Kvalitetsrapport 2009 / 2010

Transkript

1 Folkeskoler og Fritidsordninger Skoleafdelingen November

2 2 Redaktion: Per Kyllesbech og Jette Berthelsen Billeder: Lokale og Colourbox Grafisk tilrettelæggelse: Lone Lund Skoleafdelingen November 2010 Oplag: 120 ex Print: Pædagogisk Center Rapporten kan hentes på kommunens og skolernes hjemmesider fra den 15. november 2010.

3 Indhold Indledning...4 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser...5 Landspolitisk fokus på fagligheden...5 Status på kvalitetsrapportens anbefalinger fra 2008 / Styrkelse af det faglige niveau...7 Indsatsområdet bevægelse og sundhed...9 Kvalitetsrapportens anbefalinger...9 Rammebetingelser...10 Resultater...13 Folkeskolens afgangsprøver...13 Folkeskolens afsluttende prøver - FS Andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder...16 Skolernes arbejde med de overordnede anbefalinger fra kvalitetsrapport 2008 / Egholmskolen...20 Pilehaveskolen...20 Vallensbæk Skole...21 Hvor går de unge hen efter grundskolen?...22 Fordeling til ungdomsuddannelser - August Placeringsstatistik - August Pædagogiske processer...24 Skolernes arbejde med målsætnngerne for Egholmskolen...24 Pilehaveskolen...26 Vallensbæk Skole...28 Egholmskolens Fritidsordning Pilehaveskolens Fritidsordning...31 Vallensbæk Skoles Fitidsordning...33 Skolebestyrelsernes udtalelse om rapporten

4 Indledning Denne kvalitetsrapport omhandler skoleåret 2009 / 2010, og beskriver de initiativer der er taget i forbindelse med opfølgning på anbefalingerne fra sidste års rapport. Ud over de lovpligtige oplysninger om rammer og faglige resultater sætter kvalitetsrapporten for Vallensbæk, som sædvanlig fokus på de vedtagne kommunale målsætninger indenfor skoleområdet. Således gør rapporten status og ser tilbage på det forgangne skoleår, men peger samtidig fremad mod centralt tilrettede anbefalinger og med decentrale tilrettede praksisbeskrivelser af arbejdet på skolerne. I de kommende år står hele Børne- og Kulturområdet overfor at skulle arbejde henimod - og med - nyformulerede målsætninger. Skolernes beskrivelser i denne rapport relaterer sig til de eksisterende målsætninger. Dette vil ligeledes blive tilfældet i næste års rapport, idet skoleåret 2010 / 2011 allerede er både planlagt og igang, ud fra de kendte målsætninger. Rapporten 2010 behandles efter følgende tidsplan Dato 10. november december januar 2011 Februar-mødet 2011 Marts-mødet 2011 Handling Kvalitetsrapporten behandles i Børneog Kulturudvalget Kvalitetsrapporten behandles i kommunalbestyrelsen Skolebestyrelsernes udtalelser til eventuelle særlige handleplaner foreligger Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i BKU. Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i kommunalbestyrelsen Det kan med glæde konstateres, at vores kvalitetsrapporter anvendes som et arbejdsredskab, nemlig som grundlag for dialog om kvalitet og udvikling i skolernes arbejde (status og nye mål). Denne dialog opleves både i den enkelte skolebestyrelse, på den enkelte skole, i kommunalbestyrelsen og mellem politikere og skolebestyrelser. De årlige rapporter er dermed både omdrejningspunkt og udgangspunkt for hele den evalueringskultur, som er overskriften for en af de overordnede gamle målsætninger for skoleområdet. - Og dermed bør denne rapport naturligt indgå som en af de vigtigste forudsætninger for parternes drøftelser og den endelige vedtagelse af de nye målsætninger fra Dette arbejde starter med et dialogmøde mellem alle Børne- og Kulturområdets bestyrelser, politikere og ledere den 8. november Som noget nyt i år fremgår fritidsordningernes beskrivelser af arbejdet med Børne- og Kulturområdets målsætninger her i kvalitetsrapporten. Dette fordi fritidsordningen er en naturlig del af skolen. Med skolernes bygningsrenoveringer og gennemførelsen af skolernes helhedsplaner, er det daglige samarbejde mellem skole og FO gået fra at være noget der foregik til en selvfølge! Fritidsordningerne har i år skrevet om deres eget arbejde og egen indsats, men vi forventer, at der allerede til næste år udarbejdes fælles beskrivelser fra skole/fo. Skoleafdelingen har i afsnittet Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser givet en sammenfattet og overordnet vurdering, men henviser desuden til skolernes respektive resultater og egne beskrivelser, der naturligvis giver et mere nuanceret billede. For fjerde gang: God fornøjelse med læsning og egen evaluering! Skoleafdelingen 4

5 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser Landspolitisk fokus på fagligheden Folkeskolen har altid været genstand for stor opmærksomhed fra centralt politisk hold. De seneste år er denne opmærksomhed blevet yderligere skærpet. Eksempler herpå er indførelsen af nationale test, elevplaner og lovpligtige kvalitetsrapporter. Dette skyldes først og fremmest de store globale sammenlignende undersøgelser (benchmarking) på faglige færdigheder, der har fundet sted siden årtusindeskiftet (PISA-undersøgelserne). Det står klart, at Danmarks resultater vedrørende faglighed ikke er fundet tilfredsstillende, selv om der ses forbedringer over årene. Den fjerde runde af PISA-undersøgelserne ér foretaget, og resultatet af denne offentliggøres i december PISA-undersøgelserne viser imidlertid også, at danske elever hører til verdens allerbedste, når det gælder sociale kompetencer og evne til samarbejde. Danske elever ligger desuden helt i top, når det gælder glæde ved skolegang. Der er dog fortsat meget stor fokus på at styrke fagligheden. Senest har regeringen nedsat et rejsehold, som i foråret 2010 har gennemført det såkaldte 360-graders eftersyn af folkeskolen. Rejseholdet har efterfølgende præsenteret en række anbefalinger vedrørende styrkelse af skolen. Anbefalingerne i korte træk Styrkelse af pædagogers, læreres og lederes kompetencer. Herunder uddannelse af særlige ressourcepersoner (vejledere mv.). De endelige mål skal være tydeligere og færre. Langt færre elever skal i specialtilbud, men elever med vanskeligheder skal have effektiv støtte. IT i undervisningen skal styrkes endnu mere, og der skal være flere valgmuligheder for elever i udskolingsafdelingerne (7. 9./10. klasse). Desuden skal brobygningen til ungdomsuddannelserne styrkes. Skolerne og kommunerne skal have større frihed til at drive skolerne. Bl.a. fordi forudsætningerne for de enkelte kommuner og skoledistrikter er meget forskellige. Anbefalingerne fra rejseholdet matcher i høj grad med vores egne anbefalinger (fokusområder) og især de deraf afledte tiltag, som fremgår af sidste års kvalitetsrapport. Sidste års rapport blev med skoleafdelingens to anbefalinger godkendt af Kommunalbestyrelsen i december Desuden blev det besluttet, at en styrkelse af det faglige niveau skal indgå i de nye kommunale målsætninger for området. En status på skolernes faglige niveau samt status på udslusningen fra skolerne til ungdomsuddannelserne indgår i øvrigt altid som faste elementer i kvalitetsrapporterne. Status på kvalitetsrapportens anbefalinger fra 2008 / Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område. Status Skolernes opgave med inklusion og rummelighed i normalklasser har meget høj prioritet - dette ikke mindst med baggrund i anbefalingen fra sidste år. Det skal slås fast, at denne fokusering ikke kun er foreslået for at nedbringe eller at bremse op på udgifterne til særlige foranstaltninger. Fokuseringen handler i lige så høj grad om, at det viser sig, at udskillelse til særlige tilbud slet ikke har den ønskede virkning for de fleste af disse elever. I sidste års rapport beskrev vi detaljeret, hvilke udfordringer der ligger på skolerne - hos lærere og ledere. Disse udfordringer er ikke blevet mindre, men bolden er taget op. Overordnet kan vi fortælle historien om, at perspektivet i høj grad har ændret sig fra: - Hvor sender vi eleven hen for at få den rette undervisning? til: - Hvor sender vi læreren hen for at få bedre kompetence til undervisningen? Udpluk af tiltag, der kan relateres anbefalingen Fra tidligere år Efteruddannelse af lærere til læsevejledere. Der afholdes jævnlige møder i såkaldte tværfaglige team, hvor bekymringer om enkelte børns trivsel og indlæring tages op, i første omgang anonymt. Deltagere: Involverede lærere, AKT-medarbejder, skolens leder, psykolog fra PPR samt medarbejder fra Familiecentret. Projekt Helle for at være god til at læse (Vallensbæk Skole). Særlige læsehold et tilbud på Vallensbæk Skole, om intensiv læsetræning i korte perioder (Tilbuddet gælder både Vallensbæk og Ishøj kommuners elever). Familieklasser et skoletilbud til elever sammen med 5

6 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser forældre i visse timer om ugen (alle tre skoler). Torsdagsklassen et tilbud i 2009 / 2010 til elever med særlige forudsætninger i visse timer om ugen (Pilehaveskolen). Planlagt og iværksat i 2010 / 2011 Flere timer til AKT- og SSP-arbejdet. Kursus for alle tre skolers indskolingslærere om inkluderende undervisning. (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center). Desuden arbejdes der på, at personale fra fritidsordningerne skal inddrages i undervisningen på indskolingstrinnene, fx som undervisningsassistenter i nogle timer. Dette handler om at forbedre mulighederne og vilkårene for inklusionsarbejdet. Rejseholdet peger da også på, at inklusionsarbejdet må understøttes af effektiv støtte for at kunne lykkes. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har også en stor rolle i forhold til dette fokusområde. PPR s opgave handler i høj grad om rådgivning og sparring til lærere, pædagoger og forældre om det enkelte barn. Nogle elever vil stadig have behov for specialundervisning og særlige specialpædagogiske tilbud, og dette område er som bekendt delegeret til Ishøj, og i den sammenhæng er PPR s rolle uændret. Der er et løbende konstruktivt samarbejde på området mellem de to kommuner. Både på det administrative - og på det politiske plan drøftes og samarbejdes om mål og målrettet anvendelse af ressourcerne. Der har været én klage til Klagenævnet for specialundervisning i Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de flere tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Konkret foreslås oprettet en styre- og koordineringsgruppe, der får til opgave at stille forslag til - og koordinere en særlig indsats i den forbindelse. Status Ligesom vi sidste år beskrev udfordringerne i forbindelse med større inklusion af flere elever med særlige behov, beskrev vi også de udfordringer, der ligger i forhold til undervisningen, når andelen af vores tosprogede elever bliver større. De første tiltag på området har handlet om elevernes sproglige færdigheder (dansk). Der er således fokuseret på pædagogernes og lærernes kompetencer på det sproglige område: De centralt vedtagne sprogvurderinger på daginstitutionsområdet og i børnehaveklassen skal jo bruges til noget, og hvis der registreres sproglige problemer hos et barn, skal der undervises og arbejdes effektivt med dette! Det blev hurtigt besluttet, at en større del af institutionernes og skolernes kursus- og efteruddannelsesmidler skulle kanaliseres hen mod dette område. Tiltag, der kan relateres anbefalingen Fra tidligere år Efteruddannelse af sprogpædagoger i daginstitutionerne. Indførelse af børneprofiler i daginstitutionerne. Inspirationsmøder mellem skole/fo og daginstitutioner. Planlagt og iværksat 2010 / 2011 Kursus for skolernes udskolingslærere med fokus på den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen, når der arbejdes med flerkulturelle elevgrupper. (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center) Kursus for skolernes matematiklærere med fokus på sproglige vanskeligheder, som tosprogede kan opleve i forbindelse med opgaver i faget. (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center) Fortsat efteruddannelse af lærere med liniefag i dansk som andetsprog. Tilmelding til formelt samarbejde med Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce. Formål: Videreudvikling af plan for tosprogs- og integrationsarbejdet. Herunder planlægges en særlig workshop. Efterfølgende har det mere generelle integrationsarbejde fået større opmærksomhed, og især indsatsen i forbindelse med større elevers og unges integration er på dagordenen. Som konsekvens af den vedtagne anbefaling etablerede vi i foråret 2010 en mindre Taskforce-gruppe, på Børne- og Kulturområdet. Selve gruppen er repræsenteret af medarbejdere fra daginstitutions- og skoleafdelingen, men har løbende samarbejdsrelationer til flere forskellige aktører, medspillere og sparringspartnere: Skolestyrelsens Tosprogs- Taskforce, Ungdomsskolen, SSP, Jobcentret og UU-C (Ungdommens Uddannelsesvejledning). 6

7 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser SSP-arbejdet - planlagte og iværksatte tiltag I det kriminalitetsforebyggende arbejde har SSP og Ungdomsskolen haft et tæt samarbejde i forhold til diskurstænkningen omkring inklusion. Inklusionstanken skal være en helhedsorienteret indsats for de unge, hvor fritid, familie og skole bliver tænkt ind. Denne helhedsorienterede indsats er vigtig, da kommunen har grupper af unge, som på alle tre nævnte arenaer, skaber udfordringer. SSP har med succes prøvet, at få unge mellem 15 og 17 år med både dansk og anden etnisk baggrund fra Vallensbæk til at tilmelde sig projektet The Cadets, hvor de har mulighed for at spille amerikansk fodbold flere gange om ugen. Ide-stafetten har støttet projektet, og der er nu mulighed for, at de unge kan låne dyrt fodboldudstyr. Det skaber mulighed for at fastholde de unge i projektet. Ungdomsskolen og SSP har desuden et samarbejde omkring undervisning i dansk som andet sprog, to gange om ugen fra kl Her kombineres danskundervisning, samtaler med de unge om deres livssituation samt diverse aktiviteter. Den samme gruppe unge har skabt udfordringer i visse boligområder, og med den helhedsorienterede indsats, har SSP skabt mulighed for og afholdt konfliktmægling mellem de unge og beboerne. Desuden har Ungdomsskolen og SSP indgået et samarbejde sammen med Rotary om, at få udsatte unge i fritidsjob. Dette projekt er i opstartsfasen, men flere unge med store udfordringer i livet, har fået fritidsjob på denne måde. Integration på arbejdsmarkedet ser vi som en vigtig del af inklusionstanken. I nævnte indsatsområder lægges der stor vægt på, at familie og skole er i tæt samarbejde med de unge, Ungdomsskolen og SSP. I sammenhæng med begge anbefalinger (inklusion og integration), er der opmærksomhed på brobygning mellem faserne i børnenes og de unges liv. Dette gælder både brobygningen fra institution til skole/fo og brobygningen til ungdomsuddannelserne. Styrkelse af det faglige niveau Styrkelse af det faglige niveau - skal indgå i de nye kommunale målsætninger Status Arbejdet med formulering af nye målsætninger skydes i gang på et dialogmøde i november, og planen er, at målsætningerne for endeligt skal vedtages af kommunalbestyrelsen primo Dialogmødet er arrangeret for, at sikre inddragelse af skolernes mange medspillere (borgere, medarbejdere og politikere) i processen. Det faglige niveau Vi viser resultatskemaer fra afgangsprøverne for både 2009 og Enkelte steder sammenligner vi også med De sidste resultater fra 2010 kan som sædvanlig ikke sammenlignes med landsgennemsnittet, da dette endnu ikke er tilgængeligt. Den nye karakterskala (7-trins skalaen), har været i brug et par år, og vores egne lokale resultater kan altså sammenlignes med tallene, der indgik i sidste års rapport. Afgangsprøverne i 2009 Først og fremmest kan vi konkludere, at skolerne samlet i Vallensbæk ligger lidt over landsgennemsnittet, når det gælder de bundne prøver. I dansk ligger niveauet dog nærmest lige på landsgennemsnittet. Der er en del spredninger i forhold til de enkelte fagdiscipliner og de enkelte skoler, men det er svært at påpege nogle helt væsentlige eller særlige tendenser. Med hensyn til udtræksprøverne kan vi se, at Vallensbæk ligger pænt over landsgennemsnittet. Afgangsprøverne i 2010 Det umiddelbart glædelige ved sammenligningen til 2009 er, at karaktererne generelt er steget. Fx er kommunens gennemsnit i de bundne prøvefag gået fra 6,3 til 6,7. Vores Taskforce-gruppe arbejder på en beskrivelse af sammenhæng i overgange fra 0 18 år. 7

8 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser Generaliserede læseprøver for klasse Der er siden de første PISA-undersøgelser kommet meget større fokus på læseindlæring på de mindre klassetrin, og den indsats, der dermed er foretaget, har over 10 år båret frugt, både på landsplan og i Vallensbæk. Vi kan dog ikke undlade at bemærke, at der både i år og sidste år er forskelle mellem vores tre skoler, og at den gode udvikling lige nu ser ud til at være bremset noget op. For Vallensbæk samlet er læsefærdighederne i 4. klasse blevet bedre i 2009 i forhold På klassetrin ses imidlertid en tilbagegang. Hvis man i stedet ser på udviklingen for den samme årgang altså følger de samme elever frem - ses kun forbedring fra 2. klasse i 2008 til 3. klasse i Læseprøverne kan desværre ikke sammenlignes i forhold til landsplan, men Vallensbæk ser ud til at have en forholdsmæssig høj procentdel af elever, som er gode læsere. Rejseholdet anbefaler, at lærernes kompetencer styrkes, bl.a. ved brug af særligt uddannede vejledere. I Vallensbæk har vi læsevejledere på alle tre skoler, men mens Egholmskolen og Vallensbæk Skole har haft læsevejledere i en længere periode, har Pilehaveskolen først for nylig fået efteruddannet en lærer til denne opgave. Forskellene skyldes muligvis dette forhold. I hvert fald viser erfaringer, at sådanne ressourcepersoner i skolen gør en forskel. Dette forventer vi også, vil kunne aflæses i kommende kvalitetsrapporter. De nationale test Siden vedtagelsen om og indførelsen af de nationale test har disse pga. tekniske problemer kun været gennemført i foråret 2007 og nu i foråret Testresultaterne er fortrolige. Det indebærer, at lærere, ledere, ansatte i administrationen, medlemmer af skolebestyrelser samt kommunalbestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt. Det er hensigten, at de nationale test skal indgå i kvalitetsrapportens samlede bedømmelse af undervisningskvaliteten i kommunen og på kommunens skoler. Det er planen, at testresultaterne vises og drøftes på et lukket møde i Børne- og Kulturudvalget i november. Udslusning fra skole til ungdomsuddannelser Regeringen har vedtaget målsætning om, at mindst 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, og som opfølgning på og understøttelse af dette, har regeringen vedtaget de såkaldte ungepakker. der fortæller om denne udslusning. Ligesom sidste år viser tallene, at Vallensbæks unge i stor udstrækning kommer godt i gang: Ca. 94 % af afgangseleverne fra 2010 er kommet i gang med ungdomsuddannelse eller har fortsat skolegang fx på efterskole. I 2009 var procenten en smule højere. Blandt de sidste 6 % holder en del måske et sabbatår med fx midlertidigt arbejde, men disse unge skal selvfølgelig følges nøje. Ifølge Ungepakken er det kommunens ansvar, at alle årige unge skal være i uddannelse, beskæftigelse el. lign. og der skal efter behov oprettes kommunale tilbud til denne gruppe. Indsatsen i forhold til ledige unge uden uddannelse, som skønnes at kunne gennemføre en uddannelse, er dels vejledning til uddannelse, dels pålæg om at skulle tilmelde sig uddannelse. For unge der har taget en uddannelse sættes ind med løntilskud inden for deres fag, så de kan vedligeholde deres kvalifikationer og skabe netværk på arbejdsmarkedet. For gruppen af unge med andre problemer end ledighed, udarbejdes individuelle planer ofte med en sideløbende social indsats. Fra 2011 kan Jobcentret give tilbud til unge årige, som ikke er uddannelsesparate. For den gruppe vil det især være praktik i private og offentlige virksomheder, der tages i brug for at afklare og motivere til uddannelse. Det ser også ud til, at Vallensbæk ligger højt, når det gælder målsætningen på længere sigt om de 95 %. UU-Centret har imidlertid svært ved at følge de unge Vallensbæk-borgere i flere år frem og det forhold, at unge flytter bolig til andre kommuner mens andre måske flytter til, gør det vanskeligt at opgøre. Fra Jobcentret har vi modtaget følgende tilføjelse: Ledigheden for unge under 30 år i Vallensbæk er stigende, ligesom i resten af landet. Der var i august 2010 i alt 97 unge ledige. Det ser dog ud til at de unge i Vallensbæk, der er medlem af en a-kasse har bedre fat i arbejdsmarkedet end forsikrede unge i kommuner med samme rammevilkår. Ledigheden for den gruppe er kun steget 24 % siden august sidste år, sammenlignet med gennemsnittet i sammenlignelige kommuner, som er steget 43 %. Stigningen i unge på kontanthjælp er steget en smule mere end i de sammenlignelige kommuner. Stigningen fra august 2009 til 2010 er i Vallensbæk på 20 %, mens gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner er på 16 %. Første skridt mod målsætningen er, at de unge efter folkeskolen straks kommer i uddannelse eller andre udviklende aktiviteter. Fra UU-Center Syd har vi modtaget tal og opgørelser, 8

9 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser Indsatsområdet bevægelse og sundhed Status I forbindelse med målsætningen Et sundt liv i Vallensbæk har kommunalbestyrelsen vedtaget, at der på skoler og FO er, skal arbejdes med en særlig indsats omkring bevægelse og sundhed. Sidste år gik indsatsens første trin i gang med diverse målinger - via deltagelse i SundSkoleNettet - og ved starten af dette skoleår og efter flere drøftelser om endelig beskrivelse af indhold og evalueringsplan, er andet trin iværksat. Denne del blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i juni Iværksatte tiltag på baggrund af indsatsbeskrivelsen Lokale sundhedsgrupper på skolerne. Kursus for lærere og pædagoger om bevægelseskultur og konkrete aktiviteter (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center). Lokale idræts-events for visse klassetrin, er planlagt på hver skole. Der henvises til indsatsbeskrivelsen samt til tillægget, som især omhandler evalueringen af indsatsen. Kvalitetsrapportens overordnede anbefalinger fra sidste år fastholdes også for skoleåret 2010 / 2011 Med kommunalbestyrelsens vedtagelse af kvalitetsrapporten sidste år, blev det samtidig besluttet, at anbefalingerne og de deraf affødte fokusområder skulle have virkning i to år. Således vil sidste års anbefalinger også gælde for skoleåret 2010 / 2011 og der fremsættes i år ikke yderligere anbefalinger. Sammen med det faste fokuspunkt angående det faglige niveau, arbejdes der videre med udvikling og styrkelse af det igangsatte arbejde på områderne, og de nye målsætninger, der kommer til at gælde fra 2011, vil i særlig grad angive retningen. 9

10 Rammebetingelser Rammebetingelser Dette afsnit samler en række faktuelle oplysninger om skolerne, omhandlende elevstatistiske forhold samt økonomiske forhold. EGHOLMSKOLEN Elevoplysninger September 2009 PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE Følgende klassetrin udbydes s* Antal spor i 0. klasse Antal spor i 1. klasse inkl. 1 m* 9 inkl. 1 m* Antal spor i 2. klasse Antal spor i 3. klasse inkl. 1 s* 9 inkl. 1 s* Antal spor i 4. klasse inkl. 1 m* 9 inkl. 1 m* Antal spor i 5. klasse inkl. 1 s* 9 inkl. 1 s* Antal spor i 6. klasse inkl. 1 s* 9 inkl. 1 s* Antal spor i 7. klasse Antal spor i 8. klasse Antal spor i 9. klasse inkl. 1 s* 9 inkl. 1 s* Antal spor i 10. klasse s* 3 inkl. 1 s* Elever i alt pr. 5. september Klassekvotient pr. 5. september 2009 (normalklasse) Elever i alt pr. 5. september Klassekvotient pr. 5. september 2010 (normalklasse) Antal elever pr. nomineret lærerstilling (normalområdet) Andel af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor SFO tilbydes Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand som enkeltintegrerede Antaleleverdermodtagerundervisningidansk som andet sprog Bemærkninger 472 inkl. 50 i s*+ m* ,9 21,7 21,1 21,9 490 inkl. 59 i s*+ m* ,1 1) 22,7 21,6 22,5 13,9 12,1 9,3 11, kl. 99 % kl. 99,6 % kl. 98,6 % kl. 99 % kl. 91 % kl. 99 % kl. 82,1 % kl. 90,7 % kl. 43 % kl. 50 % kl. 51,5 % kl. 48,2 % s* = specialklasse m* = modtageklasse 1) Egholmskolen har pr. skoleår 2010/11 oprettet 1 ekstra klasse. 10

11 Rammebetingelser Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. (inkl. lejrskoler, bibl., pit mv.) EGHOLMSKOLEN Anvendelse af lærerressourcer PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE 42,66 % 41,7% 41,6% 41,97 % Antal planlagte timer på skolen I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. (Defineret som gennemsnit af den samlede fagfordeling) I hvilket omfang bliver undervisningen i dansk som andetsprog varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence I hvilket omfang bliver specialundervisningen varetaget af lærere med linjefag i specialpædagogikellertilsvarendekompetence Ihvilketomfangbliverlærernesarbejdstidbrugt til efteruddannelse og kompetenceudvikling 99,7 % ca. 99 % 99,3 % 99,3 % % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer 100 % 100 % Ca. 95 %. Lærerne har generelt linjefag eller anden erhvervet kompetence i de fag, de underviser i. 2 kortere orlov (1,5-3 måneder) blev delvist dækket af vikar. Kun 1 lærer underviser i dette. Vedkommende har 3 års erfaring og et kortere kursus. 50 % Heraf er 1 lærer færdiguddannet læsevejleder % Skolen har 3 lærere der underviser i DSA. Heraf er 1 linjefagsuddannet mens de to øvrige har dansk som linjefag. 100 % - 1,7 % 1,5% 1,5 % 1,6 %

12 Rammebetingelser Økonomi Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2009 (netto) Angivet i kr. Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2009 til undervisningsmidler Angivet i kr. EGHOLM- SKOLEN PILEHAVE- SKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE Antal elever pr. nyere pc (under 5 år) med internetopkobling 5,2 4,8 4,8 4,95 Udvalgte nøgletal fra Indenrigsministeriet VALLENSBÆK ISHØJ GLOSTRUP REGION HOVEDSTADEN HELE LANDET Gennemsnitlig udgift 1) pr. elev (netto). Angivet i kr. Regnskab 2009 Gennemsnitlig udgift pr. elev (netto) Angivet i kr Budget 2010 Gennemsnitlig undervisningsudgift 2) pr. elev (netto) Angivet i kr. Regnskab 2009 Gennemsnitlig undervisningsudgift pr. elev (netto) Angivet i kr Budget ) Udgifter til undervisning netto, er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse. Bemærkninger 2) Udgifter til undervisning netto, er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedr. de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. 12

13 Resultater Resultater Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver Bundne prøvefag, juni klasse EGHOLM- SKOLEN PILEHAVE- SKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE LANDS- GENNEMSNIT Dansk, retskrivning 5,02 7,06 5,53 5,87 5,4 Dansk, skriftlig fremstilling 4,67 4,54 7,33 5,51 5,5 Dansk, mundtlig 5,34 7,53 7,18 6,68 7,0 Dansk, orden 5,60 3,41 6,53 5,18 5,3 Dansk, læsning 4,75 5,57 5,43 5,24 5,0 Matematik, matematiske færdigheder 7,68 8,54 7,74 7,99 7,7 Matematik, problemløsning 6,29 7,98 6,10 6,79 6,9 Engelsk, mundtlig 6,11 7,41 8,06 7,19 6,9 Fysik/kemi, praktisk mundtlig 5,00 7,15 6,79 6,31 5,8 EGHOLM- SKOLEN PILEHAVE- SKOLEN Folkeskolens afgangsprøver Bundne prøvefag, juni klasse VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE LANDS- GENNEMSNIT Dansk, retskrivning 6,89 6,51 5,55 6,32 - Dansk, skriftlig fremstilling 5,97 6,89 5,05 5,97 - Dansk, mundtlig 7,74 7,58 6,68 7,33 - Dansk, orden 5,62 6,11 4,53 5,42 - Dansk, læsning 5,74 6,55 6,11 6,1 - Matematik, matematiske færdigheder 8,31 7,75 8,22 8,09 - Matematik, problemløsning 6,74 6,88 8,36 7,33 - Engelsk, mundtlig 7,28 8,19 7,82 7,76 - Fysik/kemi, praktisk mundtlig 6,23 7 4,32 5,85-13

14 Resultater Folkeskolens afgangsprøver Prøvefag til udtræk, juni klasse EGHOLM SKOLEN PILEHAVE- SKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE LANDS- GENNEMSNIT Engelsk, skriftlig Tysk, mundtlig Fransk, mundtlig Historie, mundtlig 6,81-7,56 7,19 6,6 Samfundsfag, mundtlig 7,88-6,58 7,23 6,8 Kristendomskundskab, mundtlig 6,65 8,85-7,75 6,9 Biologi, skriftlig 7,43 6,67 6,33 6,81 6,9 Geografi, skriftlig 6,06 7,15 8,00 7,07 6,8 Hjemkundskab 12, ,0 9,0 EGHOLM- SKOLEN Folkeskolens afgangsprøver Prøvefag til udtræk, juni klasse PILEHAVE- SKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE LANDS- GENNEMSNIT Engelsk, skriftlig - 7,8 2,8 5,3 - Tysk, mundtlig - 4,77 6,0 5,39 - Fransk, mundtlig - 4,6 8,25 6,43 - Historie, mundtlig 7, ,81 - Samfundsfag, mundtlig 8, ,50 - Kristendomskundskab, mundtlig - 9,12 6,45 7,79 - Biologi, skriftlig 9,15 9,89 9,9 9,65 - Geografi, skriftlig 7,45 8,53 6,94 7,64-14

15 Resultater Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 EGHOLMSKOLEN Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 Obligatoriske fag, juni klasse PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE LANDS- GENNEMSNIT Dansk, skriftlig fremstilling - 6,0-5,8 Dansk, mundtlig - 5,86-6,9 Dansk, orden - 6,84-5,5 Matematik, skriftlig - 7,03-6,2 Matematik, mundtlig - 7,67-6,0 Engelsk, skriftlig - 5,21-5,8 Engelsk, mundtlig - 6,06-6,7 Obligatorisk selvvalgt opgave - 6,35-7,2 Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 Tilbudsfag, juni klasse Tysk, skriftlig - 6,35-4,4 Tysk, mundtlig - 7-5,4 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig - 8,59-6,2 EGHOLMSKOLEN Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 Obligatoriske fag, juni klasse PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE LANDS- GENNEMSNIT Dansk, skriftlig fremstilling - 6,7 - * Dansk, mundtlig - 7,79 - * Dansk, orden * Matematik, skriftlig - 6,23 - * Matematik, mundtlig - 6,89 - * Engelsk, skriftlig - 5,35 - * Engelsk, mundtlig - 5,5 - * Obligatorisk selvvalgt opgave - 6,86 - * Folkeskolens afsluttende prøver - FS10 Tilbudsfag, juni klasse Tysk, skriftlig - 5,56 - * Tysk, mundtlig - 6,0 - * Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Bemærkninger - 8,63 - * * Landsgennemsnittet for afgangsprøverne ved eksamen juni 2010 forventes offentliggjort forår

16 Resultater Andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder (Skemaet er korrigeret pr. 16. december 2010). Læseprøver TEST EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE VALLENSBÆK KOMMUNE 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 1. KLASSE OS 64 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 87,0 % 9,0 % 4,0 % 79,4 % 14,7 % 5,9 % 79,5 % 19,5 % 1,0 % 81,0 % 14,0 % 5,0 % 69 % 17 % 14 % 82,0 % 18,0 % 0,0 % 78,5 % 15,1 % 6,3 % 80,8 % 15,6 % 3,6 % 2. KLASSE OS 120 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 83,0 % 11,0 % 6,0 % 92,5 % 4,4 % 3,0 % 75,0 % 25,0 % 0,0 % 68,7 % 22,4 % 8,9 % * 54,0 % 46,0 % 0,0 % 79,0 % 18,0 % 4,5 % 71,7 % 24,3 % 3,9 % 3. KLASSE SL 60 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 91,0 % 8,0 % 1,0 % 90,0 % 5,8 % 4,3 % 86,0 % 8,0 % 6,0 % 88,5 % 3,8 % 7,7 % 80 % 17 % 3 % 86,0 % 14,0 % 0,0 % 85,7 % 11,0% 3,3 % 88,2 % 7,9 % 4,0 % 4. KLASSE SL 40 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere Bemærkninger 78,0 % 13,0 % 9,0 % 89,6 % 8,3 % 2,1 % 68,0 % 18,0 % 14,0 % 73,1 % 9,0 % 17,9 % 62 % 30 % 8 % 72,0 % 23,0 % 5,0 % 69,3 % 20,3 % 10,3 % * OS 120-prøven blev kun foretaget for enkelte elevers vedkommende og er ikke opgjort. 78,2 % 13,4 % 8,3 % 16

17 Resultater Andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder... fortsat EGHOLMSKOLEN Dansklærerne på klassetrin, tager som en del af undervisningen, LÆS5 (5. klasse) og TL-prøverne klasse). Der findes ingen samlet opgørelse over resultaterne, da disse kun bruges af læreren/klassen i den daglige evaluering. Dansklæreren drøfter resultatet med skolens læsevejleder og får herigennem supervision. Matematiklærerne tester eleverne med standardiserede matematiktest. Der føres ingen samlet oversigt over resultaterne. Ud over læse- og matematikprøverne, anvender lærerne en række andre evalueringsmetoder, i deres pædagogiske praksis. Her kan bl.a. nævnes: elevsamtaler, undervisningsmaterialernes test og prøver, opgaver i forbindelse med undervisningsforløb, hverdagsevaluering, evalueringssamtaler, elevlogbøger, portfolio, m.fl. I børnehaveklassen foretages sprogscreening. Der afholdes klassekonferencer med henblik på vurdering af samarbejdsevne, sprog, motorik, talforståelse og begrebsdannelse. I løbet af 1. skoleår tages IL-basis af klasselæreren. Resultaterne af disse test bruges af lærerne i planlægningen af den daglige undervisning. PILEHAVESKOLEN Lærerne anvender en række evalueringsmetoder i deres pædagogiske praksis fx test i tilknytning til undervisningsmaterialer, opgaver i forbindelse med undervisningsforløb, evalueringssamtaler, elevlogbøger, portfolio samt standardiserede prøver i matematik (FG, MG og ST). Der afholdes to årlige skole/hjemsamtaler. I efteråret afholdes en elevevalueringsuge, hvor der gennem samtaler med eleverne evalueres i fag og elevernes alsidige udvikling. VALLENSBÆK SKOLE Skolens 3 læsevejledere står for al testning og evaluering sammen med lærerne. Se under læseprøver. Indskoling: Flg. medvindfaktorer i forhold til læseindlæring gør sig gældende: Undervisningsassistent (1.A havde denne mulighed i sidste halvdel af skoleåret). Kontinuitet i lærerbesætning og erfaring i arbejdet med indskolingselever/læseindlæring. Anbefaling: at arbejde med forforståelse i forbindelse med oplæsning i alle fag. Mellemtrin: Det anbefales at kurset Tosprogede elever og undervisning i udskolingen i næste skoleår udbydes til mellemtrinslærere. Samtidig skal der fortsat arbejdes med faglig læsning, læseforståelse og udvidelse af ordforrådet. Anbefaling: At arbejde med forforståelse i forbindelse med oplæsning i alle fag. Udskoling: OBS på det mest optimale tidspunkt for lærerskift og læsevejlederne deltager i overleveringsmøderne. Anbefaling: at arbejde med forforståelse i forbindelse med oplæsning i alle fag. Skolens støttecenter har i nuværende skoleår fået tildelt flere undervisningstimer med henblik på at tilgodese, de elever, der har behov for særlig støtte og vejledning. 17

18 Resultater EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE Hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller på specialskoler, klarer sig i forhold til elever set under ét Egholmskolen har ingen elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser/- skoler. Pilehaveskolen har ingen elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser/- skoler. Vallensbæk Skole har på normalområdet 4 elever, der modtager enkeltintegrationstimer. 3 elever klarer sig på niveau med egen klasse 1 elev har store faglige udfordringer. I specialklasserne modtager 3 elever enkeltintegrationstimer. Alle 3 elever ville have store udfordringer uden disse timer. Der er på skolen 5 specialklasser 3., 5., 6., 9. og 10. klasse. Specialklasserne er målrettet elever med generelle indlæringsvanskeligheder og PPR/Ishøj varetager alle opgaver i forbindelse med specialklasser. I alle 5 klasser er børn med forskellige diagnoser. Det daglige arbejde i klasserne tilrettelægges i lærerteamet omkring klasserne. Der undervises i den fagrække, der hører til klassetrinnet i tillempet form. I hver klasse er der 1-3 elever, der klarer sig så relativt godt, at de er udsluset i enkelte fag i normalklasser. I 9. og 10. klasse gik 6 elever op til enkelte prøver. Arbejdet i klasserne har særlig fokus på at øge elevernes selvværd, livsglæde og accept gennem succesoplevelser. En del undervisning er henlagt til Naturskolen og hjemkundskab. Hvordan elever, der modtager dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE Skolen har 47 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Disse elever er fordelt med 13 elever på 0. klassetrin og 34 elever på klassetrin. Fælles for alle er deres store behov for at få udvidet deres begrebsverden. Dette har selvfølgelig betydning i klasseundervisningen, da de har flere huller i forhold til forståelsen. De fleste er rigtig gode til at afkode, men når de ikke forstår hvad de læser, giver det udslag i læseprøverne. Eleverne er på lige fod med klassernes øvrige elever testet med OS64, OS120, SL60 og SL40. En del af de to-sprogede elever, klarer sig på et lidt lavere niveau end øvrige elever. Der er pt. 14 tosprogede elever, der modtager dansk som andetsprogsundervisning. Ved afgangsprøverne klarer de tosprogede elever sig på samme niveau som øvrige elever. Skolen har fortsat dansk som andetsprog som fokusområde. Vi oplever på skolen, at der i kraft af vores øgede antal tosprogede elever er et utrolig stort pres på vores DSA- (dansk som andetsprog) undervisning. Der bliver flere elever med større behov og der må en hård prioritering til i forhold til hvilke elever der kan tilbydes DSA. I skoleåret 2009/2010 havde vi 30 elever (primært indskolings- og mellemtrinselever) der modtog DSA. Disse elever har deltaget i de nationale test og er læsetestet på lige fod med klassernes øvrige elever og billedet er, at disse elever generelt ligger i den dårligste halvdel af klasserne. Også i de naturvidenskabelige fag oplever vi, at eleverne mangler ord og begreber og derfor har sværere ved at følge med i den daglige undervisning. En markant undtagelse fra dette billede er en af vores 2. klasser som har 43% tosprogede. Denne klasse havde i en del af skoleåret glæde af at have et par ekstra hænder i klassen i kraft af en kvinde i jobtræning (hun fungerede i et halvt år som undervisningsassistent). I denne klasse viser læseprøverne at alle klassens elever ligger i den bedste og næstbedste kategori. 18

19 Resultater Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, desuden vurdering af elevernes alsidige personlige udvikling EGHOLMSKOLEN Generelt er Egholmskolens faglige niveau højt, både ved de nationale test og skolens almindelige test ser vi et niveau over gennemsnittet. Vurderet på baggrund af resultaterne ved FSA juni 2010, er Egholmskolens karakterniveau i kraftig stigning. Gennemsnittet i prøvekaraktererne (inkl. udtræksfagene) var i juni 2010 på 7,46 mod et gennemsnit på 6,49 i Det faglige niveau er dog under kraftigt pres på baggrund af en stor elevtilgang (over 10 % i løbet af året) og de stigende klassekvotienter. Eleverne trives generelt på skolen, og der har kun i få tilfælde været problemer omkring mobning. Egholmskolens trivselsplan er blevet revideret og omstruktureret, og ugentlige klassemøder afholdes i samtlige klasser med henblik på at øge trivslen for den enkelte elev og klasserne som gruppe. PILEHAVESKOLEN Vurderet på baggrund af karakterer 2010 viser Pilehaveskolens faglige niveau for FSA s vedkommende en positiv udvikling i en række fag. Kommunens 10. klasse er beliggende på Pilehaveskolen. Da 10. klasseafdelingen kun rummer 2 klasser varierer karaktergennemsnittet meget fra fag til fag og fra år til år. Karaktergennemsnittet for FS10 skal ses i lyset af at en stor del af eleverne i Vallensbæk vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Eleverne trives generelt godt og der har kun været få problemer vedrørende mobning. Der har været stor fokus på AKT-indsatsen og det præventive arbejde i den forbindelse. Oprettelsen af en Familieklasse har været et positivt initiativ. VALLENSBÆK SKOLE Vallensbæk Skoles profil, formuleret i Faget Først har i 2009/2010 fortsat haft særlig fokus på: Alle skal lære at lære Alle skal lære noget Ingen skal ud til ingenting I undervisningen er der i det daglige fokus på at holde det faglige niveau. Kommentarer til de afholdte prøver: For skoleåret 2009/2010 gælder at det faglige niveau i forhold til 2008/2009 er steget i nogle fag faldet i andre fag. Vi har i dette skoleår haft den glæde, at flere af skolens specialklasseelever har haft mod på at gå til prøve i enkelte fag. Det har haft indflydelse på karaktergennemsnittet og været en god oplevelse! Tysk og fransk har i 2009 været udtræksfag. Da disse fag er tilbudsfag, har det betydet, at 5 elever (3 tosprogede, 1 elev fra specialklasse og 1 fra 9. klasse) ikke læste disse fag og dermed skulle op i engelsk. Skolen har i det kommende skoleår fokus på, hvorledes faget natur/teknik som selvstændigt fag fra klasse, kan være med til at understøtte alle de naturfaglige fag (fysik/kemi, geografi og biologi) i udskolingen? Dette med henblik på at løfte det faglige niveau i bl.a. fysik/kemi. Prøvekarakteren i orden ligger lavt, - her oplever vi, at der trods centrale vejledninger, fra år til år bedømmes meget forskelligt fra censorerne. De faglige test, der tages i dansk og matematik evalueres og bruges af klassernes lærere, i samarbejde med og med anbefalinger fra læsevejlederne og andre testlærere. De nationale test er taget på de udvalgte klassetrin og danner grundlag for lærernes arbejde med eleverne. Skolens meget aktive trivselspolitik med klassemøder i alle klasser, Red Barnets mobbekuffert, AKT-lærernes arbejde med enkelte og grupper af børn samt hver enkelt læreres daglige indsats er med til at holde det fokus, at hver dag skal være en god og en lærerig dag for skolens elever. 19

20 Resultater Skolernes arbejde med de overordnede anbefalinger fra kvalitetsrapport 2008 / 2009 EGHOLMSKOLEN Anbefaling Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Der bør være fokus på at fastholde et højt faglige niveau. (herunder beskrivelse af skolernes arbejde med læseindsat, læselyst og brug af læsevejlederne) Beskrivelse AKT-området er blevet tildelt ekstra timeresurser. Løbende opkvalificering af de to AKT-medarbejdere. Fælles pædagogisk aften for alle lærere og pædagoger vedrørende inklusion, med særlig vægt på elever med ADHD. Familieklasse oprettet og har gennemført forløb med ti elever. Ved kursustildelingen er tosprogsområdet blevet højt prioriteret. Der er planlagt kursusforløb for de kommende tre år, for at udbrede tosprogsundervisningen til alle lærere og til alle fag. Specialisering qua afdelingsopdeling. Egholmskolen har en læsepolitik, som indebærer, at alle elever skal læse tyve minutter pr. dag. Der har været afholdt faglig læsning kampagne. Der foretages læsetest gennem hele skoleforløbet med mulighed for lærersupervision fra læsevejlederen. PILEHAVESKOLEN Anbefaling Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Der bør være fokus på at fastholde et højt faglige niveau. (herunder beskrivelse af skolernes arbejde med læseindsat, læselyst og brug af læsevejlederne) Beskrivelse Overordnet skal der arbejdes yderligere med skolens inklusion af elever med forskellige behov og forudsætninger, herunder en justering af strategi og struktur for brugen af ressourcelærere og en styrkelse af lærernes generelle kompetencer til at inkludere mange elevtyper i alle fag. I skoleåret 09/10 var der på skolen en torsdagsklasse for elever med særlige intelligensmæssige forudsætninger, men samtidige vanskeligheder med at indgå i almindelige klassesammenhænge. Tiltaget er ophørt, da arbejdet var vanskeligt at balance mellem fagligt og socialt arbejde og grundet besparelser. Endelig har skolens familieklasse haft den første gruppe elever igennem et forløb. Erfaringerne er gode, elever, forældre samt lærere har oplevet gode resultater af arbejdet. Der skal fortsat være fokus på arbejdet med tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Der skal være fortsat fokus på arbejdet med det faglige niveau. Generelt ligger dette skoleårs karakterer nogenlunde på niveau med sidste år. Nogle karakter er gået op andre lidt ned. Skolen har fokus på udvikling af læsekompetencer som en grundpille i en høj faglighed. Støttecentret har fortsat arbejdet med læsekurser i 2. kl. samt generel læsestøtte til elever med vanskeligheder. Desuden har skolen nu en uddannet læsevejleder, der i 09/10 har arbejdet hårdt for at definere læsevejlederrollen, både lokalt på skolen samt i netværk med kommunens øvrige læsevejledere. Det bør dog også nævnes, at skolen sideløbende fortsat har fokus på høj faglighed i de praktisk/musiske fag med udgangspunkt i engagerede, fagligt stærke faggrupper i disse fag. 20

21 Resultater VALLENSBÆK SKOLE Anbefaling Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Der bør være fokus på at fastholde et højt faglige niveau. (herunder beskrivelse af skolernes arbejde med læseindsat, læselyst og brug af læsevejlederne) Bemærkninger Beskrivelse Alle skolens lærere i indskolingen deltager i PC s* kursus, der giver deltagerne forståelse for og redskaber til at arbejde inkluderende i indskolingen. Emner Der arbejdes med: inkluderende pædagogik, klasseledelse, rammer og regler, reflekterende team, lærerrolle, egen praksis, sociale kompetencer og relationer og cooperative learning. Vallensbæk Skole har i skoleåret 2010/2011 afsat flere timer til AKTarbejdet. Familieklassen, som nu er i gang på 2. år, har arbejdet med 10 børn/ forældre. Kom hurtig i gang - nye elever i udskoling screening og handleplan. Der sættes særlig fokus på at udarbejde en handleplan for elever, der indskrives til klasser i udskolingen. Formålet er at sikre (så vidt det er muligt), tilkomne udskolingselever en hurtig indslusning og faglig hjælp i pågældende klasse. Læsevejlederen i udskolingen tester og udarbejder sammen med lærere i klasseteamet en handleplan for, hvorledes det faglige arbejde gribes an hvor ansvaret er fordelt mellem eleven, lærere, resursepersoner og forældre. Læsevejlederen er tovholder. Vallensbæk Skole har i skoleåret 2010/2011 afsat flere timer til undervisning i DSA. Alle skolens lærere i udskolingen deltager i PC s* kursus om tosprogede elever og undervisningen i udskolingen der bl.a fokuserer på den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen og de udfordringer man som lærer møder når der arbejdes med flerkulturelle elevgrupper i folkeskolen. Alle skolens matematiklærere deltager i PC s* kursus om to-sprogede elever og matematikundervisningen for at sætte fokus på nogle af de sproglige vanskeligheder de tosprogede elever oplever. Projektet Helle for at blive god til at læse fortsætter nu på 3. år. Læse-Løftklassen et tilbud i PPR-regi (for klasse). Læsekursus på 12 uger, hvor elevernes læse- og skrivefærdigheder udvikle. Lektiecafé for Indskolingen i FO, Mellemtrin skolens egne lærere og Udskolingen med lærer fra Ungdomsskolen. Skolen har 3 uddannede læsevejledere en i hver afdeling på normalområde. Læsevejlederne tester elever og klasser, rådgiver lærere og afholder små kurser. Natur/teknik. Der er afsat resurser til at arbejde med, hvorledes faget natur/teknik som selvstændigt fag fra klasse kan være med til at understøtte alle de naturfaglige fag (fysik/kemi, geografi og biologi) i udskolingen? Hvilke elementer fra de naturfaglige fag er vigtige at have fokus på? Hvilke didaktiske overvejelser bør lærere, der underviser i natur/teknik, fysik/kemi, geografi og biologi medtænke i deres undervisning? Hvordan sikrer vi videndeling? * PC = Pædagogisk Center Vallensbæk Skole 21

22 Resultater Hvor går de unge hen efter grundskolen? AFGANGSELEVER, FSA OG FS10 - JUNI 2010 Fordeling til ungdomsuddannelser - August 2010 EGHOLMSKOLEN Elever Erhvervsuddannelser 3 Gymnasiale uddannelser 25 Midlertidige aktiviteter 2 PILEHAVESKOLEN Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 3 Erhvervsuddannelser 16 Afbrudt erhvervsuddannelse 1 Gymnasiale uddannelser 40 Afbrudt gymnasial uddannelse 1 Midlertidige aktiviteter 1 VALLENSBÆK SKOLE skoleår 1 Erhvervsuddannelser 1 Gymnasiale uddannelser 19 Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 1 Andre ungdomsuddannelser 1 VALLENSBÆK UNGDOMSSKOLE Erhvervsuddannelser 2 ANDRE SKOLER skoleår 2 Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 1 Erhvervsuddannelser 7 Gymnasiale uddannelser 13 Midlertidige aktiviteter 1 EFTERSKOLER Andre ungdomsuddannelser 1 Erhvervsuddannelser 4 Gymnasiale uddannelser 25 ELEVER IALT