Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen"

Transkript

1 Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise (ca. 25 kg slagtevægt), store sogrise (ca. 100, 90 og 70 kg) og søer slagtet efter første læg (ca. 130 kg) er undersøgt for to sotyper (Landrace x Yorkshire = LY og ren Sortbroget Dansk Landrace = SB) og tre krydsninger af han- og sogrise (LY x Duroc = LY-D, SB-D og SB-SB). De sortbrogede grise og i lidt mindre grad SB-D har rødere og mørkere kød end LY / LY-D grisene og kødfarven er mørkere end hos konventionelle og økologiske slagtesvin ved normal slagtevægt. De sortbrogede grise har lidt mindre mørt kød (undtagen for søernes skinkesteg). De sortbrogede grise har en speciel smag i fedtet karakteriseret som nøddeagtig og sød. Der er ikke konstateret specielt høj eller lav ph i kødet. De sortbrogede små hangrise ser ud til at have et højere indhold af skatol i spækket men har ikke mere hangriselugt og smag eller griselugt og smag end LY-D krydsningen. Der skal dog en væsentlig større stikprøve til at sige noget sikkert om forekomsten / frekvensen af hangriselugt for de enkelte krydsninger. Androstenon har også betydning for hangriselugt men er ikke analyseret i denne undersøgelse. 1

2 Indhold Indledning... 4 Projekt... 4 Tidsplan... 4 Formål... 4 Materialer og metoder... 4 Dyr... 4 Slagtning... 5 Vejning og klassificering... 5 Skatol i spæk... 7 ph... 7 Farvemåling... 7 Sensorik... 7 Resultater... 9 Første lægs søer Slagtekvalitet Farvemåling Sensorik, kotelet Sensorik, skinkesteg af inderlår Hangrise Slagtekvalitet Skatol Farvemåling Sensorik, kotelet Sensorik, hel skinkesteg Sogrise Slagtekvalitet Farvemåling ph Sensorik, kotelet Sensorik, skinkesteg af inderlår Multivariat dataanalyse Søer Hangrise Sogrise

3 Diskussion og konklusion Kødfarve ph Sensorik Hangriselugt Anbefalinger Henvisninger Appendiks 1. Figurer af multivariate dataanalyser

4 Projekt Indledning Undersøgelsen af kødkvalitet er en del af Work Package 4 (WP4) Strategies for a diversified organic pork production i FØJO III projektet Quality and integrity of eggs, chicken meat and pork (QEMP) (dansk titel: Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinger og svinekødsprodukter ). Tidsplan Projektet og WP4 gennemføres i perioden 1. januar 2007 til 31. december I 2007 og 2008 gennemføres sæsonproduktion af søer, små hangrise og store sogrise. Denne rapport beskriver resultaterne vedrørende kødkvalitet. Formål Formålet med denne del af projektet er at undersøge mulighederne for at producere ferske svinekødsprodukter med en særlig spisekvalitet ved at anvende Sortbroget Dansk Landrace renracet eller i krydsning med Duroc og første lægs søer, meget små hangrise og meget store sogrise i sæsonproduktion. Ideen er at produkterne fra søerne og hangrisene markedsføres om sommeren og at produkterne fra sogrisene markedsføres til jul. Dyr Materialer og metoder Grisene er i sæsonen 2007 produceret hos økologisk landmand Flemming Haugård i Bolderslev. Grisene i sæsonen 2008 er produceret på den økologiske forsøgsgård Rugballegård. Tabel 1. Antal grise i kødkvalitetsundersøgelsen LY SB Søer I alt LY-D SB-D SB-SB Hangrise (12) 5 (9) 6 (11) (9) 0 6 (8) I alt 12 (21) 5 (9) 12 (19) Sogrise I alt Forklaring: LY = Landrace x Yorkshire SB = Sortbroget Dansk Landrace D = Duroc For hangrisene er antallet af dyr analyseret for slagtekvalitet (antal i parentes) større end antallet af dyr analyseret for sensorisk kvalitet. 4

5 Det var planen, at sogrisene skulle fodres på to forskellige niveauer (høj og lav foderstyrke). Det er imidlertid usikkert i hvilket omfang denne plan er blevet fulgt i I 2008 blev sogrisene fodret semi-ad lib fra ca. 30 kg. Det er besluttet, at slå alle grupper sammen og konstatere, at sogrisene er fodret med varierende styrke. Slagtning I 2007 er søerne slagtet den 4. juli ved fravænning ca. 11 uger (= 77 dage) efter faring. I 2008 var LY-søerne meget afmagrede blandt andet som følge af store kuld og et meget varmt forår. Derfor blev fravænningen gennemført tidligere end planlagt (49-61 dage efter faring) og søerne blev herefter fodret ad libitum i 5-7 uger indtil slagtning den 11. august Slagtning foregik på forsøgsslagteriet hos DJF, Foulum. Hangrisene er slagtet henholdsvis den 12. og 26. juli 2007 og 5. og 13. august 2008 på forsøgsslagteriet hos DJF, Foulum. Sogrisene er slagtet henholdsvis 7. november 2007 og 3. december 2008 på Danish Crowns slagteri i Herning. Vejning og klassificering Sogrisene er klassificeret med klassificeringscenteret (KC) på Danish Crowns slagteri i Herning. Figur 1 viser indstiksstederne for KC s sonder. Ved slagtevægt over 109,9 kg er de dog målt med det manuelle klassificeringsudstyr (MK). Desuden er varm slagtevægt og kold slagtevægt (dagen efter slagtning) registreret. 5

6 Figur 1. KC s målesteder For søer og hangrise er der på DJF s forsøgsslagteri i Foulum registreret vægt før stikning, varm slagtevægt og kold slagtevægt (dagen efter slagtning). Desuden er kød- og spæktykkelser målt med MK-udstyr (dagen efter slagtning). I 2008 var der problemer med MK-udstyret og en del tykkelsesmål mangler derfor. For søerne svarer målestederne til de to målesteder i kammen, som anvendes på slagtesvin. Det vil sige: Mål 1: Ud for mellemrummet mellem 3. og 4. bagerste lændehvirvel og 8 cm fra midtlinjen og mål 2: Ud for mellemrummet mellem 3. og 4. bagerste ribben og 6 cm fra midtlinjen. De fleste søer er så store, at MK-udstyrets formler til beregning af kødprocent giver urealistiske kødprocenter, som derfor ikke rapporteres. De små hangrise er så små, at de normale målesteder med MK ikke giver mening og i stedet er anvendt: Mål 1: Ud for mellemrummet mellem 3. og 4. bagerste lændehvirvel og 4 cm fra midtlinjen og mål 2: Ud for mellemrummet mellem 3. og 4. bagerste ribben og 3 cm fra midtlinjen (se figur 2). MK-udstyrets formler til beregning af kødprocent er anvendt. De beregnede kødprocenter skal tages med alle mulige forbehold, da formlerne er udviklet til slagtesvin med varm slagtevægt på kg, ved måling på den varme slagtekrop og med andre målesteder. Desuden vides det ikke, om formlerne passer til SB grise. 6

