8. april 2014 Sags nr.: L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere

Transkript

1 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere marts april 2014 Sags nr.: L.391 Spørgsmål indsamlet på forårsseminar for Samrådet af Specialskoleledere i Danmark, 7. marts 2014 og COK seminar for specialskoleledere d. 17. marts Spørgsmålene er også sendt til KL. Spørgsmål og kommentarer 1. Påtænker man at ændre i eller ophæve "Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand" når den nye folkeskolelov træder i kraft. Hvis ja, hvilke områder vil der være særlig fokus på reformuleringer? 2. Specialskolens børn transporteres ofte over store afstande. Det medfører, at deres arbejdsdag kan vokse med en transporttid på op til 75 minutter hver vej efter 8 timer i skolen/sfo/klub. Kan der fortsat være et gennemsnitligt timetal på tværs af klassetrin af hensyn til befordring? Svar Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand vil blive ajourført inden den 1. august Vi forventer at kunne sende et udkast til bekendtgørelse i høring i april måned Spørgsmål om indhold må derfor afvente dette udkast. Tilsvarende gælder for bekendtgørelse nr. 407 af 25. april 2013 om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Status på lovændringer i forbindelse med reformen kan i øvrigt ses her: Bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen omfatter også specialskoler og specialklasser. Det betyder, at minimumstimetallene for de fagopdelte timer også gælder for elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, specialskoler, dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder. Efter de gældende regler er der fastsat meget få undtagelser fra timetalsmodellen for elever i specialskoler, specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Bortset herfra gælder timetalsmodellen fuldt ud for disse elever, jf.

2 Der er en udfordring ift. ex. Skole-, dagbehandling, hvor der på samme afdeling/ hold/ klasse er elever fra både indskoling/ mellemtrin og evt. udskoling. Kan man gå efter et gennemsnit og hvilket?.. når de skal have henholdsvis og 35 ugentlige timer. bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialundervisningsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 407 af 25. april 2013 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Det er derfor udgangspunktet, at specialklasser og specialskoler, som hidtil, skal følge de samme regler som de almindelige klasser efter den 1. august Det fremgår i øvrigt også af forarbejderne til loven om folkeskolereformen. Det må forventes, at der i de kommende bekendtgørelser ligesom i de gældende bekendtgørelser vil blive fastsat meget få undtagelser fra timetalsmodellen. Som anført oven for i svaret på spørgsmål 1 forventes bekendtgørelserne at blive sendt i høring i april måned Det vil fortsat blive muligt, at undervisningen i de enkelte fag gives på andre klassetrin end dem, der er nævnt i folkeskoleloven og dermed også i timetalsmodellen, men det samlede timetal for hvert klassetrin skal fortsat opfyldes, jf. 16 i folkeskoleloven. I det omfang skolen og kommunen ønsker det, er der mulighed for at give elever flere timer end minimumstimetallet. Det vil således være muligt at give elever på hhv. indskoling og indskolingsniveau samme timetal, så længe skolen lever op til minimumstimetallene. Timetallet må dog ikke overstige det maksimum, der er angivet i 14 b i folkeskoleloven, som ændret ved lovforslag 26. december 2013 ( Det vil som i dag også fortsat være muligt at få nedsat timetallet for elever, der af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre fuld undervisning, jf. 13, stk. 3, i specialundervisningsbekendtgørelsen. Denne bestemmelse vil blive opretholdt efter den 1. august Hvad gør man med tysk/ fransk fra 5-6.kl, som jo nu ikke længere er valgfrit? Folkeskolens fagrække gælder også for elever i specialklasser, specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Det vil fortsat blive muligt, at undervisningen i de enkelte fag gives på andre klassetrin end dem, der er nævnt i folkeskoleloven og dermed også i timetalsmodellen, men det samlede timetal for hvert klassetrin skal fortsat opfyldes.

3 4. Kommer der nye læseplaner for det svageste område på specialskolerne? Der ligger op til flere inspirationsoplæg fra amternes tid. Fx fra Fyns Amt, Nordjyllands Amt og senest fra Frederiksborg Amt. 5. Kan den understøttende undervisning veksles til holdtimer på specialskolerne, således at indskolingsklasser (0-2.kl.) får 26 timer ugl. Og de øvrige 31 timer ugl.? Af 12, stk.1 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 380 af 28/04/2012) fremgår det, at der kan udarbejdes særlige læseplaner for specialklasser og specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der skal godkende skolernes læseplaner, jf. folkeskolelovens 40, stk. 3. Såvel almindelige klasser som specialskoler og specialklasser kan ansøge kommunalbestyrelsen om, at en klasse veksler understøttende undervisning til ekstra personale i klassen efter den nye bestemmelse i folkeskolelovens 16 b. Det gælder uanset, om der er to voksne i klassen i forvejen eller ej. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at reglerne om skoledagens længde fraviges. Ansøgning og godkendelse samt udtalelse fra skolebestyrelsen (ind)gives for hver enkelt klasse og for et år ad gangen. 3 Det er alene den understøttende undervisning, der kan veksles, så skoledagen kan aldrig blive kortere end minimumstimetallene for fagene (+ pauser) tilsiger. Der kan ikke ske yderligere reduktion i den understøttende undervisning, fordi der er mere end to voksne i klassen. I lovteksten står der således ekstra personale i klassen. Hvis man således har en dansktime om ugen med to (eller flere) voksne i klassen, kan man reducere den understøttende undervisning med 45 minutter om ugen. 6. Elevplaner/nationale test Har man tænkt at udvikle centralt på måle/evalueringsredskaber til specialskoleelever? evt. nationale test, der er tilpasset området? For specialområdet skal en elevplan indeholde: Alle fag som på almenområdet men med mulighed for at tilrette i forhold til særlige områder såsom tale/høre bistand, undervisningsrelateret ergo-terarpi, Den i lovforslag nr. L 150 af 27. februar 2014 foreslåede 13 b indeholder en udtømmende opregning af, hvilke oplysninger en elevplan skal indeholde i de angivne fag og på de angivne klassetrin. Lovforslagets krav til indhold er minimumskrav, som ikke udelukker inddragelse af andre aspekter. Den enkelte skoleleder eller lærer kan inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og skolebestyrelsens principper bestemme, at elevplanen kan indeholde andre oplysninger end de ovenfor nævnte. Det kan dreje sig om andre fag og klassetrin, når det ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væsentligt, at faget medtages i elevplansarbejdet. Endvidere kan det dreje sig om andre dele af elevens udvikling, eksempelvis elevens alsidige, personlige eller sociale udvikling. Undervisningsministeriet udvikler ikke skabeloner til elevplaner. Der bliver ikke udviklet en særlig elevplan for specialområdet.

4 social træning mm. mål og målemetoder til elever der ligger udenfor normalområdet. (se amtets læseplaner, jf. punkt 3) Desuden skal den fast indeholde: Samtykkeerklæring omkring fx Fritagelse for nationale test og fritagelse for afgangsprøver. Irland og England har fine og brugbare elevplansforlæg. I England har man udarbejdet materiale til specialskolesektoren, som omfatter elevplaner, evalueringsark samt platform til samarbejde med forældrene. 7. Hvad er forventningen til kompetenceafdækning og kompetenceudvikling på specialskolerne? Skal prioriteringen ligge på liniefag eller på spec. pædagogik, logopædi, kompenserende It, neuropædagogik, etc.? Er det ikke først og fremmest specialpædagogisk efter- og videreuddannelse, vi skal opgradere os på? Med det adaptive princip og muligheden for at medbringe de daglige hjælpemidler er der stor mulighed for specialundervisningselever for at deltage i de nationale test. Kvalitets- og tilsynsstyrelsen har blandt andet også udviklet vejledninger til elever med forskellige særlige behov og handicap. Vejledningerne findes her: I forbindelse med det kommende arbejde om statistisk sikkerhed for de nationale test ser Undervisningsministeriet på muligheden for, at lærere involveres mere i den indledende vurdering af et indgangsniveau for eleverne, så alle elever ikke begynder på samme niveau. Det kunne være en fordel for de elever i specialområdet, som typisk er flere klassetrin under deres kammerater på samme alder. Der er med aftale om reformen fra juni 2013 afsat i alt 1 milliard kroner i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Midlerne skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Det er endvidere aftalt mellem KL og regeringen, at midlerne skal understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen. Kompetenceområderne kan ses på uvms hjemmeside. 4 Vi har problemer ift. at få ført eleverne til FSA af liniefagsuddannede lærere Vi har et massivt efter-/ videreuddannelsesproblem. Flere undervisere er ikke lærere.) 8. Er der blandt læringskonsulenterne nogle med specialpædagogisk erfaring, som kan indsættes som Task force indenfor forskellige elevkategorier? Fx med henblik på udarbej- Læringskonsulentkorpset er bredt sammensat af erfarne skoleledere, lærere, pædagoger og kommunale medarbejdere. Mange af konsulenterne har specialpædagogisk erfaring, men det ligger uden for læringskonsulenternes opgave at fungere som en særlig task force i forhold til faglig vejledning til specialskolerne. Specialskoler kan ligesom andre skoler indgå i vejledningsforløb tilrettelagt af læringskonsulenterne.

5 delse af læseplaner? Frem til den 11. april 2014 kan kommuner og skoler søge om at indgå særligt tilrettelagte vejledningsforløb med læringskonsulenterne. 5 Der er etableret en kompetencegruppe for inklusion og specialundervisning, som består af læringskonsulenter. Gruppen kan besvare på spørgsmål om reformen. Henvendelse til kompetencegruppen kan ske på inklusion@uvm.dk 9. Hvis pædagoger, der jo må undervise til og med 3. klasse, står for undervisningen skal en lærer, der deltager, så have unv.tillæg? 10. Skal lærere have undervisningstillæg når de er sammen med børn uden at de har det primære undervisningsansvar? Har hørt fra KL at det ikke er tilfældet. Det vil være hensigtsmæssigt at forvaltningschefer fik en tilsvarende temadag som vi har haft! De ved nemlig for lidt om området!!! Spørgsmål om arbejdstid skal rettes til KL Spørgsmål om arbejdstid skal rettes til KL Spørgsmålet er rettet til COK/KL.