Vedtægter for Grenaa Kunst- og Musikforening

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedtægter for Grenaa Kunst- og Musikforening"

Transkript

1 Vedtægter for Grenaa Kunst- og Musikforening 1. Navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Grenaa Kunst- og Musikforening. Dens hjemsted er Norddjurs Kommune. Foreningens formål er i tæt samarbejde med professionelle kunstnere og musikere at virke til fremme af kunst- og musiklivet i Grenaa og omegn. Dette søges blandt andet realiseret ved, at foreningen: afholder kunstudstillinger og musikarrangementer, diskussioner, foredrag, udflugter og rejser, sammenkomster og lignende. formidler kontakt mellem kunstnere og musikere indbyrdes og mellem disse og kunst- og musikinteresserede. køber et eller flere værker af udstillende kunstnere. virker for en forbedring af kunstnernes arbejdsvilkår og udstillingsmuligheder. Søger kontakt til relevante samarbejdspartnere og sponsorer. 2. Medlemmer. Enhver kan blive medlem af foreningen. Medlemskab for studerende og unge under 18 år kan opnås til et kontingent svarende til halvdelen af, hvad et normalt medlemskab koster. Ethvert medlem har stemmeret i foreningen og kan vælges til dennes tillidsposter. Medlemmerne har gratis adgang til foreningens udstillinger. Udmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til foreningen. Et medlem betragtes som udmeldt, når den pågældende ikke har betalt sit kontingent senest 3 måneder efter foretagen påmindelse.

2 Bestyrelsen kan udpege æresmedlem(mer), som er kontingentfrie. 3. Generalforsamlingen. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Hvor intet andet bestemmes i lovene, træffer den beslutning ved simpelt stemmeflertal. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne. Med indkaldelsen skal følge generalforsamlingens dagsorden. Ethvert medlem har adgang til og stemmeret på generalforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves af fremmødte medlemmer. Enhver afstemning sker ved håndsoprækning, med mindre et medlem forlanger skriftlig afstemning. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indleveret til formanden senest 7 dage før. Generalforsamlingen vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivning. Dagsordenen på den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter: Valg af dirigent Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Fremlæggelse af budget for indeværende år til orientering. Vedtagelse af kontingent for det kommende år, d.v.s. kalenderåret efter det år, hvor generalforsamlingen afholdes. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt af mindst 2 suppleanter. I lige år afgår 4 bestyrelsesmedlemmer, i ulige år afgår 3. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, suppleanter for 1 år. Genvalg kan finde sted. Valg af revisor og suppleant for denne. Eventuelt.

3 Bortlodning og auktion over indkøbte kunstværker foregår umiddelbart efter den årlige generalforsamling. For at deltage i lodtrækningen og auktionen skal man have været medlem af foreningen i året før generalforsamlingen. Man kan vinde: Hvis man er til stede ved generalforsamlingen. Eller man har sendt en skriftlig fuldmagt til bestyrelsen. Eller man har givet en skriftlig fuldmagt til en af de fremmødte. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller når mindst 20 % af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af, hvad der ønskes behandlet. 4. Bestyrelsen Foreningens anliggender varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling. De valgte suppleanter kan såfremt bestyrelsen beslutter dette deltage i bestyrelsesarbejdet, dog uden stemmeret. Bestyrelsen fastsætter selv de nærmere bestemmelser om udførelsen af sine hverv og vælger af sin midte foreningens formand samt en næstformand, der i formandens forfald i alle henseender indtræder i formandens rettigheder og pligter. Endvidere vælges kasserer og sekretær. Over foreningens aktiviteter føres en forhandlingsprotokol. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder. Ethvert medlem af bestyrelsen kan dog forlange, at bestyrelsen indkaldes. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 stemmeberettigede medlemmer er mødt. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg.

4 5. Tegningsret og hæftelse. Foreningen tegnes af den samlede bestyrelse, der bemyndiger formand og kasserer til i fællesskab at disponere vedrørende foreningens daglige drift. Bestyrelsen kan bemyndige et eller flere bestyrelsesmedlemmer til at indgå skriftlige aftaler vedr. udstillinger, koncerter, foredrag eller andre arrangementer inden for en fastlagt økonomisk ramme og derved tegne foreningen med sin/sine underskrifter. Aftaler refereres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Formanden eller den hun/han bemyndiger dertil tegner foreningen med hensyn til repræsentative pligter. Kassereren er pligtig til efter bestyrelsens retningslinier at føre foreningens regnskab herunder eventuelt momsregnskab og i øvrigt at forestå opkrævning af kontingent. Kassereren råder over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank for foreningens konti, samt indgår nødvendige aftaler herom. Kassereren står for betaling af regninger. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt 6. Kontingentet. Årskontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet opkræves helårsvis. 7. Regnskab og revision Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Revision af foreningens regnskaber foretages af den på den ordinære generalforsamling valgte revisor.

5 8. Vedtægtsændringer. Forslag om vedtægtsændringer skal forelægges generalforsamlingen. Ændringsforslag skal med den fulde ordlyd være indeholdt i den udsendte dagsorden eller være vedlagt denne. Såfremt forslag til vedtægtsændringer først fremkommer efter udsendelse af dagsorden, skal forslaget /- ene udleveres skriftligt ved generalforsamlingens begyndelse. Til vedtagelse af en foreslået vedtægtsændring kræves, at mindst 1/4 af foreningens medlemmer er mødt frem, og at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for den foreslåede ændring. Hvis det nødvendige antal stemmer ikke opnås, bestemmes det ved simpelt stemmeflertal af de fremmødte, om der skal indkaldes til en ny generalforsamling med den foreslåede ændring på dagsordenen. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages ved simpelt stemmeflertal uden hensyn til antallet af fremmødte. 9. Ophævelse af foreningen. Forslag om foreningens ophævelse skal forelægges generalforsamlingen. Til vedtagelse af foreningens ophævelse kræves, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er mødt frem, og at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for den foreslåede ophævelse. Hvis det nødvendige antal stemmer ikke opnås, bestemmes det ved simpel stemmeflerhed af de fremmødte, om der skal indkaldes til en ny generalforsamling, der i så fald skal finde sted inden 14 dage alene med forslag om foreningens ophævelse på dagsordenen. På denne generalforsamling kan foreningens ophævelse vedtages ved simpelt stemmeflertal uden hensyn til antallet af fremmødte. Vedtages forslaget om foreningens ophævelse, træffes der samtidig bestemmelse om, hvad der skal ske med foreningens formue. Vedtaget på generalforsamlingen den 30. januar Formand Jens Stavnskær Pedersen Dirigent. Birgit Skov Jensen