Frankrig og forstædernes ret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frankrig og forstædernes ret"

Transkript

1 Lars Östman i : Frankrig og forstædernes ret Banlieu er det franske ord for forstad. Ordret oversat betyder det et forbandet sted, eller et bandlyst sted. Forstaden kan betragtes som en permanent undtagelsestilstand, hvor retten har trukket sig tilbage. Det skriver Lars Östman i en artikel om situationen efter optøjerne i efteråret. Hvilke konsekvenser har de haft? Ingen. For: Forbindelsen mellem folket og dets repræsentanter er for længst forsvundet i Frankrig, og i forstaden har den aldrig eksisteret. De valgte repræsenterer mere hinanden end folket. De er mere udtryk for de overklasseskoler og eliteuniversiteter, de alle har gået på, hvorfra alle kender hinanden, hvilket i øvrigt forklarer, hvorfor nytænkning i fransk politik så vanskeligt lader sig indfinde. af Lars Östman Sidste efterår blev først Paris og efterfølgende store dele af Frankrig erklæret i undtagelsestilstand for at sikre ro og orden i gaderne. Man ville, som indenrigsminister Sarkozy formulerede det, sikre Republikkens ret - i stedet for forstadens ret. Det seneste år har man i Frankrig således kunnet observere både det politiske som undtagelsestilstand - og altså forstaden i undtagelsestilstand. Og det er just problemet om forstaden, der for tiden udgør Frankrigs største indenrigspolitiske udfordring. Sarkozys bemærkning er således symptomatisk for den politiske krise, Frankrig i lang tid har befundet sig i. 1 Den korte vej til undtagelsestilstanden Ser man nærmere på begrebet om undtagelsestilstanden og dets udvikling i fransk politisk historie er én ting helt tydelig: fra dens første formulering af 8. juli 1790 til i dag, er der sket en større og større reduktion af de instanser, der har magt og ret til at erklære en sådan tilstand. Fra borgerskabets revolution, der placerede denne udøvende beføjelse i parlamentet, er det i dag takket være De Gaulle i princippet kun præsidenten, der kan erklære undtagelsestilstand hvor og når som helst - i hvert fald under de nuværende omstændigheder. Nærmere bestemt reguleres undtagelsestilstanden i dag efter den franske grundlovs 16. Det var De Gaulle selv, der sørgede for at få den godkendt - for at beskytte Frankrigs interesser under den algierske opstand i april Og det tør nok antydes, at den præsidentielle magt hermed blev styrket. Der skal ikke meget til at erklære en sådan tilstand i Frankrig. Således læser man i 16, at en undtagelsestilstand kan erklæres i tilfælde af alvorlig og umiddelbar trussel af republikkens institutioner, dens uafhængighed, nationens territoriale integritet og internationale forpligtelser, eller når udøvelsen af den forfatningsmæssige og folkelige magt er afbrudt. Problemet er åbenlyst. Denne beskrivelse kendetegner ikke alene et folkeretsligt problem qua lov, da dens grænser stort set ikke eksisterer og derfor må anskues både som en underminering af fundamentale borgerrettigheder og som et brud på århundreders europæisk retstænkning. Det kendetegner også den franske politiske situation siden Anden Verdenskrig. Med De Gaulle begynder Frankrig derfor sin kurs henimod totalt politisk forfald. 1 Det var i sine to bøger fra hhv og 1922, Die Diktatur og Politische Theologie, at den tyske retstænker Carl Schmitt formulerede sin mest radikale tese om det politiskes væsen, som undtagelsestilstanden. 1 Det svage Frankrig Men dagens Frankrig er et land, der er meget anderledes end De Gaulles. Dengang gik det godt

