#4 Studieblad. for filosofi. INTERVIEW: Dan Zahavi DESUDEN: Heidegger-extravaganza! Giorgio Agamben om demokrati - første gang på dansk!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#4 Studieblad. for filosofi. INTERVIEW: Dan Zahavi DESUDEN: Heidegger-extravaganza! Giorgio Agamben om demokrati - første gang på dansk!"

Transkript

1 #4 Studieblad for filosofi INTERVIEW: Dan Zahavi DESUDEN: Heidegger-extravaganza! Giorgio Agamben om demokrati - første gang på dansk! 1

2 Redaktion Rune Nyrup Eirik Gjerstad Asger Heldager Pedersen Helene Scott-Fordsmand Linda Fønss Leder Rune Nyrup Layout Rune Nyrup Linda Fønss Forside Jacob Clemen Laursen Tryk Grafisk afdeling, KUA Oplag 100 Kontakt og info Facebookgruppe: Tanken 2

3 Den Fjerde Tanke Foråret

4 LEDER! Velkommen til denne fjerde udgave af Tanken. Endnu er det lykkedes os at sammensætte et blad, der forhåbentligt opfylder vores formål, nemlig at være interessante for filosofistuderende. Vi har i denne omgang en bredt sammensat menu, der både rummer sjov, alvor og en hel del midt imellem. Af gamle kendinge fra tidligere numre, skal det fremhæves, at vi fortsætter vores interviewserie Hva Så Fessor?, med institutets professorer. I dette nummer står Dan Zahavi for skud. Af helt nye typer artikler er vi stolte af i dette nummer at kunne bringe en oversættelse af en tekst af Agamben, der ikke tidligere har været udgivet på dansk. Udover dette har vi naturligvis en mængde forskellige artikler, hvor filosofistuderende har skrevet om de emner, der optager dem. Selvom vi ikke har et decideret tema, er der dog to tendeser som går igen: For det første reflekterer flere af artiklerne over forholdet mellem filosofi og populærkulturen, hvad enten det er Pixars animationsfilm, H.P. Lovecrafts horror-romaner eller Mads og Monopolets hverdagsproblemer. For det andet bliver Heideggers filosofi og virkningshistorie taget under mere eller mindre kærlig behandling i hele tre artikler. Vi håber at du, vor kære læser, finder inspiration eller underholdning i at læse bladet. (Den foregående sætning skal selvfølgelig forstås som en inklussiv disjunktion). Vi håber ligeledes forsat at modtage artikler til fremtidige numre. Så hvis du, kære læser, ønsker også at blive en skriver, så tøv ikke med at kontakte os: Har du en idé, som du gerne vil forsøge at formidle til andre end den underviser, som skimmer din skriveøvelse? Har du et skarpt modsvar til en artikel du har læst i dette eller et tidligere nummer? En bog, du gerne vil anmelde? En tænker, som dine medstuderende fortjener at kende bedre? Det er med håbet om, at bladet fortsat kan være en dynamisk del af studielivet, at vi endnu engang byder velkommen til dette nummer af Tanken. 4

5 INDHOLD PIXAR OG POPULÆRKULTUR Emil Skaarup NON-KONTRADIKTIONS NINJAEN Linda Fønss ENHJØRNING SOM FÆNOMEN Asger Hesselager Pedersen ALT HVAD MAN IKKE BEHØVER AT VIDE OM AGAMBEN FOR AT LÆSE AGAMBEN Kasper Gregersen 12 INDLEDENDE NOTE OM BEGREBET DEMOKRATI Giorgio Agamben (oversat af Kasper Gregersen) QUI BONO? Asger Heldager Pedersen KOLLEKTIV VIDEN Rune Nyrup LIVSVISDOM FRA TÆNKNINGENS MESTRE DER TWISTER DU DEN LIGE! Simon Hesselager Johansen HEIDEGGERS HUMANISME Mathias Haulund Jensen TILSTEDEVÆREN VED VANVIDDETS BJERGE Simon Hesselager Johansen HVA SÅ FESSOR? INTERVIEW MED DAN ZAHAVI Eirik Gjerstad 36 5

