Frankrig og forstædernes ret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frankrig og forstædernes ret"

Transkript

1 Lars Östman i : Frankrig og forstædernes ret Banlieu er det franske ord for forstad. Ordret oversat betyder det et forbandet sted, eller et bandlyst sted. Forstaden kan betragtes som en permanent undtagelsestilstand, hvor retten har trukket sig tilbage. Det skriver Lars Östman i en artikel om situationen efter optøjerne i efteråret. Hvilke konsekvenser har de haft? Ingen. For: Forbindelsen mellem folket og dets repræsentanter er for længst forsvundet i Frankrig, og i forstaden har den aldrig eksisteret. De valgte repræsenterer mere hinanden end folket. De er mere udtryk for de overklasseskoler og eliteuniversiteter, de alle har gået på, hvorfra alle kender hinanden, hvilket i øvrigt forklarer, hvorfor nytænkning i fransk politik så vanskeligt lader sig indfinde. af Lars Östman Sidste efterår blev først Paris og efterfølgende store dele af Frankrig erklæret i undtagelsestilstand for at sikre ro og orden i gaderne. Man ville, som indenrigsminister Sarkozy formulerede det, sikre Republikkens ret - i stedet for forstadens ret. Det seneste år har man i Frankrig således kunnet observere både det politiske som undtagelsestilstand - og altså forstaden i undtagelsestilstand. Og det er just problemet om forstaden, der for tiden udgør Frankrigs største indenrigspolitiske udfordring. Sarkozys bemærkning er således symptomatisk for den politiske krise, Frankrig i lang tid har befundet sig i. 1 Den korte vej til undtagelsestilstanden Ser man nærmere på begrebet om undtagelsestilstanden og dets udvikling i fransk politisk historie er én ting helt tydelig: fra dens første formulering af 8. juli 1790 til i dag, er der sket en større og større reduktion af de instanser, der har magt og ret til at erklære en sådan tilstand. Fra borgerskabets revolution, der placerede denne udøvende beføjelse i parlamentet, er det i dag takket være De Gaulle i princippet kun præsidenten, der kan erklære undtagelsestilstand hvor og når som helst - i hvert fald under de nuværende omstændigheder. Nærmere bestemt reguleres undtagelsestilstanden i dag efter den franske grundlovs 16. Det var De Gaulle selv, der sørgede for at få den godkendt - for at beskytte Frankrigs interesser under den algierske opstand i april Og det tør nok antydes, at den præsidentielle magt hermed blev styrket. Der skal ikke meget til at erklære en sådan tilstand i Frankrig. Således læser man i 16, at en undtagelsestilstand kan erklæres i tilfælde af alvorlig og umiddelbar trussel af republikkens institutioner, dens uafhængighed, nationens territoriale integritet og internationale forpligtelser, eller når udøvelsen af den forfatningsmæssige og folkelige magt er afbrudt. Problemet er åbenlyst. Denne beskrivelse kendetegner ikke alene et folkeretsligt problem qua lov, da dens grænser stort set ikke eksisterer og derfor må anskues både som en underminering af fundamentale borgerrettigheder og som et brud på århundreders europæisk retstænkning. Det kendetegner også den franske politiske situation siden Anden Verdenskrig. Med De Gaulle begynder Frankrig derfor sin kurs henimod totalt politisk forfald. 1 Det var i sine to bøger fra hhv og 1922, Die Diktatur og Politische Theologie, at den tyske retstænker Carl Schmitt formulerede sin mest radikale tese om det politiskes væsen, som undtagelsestilstanden. 1 Det svage Frankrig Men dagens Frankrig er et land, der er meget anderledes end De Gaulles. Dengang gik det godt

2 for den store nation. Den var bannerfører i projektet om den europæiske union og økonomien var stærk. Fransk var de lærdes sprog, var verdens sprog og filosofien og videnskaben blev skrevet på fransk. I dag har Frankrig med sit nej til EUforfatningen sat en stopper for det projekt, det selv var med til at formulere og sætte i gang. Landets gæld er ca mia. EURO. Der tales kun fransk i Frankrig - i de parisiske forstæder tales der reelt kun noget, der minder om fransk. Et fransk, der er lært på gaden snarere end i skolen. Naturligvis tales fransk også i de gamle kolonier, hvor Frankrig stadig ønsker at spille en positiv rolle. Men Frankrig har aldrig anerkendt dem som egentlige lande med selvstændige politiske mål og ambitioner. De er ikke lande, men kolonier og derfor aldrig andet end leverandører af råstoffer. Dette råstof har med tiden ændret sig og udgøres i dag af mennesker: billig arbejdskraft levende værktøjer, som Aristoteles definerede slaven for mere end 2000 år siden. Kolonien og Frankrig kan slet ikke sammenlignes. Og filosofien, videnskaben og den store franske tænkning? Den forsøger mest af alt at komme af med sin arv: socialismen og De Gaulle. Dette er ingen nem opgave. Mest af alt er den franske politiske videnskab og filosofi præget af samme håbløshed, i bedste tilfælde naivitet, overfor Frankrig og dets fremtid, som tilsvarende præger den politiske virkelighed. Forsøgene på at redde resterne, at genoplive den engang så kritiske tænkning, kommer alt for sent og er fåtallige. CPE-loven er det første reelle forsøg i meget, meget lang tid på at løse ét af forstadens mange problemer. Men frihed, lighed og broderskab når - heller ikke denne gang - uden for Paris. Ingen debat Hvad skete der så efter proklamationen af undtagelsestilstand, der markerede den største indenrigspolitiske krise i Frankrig siden Anden Verdenskrig? Kampklædte betjente blev sat ind og oprørerne blev spulet eller gasset væk - en teknik, man senere brugte under studenteroprøret i foråret, der gik imod CPE-loven. I korte træk ville denne lov have gjort det muligt for arbejdsgiveren at fyre unge mellem 18 og 25 år i deres første ansættelse - uden begrundelse. Rydningen af gaden skete dog denne gang uden at skræmte unge blev jaget ind i elgeneratorer. I øvrigt ville en sådan situation næppe heller opstå i kampen imod en generation af unge franskmænd, hvis højeste karriereønske - som en undersøgelse i foråret viste - er at blive statsansat funktionær med fuld pension. Denne drøm garanterer dem en 35-timers arbejdsuge og pension ved det 55. år med opretholdelsen af en stort set uforandret indtægt. Forstadens håb for de mennesker, der er tvunget til at opholde sig dér, er af ganske anden karakter. De fleste kunne blot godt tænke sig at prøve at have et arbejde, om man så blev fyret dagen efter, eller ugen efter. Men deres postnummer fungerer nærmest som en stregkode, der på én gang fortæller, at personen er sort, lavt uddannet, har en kriminel baggrund og taler dårlig fransk. CPE-loven er det første reelle forsøg i meget, meget lang tid på at løse ét af forstadens mange problemer. Men frihed, lighed og broderskab når - heller ikke denne gang - uden for Paris. CPE-loven og den stigende uro, man oplevede efter at de to unge mistede livet i generatorstationen, skal naturligvis ses i relation til hinanden. Men det er, efter min bedste overbevisning, langt fra en fyldestgørende forklaring. Volden, demonstrationerne og vreden var alt for stor dertil. Oprøret er kulminationen på, hvad der nu må betragtes som en hel politisk forsømt klasses nej. Som Benjamin Korn for nylig bemærkede i en artikel om Frankrigs nej til konstitutionen, kan man samstemmende hermed beskrive forstædernes oprør som ét stort nej til Frankrig. Et stort nej til frihed, lighed og broderskab. Den efterfølgende debat om disse tilstande, om undtagelsestilstanden (og om de sociale omstændigheder i forstæderne, der førte til den) og om studenteroprøret var kortlivede. Disse politiske kriser har ikke ledt til nogen betragtelig debat i Frankrig og begivenhederne synes glemte. I parlamentet sker der absolut heller ingenting. Her er premierminister Villepin involveret i den ene skandale efter den anden, senest i forbindelse med en tilsmudsning af indenrigsminister Sarkozy. Når de to vigtigste ministre ikke kan samarbejde, skyldes dette mindre deres fornægtelse af problemets eksistens, end det forhold, at de to er rivaler til det 2

3 kommende præsidentvalg til foråret Samarbejde er ikke en mulighed, fordi man kunne komme til at stille sin modstander i et bedre lys. Ej heller for præsident Chiraq, der iøvrigt enevældigt (også her) udpeger sin premierminister, går det strygende. Journalisterne synes enige om, at det bedste i Chiraqs politiske karriere var hans post som landbrugsminister. Chiraqs præsidentperiode på 12 år viser desuden, at ingen i toppen af fransk politik reelt er interesseret i at forandre og reformere samfundet. Magten er konserveret og centraliseret i Frankrig. Ethvert forsøg på reformering, fx CPE, bliver mødt med den største modstand og dette af dem, der burde være bedst rustet til at se nødvendigheden af dette: veluddannede og studerende. Man har meget ret, når man hævder, at politikken i Frankrig derfor består af de to yderste fløje på den politiske scene: på den ene side en enormt elitær, konservativ og autoritær tradition og på den anden side en dybt funderet egalitarisme og solidaritetsfølelse. Denne lagune er intet mindre end forskellen mellem regering og parlament, mellem de styrende og de styrede. I den realpolitiske kontekst er forskellen dén mellem by og forstad. Denne forskel burde være så minimal som muligt, men synes i Frankrig snarere bevidst opretholdt. Set i dette lys, kan man derfor betragte undtagelsestilstanden som inkarnationen af denne lagune mellem juraens to afgørende instanser. For Frankrig er undtagelsen blevet reglen. Man kan derfor med rette spørge, hvilken rolle borgerne, som trods alt har givet politikerne deres mandat, spiller i alt dette. Men forbindelsen mellem folket og dets repræsentanter er for længst forsvundet i Frankrig og i forstaden har den aldrig eksisteret. De valgte repræsenterer mere hinanden end folket. De er mere udtryk for de overklasseskoler og eliteuniversiteter, de alle har gået på, hvorfra alle kender hinanden, hvilket i øvrigt forklarer, hvorfor nytænkning i fransk politik så vanskeligt lader sig indfinde. Når de to vigtigste ministre ikke kan samarbejde, skyldes dette mindre deres fornægtelse af problemets eksistens, end det forhold, at de to er rivaler til det kommende præsidentvalg til foråret Et forbandet sted Banlieu er det franske ord for forstad. Ordret oversat betyder det et forbandet sted, eller et bandlyst sted. Ordet er stort set ukendt på fransk indtil slutningen af 1800-tallet, hvor det bl.a. optræder i grammatikeren Godefroys 10-binds leksikon over det franske sprog, som han udarbejdede i perioden Det har således samme charmerende konnotation som det engelske suburb, der, følgende samme ordrette oversættelse, betyder underbyen. Den juridiske konnotation af begrebet finder, som så mange andre begreber fra retsvidenskaben, sin oprindelse i Romerretten og den efterfølgende Middelalderret, der på alle væsentlige punkter ligner sin forgænger. Hér betyder det et område, der er fritaget for ret, det er simpelthen rettens undtagelse. Aymeri de Narbonne forklarer således i sin Chanson de geste fra 1100-tallet det latinske bannir, som en lensherres proklamation af en landsforvisning til et bannum. Ifølge Cicero er det et sted, man havner, efter man er blevet smidt ud af senatet eller byen (exterminare eller ejicere). Først med Gonnevilles bemærkning i 1505 om det frankisk afledte bandit, finder vi et begreb for indbyggeren i denne underby. Landsforvisningen af en bandit er derfor egentlig en by-forvisning til en underby, et sted, der ikke er uden for retten og byen i teknisk, juridisk betydning, men som inkarnerer juraens og dens bys suspension - dens undtagelse. Det er et sådant juridisk vacum, Carl Schmitt i sine to bøger om undtagelsestilstanden fandt frem til, måtte kendetegne dette sted. 2 Således kan forstaden betragtes som en permanent undtagelsestilstand, hvor retten per se har trukket sig tilbage og kun refererer til sit udgangspunkt (nemlig sig selv, dvs. den egentlige by og den elite, der har etableret den). Schmitt selv identificerer hurtigt denne juridiske undtagelsestilstand med det religiøse mirakel og beskrivelsen af forstaden som mystisk, eller som havende mana-karakter, som en uren zone, synes at ligge i umiddelbar forlængelse heraf og rammer den franske politiske virkelighed ganske godt. Begreber som mystisk, mana og lignende blev flittigt brugt af den europæiske antropologi og etnologi i deres videnskabelige undersøgelser af de såkaldte primitive kulturer, som bl.a. 2 Jeg taler om Die Diktatur(1921) og Politische Theologie (1922).

4 Frankrig i kolonitiden besøgte og udforskede flittigt. Forstaden med sin overvejende afrikanske til nød arabiske befolkning udgør derfor, hvad man med rette kan kalde for en moderne fransk koloni: et mystisk, retssuspenderet og farligt sted. I den sammenhæng er det interessant, at disse begreber forekommer at være de bedste til at beskrive, hvad Schmitt i sin Der Begriff des Politischen(1932) definerer som selve det politiske. Borgere eller ej? Denne etymologi og tese om koloniens sammenfald med forstaden stiller den nuværende politiske situation i Frankrig i det allerklareste lys. Især den parisiske forstad har været i mediernes søgelys, men fænomenet om underbyen er langt fra blot et problem for hovedstaden. Fra en arbejdsløshed, som på landsplan er ca. 10 %, er den i forstæderne visse steder på over 50%. Hvad gør man ved problemet i dette land, hvor man overalt ser monumenter, indgraveringer og statuer med revolutionens slagord om frihed, lighed og broderskab? Som den tidligere rektor ved arkitektskolen i Paris, Paul Virilio, skriver i én af sine bøger, bygger man motorveje omkring byen, dvs. den indre by, den egentlige by, så den afgrænses i forhold til forstaden. Man opfører forstads-betonbyggeri, der kan få selv den mest optimistiske franskmand at miste modet. Forstaden som dette bandlyste sted er således et juridisk reststed; glimrende demonstreret i forstadsarkitekturen, der mest af alt ligner levn af de egentlige huse og den egentlige bys byggeaffald. I forstaden synes arkitekturen således befriet for sin videnskabs regler og normer. 3 Forstaden er bygget med normens rest. Borgeren i dette retsarkitektoniske opholdssted er på samme måde uden for normen, uden for retten og politikken. Om end mange bor i forstaden, som derfor burde være en guldgrube for politiske landvindinger i et demokrati, ligger svaret på problemet om den politiske repræsentations manglende eksistens ligefor. Byens retsløse sted indikerer en ligeså retsløs borger. Et sted, hvor det juridisk-politiske system ikke kan nå, hvor det er undtaget, kan heller ikke repræsenteres. Hermed 3 På denne måde demonstrerer det Schmitts tese om, at undtagelsen er det sigende om en regel, en norm og om en videnskab. 4 kan vi forstå hvorfor juraen og den politiske videnskab har så svært ved at indfange betydningen af undtagelsestilstanden: deres begreber kan ikke beskrive den. Vi står altså over for den egentlige bedrift og faktiske resultat af 1789-revolutionen. Frihed, lighed og broderskab eksisterer ganske vist i Frankrig, men ikke i relation til andre borgere, som den efter sigende gjorde, og som man stadig tror på i Frankrig, men til den klasse man tilhører. Frankrig er et klassesamfund. Hvad værre er, måske er dét netop den korrekte forståelse af begrebet borger? Måske er ikke alle borgere i Frankrig? Hvis man med dette begreb betegner en retsbærer af fundamentale borgerrettigheder, såsom at have en politisk stemme, der har ret til at blive hørt, præsenterer svaret sig ikke umiddelbart. De brændende bilers byer Indenfor de sidste årtier er der imidlertid opstået yderligere et begreb til betegnelse af forstaden, der må forstås som et supplement til det gamle. Jeg taler om udtrykket un quartier chaud: et varmt kvarter. Med henblik på de brændende biler i forstaden, som dagligt oplyser nattehimlen i de ellers golde forstæder, synes det i den grad passende. De brændende biler i forstaden blev som bekendt kun et problem, i det øjeblik også overklassens biler blev brændt af og antallet af bilafbrændinger derfor oversteg det normale og accepterede antal. Mere interessant er en anden tolkning, der hævder, at un quartier chaud betegner et område i visse dele af byen, hvor brandvæsenet ikke kommer, af frygt for at miste liv og lemmer - dette gælder også Paris. Mere foruroligende er det, at politiet følger samme strategi. Loven har trukket sig tilbage fra forstaden. Med dette in mente, kunne man passende stille spørgsmålet, hvornår Frankrig har tænkt sig at spille samme positive rolle i forstaden, som det mener, det bør spille i kolonien? Derfor bør forstaden betragtes som et sted, der inkarnerer det mest presserende politiske problem i Frankrig p.t., på det realpolitiske plan, såvel som på det teoretiske: rettens undtagelse. Den franske filosof og samfundsforsker Michel Foucault blev engang spurgt, hvorfor han troede, at fængslet ikke virkede - det var jo tydeligt, at kriminaliteten blot fortsatte. Foucault svarede med

5 et spørgsmål: om det var muligt, at fængslet netop fungerede efter hensigten? At dets funktion netop ikke er at eliminere kriminaliteten, men at opretholde og indbygge den i byen, dvs. normen. Fængslet og kriminaliteten, byens anomali, udgør i dette lys en lige så substantiel del af byen som dens norm. Vi må derfor spørge os selv, hvad fremtiden er for den franske politik, dvs. for Paris, som med (politisk) nødvendighed fortsætter at referere til sin egen anomali. Undtagelsen er blevet regelen i den nuværende politiske virkelighed, i den betydning, at referencen til anomalien og etableringen af forstaden som en konstant undtagelsestilstand finder sted, som var det en normal og almindelig politisk praksis og procedure. I en helt anden betydning end før, er Frankrig derfor atter paradigmatisk for Vesterlandets demokrati. Det mareridt, som Schmitt frygtede demokratiet ville ende i, leves fuldt ud i den engang så store nation. Problemet om undtagelsestilstanden, dens væsen og dens betydning, forsvinder netop ikke, fordi styreformen ændres, til gengæld skjules den bedre. Revolutionen ændrede intet i Frankrig. Schmitts teoretiske hovedproblematik fra 1920 erne, hvorfor det politiske har brug for anomalien og for undtagelsestilstanden, bliver i dag til spørgsmålet om forstaden. Jeg hævder naturligvis ikke, at spørgsmålet om forstaden er det samme som det om fængslet. Men jeg mener, det er selve ban-lieu ens mening, at være just det, den i dag er i Frankrig. Problemet om undtagelsestilstanden, dens væsen og dens betydning, forsvinder netop ikke, fordi styreformen ændres, til gengæld skjules den bedre. Revolutionen ændrede intet i Frankrig. Lars Östman (f. 1979) BA i Filosofi og Religionshistorie fra Københavns Universitet, 2004 Sokrates-Erasmus-stipendiat ved Université Paris-Sorbonne IV med henblik på Politisk Filosofi, p.t. specialestuderende som kombineret studie- og forskningsstipendiat ved Università Iuav di Venezia,

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 AFUK eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet har i små 25 år udviklet læringstilbud til unge, der ikke uden videre

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014.

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014. Område Beskrivelse Regel Kampområdet Der er nu mulighed for at bruge en Oktogon-form Artikel 3 Kampområdet (Ottekantet-form) bane til stævnerne. Punkt 1.2 og 2.2 Kampområdet Sekundanterne skal sidde udenfor

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere