Det kunne ligne en af historiens mange listige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kunne ligne en af historiens mange listige"

Transkript

1 31 DOMMEREN, HISTORIKE- REN OG DEN DØMTE Randbemærkninger til sagen mod Adriano Sofri Af Gert Sørensen Med den definitive dom i januar 1997 over den tidligere italienske venstrefløjsleder Adriano Sofri fra Lotta Continua er der blevet afsagt dom over en hel historisk epoke. Historikeren Carlo Ginzburg har fulgt sagen igennem årene og offentliggjorde i begyndelsen af 90 erne en vigtig bog, der med udgangspunkt i det tilgængelige retsmateriale reflekterer over dommerens og historikerens på én gang sammenfaldende og divergerende metoder til fortolkningen af fortidens hændelser. Det kunne ligne en af historiens mange listige påfund, der umiddelbart tog sig ud som en tilfældighed men næppe var det. I midten af januar 1997 offentliggjorde historikeren Carlo Ginzburg i dagbladet la Repubblica en stor helsides anmeldelse af en nyligt udkommet bog om Inkvisitionen i det 16. og det 17. århundredes Italien. 1 Senere samme måned fik Adriano Sofri, tidligere leder af en af 70 ernes mest synlige italienske venstrefløjsgrupper Lotta Continua, sin endelige dom på 22 års fængsel i sagen mod ham og tre andre for drabet på politikommisær Luigi Calabresi i To intellektuelle liv, historikerens og den nu dømte politiske aktivists, krydsede påny hinanden, som de havde gjort det før. Hvad der udspillede sig i en trøstesløs italiensk retssal, var således ikke blot en personlig tragedie for de involverede og et nederlag for det italienske retssystem. Begivenheden opsamlede et langt forløb af dramatiske hændelser, der gik tilbage til 70 ernes mange uopklarede mysterier og borgerkrigslignende konfrontationer. Med den aktuelle sag står vi atter overfor en historie, præget af vold, repression, ideologiske blindgyder og momenter af frigørelse, der kastede Italien ud i en langvarig destabilitet, hvis afledte undtagelsestilstande landet måske aldrig rigtigt har overvundet. Adriano Sofri blev arresteret i 1988 sammen med Giorgio Pietrostefani og Ovidio Bompressi, kendt fra tiden i Lotta Continua. Anklagen byggede ene og alene på udsagn fra en fjerde person, Leonardo Marino (tidligere arbejder på FIAT og også han tidligere militante i LC), der angiveligt af samvittighedsgrunde var gået til politiet med sin påståede viden om mordet på Calabresi og LC s ansvar. Marino s version gjorde Sofri og Pietrostefani til bagmændene, mens Marino selv skulle have været chauffør under gennemførelsen af attentatet og med Bompressi som den egentlige attentatmand. Den første dom i sagen faldt i Derpå fulgte to appelsager, hvoraf den ene førte til frifindelse i 1994,

2 32 ARBEJDERHISTORIE NR og senest altså den tredje og sidste med den endelige dom. Hvad skete der den morgen i maj 1972, da Calabresi blev dræbt med to skud, ét i nakken og ét i ryggen? Og hvorfor skete det? Man kunne selvsagt hævde, at selve aktionen og motivet bag var spørgsmål, der normalt kun havde interesse for en dommer og en anklaget. Denne opfattelse delte historikeren Ginzburg ikke, der har efterladt et værdigfuldt indlæg ex aula i form af bogen Il giudice e lo storico fra Med afsæt i et indgående kendskab bl.a. til det primære retsmateriale udgrænser Ginzburg dommerens og historikerens arbejdsmetoder og slår ned på de fælles strategier og indbyrdes forskelle. Baggrunde Carlo Ginzburg (f. 1939) er den førende italienske eksponent inden for den retning i historieskrivningen, der er blevet kaldt mikrohistorie. 3 Tidligt i sit forfatterskab har han beskæftiget sig med hekseprocesserne i Friuli-provinsen i det nordlige Italien. 4 I et stort interview fra 1982 til dagbladet Lotta Continua (i øvrigt ved Adriano Sofri) 5 udtalte Ginzburg, at når hans studier tog den retning, skyldtes det i stor udstrækning inspirationen fra hans læremester, den markante kommunistiske historiker og tidligere overbeviste fascist Delio Cantimori, der selv havde udgivet værker om kættertradition i Modreformationens Italien. 6 I samme interview føjede Ginzburg til, at også Carl Th. Dreyer s film Vredens Dag havde gjort et stærkt indtryk. Ginzburg voksede op i det antifascistiske intellektuelle miljø i Torino. Faderen Leone var en indvandret russisk jøde, der i 30 erne sammen med forlæggeren Giulio Einaudi og forfatteren Cesare Pavese grundlagde forlaget Einaudi, i dag fortsat et af Italiens mest prestigefyldte forlag. Kredsen talte desuden lægen og forfatteren Carlo Levi, der for sin antifascistiske virksomhed blev forvist til en syditaliensk landsby, hvis arkaiske og førmoderne verden blev skildret i den neorealistiske klassiker Cristo si è fermato a Eboli fra Udsnit af hovedet til tidsskriftet Lotta Continua.

