DCR, side

Læs mere

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen 20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret Ved Asbjørn Jensen Retsplejelovens grundprincipper: Forhandlingsprincippet, 338 Parterne skal tilvejebringe

Læs mere

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager 1 Disse regler for afgivelse af juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager gælder, når parterne enten ved allerede opståede eller i forbindelse med fremtidige

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe.

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe. Vedtægter for garantiordning 1 Glarmesterlaugets Garantiordning (GG) har til formål at fremme håndværksmæssig korrekt udførelse af glarmesterarbejde og sikre laugsmedlemmers kunder at: a) en afgørelse

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Jakob Juul Peter Fauerholdt Thommesen. Voldgiftsret. 2. udgave FORLAGET XHOIVISOISI *

Jakob Juul Peter Fauerholdt Thommesen. Voldgiftsret. 2. udgave FORLAGET XHOIVISOISI * Jakob Juul Peter Fauerholdt Thommesen Voldgiftsret 2. udgave FORLAGET XHOIVISOISI * Indholdsfortegnelse Forord 5 Kapitel 1: Introduktion 13 1.1. Retsgrundlaget for voldgift 13 1.2. Voldgiftslovens anvendelsesomràde

Læs mere

Skatteudvalget B 42 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget B 42 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget B 42 - Bilag 2 Offentligt J.nr. 2005-711-0068 Dato: marts 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget B 42 - Forslag til folketingsbeslutning om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt

Læs mere

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. Hjulmand Kapta Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48

Læs mere

Retningslinjer for prøvesager

Retningslinjer for prøvesager Præsidenterne for landsretterne og Sø- og Handelsretten Retningslinjer for prøvesager 20. december 2007 1. Retsplejelovens bestemmelser om prøvesager. Efter retsplejelovens 133 har en advokat møderet for

Læs mere