Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I
|
|
- Adam Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata. Definer: Kort, eentydig angivelse af den givne struktur eller sammenhæng Angiv: Anvendes, når nøjagtige facts - om muligt med enheder - skal angives. Beskriv: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Redegør for: Anvendes, hvor man ønsker en udtømmende beskrivelse af årsags/virknings sammenhæng. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. Skitsér: Anvendes når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer.
2 NERVESYSTEMET 1. og 2. semester (= Tidligere indlærte kundskaber som vi ikke eksaminerer i på 3. semester) Det autonome nervesystem Fysiologi Beskrive forekomsten og virkningen af det autonome nervesystems naturlige ligander (adrenalin, noradrenalin, dopamin, acetylcholin) og virkningen af disse på adrenerge henholdsvis cholinerge receptorer. Farmakologi Redegøre for det autonome nervesystems farmakologi med fokus på adrenerge, noradrenerge, dopaminerge og cholinerge receptor- stimulerende eller hæmmende lægemidler. Neuroembryologi Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse i hovedtræk, herunder angive vigtige begivenheder ved neuralrørets dannelse og hvilke områder af hjernen, der dannes ud fra de forskellige hjerneblærer. På et tværsnit skal man kunne angive af medulla spinalis alar- og basalplader, sulcus limitans, og det udviklende spinalganglion. Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Beskrive neuralrørets dannelse i hovedtræk Beskrive hvordan defekter i neuralrørets lukning kan medføre spina bifida og anencephali Beskrive hvordan udviklingsdefekter kan føre til hydrocephalus Sanseapparatet Smagssansen, lugtesansen Disse sanser formodes gennemgået på 1. og 2. semestre. Den histologiske opbygning af den olfaktoriske slimhinde og smagsløgene forudsættes derfor bekendt. 3. semester Centralnervesystemets struktur og funktion Generelle forhold: Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Beskrive indholdet af CNS hovedregioner Angive væsentlige metoder til billeddannelse af hjernen Nævne og identificere strukturer på billeder af hjernen optaget med CT, MR og arteriografi
3 Medulla spinalis Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans Skitsere udbredelsen af dermatomer og myotomer på underekstremiteten Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander for nervesystemets smertereceptorer nociceptorer Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis) Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker ved bevægelse Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde og virkning Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descerende ledningsbaner både med hensyn til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neurons lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron"). Hjernestammen Redegøre for hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til funktion Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentative tværsnit Beskrive hjernestammens forbindelser: Gennemløbende ascenderende og descenderende projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII) Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apparent udspring på hjernestammen (detaljeret viden om hjernenervernes ekstrakranielle forløb og symptomer på funktionstab er pensum på 5. semester). Undtaget herfor: Hjernenerver med projektion til øjet og øret: Det ekstrakranielle forløb af disse nerver er pensum her på 3. semester. Beskrive symptomer ved henholdsvis central og perifer facialisparese og korrelere motoriske fund til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri ( 1.neurons lidelse ) og hjernestamme/perifer nerve ( 2.neurons lidelse). Beskrive lokalisationen af substantia nigra og den projektion til basalganglierne Redegøre for øvrige projektioner i det dopaminerge nervesystem (nucleus accumbens, cortex cerebri, hypothalamus) Redegøre for formatio reticularis: Udbredelse i nervesystemet: Hjernestammen, projektioner (som skal kunne skitseres på simple tegninger) med hensyn til serotonin, noradrenalin, dopamin, og funktionen af disse transmittere Angive mindst en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin, dopamin i hjernen.