3 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 33 I modsætning til Carlo Ginzburg synes Adriano Sofri (f. 1942) i højere grad at være bundet til en etisk-politisk konjunktur, som han selv bidrog til at forme, og hvis uforudsigelige konsekvenser han indtil videre også har måttet underkaste sig og betale prisen for. En skelsættende begivenhed for Sofri og en hel generation af unge politisk aktive blev bombeattentatet mod Landbobanken på Piazza Fontana i Milano, den 12. december Tidligere på efteråret havde der været uro på arbejdsmarkedet omkring overenskomstforhandlingerne. I forlængelse af disse arbejdskampe, der blev yderligere forstærket af studenterbevægelsen rundt omkring på landets universiteter, opstod flere mindre aktionsgrupper, som ikke var kontrolleret af arbejderbevægelsens historiske organisationer, men som definerede sig i direkte opposition til disse. Lotta Continua var ét af de mange udslag af den politiske kreativitet, dette varme efterår. Adriano Sofri var en af frontfigurerne i den forstand, at det var ham, der mest markant tegnede LC s politisk-teoretiske profil som en bevægelse, først og fremmest. Således greb LC ind i en specifik historisk situation og så sig selv som et organisatorisk initiativ internt i de mange spontane revolter på arbejdspladserne, i byernes arbejderkvarterer, på skolerne og universiteterne, og ikke udefra, som et traditionelt avantgardeparti ville gøre. 8 Attentatet på Piazza Fontana, der havde kostet 16 mennesker livet og et højt antal sårede, blev, hvad der ikke kan forbavse, læst på forskellige måder. Politiet i Milano var ikke i tvivl om, at de skyldige skulle findes på venstrefløjen. Ræsonnementet var, at terroren mod den etablerede orden var at betragte som en naturlig udløber af en i forvejen højeksplosiv situation, som arbejderbevægelsen havde fremprovokeret og også ønsket at fremprovokere, fordi terroren således blev det antaget ikke var ganske fremmed for arbejderbevægelsens egne traditioner. På grundlag af dette teorem ( man finder, hvad man søger efter ) blev de to anarkister Valpreda og Pinelli arresteret få dage efter den tragiske begivenhed. Der gik derefter ikke lang tid, før man i aviserne kunne læse, at den ene af de to hidtil ukendte anarkister, Pinelli, var blevet fundet død, neden for vinduet til det lokale i Milano s politigård, hvor han havde været til afhøring. Forhørslokalet var kommissær Luigi Calabresi s kontor. Den officielle forklaring lød, at Pinelli havde begået selvmord ved at kaste sig ud af vinduet, da han var blevet konfronteret med det fældende materiale, som politiet mente at have på ham og hans medsammensvorne. På venstrefløjen derimod så man et utvetydigt eksempel på politibrutalitet. Ifølge denne version var Pinelli blevet torteret til døde under forhøret, hvorefter hans lig var blevet smidt ud igennem vinduet for at give det udseende af selvmord. Affæren bekræftede med andre ord blot en igangværende omlægning af et repressivt statsapparat, som attentatet mod Landbobanken skulle være et kynisk led i. Luigi Calabresi og hans lige blev set som symboler på en generel magtudøvelse, der forhindrede sandheden og retfærdigheden i at ske fyldest, og som først senere forlod det røde spor, efter Valpreda s frifindelse og efter fremkomsten af forskellige indicier, der pegede på højreekstremistiske grupper og grene inden for efterretningstjenesten. Da Calabresi den 17. maj 1972 blev skudt ned uden for sin bopæl i Milano, skrev Lotta Continua s dagblad af samme navn dagen efter:»en handling, i hvilken de udbyttede genkender deres egen vilje til retfærdighed«. Adriano Sofri var på det tidspunkt bladets chefredaktør. Umiddelbart udtrykte en sådan passus hele det overophedede klima, der prægede tiden. Det ville derfor være at forcere formuleringen og gøre bladets redaktører ikke så lidt letsindige, hvis den blev opfattet, som om LC også påtog sig ansvaret for drabet på kommissæren. 9 Der var da heller ingen af LC s ledere, der på daværende tidspunkt blev inkrimineret. 10 Tværtimod blev der rejst tiltale mod en gruppe neofascister, der dog senere blev frikendt. Det var først mange år efter LC s opløsning i slutningen af 1976, at gruppen atter kom i