6 Pixar og Populærkultur Af Emil Skaarup H vad er det Pixar kan, som ingen andre kan? Spørgsmålet er relevant, eftersom Pixar har en bemærkelsesværdig succesrate (både i forhold til publikum og anmeldere) på 100 %. 11 ud af 11 film, hvoraf den sidste i rækken, Toy Story 3, figurerer som nummer fem på Box Office-listen over bedst omsættende film nogensinde. 1 Jeg har i arbejdet med denne artikel taget konsekvensen af disse kendsgerninger og antaget, at spørgsmålet har et svar, at Pixar kan noget som ingen andre kan. Pixars kunstneriske leder John Lasseter udtaler om deres filmproduktion: Det handler ikke om, at nu skal vi fortælle verden noget. Nej, det handler om at give filmen noget, karaktererne kan vokse af, og om at underholde et stort publikum dybt. 2 Med udgangspunkt i dette citat og Pixars to seneste film, Up (2009) og Toy Story 3 (2010), vil jeg forsøge at uddybe, hvordan Pixars unikke kunst findes i samspillet mellem filmenes kompromisløse udvikling af karaktererne og underholdningen af et stort publikum. Mit bud på et svar på det indledende spørgsmål vil således snarere blive svaret på spørgsmålet; hvad er det, populærkulturen kan lære af Pixar? Hvordan formår Pixar, ikke bare at underholde et stort publikum, men at underholde det dybt? Kymlicka og det gode liv Lad os starte ved det store publikum. Hvad er kulturens rolle heroverfor? Will Kymlicka arbejder i sin artikel Dworkin on Freedom and Culture ud fra en model for det gode liv, som jeg tilslutter mig. Det gode liv består dels af at kunne udleve ens nuværende idé om det gode liv, dels af at kunne revidere ens idé om det gode liv. Et samfund bør derfor rumme en vifte af muligheder ( kontekst af valg 3 ), som gør det muligt for folk at realisere deres idé om det gode liv og en kulturel struktur 4, som gør det muligt for folk at revidere deres idé om det gode liv. Den kulturelle struktur er de briller, som man vurderer værdien af mulighederne i konteksten af valg igennem. En rig kulturel struktur er dermed den, der giver folk rigest mulighed for at udvide deres idé om det gode liv. Jeg oplever desværre, at den kulturelle struktur bliver fattigere og fattigere jo bredere målgruppen bliver. Når den laveste fællesnævner er målet, reduceres kulturens ambition til underholdning. Men er der andre muligheder? Populærkulturudbydere 6

7 er i konkurrence med hinanden, og vinderen er den udbyder, der bedst imødekommer efterspørgslen, der er et udtryk for det store publikums idé om det gode. En sådan tankegang har man rig mulighed for at bevidne i de hyppige diskussioner om DR s public service-forpligtelser med X Factor som klassisk eksempel. Det typiske argument for DR s X Factor-engagement er, at DR som skatteunderstøttet kanal har pligt til at nå ud til den brede befolkning. Hvis dennes præferencer er, at svælge i ligesindedes succes eller (især) fiasko, er DR derfor forpligtet til at sende programmer, der imødekommer disse præferencer. Problemet ved denne tankegang er, at folks nuværende idé om det gode liv sjældent er det samme som det gode liv. 5 Det er netop dette faktum, der resulterer i udviklingen og vigtigheden af begrebet kulturel struktur. Kulturens rolle bør være, at give optimale betingelser for rationelt og bevidst at revidere ens idé om det gode liv. Ved at forsøge at tilfredsstille en umiddelbar idé om det gode i den brede befolkning, kommer populærkulturen mere til at fungere som en del af konteksten af valg. Den er dog uundgåeligt en del af den kulturelle struktur og har derfor indflydelse på, hvordan folk vurderer mulighederne i konteksten af valg. Således bliver den populærkulturelle struktur indsnævrende i en selvforstærkende vekselvirkning med en umiddelbar idé om det gode, i stedet for den udvidende struktur den burde være. Er der en vej ud af denne onde cirkel? Da populærkulturens afhængighed af markedsmekanismerne efter min mening ikke kan anfægtes, må håbet for vestens populærkultur findes i en afvisning af præmissen, at man ikke både kan appellere til det store publikum og udvide dets idé om det gode liv; at man ikke kan underholde et stort publikum dybt. Jeg mener ikke, at Pixar er de eneste, der modviser denne præmis. Men jeg mener, at Pixar, pga. det unikke forhold mellem deres enorme popularitet og filmenes originalitet, er det bedste eksempel. Pixar formår at udnytte deres medie til fulde. Deres succes kan både tilskrives deres animationsevner og deres evne til at skabe et univers, der appellerer til både voksne og børn. Begge disse evner giver underholdende film. Jeg vil imidlertid i det følgende undersøge, hvordan Pixar også udnytter disse to aspekter af deres medie til at underholde dybt. Karakterudvikling hos Pixar Pixars film er historier på både børnenes og de voksnes præmisser, hvorfor de også formår at appellere til begge grupper. Som det fremgår i mit indledende Lasseter-citat fokuserer Pixar på udviklingen af karaktererne. I denne forbindelse er en af børnenes præmisser karakterernes enkelthed. I Toy Story 3 er Woody ham, der vil gøre alt for at være der for sit barn Anders, mens hans venner er dem der gerne vil leges med. Mere er strengt taget ikke nødvendigt før de voksnes præmisser ødelægger idyllen i form af livets barske realiteter. Lad os genkalde os, at Lasseter ønsker at give karakterne noget de kan vokse af. Karakterne er børnenes. 7