4 Diencephalon Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning og skitsere kerneindhold Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus kerner Beskrive hypothalamus funktion som en integreret del af det autonome nervesystem Beskrive hypothalmus blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til adenohypofysen Beskrive hypothalmus kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) med projektion til neurohypofysen og angiv virkningen af disse kerners neurotransmittere/hormoner i det øvrige legeme Cerebellum og basalganglierne Beskrive cerebellums makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive cerebellums funktion Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Forhjernen: Cortex cerebri Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade Identificere større gyri, sulci og andre strukturer på tværsnit gennem storhjernen Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri og relatere deres repræsentation til legemet i øvrigt Definere begrebet somatotopisk organisation Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri: Frontallappen (incl. præfrontallap, supplement motorisk cortex, primær motorisk cortex, brocas område), Parietallap (incl. primær sensorisk cortex, associationscortex), Temporallap (incl. auditiv cortex, wernickes område), Occipitallappen Beskrive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex cerebri Forhjernen: Limbiske strukturer Beskrive lokalisation og funktion af hjernens limbiske strukturer, inklusive hippocampus, nucleus accumbens, og amydala, og relatere funktionen af disse til menneskets handlinger Angive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i limbiske strukturer Blodforsyning, ventrikelsystem og cerebrospinalvæske Blodforsyning: Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage. Skitsere de arterielle kar der forsyner storhjernen og hjernestammen. Ventrikelsystemet: Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem Cerebrospinalvæsken: Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, dens cirkulationsveje i hjernen, og resorptionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerverne Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunkter hos barn og voksen Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi
5 Det autonome nervesystem Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem Beskrive de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og histologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier, kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus Det autonome nervesystems indeni CNS: Identificere lokalisation af lateral horn på tværsnit af rygmarven. Det autonome nervesystems indeni CNS: Angive betydningen af projektioner fra hypothalamus til medulla spinalis Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive betydningen af den dobbelt innervation af de indre organer Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, incl indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems betydning for funktionen af et indvoldsorgan Neurotransmittere i centralnervesystemet Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i centralnervesystemet Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer Angive lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom Neurofysiologi Cellulær neurofysiologi Beskrive hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient henover cellemembranen Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e) Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændres med farmaka Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran potentialet Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med fokus på kalium- og natriumkanalerne Smertefysiologi Beskrive smertesansen og begrebet nociception Beskrive mekanismer ved smertetransmission Angive at efferent, descenderende aktivitet i højere hjernefunktioner (den periaquaductale grå substans (PAG), formatio reticularis) kan påvirke smerteperceptionen Kort beskrive fænomenerne referred pain og fantomsmerter Definere begrebet lateral inhibition og kende betydningen heraf ("gating") (man ryster på hånden når man hamrer sig på en finger, fordi den indkommende sensoriske information (BLM) kan inhibere smertestimulus).
6 Motorisk aktivitet Angive betydning af den motoriske forhornscelle som the final common pathway Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag Definere og beskrive "gamma-loopen" Angive at der formentligt findes såkaldte rytmegeneratorerer på medulla spinalis niveau, som er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevægelse (se læringsmål i disse områder ovenfor) Redegøre for hjernens evne til bevægelseskontol med udgangspunkt i disse hjerneområder: 1) Præfrontal cortex > 2) supplement motorisk (= præmotorisk) cortex med loop aktivering af neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding via thalamus nuc. ventralis anterior (VA) og ventralis lateralis (VL) > 3) primær motorisk cortex > 4) tr. corticospinalis ventralis og lateralis + tr corticobulbaris (til de motoriske hjernenervekerner i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7 (nuc. n. facialis), (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus), > 5) the final common pathway hjernenervekerner og motoriske forhorn. Angve at aktiveringen af øjenmuskelkernerne er kompliceret og ikke involverer tr corticobulbaris som de øvrige motoriske hjernenervekerner, men derimod særlige blikcentre lokaliseret i hjernebark og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede lokalisation og funktion er ikke eksamenspensum. Hjernens bevidsthedsniveau Definere begrebet bevidsthed Beskrive sammenhænge mellem bevidsthed, vågenhed, opmærksomhed og hjerneaktivitet Beskrive det normale EEG Beskrive hvordan bevidsthed kan relateres til EEG Beskrive døgnrytmeaktivitet og effekt af søvndeprivation Angive hvornår koncentratrationen af melatonin i hjernens er særlig høj Angive dannelsesstedet for melatonin Neurofarmakologi Beskrive principper for smerte behandling med angrebspunkter i såvel CNS som PNS Angive lægemidler der anvendes som muskelrelaksantia Angive antispastika, midler mod dystoni og dyskesi og tremor Angive svagt- og stærkt virkende analgetikas og beskrive deres virkningsmekanisme og mulige bivirkninger Angive eksempler på anti-psykotika, anti-depressiva, hypotika, og anxiolytika, og beskrive deres virkningsmekanisme og mulige bivirkninger Sygdomsmæssige forhold i hjerne og rygmarv Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske symptomer Angive at læsioner i cortex cerebri sensoriske del giver modsidige sensoriske symptomer Angive at eensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier Angive årsager til lændesmerter fra led,muskler, diskus Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medføre sensoriske og motorisk udfaldssymptomer Angive eksempler på sensoriske og motorisk udfaldssymptomer ved nerverodkompression
7 Beskrive responset ved Babinski s tåfænomen og angive den diagnostiske værdi Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen Sanseapparatet Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt, ligevægt) fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen, smagssansen og lugtesansen Øjet Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive øjets blodforsyning Redegøre for synsbanernes centrale projektionener Redegøre for synsopfattelsen: Fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale til primær visuel cortex Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt Angive farmaka til behandling af glaucom, incl kulsyreanhydrase-hæmmere carbonic anhydrase inhibitors Øret Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi Redegøre for høresansen: Fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum mediae til auditiv cortex Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed Angive nogle sociale aspekter ved døvhed Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive (=neuronale) årsager til døvhed Beskrive opbygningen af buegangene og ligevægtssansen Kort beskrive de projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen Smagssansen, lugtesansen Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner med angivelse af indgående hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen (henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion. Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system Kliniske færdigheder Undersøgelser af bevægeapparatet Beskrive den normale gang: Benenes fremførsel, benenes indbydes mellemrum, vendefunktion, tå- hæl, og linegang Undersøge for ledhævelse og/eller leddeformitet Undersøge bevægelighed i et større led
8 Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser Undersøge knæledet for flekstion og ekstension. Undersøge det flekterede knæ for rotationsbevægelser Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion Undersøge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation Undersøge underarmens ledforbindelse for rotation Undersøge albueledet for fleksion og ekstension Undersøge håndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition Undersøge fingerleddene for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøgelser af de perifere nerver Undersøge for tryk, berøring, vibrationssans, led- og stillingssans, smerte og temperatur med simpelt apparatur Beskrive og undersøge de sensoriske dermatomer Undersøge for muskelkraft på ekstremiteterne Undersøge for muskeltonus Undersøge for senereflekser Beskrive og undersøge myotomerne Undersøge for funktionen af n. ischiadicus og n. femoralis ved funktionelle tests. Obs: Beskrivelsen af disse perifere nervers forløb og indhold er først pensum på 5 semester Undersøge de cervikale, thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for deformiteter og bevægelsesindskrænkninger Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter Undersøge og fremkalde følgende senereflekser: biceps-refleks, triceps- refleks, supinationsrefleks, patellar-refleks, achilles-refleks Angive værdien af disse kliniske fund: Nedsat muskelkraft, øget eller nedsat muskeltonus, livlige eller svækkede senereflekser. Angive værdien af det abnorme plantar-respons ved skade på tractus corticospinalis Undersøge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse gennem test for balance i forbindelse med gang, Rombergs prøve, strakt arms test, finger-næse forsøg, diadokokinese Undersøgelse af hjernenervernerne Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver Undersøge for de 12 hjernervers funktion med simple redskaber Angive betydningen af de kliniske fund ved undersøgelse for central og perifer facialisparese
9 BEVÆGEAPPARATET 1. og 2. semester (= Tidligere indlærte kundskaber som vi ikke eksaminerer i på 3. semester) Læren om knogler, muskler, kar- og nerveforsyning på ansigtet, halsen, thoraxvæggen og abdomen Struktur-specifikke anatomiske forhold Kraniet Kraniets embryologi Beskrive kraniets dannelse og angive tidspunktet for fontanellernes lukning. Hovedet og halsen Knoglerne: For mandiblen og os hyoideum: Knoglens størrelse, form, ledforbindelser Fordøjelsesapparatet: Beskrive innervation og virkning for tyggemusklerne, og supra- og infrahyoide muskler: (Udspring, insertion er ikke pensum for disse muskler). Beskrive tungen og mundbundens anatomi, incl. spytkirtlerne Angive forekomst og funktion af smagsløg på tunge, svælg og epiglottis Respirationssystemet: Beskrive den olfaktoriske slimhindes opbygning Angive muskler og muskelvirkning på larynx og pharynx Angive innervationsforhold for slimhinde og evt muskulatur i pharynx tre dele, og larynx Halsens store kar: Angive de benævnte større grene fra a.carotis communis, a. carotis externa og deres forsyningsområde. Beskrive forløbet for a.carotis externa og dens endearterier på hovedet og halsen Beskrive forløbet af v. jugularis interna, externa og anterior Skitsere principperne for lymfedrænage på hovedet og hals, og angive lokalisationen af store benævnte lymfeknuder Thorax og abdomen Knoglerne: For ribben, sternum og claviklen: Beskrive disse knoglers størrelse, form og ledforbindelser Brystkassen Angive muskulatur med indvirkning på ribben, sternum og clavikel. For disse muskler skal innervation og muskelvirkning kunne angives. Beskrive karforsyningen til ribbensmuskulaturen og brystvæggen Abdomen: Angive muskulatur med forløb på bugens antero-lateralvæg. For disse muskler skal innervation og muskelvirkning kunne angives. Beskrive karforsyningen til abdominalmuskulaturen.
10 Huden Hudens embryologi Beskrive hudens udvikling Angive celler og evt. derivater i huden, som er udviklet fra crista neuralis 3. semester Læren om huden Redegøre for hudens histologiske opbygning Redegøre for hudens funktioner Tegne hudens opbygning Beskrive keratiniseringsprocessen Angive den omtrentlige turnovertid for cellerne i epidermis Angive forekomst, lokalisation og funktion af hudens trykreceptorer Beskrive hudens nociceptive innervation Angive hudens forekomst celler relateret til pigmentering og immunsystem. Note: Hudens indhold af melanocytter skal kunnes med hensyn til den normale betydning for melaniseringen. Forhold vedrørende maligne melanomer beskrives på 4. semester i forbindelse med patologiblokken Angive hudens derivater Beskrive kirtel- og svedsekretionen i huden, incl. generelle og regionale forskelle og beskrive deres forekomst) Læren om knoglerne Anatomi Generelle forhold: Beskrive knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle Struktur-specifikke anatomiske forhold: Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i columna vertebralis Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold) Beskrive opbygningen af discus intervertebralis Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet skal opdeles i neurokraniet og ansigtskraniet, og man skal kunne foretage en helhedspræget beskrivelse med angivelse af de indgående knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive kraniets mange knogle selvstændigt fraset mandiblen. Det er særligt vigtigt at kraniet kan beskrives for sine kommunikerende huller (kanaler og små regioner som f.eks fossa pterygopalatina og fissura orbitales der tjerner til passage af adskillige vigtige strukturer). Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske. Identificiere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniets huller Redegøre for hjernens dækkende lag: Kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea aponeurotica, periost) Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger
11 Biokemi Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroidea-hormon og calcitonin for knoglernes calcium omsætning Fysiologi Redegøre for knoglernes funktion Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med den normale aldring Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling Kort beskrive knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur Læren om leddene Anatomi: Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led) Angive leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen Patologi Kort beskrive hvoran et led kan rammes af patologiske forhold (f.eks. inflammation, akutte traumer, slid) Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose Læren om musklerne Anatomi Generelle forhold Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau. Tegne og beskrive forskelle mellem skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener Struktur-specifikke anatomiske forhold: Beskrive skalpens lag Beskrive udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius Angive en inddeling af dybe rygmuskler Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler på columna vertebralis bevægelsesmulighed Biokemi Beskrive muskelcellens biokemi i forbindelse med kraftgenerationen Fysiologi Beskrive mekanismerne for aktivering af muskelcellen ved kontraktion
12 Beskrive længde-spændningsforholdet af skeletmusklen Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion Integrative læringsmål for hele 3. semesters pensum Redegøre for bevægeapparatets betydning for stand og bevægelse i videste forstand (note: Det er et meget bredt formuleret læringsmål, der muliggør demonstration af færdigheder indenfor hele bevægeapparatet) Beskrive en gangcyklus Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural kontrol (siddende og stående stilling). Heri inddrages også nervesystemets proprioceptive, vestibulære og motoriske forhold.
Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin
Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene. Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet Modulkoordinator og
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereSemesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet
Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereTitel: Nervesystemet og bevægeapparatet I
Semester/Modul: 3. sem./3.1 Godkendt af studienævn: 2013 Omfang: 12 ECTS Titel: Nervesystemet og bevægeapparatet I Ansvarlig/koordinator: Torben Moos Eksamensform: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs merePensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereHjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereTentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11
Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereUDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs mere- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring
- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereStudy-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)
Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Jens Zimmer/John Chemnitz, August 2008 Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Om Modul 9: Hjerne og Sanser...3 Generelt om skemaet for modul
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mereNervesystemet. Centralnervesystemet.
Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger
Læs mereHjernen og nervesystemet
Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereSemesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet
Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereBevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1
Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at
Læs mereDen rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.
Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereCortex cerebri, storhjernebarken
Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk
Læs mereBevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereCortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske
Læs mereBasal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.
Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring
Læs mere1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 17.08.2016 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereFor uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk.
Marts 2017 Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser.
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs mereOpgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt
Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra
Læs mereTitle Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 13.08.2018 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereTitle Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 14.02.2018 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereModul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009
Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet
Læs mereAALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS
Hvad er ortopædi? Ortopædisk undersøgelse Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostik Røntgen Scintigrafi Ultralyd CT-scanning MR-scanning. Kommunikation Det er vigtigt vi lære at kommunikere
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereKlinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet
Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereNERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2
NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system
Læs mere1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 26. januar 2017 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereNeurotransmittere og det autonome nervesystem
nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler
Læs mereUDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereHjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge
Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller
Læs mereAnamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014
Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereMuskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger
Læs mereModul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS
Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod det
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets
Læs mere