2 for den store nation. Den var bannerfører i projektet om den europæiske union og økonomien var stærk. Fransk var de lærdes sprog, var verdens sprog og filosofien og videnskaben blev skrevet på fransk. I dag har Frankrig med sit nej til EUforfatningen sat en stopper for det projekt, det selv var med til at formulere og sætte i gang. Landets gæld er ca mia. EURO. Der tales kun fransk i Frankrig - i de parisiske forstæder tales der reelt kun noget, der minder om fransk. Et fransk, der er lært på gaden snarere end i skolen. Naturligvis tales fransk også i de gamle kolonier, hvor Frankrig stadig ønsker at spille en positiv rolle. Men Frankrig har aldrig anerkendt dem som egentlige lande med selvstændige politiske mål og ambitioner. De er ikke lande, men kolonier og derfor aldrig andet end leverandører af råstoffer. Dette råstof har med tiden ændret sig og udgøres i dag af mennesker: billig arbejdskraft levende værktøjer, som Aristoteles definerede slaven for mere end 2000 år siden. Kolonien og Frankrig kan slet ikke sammenlignes. Og filosofien, videnskaben og den store franske tænkning? Den forsøger mest af alt at komme af med sin arv: socialismen og De Gaulle. Dette er ingen nem opgave. Mest af alt er den franske politiske videnskab og filosofi præget af samme håbløshed, i bedste tilfælde naivitet, overfor Frankrig og dets fremtid, som tilsvarende præger den politiske virkelighed. Forsøgene på at redde resterne, at genoplive den engang så kritiske tænkning, kommer alt for sent og er fåtallige. CPE-loven er det første reelle forsøg i meget, meget lang tid på at løse ét af forstadens mange problemer. Men frihed, lighed og broderskab når - heller ikke denne gang - uden for Paris. Ingen debat Hvad skete der så efter proklamationen af undtagelsestilstand, der markerede den største indenrigspolitiske krise i Frankrig siden Anden Verdenskrig? Kampklædte betjente blev sat ind og oprørerne blev spulet eller gasset væk - en teknik, man senere brugte under studenteroprøret i foråret, der gik imod CPE-loven. I korte træk ville denne lov have gjort det muligt for arbejdsgiveren at fyre unge mellem 18 og 25 år i deres første ansættelse - uden begrundelse. Rydningen af gaden skete dog denne gang uden at skræmte unge blev jaget ind i elgeneratorer. I øvrigt ville en sådan situation næppe heller opstå i kampen imod en generation af unge franskmænd, hvis højeste karriereønske - som en undersøgelse i foråret viste - er at blive statsansat funktionær med fuld pension. Denne drøm garanterer dem en 35-timers arbejdsuge og pension ved det 55. år med opretholdelsen af en stort set uforandret indtægt. Forstadens håb for de mennesker, der er tvunget til at opholde sig dér, er af ganske anden karakter. De fleste kunne blot godt tænke sig at prøve at have et arbejde, om man så blev fyret dagen efter, eller ugen efter. Men deres postnummer fungerer nærmest som en stregkode, der på én gang fortæller, at personen er sort, lavt uddannet, har en kriminel baggrund og taler dårlig fransk. CPE-loven er det første reelle forsøg i meget, meget lang tid på at løse ét af forstadens mange problemer. Men frihed, lighed og broderskab når - heller ikke denne gang - uden for Paris. CPE-loven og den stigende uro, man oplevede efter at de to unge mistede livet i generatorstationen, skal naturligvis ses i relation til hinanden. Men det er, efter min bedste overbevisning, langt fra en fyldestgørende forklaring. Volden, demonstrationerne og vreden var alt for stor dertil. Oprøret er kulminationen på, hvad der nu må betragtes som en hel politisk forsømt klasses nej. Som Benjamin Korn for nylig bemærkede i en artikel om Frankrigs nej til konstitutionen, kan man samstemmende hermed beskrive forstædernes oprør som ét stort nej til Frankrig. Et stort nej til frihed, lighed og broderskab. Den efterfølgende debat om disse tilstande, om undtagelsestilstanden (og om de sociale omstændigheder i forstæderne, der førte til den) og om studenteroprøret var kortlivede. Disse politiske kriser har ikke ledt til nogen betragtelig debat i Frankrig og begivenhederne synes glemte. I parlamentet sker der absolut heller ingenting. Her er premierminister Villepin involveret i den ene skandale efter den anden, senest i forbindelse med en tilsmudsning af indenrigsminister Sarkozy. Når de to vigtigste ministre ikke kan samarbejde, skyldes dette mindre deres fornægtelse af problemets eksistens, end det forhold, at de to er rivaler til det 2

3 kommende præsidentvalg til foråret Samarbejde er ikke en mulighed, fordi man kunne komme til at stille sin modstander i et bedre lys. Ej heller for præsident Chiraq, der iøvrigt enevældigt (også her) udpeger sin premierminister, går det strygende. Journalisterne synes enige om, at det bedste i Chiraqs politiske karriere var hans post som landbrugsminister. Chiraqs præsidentperiode på 12 år viser desuden, at ingen i toppen af fransk politik reelt er interesseret i at forandre og reformere samfundet. Magten er konserveret og centraliseret i Frankrig. Ethvert forsøg på reformering, fx CPE, bliver mødt med den største modstand og dette af dem, der burde være bedst rustet til at se nødvendigheden af dette: veluddannede og studerende. Man har meget ret, når man hævder, at politikken i Frankrig derfor består af de to yderste fløje på den politiske scene: på den ene side en enormt elitær, konservativ og autoritær tradition og på den anden side en dybt funderet egalitarisme og solidaritetsfølelse. Denne lagune er intet mindre end forskellen mellem regering og parlament, mellem de styrende og de styrede. I den realpolitiske kontekst er forskellen dén mellem by og forstad. Denne forskel burde være så minimal som muligt, men synes i Frankrig snarere bevidst opretholdt. Set i dette lys, kan man derfor betragte undtagelsestilstanden som inkarnationen af denne lagune mellem juraens to afgørende instanser. For Frankrig er undtagelsen blevet reglen. Man kan derfor med rette spørge, hvilken rolle borgerne, som trods alt har givet politikerne deres mandat, spiller i alt dette. Men forbindelsen mellem folket og dets repræsentanter er for længst forsvundet i Frankrig og i forstaden har den aldrig eksisteret. De valgte repræsenterer mere hinanden end folket. De er mere udtryk for de overklasseskoler og eliteuniversiteter, de alle har gået på, hvorfra alle kender hinanden, hvilket i øvrigt forklarer, hvorfor nytænkning i fransk politik så vanskeligt lader sig indfinde. Når de to vigtigste ministre ikke kan samarbejde, skyldes dette mindre deres fornægtelse af problemets eksistens, end det forhold, at de to er rivaler til det kommende præsidentvalg til foråret Et forbandet sted Banlieu er det franske ord for forstad. Ordret oversat betyder det et forbandet sted, eller et bandlyst sted. Ordet er stort set ukendt på fransk indtil slutningen af 1800-tallet, hvor det bl.a. optræder i grammatikeren Godefroys 10-binds leksikon over det franske sprog, som han udarbejdede i perioden Det har således samme charmerende konnotation som det engelske suburb, der, følgende samme ordrette oversættelse, betyder underbyen. Den juridiske konnotation af begrebet finder, som så mange andre begreber fra retsvidenskaben, sin oprindelse i Romerretten og den efterfølgende Middelalderret, der på alle væsentlige punkter ligner sin forgænger. Hér betyder det et område, der er fritaget for ret, det er simpelthen rettens undtagelse. Aymeri de Narbonne forklarer således i sin Chanson de geste fra 1100-tallet det latinske bannir, som en lensherres proklamation af en landsforvisning til et bannum. Ifølge Cicero er det et sted, man havner, efter man er blevet smidt ud af senatet eller byen (exterminare eller ejicere). Først med Gonnevilles bemærkning i 1505 om det frankisk afledte bandit, finder vi et begreb for indbyggeren i denne underby. Landsforvisningen af en bandit er derfor egentlig en by-forvisning til en underby, et sted, der ikke er uden for retten og byen i teknisk, juridisk betydning, men som inkarnerer juraens og dens bys suspension - dens undtagelse. Det er et sådant juridisk vacum, Carl Schmitt i sine to bøger om undtagelsestilstanden fandt frem til, måtte kendetegne dette sted. 2 Således kan forstaden betragtes som en permanent undtagelsestilstand, hvor retten per se har trukket sig tilbage og kun refererer til sit udgangspunkt (nemlig sig selv, dvs. den egentlige by og den elite, der har etableret den). Schmitt selv identificerer hurtigt denne juridiske undtagelsestilstand med det religiøse mirakel og beskrivelsen af forstaden som mystisk, eller som havende mana-karakter, som en uren zone, synes at ligge i umiddelbar forlængelse heraf og rammer den franske politiske virkelighed ganske godt. Begreber som mystisk, mana og lignende blev flittigt brugt af den europæiske antropologi og etnologi i deres videnskabelige undersøgelser af de såkaldte primitive kulturer, som bl.a. 2 Jeg taler om Die Diktatur(1921) og Politische Theologie (1922).

4 Frankrig i kolonitiden besøgte og udforskede flittigt. Forstaden med sin overvejende afrikanske til nød arabiske befolkning udgør derfor, hvad man med rette kan kalde for en moderne fransk koloni: et mystisk, retssuspenderet og farligt sted. I den sammenhæng er det interessant, at disse begreber forekommer at være de bedste til at beskrive, hvad Schmitt i sin Der Begriff des Politischen(1932) definerer som selve det politiske. Borgere eller ej? Denne etymologi og tese om koloniens sammenfald med forstaden stiller den nuværende politiske situation i Frankrig i det allerklareste lys. Især den parisiske forstad har været i mediernes søgelys, men fænomenet om underbyen er langt fra blot et problem for hovedstaden. Fra en arbejdsløshed, som på landsplan er ca. 10 %, er den i forstæderne visse steder på over 50%. Hvad gør man ved problemet i dette land, hvor man overalt ser monumenter, indgraveringer og statuer med revolutionens slagord om frihed, lighed og broderskab? Som den tidligere rektor ved arkitektskolen i Paris, Paul Virilio, skriver i én af sine bøger, bygger man motorveje omkring byen, dvs. den indre by, den egentlige by, så den afgrænses i forhold til forstaden. Man opfører forstads-betonbyggeri, der kan få selv den mest optimistiske franskmand at miste modet. Forstaden som dette bandlyste sted er således et juridisk reststed; glimrende demonstreret i forstadsarkitekturen, der mest af alt ligner levn af de egentlige huse og den egentlige bys byggeaffald. I forstaden synes arkitekturen således befriet for sin videnskabs regler og normer. 3 Forstaden er bygget med normens rest. Borgeren i dette retsarkitektoniske opholdssted er på samme måde uden for normen, uden for retten og politikken. Om end mange bor i forstaden, som derfor burde være en guldgrube for politiske landvindinger i et demokrati, ligger svaret på problemet om den politiske repræsentations manglende eksistens ligefor. Byens retsløse sted indikerer en ligeså retsløs borger. Et sted, hvor det juridisk-politiske system ikke kan nå, hvor det er undtaget, kan heller ikke repræsenteres. Hermed 3 På denne måde demonstrerer det Schmitts tese om, at undtagelsen er det sigende om en regel, en norm og om en videnskab. 4 kan vi forstå hvorfor juraen og den politiske videnskab har så svært ved at indfange betydningen af undtagelsestilstanden: deres begreber kan ikke beskrive den. Vi står altså over for den egentlige bedrift og faktiske resultat af 1789-revolutionen. Frihed, lighed og broderskab eksisterer ganske vist i Frankrig, men ikke i relation til andre borgere, som den efter sigende gjorde, og som man stadig tror på i Frankrig, men til den klasse man tilhører. Frankrig er et klassesamfund. Hvad værre er, måske er dét netop den korrekte forståelse af begrebet borger? Måske er ikke alle borgere i Frankrig? Hvis man med dette begreb betegner en retsbærer af fundamentale borgerrettigheder, såsom at have en politisk stemme, der har ret til at blive hørt, præsenterer svaret sig ikke umiddelbart. De brændende bilers byer Indenfor de sidste årtier er der imidlertid opstået yderligere et begreb til betegnelse af forstaden, der må forstås som et supplement til det gamle. Jeg taler om udtrykket un quartier chaud: et varmt kvarter. Med henblik på de brændende biler i forstaden, som dagligt oplyser nattehimlen i de ellers golde forstæder, synes det i den grad passende. De brændende biler i forstaden blev som bekendt kun et problem, i det øjeblik også overklassens biler blev brændt af og antallet af bilafbrændinger derfor oversteg det normale og accepterede antal. Mere interessant er en anden tolkning, der hævder, at un quartier chaud betegner et område i visse dele af byen, hvor brandvæsenet ikke kommer, af frygt for at miste liv og lemmer - dette gælder også Paris. Mere foruroligende er det, at politiet følger samme strategi. Loven har trukket sig tilbage fra forstaden. Med dette in mente, kunne man passende stille spørgsmålet, hvornår Frankrig har tænkt sig at spille samme positive rolle i forstaden, som det mener, det bør spille i kolonien? Derfor bør forstaden betragtes som et sted, der inkarnerer det mest presserende politiske problem i Frankrig p.t., på det realpolitiske plan, såvel som på det teoretiske: rettens undtagelse. Den franske filosof og samfundsforsker Michel Foucault blev engang spurgt, hvorfor han troede, at fængslet ikke virkede - det var jo tydeligt, at kriminaliteten blot fortsatte. Foucault svarede med

5 et spørgsmål: om det var muligt, at fængslet netop fungerede efter hensigten? At dets funktion netop ikke er at eliminere kriminaliteten, men at opretholde og indbygge den i byen, dvs. normen. Fængslet og kriminaliteten, byens anomali, udgør i dette lys en lige så substantiel del af byen som dens norm. Vi må derfor spørge os selv, hvad fremtiden er for den franske politik, dvs. for Paris, som med (politisk) nødvendighed fortsætter at referere til sin egen anomali. Undtagelsen er blevet regelen i den nuværende politiske virkelighed, i den betydning, at referencen til anomalien og etableringen af forstaden som en konstant undtagelsestilstand finder sted, som var det en normal og almindelig politisk praksis og procedure. I en helt anden betydning end før, er Frankrig derfor atter paradigmatisk for Vesterlandets demokrati. Det mareridt, som Schmitt frygtede demokratiet ville ende i, leves fuldt ud i den engang så store nation. Problemet om undtagelsestilstanden, dens væsen og dens betydning, forsvinder netop ikke, fordi styreformen ændres, til gengæld skjules den bedre. Revolutionen ændrede intet i Frankrig. Schmitts teoretiske hovedproblematik fra 1920 erne, hvorfor det politiske har brug for anomalien og for undtagelsestilstanden, bliver i dag til spørgsmålet om forstaden. Jeg hævder naturligvis ikke, at spørgsmålet om forstaden er det samme som det om fængslet. Men jeg mener, det er selve ban-lieu ens mening, at være just det, den i dag er i Frankrig. Problemet om undtagelsestilstanden, dens væsen og dens betydning, forsvinder netop ikke, fordi styreformen ændres, til gengæld skjules den bedre. Revolutionen ændrede intet i Frankrig. Lars Östman (f. 1979) BA i Filosofi og Religionshistorie fra Københavns Universitet, 2004 Sokrates-Erasmus-stipendiat ved Université Paris-Sorbonne IV med henblik på Politisk Filosofi, p.t. specialestuderende som kombineret studie- og forskningsstipendiat ved Università Iuav di Venezia,

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Efterløn som opskrift på fremtidens arbejdsmarked

Efterløn som opskrift på fremtidens arbejdsmarked En artikel fra KRITISK DEBAT Efterløn som opskrift på fremtidens arbejdsmarked Skrevet af: Einar Baldursson Offentliggjort: 15. juni 2011 Når efterlønnen forsøges forsvaret er argumentet som regel, at

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 AFUK eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet har i små 25 år udviklet læringstilbud til unge, der ikke uden videre

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Mennesket er dømt til at nyde

Mennesket er dømt til at nyde 26. november 2005 Mennesket er dømt til at nyde Skrevet af: men i hele samfundet, siger han, og det er at give den enkelte redskaber til at opnå anerkendelse og dermed identitet - ikke bare i f, siger

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere