Energimærkning og boligøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energimærkning og boligøkonomien"

Transkript

1 26. november 213 Energimærkning og boligøkonomien Energimærket på boligen er i stigende grad kommet op på radarskærmen, når potentielle boligkøbere er i gang med boligjagten. Det skal ses i lyset af stigende energipriser over en årrække og dermed endnu større besparelser i privatøkonomien ved valg af en energivenlig bolig. Det er endvidere en naturlig konsekvens af, at det i dag er blevet lovpligtigt at få udarbejdet en energimærkning af ejerboligen ved salg. Derved bliver man som boligkøber tvunget til at forholde sig til karakteren på energiskalaen og dermed den potentielle påvirkning af ens løbende boligøkonomi. Redaktion Christian Hilligsøe Heinig I denne analyse har vi set nærmere på sammenhængen mellem boligens energimærke i forhold til privatøkonomien og boligprisen samt potentialet for forbedringer af energieffektiviteten i de danske ejerboliger. Konklusionerne er som følger: Energimærkningen er uden tvivl med til at forbedre gennemsigtigheden i forhold til hvilke energiudgifter, der kan vente en ved køb af en given bolig, og der kan i udgangspunktet forventes betydelige privatøkonomiske besparelser ved et godt energimærke. Har man fjernvarme, forventes de årlige udgifter til varme og varmt vand at udgøre i omegnen af 2.6 kroner ved energimærke A215, og det vokser op til mere end 14. kroner ved energimærke D, mens energimærke G kan udløse en regning på i underkanten af 29. kroner. De løbende besparelser vil være endnu højere ved opvarmning via naturgas, olie eller el. Udgiver Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring Ansvarshavende Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig 1 Det betyder også, at man alt andet lige må forvente en positiv priseffekt på boligen af et godt energimærke. En teoretisk beregning indikerer, at en forbedring på én karakter af energimærke giver anledning til en priseffekt på 85. kroner. Dette er dog et overkantsskøn. Således har boligkøberne svært ved at prise effekten af selve energimærket, og vil i stedet ofte anlægge et helhedsorienteret syn på boligen og prisen. Det understøttes også af, at energimærket ikke kan stå alene i en betragtning af de forventede udgifter. Det har således sine udfordringer i form af afhængigheden af opvarmningskilde i boligen, forskelle inden for energimærket og også lokale forskelle i fjernvarmepriser. Som potentiel køber er det derfor også vigtigt at skele til de faktiske forbrugsudgifter opgivet i forbindelse med salgsopstillingen. Den samlede energimærkning af de danske ejerboliger afslører et stort potentiale for forbedringer af energieffektiviteten. Danskerne selv er tilsyneladende ikke helt klar over dette der synes således at være et klart mismatch mellem fordelingen af de faktiske energimærker og danskernes syn på egen boligs energieffektivitet. Vi synes at se med alt for positive øjne på egen bolig det er mere naboens bolig, der trænger til lidt isolering!

2 Energiskalaen på boligområdet et A er ikke bare et A! Danskerne har efterhånden gennem de senere år vænnet sig til energiskalaerne for energieffektivitet ved køb af forskellige forbrugsgoder, og energimærkningen for boliger benytter sig ligeledes af en skala fra A til G, hvor G angiver dårligst mulige energieffektivitet. Energimærkningen af boliger vil heller ikke stå tilbage for en graduering af A-karakteren, men her hedder skalaen nu A21, A215 eller A22. Årstallene angiver, hvilket bygningsreglement boligen opfylder, og det er klart, at kravene til energieffektiviteten i bygningsreglementet er skrappest til 22, og mindst til 21. Et typisk parcelhus er mærket A215, når energiforbruget er godt 4 % mindre end tilsvarende hus, der opfylder kravet til A21. Kravet til nybyggeri i dag er som minimum A21. I nedenstående figur kan man se den typiske sammenhæng mellem energimærket på bolig og opførelsestidspunkt. Bemærk at A2 i figur svarer til A21, mens A1 angiver A215/A22. Endvidere er vist en oversigt over inddelingen af energimærkerne efter det beregnede energiforbrug i ejerboligen altså renset for husstandens størrelse, forbrugsmønstre eller særlige omstændigheder. Figur 1: Den typiske sammenhæng mellem opførelsestidspunkt og energimærkning Skalatrin for energimærkningen A 22 A 215 A 21 B C D E F G Grænseværdi i kwh/m² år (A angiver det opvarmede etageareal i kvm.) <2 < 3 + < 52,5 + 1/A 165/A < /A < /A < /A < /A < /A > /A Kilde: Energistyrelsen og boligejer.dk Store udgiftsforskelle mellem energimærkerne og afhængighed af opvarmningskilden For blot få år tilbage var udgifterne forbundet med forskelle i energimærkningen tæt på at være en såkaldt blackbox. Det var således svært at få oversat, hvad det potentielt set kunne betyde i kroner og øre at gå fra et energimærke til et lidt bedre energimærke. Det er der over de senere år blevet rådet bod på, og energistyrelsen har for nyligt udarbejdet en opgørelse over, hvad man typisk kan forvente af udgifter til varme og varmt vand for et parcelhus på 14 kvadratmeter alt afhængig af energimærke og opvarmningsform. Disse forventede udgifter på årsbasis er skitseret i figur 2. Fjernvarme er den mest udbredte kilde til opvarmning herhjemme. Mere end 5 % af boligerne anvender således fjernvarme herefter følger Naturgas med små 2 % og olie med godt 15 %. Ser 2

3 vi på udgifterne ved fjernvarme, forventes de årlige udgifter at udgøre i omegnen af 2.6 kroner ved energimærke A215, og det vokser op til mere end 14. kroner ved energimærke D, mens energimærke G kan udløse en regning på i underkanten af 29. kroner. Der er altså betydelige udgiftsforskelle på tværs af energimærkerne, og det illustrerer de store besparelser man helt automatisk kan få del i ved en bolig med en god energimærkning. Nedenstående figur afslører endvidere, at det ikke bare er nok at skele til energimærket i forhold til at danne sig et overblik over de forventede udgifter til varme og varmt vand. Opvarmningsformen betyder også meget for den endelige regning. Vi ser, at fjernvarme typisk er langt den billigste kilde til opvarmning. Herefter følger naturgas, olie og så er el-opvarmning ikke overraskende langt den dyreste kilde til opvarmning. Udgifter til el-varme er gennemsnitligt set for samme energimærke og brugsvaner cirka 17 % højere end ved brug af fjernvarme. Et godt energimærke kan dermed sagtens ende med at blive overtrumfet af opvarmningsformen. Har man eksempelvis energimærke C og anvender olie som opvarmningsform, så vil regningen typisk havne i et leje omkring 19. kroner det er mere end, hvad man kan forventes at betale for et huset med energimærkning E, der benytter sig af fjernvarme. Figur 2:Store forskelle i udgifter til varme og varmt vand afhængig af energimærke Årlig udgift til varme og varmt vand, parcelhus på 14 kvm. El 5. Olie 4. Naturgas Fjernvarme Energimærke A215 A21 B C D E F G Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger Ellers understreger figuren den velkendte sammenhæng mellem dyr adgang til opvarmning desto større besparelse i kroner og øre ved god energimærkning. Hvor besparelsen ved at have eksempelvis A21 frem for energimærke D udgør 9.65 kroner ved fjernvarme, så løber besparelsen op i hele 25.9 kroner ved el-varme. 3

4 men også store forskelle inden for energimærket Ud fra ovenstående skal man altså især hæfte sig ved en boligs energimærke og opvarmningsform. Imidlertid kan det være endnu vanskeligere end, hvad ovenstående tal indikerer. Først og fremmest er der i sagens natur forskelle i udgiftsniveauet inden for de enkelte energimærker. Energimærkerne er som set under figur 1 inddelt i intervaller efter boligens energieffektivitet, og det betyder, at man eksempelvis kan have et energimærke C i den gode ende af skalaen altså tæt på B eller i den dårligere ende af skalaen tæt på D. Det spænd er illustreret i nedenstående figur 3 på baggrund af de forventede udgifter ved brug af fjernvarme. Figur 3: Der kan i princippet være skjult pil op eller pil ned på energimærket 32.5 Parcelhus 14 kvm. Udgifter til varme og varmt vand med 3. fjernvarme, afhængig af energimærke G??? F E D C B A21 A Kilde: Energistyrelsen Ud over spændet i de forventede udgiftsniveauer inden for energimærket, kan billedet blive endnu mere mudret, hvis man også tager højde for, at der kan være enorme lokale forskelle i priserne på fjernvarme. Det er illustreret i figur 4. Figur 4: Voldsomme forskelle i lokale fjernvarmepriser kan også forvirre billedet betydeligt! Udgifter til fjernvarme for gennemsnitligt enfamiliehus, afhængig af fjernevarmeværk Rangordning af fjernvarmeværk, billigste først og dyrest til sidst Kilde: Energitilsynets prisstatistik

5 I figuren er vist udgiften til fjernvarme for et gennemsnitligt enfamiliehus, hvor den eneste forskel er, hvilket fjernvarmeværk, der er ens leverandør. I den billigste ende af skalaen løber regningen op i cirka 7.76 kroner, mens det samme forbrug og ved samme energimærke koster 37.9 kroner i det dyreste sted i landet. Der findes med andre ord fjernvarmeværker, der ikke nødvendigvis leverer et konkurrencedygtigt alternativ til eksempelvis olie og naturgas. Danskerne er ukuelige optimister på egen boligs energimæssige stand Der kan som set være mange penge at spare rent privatøkonomisk ved et godt energimærke. Derudover er der en nytteværdi at hente fra et bedre indeklima og en lidt varmere bolig gennem den kolde vintertid. Ser vi på den danske boligbestand, kan man roligt konkludere, at der er et betydeligt potentiale for forbedring af energieffektiviteten i boligerne og dermed i energimærkningen. Energistyrelsen har indsamlet data for de indtil videre cirka 375. ejerboliger, der er blevet energimærket siden 1. januar 27, og her viser det sig, at 11,3 % af boligerne har energimærke G, 12,5 % har energimærke F og 18,5 % har energimærke E. Det vil altså sige 42,3 % af ejerboligerne har et energimærke fra E og nedefter. Blot 3,4 % har et energimærke A, mens 8,1 % af boligerne har energimærke B. Det typiske energimærke, man burde løbe ind i, er D, hvor 26,9 % af boligerne befinder sig. Det er klart, at der er grænser for, hvor meget man kan forbedre et givent energimærke. Energistyrelsen skønner, at har man i udgangspunktet et energimærke D eller dårligere, kan man typisk forbedre det 1 eller 2 klasser. Og selv om man har muligheden for forbedring af energieffektiviteten i boligen, skal man selvfølgelig holde udgifterne til forbedring op imod de senere forventede besparelser, og sikre sig, at det tjener sig hjem inden for en fornuftig horisont. Figur 5: Danskerne er ukuelige optimister på egen boligs energimæssige stand 5 Andel, % 45 Danskernes mening om egen bolig 4 Ejerboliger Energimærkning A B C+D E+F G Kilde: Energistyrelsen, home og egne beregninger Note: homes undersøgelse oversat til energimærke - Meget godt isoleret =A, Godt isoleret =B, Hverken godt eller dårligt =C+D, Dårligt isoleret =E+F, Meget dårligt isoleret =G 5

6 Tilsyneladende er danskerne ikke selv helt klar over potentialet i forbedring af energieffektiviteten i egen bolig. I henhold til en tidligere undersøgelse fra home, mener langt hovedparten af danskerne, at deres bolig enten er meget godt isoleret eller godt isoleret det svarer næsten 6 % af danskerne. Der er kun få boligejere, der mener, at deres bolig er meget dårligt isoleret det angiver kun 3,2 % af de spurgte danskere. I ovenstående figur 5 har vi forsøgt at oversætte danskernes svar om egen bolig til forskellige energimærker, jf. noten til figuren, og selv om det ikke er en videnskabelig betragtning, så fremgår det med al tydelighed, at der synes at være et klart mismatch mellem fordelingen af de faktiske energimærker og danskernes syn på egen boligs energieffektivitet. Vi synes at se med alt for positive øjne på egen bolig det er mere naboens bolig, der trænger til lidt isolering! Bedre energimærke bør alt andet lige sætte sig i højere boligpris Forbedring af energieffektiviteten i boligen bør også få en sidegevinst i form af en højere markedspris på boligen. De løbende besparelser på energiregningen betyder således samlet set færre udgifter forbundet med at eje boligen, og det bør i sidste ende smitte af på boligens værdi. Ellers ligger der teoretisk set en uudnyttet gevinstmulighed klar til potentielle boligkøbere. I nedenstående har vi set på, hvad de gennemsnitlige besparelser ved et bedre energimærke i princippet svarer til af højere købspris på boligen. Altså hvor meget kan man låne til køb af mere energivenlig bolig før de højere udgifter til realkreditlånet summer op til besparelsen på energiregningen, og rådighedsbeløbet dermed ender ens mellem de to huse for boligkøberen. Der er taget udgangspunkt i et fastforrentet 3-årigt lån med afdrag, da det netop er dette lån, der ligger til grund for kreditvurderingen af boligkøberen. I denne beregning ser vi i sagens natur bort fra nytteværdien af bedre indeklima ved højere energimærke og antager, at boligkøberen er begrænset af kreditvurderingen altså er bundet til et givent rådighedsbeløb. Figur 6: Lavere energiudgifter giver i princippet plads til mulighed for større lån 6. Forskel i realkreditlån, kroner Break even mellem lavere energiudgifter og højere realkreditlån Spring i karakter på energimærkning B->A21 C->A21 D->A21 E->A21 F->A21 G->A21 Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger 6

7 Med udgangspunkt i to fiktive ens huse med samme beliggenhed, skattemæssig værdi og med henholdsvis energimærke A21 og B, skulle B huset teoretisk set koste cirka 47. kr. mindre for, at rådighedsbeløbet for boligkøberen er ens mellem de to huse. Er springet fra A21 til et G- mærket hus, ender vi helt oppe på en forskel på mere end 5. kroner. Springet op i boligprisen varierer alt afhængig af, hvor vi befinder os på energiskalaen, men set over hele skalaen betyder én karakter højere på energimærkningen en teoretisk stigning i husprisen på gennemsnitligt i omegnen af 85. kroner. men traditionen tro er alt andet ikke lige! Potentielle boligkøberes manglende kendskab og de skitserede udfordringer i forhold til de forventede udgifter ved forskellige energimærker betyder imidlertid, at der ikke er nogen garanti for, at forbedringer i energieffektivitet slår igennem i større omfang på markedsværdien af boligen. Den teoretiske effekt på husprisen af et bedre energimærke vil med andre ord ikke svare til den faktiske effekt på boligpriserne. Det er samlet set et åbent spørgsmål, hvor stor priseffekten i sidste ende vil være andet end det næppe er kontroversielt at konkludere, at der vil være tale om en positiv effekt, som dog vil være langt mindre end den teoretiske effekt. Priseffekten vil endvidere kunne variere over tid blandt andet som følge af renteniveauet og fra bolig til bolig. Usikkerheden omkring priseffektens størrelse af bedre energimærke understøttes endvidere af, at det kan være mere end svært for almindelige boligkøbere at sondre mellem værdien af de enkelte elementer ved boligen såsom boligens beliggenhed, stand, størrelse, boligvurderingen til grund for boligskatter og energimærke. Her vil det i stedet være den samlede pakke, som boligkøberne i sidste ende fokuserer på i deres vurdering af boligens prisniveau. Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. 7

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring

Udgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring 5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? 14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet? 6. februar 14 Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet? Meningerne om hvilken vej vinden blæser på boligmarkedet er traditionen tro mange. Senest er det blevet diskuteret, hvorvidt boligmarkedet

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år

Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år 30. maj 2016 Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år Vi har fået adgang til homes tal for salg af forældrekøb i perioden fra 2011 og helt frem til og med april i år. Tal for forældrekøb

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi 18. juni 2014 Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi Traditionen tro er forældrekøb et stort tema på boligmarkedet hen over sommeren som en konsekvens

Læs mere

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren 3. april 2013 Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren Højsæsonen for køb af sommerhuse står for døren. Netop i andet kvartal er det en kendsgerning, at handlen med sommerhuse automatisk løftes betydeligt

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner

Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner 20. juni 2016 Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner Højsæsonen for forældrekøb står for døren, og den topper i august, hvor sæsoneffekten alt andet lige trækker aktiviteten af forældrekøb

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering 7. april 2015 Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering Sommerhusmarkedet har uden tvivl været gennem nogle hårde år, og det er det segment på boligmarkedet, der har oplevet de kraftigste

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? 1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra

Læs mere

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld 16. november 216 Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld Vi har i samarbejde med TNS Gallup spurgt et repræsentativt udsnit af boligejerne om deres vurdering af egen økonomi, deres forhold

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år 2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste

Læs mere

Indkomstkravet til boligkøb fortsætter med at falde

Indkomstkravet til boligkøb fortsætter med at falde 17. juli 2012 Indkomstkravet til boligkøb fortsætter med at falde Der er store forskelle i indkomstkravet til boligsøgende danske familier alt afhængig af, hvor i landet de kigger på bolig henne. Det er

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset 7. februar 11 Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 8 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding

Læs mere

Priserne på andelsboliger holder skansen

Priserne på andelsboliger holder skansen 31. januar 11 Priserne på andelsboliger holder skansen Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Redaktion Phillip Cheføkonom Oldorf Christian Hilligsøe old@rd.dk Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? 2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Regeringens skattereform og boligmarkedet 29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe

Læs mere

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne 27. september 2016 Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne Boligmarkedet har generelt været i fremgang over de senere år, og selv om bedringen især har været koncentreret omkring de største by-områder,

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Udgiver. 11. december Redaktion Christian Hilligsøe Heinig Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Udgiver. 11. december Redaktion Christian Hilligsøe Heinig Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring 11. december 2012 Året der gik på boligmarkedet I denne analyse ser vi tilbage på boligåret 2012, som har været et begivenhedsrigt år. Set med vores øjne skiller især fire elementer sig ud. 1. Prisfaldene

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet 20. december 2016 Året der gik og året der kommer på boligmarkedet År 2016 går på hæld, og det har samlet set været et ganske fornuftigt år for både boligmarkedet og boligejerne. Året har således budt

Læs mere

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne 31. marts 216 Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne Sommerhuspriserne var i fremgang i første halvår af 215 ført an af lave renter og en fremgang i dansk

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Parcelvej 3 Postnr./by: 7130 Juelsminde BBR-nr.: 766-013102 Energikonsulent: Benny P. Kristoffersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Status på sommerhusmarkedet

Status på sommerhusmarkedet 8. april 2014 Status på sommerhusmarkedet Sommerhusmarkedet er på vej ud af vinterhiet og i april skydes højsæsonen for køb af sommerhuse i gang. I den anledning har vi taget pulsen på sommerhusmarkedet

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Friværdierne i bedring

Friværdierne i bedring 23. november 21 Friværdierne i bedring Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 28 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Rune Larsen rular@rd.dk Udgiver Realkredit

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere