Beretning Copyright KL 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning Copyright KL 2009"

Transkript

1 Beretning

2 2 Beretning 2008 Copyright KL 2009 Design: Kontrapunkt Layout og produktion: KP2 Fotos: Modelfotos fra Mikael Riek, Colourbox, Polfoto og Scanpix Tekst: Sekretariatet KL KL Weidekampsgade København S Tlf

3 3 Indhold Forord 01 Fælles kommunale projekter 02 Kommunerne som arbejdsplads 03 Kommunerne som hoved leve randør af velfærdsservice 04 Den regionale kommunalpolitik KL s regnskab 2008 Bestyrelse, udvalg, KKR og direktion

4 Forord KL og kommunerne har i 2008 på en række områder sat klare aftryk på udviklingen af velfærden og sat en fælles retning var året, hvor fornyelsen af de offentlige overenskomster kom i hus. Efter 61 svære dage med strejker blev der indgået forlig på samtlige velfærdsområder. KL s højest prioriterede mål var at sikre mere attraktive arbejdspladser i kommunerne. Det lykkedes i kraft af blandt andet aftaler om frihed på barnets anden sygedag og seniordage. Endnu et resultat er en ny arbejdstidsaftale for lærerne et projekt, der længe har stået højt på KL s dagsorden. De kommunale pilotjobcentre har vist positive resultater. Uanset om det har været regeringens motiv til nu at gennemføre en klar forankring af beskæftigelsespolitikken i kommunerne, så er det med fi nanslovs aftalen for 2009 besluttet, at kommunerne fra august 2009 overtager hele ansvaret for jobcentrene. Det nye ansvar skal følges op af en bæredygtig fi nansieringsmodel, som får virkning fra 2010, så det ikke fremover bliver kommunerne, der står med regningen for en højere ledighed i dårlige tider. Udformningen af denne fi nansieringsmodel har meget høj prioritet for KL at forhandle på plads. Ingen kommune skal uforskyldt bringes i vanskeligheder på grund af fi nansieringsmodellens konkrete udformning. Med budgetterne for 2009 har kommunerne taget et fælles ansvar for den økonomiske udvikling. Efter en proces, hvor KL og kommunerne kørte et tæt parløb om budgetprocesserne, lever de kommunale budgetter fuldt op til KL s aftale med regeringen. Og i foråret 2009 er KL og kommunerne klar med en samlet fl erårig investeringsstrategi, der blandt andet skal være med til at hjælpe Danmark igennem den økonomiske krise.

5 I årets løb har KL og kommunerne sat fl ere offensive dagsordener, der præger debatten om og udviklingen af vores velfærdssamfund. Et eksempel er kommunernes og KL s eget kvalitetsprojekt Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt hvor 18 delprojekter skal bringe kommunerne helt i front, når det gælder ledelsesudvikling, styringsmodeller, rekruttering, borgerbetjening mv. Et andet eksempel er, at KL og kommunerne har taget hul på Kommunernes Klimavision 2100, der skal være med til at gøre kommunerne til en naturlig del af løsningen på klimaudfordringen. Denne beretning sætter fokus på disse og mange andre udspil og resultater, som KL og kommunerne har arbejdet for i Beretningen giver også eksempler på resultaterne af kommunernes styrkede samarbejde regionalt ikke mindst når det gælder socialt udsatte, kollektiv trafi k, sundhed og strategier for vækst. København februar 2009 Erik Fabrin Peter Gorm Hansen

6 01 Fælles kommunale projekter Kommunerne oplever i disse år et udbredt og altom favnende for ventningspres fra alle sider om mere og bedre kvalitet i den kommunale service for de sam me penge og med færre hænder til rådighed. KL og kommunerne har i 2008 arbejdet tæt sammen om at sætte en offen siv dagsorden, der skal øge kvaliteten i borgernes velfærd og sikre tydelige kommunale fi ngeraftryk på de nationale beslutninger. Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, Partnerskaber og Demokratiprogrammet er eksempler på nye initiativer, som KL har iværksat sammen med kommunerne om udvikling af velfærden.

7 7 01 Indhold Offensiv dagsorden om bedre velfærd Udvikling af service via partnerskaber Dialogen bar aftalen igennem Debat om kommunalpolitikernes arbejde og vilkår Fire KL-ejede virksomheder solgt

8 8 Offensiv dagsorden om bedre velfærd KL og kommunerne har sat en offensiv dagsorden i debatten om bedre velfærd. Inden for rammerne af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, arbejder næsten alle kommuner sammen om at indfri kommunalreformens muligheder og sætte et stærkt kommunalt præg på kvalitetsreformen. God kvalitet har mange ansigter. Den kan opleves forskelligt fra borger til borger, fra opgave til opgave og fra den ene kommune til den anden. Det samme gælder metoderne til at opnå god kvalitet. Den løsning, der virker fi nt i Frederikssund, kan være helt ubrugelig i Frederikshavn. Og metoder, der gjorde fyldest sidste år, kan være utilstrækkelige til at honorere morgendagens krav. Derfor er kommunerne og KL gået sammen i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Formålet er ikke at standardisere alle løsninger, men at udvikle en vifte af metoder der virker i praksis, og at sprede de gode erfaringer mellem kommunerne. En mangfoldig metodeudvikling i kommunerne med henblik på at kunne opfylde de politiske mål centrale som lokale er hovedmotoren i en fortsat effektivisering og kvalitetsudvikling. Det er den kommunale pendant til markedet og en velfungerende konkurrence i den private sektor. Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt skal stimulere til løbende at udvikle og forbedre kvaliteten i den kommunale velfærdsservice og sikre, at vi har den rigtige dokumentation. Fokus i projektet er på kerneopgaverne og på ledelse og styring. Med initiativet får kommunerne også lejlighed til at demonstrere, at den decentrale organisering af velfærdsopgaverne er den sikreste vej til gode resultater, fokus på kerneydelserne og tilfredse brugere og borgere. Og til at sikre, at borgerne konkret kan følge med i opgaveløsningen og kan blande sig i den lokale politiske debat om den tilbudte velfærdsservice. Det er naturligt, at det er kommunerne, der sætter dagsordenen for kvalitet og udvikling i den offentlige service. Det er derfor opgaverne er lagt ud til kommunerne. Fire temaer 18 projekter Aktiviteterne i kvalitetsprojektet er samlet under fi re temaoverskrifter: God ledelse Kvalitet i kerneydelserne Attraktive arbejdspladser God styring og bedre dokumentation. KL og de 94 kommuner der deltager, har fra starten af 2008 udviklet dokumentation, redskaber og anbefalinger i 18 forskellige delprojekter. Delprojekternes emner spænder vidt: ledelsesudvikling, styringsmodeller, kvalitetsmodeller, rekruttering af medarbejdere, borgerbetjening kompetenceudvikling og meget mere. De første delprojekter er allerede afsluttet. Det gælder blandet andet Ledernetværk, Bedre borgerbetjening samt God kvalitet og høj faglighed i folkeskolen. Men hovedparten af delprojekterne afsluttes i første halvdel af Indflydelse på kvalitetsreformen Kvalitetsprojektet har fået direkte betydning for regeringens kvalitetsreform. I den seneste økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne er det aftalt, at resultater og anbefalinger fra kvalitetsprojektet skal indgå i udmøntningen af kvalitetsreformen. Desuden er delprojekternes resultater i 2008 løbende blevet bragt i spil i forhold til trepartsaftalen og initiativerne vedrørende afbureaukratisering, akkreditering og brugertilfredshed. Og i fl ere af regeringens initiativer er kommunerne inddraget direkte i arbejdet. Læs mere på

9 9 94 kommuner deltager i kvalitetsprojektet. Hver kommune deltager i gennemsnit i fi re delprojekter Antallet af kom muner pr. del projekt varierer fra fem til 39. Kvalitetsprojektet har fi re tema overskrifter: God ledelse Kvalitet i kerne ydelserne Attraktive arbejdspladser God styring og bedre dokumentation.

10 10 Alle får gavn af partnerskaberne eksempel om jobcentre Nytte af partnerskabsprojektet får ikke blot de 14 deltagende kommuner. Også de 84 øvrige kommuner kan hente erfaringer fra projekterne gennem blandt andet: Et koncept for resultatstyring i pilotjobcentrene Redskaber til at dokumentere jobcentrenes indsats især for borgerne, men også for virksomhederne Arbejdsgangsbank for alle obligatoriske opgaver i jobcentret Debatoplæg om den politiske rolle på beskæftigelsesområdet Inspirationsmateriale til en langsigtet strategi for beskæftigelse Pjece om god praksis i jobcentrenes virksomhedsservice. Læs mere på:

11 11 Udvikling af service via partnerskaber KL og kommunerne har givet hinanden håndslag på at forbedre og udvikle den kommunale service. Fire partnerskaber skal udstikke vejen for fremtidige samarbejder mellem KL og kommunerne. KL og en lang række kommuner er gået sammen i foreløbig fi re tætte samarbejdsprojekter, der handler om: At skabe succeser i pilot job centrene At øge elevernes udbytte af undervisningen At fremme fagligheden i dag tilbuddene At sikre uddannelse til fl ere unge. Målet er i alle projekterne klare og forpligtende. Resultaterne er i fokus, og der lægges stor vægt på, at erfaringerne fra projekterne spredes til de kommuner, som ikke er en del af partnerskaberne. Succes i jobcentrene KL gik i 2006 sammen med de 14 kommuner med pilotjobcentre for at sikre succes i de nye centre. Målet var at dokumentere, at kommunerne kan løfte beskæftigelsesindsatsen med overbevisende resultater. Det er lykkedes. Se også artiklen Nu samles jobindsatsen i kommunerne. Folkeskolens image skal styrkes I folkeskolen skal alle børn trives. De skal blive dygtige navnlig på nationale nøgleområder som dansk og matematik, og de skal være glade for at gå i skole og meget mere. For at nå det mål, arbejder KL og 34 kommuner i sammen i et projekt om folkeskolen. Målet med projektet er at styrke folkeskolens image blandet andet ved at øge det udbytte, eleverne får af undervisningen og som et middel hertil ved at anerkende ledernes og medarbejdernes indsats. Partnerne har i fællesskab udviklet en it-baseret statusanalyse, der måler elevernes faglige niveau samt deres kompetencer i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Analysen giver et faktuelt grundlag for dialogen om folkeskolen i kommunen i kommunalbestyrelsen, på den enkelte skole og mellem forvaltning og skoleledelse. Statusanalysen gennemføres igen i God kvalitet i dagtilbuddene 35 kommuner og KL tager del i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Partnerskabsprojektet, der løber over to år, har fokus på en systematisk udvikling af kerneydelsen: børns og unges trivsel, udvikling og læring og dokumentation. I projektet udveksler kommunerne erfaringer og trækker på forskere inden for feltet. De tre indsatsområder i projektet er: Børns udvikling i forhold til temaerne i de pædagogiske læreplaner især med fokus på sociale kompetencer og sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer samt personalets faglige kompetencer. I 2009 tager kommunerne temperaturen på kvaliteten i deres dagtilbud. Resultaterne skal bruges fremover i kommunernes arbejde med at udvikle kvaliteten. Ungdomsuddannelse til alle Flere unge skal have en ungdomsuddannelse, fordi uddannelse er vejen til beskæftigelse, integration og demokratisk deltagelse i lokalsamfundet. I den kommunale verden er der meget stor opbakning til dette synspunkt. KL har sammen med 38 kommuner og Undervisningsministeriet fra 2007 til 2009 indgået partnerskabet Ungdomsuddannelse til alle. De 38 kommuner har forpligtet sig til at vedtage en politisk handleplan, som skal sikre politisk og ledelsesmæssigt fokus på området i den enkelte kommune. Projektkommunerne strækker sig samlet set over en bred vifte af aktiviteter. Fællesnævneren er fokus på sammenhængende ungeforløb, hvor det er ikke er grænsen mellem for eksempel UU-centret og jobcentret, som skal være afgørende. Projekterne inddrager desuden ungdomsuddannelserne i stor stil, for eksempel for at forebygge og nedbringe frafald. Undervisningsministeren præsenteres for de barrierer og muligheder, som de deltagende kommuner afdækker i projektet.

12 12 Dialogen bar aftalen igennem Baggrunden var dyster, men med intensiv mødeaktivitet, god dialog og aktiv koordinering fik kom munerne budget - ter ne til at flugte med den økono miske aftale. Til tiden og inden for den økonomiske ramme. Det endte godt. Men forløbet stillede store krav til kommunal - be styrelserne om at udvise smidighed og forhandlingsvilje i budgetprocessen. I 2008 blev den faseopdelte bud getlægning introduceret. Det var en nyskabelse i budgetsamarbejdet. Formålet var at fremme dialogen mellem kommunerne. På landsdækkende møder udvekslede borgmestrene oplysninger om status for budgetlægningen i de enkelte kommuner, og borgmestrene kunne bagefter informere deres kommunalbestyrelse om forventningerne på landsplan til udgifterne og skatterne i Kommunernes forsøg med at dele budgetlægningen for 2009 op i faser var en vellykket, men krævende øvelse, som tog tid og nødvendiggjorde mange møder. Dyster baggrund 2008-budgetterne lå slet ikke inden for målet, så baggrunden var dyster. Regeringen havde en bred vifte af sanktioner mod både 2009-budgettet og regnskaberne for 2008, hvis kommunerne ikke denne gang holdt sig inden for de rammer, som regeringen fandt forenelige med den førte økonomiske politik. På den baggrund var det klassiske aftalesystem på spil. Det var tydeligt, at kommunerne og KL var nødt til at tænke i nye baner og koordinere forhandlingerne. Derfor traf man allerede tidligt i 2008 beslutning om at intensivere dialogen og forsøge sig med en faseopdelt budgetlægning. Prognoser og penge Budgetlægningen i 2008 blev derfor båret af mange møder i både små og store forsamlinger. I første fase gik borgmestrene ind i fokusgrupper, der diskuterede, hvordan det forpligtende samarbejde mellem kommunerne skulle stykkes sammen. KL nedsatte også en gruppe med kommunaldirektører, som parallelt med fokusgrupperne formulerede en række forslag, der skulle bidrage til bedre målopfyldelse. På møderne stod det klart, at kommunerne bakker op om aftalesystemet. De politiske møder i foråret blev også brugt til at drøfte, hvilke krav og ønsker KL skulle stille til indholdet i en kommende økonomiaftale. Mange borgmestre nævnte det sociale område som et særligt problemområde, hvor der i disse år er et meget stort udgiftspres. Borgmestrene lagde også vægt på, at der skulle bruges et realistisk udgangspunkt, når udgiftsniveauet for 2009 skulle fastlægges, og at der skulle tages højde for den demografi - ske udvikling. Endelig påpegede mange borgmestre det betydelige anlægsbehov, der er i kommunerne. Drøftelserne på forårets dialogmøder blev samlet sammen til KL s forhandlingskrav. I næste fase drøftede borgmestre og embedsmænd prognoser og penge igennem og fi k gennem dialog skabt overblik og klarhed. Borgmestrene blev løbende forsynet med lokale budgetinformationer, som de havde med på de møder, hvor landsprognosernes blev vendt. Det betød, at den enkelte kommunes budgetter løbende kunne tilpasses og lægges ind i et samlet budget. Aftale med stramme rammer De rammer, der blev fastlagt med økonomiaftalen, betød stort set

13 13 Det er lykkedes 98 uafhængige kom mu ner til sammen at op fylde for ud sætningerne i aftalen om uændret skat og service niveau. Dette mål kunnet nås, fordi borgmestrene og kommunalbestyrelserne i fællesskab har ydet en kæmpe indsats de seneste to måneder KL s formand Erik Fabrin uændrede kommunale serviceudgifter i 2009 sammenlignet med Altså ikke mulighed for generelle serviceløft for kommunerne under ét. Dog blev der aftalt en niveaukorrektion på 650 mio. kr. på det sociale område, begrundet i et stort udgiftspres på området. På anlægsområdet blev der indgået aftale om udmøntning af kvalitetsfondsmidler på i alt 9 mia. kr. i perioden ; heraf 1 mia. kr. i 2009 til medfi nansiering af investeringer inden for specifi - cerede velfærdsområder. Der blev aftalt en anlægsramme på 15 mia. kr. i 2009 (eksklusive kommunale ældreboliger, der som noget nyt er holdt uden for rammen). Derudover blev der indgået en fl erårig aftale om afbureaukratisering, hvor både staten og kommunerne skal bidrage. For kommunerne betyder aftalen, at der fortsat er meget stramme rammer for kommunernes udfoldelsesmuligheder, som stiller store krav til kommunernes økonomistyring. Der er derfor fortsat behov for at have fokus på effektiviseringer, og det er hensigten, at arbejdet med afbureaukratisering skal lette dette arbejde. I mål til tiden? For at nå i mål til tiden skulle kommunerne allerede i slutningen af august stille med deres første, men realistiske bud på budgetterne for I september mødtes borgmestrene to gange, hvor budgetterne blev vendt, og man vurderede, hvor det var nødvendigt at justere. Ville det lykkes at nå i mål med den nye metode? I efteråret kom svaret. I oktober blev indtægterne gjort op, og kommunerne kunne konstatere, at skatterne var uændrede. Udgifterne måtte vente på sammentælling og kontrol, men på et møde med KL den 19. november 2008 kunne fi nansministeren slå fast, at økonomiaftalen for 2009 holdt. Og ikke mindst, at kommunerne i fællesskab havde ydet en stor indsats for at nå målet. Økonomiaftalen Økonomiaftalen udgør rammen for de samlede kommunale budgetter. Rammen for 2009-aftalen blev 219 milliarder kr. for serviceudgifterne og 15 milliarder kr. for anlægsudgifterne, eksklusive de kommunale ældreboliger. I forhold til tidligere har aftalen mange flerårige elementer især på anlægsområdet. Her er det aftalt, at kvalitetsfondsmidlerne gives over fem år, og at den samlede kommunale investeringsplan rækker flere år frem i tiden. Også arbejdet med afbureaukratisering rækker langt frem, nemlig til 2013.

14 14 Debat om kommunalpolitiker nes arbejde og vilkår Der er vendt op og ned på meget i dansk kommunalpolitik. Det har fået mange kommunalpolitikere til at efterspørge en debat om, hvad det indebærer at være kommunalpolitiker og -bestyrelse i en tid med mange og store forandringer. KL s bestyrelse har derfor søsat Kommunernes Demokratiprogram. Kommunalreformen har på mange måder ændret vilkårene for det kommunalpolitiske arbejde. Kommunerne er blevet større og har fået fl ere opgaver. Flere og bedre organisere de interessegrupper tager del i kom munalpolitikken. Og kommunerne spiller nu en fremtrædende rolle på en række politisk og økonomisk tunge regionale områder. Debatten om kommunalpolitikernes arbejde og vilkår har været bemærkelsesværdig lille. Det på trods af, at kommunalreformen bygger på ønsket om et stærkt folkevalgt lokalt styre. De senere års forandringer har givet kommunalpolitikerne nye rol ler. Blandt andet at håndtere, at borgere, medier og interesseorganisationer er blevet stærkere og dygtigere til at sætte dagsordenen. Efter kommunalreformen er det blevet lettere for pressen, at følge 98 end 271 kommuners virksomhed tæt. Det kræver mere målrettede og systematiske måder at involvere og informere omverdenen på. Med reformen er også samspillet med andre kommuner blevet opprioriteret. Det medfører, at de kommunale opgaver er blevet mere komplekse og at behovet for at tænke på tværs, er øget betydeligt. Det kræver både mere viden, bedre overblik, bedre organisation, arbejdstilrettelæggelse og ledelse ikke mindst på politisk niveau. Forandringerne påvirker kommunalbestyrelsens dagsorden og rykker ved de kommunalpolitiske traditioner for, hvordan medlemmerne af kommunalbestyrelserne prioriterer deres tid, og hvordan arbejdet i bestyrelsen lægges til rette. Oplæg til lokal debat For at støtte de debatter, som den enkelte kommunalbestyrelse iværksætter om sit fremtidige virke, har KL s bestyrelse i begyndelsen af 2008 taget initiativ til Kommunernes Demokratiprogram. Programmets første håndgribelige resultat er oplægget Udfordringer i kommunalbestyrelsernes arbejde, der i september blev sendt ud til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelserne. Oplægget er skrevet på baggrund af et stort antal interviews med borgmestre, udvalgsformænd, andre kommunalpolitikere samt kommunale direktører. De peger samlet set på fem store udfordringer i kommunalbestyrelsernes arbejdsform. Se faktaboksen. Demokratiprogrammet løber i første omgang til sommeren I første halvår 2009 følger KL op med en række inspirationskataloger, som kommunalbestyrelserne kan bruge som afsæt for en lokal debat. Fokus på politikernes arbejdsvilkår Som en del af økonomiaftalen 2009 besluttede regeringen og KL i fællesskab, at se nærmere på kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår efter kommunalreformen og kvalitetsreformen. Blandt andet skal en arbejdsgruppe se på, om der er behov for initiativer, der styrker rekrutteringen til kommunalbestyrelserne. Arbejd sgruppen skal også belyse udviklingen i vederlag. Endelig skal arbejdsgruppen se på, om de kom mu nale styreformer matcher kom munal bestyrelsernes ønsker og behov efter kommunalreformen. Arbejdet i arbejdsgruppen afsluttes endeligt i maj 2010, men der vil løbende blive offentliggjort del-oplæg.

15 15 Kommunernes Demokratiprogram Informationer om Kommunernes Demokratiprogram er samlet på hjemmesiden Her finder man blandt andet: Inspiration til den kommunalpolitiske debat Nyhedsmagasinet Danske Kommuners artikelserie om Fremtidens kommunale demokrati En stor eksempelsamling om kommunernes initiativer for at styrke det lokale demokrati. Kommunal - besty relsens hoved udfordringer Mange kommunalpolitikere efterspørger mere debat inden for blandt andet følgende fem temaer: Tid til politik: Hvordan kan kommunalbestyrelsen tilrettelægge de politiske sager og møder på en måde, så der bliver tid til grundigere politiske diskussioner om de afgørende kommunalpolitiske problemstillinger? Kontakten med borgerne: Hvordan gør kommunalbestyrelserne samspillet med borgerne mere målrettet og frugtbart for begge parter? Kontakten med medierne: Hvordan håndteres den politiske kommunikation bedre i for eksempel krisesituationer? Samspil med andre kommuner: Hvordan integreres det regionale perspektiv i de politiske debatter? Kommunalbestyrelsens politiske spillerum: Hvordan kan kommunalbestyrelserne definere det politiske spillerum på forskellige politikområder? Kilde: Udfordringer i kommunalbestyrelsernes arbejde, KL, september 2008.

16 16 Fire KL-ejede virksomheder solgt Det trak overskrifter i aviserne, da KL i december 2008 solgte KMD. Salget af KMD er udløst af ændringer i lovgivningen. KL har i 2008 også solgt tre andre virksomheder. I 2008 solgte KL fi re af sine virksomheder. Især salget af KMD tiltrak sig stor offentlig opmærksomhed. Salgene af Kommunernes Revision, Biblioteksmedier og Den Kommunale Højskoles bygninger og hotelvirksomhed i Grenå gik mere stille af. KL har ved hvert af de fi re salg lagt stor vægt på, at den nye ejer kan bringe virksomheden videre til fordel for både virksomheden selv og for kommunerne. KMD har haft en central placering i udviklingen af et stærkt kommunestyre. Og samtidig har virksomheden i en årrække været inde i en positiv udvikling. Æren herfor tilkommer i høj grad KMD s dygtige og engagerede ledelse og medarbejdere, som vi i kommunerne skylder stor tak. KL s næstformand Anker Boye Større konkurrence Baggrunden for salget af KMD er, at Folketinget i sommeren 2006 ændrede lovgivningen for kommunale aktieselskaber. For KL var konsekvensen, at KMD skulle sælges inden udgangen af 2011, fordi KMD har en betydelig og voksende omsætning på det ikkekommunale marked. For kommunerne åbner salget for en skærpet konkurrence på det kommunale it-marked og dermed bedre muligheder for at købe effektiv it til konkurrencedygtige priser. Forudsat at kommunerne sammen med staten sætter effektivt ind på at udvikle og vedligeholde standarder for it-systemleverancer til de offentlige myndigheder, herunder kommunerne. Og forudsat at kommunerne bruger den købermagt, de tilsammen repræsenterer, effektivt til at påvirke udviklingen på it-markedet. For KL er kommunernes it-driftsikkerhed meget højt prioriteret. Derfor indeholder salgsaftalen også en vigtig overgangsaftale, der forpligter KMD til fortsat at drive de vigtigste KMD-systemer i en årrække. Aftalen sikrer også, at der er lagt loft over prisstigningerne efter ejerskiftet. Salget af KMD til et konsortium bestående af kapitalfonden EQT og ATP forventes endeligt afsluttet i begyndelsen af foråret 2009, når de relevante myndigheder har godkendt salget. Med EQT og ATP som ejere, vil virksomheden og dens medarbejdere få markant bedre muligheder for at vokse og hente nye markedsandele uden for den kommunale verden. For kommunerne vil salget på sigt kunne medvirke til en stærkere konkurrence på det kommu nale it-marked og vil kunne styrke mulig hederne for at få effektiv it til konkurrencedygtige priser. KL s formand Erik Fabrin

17 17 Fire virksomheder med nye ejere Tre salg mere Udover KMD har KL solgt tre andre virksomheder: Kommunernes Revision A/S, Biblioteksmedier A/S og bygninger og hoteldrift ved Den Kommunale Højskole i Grenå. Kommunernes Revision (KR) blev den 30. januar 2008 solgt til BDO ScanRevision. Baggrunden for salget var, at KR inden 2012 skulle leve op til ejerkravene i revisorloven. Kravene betyder, at KL ikke længere kunne eje Kommunernes Revision A/S. I marts 2008 solgte KL og Gyldendal virksomheden Biblioteksmedier A/S til LD Equity. KL havde i en analyse vurderet, at Biblioteksmedier A/S ville drage fordel af at få nye ejere. Desuden ønskede staten vandtætte skotter til Dansk BiblioteksCenter, som staten er medejer af sammen med KL og Gyldendal. I slutningen af året blev Den Kom munale Højskoles bygninger og hoteldrift solgt. Baggrunden for salget er, at kommunernes kursusaktiviteter er ændret efter kommunalreformen. Kommunerne er blevet større, og mange af dem ønsker kortere kurser, gerne i deres eget nærområde. Resultatet er, at den kommunale efterspørgsel efter fl erdages internatkurser i Grenå er faldet dramatisk i de senere år. KMD solgt til EQT og ATP KMD omsatte i 2007 for mere end 3,2 milliarder kr. og havde et overskud på 151 millioner kr. EQT er en af Europas førende kapitalfonde og blandt andet kendt som ejer af ISS. ATP er en af Danmarks største pen sionsfonde. Kommunernes Revision solgt til BDO ScanRevision Kommunernes Revision A/S er den største aktør på det danske marked for offentlig revision med en samlet andel af det kommunale marked på næsten 60 pct. Virksomheden havde i 2007 en omsætning på 180 millioner kr. BDO ScanRevision er Danmarks 5. største revisions- og rådgivningsvirksomhed. Biblioteksmedier solgt til LD Equity Biblioteksmedier A/S er totalleverandør af bøger, film, multimedier og lydbøger til landets biblioteker. Virksomheden omsætter for knap 300 millioner kr. LD Equity er en selvstændig afdeling i Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond er majoritetsaktionær. Bygninger ved Den Kommunale Højskole solgt til bygmester Jan Rasmussen Den Kommunale Højskole i Grenå har gennem mange år spillet en vigtig rolle i indsatsen med at kompetenceudvikle kommunernes medarbejdere.

18 02 Kommunerne som arbejds - plads Kommunerne som arbejdsgivere omfatter over 100 forskellige personalegrupper fra halinspektører til pædagogmedhjælpere. Samlet beskæftiger de 98 kommuner omkring medarbejdere, svarende til cirka fuldtidsbeskæftigede. Dermed er kommunerne under ét landets største arbejdsplads. Med arbejderne er den afgørende forudsætning for at kommunerne kan udfylde rollen som hoved - l everandør af velfærdsservice til danskerne. Sammen med kommunerne har KL i 2008 arbejdet for at skabe bedre arbejdsbetingelser for alle ledere og medarbejdere, så kommunerne fortsat kan tilbyde at traktive arbejdspladser og sikre, at borgernes forvent ninger til en god kommunal service opfyldes.

19 19 02 Indhold Den danske model på hårdt arbejde Farvel til timetælleriet i folkeskolen Varme hænder søges Arbejdsgangbanken hjælper arbejdsglæden Trivsel er også en politisk opgave Løft til kommunale ledere Færre regler får fl ere i arbejde

20 20 Den danske model på hårdt arbejde Efter 61dage med strejker på centrale velfærdsområder kom alle de offentlige overenskomster i hus. Forlig på alle områder var en slutning, de færreste havde turde tro på ved forhandlingernes begyndelse. Alle grupper opnåede høje lønstigninger. Blandt resultaterne var også frihed på barns anden sygedag, seniorfridage og enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Overenskomstfornyelserne i 2008 levede fuldt ud op til forventningerne. De blev langvarige og konfl iktfyldte. Første fase gik ellers godt. I løbet af januar og februar indgik KL og personaleorganisationerne fl ere delforlig. Og 1. marts blev der indgået endeligt forlig med KTO. Jeg er meget tilfreds med, at regeringen valgte ikke at reagere på den provokation, den til stadighed fi k i offentligheden. Det tager jeg selvfølgelig også som udtryk for et ønske om, at kommunerne skal være en stærk og værdig arbejdsgiver. Og det beviste vi, at vi er. Næstformand KL s Løn- og Personaleudvalg Kjeld Hansen Det stod imidlertid hurtigt klart, at forliget kun omfattede omkring halvdelen af forhandlingsområdet. FOA og BUPL meldte fra og varslede strejke. Det samme gjorde Sundhedskartellet, der står uden for KTO. Det betød, at kommunerne for første gang oplevede langvarige strejker på store velfærdsområder. Op til 61 dage strejkede grupper som sosu-medarbejdere, sygeplejersker og pædagoger. Først i maj kunne KL indgå forlig med FOA og i juni med BUPL og Sundhedskartellet cirka ni måneder efter forhandlingerne var indledt. En af bivirkningerne af en så langvarig arbejdskamp er, at der undervejs anvendes et sprog, der ikke just taler de kommunale arbejdspladser op. Efter overenskomstforløbet henstår derfor en udfordring med at styrke de kommunale arbejdspladsers image og få opgaverne til at fremstå fagligt attraktive. Mere attraktive arbejdspladser Forhandlingerne foregik på et tidspunkt med et stort pres på lønningerne, blandt andet på I kommunerne er vi afhængige af, at vi har tilfredse og engagerede medarbejdere. Derfor glæder det mig, at langt de fl este af vores aftaler er stemt hjem med meget store ja-procenter. KL s forhandlings leder Mads Lebech grund af de gode konjunkturer, der rådede mens forhandlingerne stod på. Med en samlet økonomisk ramme for overenskomstfornyelserne på 12,8 pct. blev der således også tale om historisk høje lønstigninger. KL s målsætninger for forhandlingerne var præget af udsigten til et arbejdsmarkedet med hård kamp om de gode medarbejdere. Et af de højt prioriterede mål var derfor, at de nye overenskomster skulle være med til at sikre mere attraktive arbejdspladser i kommunerne. Målet blev blandt andet tilgodeset ved at gøre de kommunale

21 21 Dennis Kristensen (FOA) og Mads Lebech (KL) udtaler sig til pressen. Mads Lebech (KL) og Anders Bondo Christensen (DL) underskriver aftale. arbejdspladsers mere familievenlige. Eksempelvis kan for ældre nu holde fri på barns anden sygedag. Og for bedre at kunne fastholde erfarne medarbejdere, er der nu indført såkaldte seniordage. KL stræbte i forhandlingerne desuden efter at tilgodese grupper, hvor det er særlig vanskeligt at rekruttere og fastholde medarbejdere. Derfor blev den samlede økonomiske ramme ikke fordelt jævnt mellem medarbejdergrupperne. Grupper som SOSU-medarbejdere og sygeplejersker opnåede lidt højere lønstigninger end gennemsnittet. Vigtige punkter i de nye overenskomster Trekvart procent af overenskomstrammen afsat til medarbejdergrupper, hvor der er særlige rekrutteringsproblemer Adgang til frihed på barns 2. sygedag En del af barselsperioden øremærket til faren De er omfattet af KL s overenskomster KL indgår overenskomster for medarbejdere i kommunerne, svarende til fuldtidsstillinger. De største medarbejdergrupper er: sosu-medarbejdere lærere Seniorfridage og andre seniorpolitiske initiativer Penge til lokal løndannelse Ny lærerarbejdstidsaftale Normeringsbestemmelserne på BUPL-området ophævet En række elementer fra trepartsaftalerne er udmøn - tet blandt andet midler til kompetenceudvikling pædagoger ved dagsinstitutioner kontorpersonale pædagog - med hjælpere dagplejere pædagoger ved døgninstitutioner.

22 22 Fælles implementering af ny aftale For at støtte implementeringen af den ny arbejdstidsaftale har KL gennemført en række aktiviteter heraf mange i samarbejde med Danmarks Lærerforening (DLF). KL s egne aktiviteter: Orienteringsmøder om overenskomstresultatet Møder med børne- og kulturchefer i de fem regioner Oprettelse af daglig telefonvagt, hvor kommunerne kan få rådgivning og sparring om arbejdstidsaftalen. KL sammen med DLF: To konferencer om ledelse i folkeskolen 26 Kickoff-møder for de lokale forhandlere på folkeskoleområdet Udvikling af procesguide og regneark, som kan hjælpe de lokale parter frem mod et godt forhandlingsgrundlag Oprettelse af en fælles hjemmeside Desuden har KL alene eller sammen med DLF gennemført en række arrangementer i kommuner for skoleledere og tillidsrepræsentanter. Alle 98 kommuner har deltaget i et eller flere af disse. KL planlægger nye aktiviteter på området i foråret 2009.

23 23 Farvel til timetælleriet i folkeskolen Tidligere tiders timebureaukrati i folkeskolen bliver fortid, når en ny arbejdstidsaftale træder i kraft. Nu skal der fokus på bedre undervisning og skabes et mere fleksibelt samarbejde mel - lem ledere og lærere. Men først skal aftalen implementeres i hver enkelt kommune. En ny arbejdstidsaftale for lærere i folkeskolen er blandt de vigtige resultater af forhandlingerne om nye overenskomster. Aftalen gør op med bureaukrati og timetælleri. Den er enkel og giver skolelederne mulighed for i højere grad, at arbejde med at sætte mål og retning for kerneopgaven frem for at detailstyre lærernes tid. Den nye aftale er et kulturbrud. Lidt forenklet kan man sige, at vi går fra den gamle arbejdstidsaftales tænkning med fokus på regler og rettigheder til den nye arbejdstidsaftales tænkning med rammer og mulig heder. KL s forhandlings leder Mads Lebech Aftalens mål er netop, at sætte undervisningen i centrum for skolens virke og samtidig bidrage til, at skolen er en attraktiv arbejdsplads for lærere og ledere. Aftalen sætter fokus på ledelse, fl eksibilitet, samarbejdet mellem ledere og lærere på den enkelte skole, lærerens professionelle råderum og ansvar samt på muligheden for at prioritere ressourcerne lokalt. Fundamentet for aftalen er, at når ledere og lærere tilrettelægger arbejdsopgaverne, så sker det i tæt dialog og samarbejde. Det betyder blandt andet, at det er vigtigt løbende at kunne ændre i opgaver og arbejdstid på skolen, når der opstår nye behov. Aftalen kan træde i kraft fra skoleåret 2009/2010. Det forudsætter, at der er indgået en lokal arbejdstidsaftale. Derfor har de enkelte kommuner og lærernes kredse siden efteråret arbejdet med at forankre aftalen lokalt. Det er en væsentlig ændring. Det gør en afgørende forskel, at man ikke vil tale lærerfaget ned og ikke vil udråbe skolen til den værste arbejdsplads i Danmark. Tværtimod. Næstformand KL s Løn- og Personaleudvalg Kjeld Hansen

24 24 Varme hænder søges Kommunen er en at trak tiv arbejdsplads med gode faglige udviklingsmulig heder men for få hænder. Derfor var kommunernes muligheder for en bedre rekruttering i fokus, da arbejdstagernes hoved organisation, AC, FTF og LO i 2007 satte sig sammen med KL, Danske Regioner og staten i trepartsdrøftelser. Parterne blev dengang enige om fortsat, at udvikle kommunerne som attraktive arbejdspladser med gode faglige udviklingsmuligheder, seniorpolitiske initiativer mv. Det åbner nye muligheder for at fastholde og rekruttere medarbejdere. Og samtidig har staten også taget medansvar for at håndtere udfordringerne. Målet er at skabe fl ere hænder til nærvær og omsorg i den offentlige sektor. Midlet er mere uddannelse og større fokus på kommunerne som attraktive arbejdspladser. Implementeringen af trepartsaftalerne kom først for alvor i gang i løbet af 2008, da de økonomiske rammer blev lagt fast med økonomiaftalen for Kommunerne er allerede gået i gang med at oprette ekstra SOSU-elevpladser årligt i perioden og ekstra elevpladser på den pædagogiske assistentuddannelse. Omvendt har udrulningen af aftalen om lederuddannelse og udvikling været overraskende træge, af grunde som ikke indgik i forhandlingerne om aftalen. Gennemførelsen af dette højst prioriterede element i trepartsaftalen er derfor blevet forsinket. Både penge og fleksibilitet Aftalen betyder også, at der er aftalt en samlet kompensation til kommunerne på 250 millioner kr. i 2008 og 500 millioner kr. i årene foruden de midler, som er afsat i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. KL sikrede på denne måde, at kommunerne får pengene i form af generelle bloktilskud. Det giver kommunerne fl eksibilitet og mulighed for at prioritere i forhold til lokale behov. Kommunerne undgik stort set også, at skulle ansøge om midler fra puljer med undtagelse af pengene til kompetenceudvikling og de seniorpolitiske initiativer, der er aftalt i overenskomsterne. Enigheden om de økonomiske forudsætninger er en milepæl i forhandlingerne om kommunernes økonomi. Forhandlingerne var vanskelige, for staten har traditionelt været tilbageholdende med at kompensere kommunerne for merudgifter. Løn til voksne elever I forhandlingerne var et af de cen trale diskussionspunkter voksenelevlønnen. Her blev det diskuteret, om en voksenelevløn vil føre til adfærdsændringer? Og dermed til fl ere elever, der frem over kan modtage voksenelevløn. For KL var det vigtigt, at der i aftalen om kompensation for kommunernes merudgifter blev taget højde for en eventuel ændring i voksenelevernes ad færd.

25 25

26 26 Fem resultater fra Arbejdsgangbanken, der gør en forskel Rebild Kommune jobcenter: Beslutningen om at arbejde med en ressourceprofil light betyder, at den lovbestemte ressourceprofil bliver færdig på det første møde med den sygemeldte. Resultatet er, at den sygemeldte straks kan starte i tilbud. Bornholm Kommune jobcenter: Når jobcenterets medarbejder er usikker på, om en ung under 25 år kan gennemføre en ungdomsuddannelse, indkalder jobcenteret til et fælles møde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og den unge. På mødet udarbejder de i fællesskab en uddannelsesplan. Resultatet er, at der er større chance for, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Horsens Kommune borgerservice: Kommunen klarer flytninger pr. telefon og udsteder gerne sundhedskortet i samme arbejdsgang. 80 pct. af flyttesagerne er ukomplicerede og kan klares på denne måde. Resultatet er tidsbesparelser og ingen flaskehalse. Esbjerg Kommune jobcenter: Inden en ung med handicap fylder 18 år, holder kommunen to møder mellem børneafdelingen og voksenhandicapafdelingen i jobcenteret. Resultatet er en klar plan og en forberedt uddannelsesplan hos UU. Den unge og de pårørende får på denne måde et sammenhængende og bedre forløb med ro i hverdagen. Flere jobcentre har haft stor succes med at sende en sms til den ledige inden et møde i kommunen. Løsningen er nem og billig, og resultatet er et markant fald i både udeblivelser og tidskrævende rådighedsvurderinger. Arbejdsgangsbanken er et fælles projekt mellem KL og Kommune Holding A/S placeret i KL. Projektet har indtil videre beskrevet og vedligeholdt 226 forskellige arbejdsgange, som kan ses og hentes på Læs mere på

27 27 Arbejdsgang - banken hjælper arbejdsglæden Samarbejde og videndeling er vejen til god service. I Arbejdsgangsbanken kan kommunerne hente inspiration til de løsninger, som sikrer borgerne mindre ventetid og færre fejl. Sikre rutiner sænker samtidig medarbejdernes stressniveau og højner arbejdsglæden. I Aalborg Kommune vil kommunens hjemmesygeplejersker sikre, at ældre borgere ikke fejlmedicineres. Løsningen er, at sygehus, apotek og hjemme sygepleje arbejder bedre sammen. Derfor koordinerer kommunen og hospitalet nu indlæggelse og udskrivning af patienter tidligere og mere effektivt. Nye standardbreve betyder også færre fejl, og i dag ved hjemmesygeplejersken med det samme, hvilken medicin borgeren skal have. Når borgerne i Hedensted Kommune henvender sig til borgerservicecenteret mødes de ikke af lange ventetider, men af en medarbejder med et svar. Kommunen arbejder målrettet med at forkorte svartiden, når borgerne spørger, og har derfor lagt opgaverne ud blandt medarbejderne i hele afdelingen. Derfor er fl askehalse hos den enkelte medarbejder fortid og medarbejderne oven i købet mindre stressede. De to eksempler er hentet fra KL s Arbejdsgangsbank. Banken, som KL og Kommune Holding A/S siden 2007 har arbejdet med at etablere, har boksen fyldt med beskrivelser af gode kommunale arbejdsgange. Halvdelen af landets kommuner har bidraget til banken, der i dag rummer beskrivelser af 226 arbejdsgange. 350 kommunale arbejdsgangkonsulenter er uddannet indtil videre og det er med til at forbedre servicen til borgerne. Mere tid til borgerne At fi nde vej gennem junglen af love og regler er vanskelig og tager tid selv for de mest erfarne medarbejdere i forvaltningerne samt i job- og borgerservicecentre. I stedet for at bruge tiden på hver især at kortlægge den indviklede lovgivning, kan medarbejderne nu hente inspiration i de 170 arbejdsgange, der viser lovens minimumskrav. De er alle godkendt af kommunale eksperter. Her ligger også en beskrivelse af de 28 mest lovtunge arbejdsgange i borgerservicecentrene udarbejdet af Arbejdsgangsbanken og ti kommuner i Forskellen, der gør en forskel Respekten for de kommunale forskelle er vigtig, og derfor skal den kommunale service ikke være nøjagtig ens i alle kommuner. Men når jobcentre, forvaltninger og borgerservicecentre i hele landet skal effektivisere arbejdsgangene, kan jobcenteret i Assens godt hente inspiration på jobcenteret i Allerød. Ikke for at klone det de laver i Allerød, men for at blive inspireret til omlægninger, man i Assens fi nder hensigtsmæssige. Det er ofte de små justeringer, der afgør, om arbejdsgangen giver et godt resultat forskellen, der gør en forskel. Derfor ligger Arbejdsgangbanken inde med 56 beskrivelser af forskellen der gør en forskel. Her er de gode løsninger på komplicerede problemer beskrevet og lige til at blive inspireret af. Endelig kan der være store itfordele forbundet med at vælge velafprøvede arbejdsgange. Det betyder nemlig, at man fremover kan vælge it-løsninger, der understøtter de gennemtænkte og effektive processer. Alternativet er alt for ofte, at man er nødt til at vælge de løsninger, der kan lade sig gøre inden for det eksisterende it-system.

28 28 Trivsel er også en politisk opgave Trivsel på jobbet hænger tæt sammen med muligheden for at udfolde sig og levere en indsats, man som medarbejder kan stå inde for. Derfor var det gode arbejdsmiljø et af KL s helt centrale indsatsområder i 2008 og vil være det i fremtiden. Kan sygefraværet nedbringes? Kan nedslidning og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges? Og kan kommunen blive et mere attraktivt sted at arbejde? Vi er vant til, at økonomien sætter rammerne for prioriteringerne i kommunen. Men snart er det tiltrækning og udvikling af de menneskelige ressourcer, som er den altoverskyggende udfordring. Den udfordring må vi håndtere, før det giver mening at drøfte visioner, ønsker og pengeøkonomi. Med den nye dagsorden kommer trivsel op på scenen og direkte ind i projektørlyset. Borgmester Sønderborg Kommune Jan Prokopek Jensen Arbejdet med et godt arbejdsmiljø er et af KL s helt centrale indsatsområder, og i 2008 udviklede KL sammen med 15 kommuner Strategi for et godt arbejdsmiljø. Meningen er at målrette de kommunale lederes og deres medarbejderes arbejde med trivsel og det gode arbejdsmiljø både i hverdagen og som en del af strategien for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Mange kommuner mangler allerede i dag hænder på et eller fl ere områder. Derfor er en del af strategien, at fokusere på både at fastholde medarbejdere og at tiltrække nye. Med Strategi for et godt arbejdsmiljø tager kommunerne fat på tre centrale udfordringer: Medarbejdernes tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø er for lav Sygefraværet blandt kommunernes medarbejdere er højt Antallet af arbejdsskader skal nedbringes. I Strategi for et godt arbejdsmiljø er afsættet, at kommunerne må tænke i nye baner, hvis de fremover fortsat skal fremstå som attraktive arbejdspladser. Opgaven med at skabe mere attraktive arbejdspladser kan ikke overlades til det traditionelle arbejdsmiljøsystem eller til kommunens mellemledere. Det er i høj grad kommunalbestyrelsens og topledelsens ansvar. For trivsel hænger tæt sammen med de rammer og vilkår, der udstikkes for arbejdet herunder at medarbejderne er glade for deres job og føler, at de leverer en kvalitet, de kan stå inde for. Læs om andre kommuners erfaringer på arbejdsmiljøområdet på

29 29 Det er KL s mål for arbejdsmiljøet At 80 pct. af de kommunalt ansatte ved den personalepolitiske undersøgelse i 2010 er meget eller overordentlig tilfredse med jobbet. Ved målingen i 2006 var dette tal 64 pct. At det samlede sygefravær falder med 20 pct. fra 2007 til At reducere sygefravær, der er knyttet til det psykiske arbejdsmiljø, med 10 pct. i perioden fra 2005 til At reducere sygefravær på grund af muskelog skeletbelastninger i arbejdet med 10 pct. fra 2005 til At antallet af anmeldte arbejdsskader falder med 20 pct. fra 2005 til Antallet af anmeldte arbejdsulykker er steget fra 2003 til 2006.

30 30 Lederudvikling i kommunerne 82 pct. mener, at kommunen har en tydelig strategi for lederudviklingen 69 pct. har et mål for deres kompetenceudvikling som ledere 96 pct. har deltaget i lederudviklingsaktiviteter inden for de sidste tre år 90 pct. deltager i et eller flere ledernetværk. Ledernetværk vurderes samtidig som den bedste af alle lederudviklingsaktiviteterne. Kilde: KL s undersøgelse om lederudvikling, september 2008.

31 31 Løft til kommunale ledere KL har i 2008 sat fokus på lederudvikling nu og i fremtiden. KL s mål med trepartsaftalen var at være med til at give offentlige ledelse et stort løft. Når kommunale ledere udvikler deres eget lederskab er netværk, sparring med chefen, coaching og uddannelse blandt favo ritterne. Velfærdsdebatten rummer løbende krav til bedre velfærdsservice. Kommunalreformens større enheder er ét svar på disse krav, fordi mulighederne for faglig og økonomisk bæredygtighed er blevet styrket i kommunerne. Men det medfører samtidig større krav og højere forventninger til ledelserne og til den kvalitet lederne leverer. Samtidig med at gevinsterne ved reformen bedre kvalitet i ydelserne og effektivisering skal høstes. I trepartsaftalen lagde KL afgørende vægt på, at der sættes initiativer i gang, der giver udviklingen af de kommunale ledere et løft. Det blev blandt andet aftalt, at ledere med borgerkontakt og ledelse som primær jobfunktion har ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Derfor er KL og de øvrige offentlige arbejdsgivere ved at udvikle en ny fl eksibel lederuddannelse Den Offentlige Lederuddannelse. Det er efter KL s opfattelse desværre ikke gået stærkt nok. Desuden har parterne bag trepartsaftalen i fællesskab udviklet en ny fl eksibel masteruddannelse i offentlig ledelse, der udbydes fra september Lederevaluering er også en del af aftalen. Alle ledere bør ifølge aftalen evalueres mindst hvert tredje år, og evalueringen følges op med en lederudviklingssamtale. Mange veje til ledelse De kommunale ledere går ad mange veje, når de udvikler deres lederskab. Selv om lederuddannelse på diplom- og masterniveau er i fokus i både kvalitetsreformen og trepartsaftalen, giver lederne selv klart udtryk for, at det centrale ikke er formelle lederuddannelser. Lederne kigger bredt efter inspiration og søger mange forskellige værktøjer til at udvikle deres ledelseskompetencer. En undersøgelse KL lagde frem på sit Ledertræf i september, viser for eksempel at den lige vej til god ledelse ofte går via en god lederkollega. Her står netværk, sparring med chefen, coaching og uddannelse højt på ledernes hitliste. Til gengæld viser KL s undersøgelse også, at 60 pct. af lederne er blevet evalueret inden for de sidste tre år. Og at hver femte leder, der er blevet lederevalueret, savner, at der blev fulgt op på evalueringen. Lederevaluering og en ordentlig opfølgning er, efter KL s erfaring, et nyttigt redskab, når det handler om at målrette de kommunale lederes udvikling. Desuden er lederevaluering en del af trepartsaftalen. Her var alle parter enige om, at alle offentlige ledere bør evalueres mindst hvert tredje år. Ledelse har høj prioritet Ledelse kommer også i 2009 til at stå højt på KL s dagsorden. Både i form af de fælleskommunale kvalitetsprojekter og i Væksthus for ledelse. KL bakker op om de mange forskellige initiativer til ledelsesudvikling for eksempel via projekter om ledelsesevaluering, ledernetværk mv. Desuden vil KL støtte kommunernes arbejde med at implementere de initiativer på ledelsesområdet, der er beskrevet i trepartsaftalen. Herunder vil KL særligt have fokus på, at stille den nye fl eksibel lederuddannelse på diplomniveau til rådighed for kommunerne, så snart det bliver klart, hvad rammerne for denne uddannelse bliver i praksis.

32 32 Færre regler får flere i arbejde Uforståelige regler hjælper ikke mennesker i gang med et job. KL har i et projekt med Beskæftigelsesministeriet givet et bud på nye regler og forslag, der skal gøre arbejdet med at få ledige i arbejde lettere. Nu mangler forslagene blot at blive ført ud i livet. Mindre bureaukrati og mere action. Står det til KL, skal det være meget lettere at hjælpe mennesker med at fi nde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder KL på at få ryddet ud i den store jungle af regler på beskæftigelsesområdet. Så medarbejderne på landets jobcentre bruger deres tid på at få ledige i job og ikke på at administrere uforståelige regler. Arbejdet i det fælles projekt med Beskæftigelsesministeriet om afbureaukratisering har kastet et bruttokatalog af sig med 169 forslag fra jobcentrene til forenklinger. Og i juni 2008 lagde regeringen forslag frem om at forenkle reglerne på fi re områder: 1. Indsatsen for unge under 30 år 2. Sanktioner for manglende rådighed mm 3. Sygeopfølgning 4. Jobcentrenes modtagelser. Regler spænder ben Oprydningen i regeljunglen er hårdt tiltrængt. Regler og kontrol i jobcentrene spænder i dag ben for en effektiv indsats. Dels fordi love og regler er så indviklede og bøvlede, at de ledige ikke forstår dem. Dels fordi jobcentrenes medarbejdere bruger alt for lang tid på at administrere dem. Et tidsstudium i det fælles projekt mellem Beskæftigelsesministeriet og KL viser således, at medarbejderne kun bruger 15 minutter af en time på direkte kontakt med borgerne og virksomhederne. Resten går til administration. Det er klart uacceptabelt. Indsatsen for de unge I forhold til ungeindsatsen var det helt oplagt, at viske tavlen ren for regler og bureaukrati og starte helt forfra. Regeringens forslag til nye regler for unge under 30 år, skal give jobcentrene bedre mulighed for at målrette aktiveringsindsatsen for unge ledige. Forslaget har fi re hovede lementer: 1. Færre målgrupper fra ti til fi re 2. Første jobsamtale fremrykkes til senest efter én måned 3. Tidligere aktivering 4. Frit redskabsvalg. Arbejdet går for langsomt Også på mange andre områder er der brug for meget mere overskuelige regler. Inden for beskæftigelsesområdet gælder det blandt andet reglerne om aktive tilbud ikke mindst revalidering. Her er reglerne i dag spredt over både aktivloven og beskæftigelsesloven. Også samspillet mellem beskæftigelsesloven og integrationsloven er uskønt og uoverskueligt med en del upraktiske forskelle og overlap, der hæmmer arbejdet. Flere ministerier gik i løbet af 2008 i gang med at kigge reglerne på deres område efter i sømmene. Kortlægningen skal føre til forenklinger, men arbejdet går stadig alt for langsomt. KL er klar over, at det tager tid at komme regelforbistringen til livs, men opfordrer alligevel regeringen til at tage ansvar for hurtigere at omsætte de pæne hensigter til konkrete resultater. Troen på at afbureaukratiseringen er ærlig ment, står og falder med, at der på de mest oplagte problemområder fi ndes synlige løsninger indenfor overskuelig tid. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ( kan man læse mere om afbureaukratiseringen af beskæftigelsesområdet og regeringens forslag på området. Lovgivningen er et stort kludetæppe, hvor de oprindelige hen sigter er forsvundet i lappeløsninger. Borgmester Erik Nielsen, Rødovre, formand for KL s Arbejdsmarked og Erhvervsudvalg

33 33

34 03 Kommunerne som hoved - leverandør af velfærds service Kommunerne er uden sammenligning den største leverandør af velfærd i det danske samfund. Det stiller krav og forventninger til kommuner nes opgaveløsninger fra alle sider både fra erhvervslivet, Folketinget og borgere. Danskerne er på godt og ondt blevet kritiske forbrugere også af kommunal service. Den kvalitet, tilgængelighed og imødekommenhed, de kan opleve hos deres bank, rejsebureau og tankstation, vil de også gerne møde på rådhuset, i ældreinstitutionen og hos jobcenteret. Sammen med kommune rne har KL derfor i 2008 arbejdet på at sikre høj kvalitet i de serviceydelser, som kommunerne leverer og få sat en offensiv dagsorden, der vil præge debatten om udviklingen af vores velfærdssamfund.

35 35 03 Indhold Det fulde ansvar for vederlagsfri fysioterapi Sikker overdragelse fra amt til kommune Stor indsats for sundere borgere Bedre rammer for unges uddannelse Nu samles jobindsatsen i kommunerne Klima højt på den kommunale dagsorden Hjælp til husdyrgodkendelser Ny aftale skal reducere sygefravær Lettere at kommunikere digitalt

36 36 Det fulde ansvar for vederlagsfri fysioterapi Med den vederlagsfri fysioterapi fik kommunerne for første gang det fulde ansvar for et område inden for praksissektoren. Opgaven er stor og tung med årlige udgifter på cirka 700 millioner kr., så KL vil i de kommende år følge området og udgifterne tæt. Kommunerne satte noget, der ligner en verdensrekord i implementering, da de på ganske få uger overtog ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Midt i juni 2008 ændrede Folketinget nemlig sundhedsloven, der fl ytter ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi fra regioner til kommuner. Og allerede 1. august trådte lovændringen i kraft! Den betyder, at praksissektoren på fysioterapiområdet nu er delt, da regionerne fortsat har opgaven med den almindelige fysioterapi. Samtidig udvides gruppen af patienter, der kan få bevilget vederlagsfri fysioterapi. KL kunne godt have ønsket sig en længere frist og mere tid til forberedelse. Med opgaven følger nemlig nye administrative opgaver, blandt andet afregningen med de praktiserende fysioterapeuter. Den opgave var kommunerne af gode grunde ikke klar til at håndtere allerede fra august 2008, hvilket KL påpegede overfor regeringen inden lovens vedtagelse. Derfor aftalte KL med regionerne, at de i en overgangsperiode stadig står for afregningen. Frit valg Patienterne har god grund til at glæde sig. De patienter, der har ret til vederlagsfri fysioterapi, kan nu vælge at fortsætte som hidtil hos en praktiserende fysioterapeut. Eller forhøre sig i kommunen, om den selv har oprettet et tilbud. Et argument for at vælge et kommunalt tilbud, er muligheden for lettere at tænke det sammen med andre opgaver inden for træningsområdet. Den vederlagsfri fysioterapi er imidlertid ikke gratis for kommunerne. KL anslår, at ekstra patienter vil få de årlige udgifter til vederlagsfri fysioterapi til at runde ca. 700 mio. kr. KL vil derfor både ud fra en faglig og fik vederlagsfri fysioterapi en økonomisk betragtning følge området og styringen af udgifterne tæt. Vigtige samarbejdsudvalg De regionalt baserede samarbejdsudvalg er livsnerven, når det handler om tilrettelæggelsen af tilbuddene i praksissektoren. Hvert af de fem udvalg har to kommunale og to regionale medlemmer samt fi re medlem mer udpeget af Danske Fysioterapeuter. Samarbejdsudvalgene skal blandt andet udarbejde en praksisplan for området og for de kommunale og private tilbud. Planen skal sikre, at der er sammenhæng med arbejdet i den regionale praksissektor. Antal patienter og udgifter til vederlagsfri fysioterapi i Kommunerne overtog pr. 1. august 2008 ansvaret for og udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi. Antal patienter inkl. ridefysioterapi Udgifter Samlet bruttohonorar Almindelig fysioterapi ,6 mio. kr. Vederlagsfri fysioterapi ,7 mio. kr.

37 37

38 38 Sikker overdragelse fra amt til kommune Der var spået ragnarok og kaos, da kommunerne overtog ansvaret for socialområdet og specialundervisningen. Men de nye opgaver er løst med succes stille og roligt. Alt tyder på, at kommunalreformen generelt har været en succes, når det handler om tilbuddene til borgerne. De dommedags-profetier der blev afsagt om, at kommunerne ikke kunne løfte opgaverne med specialundervisning og det sociale område, er gjort til skamme. Det understøtter en undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) fra foråret Her har brugere, medarbejdere og ledere vurderet, hvordan det gik, da kommunerne med kommunalreformen overtog handicapområdet fra amterne. overtaget fi re ud af fem tidligere amtslige tilbud, og på intet andet område køber og sælger kommunerne så mange ydelser til hinanden. Det betyder, at kommunerne er afhængige af hinanden og af andres viden og ekspertise. Derfor indgik kommunerne i 2006 en musketér-ed om at samarbejde og give plads til en rolig indkøring af de kommunale tilbud. Og det virkede. Resultatet blev et tæt samarbejde og ro på institutionerne, hvor kommunerne i indkøringsperioden fortsatte med at bruge de tilbud, de hidtil havde brugt. kommuner sig sammen og aftalte, hvordan de fremover vil udvikle socialområdet. De nye samarbejdsaftaler blev drøftet og udformet med afsæt i de lokale behov i hver af de fem KKR (kommunekontaktråd). De kommunale samarbejdsaftaler er et klart signal om, at kommunerne har taget de nye opgaver på social- og specialundervisningsområdet til sig. Aftalerne skal sikre, at tilbuddene er tilgængelige og kvaliteten i orden. Det er et fælles ansvar, at udvikle og tilpasse tilbuddene og opgaven skal løses på tværs af kommunerne. Socialområdet og specialundervisningen er nu det område, hvor fl est kommunale samarbejder skal lykkes. Kommunerne har Nye tider nyt samarbejde Aftalen om den stille indkøring var nødvendig, og i 2008 satte alle Udgifter til det specialiserede socialområde er i milliardstørrelsen Udgifter i milliarder kr. Budget 08 Budget 09 Vækst Det specialiserede socialområde 38,4 39,8 3,7 pct. Heraf udsatte børn og unge 12,6 13,2 4,8 pct. Heraf voksenhandicappede og udsatte grupper 25,9 26,7 3,1 pct. Note: I tallene er ikke medregnet indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Ansvaret ligger hos kommunen Den enkelte kommune har stadig ansvaret for, at visitation, tilbud, kvalitet og fi nansiering er på plads. Samarbejdsaftalen defi nerer spillereglerne for koordinering og sikrer, at der er styr på tilbuddene stadig med udgangspunkt i de enkelte kommuners målsætninger og strategier. De enkelte kommuner samarbejder med KKR om, at implementere samarbejdsaftalen og sikre et solidt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem kommunerne.

39 39 De specielle indsatser koster Samarbejde om social- og specialundervisning Udgangspunktet for de fem samarbejdsaftaler er både den enkelte kommunes indsats og samarbejdet mellem kommunerne. Kommunerne har blandt andet forpligtet sig til: At udvikle tilbud samt at kvalitetssikre og drive dem økonomisk effektivt At drøfte kvalitetsudvikling, takster og koordinering af tilbud med andre kommuner At gå i dialog med andre kommuner om at ændre, etablere nye eller nedlægge eksisterende tilbud. Udsatte børn og unge, voksne handicappede eller andre grupper med specielle problemer koster kommunerne stadig flere penge. Udgifterne på det specialiserede socialområde er gennem mange år steget betydeligt mere end de øvrige kommunale udgifter. Både fordi disse opgaver har stor politisk opmærksomhed og fordi det er forbundet med betydelige tekniske vanskeligheder at styre udgiftsudviklingen. I budgetterne er væksten på området 3,7 pct. Til sammenligning er kommunernes samlede serviceniveau ikke steget fra 2008 til I tilfældet med udsatte børn og unge må det konstateres, at der generelt mangler tilstrækkelig sikker viden at basere indsatsen på. Og 2009 bliver ingen undtagelse.

40 40 Resultater på sundhedsområdet i 2008 Statuspapir om sundhedsaftalerne og opmærksomhedspapir for anden generation af sundhedsaftaler Regionale kurser om medfinansiering og sundhedsøkonomi Udbredelse af digital kommunikation gennem forskellige tiltag, blandt andet ansættelse af projektmedarbejdere med særlig fokus på kommunikation med de praktiserende læger Sammenkobling af e-sundhed med omsorgsdata KL s Sundhedskonference 2008 Kroniske sygdom kommunerne gør en forskel KL s Ældrekonference 2008 med fokus på, hvilken rolle sundhedsaftalerne spiller for ældreområdets sundhedsopgaver.

41 41 Stor indsats for sundere borgere KL har i 2008 haft sær ligt fokus på forebyggelse, kommunernes samspil med de praktiserende læger og det regionale arbejde med sundhed. Arbejdet i Forebyggelseskommissionen har fyldt meget i Det stod tidligt klart, at der var behov for at få mere konkret viden om kommunernes rolle og opgavevaretagelse på forebyggelsesområdet. KL har derfor blandt andet fået konsulentfi rmaet COWI til at udarbejde en undersøgelse af kommunernes indsats, når det gælder forebyggelse. Alle kommuner i fulde omdrejninger KL s undersøgelse Godt i gang dokumenterede, at de fl este kommuner satser på sunde borgere. Rygestopkurser, motionstilbud til ældre og fokus på sund mad til børn er blandt favoritterne. I alt kunne KL i undersøgelsen tælle forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere over hele landet. Det svarer til, at hver kommune i snit har 28 sunde tilbud. Med undersøgelsen har Forebyggelseskommissionen og andre fået et solidt indblik i kommunernes indsats. Kommunerne betaler selv Kommunerne tager ansvar for sundheden også selv om pengene er knappe. Hver kommune kunne i snit lægge bare to millioner kr. ned i kommunekassen, da de overtog sundhedsopgaven fra amterne. Resten blev reserveret til regionernes behandlende sygehus- og sundhedsopgaver. I dag er halvdelen af alle forebyggende indsatser betalt af kommunernes egen lomme, resten betales af puljemidler. På trods af den stramme økonomi har kommunerne taget opgaven til sig, fordi de kan se, at det er nødvendigt. Der er brug for fl ere penge, hvis kommunerne skal udvikle forebyggelsen. Derfor er KL s krav til den handlingsplan, som Regeringen vil lave, når Forebyggelseskommissionen er færdig med sit arbejde, at den både indeholder ambitiøse mål for indsatsen, og at der følger penge med til kommunerne. Det nytter ikke med ufi nansierede løfter, for så bliver den forebyggende sundhedsindsats kun til varm luft, der intet gavner. Tæt samspil på sundhedsområdet Et tæt samarbejde mellem kommunerne i regionen og regionen er afgørende for kommunerne, blandt andet for samarbejdet om sundhedsaftaler. KL støtter dette arbejde gennem et tæt samspil med KKR-konsulenter, kommunerne og løbende bidrag til det konkrete arbejde. Deltagere fra 39 kommuner fordelt på alle fem regioner sidder med i et af de seks nye netværk, KL har sat i gang på sundhedsområdet. I netværkene diskuteres de faglige spørgsmål inden for sundhedsøkonomi, forebyggelse, hjælpemidler, psykiatri, it og sundhedsaftaler. Netværkene bidrager med konkrete produkter og at sprede viden om relevante indsatser mellem kommunerne. Det er glædeligt, at kommunerne har eta - bleret så mange forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter siden 1. januar Vi får hermed dokumenteret, at kommunerne har taget opgaven på sig, siden de med kommunalreformen overtog ansvaret for forebyggelse Tove Larsen, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg. Opvarmning til forhandlinger med de praktiserende læger I 2008 har KL også arbejdet for at bringe de kommunale mærkesager ind i Regeringens udvalg om almen praksis. To ting har været centralt for KL. At der er fokus på, hvordan vi får praktiserende læger i alle dele af landet, for eksempel gennem større lægepraksis med mere klinikpersonale. Og at de praktiserende læger skal forpligtes til i højere grad at samarbejde med kommuner og regioner, blandt andet om sundhedsaftalerne. Udvalgsarbejdet indgår blandt andet som grundlag for de krav, KL har formuleret til overenskomstforhandlingerne med de praktiserende læger. Forhandlingerne løber hen over foråret 2009.

42 42 Bedre rammer for unges uddannelse Betingelserne var svære, men uddannelsen til unge med særlige behov kom på rekordtid i gang og godt fra start. KL har kæmpet for bedre rammer og flere penge til at uddan ne unge udviklingshæmmede. Idéen var god nok, for hvem kan være uenig i, at unge med særlige behov også har brug for og ret til en uddannelse? Så langt var KL, kommunerne og Folketinget enige, da tingets politikerne i juni 2007 besluttede sig for at udbyde en ny ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen skal give unge udviklingshæmmede mulighed for et selvstændigt og aktivt liv på lige fod med andre unge. Rammerne derimod var der langt fra enighed om. Og kommunerne og KL har brugt 2008 til at få rettet op på manglerne. Én ting var den korte tid til forberedelse. Kommunerne fi k kun to måneder i sommerferien 2007 til at implementere uddannelsen, der trådte i kraft den 1. august På det tidspunkt havde regeringen heller ikke internt nået at afklare, hvordan elevernes forsørgelse skulle hænge sammen. Det største problem var imidlertid, at loven var klart underfi nansieret. Derfor har KL i både 2007 og 2008 forhandlet med regeringen og mange gange talt kommunernes sag over for blandt andre Folketingets uddannelsesudvalg, de ansvarlige ministre og pressen. Fint fra start I foråret 2008 evaluerede Undervisningsministeriet implementeringen af uddannelsen. Konklusionen var, at KL s kritik af rammerne i store træk var rigtig, og ved for handlinger om kommunernes økonomi for 2009 blev sat nye økonomiske rammer for uddannelsen. Det betyder, at regeringen afsætter yderligere 150 millioner kr. årligt til opgaven. Evalueringen af uddannelsen viser også, at kommunerne er kommet fi nt fra start. Efter det første år har så godt som alle kommuner fået opgaven implementeret og unge i gang med uddannelsen. Både de unge og deres forældre synes, at de kommunale uddannelsesvejledere er dygtige og engagerede og med til at sikre, at familierne føler sig trygge ved forløbet. De unge, som er i gang med uddannelsen, er også meget tilfredse med deres individuelle uddannelsesplan og de forløb, de er i gang med.

43 43 Uddannelse til unge med særlige behov I juni 2007 vedtog Folketinget, at kommunerne skal udbyde en ny ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede. Der er stadig nogen forvirring omkring uddannelsens navn. Den benævnes både Ungdomsuddannelse for unge med Særlige Behov, USB og Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU Kommunerne har ansvaret for opgaven, og de unge har et retskrav på uddannelsen.

44 44 Vigtige elementer i aftalen Staten trækker sig ud af det lokale niveau. Jobcentrene bliver rent kommunale Fire statslige beskæftigelsesregioner overvåger og forstærker styringen af jobcentrene Kommunerne medfinan sierer udgifterne til dagpenge og aktivering af de forsikrede ledige Medfinansieringen af dagpenge gælder fra budgetåret 2010 De ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil via Beskæftigelsesrådet, samt de regionale og lokale beskæftigelsesråd A-kasserne bevarer deres nuværende opgaver. Se hele aftaleteksten på og læs mere på hvor KL løbende informerer om reformen.

45 45 Nu samles jobindsatsen i kommunerne Til august overtager kommunerne det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Alle jobcentre bliver rent kommunale. Fremover får kommunerne også ansvaret for de forsikrede ledige. KL vil hol de et vågent øje på kommunernes udgifter i for bindelse med jobcentrene. Et kommunalt ønske gik lidt pludseligt i opfyldelse, da fi nanslovsaftalen for 2009 faldt på plads. Med aftalen får kommunerne nemlig ansvaret for alle landets jobcentre fra og med 1. august Dermed får vi et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Med aftalen overtager kommunerne en del af udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige. Det betyder, at kommunerne får et klart incitament til at få ledige i job og belønnes for at give aktive tilbud. Men også at det kan blive dyrt for kommunerne, hvis ledigheden og dermed udgifterne begynder at løbe løbsk. Eller hvis en stor virksomhed i kommunen må lukke. KL s bestyrelse har derfor fra starten gjort det meget klart for regeringen, at KL ikke kan acceptere en fi nansieringsmodel, hvor en voksende ledighed betyder ringere service i kommunerne. Kommuner med en større strukturelt betinget ledighed eller som bliver særlig hårdt ramt af konjunkturudviklingen skal også sikres økonomisk. Derfor skal der inden sommeren 2009 fi ndes en bæredygtig fi nansieringsmodel, der kan træde i kraft, når kommunerne skal medfi nansiere udgifterne fra Ansvaret for jobcentrene ligger i kommunalbestyrelsen, og det giver mulighed for både at styrke den sammenhængende beskæftigelsesindsats og at afl ive dobbeltbogholderiet. At kommunerne kan løfte opgaven, viser erfaringerne fra de 14 kommuner, som i en treårig periode har deltaget i et partnerskabsprojekt med KL. Pilotjobcentrene har løst deres opgaver godt. Men opgaven med at etablere egne jobcentre i alle kommuner er stor, og i en tid med både stigende ledighed og mangel på arbejdskraft må kommunerne være forberedt på, at indsatsen fra første færd vil blive fulgt kritisk og nøje. Fremover får vi 91 frem tidssikrede kommunale jobcentre med en entydig ledelse og mindre administration og bureaukrati. Formand for KL s Arbejdsmarkedsog Erhvervsudvalg Erik Nielsen

46 46 Klima højt på den kommunale dagsorden Plant en vindmølle og stil krav til din taxavognmand blev året, hvor kommunerne for alvor satte klimaet på dagsordenen. Kreativiteten og opfindsomheden er stor det samme er forventninger ne til en kommunal klimaindsats. At placere en vindmølle er ikke nogen enkel sag. Vindmøller navnlig de store kæmpe vindmøller vækker stærke følelser, men møllerne er vigtige og nødvendige brikker i arbejdet for et bedre klima. Derfor aftalte KL i 2008 med miljøministeren, at kommunerne skal reservere arealer til nye vindmøller på i alt 150 MW. Aftalen løber frem til 2012, og i den slås det fast, at kommunerne har ansvar for at være med til at sørge for mere energi fra vinden. Med aftalen har kommunerne mulighed for at sikre sammenhæng i planerne for det åbne land og yde et bidrag til både miljøet og den danske førerposition på miljøområdet. De foreløbige resultater ser lovende ud og tyder på, at kommunerne vedtager planer, der gør det muligt at opstille vindmøller med en samlet kapacitet på omkring 900 MW. Vindmøllerne er et eksempel på, at klimaindsatsen også er et kommunalt ansvar. Klimaet kom for alvor på den politiske dagsorden i 2008 internationalt med for eksempel EU s klima- og energipakke, samt nationalt med regeringens energiaftale, klimatilpasningsstrategien og erhvervslivets Copenhagen Climate Council. I 2009 bliver opmærksomheden yderligere forstærket med FN s Klimakonference i november og når KL s egen internationale klimakonference med fokus på kommunernes rolle afvikles i København den juni. Kommunernes klimavision år 2100 Da KL i foråret 2008 spurgte kommunerne om deres klimaindsats, var svaret, at næsten alle kommuner arbejder med temaet. Og at over halvdelen af de CO 2 - projekter, der er sat i gang, er rettet mod kommunerne selv. I alt har 67 pct. af de 93 kommuner i undersøgelsen gang i en klimaindsats, mens 22 pct. har besluttet sig for at arbejde med klimaet. Blot ni pct. har endnu ikke sat projekter i gang på dette område. KL gik i 2008 i gang med at arbejde på et samlet klimapolitisk udspil. Ideen med Kommunernes klimavision år 2100 er at gøre klimatilpasning og CO 2 -reduktion til konkrete opgaver, der er på omgangshøjde med udviklingen og i samklang med regeringens planer på det nationale område. Her stiller kommunerne gerne op. Eksempelvis når det handler om at løse transportsektorens CO 2 -problemer. At købe kollektiv trafi k, samt stille krav til såvel taxakørslen, som til kommunens egne biler, kan være blandt de kommunale bidrag til den fælles indsats for at reducere udledningen af CO 2.

47 47 Hvor meget CO 2 slipper vi ud? Hvor meget CO 2 -udleder vi? Og hvordan kan vi forurene mindre? Med den nye CO 2 -beregner, som KL og Klima- og Energi ministeriet har udviklet i samarbejde, har kommunerne mulighed for at kortlægge deres CO 2 - udledning og få konkrete forslag til at bringe udledningen ned. Få adgang til CO 2 -beregneren på: Læs mere om KL s internationale klimakonference den juni 2009 på

48 48 KL har indgået en målog rammeaftale med regeringen, der sikrer bedre værktøjer til kommunerne på de områder, hvor kommunerne og KL har peget på afgørende mangler. Der kommer hjælp til: Udvikling af it-systemet husdyrgodkendelser.dk Standardisering af BAT (bedste anvendelige teknologi) Kompetenceløft af medarbejdere i kommunerne Rejsehold fra Miljø - s tyrelsen og KL bliver sat ind Bedre formidling af lovgrundlaget.

49 49 Hjælp til husdyr - godkendelser Med kommunalreformen arvede kommunerne ikke blot en stor pukkel af husdyrgodkendelser fra amterne. Også et helt nyt regelsæt trådte i kraft på området 1. januar Det komplicerede sagsbehandlingen og gjort det svært for kommunerne at arbejde puklerne ned. Nu har regeringen efter intensive drøftelser med KL netop afsat 100 mio. kr. til at få løst opgaven. I tiden op til kommunalreformen trådte i kraft, indstillede amterne typisk deres sagsbehandling af husdyrgodkendelser, hvis de vurderede, at de ikke kunne nå at færdigbehandle de løbende sager. Det medførte, at kommunerne overtog en stor sagspukkel. Med virkning fra 1. januar 2007 trådte også et helt nyt regelsæt om godkendelser af husdyrbrug i kraft. Det betød, at kommunerne skulle behandle sager både efter de gamle og de nye regler ved overtagelsen af opgaven 1. januar Det har vist sig at husdyrgodkendelser er ganske komplicerede sager, hvor der er brug for en række værktøjer i sagsbehandlingen. Allerede i det første år kommunerne fi k opgaven, lavede KL et forslag til en handleplan, der satte fokus på en lang række initiativer, der ville lette opgaven. I 2008 intensiverede KL dialogen med kommunerne. Der blev etableret et netværk af miljøchefer, inviteret til dialogmøder med 22 kommuner, lavet utallige undersøgelser og et nyt forslag til handleplan, der har været i høring i kommunerne. KL har også bidraget med midler til udvikling af it-systemer for at hjælpe kommunerne. Dialogen med landbruget blev intensiveret, da der er mange fælles interesser, herunder ikke mindst en forbedring af kvaliteten af landbrugets ansøgninger. KL og Dansk Landbrug har bl.a. arrangeret dialogmøder mellem kommunernes medarbejdere og landbrugets konsulenter. Hjælp er på vej KL indgik i februar 2009 en aftale med regeringen om en hjælpende hånd. Regeringen har afsat ca. 100 mio. kr. dels til en lang række initiativer, dels til økonomisk hjælp til at løfte opgaven i de kommuner, der har de mange husdyrsager. Målet er, at puklen af sager er nedbragt ved udgangen af 2010, og at sagerne derefter vil kunne afgøres inden for nogen aftalte sagsbehandlingstider.

50 50 Ny aftale skal reducere sygefravær Det er dyrt for kommunerne, når borgerne lægger sig syge. En ny aftale mellem arbejdsmarkedets parter sætter mennesket i centrum og giver nye muligheder for en bedre og tidligere indsats i for - hold til den enkelte. Sygefravær koster mange penge både når det gælder kommunale udgifter til sygedagpenge og udgifter til løn. De senere år er sygefraværet endda steget støt, og derfor sætter den aftale, KL og arbejdsmarkedets parter i efteråret indgik med regeringen, fokus på den tidlige indsats. Til forhandlingerne om aftalen mødte KL op med 13 konkrete bud på initiativer til en handlingsplan. KL kunne, da forhandlingerne var afsluttet, med tilfredshed kon statere, at forhandlingsparterne havde taget de fl este af dem til sig. Dialogen er i centrum I centrum af aftalen står den tidlige indsats. Den betyder, at arbejdsgiveren, senest fi re uger efter, at en medarbejder har meldt sig syg, skal indkalde medarbejderen til en samtale. Samtalen skal afklare, hvad der skal til, for at medarbejderen kan vende tilbage til jobbet. Og hvordan virksomheden kan bakke op om en god løsning. Medarbejderens mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet er også tilgodeset i aftalen om at erstatte den klassiske lægeerklæring om uarbejdsdygtighed med en mulighedserklæring. Denne erklæring er baseret på dialog mellem arbejdsgiver, læge og den sygemeldte borger. Også jobcentret får fl ere muligheder for at give de helt rigtige tilbud for eksempel om afklaring og opkvalifi cering. Det betyder, at centret tidligere kan sætte gang i relevante initiativer for den sygemeldte og dermed være med til at forkorte vejen tilbage til jobbet. Nye regler for refusion I den nye aftale om sygefravær er reglerne om, at kommunerne mister refusion, når samtaler ikke holdes til tiden, suspenderet i to år. Det betyder, at vigtige administrative ressourcer kan slippes fri og i stedet for bruges mere målrettet; nemlig i arbejdet med at få mennesker, der i en periode er sygemeldte, tilbage til jobbet hurtigst muligt. Viser de ventede resultater sig i form af faldende sygefravær, vil kommunerne have god mulighed for at slippe af med det administrative bøvl, der er forbundet med at overholde centralt fastlagte tidsfrister for det lokale arbejde. Med de nye refusionssatser for sygedagpenge er skruetvingen strammet rigeligt i forhold til at få sygemeldte i aktivering. Refusionssatsen differentieres, så der fremover gives 65 pct. i refusion, hvis den sygemeldte er aktiv, men kun 35 pct., hvis denne er passiv. En aktiv indsats er ubetinget vejen frem, men der er alligevel efter KL s opfattelse tale om et alt for voldsomt incitament til aktivering. Derfor er der brug for at kigge nøje på, om modellen har haft den ønskede effekt på sygefraværet, når aftalen om to år skal evalueres. KL er særligt glad for, at aftalen lægger op til, at kommunerne kan give aktive tilbud til alle sygedagpengemodtagere. Det betyder, at jobcentrene tidligt kan få gang i nogle initiativer, der kan forkorte den sygemeldtes vej tilbage til job. Det har jobcentrene længe ønsket sig. KL s formand Erik Fabrin

51 51 Den nye aftale om sygefravær Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter indeholder 39 forslag. LO, FTF, AC, DA, SALA, FA, Lederne, Danske Regioner, KL og regeringen står bag. Aftalen tager afsæt i en ny holdning til sygdom og beskriver initiativer, der berører mange aktører. For eksempel arbejdsgivere, læger, A-kasser og jobcentre. De lovforslag, der knytter sig til aftalen, fremsættes i begyndelsen af 2009 og træder i kraft i oktober De dele, der er lettest at sætte i værk, træder i kraft allerede i juli Alle ændringer, der vedrører økonomi, skal træde i kraft januar 2010.

52 52 Kommunernes tilslutning til Borger.dk Antal kommuner Pink Blå Gul En kommune i Pink har alle 13 af de udvalgte løsninger både på deres egen hjemmeside og borger.dk. En kommune i Blå har mellem af de udvalgte løsninger både på deres egen hjemmeside og borger.dk. En kommune i Gul har mindre end 9 af de udvalgte løsninger både på deres egen hjemmeside og borger.dk.

53 53 Lettere at kommunikere digitalt Tre millioner danskere går allerede i banken via deres computer. I fremtiden kommer flere og flere også til at besøge deres kommune digitalt. Nye it-løsninger er på vej overalt i det offentlige, blandt andet en ny digital signatur og en digital dokumentboks, der letter kommuni kationen mellem borgerne og det offentlige. I 2007 gik KL, Danske Regioner og regeringen sammen om at udvikle en ny fælles strategi for at digitalisere dialogen mellem borgerne og den offentlige sektor. Målet med indsatsen er at forbedre serviceniveauet og samtidig effektivisere kommunikation og arbejdsmetoder. Tre af de nye fælles, offentlige it-løsninger er: Ny digital signatur, Dokumentboks og Top30. Ny digital signatur: Én signatur til det hele I efteråret 2009 kommer den nye digitale signatur. Den var i udbud i 2008 og er nu udviklet i et samarbejde mellem det offentlige og bankerne. Det betyder, at man med én og samme digitale signatur både kan gå i dialog med det offentlige og i sin netbank. Øget sikkerhed, øget mobilitet og øget brugervenlighed er på sigt nøgleordene i den nye signatur, der er gratis for borgerne og hurtig at udstede i kommunerne. KL har lagt vægt på, at netop disse elementer blev en del af den nye aftale. Omkring tre millioner danskere har netbank. Det giver et stort potentiale for hurtigt at rulle den nye digitale signatur ud til borgere. Følg med i udviklingen på Dokumentboks til digital dialog Også den digitale dokumentboks er klar til at tage i brug i løbet af Dokumentboksen giver borgere og virksomheder mulighed for at kommunikere digitalt med hele det offentlige. Et af KL s krav til dokumentboksen var, at den skal gøre reel dialog mulig ikke kun byde på envejskommunikation fra kommunen til borgeren. I praksis er Dokumentboks en udvidelse af e-boks. Dokumentboksen kan håndtere så forskellige opgaver og dokumenter som for eksempel kvitteringer for bestilling af pas, påmindelse om aftaler eller beskeder fra børnehaven. Kommunerne kan ultimo 2009 tilslutte sig dokumentboksen. En kommune som Næstved Kommune har regnet ud, at man der kan spare to mio. kr. på at skrotte papirposten. Top30 30 udvalgte selvbetjeningsløsninger uanset hvor i landet man bor. Sådan lød kravet fra kommunerne og staten, da de i 2007 blev enige om version 2 af Borger.dk. Her er selvbetjening i fokus, og kommunerne fi k samtidig presset priserne på de valgte løsninger ned. I arbejdet med version 2 gik kommunerne sammen i et projekt og udvalgte de 13 løsninger, de ifølge aftalen med staten skulle stå for. 20. oktober 2008 gik version 2 så i luften. En af de nye muligheder var det såkaldte Single Sign on. Det betyder, at borgeren kun skal logge sig på én gang for at få adgang til alle hjemmesidens muligheder. Da der i december 2008 blev gjort status, kunne 90 kommuner tilbyde minimum ti og ofte fl ere af de aftalte 13 løsninger se fi gur. Borger.dk giver desuden kommunen en ekstra kanal for at præsentere egne selvbetjeningsløsninger. Læs mere på

54 04 Den regionale kommunal - politik Det regionale samarbejde har med Kommunekontakt rådene (KKR) som omdrejningspunkt vokset sig stærkt i I den kommende tid skal samarbejde forankres endnu stærkere i kom munalbestyrelserne og i de kommunale administrationer.

55 55 04 Indhold Stærkt samspil på tværs af kommunegrænsen KKR Sjælland Syv skridt mod bedre sundhed KKR Midtjylland Nødvendigt samarbejde om kollektiv trafi k KKR Syddanmark Sikker forsyning kræver samarbejde KKR Nordjylland Millioner til at styrke erhvervslivet KKR Hovedstaden Vellykket samarbejde om special undervisning

56 56 Områder med stærkt tværkommunalt fokus Det sociale område Sundhedsområdet Erhvervsudvikling/ vækstfora Erhvervsservice Regional udvikling Trafikområdet Uddannelsesområdet Beskæftigelsesområdet Vand og Miljø.

57 57 Stærkt sam - spil på tværs af kommune - grænsen Behovet for et stærkt samarbejde på tværs af kommunegrænserne har vist sig langt større end forventet. I forbindelse med kommunalreformen forestillede mange sig, at større og mere bære dygtige kommuner ville være sig selv nok. Sådan er det ikke gået. Kommunerne har på en lang række områder brug for at samarbejde tæt. Ikke om alle opgaver, men netop dér, hvor det styrker den kommunale indfl ydelse og giver borgerne en bedre service. Derfor har det tværkommunale samarbejde de seneste tre år vokset sig stadig stærkere, både politisk og administrativt. Det er en positiv udvikling. Der er i de fl este kommuner en stigende erkendelse af nødvendigheden af at se ud over egne grænser og tage medansvar for fælles løsninger. Denne positive indstilling skal der bygges videre på, når samarbejdet skal videreudvikles i de kommende år. Målet er at gøre det regionale samarbejde til en integreret del af den kommunale dagligdag. KKR arbejder for, at de regionalpolitiske temaer får plads på dagsordenen i kommunalbestyrelserne og de politiske udvalg, herunder at der etableres en stærkere kobling mellem KKR og kommunalbestyrelserne. Den sekretariatsmæssige understøttelse fra KL af KKR s arbejde og den tættere kontakt mellem KKR s og KL s politiske ledelser er vokset i Men beslutningskompetencen ligger naturligvis stadig i de enkelte kommunalbestyrelser. Det stiller naturligvis krav til KKR om, i langt højere grad, at sikre kommunerne mulighed for at blive en aktiv medspiller tidligt i processen, ikke mindst om de samarbejdsopgaver og opgaver, der er fælles med regionsmyndigheden. Formandskaberne for de fem KKR arbejder for, at der i de kommende år bliver skabt et endnu tættere bånd mellem kommunalbestyrelserne og KKR. For at vise spændvidden i KKR s arbejde vises i de følgende artikler fem indsatser, der har præget arbejdet i 2008: KKR Nordjylland: Væksthus KKR Sjælland: Sundhed KKR Syddanmark: Samarbejdsaftale KKR Midtjylland: Kollektiv trafi k KKR Hovedstaden: Social- og specialundervisning. Find fl ere oplysninger om KKR på

58 58 KKR Sjælland Syv skridt mod bedre sundhed For bedre at kunne håndtere kommunernes nye og komplekse udfordringer på sundhedsområdet har KKR Sjælland prioriteret syv fælles indsatser i det tværkommunale samarbejde. KKR Sjælland har valgt at fokusere det tværkommunale samarbejde på sundhedsområdet om følgende syv områder: 1. Sundhedsaftalerne Ifølge Sundhedsloven skal regionen og kommunerne indgå sundhedsaftaler om den fælles indsats for borgernes sundhed. Den store udfordring er, at omsætte aftalerne til handling via en række samarbejdsfora mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger. KKR Sjælland prioriterer dette arbejde højt. 2. Sundhedsøkonomi De økonomiske aspekter af sundhedspolitikken udgør en fælles udfordring for kommunerne. KKR Sjælland har valgt at fokusere på den lille økonomi, dvs. kommunernes forventede medfi nansiering af det regionale sundhedsvæsen, som skal indgå i budgetlægning og opfølgning. 3. Forebyggelse og sundhedsfremme Det indgår i sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og de 17 kommuner, at der iværksættes en række fyrtårnsprojekter inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Projekterne skal være med til at udvikle den fælles indsats på området. Almen praksis, regionen og kommunerne er de centrale parter. Se også faktaboksen. 4. Almen praksis Kommunernes succes på sundhedsområdet afhænger i høj grad af et godt samarbejde med almen praksis. Der er nedsat en projektgruppe, der i foråret 2009 kommer med forslag til at gøre dette samarbejde endnu bedre. 5. Psykiatriområdet Kommunerne har med kommunalreformen overtaget det fulde myndigheds- og fi nansieringsansvar for det socialpsykiatriske område. Den specialiserede indsats er i dag en kommunal opgave. I foråret 2009 kommer en projektgruppe med et forslag til, hvordan samspillet mellem de forskellige parter på området bliver bedst muligt til gavn for borgerne. 6. Udvikling af sundhed/medico Kommunerne i KKR Sjælland vil være med til at skabe et netværk for udviklingsarbejdet inden for sundhed/medico. Vækstforum Sjælland har bevilget kr. til projektet. 7. It Kommunerne vil i samarbejde med Region Sjælland styrke it-anvendelsen på sundhedsområdet. Allerede i dag fi ndes der en lang række sundhedsfaglige kommunikationsstandarder, som desværre ikke udnyttes optimalt. KKR Sjælland arbejder derfor for en stærkere it-understøttelse af sundhedsindsatsen. Planens syv fokuspunkter er blevet til i en proces, der har inddraget kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de 17 sjællandske kommuner, de kommunale repræsentanter i sundhedskoordinationsudvalget samt KKR Sjællands medlemmer. De vil løbende følge politisk op på planen, der også på administrativt niveau udgør rammen for det tværkommunale samarbejde.

59 59 Seks fyrtårnsprojekter om forebyggelse Diabetes Rehabilitering af KOL-patienter Hjertepatienter Børn af forældre med sindslidelser Uhensigtsmæssige indlæggelser Tidlig udredning af børn med sindslidelser.

60 60 Delt ansvar for busdriften Med kommunalreformen fik kommuner og regioner det politiske og økonomiske ansvar busdriften i regionen. I fællesskab ejer parterne trafikselskaberne som for eksempel Midttrafik i Region Midtjylland. I Region Midtjylland fik regionen de busruter, der kører i mindst én kommune, mens de enkelte kommuner fik de busruter, der kun kører inden for kommunegrænsen. Regionen betaler 1/3 og kommunerne 2/3 af Midttrafiks driftsbudget, som i 2008 var på ca. 1,3 milliarder kr.

61 61 KKR Midtjylland Nødvendigt samarbejde om kollektiv trafik Via KKR arbejder kommunerne i Region Midtjylland med at finde gode løsninger for bustrafikken i regionen. Kommunerne vil bevare gode vilkår for pendlere og unge under uddannelse. Kommunerne går nu konstruktivt ind i arbejdet med at finde holdbare løsninger. Det lykkedes i fællesskab kommunerne i Region Midtjylland at få udsat vedtagelsen af en plan for de regionale busruter, som Region Midtjylland havde fremlagt. Målet med udsættelsen er at få bedre tid til forarbejdet og til at involvere kommunerne i at fi nde løsninger, som tilgodeser de midtjyske borgeres behov for bustrafi k i by og land. Region Midtjylland præsenterede i maj 2008 en plan for de regionale busruter. Der blev lagt op til hurtige og direkte ruter mellem de større byer med ganske få stop. Resultatet ville være et meget grov masket net af ruter. Over halvdelen af de regionale ruter, ville blive nedlagt, hvis planen skulle realiseres. Planen var en konsekvens af den kollektive trafi ks økonomiske klemme, færre passager, stigende udgifter til brændstof og en util strækkelig kompensation for bortfaldet af dieselafgiften. Men kommunerne var enige om, at planen ville få alvorlige konsekvenser for den kollektive trafi k i regionen. Hvis planen blev realiseret, ville det især ramme de daglige pendlere og unge under uddannelse. Samtidig var tiden knap. Planen ville betyde, at kommunerne måtte oprette kommunalt fi nansierede ruter for at lukke hullerne i nettet. Det ville kræver et betydeligt planlægningsarbejde, som hverken kommuner eller Midttrafi k ville kunne nå i tide. Tid til samarbejde Kommunernes holdning var klar: Den bedste planlægning af den kollektive trafi k opnås via et grundigt samarbejde mellem region, kommuner og trafi kselskab. Et samarbejde som skal give den fornødne tid til at fi nde fælles løsninger til gavn for borgerne. KKR Midtjylland anbefalede derfor regionen, at der blev afsat den nødvendige tid til i fællesskab at fi nde løsninger, der er realistiske og holdbare for alle parter. Regionsrådet lyttede til anbefalingen og valgt at udsætte planen til august Dermed får Region Midtjylland, kommunerne og Midttrafi k mulighed for at lægge en plan, der giver borgerne mest og bedst mulig kollektiv trafi k for pengene. Den proces går kommunerne konstruktivt ind i. For der skal selvfølgelig være et rimeligt passagertal for at opretholde en rute, uanset hvem der i øvrigt fi nansierer den. Og det er kommunernes vurdering, at der inden for en realistisk økonomisk ramme kan skabes et sammenhængende rutenet, der er attraktivt for borgerne.

62 62 KKR Syddanmark Sikker forsyning kræver samarbejde Brugerne og de pårørende skal opleve nærhed og stabilitet i tilbuddene på det sociale område. De 22 kommuner i Syddanmark har derfor i 2008 vedtaget en aftale, der udstikker de politiske retningslinjer for, hvordan kommunerne skal videreudvikle området. Kommunerne i KKR Syddanmark er enige om, at social- og specialundervisningsområdet skal videreudvikles til gavn for borgerne. Dette ansvar løftes dels af hver enkelt kommune, dels gennem et tæt indbyrdes samarbejde. De 22 kommuner i regionen har indgået en samarbejdsaftale, der rummer principper for det tværkommunale samarbejde om forsyningen og udviklingen af kommunernes sociale tilbud. Samarbejdsaftalen er et politisk princippapir for et gensidigt, respektfuldt samarbejde mellem kommunerne. Den bygger på en fælles forståelse af, at det er vigtigt at samarbejde for at sikre forsyningssikkerhed, men at den enkelte kommune fastlægger sit eget serviceniveau. Det nødvendige samarbejde Samarbejdsaftalen er væsentlig, fordi tiltag i én kommune ofte har betydning for andre kommuner. Derfor må kommunerne afstemme deres forventninger til, hvordan og hvornår de er i dialog med hinanden. Det er desuden vigtigt, at samarbejdet bygger på de enkelte kommuners politiske visioner, målsætninger og strategier. De væsentligste mål for samarbejdet er at brugerne og de pårørende oplever nærhed og stabilitet i de tilbud, de modtager at kommunerne arbejder tæt sammen for at sikre forsyningssikkerheden, så borgerne har den nødvendige adgang til en bred vifte af dag- og botilbud at tilbudsviften i regionen er intakt under hensyntagen til, at området skal planlægges og drives effektivt. Samarbejdsaftalen skal også være med til at sikre brugere og pårørende adgang til den kvalifi - cerede faglige rådgivning, de har krav på. Aftalen udgør grundlaget for både det fremtidige samarbejde mellem kommunerne og samarbejdet med regionen om de årlige rammeaftaler.

63 63 Politiske principper for samarbejdet 1. At alle kommuner arbejder for, at indhold og metoder i tilbuddene løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At drifts- og brugerkommuner så tidligt som muligt indbyrdes drøfter eventuelle overvejelser om at ændre i indsatsen, bruge bestemte tilbud, etablere nye eller ændre/ nedlægge eksisterende tilbud. Drøftelsen kan om nødvendigt foregå i KKR-regi. 4. At når to eller flere kommuner indgår forsyningsaftaler, skal aftalen også tage hensyn til muligheden for en hensigtsmæssig udførelse af opgaver for kommunerne i området som helhed om nødvendigt i KKR-regi. 5. At aftaler om køb og salg af pladser og andre ydelser balancerer hensynet til både driftskommunen og brugerkommunen. 6. At driftskommunen vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt.

64 64 KKR Nordjylland Millioner til at styrke erhvervslivet Væksthus Nordjylland er for alvor blevet en vigtig brik i de nordjyske kommuners tilbud til virksomhederne i regionen. Væksthuset kan nu tilbyde virksomhederne højt specialiseret rådgivning i et tæt samarbejde med kommunernes lokale erhvervsservice. Virksomheder og iværksættere i de nordjyske kommuner har fået en let og overskuelig adgang til et enstrenget system, når de har brug for råd og vejledning. Virksomhederne får de rette tilbud, uanset om de kontakter Væksthus Nordjylland eller det lokale erhvervsservicekontor. Det skyldes et strategisk samarbejde mellem Væksthus Nord - j ylland og kommunernes erhvervsservice. Samarbejdet er en del af den strategi, der har givet Væksthus Nordjylland en regional rolle i den samlede erhvervsservice. Strategien rækker frem til 2010, og kommunerne har i KKR Nordjylland aftalt at drive Væksthuset videre efter Væksthuset har også indgået en samarbejdsaftale med det nordjyske Vækstforum. Som led i aftalen fi nansierer Vækstforum fi re projekter, der udgør kernen i Væksthusets service til virksomheder og iværksættere: Nordjysk Iværksætter Netværk NiN. Et tilbud til iværksættere om fi re timers gratis rådgivning på det lokale erhvervskontor. Herefter får iværksætteren mod en beskeden brugerbetaling mulighed for 12 timers rådgivning hos revisor, advokat, markedsføringsbureau o.l. Væksthus Nordjylland uddanner og efteruddanner løbende de 36 lokale erhvervskonsulenter. Væksthuset bruger desuden netværket til at rekruttere iværksættere til sine øvrige tilbud og projekter. Vækst Iværksætter Programmet ViP. Programmet skal bruges til at nå Globaliseringsrådets mål om at fordoble antallet af vækstiværksættere i Nordjylland. Fra de nuværende 4 pct. til 8 pct. i I programmet tilbydes små og mellemstore iværksættere rådgivning og sparring om at realisere virksomhedens vækstpotentiale. Virksomheder i Teknologisk Udvikling ViTU. Projektet formidler teknologisk viden mellem nordjyske videninstitutioner og de små og mellemstore virksomheder. Projektet skal være med til at øge virksomhedernes vækst ved at udvikle såvel produkter som produktions- og materialeteknologi. Flere Virksomheder i Vækst FViV. Et program for etablerede virksomheder især i mere traditio nelle erhverv inden for service, fremstillings- og fødevareindustrien. Også handels- og vidensvirksomheder deltager i programmet, der giver virksomhederne mulighed for at udvikle deres forretningsgrundlag og eventuelt omstille sig til nye forretningsområder. Det samlede budget for de fi re projekter er omkring 214 mio. kr., hvoraf EU fi nansierer halvdelen.

65 65 Væksthus Nordjyllands fire projekter finansieret af Vækstforum Nordjysk Iværksætter Netværk (NIN) Vækst Iværksætter Programmet (VIP) Virksomheder i Teknologisk Udvikling (ViTU) Flere Virksomheder i Vækst (FViV) Antal iværksættere: Antal iværksættere: 750 Antal virksomheder: 60 Antal virksomheder: 200 Forventet effekt: Gennemsnitlig overlevelsesrate på 40 pct. efter tre år Forventet effekt: Fra 4 pct. til 8 pct. vækstiværksættere Forventet effekt: Nye innovative produkter og produktudvikling i virksomhederne Forventet effekt: Øget vækst gennem kompetenceudvikling i de deltagende virksomheder Vækstforums fi nansiering: 11 mio. kr. Vækstforums fi nansiering: 29 mio. kr. Vækstforums fi nansiering: 10 mio. kr. Vækstforums fi nansiering: 57 mio. kr.

66 66 Visiteret i skoleåret 2008/2009 Skolebørn: 4200 Mindre børn: 600 I alt: 4800 børn. Heraf har 13 børn ikke fået den ansøgte plads. Det svarer til mindre end 0,3%.

67 67 KKR Hovedstaden Vellykket samarbejde om special undervisning Et tæt samarbejde mellem kommunerne i Region Hovedstaden har sikret en stor bred de i tilbuddene om spe cial undervisning til fordel for såvel borgere som kommuner. Kommunerne har ansvaret for hele specialundervisningen også de mest specialiserede tilbud. Alle 29 kommuner i Region Hovedstaden indgår i et formelt samarbejde om opgaven, og det har givet gode resultater. Af de ca børn, der i starten af skoleåret 2008/2009 var henvist til specialundervisning, har kun 13 ikke kunne få den ønskede plads. Det betyder, at forældre og børn kan føle sig trygge ved, at barnet får et tilbud, som passer til barnets behov. Set fra kommunernes synsvinkel har samarbejdet den fordel, at de på den ene side undgår kostbar overkapacitet og på den anden side kan sikre sig, at alle elever får tilbudt den rigtige type plads. Selvforsynende netværk De 29 kommuner i KKR Hovedstaden samarbejder i otte netværk. Tilbuddene gælder både specialundervisning og socialpædagogisk bistand til skolebørn og mindre børn. Målet er 80 pct. selvforsyning i det enkelte netværk. Det vil sige, at de fl este børn får et tilbud inden for netværket tæt på deres hjem og kammerater. Derefter mødes fagfolk fra netværkene og fordeler de ledige pladser i hvert netværk og placerer de børn, som mangler et tilbud. Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at visitere børn til de forskellige tilbud. Som hjælp til den nødvendige koordination har kommunerne valgt at oprette et lille sekretariat. Årlig samarbejdsaftale På socialområdet skal der hvert år vedtages en rammeaftale. Selv om der for store dele af specialundervisningen ikke er de sam me krav, så har KL anbefalet, at området tildeles samme opmærksomhed. I Hovedstaden får KKR samtidig med rammeaftalen en årlig status over samarbejdet om specialundervisning. Og fra 2009 har kommunerne en samarbejdsaftale, der dækker begge områder. Den omfatter en række fælles principper, dels for hvordan kommunerne køber og sælger pladser, dels for den forpligtende dialog om at udvikle kvaliteten og viften af tilbud i regionen. Læs mere om inddelingen i netværk og samarbejdet mellem kommunerne på

68 KL s regnskab 2008

69 69 Indhold KL s regnskab 2008 Anvendt regnskabspraksis Ledelsespåtegning Fastsættelse af kontingent Revisionspåtegning Resultatopgørelse Balance

70 70 KL s regnskab 2008 Finansieringens sammensætning % Kontingent 4% Sekretariatsbidrag 39% Konsulent- og kursusvirksomhed 11% Finansielle indtægter Omkostningernes fordeling i % Personaleomkostninger 11% Omk.ved konsulentog kursusvirksomhed 9% Møde- og forhandlingsvirksomhed 18% Husleje og kontorhold Årets resultat udviser et overskud på kr., som kan henføres til en forbedring af resultatet på KL s ordinære aktiviteter, og til ekstraordinære indtægter fra avance ved salg af kapitalandele i tilknyttede virksomheder bl.a. i henhold til lov 548. KL har i 2008 solgt sine aktier i Biblioteksmedier og foretaget en nedskrivning på aktierne i AFT 2005 A/S (Tarco A/S) på i alt kr. Fra afhændelse af KL selskaber, er der ekstraordinært indtægtsført kr. Fratrukket eksterne udgifter til aktiviteter relateret til salg af KL s selskaber på kr., bidrager salget af KL s selskaber i 2008 med kr. Overskuddet fra KL s primære drift kan dermed opgøres til kr. I forhold til 2007, er aktivitetsniveauet i 2008 generelt øget som følge af nye aktiviteter i relation til kvalitetsreformen og i relation til salget af KL s selskaber. En beregning af pensionsforpligtelsen til tjenestemandsansat personale viser, at forpligtelsen i forhold til sidste år er steget med 17,5 mio. kr. Reguleringen af hensættelsen indregnes over pensionsordningernes gennemsnitlige restløbetid. Ved årets udgang er der således en ikke indregnet aktuarmæssig forpligtelse i KL på 16,6 mio. kr. Ved årets udgang er KL s egenkapital opgjort til 258,8 mio. kr. I forhold til primo året er egenkapitalen reguleret med forskydninger i kapitalandelen i Kommunernes Revision, dels med 69,1 mio. kr. som følge af salg af Kommunernes Revision i 2008, og dels med 31,7 mio. kr. som følge af en opskrivning af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte i Kommunernes Revision. Endelig er egenkapital i forhold til primo 2008 reguleret med opskrivningen af årets resultat.

71 71 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for 2008 for KL er afl agt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A-virksomheder. Principperne for regnskabsaflæggelsen er baseret på, at det fakturerede salg af varer og tjenesteydelser samt alle omkostninger er periodiseret pr. 31. december Indtægter ved salg af konsulentopgaver, systemudvikling og systemvedligeholdelse indregnes i takt med, at de indtjenes. Indtægter ved salg af tidsskrifter og publikationer indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang til køber har fundet sted. Omkostninger ved konsulentog kursusvirksomhed omfatter omkostninger for at opnå årets nettoomsætning. I omkostningerne indgår variable omkostninger som er direkte relateret til de enkelte projekter. Omkostninger ved møde- og forhandlingsvirksomhed omfatter omkostninger til bestyrelse og politiske udvalg, kontaktmøder, internationale møder, sekretariatsmøder, omkostninger til orienteringsvirksomhed samt omkostninger vedrørende arbejdsrets- og voldgiftssager. Anskaffelser af grunde og bygninger, driftsmateriel samt indretning af lejede lokaler aktiveres og afskrives lineært baseret på aktivernes forventede brugstider. Udbytte fra kapitalandele i tilknyttede eller associerede virksomheder indregnes i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres. Børsnoterede værdipapirer må les til børskursen ved regnskabsårets udløb. Realiserede samt urealiserede reguleringer som følge af kursændringer indregnes i resultatopgørelsen. Andre værdipapirer og kapitalandele under fi nansielle anlægsaktiver måles til nominelle værdier. I tilfælde hvor nominelle værdier overstiger nettorealisationsværdien, nedskrives til denne lavere værdi. Virksomheder med negativ egenkapital måles til 0, idet den til den negative værdi svarende forholdsmæssige andel modregnes i eventuelle tilgodehavender, og beløb herudover indregnes under posten hensatte forpligtelser. Førstegangsindregning og årets regulering af kapitalandele i dattervirksomhed og associeret virksomhed med negativ egenkapital, sker direkte over egenkapitalen. Pensionsforpligtelsen for ydelsesbaserede pensionsordninger er opgjort på baggrund af en aktuarmæssig beregning på måletidspunktet med fradrag for dagsværdien af aktiver, der er tilknyttet ordningen. Aktuarmæssige gevinster og tab, der udtrykker midlertidige forskelle mellem den forventede udvikling af pensionsforpligtelser og pensionsaktiver indregnes i resultatopgørelsen efter en korridormetode over pensionsordningernes gennemsnitlige restløbetid. Værdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i rente, infl ation samt at de omfattede medarbejdere pensioneres som 62 årige.

72 72 Ledelsespåtegning Vi har dags dato afl agt årsrapporten for 2008 for KL. Årsrapporten er afl agt i henhold til årsregnskabslovens regler for klas se A-virksomheder. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de ud øvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom årsrapporten efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme foreningens økonomiske forhold. Det er derfor vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, den fi nansielle stilling samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret Årsrapporten indstilles til delegeretmødets godkendelse. København, den 27. februar 2009 Erik Fabrin Anker Boye Henning Jensen Erik Nielsen Jørn Sørensen Michael Ziegler Bo Andersen Ritt Bjerregaard Jan Boye Jane Findahl Kaare G. Graversen Lars Krarup Tove Larsen Jens Stenbæk Johnny Søtrup Jan Trøjborg Nicolai Wammen / Peter Gorm Hansen Fastsættelse af kontingent I henhold til love for KL fastsættes kontingentet af delegeretmøde. Kontingentet er gældende, indtil det ændres på et senere delegeretmøde. Bestyrelsen foreslår for 2010 et uændret grundkontingent. Kontingentfremskrivningen baseres på den forventede kommunale pris- og lønudvikling således, at afvigelser mellem forventet og faktisk omkostningsudvikling reguleres i efterfølgende års kontingent. Ved fastsættelse af grundbeløbet for 2007 har det vist sig, at prisog lønskønnet har været 0,6% for lavt. Afvigelsen er indregnet i reguleringen af kontingentet for Pris- og lønudviklingen i kommunerne fra 2009 til 2010, der er oplyst i budgetvejledningen, forventes at blive 3,5%. Bestyrelsen foreslår herefter kontingentet fremskrevet til 3.438,25 kr. pr. 100 indbyggere, hvilket svarer til en stigning på 4,1% fra 2009 til 2010.

73 73 Revisionspåtegning Vi har revideret årsrapporten for KL for regnskabsåret 1. jan uar 31. december 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelses beretning, anvendt regnskabs praksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten afl ægges efter årsregnskabslovens regler for klasse A virksomheder. Foreningens ledelses ansvar for årsrapporten Foreningens ledelse har ansvaret for at udarbejde og afl ægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og afl ægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og afl æggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en kon klusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen er i øvrigt udført i overensstemmelse med revisionsregulativ af 27. april 1984 for KL. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og fi nansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler for klasse A virksomheder. København den 27. februar 2009 BDO Kommunernes Revision Aktieselskab Ulrik Klausen Jytte Kocemba Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Leif Shermer Mogens Andreasen Statsautoriserede revisorer

74 74 Resultatopgørelse Resultatopgørelse 1. januar 31. december 2008 Kr Kontingent Indtægter ved konsulent- og kursusvirksomhed Sekretariatsbidrag Indtægter i alt Personaleomkostninger Omkostninger ved konsulent- og kursusvirksomhed Bidrag til foreninger og faglige udvalg Møde- og forhandlingsvirksomhed Andre eksterne omkostninger Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver Resultat før finansielle poster Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder Bruttoavance ved salg af selskaber Andre fi nansielle indtægter Resultat før skat Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat

75 75 Balance Balance pr. 31. december 2008 Kr Aktiver Materielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Andre værdipapirer og kapitalandele Gældsbrev Anlægsaktiver i alt Igangværende projekter Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Værdipapirer og kapitalandele Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Pensionsforpligtelser Negativ kapitalandel i tilknyttet virksomhed Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Passiver i alt

76 Bestyrelse, udvalg KKR og direktion

77 77 Indhold KL s politiske og administrative opbygning KL s bestyrelse Medlemmer af KL s udvalg KKR s formænd og næstformænd KL s direktion

78 78 KL s politiske og administrative opbygning Delegeretmøde Repræsentantskabet Bestyrelse 5 Kommunekontaktråd (KKR) Formandskab Løn- og Personaleudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik og Miljøudvalget Arbejdsmarkedsog Erhvervsudvalget Internationalt udvalg Formand Adm. direktør Afdelingen for Kommunal forvaltning og Ledelsespolitik Afdelingen for Dokumentation og Økonomisk politik Afdeling for Politikkoordinering og Kommunikation Afdelingen for Jura og Lønpolitik Afdelingen for Velfærd og Service

79 79 KL s bestyrelse Venstre Formand borgmester Erik Fabrin (V) Rudersdal Kommune Borgmester Bo Andersen (V) Faaborg-Midtfyn Kommune Viceborgmester Jens Stenbæk (V) Holbæk Kommune Borgmester Johnny Søtrup (V) Esbjerg Kommune Borgmester Lars Krarup (V) Herning Kommune Socialdemokraterne Næstformand, rådmand Anker Boye (A) Odense Kommune Borgmester Henning Jensen (A) Næstved Kommune Borgmester Tove Larsen (A) Aabenraa Kommune Borgmester Erik Nielsen (A) Rødovre Kommune Overborgmester Ritt Bjerregaard (A) Københavns Kommune Borgmester Jan Trøjborg (A) Horsens Kommune Socialdemokraterne Det konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Det Radikale Venstre Borgmester Nicolai Wammen (A) Århus Kommune Borgmester Michael Ziegler (C) Høje-Taastrup Kommune Borgmester Jan Boye (C) Odense Kommune Byrådsmedlem Jane Findahl (F) Fredericia Kommune Byrådsmedlem Borgmester Kaare G. Graversen (O) Jørn Sørensen (B) Ikast-Brande Holbæk Kommune Kommune

80 80 Medlemmer af KL s udvalg Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget Formand Borgmester Erik Nielsen (A) Rødovre Kommune Næstformand Borgmester Jan Boye (C) Odense Kommune Borgmester Finn Brunse (A) Assens Kommune Borgmester Hans Peter Geil (V) Haderslev Kommune Borgmester Anny Winther (V) Rebild Kommune Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jakob Hougaard (A) Københavns Kommune Byrådsmedlem Bjarne F. Jensen (O) Billund Kommune Byrådsmedlem Kurt Nygaard (A) Holstebro Kommune Byrådsmedlem Leon Sebbelin (B) Rebild Kommune Børne- og Kulturudvalget Formand Borgmester Jørn Sørensen (B) Holbæk Kommune Næstformand Borgmester Jan Trøjborg (A) Horsens Kommune Borgmester Niels Hörup (V) Solrød Kommune Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) Københavns Kommune Borgerrepræsentant Jan Andreasen (A) Københavns Kommune Byrådsmedlem Flemming Knudsen (A) Århus Kommune Rådmand Louise Gade (V) Århus Kommune Byrådsmedlem Malene Carmel (C) Helsingør Kommune Byrådsmedlem Holger Gorm Petersen (O) Vejle Kommune Internationalt Udvalg Formand Borgmester Henning Jensen (A) Næstved Kommune Næstformand Borgmester Bo Andersen (V) Faaborg-Midtfyn Kommune 1. viceborgmester Jens Jørgen Nygaard (C) Egedal Kommune Borgmester Per Bødker Andersen (A) Kolding Kommune 1. næsteformand i Borgerrepræsentationen Mona Heiberg (A) Københavns Kommune Byrådsmedlem Helene Lund (F) Furesø Kommune 1. viceborgmester Jens Chr. Gjesing (A) Haderslev Kommune Byrådsmedlem Anna Margrethe Kaalund (C) Viborg Kommune 1. viceborgmester Jens Arne Hedegaard (V) Brønderslev Kommune Løn- og Personaleudvalget Formand Borgmester Michael Ziegler (C) Høje-Taastrup Kommune Næstformand Borgmester Kjeld Hansen (A) Herlev Kommune Borgmester Søren Enemark (A) Glostrup Kommune Borgmester Johnny Søtrup (V) Esbjerg Kommune Borgmester Ivan Hansen (A) Sorø Kommune Borgerrepræsentant Carl Christian Ebbesen (O) Københavns Kommune Byrådsmedlem Hans Halvorsen (A) Århus Kommune 2. viceborgmester Henrik Christensen (V) Faxe Kommune Byrådsmedlem Nils Bell (V) Aalborg Kommune Social- og Sundhedsudvalget Formand Borgmester Tove Larsen (A) Aabenraa Kommune Næstformand Byrådsmedlem Kaare G. Graversen (O) Ikast-Brande Kommune Borgmester Lars Krarup (V) Herning Kommune Borgmester Helge Friis (A) Halsnæs Kommune Borgmester Lis Tribler (A) Slagelse Kommune Borgmester (A) Palle Hansborg-Sørensen Kerteminde Kommune Byrådsmedlem Truels Schultz (C) Assens Kommune 1. viceborgmester Lis Ravn Ebbesen (F) Kolding Kommune Byrådsmedlem Marianne Saxtoft (B) Favrskov Kommune Teknik- og Miljøudvalget Formand Vice borgmester Jens Stenbæk (V) Holbæk Kommune Næstformand Byrådsmedlem Jane Findahl (F) Fredericia Kommune Borgmester Kurt Hockerup (C) Vallensbæk Kommune Borgmester Steen Dahlstrøm (A) Middelfart Kommune Borgmester Erik Hove Olesen (A) Thisted Kommune Rådmand Peter Thyssen (B) Århus Kommune 2. viceborgmester Ole Roed Jakobsen (V) Hillerød Kommune Byrådsmedlem Henning Kamper (A) Guldborgsund Kommune Byrådsmedlem Freddie H. Madsen (O) Esbjerg Kommune

81 81 KKR s formænd og næstformænd KKR-sjælland KKR-syddanmark KKR-midtjylland KKR-nordjylland KKR-hovedstaden Formand Jens Stenbæk (V) Holbæk Kommune Formand Uffe Steiner Jensen (A) Fredericia Kommune Formand Anders G. Christensen (V) Favrskov Kommune Formand Egon Pleidrup Poulsen (A) Morsø Kommune Formand Kjeld Hansen (A) Herlev Kommune Næstformand Henrik Holmer (A) Vordingborg Kommune Næstformand Hans Peter Geil (V) Haderslev Kommune Næstformand Nicolai Wammen (A) Århus Kommune Næstformand Anny Winther (V) Rebild Kommune Næstformand Jannick Petersen (V) Rebild Kommune KL s direktion Administrerende direktør Peter Gorm Hansen Cheføkonom Jan Olsen Afdelingen for Dokumentation og Økonomisk politik Direktør Grete Tarpgaard Afdelingen for Politikkoordinering og Kommunikation Løndirektør Peter Bramsnæs Afdelingen for Jura og Lønpolitik Direktør Hans Berthelsen Afdelingen for Kommunalforvaltning og Ledelsespolitik