Det kunne ligne en af historiens mange listige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kunne ligne en af historiens mange listige"

Transkript

1 31 DOMMEREN, HISTORIKE- REN OG DEN DØMTE Randbemærkninger til sagen mod Adriano Sofri Af Gert Sørensen Med den definitive dom i januar 1997 over den tidligere italienske venstrefløjsleder Adriano Sofri fra Lotta Continua er der blevet afsagt dom over en hel historisk epoke. Historikeren Carlo Ginzburg har fulgt sagen igennem årene og offentliggjorde i begyndelsen af 90 erne en vigtig bog, der med udgangspunkt i det tilgængelige retsmateriale reflekterer over dommerens og historikerens på én gang sammenfaldende og divergerende metoder til fortolkningen af fortidens hændelser. Det kunne ligne en af historiens mange listige påfund, der umiddelbart tog sig ud som en tilfældighed men næppe var det. I midten af januar 1997 offentliggjorde historikeren Carlo Ginzburg i dagbladet la Repubblica en stor helsides anmeldelse af en nyligt udkommet bog om Inkvisitionen i det 16. og det 17. århundredes Italien. 1 Senere samme måned fik Adriano Sofri, tidligere leder af en af 70 ernes mest synlige italienske venstrefløjsgrupper Lotta Continua, sin endelige dom på 22 års fængsel i sagen mod ham og tre andre for drabet på politikommisær Luigi Calabresi i To intellektuelle liv, historikerens og den nu dømte politiske aktivists, krydsede påny hinanden, som de havde gjort det før. Hvad der udspillede sig i en trøstesløs italiensk retssal, var således ikke blot en personlig tragedie for de involverede og et nederlag for det italienske retssystem. Begivenheden opsamlede et langt forløb af dramatiske hændelser, der gik tilbage til 70 ernes mange uopklarede mysterier og borgerkrigslignende konfrontationer. Med den aktuelle sag står vi atter overfor en historie, præget af vold, repression, ideologiske blindgyder og momenter af frigørelse, der kastede Italien ud i en langvarig destabilitet, hvis afledte undtagelsestilstande landet måske aldrig rigtigt har overvundet. Adriano Sofri blev arresteret i 1988 sammen med Giorgio Pietrostefani og Ovidio Bompressi, kendt fra tiden i Lotta Continua. Anklagen byggede ene og alene på udsagn fra en fjerde person, Leonardo Marino (tidligere arbejder på FIAT og også han tidligere militante i LC), der angiveligt af samvittighedsgrunde var gået til politiet med sin påståede viden om mordet på Calabresi og LC s ansvar. Marino s version gjorde Sofri og Pietrostefani til bagmændene, mens Marino selv skulle have været chauffør under gennemførelsen af attentatet og med Bompressi som den egentlige attentatmand. Den første dom i sagen faldt i Derpå fulgte to appelsager, hvoraf den ene førte til frifindelse i 1994,

2 32 ARBEJDERHISTORIE NR og senest altså den tredje og sidste med den endelige dom. Hvad skete der den morgen i maj 1972, da Calabresi blev dræbt med to skud, ét i nakken og ét i ryggen? Og hvorfor skete det? Man kunne selvsagt hævde, at selve aktionen og motivet bag var spørgsmål, der normalt kun havde interesse for en dommer og en anklaget. Denne opfattelse delte historikeren Ginzburg ikke, der har efterladt et værdigfuldt indlæg ex aula i form af bogen Il giudice e lo storico fra Med afsæt i et indgående kendskab bl.a. til det primære retsmateriale udgrænser Ginzburg dommerens og historikerens arbejdsmetoder og slår ned på de fælles strategier og indbyrdes forskelle. Baggrunde Carlo Ginzburg (f. 1939) er den førende italienske eksponent inden for den retning i historieskrivningen, der er blevet kaldt mikrohistorie. 3 Tidligt i sit forfatterskab har han beskæftiget sig med hekseprocesserne i Friuli-provinsen i det nordlige Italien. 4 I et stort interview fra 1982 til dagbladet Lotta Continua (i øvrigt ved Adriano Sofri) 5 udtalte Ginzburg, at når hans studier tog den retning, skyldtes det i stor udstrækning inspirationen fra hans læremester, den markante kommunistiske historiker og tidligere overbeviste fascist Delio Cantimori, der selv havde udgivet værker om kættertradition i Modreformationens Italien. 6 I samme interview føjede Ginzburg til, at også Carl Th. Dreyer s film Vredens Dag havde gjort et stærkt indtryk. Ginzburg voksede op i det antifascistiske intellektuelle miljø i Torino. Faderen Leone var en indvandret russisk jøde, der i 30 erne sammen med forlæggeren Giulio Einaudi og forfatteren Cesare Pavese grundlagde forlaget Einaudi, i dag fortsat et af Italiens mest prestigefyldte forlag. Kredsen talte desuden lægen og forfatteren Carlo Levi, der for sin antifascistiske virksomhed blev forvist til en syditaliensk landsby, hvis arkaiske og førmoderne verden blev skildret i den neorealistiske klassiker Cristo si è fermato a Eboli fra Udsnit af hovedet til tidsskriftet Lotta Continua.

3 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 33 I modsætning til Carlo Ginzburg synes Adriano Sofri (f. 1942) i højere grad at være bundet til en etisk-politisk konjunktur, som han selv bidrog til at forme, og hvis uforudsigelige konsekvenser han indtil videre også har måttet underkaste sig og betale prisen for. En skelsættende begivenhed for Sofri og en hel generation af unge politisk aktive blev bombeattentatet mod Landbobanken på Piazza Fontana i Milano, den 12. december Tidligere på efteråret havde der været uro på arbejdsmarkedet omkring overenskomstforhandlingerne. I forlængelse af disse arbejdskampe, der blev yderligere forstærket af studenterbevægelsen rundt omkring på landets universiteter, opstod flere mindre aktionsgrupper, som ikke var kontrolleret af arbejderbevægelsens historiske organisationer, men som definerede sig i direkte opposition til disse. Lotta Continua var ét af de mange udslag af den politiske kreativitet, dette varme efterår. Adriano Sofri var en af frontfigurerne i den forstand, at det var ham, der mest markant tegnede LC s politisk-teoretiske profil som en bevægelse, først og fremmest. Således greb LC ind i en specifik historisk situation og så sig selv som et organisatorisk initiativ internt i de mange spontane revolter på arbejdspladserne, i byernes arbejderkvarterer, på skolerne og universiteterne, og ikke udefra, som et traditionelt avantgardeparti ville gøre. 8 Attentatet på Piazza Fontana, der havde kostet 16 mennesker livet og et højt antal sårede, blev, hvad der ikke kan forbavse, læst på forskellige måder. Politiet i Milano var ikke i tvivl om, at de skyldige skulle findes på venstrefløjen. Ræsonnementet var, at terroren mod den etablerede orden var at betragte som en naturlig udløber af en i forvejen højeksplosiv situation, som arbejderbevægelsen havde fremprovokeret og også ønsket at fremprovokere, fordi terroren således blev det antaget ikke var ganske fremmed for arbejderbevægelsens egne traditioner. På grundlag af dette teorem ( man finder, hvad man søger efter ) blev de to anarkister Valpreda og Pinelli arresteret få dage efter den tragiske begivenhed. Der gik derefter ikke lang tid, før man i aviserne kunne læse, at den ene af de to hidtil ukendte anarkister, Pinelli, var blevet fundet død, neden for vinduet til det lokale i Milano s politigård, hvor han havde været til afhøring. Forhørslokalet var kommissær Luigi Calabresi s kontor. Den officielle forklaring lød, at Pinelli havde begået selvmord ved at kaste sig ud af vinduet, da han var blevet konfronteret med det fældende materiale, som politiet mente at have på ham og hans medsammensvorne. På venstrefløjen derimod så man et utvetydigt eksempel på politibrutalitet. Ifølge denne version var Pinelli blevet torteret til døde under forhøret, hvorefter hans lig var blevet smidt ud igennem vinduet for at give det udseende af selvmord. Affæren bekræftede med andre ord blot en igangværende omlægning af et repressivt statsapparat, som attentatet mod Landbobanken skulle være et kynisk led i. Luigi Calabresi og hans lige blev set som symboler på en generel magtudøvelse, der forhindrede sandheden og retfærdigheden i at ske fyldest, og som først senere forlod det røde spor, efter Valpreda s frifindelse og efter fremkomsten af forskellige indicier, der pegede på højreekstremistiske grupper og grene inden for efterretningstjenesten. Da Calabresi den 17. maj 1972 blev skudt ned uden for sin bopæl i Milano, skrev Lotta Continua s dagblad af samme navn dagen efter:»en handling, i hvilken de udbyttede genkender deres egen vilje til retfærdighed«. Adriano Sofri var på det tidspunkt bladets chefredaktør. Umiddelbart udtrykte en sådan passus hele det overophedede klima, der prægede tiden. Det ville derfor være at forcere formuleringen og gøre bladets redaktører ikke så lidt letsindige, hvis den blev opfattet, som om LC også påtog sig ansvaret for drabet på kommissæren. 9 Der var da heller ingen af LC s ledere, der på daværende tidspunkt blev inkrimineret. 10 Tværtimod blev der rejst tiltale mod en gruppe neofascister, der dog senere blev frikendt. Det var først mange år efter LC s opløsning i slutningen af 1976, at gruppen atter kom i

4 34 ARBEJDERHISTORIE NR myndighedernes søgelys. Enkelte tidligere medlemmer af LC, nu politisk hjemløse, havde søgt over i den væbnede kamp, som Le Brigate Rosse og Prima Linea stod for. Men i begyndelse af 80 erne, da et stigende antal såkaldt angrende terrorister begyndte at samarbejde med politiet og undersøgelsesdommerne, dukkede LC-sporet op igen. 11 Rygterne om LC s delagtighed var mange. Beviserne var derimod svage og kunne næppe være andet på et tidspunkt, hvor de italienske politigårde og retspaladser fyldtes med stadig mere forhørsmateriale fra de store terroristprocesser, og hvor stadig flere brikker med navne og attentater lagde sig til rette i omskiftelige mosaikker af betydninger, konstellationer, ansvarsplaceringer og krydshenvisninger. I første omgang blev disse rygter og mulige spor ikke fulgt op. Den var, som om de endnu var for perifere for et retsmaskineri, der snarere var optaget af at optrævle de store terroristorganisationer. De blev så blot gemt til side i Arkivet for Uafsluttede Sager og Løse Ender, der senere med Marino s bekendelser i 1988 blev taget op og nu gav mening i anklagemyndighedens rekonstruktion og bevisførelse mod de formodede gerningsmænd bag mordet på Luigi Calabresi. Bevisets stilling Sofri-sagens juridiske forløb fra myndighedernes første vage formodninger i begyndelsen af 80 erne til deres sikre vished om den rette sammenhæng bæres ene og alene af én persons anklage mod sig selv og andre. Så stor overbevisningskraft har denne (selv)anklage haft, at den har været mere end tilstrækkelig til at afgøre skyldsspørgsmålet på et for dommeren indlysende klart grundlag. Ginzburg var for sit vedkommende overbevist om Sofri s uskyld men indrømmede, fordi han var bundet til Sofri i et gammelt venskab, at denne hans moralske vished ikke havde nogen juridisk gyldighed. 12 Han satte sig derfor for at undersøge, hvilken stilling overhovedet beviset havde haft. 13 Man kunne også hævde, at han, som han formulerede det i det ovenfor citerede interview med henvisning til sin metodes indbyggede Verfremdungseffekt, ønskede at gøre»de kendte ting uforståelige«; 14 altså at bryde den selvforståelse, som dommeren havde lukket sin rekonstruktion af sagen ind i, for i det mindste at lade tvivlen komme den anklagede til gode, når helhedsbilledet først var krakkeleret og kun efterlod fragmenter af noget, som måske havde fundet sted men med andre personkonstellationer indblandet, eller som måske delvis havde udspillet sig i fantasien eller helt andre steder end lige dèr, hvor det blev antaget, at det skulle have hændt. Beviset eller den objektive kontrol er, når det kommer til stykket, hvad der på et vist fundamentalt niveau forener dommerens og historikerens praksis. Ved at fremhæve denne lighed vender Ginzburg sig polemisk mod de trends i den nyere historieskrivning, der som hos fx Hayden White har det med at gøre historie til litteratur. 15 Allerede Den romerske Inkvisitions få samtidige men overhørte kritikere indvendte, at det ikke var nok at sende en anklaget på bålet alene på grundlag af én persons udsagn, hvis ikke disse udsagn kunne kontrolleres objektivt og uafhængigt. 16 For begge arbejdsmetoder handlede det helt elementært om at bekræfte eller afkræfte forbindelsen mellem et subjekt X (in casu Sofri) og en handling Y (in casu mordet på Calabresi) med henvisning til en række eksterne og verificerbare data. Men det er lige præcis på dette punkt, hvor vi finder den største lighed mellem historikeren og dommeren, at deres veje skilles og deres forskellige samfundsmæssige roller afsløres. Historikeren er ikke en dommer. Ganske vist er der mange eksempler på, at historikeren har gjort sig til dommer. Historieskrivningen omkring den franske revolution var tidligere meget fokuseret på de store personligheders ansvar for, at det gik som det gik (Aulard om Robespierre), eller svigt i det afgørende øjeblik (Mathiez om Danton). 17 Nævnes kunne også en vis marxistisk historieskrivning, der i forlængelse af den hegelske historiefilosofi, gjorde verdenshistorien til et verdenstribunal. 18

5 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 35 Omvendt findes der også dommere, der optræder som historikere og mener at kunne udvide en personligt påhæftet skyld til at omfatte en hel tidsepoke. Når Ginzburg skriver, at»begreberne bevis og sandhed er konstituerende dele ved historikerens metier«, 19 som de er det for dommeren, så har de et lidt andet indhold end i dommerens anvendelse. For denne sidste må beviset principielt være et hundrede procent, før det kan blive fældende. Det turde være indlysende, at retten ikke må begå uret. Helt overbevist om egen ufejlbarlighed synes den dog ikke, når den indføjer indtil flere appelmuligheder og ikke at forglemme en forsvarsinstans for netop at eliminere, hvad der måtte være af fejlkilder. Helt udelukkes kan disse dog ikke. Justitsmordet er så at sige en risiko, som dommeren må løbe, og som samfundet også synes villig til at acceptere. Men indtræffer der på trods af alle de retsgarantier, som et demokratisk samfund kan give, blot ét juridisk overgreb, vil retsbevidstheden allerede føle sig krænket. End ikke som blot undtagelse vil en forkert fældet dom kunne godtages. Dommerens arbejdsmetode nærmer sig i sin ideale fordring til beviset og sandheden den eksakte videnskab. For at kunne indfri disse krav om uangribelighed i embedsførelsen tvinges dommeren til at definere et ganske særligt område af virkeligheden som sit virkefelt. Den juridiske kultur fastlægger i sidste instans dette felt, der må være overskueligt og identificerbart. Skal et subjekt X dømmes for en handling Y, må det bevises for det første, at X har begået Y, for det andet, at X har villet Y 20 (altså har et motiv), og for det tredje, at Y er en kriminel handling (altså en forbrydelse). Bevæger dommeren sig uden for sit felt, vil han hurtigt blive konfronteret med begrænsningerne i sin arbejdsmetodes mål og midler med en øget risiko for fejlbedømmelser til følge; og fastholder han alligevel sit forehavende, uden at samfundets kontrolinstanser sætter ind, eller hvis sådanne slet ikke findes, vil det juridiske apparat snart degenerere til repression og undertrykkelse i en målestok, som det kendes fra autoritære regimer. Det er åbentbart, at historikeren ikke kan arbejde under et sådant eksakthedspres. Historikeren opererer ikke med færdige versioner, eftersom historien hele tiden skrives om; og han må påberåbe sig retten til at tage fejl samt til at vælge metode og stofområde. I det hele taget må han lide den tort, at hans version af begivenhederne kan blive overtrumfet af andre. Det er den videnskabelige debats grundvilkår. Dommeren har ikke denne metodefrihed og kan heller ikke kaste sig over hvadsomhelst, forsåvidt de handlinger, der har at skaffe med forbrydelse og straf, kræver en ganske bestemt tilgang. Begreber som bevis og sandhed er derfor i historikerens regi snarere forlenet med grader af sandsynlighed. Historikerens arbejdsfelter og metoder er således, sammenlignet med dommerens, langt større og mere fleksible. Dommeren er af faglige grunde bundet til forestillingen om, at historien bæres frem af bevidste individers handlinger. Denne forestilling har historieskrivningen måske ikke endegyldigt forladt så dog nedtonet noget. Selv vedgår historikeren Ginzburg sin påvirkning fra den franske Annales-skole med dens interesse for historiens dybere og mindre synlige lag. 21 Det er netop med denne ballast, at han også som eksponent for den offentlige mening satte sig for at analysere de juridiske præmisser, der blev lagt til grund for dommen mod Sofri, og læse dem med historieskrivningens fordomsfrihed. Den juridiske rekonstruktion I 1989 gik man i Italien over til en mere akkusatorisk tilrettelæggelse af strafferetten, efter at den siden de fascistiske reformer i 1930 havde været inkvisitorisk. Den nye, man kunne kalde den, Perry Mason -model er inspireret af de angloamerikanske traditioner, der henlægger en sag til afgørelse ene og alene i retssalens åbne forum, hvor forsvarer og anklager principielt står lige i deres fremlæggelse af en sag (bl.a. ved brug af cross-examination) over for en principielt neutral dommer. Overgangen til den akkusatoriske model var

6 36 ARBEJDERHISTORIE NR en noget forsinket retspolitisk opfølgning af de rettigheder, der var nedfældet i landets demokratiske forfatning fra Til sammenligning var den inkvisitoriske model mere i overensstemmelse med et autoritært regime. Forsvarsinstansen stod svagt i forholdet til den offentlige anklager; mens dommeren spillede en mere aktiv og udspørgende rolle og var langtfra neutral. Når parterne således ikke havde samme vægt i selve retssalen, var det en af konsekvenserne af, at den inkvisitoriske model forud for sagens fremlæggelse og afgørelse i en offentlig tilgængelig retssal opererede med en såkaldt fase istruttoria, hvorunder en undersøgelsesdommer (giudice istruttore) forhørte den anklagede og tilvejebragte det nødvendige materiale til at formulere et anklageskrift. Disse forhør foregik i hemmelighed og uden en forsvarers tilstedeværelse. Modellen er ofte blevet kritiseret for at sammenblande den investigative og den dømmende myndighed. Sagen mod Sofri indledtes i 1988 og var en af de sidste, der fulgte den inkvisitoriske model. 22 Dermed fik den dømmende og investigerende side de proceduremæssigt sikrede fordele af at kunne præsentere et i forvejen gennemarbejdet fortolkningsskema, som det da også skulle vise sig var umuligt at gennemhulle uanset de modsigelser, halve sandheder, forglemmelser og erindringsforskydninger, det hvilede på. Anklagemyndigheden anså den angrende Leonardo Marino s udsagn som tilstrækkeligt troværdige til, at de kunne tjene som bevis for, at Sofri var manden, der efter et offentligt møde i Pisa, den 13. maj 1972, arrangeret af Lotta Continua og med Sofri selv som hovedtaler, skulle have givet Marino (og Bompressi) grønt lys til mordet på Calabresi fire dage senere. Imidlertid herskede der allerede i 1990, da sagen kom for retten første gang, stor usikkerhed ikke bare om Marino s motiver for at henvende sig til myndighederne (samvittighedskvaler og/eller akutte økonomiske problemer?) 23 men også om, hvornår han gjorde det. Først hed det sig, at datoen var den 19. juli Men under retssagen kom det frem, at Marino havde henvendt sig til politiet den 2. juli og måske endda også tidligere. Hvad der egentlig foregik i denne periode, hvor Marino var alene med politiet og bl.a. med en af landets førende terroristeksperter, vides ikke, da disse tophemmelige samtaler eller forhør ikke blev nedskrevet. Det var tydeligt, at ingen, bortset fra anklagemyndigheden, der overtog sagen, skulle have haft noget at vide. 24 Uanset om der har været noget at skjule eller ej, kan det konstateres, at der har været en forhistorie, omgæret af en vis uigennemsigtighed, inden Marino s udsagn fik den altdominerende plads som bærende betydningslag i anklagemyndighedens fortolkningsskema. At disse udsagn også har haft en overbevisende kraft, fremgik af, at dommeren i sagens åbne fase snart gjorde anklagemyndighedens og Marino s version til sin, når han, som det ofte skete, greb ind med direkte spørgsmål. 25 Når det fremlagte skema blev bekræftet eller bekræftede sig selv, var det, fordi det i beviset for dets sandhedsoverenstemmende korrekthed henviste til sig selv. Hvor man kunne forvente, at opgaven måtte bestå i finde eksterne, objektive data og vidneudsagn, der kunne bekræfte, hvad Marino havde sagt, var linjen den modsatte, nemlig at afkræfte de vidneudsagn, der modsagde Marino, ved at henvise til Marino. 26 Man forudsatte det for sandt, som burde bevises at være det. Anklagemyndighedens fortolkningsskema var tautolologisk, selvsupplerende og modsigelsesfrit og derfor i sin form og konsekvens absolutistisk. Argumentationen omkring Marino s pålidelighed er følgende et eksempel på. Således skal denne have indrømmet at have begået en række røverier forud for mordet på Calabresi og på vegne af Lotta Continua. Selvom disse røverier ikke kunne verificeres lige i den version og med deltagelse af lige de og de personer, som angivet, så havde man dog Marino s ord for, hvilken retning den juridiske rekonstruktion skulle tage. 27 Umiddelbart havde disse røverier ikke så meget at skaffe med selve mordet; men de kunne danne baggrunden for en inkriminerende rekonstruktion af motiver og aktører. Således blev disse nævnte

7 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 37 røverier opfattet som værende blevet besluttet af LC s eksekutivkomité. Røverierne skulle således være begået for at selvfinansiere organisationen og ville derfor slet ikke kunne være blevet begået uden en illegal struktur internt i LC. 28 Anklagemyndigheden mente på denne måde at have demonstreret eksistensen af et subversivt apparat, der i henseende til ideologi og personkonstellationer ikke bare stod bag røverierne men også bag mordet. Den korte samtale, som Marino påstod og som Sofri og andre benægtede skulle have fundet sted tilbage i 1972 i Pisa en regnfuld maj-dag efter et stort politisk møde, var, hvad man havde til at binde hypotese og virkelighed sammen. I denne rekonstruktion var det hypotesen, der absorberede virkeligheden og tilpassede den til en særlig juridisk hensigtsmæssighed. Det, der var en mulighed og skulle bevises, blev forvekslet med de skinbarlige realiteter. 29 Skyldsspørgsmålet var afgjort på forhånd, når dommeren på denne måde så bort fra, at LC, der opløstes i 1976, vanskeligt i sin struktur og etisk-politiske mentalitet kunne sammenlignes med de egentlige terroristgrupper som Le Brigate Rosse og Prima Linea. Epilog I I sit forsvarsskrift skriver Sofri, hvorledes han, mens han sad og ventede på, at dommeren læste rettens afgørelse op, kikkede op på en stor mosaik i den ene ende af retslokalet. Ophavsmanden er Mario Sironi. Værket bærer titlen La Giustizia fra la Legge e la Forza ( Retfærdigheden mellem Loven og Styrken ; se Fig.) og er fra 1936, samtidig med opførelsen af Justitspaladset i Milano. Yderst til venstre i mosaikken er fremstillet en halvnøgen mandsfigur, der støtter sig til noget, der er malet over. Følger man konturerne af det overmalede, der på denne måde forsøges holdt skjult, men som bliver så meget mere synligt, vil man opdage fascismens magtsymbol. 30 Det er formodentlig ikke ganske uden forbindelse med Sofri s reflektioner over det tynde lag maling, der på én gang adskilte en autoritær ikonografi fra en demokratisk og lod en tung arv komme til syne, når Ginzburg afsluttede sin gennemgang med en dyster henvisning til den fascistiske jura. Hans konklusion var, at de mange tvivlsspørgsmål, der var dukket op i sagen, burde være kommet den anklagede til gode efter princippet in dubio pro reo. Dette princip turde være selvfølgeligt i en principielt demokratisk orden som den italienske. Men Ginzburg undlod ikke at nævne, at i 30 ernes diskussion om tvivlsspørgsmålet var der dem, der hævdede, at tvivlen måtte komme staten til gode efter princippet in dubio pro re publica. Faktisk nægtede han at tro, at det var dette sidste princip, der lå bag dommen mod Sofri, fordi som han føjede til i bogen fra 1991 i tillid til det italienske retsvæsen, så kunne de senere appelsager rette op på den begåede»juridiske fejl«. 31 Efter den seneste og definitive dom, afsagt i januar 1997, er denne fejl stadig ikke rettet. Epilog II Som historiker griber Ginzburg ind i en juridisk rekonstruktion af en række begivenheder og personkonstellationer, der sætter lighedstegn mellem Lotta Continua og den egentlige terrorisme, og som arbejder videre på de overleverede fragmenter fra terroristbekæmpelsens storhedstid uden at medreflektere det historiske helhedsbillede. Mens dommeren rekonstruerer nogle bestemte begivenheder og aktører og tildeler dem en tilsvarende entydig og umisforståelig plads i et fortolkningsskemas lukkede rum, peger historikerens arbejdsmetode mere i retning af at tildele de samme begivenheder og aktører en af juraen uafhængig placering, i historien, i det øjemed at gøre dem åbne for forskellige udlægninger. Fx ville historikeren kunne argumentere for, at LC var udtryk for en diffus og spontan social opposition i første halvdel af 70 erne snarere end en kriminel sammenslutning. Hvor vidtrækkende konklusioner, der kan drages af dette konkrete, som det er blevet kaldt, nederlag for det italienske retssystem,

8 38 ARBEJDERHISTORIE NR er umiddelbart vanskeligt at besvare. For at komplettere billedet af et yderst sammensat juridisk apparat hører det med at gøre opmærksom på, at dele af den dømmende myndighed har høstet visse successer, fx med de store maxiprocesser mod mafiaen i 80 erne, gennemført af de senere myrdede undersøgelsesdommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino. På samme måde har 90 erne store korruptionssager gjort den offentlige anklager i Milano Di Pietro til noget nær folkehelt. Når dommerne de seneste år har spillet en så fremtrædende rolle, hænger det nøje sammen med, at den politiske klasse har været i dyb krise for ikke at sige under afvikling. Måske handler Sofri-sagen på et vist niveau også om disse ændrede styrkeforhold mellem den juridiske og etisk-politiske kultur. Ginzburgs bog om dommeren og historikeren kan da opfattes som et bidrag til en styrkelse af denne sidste. Noter 1. C. Ginzburg, Italia, un paese fondato sull Inquisizione, i la Repubblica (14. jan. 1997); anm. af A. Prosperi, Tribunali della coscienza. Inquisitori, confessori, missionari, Torino Ibid., Il giudice e lo storico. Considerazioni in margine al processo Sofri, Torino 1991; når der i det følgende tales om dommeren, så henvises der til de funktioner, som udøves af undersøgelsesdommeren, retspræsidenten og den offentlige anklager. 3. Om Ginzburg s brug af ordet microstoria, se A. D Orsi, Alla ricerca della storia. Teoria, metodo e storiografia, Torino 1996, s. 243; Ginzburg er sammen med Giovanni Levi redaktør af serien Microstorie på forlaget Einaudi; om Levi og om inspirationen fra Clifford Geertz, se også I. Floto, Historie. En videnskabshistorisk undersøgelse (1985), København 1996, ss C. Ginzburg, I benandanti, Torino (1966) A. Sofri, interview med Ginzburg, i Lotta Continua (17. febr. 1982). 6. D. Cantimori, Eretici italiani del Cinquecento (1939). 7. Findes i en da. overs. C. Levi, Kristus standsede ved Eboli, M. Teodori, Storia delle nuove sinistre in Europa ( ), Bologna 1976, ss L. Sciascia, i L Espresso (28. aug.1988), optrykt uden titel i Sciascia, A futura memoria, Milano 1989, ss :»Selvom den er hans [Sofri s], artiklen, der blev offentliggjort i Lotta Continua dagen efter mordet på Calabresi, og som kan ligne en påtagelse af ansvaret, forekommer den mig at svare til den abstrakte revolutionære kanon; og det forekommer mig også i dag, at den mere udtrykker et forsvar end en anklage«. 10. Sofri, Memoria, Palermo 1990, s. 156; omtaler, at en menig LC-sympatisør var i politiets søgelys. 11. Ibid. s. 158ff. 12. C. Ginzburg, The Case of Adriano Sofri, i London Review of Books (13. apr. 1997) ss Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. ss. VII-VIII og s Sofri, interview, cit. 15. Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s Ibid. s. 4 og s. 95; henviser til et internt Inkvisitionsdokument fra 1620 (?) Instructio pro formandis processibus in causis strigum, sortilegorum e maleficiorum ( Instruktion om, hvorledes der skal føres proces mod hekse... ). 17. Ibid. s Ibid. s. 9; se også Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts ( ) Ibid. s Ibid. s. 109; citerer L. Ferrajoli, Diritto e ragione. Teoria del garantismo penale, Bari 1989:»Ingen handling som ikke er intentionel kan dømmes«(s. 491). 21. Ibid. s Ibid. ss Ibid. ss Ibid. s Ibid. s L. Ferrajoli, Irreparabile?, i il manifesto (26. jan. 1997); henviser til straffelovens 192, der siger, at det er ikke nok til at opretholde en anklage mod en person X, at en medskyldig person Y udpeger personen X, hvis ikke der er andre elementer, der kan bekræfte medanklagens pålidelighed. 27. Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s Sofri, Memoria, cit. ss Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s Sofri, Memoria, cit. ss Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s. 111.

9 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 39 Mens Adriani Sofri ventede på sin dom kikkede han op på denne udsmykning i retslokalet. Mosaikken La Giustizia fra la Legge e la Forza er lavet af Mario Sironi i Der er tre overmalede partier, som dækker symboler, der efter fascismens fald ikke længere var acceptable; bl.a. under hånden på manden til venstre et fasces-symbol. Det tynde lag af gul maling adskiller ifølge Sofri den autoritære ikonografi fra den demokratiske. Abstract Sørensen, Gert: The Judge, the Historian and the Convicted, Arbejderhistorie 2/1997, p How does the role of the historian differ from that of judges? In 1997 the former leader of the Italian leftwing group Lotta Continua Adriano Sofri was sentenced to 22 years imprisonment for the murder of a policeman in Earlier this same case was investigated by the Italian historian Carlo Ginzburg. Ginzburg utilized the case with among other things, a considerable knowledge of the primary legal material to reveal the working and interpretive methods of judges and historians. The article deals with the actual court case and the Italian legal system and at the same time investigates the judge s as well as the historian s role in interpretating the past. Gert Sørensen Lektor i italiensk historie og kultur Romansk Institut, Københavns Universitet Njalsgade 78, 2300 København S Tlf:

10 40 ARBEJDERHISTORIE NR CARLO GINZBURG, f i Torino, professor i moderne historie ved Universitetet i Bologna og gæsteprofessor i 90 erne på University of California i Los Angeles. Ginzburg er især kendt for sine studier af Italien i tallet og for den metodiske fornyelse, som han har kaldt mikrohistorie. I Danmark har han mest haft indflydelse blandt etnologer og litterater, mens han i Sverige har haft stor betydning også blandt historikere. Han blev kendt af en større offentlighed med sin bog Il formaggio e i vermi. Il cosmo di un mugnaio del 500 fra 1976 (eng. The Cheese and the Worms. The Cosmos of a Sixteenth-Century Miller, Penguin 1980) om den selvlærte møller Menocchio, som over for inkvisitionen redegør for sit materialistiske univers. Ginzburgs første bog var I benandanti. Ricerche sulla stregoneria e sui culti agrari tra Cin-quecento e Seicento (1966). Den handler om en frugtbarhedssekt i Friuli i Norditalien fra tallet. Den er oversat til svensk: Benandanti. De goda häxmästarna (Symposion 1991). I 1970 udsendte han I costituti di don Pietro Manelfi, som var en udgivelse af tekster fra en anabaptists vidnesbyrd for inkvisitionen. Samme år kom Il nicodemismo om kætterier i midten af 1500-tallets Italien. I 1981 udsendte han Indagini su Piero om maleren Piero della Francesca (oversat til eng. The Enigma of Piero (Verso, 1985)), som demonstrerede hans store interesse for ikonografi og billedhistorie. Ved siden af disse bøger har Ginzburg skrevet en lang række vigtige artikler. Størst opsigt vakte Spie. Radici di un paradigma indiziario (1979), som er en metodisk overvejelse over det såkaldte indicielle paradigme, hvor han bl.a. bygger på Sherlock Holmes, Freud og kunsthistorikeren Morelli. Artiklen er oversat til dansk i Kultur og klasse 54 under titlen Spor. Indicieparadigmets rødder. Flere af hans artikler blev samlet i bogen Miti emblemi spie (1983), som er oversat til engelsk med titlen Clues, Myths, and the Historical Method (John Hopkins University Press 1989). Mange af artiklerne har været oversat til svensk i Häften för kritiska studier, som også har udsendt en samling af dem med titlen Ledtrådar. Essäer om konst, förbjuden kunskap och dold historia, I 1989 kom hans bog om heksesabbaten. Den er oversat til eng. Ecstasies. Deciphering the Witches Sabbath (Hutchinson, 1990) og til svensk Häxsabbat (Symposion, 1991). I 1991 udsendte han bogen om processen mod Sofri og Lotta Continua: Il giudice e lo storico. Considerazioni in margine al processo Sofri, som artiklen her handler om. En introduktion til Ginzburg findes i Kultur og klasse 40/1981, Martin Zerlang: Karneval og kætterbål. Mere omfattende introduktioner findes i Journal of Modern History 2/juni 1976, Anne Jacobson Schutte: Carlo Ginzburg og i Journal of Social History 25/spring 1992, John Martin: Journeys to the World of the Dead. The Work of Carlo Ginzburg. Et spændende interview med Ginzburg har Keith Luria og Romulo Gandolfo lavet i Radical History Review 35/1986.

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade,

til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade, - 57 - til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade, hvis politiet - som under den gældende retstilstand - kan meddele, at

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Side 2 af 5

Side 2 af 5 Side 1 af 5 Stort nederlag til politiet i sag om påstået kunstsvindel Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq 5 timer siden Side 2 af 5 Side 3 af 5 Efter et næsten 11 timer langt retsmøde i Københavns Byret

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Es 44,22-28, Ef 4,22-28, Mark 2,1-12 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Sognehuset i Rødding 10.30 4 Giv mig

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

Historisk Bibliotek. Hekse. Malene Mygind

Historisk Bibliotek. Hekse. Malene Mygind Historisk Bibliotek Hekse Malene Mygind Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Malene Mygind Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28 Indhold Statskundskabens klassikere Antonio Gramsci Kapitel 1. En tid, et liv, et værk... 9 En sarder i Torino... 12 Wilson og Lenin... 15 Tilpasning. PCI og Komintern... 17 Repression og dissens... 19

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen?

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Advokat Jesper Lett, Danmark Når voldgift vinder frem også i store, internationale, kommercielle konflikter, kan en af grundene være, at voldgiftsproceduren,

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2. Den 20. februar 2012 blev i sag nr. 30/2011 Klager ApS (advokat [Klagers advokat]) mod 1. Registreret revisor R1 (advokat [R1 s advokat]) og 2. Registreret revisor R2 (advokat [R2 s advokat]) afsagt følgende

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør 1 Erik André Andersen og Cecilie Felicia Stokholm Banke Internationale retsopgør I december 2008 kan man fejre 60-års jubilæum for to vigtige begivenheder

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

RIGSADVOKATEN 7. december 2005 RA

RIGSADVOKATEN 7. december 2005 RA RIGSADVOKATEN 7. december 2005 RA-2004-609-0028 Resumé af Rigsadvokatens redegørelse om muligheden for at søge Pædofilgruppen og DPA-Gruppe 04 opløst ved dom i henhold til grundlovens 78 1. Undersøgelsens

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt.

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. Ansøgningsskema Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere