Side Indhold. Farvel til 71 & 72. Side 5. side Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 3 April år gang Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter side Side Side 5 Farvel til 71 & 72 Indhold LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 6 FUMLEBY s. 16 HJERNEVRIDEREN s. 18

2 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Østergade 42, 2. sal, 8000 Århus C, tlf Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Østergade, mandag/torsdag kl Bestyrelse / tillidsmænd Formand Jan Nonboe Tlf Næstformand Johnny C. Fischer Tlf Billetkontrollørerne Harry Dalgaard Laursen Tlf Tillidsmands suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Jean Philip Ricard Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Bente Mikkelsen Tlf Nord Syd Stationsansvarlig Ib Rudbjerg Tlf Syd Bent-Aage Andersen Tlf Syd Gunnar Egense Tlf Anni Lundgaard Tlf Sikkerhedsrepræsentanter P. kontrollører/billetkontrollører NORD: Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf SYD: Josef Stemborg (fridagshold 6) Tlf Bestyrelses medlem Teknisk sektor Ole Bonde Petersen Tlf Tlf NORD: Jean Philip Ricard (fridagshold 8) Tlf SYD: Ib Rudbjerg (fridagshold 7) Tlf Her er plads til dit billede! Redaktion: Niels K. Kirk Tlf NORD: Bendt Bendtsen (fridagshold 6) Tlf SYD: Bent-Age Andersen (fridagshold 3) Tlf Michael Madsen Tlf Tjelevej26@privat.dk Niels Larsen Tlf Larsen@linie26.dk AUTOMATSKIFTER: Hans Henrik Pedersen Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio maj 2004 Oplag: DEADLINE: maj 2004 kl Nr. 3 April 2004

3 Paradokser og en byrådsvedtagelse Lederen Selvfølgelig skulle det ske nu, hvor selv de største private entreprenører på det danske bus marked (Connex og Arriva) har konstateret, at der er noget helt galt med den kollektive trafik og måden den udbydes på. I en sådan situation, bestemmer et flertal i Århus byråd sig selvfølgelig for, at indføre de samme styringsmodeller, som den kollektive Bus Branche som helhed, sætter stadig større spørgsmålstegn ved. Vel og mærke ikke kun fra vognmandssiden men også langt ind i de amtslige trafikselskaber stilles der i dag spørgsmål ved, om kontraktstyring er hensigtsmæssig for udviklingen af den kollektive trafik. Hvad andre har indset og forstået, lukker et flertal i byrådet totalt øjnene for formodentligt ud fra en ideologisk betragtning om, at effektivitet kun kan fremkomme ved kontrol og uden denne kontrol bliver tingene ineffektive. Nu er det måske forståelig, at de borgerlige partier lever i den vildfarelse, men endnu engang at opleve, at Socialdemokraterne åbenbart ikke har andre forslag/ideer til at skabe en effektiv offentlig sektor, er dybt bekymrende. Efter ordbogen er et paradoks en teoretisk eller praktisk selvmodsigelse. Et teoretisk paradoks er en selvmodsigende påstand, som på en tilsyneladende korrekt måde er afledt fra tilsyneladende sande præmisser. Praktiske paradokser opstår, når man forsøger føre selvmodsigende planer ud i livet. Den politiske verden er fyldt med paradokser. Kontraktstyring i sig selv er selvmodsigende og bureaukratisk. Vi skal være fleksible, servicebeviste og omstillingsparate. Vi skal forholde os til ord som troværdighed, respekt, være engagerede i vores arbejde hvis det ellers står i kontrakten. Mistillid og kontrol skal udvikle Århus Sporveje. Efter års fokusering på decentraliseringens fortræffeligheder, er nøgleordene pludselig blevet øget centralisering og detailstyring - Management principper som bygger på overvågningsmekanismer, som kun kan dækker over mistillid til de ansatte og en manglende tiltro til egne (byrådets) evner til at sikre en effektiv offentlig sektor. Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Østergade Århus C Tlf.: Ansvarshavende: Jan Nonboe Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Jan Nonboe Nr. 3 April

4 Linie 71 er nedlagt Hvad skete der mon på den sidste tur? 4 Nr. 3 April 2004

5 Et sidste farvel til linjerne 71 og 72 Af 2458 Vivi Dimke Foto: 0817 Hennig Rye Da byrådet besluttede at linje 71 og72 skulle nedlægges, besluttede jeg mig for, at skrive mine personlige oplevelser, set fra et bussæde. Da jeg efter 11 år hovedsageligt på linje 4, fik jeg fast morgen, var disse linjer med. Min debut den første morgen, ud af de snoede småveje, gik dog ikke efter køretavlen, og den gule bog med kørevejledning, som jeg havde medbragt. Da jeg kom til Ingerslev, drejede jeg til højre, hvor jeg ellers skulle ha drejet til venstre. Og så gik det hele op i hat og briller, og da jeg så et skilt hvor der stod Skanderborg 3 km, måtte jeg kalde trafikcentralen op. Det var Bisbo der svarede, jeg fortalte ham, at jeg var kommet meget langt væk fra ruten, hvor langt spurgte han, og med bøjet hoved sagde jeg Bisbo, jeg er ca. 3 km fra Skanderborg. Du er fyret sagde han med munter stemme. Med stor forsinkelse fandt jeg ind på ruten igen, og tænk sig en yngre mand stod i vejkanten, og ventede på bussen, der havde han stået i omkring 40 min. Jeg åbnede fordøren, sendte ham mit sødeste smil, og undskyldte forsinkelsen med at jeg var nyansat, og lige havde været omkring Skanderborg først. Det forstod den unge mand til fulde, han havde flere gange oplevet nye chauffører køre forkert, så det tog han med sindsro, han havde stor tillid til at vi nok skulle komme, på et eller andet tidspunkt, nej, der var ingen sure miner. Og sådan har jeg stort set oplevet alle passagererne som benyttede linje 71 og 72, venlige og positive er de derude på landet. Og hvor er der meget at se på når man kørte rundt på de hyggelige småveje, væk fra byens stress og jag, og fortravlede passagerer, her kunne man sidde og fundere over tilværelsen, mens man holdt tilbage for Hr. og fru Fasan, der lige krydsede vejen med et kuld kyllinger, samt alle de gårdmisser som sneg sig rundt på listepoter i markerne, på jagt efter mus. På den første tur om morgenen på linje 72 kunne man i Testrup opleve 100-vis af kornfede gæs blive lukket ud på marken, hvor de marcherede i pæne lige rækker på deres gåseben, der var sgu orden i geleddet. I Ravnsbjerg var der hjemmelavet syltetøj til salg, det stod nu noget udsat det syltetøj. Da der er sat hastighedsdæmpende foranstaltninger op af kommunen, skulle man ta nogle vældige herresving med bussen, er det et under jeg ikke har væltet hele opstillingen af syltetøj. På Tisetvej, det tætteste man kommer på Det vilde vesten, speedomeeteret nærmer sig de 55 km i timen, tju hej, hvor det går, inde på marken til højre ligger en tom flaske Bailey, og til venstre et par tomme flasker guldøl. Ja, så er det man tænker, er det bondemanden der sidder i sin traktor, og får en lille opstrammer af det hårde slid i markerne eller hva Nu ska jeg snart til at vinke, i huset længere fremme, bor der en gammel stivbenet labrador, der altid står og gør og skaber sig tosset, når jeg kører forbi. I Tulstrup går der en flok skotsk højlandskvæg og græsser, sikke nogen bøffer. Så ska der vinkes igen kollegaen som kører den anden bus kan jeg se forude. Så kommer jeg til Bakkegården, gu ve om de er brødre dem på gården! Jeg kan ligesom se Poul Richard og Ib Mossin komme syngende ned ad vejen Er du dus med himlens fugle og jeg får selv lyst til at bryde ud i skønsang. Så skal der vinkes igen, i Ballen bor en pensioneret kollega, som for år tilbage kørte på linje 5. Hendes store interesse er heste, og det går Ditte op i med liv og sjæl, og hendes heste står i bokse i engelsk stil, nej, intet er overladt til tilfældigheder der. Et indblik i folks privatliv og indretning i de små hjem, kunne vi også se fra bussædet, men nu er smag heldigvis forskellig, personlig bryder jeg mig ikke om malerier af græssende køer, og vægge fyldt med juleplatter. Der er også fremmedartede eksotiske dyr på ruten, mod Ask græsser 2 glade lamaer i de hyggelige omgivelser, jeg tror at deres pels bliver kartet og spundet, for dermed at blive til varme, og smarte lama uldtrusser, som beboerne her i området ifører sig de kolde vintermåneder. Spændende har der også været at køre rundt herude, især i forårs og høstsæsonen, i hvert et sving lurede faren, kæmpestore avancerede landbrugsmaskiner, som lignede forhistoriske uhyrer, måtte vi dele de trange vejforhold med. Ofte har jeg måttet fjerne halm og andre afgrøder, som havde sat sig fast på både kofanger og dørlister, fordi jeg havde kørt bussen halvt ind på marken, for at vi kunne passere hinanden. Så er der også de 2 fredede træer på linje 71, hvor meget fred de træer har fået, i de år bussen har kørt der, kan man kun gisne om, men dybe mærker i barken vidner om adskillige påkørsler der. Det sving der skulle foretages der, var nok det mest avancerede på Århus Sporvejes rutenet, oh hvis de træer kunne tale!! Alle de oplevelser der har været året rundt derude på landet, er nu fortid. Hvor er det dog trist, også for de passagerer som benyttede disse ruter, at de har mistet den mulighed. Nej, ved nærmere eftertanke tror jeg, at de eneste der er blevet glade for byrådets beslutning, er de 2 fredede træer på Kannevej. Nr. 3 April

6 Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen Når vi som chauffører, kontrollører og p- vagter bliver udsat for eller indblandet i episoder med chikane og vold, kontakter vi Trafikcentralen. Foruden at bistå med hjælp og vejledning her og nu er det trafikledernes opgave efterfølgende at beskrive situationen i et notat i døgnrapporten. Døgnrapporten er bl.a. et registreret billede af, hvad chaufførerne har meldt og oplyst til Trafikcentralen i løbet af et døgn. Har en chauffør været ude for en episode af en eller anden karakter uden at kontakte Trafikcentralen, vil episoden ikke fremgå af døgnrapporten. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der foregår på vores arbejdsplads, er det derfor vigtigt at vi informerer Trafikcentralen om alle episoder. Store som? små. Det er ligeså vigtigt at episoden bliver registreret på en oplysende måde af trafiklederne. Det tilstræbes, at der er grundig, ensartet og forpligtende procedure omkring registreringen af episoder i busserne. Det er også meget vigtigt at de forskellige skemaer og formularer, som chaufførerne skal anvende ved rapportering, findes tilgængelige?? på stationerne. Dette er desværre ikke altid tilfældet. Alene 0-tolerance episoder indgår i den officielle statistik fra Århus Sporveje ang. chikane og vold. Hvis en episode Tema: Vold ikke er meldt til Trafikcentralen, men der efter følgende alligevel udfyldes papirer/ rapport, vil episoden indgå i den officielle statistik. Hvis der undlades at udfylde papirer/rapport efter en 0-tolerance episode, der er registreret i døgnrapporten, vil den ansvarlige på Personalekontoret kontakte den ansatte og sørge for, at papirer udfyldes. Har en chauffør tvivl, om TCT vil registrere det, som chaufføren har meldt som en 0-tolerance episode, bør chaufføren aflevere en skriftlig rapport til pl-kontoret. Skemaer til dette findes i chaufførstuen. I tvivlstilfælde bør chaufføren altid kontakte sin sikkerheds- eller tillidsrepræsentant. Fremover vil der i SporvejsNyt hver måned blive bragt en oversigt over episoder i og omkring busserne. Alle 0-tolerance tilfælde vil blive nævnt. Samt udvalgte diverse-tilfælde og uhelds-tilfælde hvis disse har relevans mht. chikane. Vi bringer ikke, når politi f.eks. er rekvireret til en billetkontrol eller fjernelse af berusere, hvis der ikke har været chikane eller vold i situationen. Når år 2004 engang er gået vil vi bringe en sammenfatning af antallet af 0-tolerance tilfælde i årets løb. Skulle der være læsere der i den følgende oversigt savner beskrivelse af en episode, som er meldt, så kontakt sikkerheds- eller tillidsrepræsentanterne. Disse vil så få opklaret, hvordan det hænger sammen. 6 Nr. 3 April 2004

7 Tema: Vold Marts 2004 Fra døgnrapporten: Ti. 2. : On. 3.: To. 4.: Fr. 5.: Sø. 7.: Ma. 8.: 0-tolerance: Vold. Unge forsøger at mase sig ind af udstigningsdør ved stop i Park Allé. Chf. der er passager, på vej til arbejde, henviser til korrekt dør og bliver slået i hovedet. Senere afløses chf. og tager til politi for anmeldelse. Tur 15xx. Diverse: Chf. bortviser årig dreng fra bussen i Harlev, da denne gentagne gange har forsøgt at ødelægge bussens bagdør. Tur 25xx. 0-tolerance: Chikane. Drenge aktiverer nødåbning, så døre ikke kan lukkes. Tur 16xx. 0-tolerance: Chikane. Børn på vej til Engdalsskolen larmer meget I bus og nødåbner døre. Generer ydermere de øvrige passagerer. Tur 16xx. 0-tolerance: Chikane. Yngre mænd i BMW og anden bil chikanerer bussen på Gudrunsvej ved City Vest. Chf. temmelig rystet over episoden. Tur 53xx. 0-tolerance: Stenkast. På Emmasvej rammes bussen af noget hårdt, hvor ved yderste lag i en siderude knuses. Ifølge politi er der tilsyneladende tale om sten.tur 07xx. 0-tolerance: Chikane. Person aktiverer nødåbning af døre på Edwin Rahrsvej. Tur 12xx. 0-tolerance: Chikane. Unge spytter på chf. ved udstigning. Chf. afløses for vask. Kører senere turen færdig. Tur 03xx. 0-tolerance: Vold. Kontrollør bliver slået og sparket af passager. Politi når frem og pågriber manden. Kontrollør senere ved politiet, anmeldelse. Tur 07xx. Diverse: Passager knuser rude med pighammer ved udstigning pga. surhed over ikke at måtte ryge i bus. Tur 12xx. Diverse: Beruser skælder chf, ud, da denne ikke vil tage passagerer op, mens der holdes for rødt. Øvrige passagerer hjælper med at bortvise beruseren. Tur 08xx. Diverse: Chf. melder om slagsmål i bus. Slagsbrødre stiger af i Park Allé, men der er stadig uro i bussen. TCT-bil følger med til Toveshøj. Tur 18xx. Diverse: Politi rekvireres til passager, som har fået stjålet sin mobiltelefon af en gruppe unge, der stadig befinder sig i bussen. Tur 25xx. 0-tolerance: Chikane. Drenge aktiverer nødåbning af bagdør ved krydset Edwin Rahrsvej og Hejredalsvej. Tur 15xx. 0-tolerance: Chikane. Politi kontakter TCT angående uro I bus. Person med kniv. Chf. har ikke bemærket noget, men bliver efter kontakten forsøgt bestjålet af en gruppe unge af anden herkomst end dansk. Chf. ok. Tur 18xx. On. 10.: 0-tolerance: Røveri. Ved Shell på Edwin Rahrsvej stjæler en mand kontrollørs afgiftspung. Politi kører til området og modtager anmeldelsen. Tur xxxx. Fr. 12.: 0-tolerance: Kvinde bliver fornærmet og slår kontrollør i ansigtet. Politi rekvireres. Tur 08xx. On. 17.: 0-tolerance: Chikane. Pass. aktiverer nødåbning af døre, slår til spejle på bagperron. Tur 16xx. Fr. 19.: Diverse: Hasle Torv. En gruppe unge starter slagsmål op i bussen. Forlader bus og fortsætter udenfor. Politi. Tur 55xx. Lø. 20.: 0-tolerance: Chikane. Seedorffs Stræde. 3 unge af anden herkomst end dansk kaster brugt tyggegummi på chf. og anvender fornærmende ord om denne. Tur 09xx. Ti. 23.: 0-tolerance: Chikane. Cykel smides på tag af bus fra broen på Nykersvej. Chf. ok og fortsætter. Tur 12xx. On. 24.: Diverse: Kontrollør får under kontrol røvet sine blokke af ung mand, der stikker af. Videovogn hvor systemet ikke fungerer. Tur 18xx. Fr. 26.: 0-tolerance: Chikane. Et par somaliske drenge hænger bag på bussen mellem to stoppesteder. Tur 17xx. Lø. 27.: 0-tolerance: Stenkast. Engdalsskolen. Ved stoppestedet smider nogle drenge af anden herkomst end dansk en håndfuld sten gennem den åbentstående fordør. Rammer ikke chf. Tur 17xx. Sø. 28.: 0-tolerance: Chikane. Vilhelm Bechs Vej. Den ene af to drenge af anden herkomst end dansk spytter efter chf. ved udstigning. Videovogn. Tur 11xx. Ma 29. : 0-tolerance: Chikane. Nogle unge af anden etnisk herkomst end dansk optræder truende overfor chf. og passagerer. TCT på stedet. Videovogn. Tur 12xx. On. 31.: 0-tolerance: Chikane. Kontrollører på gaden bliver spyttet på fra kørende bil. Tog reg. nr. og vil kontakte politiet. Nr. 3 April

8 50 buschauffører strejker mod horrible arbejdstider Dette var overskriften på en artikel i SporvejsNyt 2 marts Her er tre opfølgende artikler, som redaktionen har fundet i dagbladet Arbejderen. Vi har forkortet med nænsom hånd Chauffører imod delevagter Chauffører kræver politisk løsning Delevagter skader helbredet Ledelsen af Connex i Aalborg vil indføre fire dages arbejdsuge og delevagter. Delevagter er kommet for at blive. Den besked har buschaufførerne hos Connex i Aalborg fået efter en kort strejke i fredags. Ledelsen søger seks til syv chauffører, der frivilligt vil gå med til delevagter. Guleroden er, at de så får en fire dages arbejdsuge. Men hvis det står til tillidsmand Kjeld Larsen, afviser chaufførerne tilbuddet. Buschaufførerne diskuterede forslaget på et møde i aftes og har her til formiddag møde med ledelsen. Chaufførerne er blevet præsenteret for en ny vagtplan, der efter planen skal træde i kraft den 4. april, hvor der indføres såkaldte metrobusser. Chauffører, der kører metrobusser, møder tidligt om morgenen og har fri midt på dagen, for så igen at køre bus om eftermiddagen. Det er en arbejdsdag, der ødelægger helbredet og familielivet, påpeger tillidsmanden. Vi har i mange år kæmpet for at få en fem dages arbejdsuge. De chauffører, der kommer til at køre fire dages uge, skal op på en arbejdsdag på 9,25 timer. Hvis det går igennem, bliver de meget hårdt hængt op. Det kan vi ikke leve med, siger Kjeld Larsen til dagbladet Arbejderen. Afgørelsen om fire dages arbejdsuge er ikke op til den enkelte. Det afgøres i fællesskab, fordi det er lokalaftalen, der skal ændres. Og det er der ikke flertal for, er Kjeld Larsen overbevist om. Han afventer nu, hvad der sker på mødet med ledelsen i dag. Vores højeste ønske ved overenskomstforhandlingerne var et fuldstændigt stop for de belastende delevagter. Men kravet er slet ikke blevet forhandlet, siger den nordjyske talsmand. Vi bliver syge af at arbejde på den måde. Derfor skal vi have stoppet delevagter én gang for alle, lyder det med fast stemme og blik fra Connex-chaufføren Kjeld Larsen. I de sidste 14 dage har han fungeret som talsmand for 50 chauffører ved Connex, der har valgt at tage kampen op mod psykisk og fysisk belastende arbejdstider. Da Larsen og kollegaerne for nylig blev præsenteret for nye vagtplaner, der ville betyde flere delevagter og fire dages uger, satte de hælene i. Connex-chaufførerne er godt klar over, at der ikke er megen hjælp at hente i den nuværende overenskomst. Ifølge den er der ingen grænser for, hvor mange delevagter, chaufførerne må have om ugen. Nu håber buschaufførerne på politikernes hjælp, for det er deres opfattelse, at problemerne ikke kan løses uden penge. Kjeld Larsen glæder sig over, at chaufførerne har stået sammen om at afvise ledelsens vagtplaner, også selvom der blev lagt op til, at folk kunne melde sig frivilligt. Når vi ved, at folk bliver syge af det, så kan vi da ikke lade folk påtage sig det frivilligt. Vi ved, at folk føler sig pressede og af frygt for eventuelle repressalier accepterer ledelsens krav. Men det skal ikke være op til den enkelte. Det er et principielt spørgsmål, og det står vi sammen om at løse, slutter Kjeld Larsen. De pressede Aalborg-chauffører får medhold fra fagfolk i deres kamp for at få afskaffet delevagter. Uanset hvordan man ser på det her, så er det urimelige arbejdsvilkår, som man forsøger at trække ned over en i forvejen udsat chauffør-gruppe, siger Erik Stagsted, der er miljøsekretær i SID s nordjyske distrikt, til dagbladet Arbejderen. Arbejdstidernes indvirkning på vores helbred er veldokumenteret, og der findes intet, der taler for at tilrettelægge chaufførernes arbejde på den måde. Det er så tydeligt i den her sag, at der er set stort på de ansattes helbred, slår Erik Stagsted fast. Arbejdstiderne har stor indflydelse på vores helbred. Det er ikke bare et spørgsmål om arbejdstidens længde, men også om hvordan arbejdspresset er, i den tid man er på arbejde, supplerer konsulent ved Arbejdstilsynet i Århus, John Graversgaard. Vi er hele mennesker. For at kunne fungere i arbejdslivet, så skal det være afstemt med ens fritidsliv og familieliv, siger Graversgaard til Arbejderen. Og det må være svært for en buschauffør, der skal stå til rådighed timer i døgnet. Dermed får han ikke den nødvendige tid til at restituere sig, mener John Graversgaard. Når de så samtidigt sætter sig bag et rat i to perioder med myldretrafik, så forstår jeg godt, at de føler sig presset på arbejdet. 8 Nr. 3 April 2004

9 Eventyret om de gule drenge Fra SporvejsNyt, november 1975 Der var engang en mand, som havde et stort gult hus. Bag huset var der en mægtig stor gårdsplads, hvor der løb over 300 drenge og legede. De store drenge løb rundt på nogle baner, der var 9 baner. Hver dreng havde et mærkeligt våben, som hed anci. Disse ancier var af forskellig størrelse, og dem brugte drengene mod hinanden, men dem med de største vandt altid. Uden for banerne løb der nogle knap så store drenge. De sloges også med deres ancier, og hver gang der faldt én af drengene på banerne af i svinget, løb den dreng, men den største anci ind og blev der. De løb også derind, når der manglede en af de store, men når han så kom igen, smed han dem bare ud med sin anci. Disse drenge udenfor hed A og B drenge uden tur. I et hjørne af gården, hvor der var rigtig sumpet, så man stod i mudder til halsen, var der et bur til de mindste drenge, som blev kaldt rollinger. Man kom ind i buret fra gaden (hvor der gik nogle drenge og frøs, dem kaldte man arbejdsløse, men de gad vist ikke lege). Når man kom ind i buret, fik man et ancifrø, og når det var vokset op, kunne man begynde at slås, så rollingerne sloges også med deres små ancier. Når deres ancier så var vokset, kunne de komme ud af buret og blive B drenge. Rollingerne løb også somme tider ind på banerne, men så kom A og B drengene bare med deres ancier og smed dem ind i buret, hvor de så løb stumper. I gården var også en gårdinspektør. Han gik rundt og dirigerede de løbende drenge, han havde en anciliste, men den syntes drengene var forkert altid. Han havde også nogle viceværter til at hjælpe sig, og de gik rundt og drillede drengene og skrev dem op i en stor sort bog, som de viste gårdinspektøren, og så blev han vred og skældte drengene ud. I det gule hus var der nogle ingeniører og planlæggere, men de skulle bare tegne streger og lave underskud, så dem var drengene ligeglade med. Det vil sige, helt ligeglade var de nu ikke, for somme tider slog de en streg, så én af banerne blev længere, og så skulle drengene bare løbe hurtigere, og det kunne de ikke lide. Drengene havde valgt 5 til at tale med ejeren (han var nu ikke rigtig ejer, for huset var kommunens, så han skulle bare bestyre det). Disse 5 var de allerdummeste af drengene. De troede, de var de klogeste, men det var de slet ikke. De var nemlig kun valgt, fordi de andre ikke gad. Man kaldte dem bestyrelse nej, idioter, for det var altså de dummeste. Der var store Vagner (han var så dum, at man lige så godt kunne snakke til en dør). Der var Kaj med den skarpe tunge. Der var B drengenes lille Mogens Preben, som altid var så studs, og så Hans (der var så dum, at han ikke engang vidste, når der var koldt). Drengene kunne heller ikke lide idioterne. Man sagde, at de var så sammenspiste med ejeren og gårdinspektøren, og at de åd og drak drengenes penge op. Når der var noget i vejen, og det var der altid, skældte man bare idioterne ud. Hvert år holdt man hakkeforsamling, hvor man rigtig skældte idioterne ud. For det de havde lavet (eller ikke lavet), og fordi de ikke havde fjernet alle kloakerne. En dag sagde ejeren til idioterne, at han ville købe de blå huse ved siden af. Her løb drenge på baner, og de løb stærkt. Ejeren syntes, at disse drenge skulle have lov til at blive ved med at løbe på deres egne baner, men idioterne sagde, at drengene fra den gule gård skulle løbe der. Ejeren havde et våben, som var meget bedre end ancier, det hed et septemberforlig. Det viste han frem og sagde noget om et datterselskab. Så ville idioterne godt være med til at lade 8 drenge blive på deres egne baner, men så skulle der også skæres 2½ af resten af de blå drenges ancier, så de kunne blive smidt ind til rollingerne i buret. Idioterne sagde på den næste hakkeforsamling, at de havde fået en fin aftale for de gule drenge, osm havde fået 22 pladser mere. Men det syntes drengene ikke, de skældte idioterne ud igen, for de havde ikke skaffet drengene 30 pladser, og nu havde de det meget værre igen. Så gik tiden. Det blå hus blev malet gult, og nogle baner blev længere. Nu var der 12 baner, og planlæggerne var nu gå gode til at lave underskud, at drengene ikke måtte lege så længe om aftenen og om søndagen. Men så skældte drengene bare idioterne ud igen. Nogle af rollingernes ancier var vokset, så de kom ud af buret og blev B drenge. Ejeren købte 2 bittesmå huse, men de lå så langt ude på landet, så drengene var ligeglade. Han købte også et lille lysegult lysthus, hvor der løb 4 drenge, men deres ancier var så små, at de bare blev smidt ind i buret, mens 6 gule drenge løb ind på deres bane, fordi bane 9 blev længere. Der kom også en ny bane 13, men den var der uheld ved, så den blev rykket i stumper til rollingerne. Så købte ejeren et orange hus med 4 baner. Det blev også gult, og drengene derfra fik skåret 2½ af deres ancier. De gule drenge fik 12 pladser på de orange baner, og så blev de igen gale på idioterne, som havde ladet et par stykker smutte ind mellem B drengene, dem ville man >> Nr. 3 April

10 NYHED NYHED NYHED NYHED NYHED >> have ned i rollingegården. Og de skældte idioterne ud hele dagen og helst også om natten. Det hjalp ikke, at idioterne sagde, at de skulle være galde for at få 12 turen mere end før, og at deres ancier var blevet mere værd. Nej, de idioter var dummere end bagbenene på en gris (de kan da finde på at gå). Een af idioterne sagde, at trafikministeren vil lave en lov, så der bliver en HT-ordning i provinsen. Så vil drengene ikke få pladser at løbe på i nogle grønne, gule, mørkeblå og røde gårde, som ejeren ellers skulle have købt, for en HT-ordning er en ejerforening, hvor man laver en stor gård med mange ejere, der hver passer deres egne drenge. Men drengene sagde bare, at idioten var dum (det var ham, der ikke vidste, når det var koldt). De var ligeglade med HT og fremtiden, de havde nok at gøre med at skælde ud over den blå fortid og over, at de havde fået 12 pladser mere, for nu var de nemlig mere ulykkelige end før. Og så råbte de noget, de alle kunne udenad: Det må være ancien, der tæller, og så blev der hakkeforsamling. Hvordan den gik ved digteren ikke endnu, men eventyret ender nok med, at drengene lever lykkeligt til deres dages ende (for det vil de vist helst). Hans Ovesen Boksetræning på station nord Eneste betingelse Medlemskab af Ås Motion Kontaktperson: René Nørgaard 3170, tlf.: Har været aktiv (kamp) bokser i sammenlagt 11år. Boksetræner i Hjørring Bokseklub i 3 år. Vi bestræber os på, at være ved træning ca. 2-3 gange om ugen. Dette vil pga. arbejde være en blanding af både morgen og eftermiddage. Der vil være teknik på plethandsker og efter en tid, rigtig sparring. Endnu en god måde at få rørt sig på Gevinsten vil være, at man vil kunne udstråle mere selvtillid i en presset situation. Ikke at man skal bruge boksningen ude i byen. Men vide at man kan forsvare sig selv og andre. Måden man får besked om træning, vil være at der bliver SMS rundt til folk hver søndag, med træning for en uge af gangen. Der er ingen der kan hver gang. Men engang imellem rammer vi en dag. Jeg er på fridagshold 2 og der vil blive planlagt efter dette. Håber på et ordentligt fremmøde. Dette giver et godt kammeratskab. og give god træning og samvær. og du vil blive kontaktet. Mvh. René Nørgaard 3170 tlf.: Nr. 3 April 2004

11 Nyt fra Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og udvalg På denne eller disse sider i SporvejsNyt er der afsat plads til Orientering/indlæg fra Tillidsrepræsentanter Sikkerhedsrepræsentanter Udvalg Har Brancheafdelingens medlemmer spørgsmål, af bredere interesse til ovenstående, kan de også bringes her. Sikkerhedsrepræsentanter i udvalg: Sikkerhedsudvalg/Med-udvalg: Vognudvalg: Voldsudvalg: Trafiksaneringsudvalg Nye chauffører: APV: FOA s arbejdsmiljøudvalg: Bendt Bendtsen Pay Randlev (Nord) Bent Aage Andersen (Syd) Joseph Stemberg (Syd) Jean Phillip Richard (Nord) Pay Randlev Ole Bonde Petersen (P-kontrol/billetkontrol) Bent Aage Andersen Pay Randlev (Nord) Bent Aage Andersen (Syd) Bendt Bendtsen (Nord) Ib Rudbjerg (Syd) Ib Rudbjerg Pay Randlev Nr. 3 April

12 Nyt fra Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og udvalg Sikkerhed, busser, fremtid Af 1163 Josef Stemberg, sikkerhedsrepræsentant på station syd Ingen af os tvivler på at sikkerhed har høj prioritet ved Århus Sporveje. Busser bliver checket efter en fast plan, og sådan bliver det også i fremtiden. Men nu oplever vi stor omvæltning i vores firma, rationalisering, besparelse, kommende ny turnus og andre ting, så tænker man, vil ledelsen spare på sikkerhed. Det tror jeg ikke i hvert fald ikke bevidst. Men så kom jeg i tanke om de danske slagterier som har haft lignende proces, hvor det hele skulle være så effektivt og billigt som muligt, og de tog det billigste tilbud på rengøring og resultatet kender vi alle sammen, pinlig og til stor skade for branchen. Derfor skader det ikke hvis sikkerhedsfolk og kollegaer holde øjnene åbne. Volvo 13,7 meter er en dejlig bus, kører godt, bremser godt, og man sidder godt i den, men den er styret af meget følsom computer. De fleste af os har oplevet blinkende lamper, advarsler og man tænker hvad sker der nu. Den styrende computer virker upåklageligt i turistbusser m v a t A s d g ver rundtosset. Det skaber utryghed, og utryghed skaber ikke sikkerhed. De højtlønnede ingeniører i udviklingsafdelingen skal finde på nye ting hvert år og deres løsninger gør det ikke altid nemmere for os, derfor håber jeg ledelsen tænker sig godt om med det næste indkøb af busser, det er trods alt kunden der bestemmer indretning og teknikken som skal være i de nye busser. Sikkerhedsgruppen har været igennem APV og har konstarteret at en stor del af kollegerne føler utryghed, men hensyn til vold, spyt, og ubehagelige passagerer. Så vi har diskuteret muligheden for en afskærmning, vi har ingen teknisk løsning men vi ved at der er tusindvis af bybusser i Europa som har en afskærmning af en eller anden slags. Sommeren er på trapperne og når I nu alligevel er på ferie, og hvis muligheden byder sig så kig hvad andre har fundet på af forskellige løsninger. Alle forslag er velkomne send forslag eller kontakt sikkerhedsrepræsentanten på jeres station. Vigtigt ved arbejdsskader I tilfælde af arbejdsskader, er det meget vigtigt, at arbejdsskadeanmeldelsen bliver udfyldt korrekt til mindste detalje, hvis man skal gøre sig håb om erstatning. Derfor Kontakt din sikkerheds-repræsentant før du udfylder blanketten til arbejdsskades-anmeldelse. Med venlig hilsen Sikkerheds-repræsentanterne 12 Nr. 3 April 2004

13 Fejlrapporter og dørproblemer ved Scania-busserne Af red. Niels Larsen I august måned 2003 havde pl er Hans Jørgen Grølsted sendt nedenstående opslag ud til opholdsskurene. Tidligere har der mange gange været lignende opfordringer i bl.a. Inform. Fejlrapporter!! Alle ved hvor den er, alle ved hvordan den ser ud!! Men mange husker den ikke. En fejlrapport er værkstedets eneste mulighed for at vide, hvilke fejl de skal rette. HUSK! Den der opdager fejlen skriver rapporten, uanset om vognen skal skiftes eller ej. Kører man en fejlbehæftet vogn i garage om aftenen uden rapport, så flytter man bare problemet til den kollega, der skal have vognen næste morgen. Når rapporten udfyldes, så vær så nøjagtig som mulig når du beskriver fejlen, da det vil hjælpe værkstedet meget. Husk også at påføre vognnummer og især chaufførnummer, så vi kan finde dig, hvis problemet skal uddybes. Så hvis I vil gøre jer selv, kollegerne og ikke mindst værkstedet en tjeneste, så husk fejlrapporten hver gang. Man kan jo kun være fuldstændig enig med Hans Jørgen Grølsted i disse betragtninger. Der er desværre en del chauffører, der aldrig åbner den gule fejlrapportbog og melder fejl ved vognene. Vigtigt at reagere på chaufførernes indleverede fejlrapporter Det imidlertid også vigtigt at værkstederne ved påtegning på fejlrapporterne viser, at de opmærksom på fejlene, så chaufførerne ved om fejlene er: Er repareret, Repareres senere eller Ingen fejl fundet. Ligesom nogle chauffører er for slappe mht. at udfylde fejlrapporter, så er nogle mekanikere heller ikke gode nok til at påtegne fejlrapporterne. Der er en vis logik i, at nogle chauffører undlader at melde fejl, når de ikke fø- Nr. 3 April

14 ler, at der bliver reageret på de fejlrapporter, som de måtte have skrevet. Det er en ond cirkel af manglende rapportering, manglende reaktion og manglende udbedring af fejl. I den sidste ende er det et mønster, der kan være medvirkende til at udgifterne til busvedligeholdelse ved Århus Sporveje stiger. Mange chauffører er irriterede over, at værkstederne ikke bruger de felter på fejlrapporterne, som er beregnede til at orientere chaufførerne om hvad der bliver foretaget mht. fejlene. Hvorfor skal vi bruge tid på at skrive fejlrapporter, når de ikke laver det alligevel?. Fejlene er skrevet mange gange i bogen, uden at værkstederne har reageret. Disse udsagn hører man med mellemrum fra kolleger. Chaufførerne hjælper værkstederne For et par år siden blev jeg akut taget ud af tjeneste og tilsagt til en samtale med den daværende værkstedschef på station Syd, Preben Bach. Jeg havde i en fejlrapport brugt et, indrømmet, uheldigt ordvalg. Jeg var lidt betænkelig ved at gå til samtalen, da jeg troede, at Preben Bach var en utilnærmelig og skrap person. Det viste sig slet ikke at være tilfældet, og vi havde en god samtale. I løbet af samtalen gav Preben Bach udtryk for, at der selvfølgelig skulle kvitteres på fejlrapporter. Imidlertid var det jo ikke altid, at mekanikeren havde en kuglepen på sig, så det kunne jo smutte engang i mellem, som Preben Bach sagde. Det smutter stadig engang imellem, så på redaktionen tænkte vi, om værkstederne måske var løbet tør for kuglepenne. Eller måske var de blevet sparet væk, kuglepennene. Når man tænker på, at de for arbejdsmiljøet vigtige aviser til chaufførerne blev sparet væk fra dag til dag pga. en udgift per chauffør på 85 øre om dagen, så kunne man jo godt forestille sig, at kuglepennene havde stået for tur. Derfor tog vi en pakke kuglepenne med som gave, da vi var på station Syd for at spørge værkstedschef Bent Olsen om, hvordan det går med at få udbedret fejlene på Scania-bussernes døre. Gaven er givet med et smil, da vi jo er klar over at vedligeholdelsen af busserne ved Århus Sporveje generelt set er i orden. Og at fejl oftest bliver udbedret, selv om mekanikeren har glemt sin kuglepen. Hvis der også på station Nord mangles kuglepenne på værkstederne, så er der jo ikke så langt til Ole Hindbys kontor. Han ligger inde med et større lager af kuglepenne. Dørproblemerne på Scania-busserne Værkstederne har brugt mange timer og midler på at udbedre fejlene på Scania-bussernes døre. Der er håb om, ifølge Bent Olsen, at dørproblemerne er løst ved udgangen af april måned De tekniske problemer består i, at forskellige signaler er blevet blandet sammen i bussen, hvor ved dørene periodisk ikke har åbnet og lukket, som de skulle. Scania i Sverige er nu blevet inddraget i løsningen af problemerne. Det kan anføres, at Scania-busserne ikke burde have været på gaden, før fejlene var bragt ud af verdenen. Det er uheldigt, at flere passagerer har fået dørene i hovedet, når fejlene ved åbne/lukke-systemet har vist sig. Forhåbentlig har der ikke været tale om, at passagerer er kommet til skade. Det er heller ikke rart for de chauffører, der har måttet lægge ører til vrede passageres bebrejdelser pga. fejlbehæftede døre. Beslutningen om, at Scania-busserne skulle køre, er truffet i administrationsbygningen på Bryggervej. I samme bygning sidder personalekonsulenten, der i Inform for nylig har bedt nogle chauffører skamme sig, da disse, ifølge personalekonsulenten, ikke havde passet deres arbejde godt nok under et kraftigt snevejr i vinters. Man kan vel godt argumentere for, at det i et eller andet omfang er skammeligt, at fejlbehæftede busser er på gaden. Måske var det et emne at tage fat i for personalekonsulenten. Indtil fejlene på Scania-busserne er rettet, er følgende den rette fremgangsmåde ved åbning af dørene: Hold BOMSTILLE før dørene betjenes, så kan det ske uden problemer Der vil være tale om få sekunders ventetid. En brøkdel af et sekunds for tidlig betjening af døråbning kan forårsage fejlåbning. I myldretid med tidspres og mange og utålmodige passagerer kan dette let ske. Så må vi tage med, at det jævnligt sker, at passagerer ved de bageste døre råber op om, hvorfor vi ikke åbner dørene, og om vi har trukket vores førerbevis i en tyggegummiautomat. Ved seriøs brok fra passagerers side, så henvis eventuelt til at der er tekniske problemer ved dørene. Orienter om muligheden for at klage. Ikke over chaufføren, men over bussen. 14 Nr. 3 April 2004

15 Tak Tak Tak Jeg vil hermed gerne rette en stor tak til alle der var med til at gøre min sidste arbejdsdag til en uforglemmelig dag. Tak til Per og Kenneth, som kørte for mig, så jeg kunne være med i opholdshuset. Tak for alle gaverne til kollegaer, TCT, TKT og Brancheafdelingen. Der skal også lyde en tak til Århus Sporveje for en dejlig frokost den Det var et par hyggelige timer. Jeg vil ønske alle god vind fremover, pas godt på jer selv. Jeg vil hermed gennem bladet rette en stor tak til alle, der var med til, at festliggøre mit 25 års jubilæum den 13. Marts Tak for opmærksomheden, og tak for gaverne, til alle de som var med til, at gøre dagen perfekt. Med venlig hilsen 1026 Ib Rudbjerg I anledning af mit jubilæum d. 13./3., som blev afholdt d. 12./3., deltog der til min store glæde en masse kollegaer. Det vil jeg gerne sige tak for. Det er jo med til at gøre dagen til en minderig dag. Også tak for de mange gaver. Med venlig hilsen Peter Krone, TCT Venlig hilsen 965 Evald Nr. 3 April

16 Skriv løsningen på om stå en de kupon, smid den i post kas sen i op holds lo ka let på Ba ne gårdsplad sen, el ler send den til: Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling, Østergade 42, 8000 Århus C. senest 2. maj 2004, kl kl Mærk ku ver ten Hjernevri der en, så del ta ger du i lod træk nin gen om 2 gan ge 2 fla sker god rød vin. Skriv dit fulde navn og nummer på kuponen. Vi har udtrukket viderne fra marts-nummeret. Løsningen var: Køkkenredskaber Vinderne blev: 2380 Henry Hansen 2915 Axel Thorsen Gevinsterne 2 flasker god rød vin til hver kan afhentes i brancheafdelingen. Helle Borup Tak Tusind tak til alle, som var med til at fejre mit 25 års Jubilæum, den 12. marts 2004, og var med til at gøre dagen til noget helt specielt. Det varmede utrolig meget, at så mange mødte frem for at gratulere med dagen. Jeg havde ikke drømt om, at så mange var klar over at jeg havde Jubilæum. Det overgik langt de forventninger, jeg havde til dagen. Også stor tak for alle de flotte gaver undskyld udtrykket, men: det var helt vildt Venlig hilsen Helle Borup Du Helge! Har du hørt at Rådmanden vil lave en kampagne, der skal få borgerne til at behandle buschaufførerne ordentligt! Nåh Hvor mange sprog mon det bliver oversat til? 16 Nr. 3 April 2004

17 Servicen er udvidet i Hasselager Linie 15 og 26 kommer nu samtidig til Skovhøj. Nr. 3 April

18 Nr.: Navn: Løsning: 18 Nr. 3 April 2004

19 VORE FORENINGER Idrætsforeningen: Forretningsudvalg: Formand: Hugo Bæk, Bondeshøjvej 3, 8382 Hinnerup, tlf Næstformand: John Madsen, Jyllands Allé 33, 8000 Århus C, tlf Kasserer: Poul Ger hard Niel sen, Kærvænget 41, 8310 Tran bjerg J., tlf Sekretær: Jens Blom, Nattergalevej 4, 8362 Hør ning, tlf Udvalgsmedlem: Vinnie Mor ten sen, Ør ne da len 9, 8520 Lystrup, tlf Badminton-afd.: Formand: Klaus Jensen, Ve ster møl le vej 266, 8380 Tri ge, tlf Fodbold-afd.: Formand: Johanne Nissen, Kildehøjen 88, 8240 Ris skov, tlf / Håndbold-afd.: Formand: Palle Hansen, Max Müllersgade 16 st. tv., 8000 År hus C. Skytte-afd.: Formand: Hans Therkelsen, Vejlbygade 30 B, 8240 Risskov., tlf Bowling-afd.: Formand: Karsten Skjerbæk, Tjelevej 15, 5th, 8240 Risskov., tlf ÅS MC-klub: Formand: Teddy R. Jensen Kasserer og webmaster: Bjarne Fed der sen Sporvejenes Pensionist og Efterløn Klub: Formand: Ellen Petersen, tlf Kasserer: Leif H. Sørensen, tlf Sekretær: Birthe Asserbo Rasmussen, tlf Sporvejsfunktionærernes Orkester/SFO ( Formand: Gerda Nielsen, tlf Næstformand og materielforvalter: Preben Andersen, tlf Kasserer: Jørgen Hedegaard Sørensen, tlf Sekretær: Kaj Orla Jensen, tlf PR- og IT-ansvarlig: Leif Eriksen, tlf (Sammenspil tors dag kl i un der vis nings lo ka ler ne på station NORD). Sporvejenes Tyrolere: v/henry V. Petersen, tlf Sporvejenes Frimærke og Møntklub: Formand: Peder Møller, tlf Kontakt personer: Flemming Sølvsted, tlf , Ib Isaksen, tlf Sporvejenes Sportsfiskerklub: Formand: Jørgen Mikkelsen tlf / Kasserer: Lillian Berth tlf Sporvejenes Spare og boligforening: Kontortid: Onsdag kl Lige uger: Station Syd. Ulige uger: Sta ti on Nord. Formand: Lars Petersen tlf Kasserer: Freddy Thomassen tlf Kunstforeningen ved Århus Sporveje: Formand: Lis Sø ren sen, tlf Kasserer: Jess V. Petersen. Sekretær: Jens Nabe-Niel sen tlf Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub Århus: Formand: Niels L. Carl sen, tlf Kasserer: Ole Pedersen, tlf Køreteknisk klub ved Århus Sporveje: Formand: John E. Nielsen, tlf Kasserer: Jens T. Ve ster gård, tlf Vi træ ner hver tirsdag i som mer halv året på station nord kl Indkøbsforeningen ved Århus Sporveje: Henvendelse og ind mel delse til Hans H. Therkelsen, Vejlbygade 30B, 8240 Risskov, tlf Århus Sporvejes Jægerklub: Kontaktmand St. Nord: Hanne Folkmann, tlf SAFF Forsikringsforeningen v/århus Sporveje. Formand: Jens Dambro, tlf Børne- og hjælpefonden v/århus sporveje: Formand: Elly Olesen tlf Kasserer: Tove Høegh tlf Den Dan ske Bank konto nr Uniformsdepotets åbningstider: Ons. og tors. kl LINIETALSMÆND M/K Station NORD: Liniegr Jesper C. Kongsted Liniegr Jørgen Flemming Nielsen Liniegr Villy Isaksen Liniegr Lars Christensen Liniegr Marianne Nissen Liniegr Henning Jensen Liniegr Grethe M. Høeg Liniegr Troels Tønder Liniegr Arne T. Sindal Pedersen Liniegr Peter Wriedt Liniegr Jane Skittard Liniegr Carl Erik Madsen Liniegr Jens Bendixen Liniegr Alex Stigsen Nielsen Liniegr Carl Overgaard Sørensen Liniegr Anne Margrethe Nissen Liniegr Finn Horte Liniegr Svend Christensen Liniegr Kurt Madsen Automaskifterne 1078 Hans Henrik Pedersen1 Instruktørerne 0524 John Nielsen Station SYD: Liniegr Torben Krag Møller Liniegr Ralf Petersen Liniegr Orla Nielsen Liniegr Hans Jensen Liniegr Bente Mikkelsen Liniegr Heine Steen Eldrup Liniegr Poul Erik Grütter Liniegr Lene Lauersen Liniegr Henning Rye Liniegr Ove Jønsson Liniegr Tonny Sørensen Liniegr Bent Rygaard Linie. 62/ Charlotte Hansen Liniegr Michael Fagan Liniegr Per Vissing Liniegr Erik Kaj Pedersen Instruktørerne 1061 Ole Reimer Fleksholdet Trafik / Billet Liniegr Gert Holm Kollegagruppen (Nord) 1916 Henning Andersen (Syd) 2596 Jens Arne Knudsen (Nord) 2579 Annette Due Bonde (Syd) 2667 Susanne Overgård Nr. 3 April

20 Brancheafdelingen holder flyttedag umiddelbart efter 1. maj FOA s faglige afdeling og A-kasse følger efter maj. Den nye adresse er: Chr. X s Vej Viby J