4 34 ARBEJDERHISTORIE NR myndighedernes søgelys. Enkelte tidligere medlemmer af LC, nu politisk hjemløse, havde søgt over i den væbnede kamp, som Le Brigate Rosse og Prima Linea stod for. Men i begyndelse af 80 erne, da et stigende antal såkaldt angrende terrorister begyndte at samarbejde med politiet og undersøgelsesdommerne, dukkede LC-sporet op igen. 11 Rygterne om LC s delagtighed var mange. Beviserne var derimod svage og kunne næppe være andet på et tidspunkt, hvor de italienske politigårde og retspaladser fyldtes med stadig mere forhørsmateriale fra de store terroristprocesser, og hvor stadig flere brikker med navne og attentater lagde sig til rette i omskiftelige mosaikker af betydninger, konstellationer, ansvarsplaceringer og krydshenvisninger. I første omgang blev disse rygter og mulige spor ikke fulgt op. Den var, som om de endnu var for perifere for et retsmaskineri, der snarere var optaget af at optrævle de store terroristorganisationer. De blev så blot gemt til side i Arkivet for Uafsluttede Sager og Løse Ender, der senere med Marino s bekendelser i 1988 blev taget op og nu gav mening i anklagemyndighedens rekonstruktion og bevisførelse mod de formodede gerningsmænd bag mordet på Luigi Calabresi. Bevisets stilling Sofri-sagens juridiske forløb fra myndighedernes første vage formodninger i begyndelsen af 80 erne til deres sikre vished om den rette sammenhæng bæres ene og alene af én persons anklage mod sig selv og andre. Så stor overbevisningskraft har denne (selv)anklage haft, at den har været mere end tilstrækkelig til at afgøre skyldsspørgsmålet på et for dommeren indlysende klart grundlag. Ginzburg var for sit vedkommende overbevist om Sofri s uskyld men indrømmede, fordi han var bundet til Sofri i et gammelt venskab, at denne hans moralske vished ikke havde nogen juridisk gyldighed. 12 Han satte sig derfor for at undersøge, hvilken stilling overhovedet beviset havde haft. 13 Man kunne også hævde, at han, som han formulerede det i det ovenfor citerede interview med henvisning til sin metodes indbyggede Verfremdungseffekt, ønskede at gøre»de kendte ting uforståelige«; 14 altså at bryde den selvforståelse, som dommeren havde lukket sin rekonstruktion af sagen ind i, for i det mindste at lade tvivlen komme den anklagede til gode, når helhedsbilledet først var krakkeleret og kun efterlod fragmenter af noget, som måske havde fundet sted men med andre personkonstellationer indblandet, eller som måske delvis havde udspillet sig i fantasien eller helt andre steder end lige dèr, hvor det blev antaget, at det skulle have hændt. Beviset eller den objektive kontrol er, når det kommer til stykket, hvad der på et vist fundamentalt niveau forener dommerens og historikerens praksis. Ved at fremhæve denne lighed vender Ginzburg sig polemisk mod de trends i den nyere historieskrivning, der som hos fx Hayden White har det med at gøre historie til litteratur. 15 Allerede Den romerske Inkvisitions få samtidige men overhørte kritikere indvendte, at det ikke var nok at sende en anklaget på bålet alene på grundlag af én persons udsagn, hvis ikke disse udsagn kunne kontrolleres objektivt og uafhængigt. 16 For begge arbejdsmetoder handlede det helt elementært om at bekræfte eller afkræfte forbindelsen mellem et subjekt X (in casu Sofri) og en handling Y (in casu mordet på Calabresi) med henvisning til en række eksterne og verificerbare data. Men det er lige præcis på dette punkt, hvor vi finder den største lighed mellem historikeren og dommeren, at deres veje skilles og deres forskellige samfundsmæssige roller afsløres. Historikeren er ikke en dommer. Ganske vist er der mange eksempler på, at historikeren har gjort sig til dommer. Historieskrivningen omkring den franske revolution var tidligere meget fokuseret på de store personligheders ansvar for, at det gik som det gik (Aulard om Robespierre), eller svigt i det afgørende øjeblik (Mathiez om Danton). 17 Nævnes kunne også en vis marxistisk historieskrivning, der i forlængelse af den hegelske historiefilosofi, gjorde verdenshistorien til et verdenstribunal. 18

5 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 35 Omvendt findes der også dommere, der optræder som historikere og mener at kunne udvide en personligt påhæftet skyld til at omfatte en hel tidsepoke. Når Ginzburg skriver, at»begreberne bevis og sandhed er konstituerende dele ved historikerens metier«, 19 som de er det for dommeren, så har de et lidt andet indhold end i dommerens anvendelse. For denne sidste må beviset principielt være et hundrede procent, før det kan blive fældende. Det turde være indlysende, at retten ikke må begå uret. Helt overbevist om egen ufejlbarlighed synes den dog ikke, når den indføjer indtil flere appelmuligheder og ikke at forglemme en forsvarsinstans for netop at eliminere, hvad der måtte være af fejlkilder. Helt udelukkes kan disse dog ikke. Justitsmordet er så at sige en risiko, som dommeren må løbe, og som samfundet også synes villig til at acceptere. Men indtræffer der på trods af alle de retsgarantier, som et demokratisk samfund kan give, blot ét juridisk overgreb, vil retsbevidstheden allerede føle sig krænket. End ikke som blot undtagelse vil en forkert fældet dom kunne godtages. Dommerens arbejdsmetode nærmer sig i sin ideale fordring til beviset og sandheden den eksakte videnskab. For at kunne indfri disse krav om uangribelighed i embedsførelsen tvinges dommeren til at definere et ganske særligt område af virkeligheden som sit virkefelt. Den juridiske kultur fastlægger i sidste instans dette felt, der må være overskueligt og identificerbart. Skal et subjekt X dømmes for en handling Y, må det bevises for det første, at X har begået Y, for det andet, at X har villet Y 20 (altså har et motiv), og for det tredje, at Y er en kriminel handling (altså en forbrydelse). Bevæger dommeren sig uden for sit felt, vil han hurtigt blive konfronteret med begrænsningerne i sin arbejdsmetodes mål og midler med en øget risiko for fejlbedømmelser til følge; og fastholder han alligevel sit forehavende, uden at samfundets kontrolinstanser sætter ind, eller hvis sådanne slet ikke findes, vil det juridiske apparat snart degenerere til repression og undertrykkelse i en målestok, som det kendes fra autoritære regimer. Det er åbentbart, at historikeren ikke kan arbejde under et sådant eksakthedspres. Historikeren opererer ikke med færdige versioner, eftersom historien hele tiden skrives om; og han må påberåbe sig retten til at tage fejl samt til at vælge metode og stofområde. I det hele taget må han lide den tort, at hans version af begivenhederne kan blive overtrumfet af andre. Det er den videnskabelige debats grundvilkår. Dommeren har ikke denne metodefrihed og kan heller ikke kaste sig over hvadsomhelst, forsåvidt de handlinger, der har at skaffe med forbrydelse og straf, kræver en ganske bestemt tilgang. Begreber som bevis og sandhed er derfor i historikerens regi snarere forlenet med grader af sandsynlighed. Historikerens arbejdsfelter og metoder er således, sammenlignet med dommerens, langt større og mere fleksible. Dommeren er af faglige grunde bundet til forestillingen om, at historien bæres frem af bevidste individers handlinger. Denne forestilling har historieskrivningen måske ikke endegyldigt forladt så dog nedtonet noget. Selv vedgår historikeren Ginzburg sin påvirkning fra den franske Annales-skole med dens interesse for historiens dybere og mindre synlige lag. 21 Det er netop med denne ballast, at han også som eksponent for den offentlige mening satte sig for at analysere de juridiske præmisser, der blev lagt til grund for dommen mod Sofri, og læse dem med historieskrivningens fordomsfrihed. Den juridiske rekonstruktion I 1989 gik man i Italien over til en mere akkusatorisk tilrettelæggelse af strafferetten, efter at den siden de fascistiske reformer i 1930 havde været inkvisitorisk. Den nye, man kunne kalde den, Perry Mason -model er inspireret af de angloamerikanske traditioner, der henlægger en sag til afgørelse ene og alene i retssalens åbne forum, hvor forsvarer og anklager principielt står lige i deres fremlæggelse af en sag (bl.a. ved brug af cross-examination) over for en principielt neutral dommer. Overgangen til den akkusatoriske model var

6 36 ARBEJDERHISTORIE NR en noget forsinket retspolitisk opfølgning af de rettigheder, der var nedfældet i landets demokratiske forfatning fra Til sammenligning var den inkvisitoriske model mere i overensstemmelse med et autoritært regime. Forsvarsinstansen stod svagt i forholdet til den offentlige anklager; mens dommeren spillede en mere aktiv og udspørgende rolle og var langtfra neutral. Når parterne således ikke havde samme vægt i selve retssalen, var det en af konsekvenserne af, at den inkvisitoriske model forud for sagens fremlæggelse og afgørelse i en offentlig tilgængelig retssal opererede med en såkaldt fase istruttoria, hvorunder en undersøgelsesdommer (giudice istruttore) forhørte den anklagede og tilvejebragte det nødvendige materiale til at formulere et anklageskrift. Disse forhør foregik i hemmelighed og uden en forsvarers tilstedeværelse. Modellen er ofte blevet kritiseret for at sammenblande den investigative og den dømmende myndighed. Sagen mod Sofri indledtes i 1988 og var en af de sidste, der fulgte den inkvisitoriske model. 22 Dermed fik den dømmende og investigerende side de proceduremæssigt sikrede fordele af at kunne præsentere et i forvejen gennemarbejdet fortolkningsskema, som det da også skulle vise sig var umuligt at gennemhulle uanset de modsigelser, halve sandheder, forglemmelser og erindringsforskydninger, det hvilede på. Anklagemyndigheden anså den angrende Leonardo Marino s udsagn som tilstrækkeligt troværdige til, at de kunne tjene som bevis for, at Sofri var manden, der efter et offentligt møde i Pisa, den 13. maj 1972, arrangeret af Lotta Continua og med Sofri selv som hovedtaler, skulle have givet Marino (og Bompressi) grønt lys til mordet på Calabresi fire dage senere. Imidlertid herskede der allerede i 1990, da sagen kom for retten første gang, stor usikkerhed ikke bare om Marino s motiver for at henvende sig til myndighederne (samvittighedskvaler og/eller akutte økonomiske problemer?) 23 men også om, hvornår han gjorde det. Først hed det sig, at datoen var den 19. juli Men under retssagen kom det frem, at Marino havde henvendt sig til politiet den 2. juli og måske endda også tidligere. Hvad der egentlig foregik i denne periode, hvor Marino var alene med politiet og bl.a. med en af landets førende terroristeksperter, vides ikke, da disse tophemmelige samtaler eller forhør ikke blev nedskrevet. Det var tydeligt, at ingen, bortset fra anklagemyndigheden, der overtog sagen, skulle have haft noget at vide. 24 Uanset om der har været noget at skjule eller ej, kan det konstateres, at der har været en forhistorie, omgæret af en vis uigennemsigtighed, inden Marino s udsagn fik den altdominerende plads som bærende betydningslag i anklagemyndighedens fortolkningsskema. At disse udsagn også har haft en overbevisende kraft, fremgik af, at dommeren i sagens åbne fase snart gjorde anklagemyndighedens og Marino s version til sin, når han, som det ofte skete, greb ind med direkte spørgsmål. 25 Når det fremlagte skema blev bekræftet eller bekræftede sig selv, var det, fordi det i beviset for dets sandhedsoverenstemmende korrekthed henviste til sig selv. Hvor man kunne forvente, at opgaven måtte bestå i finde eksterne, objektive data og vidneudsagn, der kunne bekræfte, hvad Marino havde sagt, var linjen den modsatte, nemlig at afkræfte de vidneudsagn, der modsagde Marino, ved at henvise til Marino. 26 Man forudsatte det for sandt, som burde bevises at være det. Anklagemyndighedens fortolkningsskema var tautolologisk, selvsupplerende og modsigelsesfrit og derfor i sin form og konsekvens absolutistisk. Argumentationen omkring Marino s pålidelighed er følgende et eksempel på. Således skal denne have indrømmet at have begået en række røverier forud for mordet på Calabresi og på vegne af Lotta Continua. Selvom disse røverier ikke kunne verificeres lige i den version og med deltagelse af lige de og de personer, som angivet, så havde man dog Marino s ord for, hvilken retning den juridiske rekonstruktion skulle tage. 27 Umiddelbart havde disse røverier ikke så meget at skaffe med selve mordet; men de kunne danne baggrunden for en inkriminerende rekonstruktion af motiver og aktører. Således blev disse nævnte

7 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 37 røverier opfattet som værende blevet besluttet af LC s eksekutivkomité. Røverierne skulle således være begået for at selvfinansiere organisationen og ville derfor slet ikke kunne være blevet begået uden en illegal struktur internt i LC. 28 Anklagemyndigheden mente på denne måde at have demonstreret eksistensen af et subversivt apparat, der i henseende til ideologi og personkonstellationer ikke bare stod bag røverierne men også bag mordet. Den korte samtale, som Marino påstod og som Sofri og andre benægtede skulle have fundet sted tilbage i 1972 i Pisa en regnfuld maj-dag efter et stort politisk møde, var, hvad man havde til at binde hypotese og virkelighed sammen. I denne rekonstruktion var det hypotesen, der absorberede virkeligheden og tilpassede den til en særlig juridisk hensigtsmæssighed. Det, der var en mulighed og skulle bevises, blev forvekslet med de skinbarlige realiteter. 29 Skyldsspørgsmålet var afgjort på forhånd, når dommeren på denne måde så bort fra, at LC, der opløstes i 1976, vanskeligt i sin struktur og etisk-politiske mentalitet kunne sammenlignes med de egentlige terroristgrupper som Le Brigate Rosse og Prima Linea. Epilog I I sit forsvarsskrift skriver Sofri, hvorledes han, mens han sad og ventede på, at dommeren læste rettens afgørelse op, kikkede op på en stor mosaik i den ene ende af retslokalet. Ophavsmanden er Mario Sironi. Værket bærer titlen La Giustizia fra la Legge e la Forza ( Retfærdigheden mellem Loven og Styrken ; se Fig.) og er fra 1936, samtidig med opførelsen af Justitspaladset i Milano. Yderst til venstre i mosaikken er fremstillet en halvnøgen mandsfigur, der støtter sig til noget, der er malet over. Følger man konturerne af det overmalede, der på denne måde forsøges holdt skjult, men som bliver så meget mere synligt, vil man opdage fascismens magtsymbol. 30 Det er formodentlig ikke ganske uden forbindelse med Sofri s reflektioner over det tynde lag maling, der på én gang adskilte en autoritær ikonografi fra en demokratisk og lod en tung arv komme til syne, når Ginzburg afsluttede sin gennemgang med en dyster henvisning til den fascistiske jura. Hans konklusion var, at de mange tvivlsspørgsmål, der var dukket op i sagen, burde være kommet den anklagede til gode efter princippet in dubio pro reo. Dette princip turde være selvfølgeligt i en principielt demokratisk orden som den italienske. Men Ginzburg undlod ikke at nævne, at i 30 ernes diskussion om tvivlsspørgsmålet var der dem, der hævdede, at tvivlen måtte komme staten til gode efter princippet in dubio pro re publica. Faktisk nægtede han at tro, at det var dette sidste princip, der lå bag dommen mod Sofri, fordi som han føjede til i bogen fra 1991 i tillid til det italienske retsvæsen, så kunne de senere appelsager rette op på den begåede»juridiske fejl«. 31 Efter den seneste og definitive dom, afsagt i januar 1997, er denne fejl stadig ikke rettet. Epilog II Som historiker griber Ginzburg ind i en juridisk rekonstruktion af en række begivenheder og personkonstellationer, der sætter lighedstegn mellem Lotta Continua og den egentlige terrorisme, og som arbejder videre på de overleverede fragmenter fra terroristbekæmpelsens storhedstid uden at medreflektere det historiske helhedsbillede. Mens dommeren rekonstruerer nogle bestemte begivenheder og aktører og tildeler dem en tilsvarende entydig og umisforståelig plads i et fortolkningsskemas lukkede rum, peger historikerens arbejdsmetode mere i retning af at tildele de samme begivenheder og aktører en af juraen uafhængig placering, i historien, i det øjemed at gøre dem åbne for forskellige udlægninger. Fx ville historikeren kunne argumentere for, at LC var udtryk for en diffus og spontan social opposition i første halvdel af 70 erne snarere end en kriminel sammenslutning. Hvor vidtrækkende konklusioner, der kan drages af dette konkrete, som det er blevet kaldt, nederlag for det italienske retssystem,

8 38 ARBEJDERHISTORIE NR er umiddelbart vanskeligt at besvare. For at komplettere billedet af et yderst sammensat juridisk apparat hører det med at gøre opmærksom på, at dele af den dømmende myndighed har høstet visse successer, fx med de store maxiprocesser mod mafiaen i 80 erne, gennemført af de senere myrdede undersøgelsesdommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino. På samme måde har 90 erne store korruptionssager gjort den offentlige anklager i Milano Di Pietro til noget nær folkehelt. Når dommerne de seneste år har spillet en så fremtrædende rolle, hænger det nøje sammen med, at den politiske klasse har været i dyb krise for ikke at sige under afvikling. Måske handler Sofri-sagen på et vist niveau også om disse ændrede styrkeforhold mellem den juridiske og etisk-politiske kultur. Ginzburgs bog om dommeren og historikeren kan da opfattes som et bidrag til en styrkelse af denne sidste. Noter 1. C. Ginzburg, Italia, un paese fondato sull Inquisizione, i la Repubblica (14. jan. 1997); anm. af A. Prosperi, Tribunali della coscienza. Inquisitori, confessori, missionari, Torino Ibid., Il giudice e lo storico. Considerazioni in margine al processo Sofri, Torino 1991; når der i det følgende tales om dommeren, så henvises der til de funktioner, som udøves af undersøgelsesdommeren, retspræsidenten og den offentlige anklager. 3. Om Ginzburg s brug af ordet microstoria, se A. D Orsi, Alla ricerca della storia. Teoria, metodo e storiografia, Torino 1996, s. 243; Ginzburg er sammen med Giovanni Levi redaktør af serien Microstorie på forlaget Einaudi; om Levi og om inspirationen fra Clifford Geertz, se også I. Floto, Historie. En videnskabshistorisk undersøgelse (1985), København 1996, ss C. Ginzburg, I benandanti, Torino (1966) A. Sofri, interview med Ginzburg, i Lotta Continua (17. febr. 1982). 6. D. Cantimori, Eretici italiani del Cinquecento (1939). 7. Findes i en da. overs. C. Levi, Kristus standsede ved Eboli, M. Teodori, Storia delle nuove sinistre in Europa ( ), Bologna 1976, ss L. Sciascia, i L Espresso (28. aug.1988), optrykt uden titel i Sciascia, A futura memoria, Milano 1989, ss :»Selvom den er hans [Sofri s], artiklen, der blev offentliggjort i Lotta Continua dagen efter mordet på Calabresi, og som kan ligne en påtagelse af ansvaret, forekommer den mig at svare til den abstrakte revolutionære kanon; og det forekommer mig også i dag, at den mere udtrykker et forsvar end en anklage«. 10. Sofri, Memoria, Palermo 1990, s. 156; omtaler, at en menig LC-sympatisør var i politiets søgelys. 11. Ibid. s. 158ff. 12. C. Ginzburg, The Case of Adriano Sofri, i London Review of Books (13. apr. 1997) ss Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. ss. VII-VIII og s Sofri, interview, cit. 15. Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s Ibid. s. 4 og s. 95; henviser til et internt Inkvisitionsdokument fra 1620 (?) Instructio pro formandis processibus in causis strigum, sortilegorum e maleficiorum ( Instruktion om, hvorledes der skal føres proces mod hekse... ). 17. Ibid. s Ibid. s. 9; se også Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts ( ) Ibid. s Ibid. s. 109; citerer L. Ferrajoli, Diritto e ragione. Teoria del garantismo penale, Bari 1989:»Ingen handling som ikke er intentionel kan dømmes«(s. 491). 21. Ibid. s Ibid. ss Ibid. ss Ibid. s Ibid. s L. Ferrajoli, Irreparabile?, i il manifesto (26. jan. 1997); henviser til straffelovens 192, der siger, at det er ikke nok til at opretholde en anklage mod en person X, at en medskyldig person Y udpeger personen X, hvis ikke der er andre elementer, der kan bekræfte medanklagens pålidelighed. 27. Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s Sofri, Memoria, cit. ss Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s Sofri, Memoria, cit. ss Ginzburg, Il giudice e lo storico, cit. s. 111.

9 DOMMEREN, HISTORIKEREN OG DEN DØMTE 39 Mens Adriani Sofri ventede på sin dom kikkede han op på denne udsmykning i retslokalet. Mosaikken La Giustizia fra la Legge e la Forza er lavet af Mario Sironi i Der er tre overmalede partier, som dækker symboler, der efter fascismens fald ikke længere var acceptable; bl.a. under hånden på manden til venstre et fasces-symbol. Det tynde lag af gul maling adskiller ifølge Sofri den autoritære ikonografi fra den demokratiske. Abstract Sørensen, Gert: The Judge, the Historian and the Convicted, Arbejderhistorie 2/1997, p How does the role of the historian differ from that of judges? In 1997 the former leader of the Italian leftwing group Lotta Continua Adriano Sofri was sentenced to 22 years imprisonment for the murder of a policeman in Earlier this same case was investigated by the Italian historian Carlo Ginzburg. Ginzburg utilized the case with among other things, a considerable knowledge of the primary legal material to reveal the working and interpretive methods of judges and historians. The article deals with the actual court case and the Italian legal system and at the same time investigates the judge s as well as the historian s role in interpretating the past. Gert Sørensen Lektor i italiensk historie og kultur Romansk Institut, Københavns Universitet Njalsgade 78, 2300 København S Tlf:

10 40 ARBEJDERHISTORIE NR CARLO GINZBURG, f i Torino, professor i moderne historie ved Universitetet i Bologna og gæsteprofessor i 90 erne på University of California i Los Angeles. Ginzburg er især kendt for sine studier af Italien i tallet og for den metodiske fornyelse, som han har kaldt mikrohistorie. I Danmark har han mest haft indflydelse blandt etnologer og litterater, mens han i Sverige har haft stor betydning også blandt historikere. Han blev kendt af en større offentlighed med sin bog Il formaggio e i vermi. Il cosmo di un mugnaio del 500 fra 1976 (eng. The Cheese and the Worms. The Cosmos of a Sixteenth-Century Miller, Penguin 1980) om den selvlærte møller Menocchio, som over for inkvisitionen redegør for sit materialistiske univers. Ginzburgs første bog var I benandanti. Ricerche sulla stregoneria e sui culti agrari tra Cin-quecento e Seicento (1966). Den handler om en frugtbarhedssekt i Friuli i Norditalien fra tallet. Den er oversat til svensk: Benandanti. De goda häxmästarna (Symposion 1991). I 1970 udsendte han I costituti di don Pietro Manelfi, som var en udgivelse af tekster fra en anabaptists vidnesbyrd for inkvisitionen. Samme år kom Il nicodemismo om kætterier i midten af 1500-tallets Italien. I 1981 udsendte han Indagini su Piero om maleren Piero della Francesca (oversat til eng. The Enigma of Piero (Verso, 1985)), som demonstrerede hans store interesse for ikonografi og billedhistorie. Ved siden af disse bøger har Ginzburg skrevet en lang række vigtige artikler. Størst opsigt vakte Spie. Radici di un paradigma indiziario (1979), som er en metodisk overvejelse over det såkaldte indicielle paradigme, hvor han bl.a. bygger på Sherlock Holmes, Freud og kunsthistorikeren Morelli. Artiklen er oversat til dansk i Kultur og klasse 54 under titlen Spor. Indicieparadigmets rødder. Flere af hans artikler blev samlet i bogen Miti emblemi spie (1983), som er oversat til engelsk med titlen Clues, Myths, and the Historical Method (John Hopkins University Press 1989). Mange af artiklerne har været oversat til svensk i Häften för kritiska studier, som også har udsendt en samling af dem med titlen Ledtrådar. Essäer om konst, förbjuden kunskap och dold historia, I 1989 kom hans bog om heksesabbaten. Den er oversat til eng. Ecstasies. Deciphering the Witches Sabbath (Hutchinson, 1990) og til svensk Häxsabbat (Symposion, 1991). I 1991 udsendte han bogen om processen mod Sofri og Lotta Continua: Il giudice e lo storico. Considerazioni in margine al processo Sofri, som artiklen her handler om. En introduktion til Ginzburg findes i Kultur og klasse 40/1981, Martin Zerlang: Karneval og kætterbål. Mere omfattende introduktioner findes i Journal of Modern History 2/juni 1976, Anne Jacobson Schutte: Carlo Ginzburg og i Journal of Social History 25/spring 1992, John Martin: Journeys to the World of the Dead. The Work of Carlo Ginzburg. Et spændende interview med Ginzburg har Keith Luria og Romulo Gandolfo lavet i Radical History Review 35/1986.

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 Sag 69/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Lund Poulsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Uummannaq Kredsret den 21.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER spilleren selv eller hans modstander standse uret og tilkalde dommeren. Dommeren kan idømme straf til den spiller som fejlplacerede brikkerne. 7.4 Hvis det under et parti opdages at der er fuldført et

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 Forbryderens værste fjende Tid: 26. februar 2014 kl. 09.00 14.30 Sted: Handelsfagskolen i Skåde Arrangører: Hold 39 Antal deltagere: 76 Konferencier: Camilla Østergaard

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere