Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly"

Transkript

1 Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: I udlandet:

2 Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Dansk oversættelse af Peter Lund Frandsen Indhold 1 Menneskets nervesystem: Et stort kommunikationssystem Det basale anatomiske værktøj: Neuronet Neuronets anatomi Hvordan transporteres beskeder gennem et neuron? Den elektriske impuls Neurotransmittorerne Det axoplasmatiske flow Somatiske og autonome neuroner Rygmarven: Egenskaber og forbindelser til perifere nerver Hvad er rygmarven og dens opgaver? Rygmarven på tæt hold Den grå substans Den hvide substans Hvordan neuroner løber ind og ud af rygmarven Sensoriske neuroner Motoriske neuroner De perifere nerver Generelt overblik Overgangen mellem rygmarven og de perifere nerver Facitliste til spørgsmålene Dette kompendium er ment som en forberedelse til uddannelsen som nerverefleksolog for at opfriske den grundlæggende viden om nervesystemets opbygning. Meget mere information om individuelle nervers forløb og virkning, samspillet med resten af organismen samt hele den praktiske del med nervereflekspunkterne kommer på kurserne Alle rettigheder forbeholdes MNT-NR International

3 1 Menneskets nervesystem: Et stort kommunikationssystem Indlæringsmål 1. Hvorfor har vi brug for et nervesystem 2. Nervesystemets vigtigste opgaver 3. Nogle anatomiske begreber 4. Essensen af det perifere og det centrale nervesystem 5. Almindeligt forekommende forkortelser Menneskekroppen består af over 50 billioner celler, der danner grupper, som er specialiserede i hver sin bestemte funktion. Cellegruppen der danner leveren, f.eks., opbevarer fedt og fjerne giftstoffer. Hvert eneste organ i kroppen har sine egne specialiserede cellegrupper. Kroppen udfører tusindvis af forskellige funktioner og bruger tusinder af specialiserede cellegrupper. For at kroppen fungerer gnidningsløst må cellegrupperne kommunikere med hinanden. Vi kan sammenligne det med et stort multinationalt firma (fig.1). Fabrikkerne i de forskellige lande er alle specialiserede i at fremstille et bestemt produkt. Alle disse produkter tjener koncernens hovedformål: At sælge biler af høj kvalitet. Hver fabrik har sin egen bestyrelse, som kommunikerer med hovedkvarteret i sin egen verdensdel. Disse hovedkvarterer kommunikerer igen med det centrale hovedkvarter for hele selskabet. Alle hovedkvartererne kan sende informationer og modtage ordrer til og fra hver af de andre. Alle fabrikkerne rapporterer også direkte til det centrale hovedkvarter og kan modtage ordrer fra det direkte. Fig. 1 Strukturen i et multinationalt firma Denne velorganiserede strøm af informationer op og ned i systemet er garant for at det multinationale selskab fungerer effektivt. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 3

4 Lad os overføre den samme struktur til menneskekroppen (fig.2). På dette billede har vi erstattet fabrikkerne med cellegrupper med forskellige funktioner som lever, hjerte, osv.arrangeret helt tilfældigt. Pilene forbinder disse celle-fabrikker med det gule rør som er rygmarven (medulla spinalis). Disse forbindelsespile svarer til de perifere nerver. Ovenpå rygmarven ses en udbuling, hjernnestammen, der forbinder rygmarven med hjernen. De gule strukturer (rygmarv, hjernestammen og hjernen) udgør centralnervesystemet (forkortes CNS). De sorte piler = de perifere nerver udgør tilsammen det perifere nervesystem (PNS). Lige som hos det multinationale firma rapporterer organerne til deres lokale hovedkvarter og kan modtage beskeder fra dem. Fig. 2 CNS som et multinationalt firma De perifere nerver sørger for transporten af beskederne. Perifere nerver forbinder forskellige kropsdele med det centrale nervesystem. De perifere nerver er ALTID forbundet med CNS via rygmarven eller hjernestammen. Vævene er forbundet via de perifere nerver til bestemte områder eller segmenter i rygmarven. Segmenter er niveauer i rygmarven der normalt svarer til en ryghvirvel der omgiver det pågældende sted. Nervesystemet er altså et kæmpe informationssystem der kan: 1. modtage og transportere information fra forskellige cellegrupper 2. analysere den modtagne information 3. sende beskeder/ordrer tilbage til de forskellige kropsdele. Forskellen til den multinationale model er at hjernen ikke kan kommunikere direkte via de perifere nerver til de forskellige fabrikker eller kropsdele. Kommunikationen går altid via rygmarven eller hjernestammen. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 4

5 Opsummering af kapitel 1 1. Perifere nerver bringer beskeder fra forskellige kropsdele ind til centralnervesystemet bringer ordrer fra CNS tilbage til de forskellige dele af kroppen disse nerver ligger uden for rygmarven og hjernen 2. Rygmarven modtager og udsender beskeder fra og til forskellige kropsdele sender og modtager beskeder til og fra hjernen ligger i den kanal der formes af ryghvirvlerne er opdelt i segmenter 3. Hjernen kan modtage beskeder fra alle kropsdele kan sende beskeder/ordrer tilbage til alle kropsdele rygmarven er altid relæstation mellem hjernen og resten af kroppen 4. Almindelige forkortelser CNS = Centralnervesystemet PNS = Det perifere nervesystem Kan du svare på disse spørgsmål? 1. Hvad er nervesystemets tre vigtigste opgaver 2. Hvad er rygmarvens anatomiske navn? 3. Kan perifere nerver sende beskeder og modtage ordrer? 4. Ligger perifere nerver i eller udenfor det centrale nervesystem? 5. Hvad hedder centralnervesystemets to hoveddele? 6. Kan hjernen give direkte ordrer til de forskellige kropsdele 7. Hvad står CNS for? 8. Hvad står PNS for? Find de rigtige svar på side 25 MNT-NR International Menneskets Nervesystem 5

6 2 Det basale anatomiske værktøj: Neuronet Indlæringsmål 1. Neuronets anatomi. 2. Hvordan transporteres beskeder i et neuron. 3. Forskellen mellem et neuron og en perifer nerve. 4. Perifere nerver rygmarven hjernestammen. 2.1 Neuronets anatomi Alle de beskeder der cirkulerer i nervesystem bruger det samme værktøj: Nervecellen eller neuronet (fig.3). Fig. 3 Et motorisk (øverst) og et sensorisk (nederst) neuron Neuroner er specielt udviklede celler som kan transportere forskellige beskeder/signaler. Ligesom alle andre celler har neuronet et cellelegeme med en kerne og forskellige celleorganer (organeller). Den største forskel fra andre celler er at cellelegemet har en lang udløber kaldet et axon. Man skelner mellem motoriske og sensoriske neuroner, hvor de motoriske har cellelegemet i starten af cellen og de sensoriske har cellelegemet liggende et sted midt i cellen. Axonet er et langt hult rør fyldt med væske. Væsken indeholder dels de nødvendige næringsstoffer til energiforsyning, men også særlige kemiske stoffer kaldet neurotransmittorer. De produceres i cellen og flyder ud mod enden af axonet hvor de kan oplagres i små bobler kaldet vesikler. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 6

7 Cellelegemet og axonet er omgivet af en tynd cellemembran. Hos mange neuroner, men IKKE alle, er cellemembranen dækket af små blokke af myelin som består af fedtsyrer. Disse blokke danner den såkaldte myelinskede der dækker axonet. 2.2 Hvordan transporteres beskeder gennem et neuron? Cellemembranen, myelinskeden og neurotransmittorerne spiller en vigtig rolle for neurotransmissionen, som er nervecellens evne til at transportere en besked fra en neuron til en anden eller fra en neuron til en gruppe celler, f.eks. en muskel. Transporten består af 3 dele: Den elektriske impuls Når en neuron stimuleres tilstrækkeligt vil det udløse en elektrisk impuls som breder sig langs cellemembranen. Måden impulsen udbreder sig på afhænger af om neuronet er udstyret med en myelinskede (fig.4). Fig. 4 Neuroner uden og med myelinskede Til venstre ses en neuron uden myelinskede, her løber nerveimpulsen jævnt ud langs axonet. Til højre er en nervecelle med myelinskede og det ses hvordan den er opbygget af blokke med et lille mellemrum imellem. Mellemrummene kaldes Ranvier ske knuder. I sådan et neuron hopper nerveimpulsen over myelinskederne fra knude til knude, nærmest som om den bruger knuderne som en trampolin. Det betyder at nerveimpulsen kan bevæge sig meget hurtigere til enden af axonet end hvis den skulle udbrede sig langs hele membranen. Nervesystemet bruger altså både hurtigt ledende og langsomt ledende neuroner. Hvorfor det er sådan ser vi nærmere på lidt senere. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 7

8 2.2.2 Neurotransmittorerne Inde i axonet findes særlige stoffer kaldet neurotransmittorer. De er en form for hormoner som kan stimulere andre neuroner eller celle grupper. Neurotransmittorerne opbevares i små bobler (vesikler) for enden af neuronet, som derfor er tykkere på det sted. En neuron kan kun modtage en stimulus via en neurotransmitter som kommer fra et andet neuron eller fra en andre celler. Et neuron kan også kun videregive en besked ved at frigøre neurotransmittorer som påvirker en anden nervecelle eller andre cellegrupper. Selvom to neuroner eller et neuron og en anden celle er forbundne rører de ikke direkte ved hinanden. Der er et lille mellemrum, hvor neurotransmittorerne flyder. Forbindelsen kaldes en synapse og mellemrummet den synaptiske kløft (fig. 5). Det kan også ses på billedet at hvor to neuroner mødes kaldes den første for den presynaptiske neuron og den anden for den postsynaptiske neuron. Fig. 5 En synapse MNT-NR International Menneskets Nervesystem 8

9 2.2.3 Det axoplasmatiske flow Neurotransmittorerne flyder i begge retninger gennem axonet. De kan stimulere både cellelegeme og nerveende. Denne meget langsomme to-vejs transport kaldes det axoplasmatiske flow. Det er nemt at forstå at nerven kun kan fungere optimalt hvis der er et normalt frit axoplasmatisk flow. Så nerven har rådighed over de neurotransmittorer der er brug for. Hvis neuronet kommer i klemme mellem de omgivende strukturer (f.eks. spændte muskler) kan det udløse prikken og stikken, følelsesløshed, nedsat muskelkraft eller endog paralyse. 2.3 Somatiske og autonome neuroner Når man i neurologien taler om neuroner der innerverer vævene i bevægeapparatet og huden, taler man om somatiske neuroner. Neuroner der innerverer organer og kirtler kaldes autonome neuroner. Somatiske neuroner kan være: motoriske neuroner der stimulerer skeletmuskulaturen sensoriske neuroner i knogler, sener, ligamenter, muskler og hud. Autonome neuroner kan være: sensoriske neuroner i blod, lymfekar, hvor som helst i kroppen; altså også i bevægeapparatet sensorikse neuroner i alle organer og kirtler motoriske neuroner der stimulerer specielle muskler omkring organer og kirtler inklusiv muskler omkring blod- og lymfekar, hårrødder og svedkirtler i huden. Autonome motoriske neuroner opdeles i sympatiske og parasympatiske motoriske neuroner afhængig af deres præcises funktioner. I Nerverefleksolog uddannelsen lærer du mere detaljeret om disse motoriske neuroners betydning og funktion. I første omgang kan du nøjes med at huske dette: motoriske neuroner for blod- og lymfekar, svedkirtler og hårrødder er ALTID af den sympatiske type vener bliver IKKE innerveret af motoriske neuroner. Konklusioner: i bevægeapparat og hud findes somatiske motoriske neuroner for skeletmusklerne og autonome motoriske neuroner for blod- og lymfekar i huden findes sympatiske motoriske neuroner for hårrødder, sved- og talgkirtler i organerne findes både sympatiske og parasympatiske motoriske neuroner. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 9

10 Opsummering af kapitel 2 Neuroner er celler med en anden struktur end andre menneskeceller. Udover cellelegemet kan de have en lang udløber, axonet. Axonet er et hult rør som transporterer neurotransmittorer via det axoplasmatiske flow. Neuronernes cellemebraner kan være omgivet af blokke af myelinskeder afbrudt af Ranvier ske knuder. Der findes langsomt og hurtigt ledende neuroner. Neurotransmittorer er hormonlignende stoffer. De flyder gennem axonet og opbevares i vesikler ved nerveenden. Neurotransmittorerne er nødvendige for overførslen af beskeder mellem nerver og mellem nerver og andre kropsceller. Somatikse neuroner innerverer vævene i bevægeapparatet. Autonome neuroner innerverer muskler i organer, kirtler, blod- og lymfekar samt hårrødder, sved- og talgkirtler. Kun sympatiske neuroner innerverer blod og lymfekar, hårrødder, sved- og talgkirtler. I organer og kirtler inde i kroppen findes både sympatiske og parasympatiske neuroner. Kan du svare på disse spørgsmål? 1. Hvordan kan et neuron modtage beskeder fra andre neuroner eller kropsceller? 2. Hvordan transporteres en besked gennem neuronet? 3. Hvad er det axoplasmatiske flow? 4. Hvad er den synaptiske kløft? 5. Hvad er Ranvier ske knuder? 6. Hvad vil det sige at et neuron er langsomt ledende eller hurtigt ledende? 7. Hvilke strukturer innerveres af somatiske neuroner? 8. Hvilke strukturer innerveres af autonome neuroner? Find de rigtige svar på side 25 MNT-NR International Menneskets Nervesystem 10

11 3 Rygmarven: Egenskaber og forbindelser til perifere nerver Indlæringsmål: 1. Hvad er rygmarven? 2. Hvordan ser den ud indeni? 3. Den grå og den hvide substans 4. Det dorsale, ventrale og laterale horn. 5. Spinalgangliet. 6. Forbindelsen til perifere nerver. 3.1 Hvad er rygmarven og dens opgaver? Rygmarven (medulla spinalis) (fig. 6) er en lang udløber der strækker sig fra hjernen ned i rygsøjlen. Sammen med hjernen er den omgivet af flere lag af hinder, hvoraf den yderste stærke hinde hedder dura mater. Hjernen og rygmarven udgør tilsammen det centrale nervesystem, CNS. Rygmarvens hovedopgaver er at: 1. modtage beskeder fra kropsvævene via de perifere nerver 2. sende beskeder tilbage til vævene via de perifere nerver 3. sende beskeder fra de perifere nerver videre op til hjernen 4. modtage beskeder fra hjernen. Rygmarven er opdelt i segmenter og forbindelserne til kropsvævene kan groft inddeles i fire hoveddele: Hoved, nakke og arme er forbundet til segmenterne C1 T2. Brysthulen, thorax, er forbundet til segmenterne T1 til T10. Lændeområdet er forbundet til L1 L5. Bækken og ben er fobundet til de sakrale segmenter S1 S5. Fig. 6 Rygmarven På figur 6 kan man også se at rygmarven kun strækker sig ned til den 3. lændehvirvel. Herunder er rygmarvskanalen fyldt op af de nederste perifere nerver, som altså har et forløb inden i ryghvirvlerne før de kommer ud i ryggen. Dette nervebundt ligner en hestehale og det anatomiske navn er da også hestehale som på latin hedder cauda equina. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 11

12 3.2 Rygmarven på tæt hold Fig. 7 Nærbillede af rygmarven På et tværsnit ser rygmarven ud som en uregelmæssig cirkel med to identiske halvdele (fig. 7). I midten ses en sommerfuglelignende struktur, den grå substans. Her findes kun nervecellelegemer og umyelinerede nerver. Rundt om sommerfuglen ligger den hvide substans, som er hvid pga. de myelinholdige nerveudløbere der findes her Den grå substans Den grå substans har lidt forskellig struktur ned igennem rygmarven. Hele vejen kan man finde: et dorsalt horn eller baghorn mod bagsiden et ventralt horn eller forhorn mod forsiden. I to områder findes også et lateralt horn eller sidehorn. Det findes i segmenterne: cervikal 8 (C8) til lumbal 2 (L2) og mellem sakral 2 (S2) og sakral 4 (S4). De tre typer horn indeholder forskellige slags neuroner: Baghornet indeholder sensoriske neuroner. Forhornet indeholder: o motoriske neuroner til skeletmuskulaturen o hurtigt ledende myelinerede sensoriske neuroner. Sidehornet indeholder motoriske neuroner for organ- og karmuskler. I hele den grå substans findes endvidere interneuroner. Disse små neuroner skaber forbindelser mellem neuroner i de forskellige horn. Baghornet spiller en vigtig rolle fordi det ikke kun sender og modtager impulser. Det kan også analysere og ændre disse beskeder før de sendes op til hjernen eller ud i de perifere nerver. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 12

13 3.2.2 Den hvide substans I den hvide substans (fig. 8) finder vi: Opadgående bundter af neuroner der fører op til hjernen. De transporterer beskeder fra baghornene op til hjernen. Disse bundter af nervetråde kaldes ascenderende ledningsbaner. Nedadgående neuronbundter der kommer fra hjernen og fører ned til hornene i de forskellige segmenter. De transporter signaler fra hjernen til rygmarvssegmenterne og kaldes descenderende ledningsbaner. Fig. 8 Ledningsbaner i rygmarven På figur 8 er de ascenderende ledningsbaner (ledningsbane = tractus) farvet blå, mens de descenderende er røde. Bliv ikke forvirret over de mange latinske betegnelser! Dem behøver du ikke at lære! Billedet er blot taget med for at anskueliggøre at ledningsbanerne har hver sin bestemte placering i den hvide substans som afhænger af den pågældende banes funktion, typen af neuron og hvor i hjernen den har forbindelse. Fig. 9 Tre segmenter af rygmarven MNT-NR International Menneskets Nervesystem 13

14 3.3 Hvordan neuroner løber ind og ud af rygmarven Sensoriske neuroner Sensoriske neuroner er arrangeret på en speciel måde i forhold til rygmarven. Husk først på at de sensoriske neuroner har cellelegemet liggende et eller andet sted i nervecellens forløb. Hos de neuroner der bringer beskeder fra kroppen ind til rygmarven ligger cellelegemet i det såkaldte spinalganglie en fortykkelse på den bagerste nerverod lige før den løber ind i baghornet (fig. 10). Fig. 10 Rygmarven med spinalganglie (Dorsal root ganglion på engelsk) Et ganglie er en slags omstillingsbord i nervesystemet, hvor neuroner kan tage kontakt med hinanden. Men i ganglierne er der også en rig blodforsyning og blodet kan levere hormoner og neurotransmittorer der påvirker nervecellerne i gangliet; stimulerer dem eller beroliger dem. Med andre ord i spinalgangliet kan den indkomne besked blive ændret. Spinalganglierne findes som oftest i mellemrummene mellem to nabo ryghvirvler, eller med anatomiske termer i et foramen intervertebrale. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 14

15 Vigtigt at huske er at alle sensoriske neuroner fra kroppens væv træder ind i rygmarven via baghornet. De langsomme, ikke-myelinerede neuroner ender i baghornet. De hurtige myelinerede neuroner ender i forhornet. MEN!!! undervejs passerer de baghornet og afgiver forbindelsestråde (kollateraler) der kan påvirke de langsomme neuroner (fig. 11). Fig. 11 Kollateral indflydelse på neuroner i baghornet MNT-NR International Menneskets Nervesystem 15

16 3.3.2 Motoriske neuroner De motoriske neuroner starter i forhorn (somatiske til skeletmuskulatur) og sidehorn (autonome til organer, kirtler, arterier). Motoriske neuroner har altid cellelegemet i starten af nervecellen (fig. 12). Disse cellelegemer ligger altså i enten for- eller sidehorn. Fig. 12 Et motorisk neuron Cellelegemet er omgivet af korte udløbere dendritter, der som sensorer er forbundet med interneuroner eller descenderende neuroner fra hjernen (fig. 13). Fig. 13 Motorisk neuron i forhornet og forbundet til en muskel Motoriske neuroner forlader rygmarven via forhornet. Også de motoriske neuroner der kommer fra sidehornet løber frem og ud af rygmarven via forhornet. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 16

17 3.4 De perifere nerver Generelt overblik Perifere nerver indeholder sensoriske og motoriske neuroner. Oprindelsen af disse neuroner er enten rygmarven eller hjernestammen (fig. 14). Fig. 14 Perifere nerver fra rygmarven og fra hjernestammen I hjernestammen udspringer 12 par perifere nerver. De såkaldte hjernenerver der hver har et navn og et nummer fra I til XII (man bruger altid romertal til at angive hjernenerverne). I rygmarven kommer de perifere nerver ud imellem hvert par af nabohvirvler. De kaldes spinalnerver og vi har således: 8 par cervikale spinalnerver, nummereret fra C1 til C8. (Vi har kun 7 nakkehvirvler, men C1 kommer ud mellem kraniet og den øverste hvirvel, derfor bliver det til 8 nerver i alt). 12 par thorakale spinalnerver, nummereret fra T1 til T12. 5 par lumbale spinalnerver, nummereret fra L1 til L5 5 par sakrale spinalnerver, nummereret fra S1 til S5 2 par coccygeale spinalnerver (fra halebenet) nummereret Co1 og Co2 (Undertiden er der kun 4 sakrale spinalnerver, og antallet af coccygeale kan variere mellem 0, 1 par eller 2 par). MNT-NR International Menneskets Nervesystem 17

18 Alle disse perifere nerver deler og forgrener sig til et stort netværk der når ud i hver eneste afkrog af kroppen (Fig. 15). Fig. 15 Netværket af perifere nerver I nogle afsnit af ryggen danner de perifere nerver store bundter der udveksler nervetråde og forsyner store kropsområder som skuldre/arme, bækken/talje og ben. Et sådant nervebundt kaldes et plexus (fig. 16). De kendteste er: plexus cervicalis, der dannes af spinalnerverne C1 C4 plexus brachialis, C5 T2 plexus lumbalis, T12 L4 plexus sakralis, L4 S2 plexus pudendus, S2 S4 (S5) MNT-NR International Menneskets Nervesystem 18

19 Fig 16. Eksempler på perifere nerveplexer MNT-NR International Menneskets Nervesystem 19

20 For at gøre det helt klart: Perifere nerver er rør der indeholder neuroner som er de virkelige budbringere i nerven. Hvis man kigger indenfor i en perifer nerve til bevægeapparatet kan man normalt finde: somatiske motoriske neuroner, dvs. neuroner der driver skeletmuskler sympatiske motoriske neuroner som driver muskler om blod- og lymfekar, hårrøder og svedkirtler sensoriske neuroner fra muskler, led, sener, blod- og lymfekar og hud desuden indeholder den perifere nerve senelignende bindevæv der giver nerven stabilitet og styrke Nogle af bevægeapparatets perifere nerver har ingen somatiske motoriske neuroner, kun sensoriske og sympatiske neuroner. Andre mere sjældne nerver har ingen sensoriske, men kun motoriske neuroner. De perifere nerver er meget forskellige i tykkelse fra under en millimeter til centimeter tykke. Den største er iskiasnerven som løber ned i baglåret. Den så tyk som en finger og indeholder over neuroner som er nødvendige for at forsyne alle strukturerne i bagsiden af låret og hele underben og fod (fig. 17). Fig 17. Iskiasnerven MNT-NR International Menneskets Nervesystem 20

21 3.4.2 Overgangen mellem rygmarven og de perifere nerver Fra hvert segment i rygmarven kommer der én spinalnerve i hver side, men de store perifere nerver består af neuroner fra flere segmenter og dannes ved at spinalnerverne udveksler nervetråde i plexerne. Iskiasnerven indeholder f.eks. neuroner fra segmenterne L4 til S2. På figur 18 ovenover kan man se hvad der sker tæt inde ved rygmarven, hvor spinalnerverne dannes af: udløbere fra baghornet (dorsale filamenter). Det er de sensoriske neuroner fra de perifere nerver der løber ind i baghornet på dette sted. Husk disse neuroner har cellelegemet beliggende i spinalgangliet der også ses på figuren. udløbere fra forhornet (ventrale filamenter) som er de motoriske neuroner til de perifere nerver. Alle disse udløbere smelter sammen og danner spinalnerven. Det sker i hullerne mellem to nabohvirvler (foramen intervertebrale). MNT-NR International Menneskets Nervesystem 21

22 Ud af hullet kommer en spinalnerve som omgående deler sig i to hovedgrene: spinalnervens dorsale rod og spinalnervens ventrale rod. De anatomiske betegnelser er hhv. ramus dorsalis og ramus ventralis, ofte forkortet RD og RV (fig. 19). Fig. 19 En spinalnerves dorsale og ventrale rod Den dorsale rod løber til ryggens bagside, hvor den leverer sensoriske og motoriske neuroner til rygsøjlens bagside og til de dybe rygmuskler og huden på bagsiden af kroppen. Den ventrale rod løber mod kroppens forside og innerverer ryghvirvler og disks, muskler på siden og foran rygsøjlen, hud på siden og forsiden, og så indgår den ventrale rod i de store nerveplexer (se afsnit ovenfor). MNT-NR International Menneskets Nervesystem 22

23 Opsummering af kapitel 3 Rygmarvens hovedopgaver er at: o modtage beskeder fra kropsvævene o sende beskeder tilbage til kropsvævene o sende beskeder op til hjernen o modtage beskeder fra hjernen. Baghornene indeholder nerveender fra sensoriske neuroner. Forhornene indeholder: o cellelegemer for motoriske neuroner til skeletmuskler o nerveender fra hurtigt ledende myelinerede sensoriske neuroner. Sidehornene indeholder motoriske neuroner for organer. Sidehornene findes kun mellem T1 L2 og S2 S4. Overalt i den grå substans findes interneuroner der kobler neuroner fra de forskellige horn sammen. I den hvide substans findes: o ascenderende ledningsbaner med neuroner der sender beskeder op mod hjernen o descenderende ledningsbaner med neuroner der sender besked fra hjernen til forskellige horn og segmenter. Spinalganglierne er omstillingscentraler som indeholder cellelegemer for de sensoriske neuroner og hvor signalstoffer fra blodbanen kan modificere de sensoriske nervesignaler. Alle sensoriske neuroner kommer ind via baghornet. Langsomme ikke-myelinerede neuroner slutter i baghornet. Hurtige myelinerede neuroner fortsætter frem til forhornet, men afgiver forbindelsesgrene til baghornsneuronerne. Alle motoriske neuroner forlader rygmarven via forhornene. Perifere nerver indeholder sensoriske og motoriske neuroner. Oprindelsen af disse neuroner er i hjernestammen eller rygmarven. De perifere nerver deler sig i plexer: o plexus cervicalis, der dannes af spinalnerverne C1 C4 o plexus brachialis, C5 T2 o plexus lumbalis, T12 L4 o plexus sakralis, L4 S2 o plexus pudendus, S2 S4 (S5) Perifere nerver er beskyttende rør. Neuronerne indeni er de egentlige budbringere. I bevægeapparatets perifere nerver findes: o somatiske motoriske neuroner til skeletmuskler o sympatiske motoriske neuroner til organer, kar og hud o sensoriske neuroner der opfanger signaler fra vævene som tryk, træk og temperatur Cauda equina er rygmarvens hale bestående af perifere nerveudløber der løber inde i rygmarvskanalen under L3 niveauet. Neuronerne i en perifer nerve kommer som regel fra mere end et segment. Efter at være kommet ud fra rygsøjlen deler spinalnerverne sig straks i en dorsal og en ventral rod. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 23

24 Kan du svare på disse spørgsmål? 1. Hvad er rygmarvens 4 hovedopgaver? 2. Hvilken type neuroner bringer information fra kropsvævene til rygmarven? 3. Hvad er ascenderende neuroner i rygmarven? 4. Hvad er den grå substans? 5. Hvilke neuroner ligger i baghornet? 6. Hvilke ligger i forhornet? 7. Hvad er dendritter? 8. Hvad innerverer et sympatisk motorisk neuron i bevægeapparatet? 9. Hvad finder man i rygmarvens sidehorn? 10. Hvad er et spinalganglie og hvor findes det? 11. Hvilke neuroner findes typisk i en perifer nerve? 12. Hvad forstås ved ramus dorsalis og ramus ventralis? 13. Hvad er et foramen intervertebrale? 14. Hvilke strukturer innerveres af en spinalnerves ventrale rod? Find de rigtige svar på side 26 MNT-NR International Menneskets Nervesystem 24

25 4 Facitliste til spørgsmålene 4.1 Kapitel 1 Hvad er nervesystemets tre vigtigste opgaver? 1. Modtage og transportere beskeder fra forskellige cellegrupper 2. analysere den modtagne information 3. Sende beskeder tilbage til de forskellige dele af kroppen. Hvad er rygmarvens anatomiske navn? Medulla spinalis Kan perifere nerver sende beskeder og modtage ordrer? Ja, de sender beskeder fra rygmarven ud til kroppen og bringer beskeder fra kroppen ind til rygmarven. Ligger perifere nerver i eller udenfor det centrale nervesystem? Alle perifere nerver ligger uden for CNS Hvad hedder centralnervesystemets to hoveddele? Hjernen og rygmarven Kan hjernen give direkte ordrer til de forskellige kropsdele? Nej, beskederne skal først via rygmarven Hvad står CNS for? Centralnervesystemet Hvad står PNS for? Det perifere nervesystem 4.2 Kapitel 2 Hvordan kan et neuron modtage beskeder fra andre neuroner eller kropsceller? Kun ved at udveksle kemiske stoffer, neurotransmittorer. Hvordan transporteres en besked gennem neuronet? - med en elektrisk impuls - med det axoplasmatiske flow Hvad er det axoplasmatiske flow? Det er den strøm af væske der løber inde i neuronernes axoner, den transporterer signalstoffer op og ned gennem nervecellen. Hvad er den synaptiske kløft? Det er mellemrummet mellem to forbundne neuroner eller mellem en nerveende og andre vævsceller. Neurotransmitterne frigives i denne kløft. Hvad er Ranvier ske knuder? Det er området mellem to blokke af myelinskeder omkring nervecellemembranen. Hvad vil det sige at et neuron er langsomt ledende eller hurtigt ledende? Det vil sige at den elektriske nerveimpuls løber enten langsomt (i de ikke-myelinerede neuroner) eller hurtigt (i de myelinerede neuroner, hvor den hopper fra knude til knude). Hvilke strukturer innerveres af somatiske neuroner? Somatiske neuroner innerverer kun væv i bevægeapparatet og huden. Hvilke strukturer innerveres af autonome neuroner? Organer, kirtler, blod- og lymfekar, hårrødder samt sved- og talgkirtler. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 25

26 4.3 Kapitel 3 Hvad er rygmarvens 4 hovedopgaver? - modtage impulser fra kroppen via de perifere nerver - sende impulser tilbage til kroppen - sende impulser op til hjernen - modtage impulser fra hjernen Hvilken type neuroner bringer information fra kropsvævene til rygmarven? Sensoriske neuroner. Hvad er ascenderende neuroner i rygmarven? Det er neuroner der løber fra et bestemt område i rygmarven og op til hjernen. Hvad er den grå substans? Det er massen af ikke-myelinerede nerveender og nervecellelegemer der udgør det sommerfuglelignende område midt i rygmarven. Hvilke neuroner ligger i baghornet? - Sensoriske nerveender. - Interneuroner. Hvilke ligger i forhornet? Motoriske neuroner til skeletmuskulaturen. Hvad er dendritter? Det er udløbere fra neuronernes cellelegemer som kan modtage impulser fra interneuroner eller descenderende neuroner fra hjernen. Hvad innerverer et sympatisk motorisk neuron i bevægeapparatet? - Blod- og lymfekar (undtagen vener). - Hårrøder. - Sved og talgkirtler. Hvad finder man i rygmarvens sidehorn? Mellem T1 og L2: Sympatiske motoriske neuroner. Mellem S2 og S4: Parasympatiske motoriske neuroner. Hvad er et spinalganglie og hvor findes det? Et spinalganglie er en relæstation der indeholder cellelegemet af sensoriske neuroner + signalstoffer fra blodet. Det ligger i åbningen mellem to naboryghvirvler. Hvilke neuroner findes typisk i en perifer nerve? Sensoriske neuroner samt somatiske og sympatiske motoriske neuroner. Hvad forstås ved ramus dorsalis og ramus ventralis? Det er spinalnervernes to grene der løber hhv. bagud og fortil omkring rygsøjlen. Hvad er et foramen intervertebrale? Det er åbningen mellem to ryghvirvler hvorigennem spinalnerverne forlader rygmarven. Hvilke strukturer innerveres af en spinalnerves ventrale rod? - Ryghvirvellegemerne. - Disks. - Muskler på siden og foran rygsøjlen. - De store nerveplexer. MNT-NR International Menneskets Nervesystem 26

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Meridianer. Lektion 10 side 18-21

Meridianer. Lektion 10 side 18-21 Meridianer Lektion 10 side 18-21 Meridianer og sidegrene Meridianer og sidegrene er et abstrakt begreb for nogle baner hvori qi og blod cirkulerer. Meridianer løber lodret og der findes 14 stk. hvor af

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Bevidsthedstræning II Episode

Bevidsthedstræning II Episode Bevidsthedstræning II Episode 2 16.3.2017 Velkommen i denne transmission, som trodser jeres opfattelse af tid og rum og hvordan man kan forbinde sig med hinanden. Dette felt som åbnes som var åbnet til

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

Computerens - Anatomi

Computerens - Anatomi 2014 Computerens - Anatomi Rapporten er udarbejdet af Andreas og Ali Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Formål... 2 Indledning... 2 Case... 3 Design... 3 Skitser... 4 Planlægning... 5 Kravsspecifikation...

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg www.stanleyrosenberg.com Udgivet september 2009. Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

PLAN 1 VIDEN OM BALLER OG BÆKKEN

PLAN 1 VIDEN OM BALLER OG BÆKKEN 1 Lær kropspositionering der giver dig neutralt bækken. Lær at aktivere kernemuskulaturen som et helt system (stærk bækkenbund, mave og baller) - både til træning og i din hverdag. 1. VIDEN OM... S 3 2.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Velkommen på anatomi/fysiologi

Velkommen på anatomi/fysiologi Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1 Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere