Orientering om "Inddragelse i praksis"
|
|
- Emma Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Punkt 9. Orientering om "Inddragelse i praksis" Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgtes orientering at rapporten Inddragelse i Praksis. En undersøgelse af unges inddragelse i sagsbehandlingen og familiearbejdet i Aalborg Kommune er udarbejdet på baggrund af projektforløbet at det er planlagt, at forskerne med afsæt i projektforløbet og rapporten vil skrive 1 til 2 artikler til faglige tidsskifter at der på centralt plan udarbejdes en pjece, der beskriver sagsforløbet, når den unge fylder 18 år, til uddeling blandt de unge og deres forældre. Der samarbejdes med Uddannelseshuset og Ældre- og Handicapforvaltningen at der er forslag om en fælles temadag med fx Lars Uggerhøj, som har været tilknyttet forskningsprojektet, som en opfølgning med særlige fokus på den inddragende og ressourceorienterede kommunikation for familiegrupper og Uddannelseshuset at Ledergruppen sikrer, at rapporten kommer ud til medarbejdere og dagsordenssættes på lokale personalemøder med henblik på lokal omsætning at det generelt i forvaltningen drøftes om der i andre sammenhænge skal afprøves modeller, hvor unge inddrages på højere trin på inddragelsesstigen Familie- og Socialudvalget blev ligeledes orienteret om indstillingen på møde den Beslutning: Til orientering. Per Clausen og Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 1 af 6
2 Sagsbeskrivelse Indstillingen fremsendes ligeledes til Familie og Socialudvalgtes orientering. Baggrunden for projektet På baggrund af et samarbejde mellem Forskningsgruppen i socialt arbejde (FoSo) ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg kommune besluttede parterne i samarbejde med Institut for Statskundskab, Aalborg universitet i 2012 at etablere et ph.d. forløb med henblik på at undersøge forvaltningens arbejde med inddragelse af unge. Ph.d. projektet var samfinansieret af Aalborg kommune og Aalborg universitet og blev påbegyndt d. 1. marts Af personlige årsager måtte ph.d. projektet ophøre efter ca. 1½ år. For at de indsamlede data og resultater der var opnået under ph.d. forløbet stadig kunne få anvendelse i praksis, samt at de resterende midler fra det samfinanserede ph.d. projekt kunne anvendes til forskning der kunne bevidstgøre og ændre praksis, indledte Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og FoSo i foråret 2015 forhandlinger om muligheden for at gennemføre en mindre undersøgelse med udgangspunkt i de forholdsvis få midler, der resterede fra det afsluttede ph.d. projekt. I sommeren 2015 indgik parterne aftale om at gennemføre projektet Inddragelse i praksis. Praksisforskning Det blev aftalt, at den overordnede ramme for projektet skulle være praksisforskning. I forhold til projekt Inddragelse i praksis betyder det, at der har været et samarbejde, hvor der indgår både forsknings- som læringsprocesser. Det vil sige, at der sker en vekselvirkning mellem forskningsdelen og læringsprocessen og hvor man i fællesskab, som en del af processen, aftaler rammen for forskningsdelen og for læringsprocessen. Mere konkret har dette betydet, at der har været dels en tæt og løbende dialog mellem de forskere der har været tilknyttet fra universitetet og Aalborg Kommune. Forløbet har været planlagt, så der hele tiden har været en løbende dialog mellem de tilknyttede forskere og deltagerne i projektet. Dette er blandt andet sket via afholdelse af en række møder med ledelse og medarbejdere undervejs i undersøgelsesforløbet. Møderne har været med til at kvalificere undersøgelsen. Samt give den vekselvirkning og læring undervejs, der ligger i praksisforskning. Det blev besluttet, at projektet skulle forankres i et tværsektorielt samarbejde, med familiegrupperne (ungeteams) og uddannelseshuset, - både socialcenter og jobcenter. Fokus i projektet skulle således være på inddragelse af unge i overgangen. Data Projektet er bygget op omkring 3 typer af data. Semistrukturerede interview udført i det tidligere ph.d. projekt. Data og analyser fra intern rapport Når de unge bliver voksne En kvalitativ undersøgelse af 10 unges oplevelse af overgangen fra unge- til voksenområdet, Samt en række nye observationer af møder mellem rådgivere og unge gennemført specifikt til denne undersøgelse. Observationerne er udført af Lars Uggerhøj, Maja Lundemark og Lene Ingemand Brandt, som har været tilknyttet nærværende projektet. Resultater fra undersøgelsen I nedenstående vil hovedresultaterne fra undersøgelsen kort blive præsenteret. Deltagelsesstigen Der kan tegnes et differentieret billede af inddragelse og der synes ikke at være en éntydig definition. Der skal således foretages en diskussion og afvejning af forskellige bud, niveauer og forståelser. Med den forståelse har forskerne med afsæt i og inspiration fra forskellige teoretikere udviklet deres egen fortolkning af en deltagelsesstige og dens niveauer, som de illustrerer på følgende måde: 6. Ejerskab til egen sag og interventioner Selvbestemmelse og aktør 5. Delegeret magt Medbestemmelse og delvis aktør og medspiller 4. Deltagelse i dagsorden, delvist partnerskab Medindflydelse og medspiller 3. Informeres og høres Medindflydelse og informant 2. Informeres og/eller pålagt inddragelse Informant kl Side 2 af 6
3 1. Ikke inddragelse/manipulation Passiv rolle En vigtig pointe i forhold til inddragelsesstigen er, at den ikke skal tolkes værdiladet. Forstået på den måde, at det højeste niveau ikke altid i alle sammenhænge er det bedste. Der kan være overordnede rammer som fx lovgivning der gør, at niveauet for inddragelse ikke kan komme op på niveau 4,5,6. Der vil også være møder, hvor selve mødet kun tilsiger et bestemt niveau fx hvis der er tale om et møde, som har karakter af at være et orienteringsmøde. De unge i 3. person På flere af de observerede møder omtales den unge i 3. person, selvom han/hun befinder sig til stede på mødet, og der tales ofte om og ikke til den unge på møderne. Rapportens resultater peger på, at de gode intentioner på de unges vegne i mange tilfælde medfører, at de professionelle eller i et par tilfælde familien taler den unges sag i så høj grad, at de unge får en perifer rolle på møderne. Observationerne fra undersøgelsen peger på en tendens til at svare på den unges vegne. Dette ses især hos deltagende forældre, bostøtter, UU-vejledere og andre kontaktpersoner. Det er således ofte de personer, som har den tætte kontakt til de unge, som føler sig i stand til eller føler sig drevet til at svare på den unges vegne. Observationerne viser, at jo mere forældre og personlige støtter svarer på den unges vegne, jo mere tiltagende tavs bliver den unge Det er måske særlig interessant, fordi observationerne netop peger på gode intentioner og på, at når der tales den unges sag, er det i den bedste mening. Også set ud fra et inddragelsesperspektiv. Forståelse af informationer og beslutninger Forståelsen af informationer og beslutninger der er givet på møder, er helt afgørende. Rapportens konklusion peger på, at der kommunikeres klart på stort set alle møder. Med klart menes, at spørgsmål, overvejelser og beslutninger formuleres tydeligt og gentages flere gange. Informationsniveauet eller ambitionen om at informere synes således højt. Derimod viser observationerne, at det sjældent tjekkes, om den unge har forstået information og beslutninger. Den unge fremstår således som primært informant og ikke medspiller, hvorved deres inddragelse nærmere har karakter af at være pålagt end at være frivilligt valgt. Dagsorden og inddragelse samt ejerskab på et møde For mange møder gælder det, at der ingen regler er for møderammen. Nogle rådgivere bruger flipover som dagsorden, andre har dagsorden på eget papir, andre igen ridser kort en dagsorden op og nogle oplyser ikke dagsorden og har måske heller ikke en fastlagt dagsorden. Ligesom formen for dagsorden er meget differentieret, så er anvendelsen af den under møderne, lige så differentieret. Nogle få følger dagsordenen, mens de fleste slipper dagsordenen undervejs på mødet eller den overtages af en af de deltagende Bostøtter, kontaktpersoner eller UU-vejledere. Observationerne viser, at det ikke er tydeligt på møderne om der bliver taget referat, - og i så fald hvem der tager referat. Dette står i modsætning til de observationer der viser, at der er et relativt højt informationsniveau på møderne. Hvilket kan pege på, at, omsætning og virkninger af såvel informationer som signaler om samarbejde på den måde er fraværende. Det bliver altså ikke tydeligt hvem der tager ansvar for at omsætte de mange informationer. Opsamlende På baggrund af de samlede observationer og analyser er der tegn på, at der hos alle deltagere i møder er et ønske om at inddrage de unge i det sociale arbejde. Analyserne peger dog også på, at størstedelen af inddragelsen placerer sig på de laveste trin på den i rapporten udarbejdede deltagelsesstige, og at inddragelsen dermed ikke lykkes som formentlig forventet. Observationerne viser også, at det er kendetegnende, at inddragelse er meget differentieret selv på samme type møder. Forskerne fristes til at konkludere, at der hersker en vis tilfældighed i den inddragelse de unge møder. En tilfældighed, som lader til at blive reguleret fra rådgiver til rådgiver, når der ses bort fra de faste rammer, der er lavet for Familieråd og de fleste Netværksmøder. kl Side 3 af 6
4 Som analyserne af møderne og de teoretiske omdrejningspunkter fremhæver, så kan inddragelse dog ikke stå alene. Inddragelsen er indlejret i kommunikationen. Sagt på en anden måde: man kan have nok så gode dagsordner og referater, hvis ikke der kommunikeres inddragende eller samspillende. Barrierer og fremadrettede handle muligheder Det må således konkluderes, at undersøgelsen peger på, at der fremadrettet er brug for et fokus på forskellige former for inddragende kommunikation. Der fremstår derved et skærpet behov for differentierede kommunikative strategier. Det vurderes, at der er et potentiale ved at anvende de former for kommunikation, som tyder på at være mest inddragende og invitere de unge til samspil. Her tænkes eksempelvis på møder, hvor der kan observeres direkte og åben kommunikation, og hvor de unge selv resumerer mødernes indhold. I denne type kommunikation fremstår de unge i højere grad som aktører og medspillere. Potentialet kunne eksempelvis udnyttes ved at skabe øget og fælles viden om inddragende kommunikation, og de fælder som ligger lige for, når man gerne vil støtte og hjælpe de unge eksempelvis når støttende personer taler den unges sag. Observationerne peger på, at der er uklarhed om, hvad inddragelse er og hvordan inddragelse omsættes i den daglige praksis. Når det er uklart, er der risiko for alene at tage udgangspunkt i egne forestillinger om inddragelse. På baggrund af observationerne, et forskerne ikke i tvivl om, at alle involverede myndighedspersoner har et reelt ønske om at inddrage og høre de unge. Men observationerne viser også, at disse intentioner fører i mange retninger, og at nogle retninger får en direkte ikke-inddragende karakter. Det mest tydelige eksempel er, når fagpersoner taler den unges sag og der observeres en tydelig passivitet hos den unge. På baggrund af undersøgelsen og konklusioner i rapporten er det forskernes anbefaling, at man er opmærksom på, at få de unges perspektiv styrket. Forslag til hvorledes dette kan gøres er: I det daglige arbejde gennem øget udnyttelse af nogle af ovenstående potentialer, som fx et fokus på forskellige former for inddragende kommunikation. Gennemføre løbende undersøgelser af de unges oplevelser, som derved også kan kvalificere de faglige drøftelser yderligere. Tage skridtet fuldt ud og involvere de unge i udviklingen af samarbejdet med de unge altså have en form for ekspertgruppe eller panel af unge, som kan vejlede og løbende forholde sig kritisk til arbejdet med inddragelse. Herved kunne der skabes mulighed for at kravle op af deltagelsesstigen både i det daglige konkrete arbejde og i det mere overordnede planlæggende arbejde, samt få støtte i udviklingen af en mere samarbejdsorienteret kommunikation. Det er aftalt på det afsluttende møde med deltagere i projektet, at den videre proces og læring af undersøgelsen skal ske lokalt i de afdelinger/enheder, der har deltaget i projektet. (Ungemakkerskaber i Familiegrupper og Uddannelseshuset) efter drøftelse i ledermøder. De overordnede temaer der blev nævnt i denne sammenhæng der skulle arbejdes videre med er: - Kommunikation - Hvordan vil vi arbejde med kommunikationsstrategier - Unge som eksperter - Hvad tænker de unge om det. Blive nysgerrig på hvad der skal til for at den unge føler sig inddraget. - Spørge de unge hvad er et godt overleveringsmøde. - Unge ekspertpanel - Refleksion - Skabe et rum hvor det er muligt at snakke inddragelse fx med afsæt i inddragelsesstigen - Give hinanden feed back fx ved en gang imellem at gå med på hinandens møder som observatør - Træde ind i anden rolle/ observerer med et kritisk blik kl Side 4 af 6
5 Drøftelse på Familiegruppeledermøde Rapporten har været drøftet på familiegruppeledermøder den og det blev besluttet at: På centralt plan udarbejdes en pjece, der beskriver sagsforløbet, når den unge fylder 18 år, til uddeling blandt de unge og deres forældre. Pjecen bliver til i et samarbejde mellem Uddannelseshuset og Specialgruppen. Der skal tilrettelægges undervisning med Lars Uggerhøj som en opfølgning med særlige fokus på den ressource orienterede samtale for familiegrupper og Uddannelseshuset. Dette aftales nærmere med det samlede Uddannelseshus. Ledergruppen sikrer, at rapporten kommer ud til medarbejdere og dagsordenssættes på lokale personalemøder eller temadag, i naturlig sammenhæng med omsætning af Udviklingsstrategien. Evt. kan der laves noget på tværs. Det overvejes i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen generelt, om der skal afprøves mere involvering i af unge "højere på inddragelsesstigen" - fx ved nye tiltag. kl Side 5 af 6
6 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Hele rapporten final.pdf kl Side 6 af 6
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
Læs mereEmpowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen
Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt
Læs mereDrøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet
Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet 2014-2124 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse
Læs mereInddragelse i praksis En undersøgelse af unges inddragelse i sagsbehandling og familiearbejde i Aalborg kommune
Inddragelse i praksis En undersøgelse af unges inddragelse i sagsbehandling og familiearbejde i Aalborg kommune Maja Lundemark Andersen Lene Ingemann Brandt Lars Uggerhøj Institut for Sociologi og Socialt
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereReferat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Godthåbsgade 8, Mødelokale 3
Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Skoleudvalget Mødet den 09.01.2018 kl. 08.30-12.00 Godthåbsgade 8, Mødelokale 3 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om Skoleudvalgets
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereGodkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling
Punkt 2. Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling 2019-019361 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget,
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereOrientering om status for projekt Udvidet Økonomisk Rådgivning
Punkt 9. Orientering om status for projekt Udvidet Økonomisk Rådgivning 2018-054442 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering om status for projekt Udvidet
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereOrientering om status på Projekt Job og Familie
Punkt 7. Orientering om status på Projekt Job og Familie 2017-002572 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering en status på "Projekt Job og Familie". Beskæftigelsesudvalget behandler
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereReferat. Aalborg Byråd. Mødet den kl VUC og HF Nordjylland, På Sporet 8, Aalborg, Lokale 4.27
Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den 25.04.2017 kl. 08.30-14.30 VUC og HF Nordjylland, På Sporet 8, Aalborg, Lokale 4.27 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereUdvikling af læringsplan eller læseplan
Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereFællesmøde om Ungestrategi, AMU Center Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg
AALBORG BYRÅD Mødet den 25.04.2014, Fællesmøde om Ungestrategi, AMU Center Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg 1. Godkendelse af dagsorden.... 1 2. Konference om Aalborg Kommunes Ungestrategi.... 2
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereGodkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund
Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 25-09-2017 20:05 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 25-09-2017 20:05
Læs mereAt der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne.
Punkt 5. Orientering om analyse vedrørende elever i fortsat reduceret skema og som modtager ydelser efter Serviceloven, og evaluering af kendskabet til handlevejledningen for bekymrende fravær 2016-007738
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereProjekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser
Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereGodkendelse af ændring af serviceniveauet på voksenhandicapområdet - 2. behandling
Punkt 3. Godkendelse af ændring af serviceniveauet på voksenhandicapområdet - 2. behandling 2019-022847 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at de vejledende serviceniveauer
Læs mereOrientering: Afgjorte Ankestyrelsessager i Aalborg Kommune 2014
Punkt 3. Orientering: Afgjorte Ankestyrelsessager i Aalborg Kommune 2014 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets og Beskæftigelsesudvalgets orientering,
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereReferat Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune
Udviklingsafdelingen Toftevej 43 Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Poul Veje Pedersen Direkte 7257 7457 pvp@jammerbugt.dk 20. september 2012 Referat Ligestillingsudvalget
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereUnge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet?
Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet? Socialcenter Central og Ung Historie Undersøgelse af anvendelsen af
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereOrientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere
Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereGodkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området
Punkt 4. Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området 2018-092812 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender at
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af udsatte børn og voksne
Punkt 6. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af udsatte børn og voksne 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå
Læs mereHøring af Handicaprådet vedr. ændring af serviceniveauet på børnehandicapområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Punkt 4. Høring af vedr. ændring af serviceniveauet på børnehandicapområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2019-030315 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s høring ændring
Læs mereKvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereGodkendelse af ændring af serviceniveauet på voksenhandicapområdet - 1. behandling
Punkt 2. Godkendelse af ændring af serviceniveauet på voksenhandicapområdet - 1. behandling 2019-022847 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at sagsbeskrivelsen med tilhørende
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereLokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGodkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb
Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående
Læs mereReferat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Aalborg Kongres &
Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den 24.08.2016 kl. 13.00-15.00 Aalborg Kongres & Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om Nyt Aalborg Universitetshospital 2 3 Afrapportering
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereEffektive og involverende klubmøder gennem facilitering
Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering Hils på hinanden ved bordene Nina Tange - NTA@DPU.DK Aarhus Universitet Forskning og udvikling Fremtidens mødekoncept 2003-2004 Det lærende møde
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereKommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud
Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets
Læs mereMål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole - 2. behandling.
Punkt 7. Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole - 2. behandling. 2011-63361. Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender Mål og principper for den gode overgang i
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereBrugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereINTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE
INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge Mødetidspunkt 09-12-2015 19:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21:00
Læs mereAkkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereReferat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Musiksalen,
Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Beskæftigelsesudvalget Mødet den 24.08.2016 kl. 12.30-15.00 Musiksalen, Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om Nyt Aalborg Universitetshospital
Læs mere