IMMATERIAL- OG KONKURRENCERET

Transkript

1 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 IMMATERIAL- OG KONKURRENCERET TV-overvågning... 1 Ændringer i markedsføringsloven... 4 Medieret Billeder og omtale af kendte personer... 8 TV-overvågning Af advokatfuldmægtig Stine Mangor Svendsen og advokat Michael Hopp Den 1. juli 2007 trådte nye regler om tv-overvågning i kraft. Lovændringerne, som bygger på anbefalingerne i tv-overvågningsudvalgets betænkning om tv-overvågning, medførte, at adgangen til tv-overvågning er blevet udvidet samtidig med, at retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning er blevet styrket. Tv-overvågningsloven Tv-overvågningsloven fastsætter hvor, i hvilke tilfælde, og på hvilken måde private må foretage tv-overvågning på frit tilgængelige steder. Loven regulerer derved hovedsagligt privates adgang til tv-overvågning af områder, hvor der foregår almindelig færdsel, idet offentlige myndigheders tv-overvågning af steder og lokaler, hvortil der er almindelig adgang, alene ved tv-overvågningsloven er pålagt en oplysningspligt, den såkaldte skiltningspligt. Offentlige myndigheders adgang til at foretage tv-overvågning er dog underlagt den almindelige offentligretlige regulering, herunder princippet om god forvaltningsskik og proportionalitet. Begrebet tv-overvågning er defineret i loven som "vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat". Der er derfor tre betingelser, som skal være opfyldt for, at tv-overvågningsloven finder anvendelse. For det første skal optagelserne have en vis varighed, være regelmæssige eller systematiske. Den tilfældige og enkeltstående brug af sådanne apparater er således ikke omfattet af loven. For det andet skal overvågningen omfatte fysiske personer. Det er tilstrækkeligt, at overvågningen kun af og til omfatter personer, men tv-overvågning af maskinel, tekniske anlæg, bygninger eller dyr er derimod ikke omfattet, hvorfor loven ikke finder anvendelse i sådanne tilfælde. Endelig skal overvågningen ske ved hjælp af et fjernbetjent eller Med 195 jurister og en samlet medarbejderstab på 345 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning. 1

2 automatisk virkende kamera. Hvilken teknologi, der anvendes i relation til tvovervågningen, er uden betydning, men hvis overvågningen sker ved hjælp af et manuelt betjent apparat, gælder loven ikke. Udgangspunktet i loven er, at private, både virksomheder, organisationer og privatpersoner, som udgangspunkt ikke må foretage tv-overvågning på gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Der er dog en række undtagelser til forbuddet. Det er tilladt at foretage tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området. Tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater, og pengetransportbiler er også tilladt, hvis overvågningen foretages af den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, og forudsat at tv-overvågningen er indrettet sådan, at den alene er rettet mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet. Det er også tilladt at foretage tv-overvågning i pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Dette omfatter også tv-overvågning af disse steders egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej, hvis overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Hvilke tilknyttede arealer, der må tv-overvåges, afhænger af en konkret vurdering af de lokale forhold, herunder om butikken ligger ud til et torv eller plads, men udgangspunktet er, at det pågældende område højst vil kunne strækkes til meter fra butikkens egne facader og indgange. Endelig kan der ske tv-overvågning af egne indgange, facader, indhegning eller lignende, såfremt der ikke sker optagelser på videobånd, film eller lignende af billederne, dvs. når billederne alene vises "live" på en skærm, f.eks. i et kontrolrum. Offentlige myndigheder og private, som foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal omlyse om det ved skiltning eller på anden måde. Dette skiltningskrav gælder dog ikke ved tv-overvågning af pengetransportbiler, og det gælder heller ikke ved tv-overvågning af egne indgange eller facader, hvis billederne fra overvågningen ikke lagres eller optages. Persondataloven I forbindelse med udvidelsen af adgangen til at foretage tv-overvågning blev persondataloven skærpet. 2

3 Der blev indsat en ny bestemmelse, som medfører, at enhver form for tv-overvågning anses for behandling af personoplysninger, hvis andre personer på en eller anden måde kan identificere personen på billedet. Persondataloven gælder dog ikke fysiske personers udøvelse af rent private aktiviteter, dvs. at f.eks. overvågning i eget privat hjem ikke er omfattet af persondataloven. De grundlæggende principper i persondataloven, herunder god databehandlingsskik, skal overholdes. Proportionalitetsprincippet gælder også, og det bør derfor altid overvejes, om det ønskede formål kan forfølges på en mindre indgribende måde end ved tvovervågning. Derudover medvirker princippet til, at selve overvågningen skal gennemføres på en sådan måde, at den er mindst muligt integritetskrænkende for de overvågede personer. Desuden stiller persondataloven blandt andet krav om, at personoplysninger skal behandles og opbevares forsvarligt, bl.a. ved at der tages passende sikkerhedsforanstaltninger. Loven regulerer særligt, hvornår billed- og lydoptagelser optaget i forbindelse med tvovervågning må videregives. Billed- og lydoptagelser, der indeholder personoplysninger, og som optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må kun videregives, hvis personen omfattet af optagelsen har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelse følger af lov, eller hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tvovervågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. Optagelserne må dog opbevares længere, hvis det er nødvendigt i relation til en konkret tvist, i praksis normalt arbejdsretlige og ansættelsesretlige tvister. Selv om skiltningspligten i tv-overvågningsloven opfyldes, gælder der en oplysningspligt overfor de personer, som er afbilledet på optagelserne. Denne oplysningspligt kan selvfølgelig ikke gives til en tilfældig person, som er optaget af et kamera på en tankstation, men eksempelvis ved overvågning på arbejdspladser skal medarbejderne gives en række oplysninger om tv-overvågningen. 3

4 Ændringer i markedsføringsloven Af advokatfuldmægtig Louise Lange og advokat Michael Hopp Markedsføringsloven har igennem de seneste år gennemgået en række ændringer ved en lovrevision med ikrafttræden 1. juli 2006, implementering af direktivet om urimelig handelspraksis med ikrafttræden 1. december 2007 og indførelse af nye regler om gruppesøgsmål med ikrafttræden 1. januar I denne artikel beskrives de vigtigste ændringer. Reklameidentifikation Forbrugerombudsmanden har tidligere stillet krav om reklameidentifikation via generalklausulen i 1 om god markedsføringsskik, men ved 2006-ændringen af markedsføringsloven blev der indført en specifik regel i 4, hvorefter reklamer skal fremstå således, at det står klart for modtagerne, at de bliver udsat for reklame. Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde. Der stilles ingen formkrav til identifikationen, og den erhvervsdrivende kan således frit vælge udformningen af identifikationen, så længe denne er "klar". Forbrugerombudsmanden har siden indførelsen blandt andet anvendt reglen i relation til aflønning af skribenter på hjemmesider - bloggere - for at omtale bestemte produkter. Forbrugerombudsmanden fastslog i denne forbindelse, at dette udgjorde reklame, selvom der ikke blev stillet krav til at omtalen skulle være positiv. Det skulle derfor fremgå klart af bloggen, at der var tale om indlæg skrevet mod betaling. Derudover har Forbrugerombudsmanden behandlet flere sager om omtale af erhvervsdrivendes produkter i "redaktionelle" artikler i gratisblade. Da de erhvervsdrivende betaler for omtalen, betragtes dette som reklame, og det skal fremgå klart, at der er tale om en reklame. Kravet om reklameidentifikation omfatter også medier udgivet af offentlige myndigheder, og hvis mediet indeholder betalte annoncer, skal dette derfor fremgå klart. Børn & unge Med 2006-ændringen af markedsføringsloven er der i 8 indført en særskilt bestemmelse om markedsføring rettet mod børn og unge. Forbrugerombudsmanden har igennem længere tid lagt vægt på dette hensyn i sin administration af generalklausulen i 1, men det er nu blevet tydeliggjort, at der skal tages særligt hensyn til børn og unge. Begrebet "børn og unge" dækker som udgangspunkt personer på op til 18 år, men forventningen til den erhvervsdrivendes hensyntagen til modtagerne varierer med modta- 4

5 gernes alder, og der stilles således højere krav til den erhvervsdrivendes hensyntagen, jo yngre modtagerne er. I 8, stk. 1, som ikke er strafbelagt, er det fastlagt at markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Der er tale om en præcisering af generalklausulen i 1. I 8, stk. 2, som derimod er strafbelagt, er det bestemt, at reklamer rettet mod børn og unge ikke må opfordre til anvendelse af vold, rusmidler herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd. Virkemidler som vold, frygt eller overtro må ikke anvendes på utilbørlig måde. Bestemmelsen indeholder ikke et egentligt forbud mod markedsføring af alkohol overfor børn og unge, men markedsføringen må ikke opfordre til at anvende alkohol som rusmiddel, og markedsføringen må derfor ikke vise børn og unges indtagelse af alkohol. Salgsfremmende foranstaltninger Ved 2006-ændringen blev der i 9 tilføjet en bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger, samtidig med at tilgiftsforbuddet i 6 og mængdebegrænsningsforbuddet i 7 blev ophævet. Den nye bestemmelse supplerer det generelle krav om god markedsføringsskik og forbuddet mod vildledning ved at opstille specifikke krav til oplysning i forbindelse med anvendelse af salgsfremmende foranstaltninger. Salgsfremmende foranstaltninger er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse tiltag, som går ud over det sædvanlige. De anvendes typisk i et begrænset tidsrum og/eller under bestemte betingelser, og har til formål at fremme afsætningen af varer og tjenesteydelser ved at give forbrugeren indtryk af en økonomisk fordel. Eksempler på salgsfremmende foranstaltninger er tilgift, åbnings- eller fødselsdagstilbud, kvantumrabatter, vareprøver eller konkurrencer. Betingelserne for anvendelse af sådanne tilbud skal være korrekte, klart formuleret, relevante og let tilgængelige. Et tilbud, som omfatter en salgsfremmende foranstaltning, skal markedsføres sådan at tilbudsbetingelserne er klare og let tilgængelige for forbrugeren, og værdien af en eventuel tilgiftsydelse er oplyst. Hvis tilbuddet er underlagt betingelser eller forbehold, skal disse markedsføres lige så tydeligt som selve tilbuddet. Betingelserne skal således gengives i samme medie som tilbuddet, medmindre dette ikke er praktisk muligt. Betingelserne skal derudover være til- 5

6 gængelige både på markedsføringstidspunktet og på købstidspunktet. Derudover er der i 9, stk. 2 indsat en særlig bestemmelse om slagtilbud. Såfremt en erhvervsdrivende har rimelig grund til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i forhold til tilbuddet og markedsføringens omfang, skal dette oplyses i markedsføringen. Direktivet om urimelig handelspraksis Direktivet om urimelig handelspraksis blev implementeret i markedsføringsloven med ikrafttræden 1. december 2007, bortset fra 22a om kontrolundersøgelser som trådte i kraft den 29. december Her beskrives de væsentligste ændringer som følge af implementeringen af direktivet. Forbud mod urimelig handelspraksis Markedsføringslovens generalklausul er blevet suppleret af en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, ikke må være egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd. Bestemmelsen forudsætter dermed, at markedsføringen påvirker forbrugernes økonomiske dispositioner. Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv. Kravene til markedsføring inden for direktivets område er dermed ens i alle medlemsstater, og medlemsstaterne må inden for dette område hverken indføre strengere eller mere lempelige regler end dem, der er fastsat i direktivet. Hvis en markedsføring lever op til direktivets krav, herunder direktivets undtagelser, er markedsføringen tilladt. En væsentlig undtagelse er smag og anstændighed, og det forventes, at Forbrugerombudsmanden på dette grundlag kan gribe ind overfor markedsføring, som strider mod almene samfundsinteresser, herunder smag, anstændighed og kulturelt betingede forhold. Sortliste over urimelig adfærd I et bilag til direktivet er der indsat en ikke udtømmende liste med forskellige former for adfærd, som under alle omstændigheder skal betragtes som urimelige, og som derfor skal forbydes. Det forhold, at en given adfærd ikke optræder på listen, er dog ikke udtryk for, at denne adfærd er lovlig. Sortlisten gælder nu også i dansk ret, men det forventes ikke, at sortlisten medfører nogen skærpelse af markedsføringsloven, da de oplistede former for adfærd i forvejen var omfattet af markedsføringslovens forbud. Oplysningskrav i forbindelse med købsopfordringer Den nye 12a pålægger erhvervsdrivende, som udsender opfordringer til køb rettet mod forbrugere, at give en række oplysninger i forbindelse med opfordringen med mindre oplysningerne fremgår af sammenhængen: 6

7 1) Varens eller tjenesteydelsens væsentligste karakteristika, 2) Den erhvervsdrivendes navn og adresse, 3) Forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen, 4) Den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen, 5) Fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret, samt 6) Prisen inklusive afgifter. Begrebet "købsopfordring" er nyt i markedsføringsloven. En købsopfordring finder sted på stadiet før, at forbrugeren kontakter den erhvervsdrivende for at foretage et køb. For at der foreligger en købsopfordring, skal der som minimum gives en beskrivelse af produktet og dets pris. Om der foreligger en købsopfordring afgøres herefter ud fra en konkret vurdering, hvori bl.a. varens eller tjenesteydelsens art indgår. Hvis der er tale om en kompliceret vare eller tjenesteydelse, skal der mere til, for at der er tale om en købsopfordring, end ved simple varer og tjenesteydelser. Der stilles ikke krav om, at den pågældende kommunikation omfatter en bestillingsmulighed, et telefonnummer eller lignende. Kommunikation med tilknytning af en bestillingsmulighed vil udgøre en købsopfordring. Udstilling af en specifik vare i et butikslokale med skiltning af væsentlige informationer om varen og dennes pris vil også kunne betragtes som en købsopfordring. Der vil dog også være mange former for markedsføring, hvor der direkte eller indirekte sker omtale af varer eller tjenesteydelser, uden at der vil være tale om en købsopfordring. Dette kan f.eks. være en reklame for et varemærke, hvor der ikke sker omtale af specifikke varer eller tjenesteydelser, eller en lancering af en vareserie. Når en erhvervsdrivende fremsætter en købsopfordring, skal de nævnte oplysninger stilles til rådighed for forbrugerne i umiddelbar forbindelse med opfordringen. Kravene til en konkret kommunikation afhænger af mulighederne i det valgte medie. Der stilles således mindre krav til detaljeringsgraden af oplysninger givet i en tv-reklame end til en kommunikation, som fremgår af den erhvervsdrivendes hjemmeside. Oplysningerne om varens karakteristika vil ofte kunne udledes af forbrugeren selv, eksempelvis hvis varen udstilles fysisk. Ved mere teknisk orienterede varer kan der dog være behov for at give yderligere oplysninger

8 For yderligere information kontakt advokat Michael Hopp på tlf Medieret Billeder og omtale af kendte personer Af advokatfuldmægtig Louise Lange og advokat Per Håkon Schmidt Den 11. april og den 26. maj 2008 blev to sager om omtale af Line Baun Danielsen henholdsvis anvendelse af fotos af kvindelandsholdet i håndbold afgjort. Begge afgørelser faldt ud til fordel for en snæver fortolkning af pressens ret til at beskæftige sig med kendte personer. Billeder af kvindelandsholdet Efter det danske kvindelandsholds sejr ved europamesterskabet i håndbold i december 2002 bragte ugebladet "SE OG HØR" (SH) et indstik i stort format (svarende til 4 A4-sider) med et billede af holdet med trofæet og guldmedaljerne på den ene side og matchvinderen målmand Karin Mortensen på den anden. Begge billeder blev forsynet med en overskrift, en kort tekst og SHs logo. På forsiden af ugebladet var der et lille billede af landsholdet og af Karin Mortensen sammen med teksten "Stort billede af europamestrene". Sejren gav anledning til meget omfattende omtale i danske medier. Det omtalte ugeblad blev solgt fra den 19. december tre dage efter finalen. Bladet indeholdt flere artikler relateret til medlemmer af det danske kvindelandshold. Artiklerne beskrev en holddeltagers fest på rådhuset efter sejren samt andre historier omhandlende holddeltagerne, hvilket talte for, at billederne var en del af det redaktionelle stof i bladet. Spillerforeningen påstod på vegne af det danske kvindelandshold og Karin Mortensen, at billederne var blevet brugt uden samtykke til et kommercielt formål og påstod Aller Press A/S dømt til at betale en erstatning på kr ,00. Kravet var baseret på spillernes ret til eget billede. Sø- og Handelsretten i København påpegede, at pressen generelt har ret til at anvende personbilleder som led i eller i tilknytning til resumeer, analyser eller perspektivering af begivenheder, herunder sport uden at indhente samtykke. Dette var udtryk for Sø- og Handelsrettens definition af redaktionelt stof. På baggrund af en praksis som første gang blev fastslået i 1965 fastslog Sø- og Handelsretten endvidere, at personbilleder ikke må benyttes til kommerciel brug uden samtykke. Sø- og Handelsretten fandt, at indstikket ikke var knyttet til en tekst, billeder, resumeer, analyser eller perspektiver i selve bladet, og derfor ikke var en del af et redaktionelt mate- 8

9 riale. Indstikket med SH's logo på begge billeder var egnet til at blive hængt op som en plakat eller på anden måde anvendt separat fra ugebladet og dets redaktionelle indhold, og det havde dermed en længere levetid end ugebladet selv. Sø- og Handelsretten anså under de konkrete omstændigheder den skete anvendelse af billederne for en snyltning på det danske kvindelandsholds og Karin Mortensens bekendthedsgrad, som var i strid med god markedsføringsskik. Fotograferne, som tog de omtalte billeder, var akkrediteret af det europæiske håndboldforbund ("EHF") gennem det danske håndboldforbund ("DHF") og for Højesteret blev spørgsmålet, om EHF gennem aftaler med DHF havde fået overdraget spillernes ret til at give samtykke til anvendelse af billeder optaget ved europamesterskabet, rejst. EHF bekræftede denne opfattelse af rettighedsoverdragelsen. I Højesterets afgørelse af 26. maj 2008 blev det imidlertid statueret, at aftalerne mellem spillerne og DHF ikke dækkede spillernes ret til eget billede. Da DHF derfor ikke kunne videreoverdrage disse rettigheder til EHF, havde EHF ikke opnået disse rettigheder, uanset at dette var forudsat i tilmeldingsblanketten til EURO2002. Desuden fandt Højesteret, at de to omtalte billeder - uanset deres tekst - ikke var en del af det redaktionelle materiale i bladet, som beskrev de efterfølgende festligheder ovenpå sejren. Højesteret fandt derfor, at SHs brug af billederne var kommerciel og stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse, hvorefter sagsøgerne blev tilkendt en erstatning på kr ,00. Med denne dom har Højesteret således defineret begrebet redaktionelt materiale snævert. Teksten på de to store billeder og henvisningen inde i bladet til medlemmer af det danske kvindelandshold var ikke tilstrækkelig til, at de udgjorde en del af SHs redaktionelle stof. I en dom fra af 29. januar 2003 fastslog den svenske højesteret modsat den danske, at en kalender solgt sammen med ungdomsmagasinet "OKEJ" i 1996, som optrådte med navnet på en berømt TV serie "Tre Kronor" og med billeder af flere af de medvirkende var en del af det redaktionelle materiale. Ligesom i den danske sag blev kalenderen omtalt på forsiden af bladet. Højesterets afgørelse kan også få betydning for erhvervsvirksomheder, som ønsker at bruge sportsbegivenheder i forbindelse med omtale af virksomheder. Omtale af flytning Den kendte studievært Line Baun Danielsen købte i foråret 2006 ny lejlighed ikke langt fra 9

10 hendes tidligere bopæl, hvor hun havde boet sammen med ægtefællen Jan Bartram og deres børn. Huskøbet gav anledning til omtale i såvel B.T., Ekstra Bladet og SE OG HØR illustreret med billeder optaget på stedet. Line Baun Danielsen, som under sagen gjorde gældende, at hun altid havde beskyttet sit privatliv mente, at oplysningen om huskøbet, uanset det ikke stod direkte, også indeholdt en oplysning om, at hun skulle skilles. Line Baun Danielsen havde som følge af sit erhverv som studievært i mange tilfælde omtalt dele af sit privatliv ofte relateret til den type programmer, hun var studievært på, og oplysningerne omfattede drikkevaner, livsindhold, en børnefødsel, følelsesliv, forholdet til vin og billeder fra hjemmet i en reklamebrochure for et byggefirma. Efter offentliggørelsen af omtalen i bladene havde hun endvidere udtalt sig til Billed-Bladet som livet som alenemor og i aviser om sit sporskifte, ligesom hun optrådte i B.T. med en artikel under overskriften "Lykkelig single-mor". I byretten fastsloges det, at artiklen nok indeholdt en oplysning om en forestående skilsmisse, men at den omtale, som Line Baun Danielsen i øvrigt havde været genstand for, gjorde, at indholdet af artiklerne i bladene ikke udgjorde en krænkelse. I landsretten delte dommerpanelet sig i et flertal og mindretal, hvor flertallet fandt, at der var sket omtale af en skilsmisse eller en nært forestående skilsmisse, mens mindretallet fandt, at Line Baun Danielsen som meget kendt journalist og TV-vært måtte tåle en mere nærgående og kritisk omtale end andre, også fordi hun over årene var kommet med en række udtalelser om mere private forhold som angivet ovenfor, en omtale hun var fortsat med efter offentliggørelsen af artiklerne. Bladene blev herefter idømt en godtgørelse på kr., og journalisterne og chefredaktørerne blev straffet med dagbøder. Domstolene er således kun langsomt ved at tilpasse sig det ændrede mediebillede, og en højesteretsafgørelse på sagen kunne være ønskelig. 10

11 Kontakt vores advokater på telefon , eller på nedenstående adresser: Advokat, partner Karen Dyekjær Advokat, partner Christian Karhula Lauridsen Advokat, partner Per Håkon Schmidt Advokat, partner Sture Rygaard Advokat, partner Peter-Ulrik Plesner Advokat, partner Søren Stenderup Jensen Advokat, juniorpartner Michael Hopp Advokat, juniorpartner Gitte Holtsø Advokat Jacob Borum Advokat Peter Holm Larsen Advokat Jesper Lykkesfeldt Advokat Mikkel Vittrup Advokat Tanya Meedom Advokat Signe Toft Advokat Britt-Mari Hauberg Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed. 11