8 Det de kan vokse af er de voksnes. I Toy Story 3 handler det ikke om, som man i starten kunne få indtryk af, hvordan Woody får overbevist sine venner om, at hans idé om det gode er bedre end deres. Det handler om, hvordan karaktererne får noget at vokse af. Dette noget er børnehaven Sunnyside, hvor Woodys venner bliver konfronteret med konsekvenserne af deres idé om ubegrænset leg, som det gode, men hvor også Woody selv, gennem mødet med en diabolsk bamsebjørn, bliver konfronteret med konsekvenserne af, at være så tæt knyttet til sit barn, at man ikke kan tåle at miste det. Ligeledes er Up ikke den gamle traver om at turde give slip på sit monotone parcelhusliv og udleve sine drømme, men historien om hvordan den gamle Hr. Fredericksen, der har denne idé om det gode, bliver konfronteret med en blegfed spejderdreng og en gal eventyrer, der får ham til at realisere hvilken sand lykke, han har glemt at værdsætte. I begge film ender karakterne med at få opfyldt deres første idé om det gode liv, men helt centralt er det, at de ikke er lykkelige på dette tidspunkt. Lykken indfinder sig først i deres bevidste revidering af deres idé om det gode liv. Pixar går ikke på kompromis med udviklingen af karakterne. Det kan de ikke, hvis de skal følge deres målsætning om at underholde dybt. For karakterne skal udvikles helt fra bunden, da de i mange tilfælde blot er objekter eller dyr, før animationen bringer dem til live. For at vi skal kunne indleve os i en historie om f.eks. en bunke masseproduceret plasticlegetøj, bliver animationen nødt til at være en troværdig besjæling af objekterne. Dette indebærer ikke bare, at karakterne udstyres med en idé om det gode liv. Det kræver især, at karakterne har evnen til at blive påvirket af deres oplevelser og revidere deres mål herefter. Således bliver vi ikke rørt af åbningsscenen i Toy Story 3 (den lille Anders leger med Woody det andet legetøj), hvor ondskab er noget Onde Doktor Flæskesteg besidder, da nogen jo skal droppe bomber med dræberaber efter legens helte. Rørt bliver vi efter Woody og vennernes møde med en ondskab, udsprunget af følelsen af svigt og resulterende i et samfund bygget på trusler, tortur, hjernevask og meget andet, som selv voksenfilm behøver en portion nosser for at behandle. Frihed til at lege Jørgen Klubien udtaler om Pixar, hvor han har arbejdet: Firmaets ansatte får lov til at lege og går ikke på kompromis. Det er det, som de andre studier ikke gør. De styres af producenter og forretningsfolk, der tror, at de ved bedre end filmfolkene! 6 Hvad er det disse fæle producenter og forretningsfolk går på kompromis med? Jeg mener, som jeg har forsøgt at uddybe i starten af artiklen, at de, i jagten på det store publikum går på kompromis med den laveste fællesnævners umiddelbare idé om det gode. Pixar ønsker ikke at fortælle verden noget. Men med deres kompromisløse udvikling af filmenes karakterer kombineret med deres imponerende salgstal fortæller de alt. De viser de andre populærkultursudbydere, at en bred kulturel struktur ikke er uforenelig med ussel mammon. De tænder et håb for, at det, selv inden for markedets grænser, kan lade sig gøre at få afviklet det ubehagelige begreb laveste fællesnævner ved, ligesom med Woody, Hr. Fredericksen og de andre, at give det noget at vokse af. Noter: 1 2 Information, Hvad Pixar gør, er altid det rigtige 3 Kymlicka (2004), s Ibid. s Ibid. s Information, Hvad Pixar gør, er altid det rigtige Litteratur: Information, Hvad Pixar gør, er altid det rigtige: 25/ W. Kymlicka (2004), Dworkin on Freedom and Culture. I: Dworkin and his Critics, Blackwell, s

9 Af Linda Fønss 9

10 Enhjørning som Fænomen Af Asger Heldager Pederesen På Youtube.com faldt jeg over en kortfilmskonkurrence med navnet PARALLEL LINES. Konkurrencens krav til filmene er, at de skal bygge over det samme dialogmanuskript. Derudover er alt tilladt. Konkurrencen har frembragt et yderst interessant eksempel på navne og deres reference eller sproglige finesser, da der er fremstillet vidt forskellige film, trods det samme manuskript. Med dette vil jeg ved hjælp af Saul Kripke argumenterer for, at navne ikke med nødvendighed har den samme referent, trods en bestemt beskrivelse. J eg har udvalgt tre film fra konkurrencen til at diskutere problemstillingen mellem navne og deres referent. I alle tre fim siges følgende replikudveksling: Q. Hvad er det? A. Det er en enhjørning!. Det er vigtigt at lægge mærke til, at i hver film referer enhjørning til forskellige ting, nemlig et apparat der kan synliggøre fortiden, en porcelænsfigur og en mand i kostume. Defineret i et tilfældigt leksikon er en enhjørning et fabeldyr, hvilket vil sige, at en enhjørning er et opdigtet dyr, der ikke findes på en måde, der gør det synligt for den der går ud og leder efter den i verden. Eksistensen af enhjørninger findes kun i en kontekst af social menneskelig interaktion. (Sådan har jeg i hvert fald tænkt mig at opfatte enhjørningen) At enhjørninger faktisk har gennemgået forskellige skikkelser gennem tiden, givet den mundtlige overlevering, passer godt over ens med min hensigt med denne artikel, nemlig at sige noget om muligheden for at referere til en ting hvorpå definitionen ikke ligger fast. Mit argument er, at når personer refererer til en enhjørning i filmene, så formår alle at referere korrekt, selvom det som der refereres til i filmene ikke er det samme. Enhjørning er en designator, i dette tilfælde et navn med en bestemt beskrivelse som ikke er rigid. At en designator er rigid vil sige, at designatoren udpeger det samme i alle mulige verdener. 1 Jeg vil i denne artikel støtte mig til Saul Kripke og hans velkendte værk Naming & Necessity. Kripke siger at et navn som enhjørning er tomt i sin ustrækning, dvs. hvad det udpeger. Dette argumenteres der for ved at påpege, at det er muligt, at der har været enhjørninger, det er slet ikke umuligt at forestille sig, men mht. enhjørninger så er det bare ikke tilfældet og det kan ikke verificeres med nødvendighed. Det eneste der kan siges er, at under bestemte omstændigheder vil enhjørninger eksistere, men det er ikke til at sige hvilke. Enhjørninger skal i den sammenhæng forstås som et navn, men et navn uden unik referent. Kripke siger jo, at det kan forestilles, at der pludselig bliver fundet dyr med de kriterier for udseende som vi tilskriver enhjørninger. Alligevel kan vi ikke på den baggrund sige, at de fundne dyr er enhjørninger. Det eneste der kan siges, er, at de fundne dyr ligner den forestilling vi har om enhjørninger, der igen bygger på historier. I Kripkes termer vil enhjørninger hører under kategorien metafysiske arter, hvis udseende afhænger af forskellige myters fortællinger om arten. 2 Jeg vil her i artiklen bruge navnet enhjørning som om det ikke refererer til noget specifikt og derfor kan enhjørning refererer til hvad som helst, uden det giver sproglige eller betydningsmæssige problemer. Dette fremstiller de tre kortfilm på fornem vis som nævnt ovenfor. Der kan indvendes, at der alligevel er nogle genkendelige træk ved kortfilmene som skaber en form for lighed mellem referencerne til enhjørning, nemlig en forestilling om en bestemt form (enhjørning som en hvid hest med horn i panden) og forestillingen om overnaturlige kræfter jf. fabel (enhjørningen der kan beskue fortiden). Disse forestillinger er genkendelige idet de refererer til nogle ting der opfylder de bestemte beskrivelser af enhjørning, som de fleste muligvis er enige om. Mange vil også indvende, at ikke alt kan refereres til som enhjørning, selvom det er svært at begrænse hvad enhjørning helt præcist er. Hvis nu en af filmene handlede om et kattelignende dyr med striber, og en tilfældig person udbryder: Se, 10

11 en enhjørning!, har personen så korrekt refereret til en enhjørning? De fleste vil sige nej, altså dem som kender historien om enhjørningen. Der er derfor alligevel nogle bestemte træk som beskriver en enhjørning, hvorfor ikke alt kan udgive sig for at være en. Men hvad så med det omtalte apparat der kan se fortiden og manden med kostume, hvorfor er det i orden at kalde disse for enhjørning? Som sagt så har de nogle karaktertræk der kan bruges som beskrivelse på en enhjørning, men det vil også være helt fint bare at kalde det for at apparat og en mand med kostume. Vi har altså at gøre med et fleksibelt navn, enhjørning, uden en fast reference, men hvor navnet alligevel tilhører en mulig beskrivelse. Som Kripke vil sige, så er enhjørning en designator, dog ikke en rigid af slagsen. Jeg vil ikke gå mere ind i dette, for jeg kan fornemme at denne diskussion kan vare ved i det uendelige. Jeg har nu kastet bolden op om diskussionen om navne og deres referencer med udgangspunkt i Saul Kripke. Jeg håber, at der er nogen som reagerer og vil skrive videre med et nyt svar.? Noter: 1 Kripke 1972, p Kripke 1972, p Ltteratur: Kripke, Saul (1972): Naming and Necessity, Basil Blackwell, Oxford Press 11

12 Alt hvad man ikke behøver vide om Agamben for at læse Agamben Af Kasper Gregersen Den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) er noget nær det tætteste Europa kommer på en nulevende filosofisk super star. Mens der dog ikke er meget glamour over hans person det skulle da lige være den himmelvendte gestikulation til højre antager flere af hans værker bestsellerlignende oplag. I Frankrig spørger man forsigtigt un nouveau Foucault en ny Foucault? I kke uden grund. Agambens forfatterskab er en puslespilsdialog med netop nyere figurer som Michel Foucault og Carl Schmitt i både gådefuld og kreativ sammenfletning med historiske skikkelser som Aristoteles og Hobbes. Vigtigst er dog Martin Heidegger og Walter Benjamins indflydelse, der begge optræder i adskillige af hans værker den første oftest som modspiller, den sidste som medspiller. Således betegner han Benjamin som den modgift, der lod mig overleve Heidegger. 1 Ethvert møde med Heidegger er på sin vis skæbnesvangert, og Agamben kan da også både henvise til sin tolkning af hans næsten 200 sider lange behandling af langeweile 2 kedsomhed eller sin deltagelse i hans seminarer om Heraklit og Hegel i 1966 og Agambens bidrag spænder vidt fra middelalderhistorie og jura til æstetik, mens det dog er med sine politiske teser, han slår sin position fast. Spændvidden kan indfanges i et generelt udsagn om altid at se politikken i det forgangne, det rigtige og det smukke. Her runger et ekko fra Schmitt, ifølge hvem afgørelsen om hvorvidt noget er apolitisk, altid er en politisk beslutning. 3 Der er således ikke det, der ikke er politisk. Ifølge Agamben kommer denne totale politisering til udtryk i vor tids lovgivning for la nuda vita det nøgne liv. Hvor antikkens politik var rettet mod et offentligt kvalificeret liv fx borgeren tager nutidens politik selve det levende liv som genstand. Denne udvikling, som Agamben kalder biopolitik, ser vi fra velfærdspolitikkens kollaps i helbredspolitik til overvågningens alliance med biometrik. Loven bliver for selve det levende. Og det uden for loven bliver uden for livet eller med andre ord: Hvad loven ikke omfatter, lever ikke i politisk relevant forstand. Dette liv, hvad enten det er koncentrationslejrens indsatte eller papirløse flygtninge, lever i en undtagelsestilstand, hvor loven gælder alle andre end det selv. Med sin vanlige sans for pompøse postulater, må vi ifølge Agamben studere den biopolitiske flod [ ] der løber skjult men fortsat 4 under vores samfund, hvor det lovløse sted lejren står som vestens skjulte matrice. 5 Nytilkomne kan starte i hovedværket Homo Sacer: Il Potere sovrano e la nuda vita, der er findes i engelsk oversættelse (Homo Sacer: Sovereign Power and Bare Life), mens den danske udgave skulle være på trapperne fra Forlaget Klim. Man kan dog med fordel indlede læsningen via den mere tilgængelige efterfølger Stato di eccezione, der udkom på dansk sidste år (Undtagelsestilstand), hvori den centrale genealogi over undtagelsestilstanden findes.. Tanken leverer i dette nummer en hidtil uoversat artikel som antipasti til det italienske bekendtskab. På menuen står demokratiet tematiseret som et tvetydigt styringsrationale, og Agamben snarere formulerer en gåde end giver en løsning: Sker demokratiet som en hændelse af politisk-praktisk karakter, eller må det tænkes som et allerede sket juridisk-formelt grundlag? Buon Appetito! 12

13 Indledende note om begrebet Af Giorgio Agamben Oversættelse af Kasper Gregersen demokrati Termen demokrati er i vore dage fordrejet af en indledende tvetydighed, der påtvinger dens brugere alskens misforståelser. Hvad taler man om, når man taler om demokrati? Hvilken rationalitet fremhæver denne term helt nøjagtigt? Blot en smule omhyggelig observation viser, at vor tids debattører snart forstår en slags konstitution for det politiske legeme, snart en regeringsteknik som demokrati. Termen henviser altså på én og samme gang til en forståelse af statsret og en administrativ praksis: Den betegner både en form for magtens legitimering såvel som vilkårene for dens anvendelse. Og da det er indlysende for enhver, at termen oftest henviser til en regeringsteknik i den nutidige brug hvilket i sig selv ikke er specielt betryggende forstår man udfordringen for dem, der i al redelighed fortsætter med at anvende termen i dens første betydning. eksempel. Når man hos klassikerne i den græske politiske tænkning finder ordet politeia (πολιτεία), er det ofte i forbindelse med en diskussion af de forskellige former for politeia (monarki, oligarki, demokrati) som deres parekbaseis, dvs. afvigelser. Her ser vi oversætterne gengive politeia med både konstitution og regering. Således er passagen i Athens Forfatning (kapitel 27), hvor Aristoteles beskriver Perikles demagogi ved dēmotikōteran synebē genesthai tēn politeian, af den engelske oversætter 6 gengivet som the constitution became still more democratic, og lige efter, hvor Aristoteles tilføjer, at den brede befolkning apasan tēn politeian mallon agein eis hautous, er det af samme oversætter gengivet med brought all the government more into their hands (Som kohærensen ville kræve, havde det naturligvis været problematisk at oversætte med brought all the constitution ). Sammenfletningen af disse to forståelser, juridisk-politisk på den ene side og økonomisk-administrativ på den anden, har dybe rødder, der kun svært lader sig udrede. Det fremgår af følgende Det mest grundlæggende politiske begreb præsenterer sig altså snart som konstitution, snart regering. Men hvor kommer denne semantiske tvetydighed fra? Det er tilstrækkeligt her at pege 13

14 og Befolkning 7 fra vist, at Rousseau stillede sig præcis det problem at forene en juridisk-konstitutionel terminologi ( kontrakt, almenvilje, suverænitet ) med en regeringskunst. Fremførelsen og artikulationen af skellet mellem suverænitet og regering, som tilhører selve grundlaget for Rousseaus politiske tænkning, er afgørende i det perspektiv, der interesserer os. Jeg må her bede mine læsere, skriver han i sin artikel Den Politiske Økonomi, 8 om at skelne mellem den offentlige økonomi, som jeg her vil tale om og kalder for regering, og den øverste autoritet, som jeg kalder suverænitet; en distinktion der består i det faktum, at den sidste besidder den lovgivende magt [ ] mens den første kun besidder den udøvende magt. I Samfundskontrakten bekræftes skellet som artikulationen af almenviljen og den lovgivende magt på den ene side, og regeringen og den udøvende magt på den anden side. For Rousseau handler det lige præcis om at adskille og sammenføje disse to elementer på samme tid (idet han formulerer skellet, må han derfor på det kraftigste benægte, at det er en deling af suverænen). Som hos Aristoteles udgør suveræniteten (kyrion) samtidig skellets ene term og det, der binder den uløselige knude mellem konstitution og regering. på to passager i den vestlige politiske tænknings historie, hvor tvetydigheden manifesterer sig særligt klart. Den første findes i Politiken (III.1279a25), hvor Aristoteles erklærer, at det er hans hensigt at opregne og undersøge de forskellige konstitutionelle former (politeiai): Eftersom politeia og politeuma [πολίτευμα] betyder det samme og politeuma er den øverste magt [kyrion, κύριον] i bystaterne er det nødvendigt, at den øverste magt er egenskab ved en enkelt hersker eller få eller den brede masse. De gængse oversættelser giver os dette: Eftersom konstitution og regering betyder det samme og regeringen er den øverste magt i Staten er det nødvendigt [ ]. En mere loyal oversættelse havde imidlertid bevaret slægtskabet mellem de to termer politeia (den politiske aktivitet) og politeuma (det politiske resultat). Det er dog klart, at passagens afgørende problem er Aristoteles forsøg på at forklare tvetydigheden ved det, han kalder kyrion. For at anvende en moderne terminologi dog ikke uden at fordreje skellet en smule så knyttes konstituerende magt (politeia) og konstitueret magt (politeuma) til hinanden i den suveræne magts form (kyrion). Og den suveræne magt fremstår selv, som det der holder politikkens to ansigter sammen. Men hvorfor er politikken splittet, og på hvilken måde artikulerer kyrion denne splittelse? Den anden passage findes i Samfundskontrakten af Rousseau. Foucault har allerede i sine forelæsninger Sikkerhed, Territorium Når vi i vor tid bevidner regeringer og økonomiens knusende herredømme under en folkesuveræn, der gradvist er blevet udvidet i enhver forstand, så er det måske fordi de vesteuropæiske demokratier er i gang med at betale af på en filosofisk arv, der gør mere skade end gavn. Misforståelsen består i at tænke regeringen som simpel udøvende magt. I hele Vesteuropas politiske historie har denne fejl de alvorligste konsekvenser. Den medførte moder- 14

15 nitetstænkningens vildfarelser i brede abstraktioner som loven, almenviljen og folkesuverænen, men også at man forlod det principielt afgørende synspunkt: Regeringen og dens artikulation i suverænen. Jeg har i en nylig bog 9 forsøgt at vise, at det politiskes centrale mysterium ikke er suveræniteten, men regeringen, ikke Gud, men englen, ikke kongen, men ministeren, ikke loven, men politiet eller mere præcist: Den dobbelte regeringsmaskine som disse instanser både skaber og holder i bevægelse. Det vesteuropæiske politiske system resulterer i sammenføjningen af to heterogene elementer, der både legitimerer sig selv og yder hinanden gensidig konsistens: En politisk-juridisk rationalitet og en administrativ-økonomisk rationalitet; en konstitutionsform og en regeringsform. Hvorfor er politeia fanget i denne tvetydighed? Hvem giver suverænen (i form af kyrion) magten til at bekræfte og garantere instansernes legitime forening? Handler det ikke snarere om en fiktion skabt til at skjule det faktum, at maskinens indre er et tomrum at det er umuligt at forene disse to rationaler? Og at deres inartikulation eller ubenævnelighed netop drejer sig om at få det bogstaveligt talt uregerlige til at vise sig? Handler disse rationaler ikke om at fremhæve det, der på én gang er kilden til og flugten fra al politik? Så længe tænkningen fortsat forsøger at vurdere knuden og dens tvetydighed, er det sandsynligt, at enhver demokratidiskussion som konstitutionsform og regeringsteknik forbliver druknet i sludder. 10 Noter: 1 Durantaye (2009), p Se Boringhieri (2002 [2004]) 3 Schmitt (2009), p Agamben (1998), p Op. cit. p Se Aristoteles (1891), o.a. 7 Se Foucault (2008), o.a. 8 Artiklen er oversat til dansk i Rousseau (2009), o.a. 9 Boringhieri (2007) 10 Oversat af Kasper Gregersen efter Note liminaire sur le concept de démocratie i Démocratie, dans quel état?, La Fabrique éditions, Paris, 2009, pp Litteratur: Agamben, Giorgio (1998): Homo Sacer Sovereign Power and Bare Life, Stanford University Press, Stanford Aristoteles: Aristotle on the Athenian Constitution oversat Frederick George Kenyon (1891) Boringhieri, Bolatti (2002 [2004]): L aperto: L uomo e l animale, Torino [overs.: The Open: Man and Animal]. Durantaye, Leland De La (2009): Giorgio Agamben: A Criticial Introduction, Standford University Press, Stanford. Foucault, Michel (2008): Sikkerhed, Territorium og befolkning, Hans Rietzels Forlag, København. Rousseau, Jean-Jacques (2009): Politiske Skrifter, Forlaget Klim, København. Schmitt, Carl (2009): Politisk teologi & Romersk katolicisme og politisk form, Informations Forlag, København. Boringhieri, Bollati (2007): Il regno e la gloria. Per una genealogia teologica dell economia e del governo, Torino. 15

16 Qui Bono? - Hvem gavner det? Af Asger Heldager Pederesen For denne artikel er målet simpelt. Jeg vil som filosof svare på almindelige spørgsmål, der interesserer almindelige mennesker. I det henseende vil jeg vise, at filosofien er anvendelig til vejledning af hverdagsspørgsmål. Målet er dermed at rykke filosofien så tæt på dagligdagen. E t vigtigt aspekt ved, at filosofien svarer på hverdagsspørgsmål, er, at filosofien ikke blander følelser ind i svarerne, men forsøger udelukkende at finde enkelthed i kompleksiteterne, eller omvendt, kompleksiteter i enkelthederne. Nøgleordet er dermed at finde en enkel struktur i måden at svare på ellers vanskelige hverdagsspørgsmål. Denne filosofiske besvarelse vil tage udgangspunkt i utilitarismen. Kort går denne teori ud fra en nyttemaksimerende påstand om at målet helliger midlet og at alle handlinger skal være til gavn for flest mulige, således at velfærden maksimeres mest. For ikke selv at opfinde spørgsmål, undersøger jeg tre spørgsmål, der allerede er stillet én gang, nemlig til det populære radioprogram, Mads og Monopolet på P3. Programmet består af et panel af kendte danskere, der uden aktier i spørgsmålene svarer ud fra deres overbevisninger. Spørgsmålene stilles af radioprogrammets lyttere. Det skal bemærkes at navnene i spørgsmålene er fiktive. Spørgsmål: Er det i orden at aflive naboens kat, hvis den træder ind på min private grund? Baggrund: Frederik er chikaneret af, at naboens katte kravler ind i hans skur. Skuret lugter af tis efter kattene. Frederik ved at kattene stammer fra naboen. Har han ret til at aflive kattene hvis de befinder sig indenfor hans matrikel, samt at kattene skaber gener for ham? Svar: Utilitaristerne kommer lidt til kort med dette spørgsmål, da de ikke interesserer sig for dyrevelfærd. 1 Hårdt udskåret vil utilitarister mene at dyr kun har en værdi hvis de gavner velfærden hos flest mulige mennesker. Vil det gavne velfærden generelt hvis Frederik afliver naboens kat på de anførte betingelser? Frederik kan godt aflive katten med utilitaristernes støtte, for katten udgør ikke nogen stor velfærdsmæssig gevinst. Den velfærdsmæssige forringelse Frederik gør overfor naboen, ved at aflive katten, er lige så stor som forringelsen katten gør overfor Frederik. Altså vil utilitaristerne støtte Frederik i sin ret til at beskytte privatlivets fred. Spørgsmål: Er det i orden at afvise en fyr pga. mistanke om en lille penis? Baggrund: Lone har datet en fyr et stykke tid, men er komme i tvivl, om de skal være kærester. Lone mistænker fyren for at have en lille penis. Har hun ret til at afvise en fyr pga. en mistanke om en lille penis? Svar: Endnu et vanskeligt spørgsmål for utilitaristerne, for hvad vil der ske hvis alle piger afviser mænd pga. en mistanke om en lille penis? Hvis alle piger afviser mænd med formodning om lille penis, så har vi et samfundsmæssigt problem som går ud over en stor flok af mænd. Da velfærden forringes for et repræsentativt udsnit af samfundet, så kan kvindernes afvisning ikke godtages af utilitaristerne. Afvisning på baggrund af formodninger er skadeligt for samfundet generelt og smerten af at blive afvist på disse betingelser er større end retten til at have formodning om dette eller hint. Utilitarismen afgør altid sager ud fra en afvejning af konsekvenser. Her er konsekvenserne dog svære at vægte, da det handler om følelsesmæssige konsekvenser. Materielle konsekvenser er nemmest at afveje. Spørgsmål: Er det i orden som avisbud at forære aviser gratis væk? Baggrund: 20-årige Jakob deler lokalaviser ud seks dage om ugen. På hans rute kommer han forbi et plejehjem, hvor flere af beboerne, der selv betaler for avisen, har den som dagens højdepunkt. For en måneds tid siden sad en af plejehjemmets beboere i rullestol ude ved postkasserne. Han havde tidligere fået avisen, men var nu stoppet, og Jakob gav ham den ekstra avis, han altid har med som sikkerhed, hvis der går én tabt. Den gamle mand blev meget glad og takkede. Næste dag sad han igen klar ved postkasserne. Men nu er der også begyndt at sidde en gammel senil dame klar ved postkasserne. Og Jakob føler sig lidt udnyttet. Hans chef ved ikke, at han giver aviserne ud. Svar: Utilitaristerne vil mene, at Jacob gør en stor fejl imod den generelle velfærd og orden. Det er demoraliserende at give enkeltpersoner specielle rettigheder på bekostning af flertallet. Man skal spørge sig selv, gavner det samfundet, og hvis det ikke 16

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film ANGEL FILMS PRÆSENTERER Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film Instrueret af Enrique Gato Manuskript af Javier Barreira & Gorka Magallón Tad Stones Den fortabte eventyrer Dansk synopsis

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere