Med Ungeprofilundersøgelsen. Før Ungeprofilundersøgelsen

Transkript

1

2 Før Ungeprofilundersøgelsen Forebyggelse basereret på fornemmelser af behov Viden baseret på gamle undersøgelser Undersøgelser med nationale gennemsnitstal ingen lokale data Enkelte lokale undersøgelser, med spørgeskemaer baseret på tilstedeværende knowhow Myter, og de der råber højest bestemte retning og indsats Dyrt for en enkelt kommune at udarbejde og gennemføre en undersøgelse Ungdomsuddannelserne var lukket land for indsats Med Ungeprofilundersøgelsen Forebyggelse baseret på viden om behov Aktuel viden. Mulighed for hurtig indsats. Helt lokale data (årgang, skole) spejles i kommunale og nationale data National forskningsviden/ metodisk afprøvning lægger til grund for spørgeskemaerne Myter afdækkes, ressourcer allokeres hen, hvor behovet er. Betydeligt billigere at udvikle af gennemføre i fællesskab Ungdomsuddannelserne er motiveret for indsats

3 Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:

4 2019 undersøgelsen 3 mulige undersøgelser: Undersøgelse for udskolingen Undersøgelse for ungdomsuddannelserne Undersøgelse for unge i arbejder eller uden for uddannelse Opbygges i højere grad i valgbare pakker Statistisk undersøgelse med CPR-nummer. Med alle de tekniske og lovmæssige krav som det medfører i form af fx Svar-cutoff Hvem der har adgang til dataene Hvad undersøgelsen må anvendes til Kontakt sekretariatet for nærmere oplysninger Der er ikke krav om samtykke

5 Rapporterne Alle kommuner kan lave rapporter på landsplansniveau, kommuneniveau, skole og årgangsniveau Det er IKKE muligt at identificere enkeltpersoner Der kommer senere en national forskningsrapport hvert andet år. Prisen: ½ pris de næste 4 år jf prismodellen

6 Hvordan bruges viden fra Ungeprofilundersøgelsen På nationalt niveau: Nationale viden om fx omfanget af risikoadfærd, unges trivsel og sundhed Forskning skal kvalificere metoder og tiltag, samt give viden til praktikere På kommunalt niveau: Orientering til politikere, forældre, fagfolk, børn og unge om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Allokering af indsatser og prioritering af opgaver I undervisning, foredrag, kampagner mv.

7 Hvordan arbejder vi med undersøgelsen i Skanderborg: Hvert andet år: Alle skoler/uddannelsesinstitutioner med. Stor analyse - Resultater forelægges politikerne Møder på alle skoler med ledelse, SSP-lærer og sundhedsplejerske Lokale planer for indsats Resultaterne vurderes i forhold til politikker og indgår i overvejelser om strategier og handleplaner Hvert år: Skoler deltager efter behov/udvælgelse, eller for at følge op på en udvikling set i sidste års undersøgelse. Resultaterne indgår i undervisning/foredrag Rapporter udsendes til de deltagende skoler

8 Eksempler på hvordan data anvendes i det kriminalpræventive arbejde

9 Social pejling med elever

10

11

12 Social pejling med forældre

13

14

15

16 Alkohol i Skanderborg kommune Har været fuld inden for den sidste måned , , ,2 3 0,6 0,6 10 4, kl 8. kl 9. kl.

17 Analyse i forvaltning og ledelse

18

19

20 Målrettede indsatser hvor behovet er størst

21 Ungdomsuddannelser - prioritering 4 ungdomsuddannelser sidestillet - her anonymiseret

22 Et eksempel fra en skolerapport. Årgang på Skolen, kommunen, landsplan 9. kl.

23 Overvejelser når I går igang

24 Med viden følger ansvar Ansvar for at gøre noget ved det man ser Har man lokalt modet, ressourcerne og viljen til at gøre noget ved det man ser eller mod til at lade være? Vigtigt at hele ledelsen i kommunen er klar til at forholde sig til dette.

25 Ungeprofilundersøgelsen i Aalborg Kommune: Datadrevet forebyggelse og sundhedsfremme Målrettede indsatser Mulighed for monitorering og evt. evaluering Fælles forståelse af udfordringsbilledet Internt i kommunen på tværs af forvaltninger Uddannelsesinstitutionerne imellem I samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelser Kvalificering af oplevelser og omvendt! Praksisnære tal = reelle udfordringer ( Det er min skole, der drejer sig om )

26 Det praktiske: Afvikles hvert andet år (tidligere hvert år) 4627 deltagere i 2017-undersøgelsen (overvægt af gymnasier) Hver uddannelsesinstitution har udpeget en ansvarlig for afvikling af undersøgelsen De færdige rapporter trækkes af en statistik- og analysemedarbejder i Sundheds- og Kulturforvaltningen Analyser foretages efter behov Resultaterne drøftes med de øvrige forvaltninger sendes ud til uddannelsesinstitutionerne (rapport) præsenteres mundtligt for uddannelsesinstitutionerne (fælles samarbejdsmøder med ledelsen) anvendes til at rammesætte fælles netværksmøder mellem kommune og ungdomsuddannelser (ny tværgående indsats i 2019)

27 Rusmiddelstrategi

28 Fælles rusmiddelpolitik på ungdomsuddannelserne Vedtaget i 2013 Opdatering i 2019 Ungeprofildata som afsæt for arbejdet Samspil med kommende kampagne målrettet unge

29 Røgfri skoletid på ungdomsuddannelser Kommunen samarbejder med ungdomsuddannelserne i kommunen, om at indføre røgfri skoletid

30 Mental sundhed på ungdomsuddannelserne 1. Obligatorisk klasseundervisning i mental sundhed 2. Åben og Rolig for unge 3. Individuelle psykologsamtaler

31 Forebyggende undervisning (Sund Ung) Viden om sundhed og risikofaktorer Kost Rygning Alkohol Motion Søvn Seksuel sundhed Etc. Social pejling (i samarbejde med SSP)

32 Fremtidsmuligheder Én undersøgelse om unge i Danmark

33 Tak for opmærksomheden! Benny Husted SSP Skanderborg Skanderborg Kommune Anders Schmidt Vinther Sundhedsstrategisk Team Aalborg Kommune