7 Figur 2. Måling med MK-udstyr. De to målesteder for de små hangrise Skatol i spæk For hangrisene er der på slagtedagen efter vejning udtaget prøver af nakkespækket til skatolanalyse. Prøverne er vakuumpakket og nedfrosset til -20 C. Analysen er foretaget med Danish Crowns hangriseudstyr (kolorimetrisk metode) i Ringsted. ph For sogrisene er der målt ph i kammusklen efter udskæring og transport til Slagteriernes Forskningsinstitut (26-28 timer efter slagtning). Farvemåling For både søer, hangrise og sogrise er der udtaget 1 kotelet af kammen, som er målt med Minolta farvemålingsudstyr. Lyshed (L*), rød farve (a*) og gul farve (b*) er målt. Sensorik Slagteriernes Forskningsinstituts trænede sensoriske panel på 9 dommere har foretaget sensorisk profilering af nedenstående produkter. Inden selve bedømmelserne har dommerne bedømt og diskuteret nogle træningsprøver og har fastlagt sensoriske egenskaber, som er karakteristiske for de enkelte produkter. Søer o Kotelet: Venstre kam blev udbenet og der blev udtaget prøve på minimum 25 cm, som blev vakuumpakket, modnet ved 4 C i 4 døgn og herefter nedfrosset til -20 C. Inden analyse blev prøverne optøet i køleskab ved 4-5 C i timer. Af kamprøverne blev der skåret 20 mm tykke koteletter. Koteletterne blev stegt på stegeplade (155 C) med et tyndt lag neutral olie (vindruekerneolie) til centrumtemperatur 65 C. Kød og fedtkant blev bedømt hver for sig af dommerne. 7

8 o Skinkesteg: Venstre inderlår blev vakuumpakket, modnet ved 4 C i 4 døgn og herefter nedfrosset til -20 C. Inden analyse blev prøverne optøet i køleskab ved 3-4 C i ca. 24 timer. Prøverne blev tilberedt i konvektionsovn ved 100 C til 70 C i centrum. Der blev skåret 10 mm tykke skiver, som uden kanter blev bedømt af dommerne. Hangrise o Kotelet: Venstre kam (i 2008 også højre kam for at få kød nok) blev udbenet og vakuumpakket, modnet ved 4 C i 4 døgn og herefter nedfrosset til -20 C. Inden analyse blev prøverne optøet i køleskab ved 4 C i timer. Af kamprøverne blev der skåret koteletter à 20 mm. Koteletterne blev stegt på stegeplade (155 C) med et tyndt lag neutral olie (vindruekerneolie) til centrumtemperatur 65 C. Kød uden fedtkant blev bedømt af dommerne. Fedtkanten var for tynd til at blive bedømt. o Skinkesteg: Venstre (i 2008 også højre) skinke blev udbenet med skankekød og låsemuskel fraskåret. Sværen blev bevaret. Skinkerne blev vakuumpakket, modnet ved 4 C i 4 døgn og herefter nedfrosset til -20 C. Inden analyse blev prøverne optøet i køleskab ved 3-4 C i ca. 24 timer. Skinkerne blev skåret til, så inderlåret og lidt af lårtunge og yderlåret var tilbage. Derefter blev skinkerne tilberedt i konvektionsovn ved 100 C til 70 C i centrum. Det blev tilstræbt at udskære inderlåret, men da det var meget lille sad lidt af lårtunge og yderlår på ved udskæringen til dommerne. Der blev skåret 10 mm tykke skiver, som blev bedømt af dommerne. I 2008 blev kun bedømt inderlår. Sogrise o Kotelet: Venstre kam blev udbenet og vakuumpakket, modnet ved 4 C i 4 døgn og herefter nedfrosset til -20 C. Inden analyse blev prøverne optøet i køleskab ved 4 C i timer. Af kamprøverne blev der skåret koteletter à 20 mm. Koteletterne blev stegt på stegeplade (155 C) med et tyndt lag neutral olie (vindruekerneolie) til centrumtemperatur 65 C. Fedtkant blev skåret fra og kødet blev bedømt af dommerne. o Skinkesteg: Venstre inderlår blev vakuumpakket, modnet ved 4 C i 4 døgn og herefter nedfrosset til -20 C. Inden analyse blev prøverne optøet i køleskab ved 3-4 C i ca. 44 timer. Prøverne blev tilberedt i konvektionsovn ved 100 C til 70 C i centrum. Der blev skåret 10 mm tykke skiver, som uden kanter blev bedømt af dommerne. - stegesvind For alle produkterne blev prøverne vejet lige før og lige efter tilberedning og 8

9 stegesvindet blev beregnet. Første lægs søer Resultater SB-søerne i 2007 har lavere slagtevægt end SB-søerne i 2008 og begge sæsoners LY-søer (tabel 2 og figur 3). I de efterfølgende opgørelser korrigeres der til samme slagtevægt (130 kg). - Slagtekvalitet Tabel 2. Slagtekvalitet for søer Krydsning LY SB p Antal Varm slagtevægt, kg ,6 b 81,1 a 0, ,3 b 130,9 b Slagtesvind, pct. 25,1 b 20,2 a 0,0007 Kølesvind, pct 2,5 2,4 0,8 MK 1. kødmål, mm ,2 MK 2. kødmål, mm 59 b 49 a 0,007 MK 1. spækmål, mm 17 a 32 b <0,0001 MK 2. spækmål, mm 14 a 30 b <0, j uni 2009 / CCM Søer Sl agt ekval i t et Sæson K r y d s n i n g L Y S B C o u n t C o u n t Var m sl agt evægt, DJF Figur 3. Fordeling af slagtevægt for henholdsvis LY- og SB-søer og de to sæsoner Slagtesvindet for SB-søerne er mindre (20,2 % ved 130 kg) end for LYsøerne (25,1 %) (tabel 2). Slagtesvindet falder i øvrigt med stigende slagtevægt (0,1 %/kg slagtevægt for begge sotyper (p=0,0001)). Der er ikke signifikant forskel på kølesvindet for de to sotyper (tabel 2), men 9

10 for begge gælder, at kølesvindet falder med stigende slagtevægt (0,008 %/kg slagtevægt (p=0,001)). Der er ikke signifikant forskel på de to sotypers kødmål 1, men kødmål 2 er 10 mm tyndere for SB-søerne (49 mm) end for LY-søerne (59 mm) (tabel 2). SB-søerne har ca. dobbelt så tykt spæklag som LY-søerne ved begge målesteder (tabel 2). Generelt stiger kød- og spæktykkelse ikke overraskende med stigende slagtevægt og der er ikke påvist vekselvirkning med sotype. Det vil f.eks. sige, at spæktykkelsen ikke stiger mere med stigende slagtevægt for SB-søerne end for LY-søerne i hvert fald ikke i det vægtinterval forsøget dækker. Selvom kødprocenten ikke er bestemt, kan det konkluderes, at SB-søerne generelt er mindre kødfulde end LYsøerne. - Farvemåling Farvemålingen af kammen viser, at SB-søernes kød er mørkere og mere rødt end LY-søernes kød (tabel 3). Der er ikke forskel på den gule farve. Tabel 3. Minolta farvemåling af kam fra søer Krydsning LY SB p Antal L* (lyshed) 51,3 b 46,5 a <0,0001 a* (rød farve) 9,4 a 11,6 b 0,02 b* (gul farve) 4,7 5,2 0,2 Ved hjælp af L* og a* værdierne kan farven på den såkaldte JPCS (Japanese Pork Colour Scale) sekstrinsskala beregnes ud fra formlen JPCS = 6,54 0,11 x L* + 0,21 x a* (Andersson, 1997). Herved fås værdierne, som er angivet i tabel 4. Tabel 4. Beregnet værdi på JPCS sekstrins farveskala, kam fra søer LY SB 2,871 3,861 JPCS skalaen består af seks farvede plastikblokke, som anvendes ved visuel farvebedømmelse af fersk kød. Erfaringen viser, at trænede dommere i gennemsnit kan skelne ned til 0,2-0,3 på JPCS skalaen (Andersson, 1997). Forskellen i farve mellem kød fra LY- og SB-søerne er ca. 1,0 på JPCS skalaen, så det er sandsynligt, at almindelige forbrugere vil opfatte kødet fra SB-søerne som mørkere. Sammenlignet med kød fra både konventionelle og økologiske slagtesvin (Claudi-Magnussen, 2007) er kødet fra begge typer søer relativt mørkt. - Sensorik, kotelet Resultatet af den sensoriske profilering af stegte koteletter fra søerne fremgår af tabel 5. 10

11 Tabel 5. Sensoriske egenskaber af kotelet for søer. Intensitetsskala 0-15 Krydsning LY SB p Antal Griselugt 2,8 2,5 0,3 Kødlugt 5,6 6,3 0,2 Syrlig lugt 4,2 4,4 0,6 Sødlig lugt 3,4 3,4 0,9 Fedtet lugt 3,4 4,0 0,2 Grisesmag 3,0 3,3 0,6 Kødsmag 5,9 6,0 0,9 Syrlig smag 6,3 6,1 0,8 Metalsmag 3,3 3,0 0,6 Sødlig smag 2,8 a 3,4 b 0,04 Fedtet smag 3,0 3,4 0,3 Nøddesmag i fedtet 1 2,8 3,9 0,1 Sød smag i fedtet 1 3,2 a 5,6 b 0,008 Mørhed 5,9 5,6 0,7 Saftighed 6,3 5,5 0,1 Hårdhed v. 1. bid 8,2 8,7 0,5 Knasende 6,6 6,4 0,7 Smuldrende 4,9 4,7 0,7 Trevlet 4,1 4,7 0,2 Sejhed i fedtkanten 3,8 5,0 0,4 Stegesvind pct. 19,8 17,2 0,1 1. Forskel afhænger af slagtevægten se teksten For de fleste sensoriske egenskaber er der ikke forskel på de to sotyper. SB-søerne har dog mere sødlig smag i både kød- og fedtdelen af koteletterne. De påviste forskelle er relativt store og må forventes at kunne opfattes af almindelige forbrugere. Nøddesmag og sødlig smag i fedtet er for LY-søerne afhængig af slagtevægten. De stiger begge med stigende slagtevægt. SB-søerne har til gengæld nogenlunde konstant niveau af nøddesmag og sød smag ved forskellig slagtevægt. Figur 4 og 5 illustrerer dette. Ved 130 kg slagtevægt har SB-søerne mere sødlig smag end LY-søerne, mens nøddesmagen er den samme. Ved lavere vægt (under 126 kg) har SB-søerne signifikant mere nøddesmag end LY-søerne. Der indgår kun 11 og 12 søer i beregningerne og de er ikke udvalgt med henblik på at beskrive effekt af slagtevægt på kvalitet, så de beskrevne sammenhænge kan kun tages som en indikation. 11

12 Sød smag i fedt Nøddesmag i fedt LY SB Slagtevægt kg Figur 4. Kotelet. Nøddesmag i fedt afhængighed af slagtevægt for de to sotyper LY SB Slagtevægt kg Figur 5. Kotelet. Sød smag i fedt afhængighed af slagtevægt for de to sotyper - Sensorik, skinkesteg af inderlår I tabel 6 ses resultatet af den sensoriske profilering af skinkestegen. 12

13 Tabel 6. Sensoriske egenskaber af skinkesteg for søer Intensitetsskala 0-15 Krydsning LY SB p Antal Griselugt 3,7 3,3 0,4 Stegt kødlugt 5,0 5,5 0,4 Syrlig lugt 4,6 4,3 0,2 Metallisk lugt 2,6 2,4 0,4 Sødlig lugt 3,2 3,4 0,3 Grisesmag 3,1 2,8 0,4 Kødsmag 5,4 5,8 0,2 Syrlig smag 5,5 5,2 0,4 Metalsmag 3,5 3,0 0,2 Sødlig smag 3,5 3,8 0,3 Bitter smag 2,9 3,0 0,8 Mørhed 5,8 a 6,9 b 0,04 Saftighed 1 5,2 4,6 0,2 Hårdhed v. 1. bid 7,3 6,7 0,2 Knasende 5,7 5,8 0,6 Smuldrende 5,2 a 6,1 b 0,05 Trevlet 3,1 3,0 0,9 Stegesvind pct. 31,3 31,4 0,9 1. Forskel afhænger af slagtevægten se teksten Der er kun forskel for to egenskaber. SB-søerne har mere mørt kød og det er mere smuldrende end for LY-søerne. Forskellene er store nok til at kunne registreres af almindelige forbrugere. Saftigheden stiger for LYsøerne med stigende slagtevægt, mens saftigheden er konstant for SBsøerne (figur 6). De to sotyper har samme saftighed ved ca. 114 kg slagtevægt og først over 143 kg bliver LY-søerne signifikant saftigere. Ved 80 kg er der ikke signifikant forskel. Som nævnt tidligere skal disse sammenhænge tages med forbehold pga. datamaterialet. 13

14 Saftighed LY SB Slagtevægt kg Figur 6. Skinkesteg. Saftighed afhængighed af slagtevægt for de to sotyper Hangrise - Slagtekvalitet Der er ikke signifikant forskel i vægten af de tre krydsninger af hangrise (tabel 7), men både LY-D- og SB-SB-hangrisene er meget lettere i 2008 end i 2007 (p<0,0001). Der korrigeres ikke generelt til for effekt af slagtevægt i de følgende beregninger kun hvis der er effekt af slagtevægten i det enkelte tilfælde. Tabel 7. Slagtekvalitet af hangrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Antal Vægt før stikning 33,4 30,5 30,0 0,3 Varm slagtevægt, kg 24,7 22,6 21,8 0, ,1 28,4 27, ,2-16,7 0,5 Slagtesvind, pct. 26,2 25,8 27,5 0,08 Kølesvind, pct 3,3 3,7 3,2 0,3 MK 1. kødmål, mm ,9 MK 2. kødmål, mm 39 b 31 a 33 ab 0,04 MK 1. spækmål, mm 8,0 8,8 9,2 0,4 MK 2. spækmål, mm ,9 "Kødprocent" 1 63,9 b 63,1 ab 62,1 a 0,03 1. Kødprocenten er beregnet med MK-udstyrets formler, som er udviklet til slagtesvin mellem 50 og 110 kg varm slagtevægt og ved måling på varm slagtekrop. Desuden er målestederne ændret (se materialer og metoder). De beregnede kødprocenter skal derfor tages med forbehold. Der er ikke forskel i slagte- og kølesvind (tabel 7). SB-D- og SB-SBhangrisene har numerisk mindre kødtykkelse (ved kødmål 2) end LY-Dhangrisene, men kun SB-D er signifikant mindre (tabel 7). Til gengæld er den beregnede kødprocent signifikant mindre for SB-SB men ikke for SB- D, så det ser ud til at SB-krydsningerne har mindre kødindhold end LY-D, men datamaterialet er for lille til at der kan siges noget sikkert om det. 14

15 - Skatol Tabel 8. Skatol i spæk fra hangrise; gennemsnit og antal over 0,10 og 0,20 ppm Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Antal Skatol, ppm 0,06 a 0,07 a 0,14 b 0,002 Antal >= 0,10 ppm ,006 Antal >= 0,20 ppm n.a. Skatolindholdet i spækket er i gennemsnit 0,14 ppm for SB-SB-hangrisene, hvilket er signifikant højere end for de to andre krydsninger og SB-SB har også signifikant flere grise med skatol større end eller lig med 0,10 ppm (tabel 8). Tre SB-SB-hangrise har skatolindhold større end eller lig med 0,20 ppm (alle på 0,23 ppm). De to andre krydsninger har ingen. Antallet af grise er for lille til at sige om denne forskel er signifikant. Erfaringen viser, at skatol i spæk som regel ikke er normalfordelt i en given svinepopulation. Typisk er fordelingen meget skæv, således at der er mange grise med lavt skatolindhold og nogle få med højt indhold. Figur 7 viser skatol-fordelingerne for de tre krydsninger i forsøget. Den nævnte skæve fordeling ses måske for LY-D i 2008, men ellers ikke. Antallet af grise i undersøgelsen dog ikke er stort nok til at sige noget sikkert om fordelingerne. Især SB-SB fordelingen ser speciel ud, men det kan skyldes tilfældigheder på grund af den lille stikprøvestørrelse. De fundne gennemsnit, fordelinger og antal dyr over bestemte grænser (tabel 8) skal tages med stort forbehold. Figur 7. Fordeling af skatol i spæk hos hangrise Skatolindholdet afhænger for hver af de tre krydsninger af slagtevægten (stiger ca. 0,003 ppm/kg; p=0,002), men ser man på de tre krydsninger 15

16 samlet, er der ikke signifikant sammenhæng mellem skatol og slagtevægt (p=0,1). Figur 8 viser et plot af skatol som funktion af slagtevægten og sammenhængen er da heller ikke iøjnefaldende. Da både antallet af grise og vægtvariationen (spredning=7,8 kg) er lille, er datamaterialet ikke ideelt til at vurdere slagtevægtens betydning for skatolindholdet for små hangrise. Figur 8. Skatol i spæk som funktion af slagtevægt - Farvemåling Kødet i kammen mere rødt for SB-D og SB-SB end for LY-D, mens der er ikke signifikant forskel i kødets lyshed og gule farve (tabel 9). Tabel 9. Minolta farvemåling af kam fra hangrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Antal L* (lyshed) 54,7 53,7 52,4 0,3 a* (rød farve) 6,0 a 7,9 b 7,9 b 0,0008 b* (gul farve) 3,5 4,3 3,8 0,3 Som omtalt tidligere kan L* og a* værdierne omregnes til JPCS sekstrins farveskala (tabel 9). Tabel 9. Beregnet værdi på JPCS sekstrins farveskala, kam fra hangrise LYxD SBxD SBxSB 1,783 2,292 2,435 Det ser ud til, at almindelige forbrugere vil kunne opfatte kød fra SB-D- og SB-SB-hangrise som mørkere end kød fra LY-D hangrise. 16

17 - Sensorik, kotelet I den sensoriske profilering er der kun medtaget henholdsvis 12 LY-D, 5 SB-D og 12 SB-SB hangrise. Hangriselugt og smag er kun bedømt i 2008 (6 LY-D og 6 SB-SB). De udvalgte hangrise har skatolfordelinger, som vist i figur 9. Figur 9. Fordeling af skatol i spæk hos hangrise medtaget i sensorisk profilering Skatol i spæk stiger også for de sensorikbedømte hangrise med 0,003 ppm pr. kg slagtevægt (p=0,02), men igen er der ikke nogen samlet effekt af slagtevægt på skatol (p=0,2 og se figur 10). Figur 10. Skatol i spæk fra hangrise medtaget i sensorisk bedømmelse som funktion af slagtevægt 17

18 Resultatet af den sensoriske profilering af stegte koteletter fremgår af tabel 10 hvor gennemsnit af slagtevægt og skatol i spæk for de udvalgte grise også ses. Der er ikke signifikant forskel i slagtevægt, men SB-SB har i gennemsnit højere skatol i spæk. Der er ikke forskel på de sensoriske egenskaber for stegte koteletter mellem de tre hangrisetyper. Man kunne forvente, at det højere indhold af skatol hos SB-SB ville medføre mere hangriselugt og smag, men det er ikke tilfældet. Faktisk viser datamaterialet ingen sammenhæng mellem skatol og hangriselugt og smag og heller ikke mellem skatol og griselugt og smag. Til gengæld ser det ud til, at metalsmagen falder for LY-D (p=0,003) og egenskaben knasende stiger for SB-D (p=0,01) med stigende skatolindhold. Figur 11 og 12 viser de to sensoriske egenskaber som funktion af skatolindholdet i spæk. Effekten af skatol er ikke overbevisende og bør tages med forbehold på grund af den lille stikprøvestørrelse. Det er også svært at forklare hvorfor kødet skulle blive mere knasende med stigende indhold af skatol i spækket! Tabel 10. Sensoriske egenskaber af kotelet fra hangrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Antal Varm slagtevægt, kg 25,0 29,7 22,4 0,1 Skatol, ppm 0,05 a 0,08 a 0,14 b 0,0001 Hangriselugt 0,7-0,8 0,8 Griselugt 2,6 3,4 3,4 0,2 Stegt kødlugt 6,4 6,6 6,1 0,4 Syrlig lugt 4,0 4,3 4,1 0,7 Metalisk lugt 2,3 2,0 2,4 0,7 Sødlig lugt 3,6 3,8 3,4 0,4 Hangrisesmag 1,6-1,3 0,6 Grisesmag 2,9 3,8 3,6 0,1 Stegt kødsmag 5,7 5,6 5,5 0,6 Syrlig smag 6,0 6,0 5,8 0,7 Metalsmag 3,1 3,1 3,4 0,4 Sødlig smag 3,3 2,8 3,0 0,2 Bitter smag 2,5 2,5 2,8 0,7 Mørhed 8,3 9,1 7,4 0,4 Saftighed 7,2 7,7 6,5 0,1 Hårdhed v. 1. bid 4,8 4,2 5,8 0,1 Knasende 4,8 5,2 5,2 0,3 Smuldrende 4,4 5,2 4,5 0,4 Trevlet 3,2 3,4 3,8 0,4 Stegesvind pct. 22,0 19,2 21,1 0,5 18

19 Figur 11. Metalsmag i kotelet fra hangrise som funktion af skatol i spæk Figur 12. Knasende i kotelet fra hangrise som funktion af skatol i spæk En egenskab som mørhed viser store numeriske forskelle på de tre krydsningers gennemsnit, men forskellene er ikke signifikante (tabel 10). En større stikprøvestørrelse kunne måske afsløre signifikante forskelle, men ser man på fordelingsplot for de tre krydsninger (figur 13), er der egentlig ikke grund til at tro det. 19

20 Figur 13. Fordelinger af mørhed af kotelet for de tre hangrisekrydsninger - Sensorik, hel skinkesteg Resultaterne af den sensoriske profilering af skinkesteg fra hangrise ses i tabel 11 hvor gennemsnit af slagtevægt og skatol i spæk for de udvalgte grise også ses. SB-SB har mindre kødlugt end SB-D, mere syrlig lugt end LY-D og mindre kødsmag end både LY-D og SB-D. Der er tendens til mere grisesmag for SB-SB og mindre saftighed for SB-D (tabel 11). Det ser ud til at forskellene skyldes skatol, da tendenserne forsvinder hvis man korrigerer for skatol (tabel 11). 20

21 Tabel 11. Sensoriske egenskaber af hel skinkesteg for hangrise (Bedømmelse er foretaget primært på inderlåret) Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Antal Varm slagtevægt, kg 25,0 29,7 22,4 0,1 Skatol, ppm 0,05 a 0,08 a 0,14 b 0,0001 Hangriselugt 1,0 1,1 2,0 0,2 Griselugt 3,1 3,3 3,5 0,1 Kødlugt 4,5 ab 5,2 b 4,0 a 0,02 Syrlig lugt 4,1 a 4,5 ab 4,7 b 0,03 Metalisk lugt 2,4 3,0 2,9 0,1 Sødlig lugt 2,2 2,4 2,1 0,5 Hangrisesmag 1,4 2,1 2,1 0,2 Grisesmag 2,7 3,1 3,4 0,07 - korr. for skatol 3,0 3,1 3,1 0,9 Kødsmag 4,9 b 5,0 b 4,2 a 0,04 Syrlig smag 5,6 5,2 5,6 0,6 Metalsmag 3,6 3,8 4,1 0,1 Sødlig smag 3,1 3,1 2,9 0,8 Bitter smag 3,5 3,8 3,8 0,5 Mørhed 8,9 9,4 8,2 0,3 Saftighed 5,4 4,1 4,4 0,06 - korr. for skatol 5,0 4,1 4,8 0,4 Hårdhed v. 1. bid 4,7 5,1 5,6 0,3 Knasende 3,8 4,4 4,4 0,2 Smuldrende 6,4 6,8 6,7 0,5 Trevlet 2,3 2,2 2,5 0,8 Stegesvind 26,6 29,9 25,4 0,2 Der er ikke forskel i hangriselugt og hangrisesmag for de tre krydsninger (tabel 11) og niveauet er lavt for alle tre krydsninger. De to egenskaber afhænger ikke af skatolindholdet i spæk. Hangriselugten stiger lidt med stigende slagtevægt for SB-SB (0,15 karakterenheder pr. kg; p=0,0002). Figur 14 viser hangriselugt som funktion af slagtevægt og figur 15 viser sammenhængen mellem skatol i spæk og slagtevægt. Det ser ud til at den påviste effekt af slagtevægt på hangriselugt for SB-SB især skyldes to grise med både relativ høj slagtevægt og højt skatolindhold i spæk. Effekten kan derfor ligeså vel skyldes skatol som slagtevægt og bør i øvrigt tages med forbehold pga. den lille stikprøvestørrelse. 21

22 Figur 14. Hangriselugt i skinkesteg fra hangrise som funktion af slagtevægt Figur 15. Skatol i spæk fra hangrise som funktion af slagtevægt Saftigheden falder generelt med 1,1 karakterenhed pr. 0,1 ppm skatol (p=0,02) (se figur 16). Der er ikke effekt af slagtevægt, så måske påvirker skatolindholdet opfattelsen af saftighed. 22

23 Figur 16. Saftighed i skinkesteg fra hangrise som funktion af skatol i spæk Griselugt stiger med 1,8 karakterenhed pr. 0,1 ppm skatol i spæk for SB- SB-hangrisene (p=0,0005 og se figur 17). Igen skal sammenhængen tages med forbehold pga. stikprøvestørrelsen. Figur 17. Griselugt i skinkesteg fra hangrise som funktion af skatol i spæk 23

24 Sogrise Som nævnt er sogrisene fodret med varierende foderstyrke af ukendt størrelse. - Slagtekvalitet SB-SB-sogrisene er i gennemsnit 5 og 12 dage ældre end LY-D- og SB-Dsogrisene, men er alligevel meget lettere (se tabel 12 og figur 18 og 19). Hvis man korrigerer til samme alder (205 dage) er slagtevægten for SB-SB 69,2 kg i gennemsnit mod 97,9 kg for LY-D og 94,0 kg for SB-SB (tabel 12). Da sogrisene er tænkt som julegrise, som skal slagtes på et bestemt tidspunkt, er krydsningerne korrigeret til samme alder (205 dage) i de følgende beregninger. Figur 18. Fordeling af alder ved slagtning (kg) for sogrise Figur 19. Fordeling af varm slagtevægt (kg) for sogrise 24

25 Tabel 12. Slagtekvalitet af sogrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Antal Alder ved slagtning, dage 205,6 b 198,5 a 211,0 c 0,002 Varm slagtevægt, kg 98,2 b 89,8 b 73,0 a <0,0001 Varm slagtevægt, kg, korrigeret til samme alder (205 dage) 97,9 b 94,0 b 69,2 a <0,0001 Kødprocent 58,1 c 54,8 b 51,8 a <0,0001 Spækmål KC sonde 11, mm 19 a 24 b 24 b <0,0001 Kødmål KC sonde 11, mm ,2 Spækmål KC sonde 12, mm 14 a 19 b 19 b 0,001 Kødmål KC sonde 12, mm ,4 Spækmål KC sonde 13, mm 13 a 19 b 19 b <0,0001 Kødmål KC sonde 13, mm ,5 Spækmål KC sonde 14, mm 16 a 21 b 22 b <0,0001 Spækmål KC sonde 16, mm 16 a 24 b 21 b 0,002 SB-SB-sogrisene har lavere kødprocent end SB-D-sogrisene, som begge er lavere end LY-D-sogrisene (tabel 12). I tabel 12 er desuden angivet kødog spæktykkelser fra KC s sondmål (se figur 1). SB-SB og SB-D har tykkere spæklag end LY-D ved alle sondemål. Kødtykkelserne er ikke signifikant forskellige. - Farvemåling LY-D har lysere kød i kammen end SB-D og SB-SB (L* i tabel 13). SB-SB har rødere farve (a*) end de to øvrige krydsninger. SB-D har mindre gul farve (b*) de LY-D. Tabel 13. Minolta farvemåling af kam fra sogrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Antal L* (lyshed) 54,9 b 51,7 a 50,2 a <0,0001 a* (rød farve) 6,8 a 7,3 a 9,2 b <0,0001 b* (gul farve) 4,2 b 3,4 a 4,1 ab 0,05 Tabel 14 viser resultatet af at omregne L* og a* værdierne til JPCS sekstrins farveskala. Tallene tyder på, at almindelige forbrugere vil kunne opfatte kødet fra SB-SB som mørkere. SB-D vil måske også kunne opfattes som lidt mørkere end LY-D. 25

26 Tabel 14. Beregnet værdi på JPCS sekstrins farveskala, kam fra sogrise LY-D SB-D SB-SB 1,929 2,386 2,950 - ph ph i kam og skinkens inderlår er den samme (5,5) for alle tre krydsninger (tabel 15). ph i skinkens inderlår er kun målt i sæson 2008 og SB-D er derfor ikke med. Tabel 15. ph i kam og inderlår ca timer efter slagtning for sogrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Kam 5,5 5,5 5,5 0,7 Inderlår 5,5-5,5 0,4 26

27 - Sensorik, kotelet I tabel 15 ses resultatet af den sensoriske profilering af koteletter fra sogrisene. Der er forskel for fem sensoriske egenskaber. SB-D har mere kødsmag end SB-SB, mens LY-D ligger ind i mellem og ikke er signifikant forskellig fra de to andre krydsninger. SB-D har mindre metalsmag end både LY-D og SB-SB. LY-D har mere syrlig smag end de to SBkrydsninger. SB-D har mest mørt kød, mens SB-SB har det mindst møre kød. SB-D har også det mest smuldrende kød. Tabel 15. Sensoriske egenskaber af kotelet fra sogrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Fedtet lugt 3,8 3,8 3,7 0,9 Griselugt 3,0 3,6 3,1 0,1 Kødlugt 6,3 6,3 6,4 0,6 Sødlig lugt 4,1 4,2 4,2 0,6 Syrlig lugt 4,6 4,8 4,6 0,6 Fedtet smag 3,2 3,4 3,2 0,4 Grisesmag 2,9 2,8 3,1 0,6 Kødsmag 6,1 ab 6,6 b 5,8 a 0,02 Metalsmag 3,9 b 3,3 a 3,9 b 0,03 Sødlig smag 3,4 3,7 3,5 0,5 Syrlig smag 6,9 b 6,2 a 6,3 a 0,02 Nøddesmag i fedtkanten 3,9 3,5 3,6 0,2 Sød smag i fedtkanten 4,6 5,1 4,6 0,2 Mørhed 6,6 b 8,0 c 5,4 a 0,0007 Hårdhed ved 1. bid 7,0 7,2 8,1 0,09 Knasende 6,9 7,2 7,2 0,6 Smuldrende 6,1 a 7,5 b 5,3 a 0,001 Saftighed 5,6 6,1 5,0 0,06 Sejhed i fedtkanten 4,3 3,4 3,9 0,2 Stegesvind, % 18,0 19,1 17,3 0,2 - Sensorik, skinkesteg af inderlår I tabel 16 ses resultatet af den sensoriske profilering af skinkesteg fra sogrisene. Der er forskel mellem krydsningerne for ni af 18 sensoriske egenskaber. SB-D har lavere intensitet af flere lugt- og smagsegenskaber end LY-D og SB-SB. SB-SB adskiller sig fra LY-D og SB-D for flere teksturegenskaber. SB-D har mindre griselugt, metallisk lugt, bitter smag og grisesmag og har også mindre metalsmag end SB-SB. SB-SB har mindre mørt kød, større hårdhed og er mere trevlet end de to andre krydsninger og har også mindre saftigt lød end SB-D. 27

28 Tabel 16. Sensoriske egenskaber af skinkesteg af inderlår for sogrise Krydsning LY-D SB-D SB-SB p Griselugt 3,7 b 3,1 a 3,8 b 0,05 Metallisk lugt 2,8 b 1,8 a 3,1 b 0,005 Sødlig lugt 3,4 3,6 3,3 0,2 Kødlugt 5,4 6,1 5,4 0,2 Syrlig lugt 5,0 4,5 5,1 0,05 Bitter smag 2,8 b 2,1 a 3,0 b 0,01 Grisesmag 3,0 b 2,0 a 3,1 b 0,01 Leversmag 1,0 1,1 1,3 0,05 Metalsmag 3,3 ab 2,6 a 3,5 b 0,02 Sødlig smag 3,4 3,7 3,4 0,3 Kødsmag 5,7 6,4 5,7 0,06 Syrlig smag 6,0 5,9 5,7 0,3 Hårdhed ved 1.bid 5,9 a 5,2 a 7,2 b 0,001 Knasende 6,2 6,2 6,2 0,9 Mørhed 7,8 b 8,9 b 6,5 a 0,0003 Saftighed 4,7 ab 5,4 b 4,2 a 0,03 Smuldrende 7,0 7,8 5,8 0,001 Trevlet 3,1 a 2,3 a 3,9 b 0,0008 Stegesvind, % 28,0 26,8 29,0 0,2 Multivariat dataanalyse I det foregående er der ved hjælp af traditionel statistik set på forskelle mellem krydsningerne for hver egenskab for sig det vil sige for alle de sensoriske egenskaber, farvemålingerne, kødindhold, skatol osv. for sig. De to produkters sensoriske egenskaber er også analyseret hver for sig. I det følgende gives et samlet overblik over forskellene mellem krydsningerne ved hjælp af multivariat dataanalyse. Figurerne, som der henvises til, kan ses i appendiks 1. Søer Figur 20 viser resultatet af en PLS2 analyse af søerne. I analysen indgår kød- og spæktykkelser, slagte- og kølesvind, farvemålinger af kam samt sensorikdata fra både kotelet og skinkesteg. Jo tættere en krydsning ligger på en egenskab des højere er denne egenskab for denne krydsning sammenlignet med de andre krydsninger og modsat for egenskaber, der ligger langt fra krydsningen. F.eks. ligger SB tæt på de to spækmål og langt fra kammens lyshed (farvemåling). Det betyder, at SB har tykkere spæk og mørkere kød end LY. Det er ikke alle egenskaber, som bidrager signifikant til at forklare forskellen mellem krydsningerne. I figur 21 er kun signifikante egenskaber medtaget. Nu er billedet ret enkelt. LY er karakteriseret ved større kødtykkelse ved MK-mål 2 og mere lyst kød i kammen, mens SB er karakteriseret ved større spæktykkelse ved MK-mål 2. I tilgift ses, at koteletterne er mere hårde end skinkestegen, som til gengæld har mere griselugt. 28

29 Hangrise Figur 22 viser resultatet af en PLS2 analyse af hangrisene. I analysen indgår slagte- og kølesvind, kød- og spæktykkelser, den beregnede kødprocent, skatol i spæk, farvemålinger af kam samt sensorikdata fra kotelet og skinke. I figur 23 er kun signifikante egenskaber medtaget. Det ses, at LY-D især er karakteriseret ved høj kødprocent og at SB-SB især er karakteriseret ved højt skatol i spæk, rødere farve i kam samt større slagtesvind, mere gul farve, mere griselugt og mere hårdt kød end LY-D. SB-D er ikke karakteriseret ved noget specielt (ligger midt i plottet), men SB-D var også kun med i første sæson og derfor er denne krydsnings egenskaber sværere at fastlægge (færre grise). Krydsningerne adskilles langs den lodrette akse (PC2) mens de to produkter adskilles langs den vandrette akse (PC1). Det ses, at skinkestegen især er karakteriseret ved smuldrende tekstur og høj mørhed, mens koteletterne til gengæld har højere kødsmag, kødlugt og sød lugt og desuden er mere saftige, trevlede og knasende end skinkestegen. Sogrise Figur 24 viser resultatet af en PLS2 analyse af sogrisene. I analysen indgår slagte- og kølesvind, kød- og spæktykkelser, kødprocent, farvemålinger af kam, ph i kam og skinke samt sensorikdata for kotelet og skinkesteg. I figur 23 er kun signifikante egenskaber medtaget. SB-SB-sogrisene er især karakteriseret ved tykkere spæk i kam og skinke (se også figur 1) samt bitter smag, hårdt og trevlet kød og rød fave i kammen (lidt svær at se på figuren). LY-D er især karakteriseret ved høj kødprocent, lyst kød i kammen og mørt og saftigt kød. Diskussion og konklusion Krydsningen LY-D er almindelig brugt til konventionelle og økologiske slagtesvin og kan i dette forsøg betragtes som kontrolkrydsning i forhold til SB-D og SB-SB. Der er ikke produceret grise med normal slagtevægt for slagtesvin (ca. 80 kg), men selvom især sensoriske analyser kan være svære at sammenligne på tværs af forsøg, vil der i det følgende alligevel blive sammenlignet med resultater fra tidligere forsøg med slagtesvin ved normal vægt. Kødfarve De sortbrogede søer, hangrise og sogrise har mørkere kød i kammen. Forskellene udtrykt ved JPCS sekstrins skalaen er i alle tilfælde væsentlig større end de 0,2-0,3, som trænede personer menes at kunne skelne. Derfor forventes kødet fra de sortbrogede grise at være tydeligt mørkere i almindelige forbrugeres øjne. Også krydsningen SB-D har mørkere kød end den traditionelle LY-D, selvom forskellen ikke er så udtalt. Christiansen (2005) fandt også mørkere farve i kam fra tre 7-8 måneder gamle sortbrogede slagtesvin (vægt ikke angivet). Kødfarven for de sortbrogede grise er også mørkere end fundet for slagtesvin (slagtevægt kg) fodret konventionelt, med 80 % og med 100 % økologisk foder (Claudi- Magnussen, 2007). 29

30 ph ph er kun målt i kam og skinke fra sogrisene (LY-D kun i kam). Der er ingen forskel på krydsningerne (alle ph=5,5). Christiansen (2005) fandt, at ph 24 i kam fra tre 7-8 måneder gamle sortbrogede slagtesvin var ca. 5,6, hvilket var lidt højere end for fire LY-D slagtesvin fra New Zealand. Umiddelbart er der ikke noget der tyder på, at den sortbrogede race har specielt højt ph som f.eks. Hampshire racen, der har et højt glykogen indhold i musklerne. Christiansen (2005) fandt da heller ikke højere dryptab for SB end for LY-D. Sensorik Generelt er der ikke de store forskelle mellem krydsningerne med hensyn til sensoriske egenskaber. Der er dog et par markante undtagelser. Fedtet, som kun er bedømt for koteletterne fra søerne (der var ikke fedt nok på de øvrige produkter), er væsentlig forskelligt for de to so-typer. SB har tydelig nøddesmag og sød smag i fedtet, mens LY først får noget nøddesmag og sød smag i fedtet ved højer slagtevægt. De sortbrogede sogrises skinkesteg er mindre saftig end for SB-D (og tendens for LY-D) og der er måske tendens til noget tilsvarende for de øvrige produkter. I nogle tilfælde skyldes saftighed højere fedtmarmorering (IMF) af kødet. Der er ikke målt IMF i dette forsøg, så det vides ikke om det er tilfældet her. Christiansen (2005) fandt ikke signifikant forskel i IMF for SB og LY-D slagtesvin, men numerisk var gennemsnittet lavere for SB. SB-søernes skinkesteg er mere mør end LY-søernes, mens SB-SBsogrisene har mindre mørhed i både koteletter og skinkesteg end LY-D og SB-D. Det er ikke overraskende, at SB-sogrisene har mindre mørhed, da de havde signifikant langsommere tilvækst (Kongsted, 2008) hvilket normalt medfører mindre mørt kød. Det afgørende er proteinomsætningen i musklerne (muskeltilvæksten) i perioden lige op til slagtning. LY-søerne har i gennemsnit taget 25 kg på under laktationen, hvorimod SB-søerne i gennemsnit har tabt 28 kg (Kongsted, 2008) og man skulle derfor tro, at SB-søerne ville have mindre mørt kød, men det er altså ikke tilfældet. De udvalgte hangrise i kødkvalitetsundersøgelsen har ikke signifikant forskellig slagtevægt eller mørhed, men numerisk er SB-SB 7 kg lettere end LY-D og numerisk er mørheden også mindre, så måske er stikprøven blot for lille til at give signifikante forskelle mellem de tre krydsninger. De små hangrises griselugt og smag er på niveau med eller lidt højere (SB-SB) end for det tidligere forsøgs slagtesvin, hvor økologisk fodring så ud til at give lidt mere griselugt og smag end konventionel fodring. I det tidligere forsøg er fedtets kvalitet ikke bedømt. Hangriselugt Af særlig interesse er forekomsten af hangriselugt hos ukastrerede hangrise slagtet ved lav vægt. Det sensoriske panel på Slagteriernes Forskningsinstitut har ud over dette projekt ikke bedømt ukastrerede hangrise i flere år. Der er derfor ikke tidligere forsøg at sammenligne med. Hangriselugt og smag for hangrisenes skinkesteg ligger lavt på 15 trin 30

31 skalaen (ikke over 2,5). Griselugt og smag, som måske også har noget med hangrise at gøre, er heller ikke på et højt niveau. Det er almindelig anerkendt at hangriselugt og smag hænger sammen med forhøjet indhold af skatol og androstenon i fedtvævet. Skatol dannes i tyktarmen ved bakteriel nedbrydning af tryptophan og optages i blodbanen. Hos nogle hangrise nedbrydes skatol meget langsomt og skatol ophobes derfor i fedtvævet. Årsagen er sandsynligvis genetisk. Produktionen af skatol i tyktarmen kan påvirkes via fodringen. Androstenon er et pheromon (lugtstof) som dannes i testiklerne og som er i familie med steroidhormonerne. Dannelsen hænger sammen med kønsmodningen. Dansk producerede ukastrerede hangrise analyseres med en kolorimetrisk on-line metode for skatol i nakkespæk og hangrise med mere end 0,25 ppm skatol frasorteres og anvendes til særlige produkter. Der findes ingen online metode for androstenon og der er derfor heller ikke fastlagt nogen sorteringsgrænse. I forskningssammenhæng bruges nogen gange 0,5 og 1,0 ppm. Begge stoffer kan (sammen med indol) analyseres med en laboratoriemetode (HPLC ASI). Indholdet af skatol og androstenon i hangrisenes fedtvæv er typisk ikke normalfordelt i en given population af grise. De fleste grise har lave værdier, mens høje værdier er sjældne. Hvis man vil fastlægge frekvensen af grise med høje værdier (f.eks. over en vis grænse) for en given population skal man derfor udtage relativt store stikprøver typisk flere hundrede for at få en sikker vurdering. I denne undersøgelse er indholdet af skatol i hangrisenes spæk bestemt med den kolorimetriske metode. Noget tyder på, at skatolniveauet er lidt højere for SB-SB og man kan måske være bekymret for den fremtidige frasorteringsprocent, men som det fremgår, er stikprøvestørrelsen for lille til at sige noget sikkert. Der er udtaget spækprøver til analyse for androstenon, men desværre har der ikke været økonomi til at gennemføre analyserne. Prøverne opbevares på frost indtil videre. Anbefalinger De sortbrogede grise og deres krydsning med Duroc har generelt tydeligt mørkere kød end den traditionelle LY-D krydsning og det kan muligvis udnyttes positivt i en markedsføring. Den mere nøddeagtige og søde smag af fedtet fra søerne er muligvis generel for de sortbrogede grise og kan muligvis udnyttes positivt i markedsføringen af fedtholdige produkter. Det mere seje fedt er ikke nødvendigvis en hindring. Generelt er der ikke problemer med kødets mørhed. SB-D krydsningen har tilsyneladende den bedste mørhed, hvilket taler for denne krydsning. Generelt opfordres der til at udtage større stikprøver for at få fastlagt eventuelle forskelle mere sikkert. Til fastlæggelse af fordelingerne af hangrisenes skatolindhold og lugt skal der væsentlig større stikprøver til. 31

32 Desuden kan intramuskulært fedt (IMF) være interessant at undersøge både af hensyn til udseende og spisekvalitet (smag, mørhed og saftighed). Fedtsyresammensætningen i fedtet er typisk mere umættet jo magrere grisene er. Derfor har hangrise ofte mere umættet fedt. I øvrigt er fedtsyresammensætningen meget påvirkelig af fodringen. Forarbejdede produkter er ikke medtaget i denne undersøgelse hvilket imidlertid kunne være interessant. Krydsningernes produktudbytter (vægt af de enkelte produkter som procent af slagtevægten) kan være interessant af få fastlagt af hensyn til beregning af anvendelsesværdien af de enkelte krydsninger. 32

33 Henvisninger Andersson, Marchen (1997). Opdatering af Minolta-ligninger til måling på fersk svinekød. Rapport af 24. november (0228.wpd). Ref. nr Slagteriernes Forskningsinstitut. Roskilde. Claudi-Magnussen, Chris (2007). 100 % økologisk fodring af svin. Kød- og spisekvalitet. Rapport af 18. januar ( ). Proj. nr Slagteriernes Forskningsinstitut. Roskilde. Christiansen, Sara C. (2005). Eating quality of pork from original breeds. studied by Focus group research and meat quality analyses. Master of Science Thesis (42 ECTS). The Royal Veterinary and Agricultural University & Danish Meat Research Institute. Kongsted, Anne Grete (2008). Personlig meddelelse. 33

34 Appendiks 1. Figurer af multivariate dataanalyser Figur 20. PLS2 analyse af søerne med alle undersøgte egenskaber Forklaring: g_...:sensoriske data (lu=lugt, sm=smag) STEG_PCT: Stegesvind MI_L_GNS, MI_A_GNS, MI_B_GNS: L*, a* og b* fra farvemåling MK_...: Spæk- (SPAEK) og kødtykkelser (KOED) fra MK s to målesteder (11 og 12) 34

35 Figur 21. PLS2 analyse af søerne med egenskaber, som bidrager signifikant til forskelle mellem krydsninger og produkter Forklaring: Se figur 20 35

36 Figur 22. PLS2 analyse af hangrise med alle undersøgte egenskaber Forklaring: g_...:sensoriske data (lu=lugt, sm=smag) STEG_PCT: Stegesvind MI_L_GNS, MI_A_GNS, MI_B_GNS: L*, a* og b* fra farvemåling MK_...: Spæk- (SPAEK) og kødtykkelser (KOED) fra MK s to målesteder (11 og 12) kodpct: Beregnet kødprocent 36

37 Figur 23. PLS2 analyse af hangrise med egenskaber, som bidrager signifikant til at forklare forskelle mellem krydsninger og produkter Forklaring: Se figur 22 37

38 Figur 24. PLS2 analyse af sogrise med alle undersøgte egenskaber Forklaring: g_...:sensoriske data (lu=lugt, sm=smag) STEG_PCT: Stegesvind MI_L_GNS, MI_A_GNS, MI_B_GNS: L*, a* og b* fra farvemåling ph-kam og ph-skinke: ph i kam og skinke MK_...: Spæk- (SPAEK) og kødtykkelser (KOED) fra MK s to målesteder (11 og 12) 38

39 Figur 25. PLS2 analyse af sogrise med egenskaber, som bidrager signifikant til at forklare forskelle mellem krydsninger og produkter Forklaring: Se figur 24 39

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng

Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng Notat 6. november 2013 Projektnr. 2002284-13 MDAG/MT Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød Margit D. Aaslyng Baggrund I projektet Økologisk svinekød med høj spisekvalitet skal den eksisterende viden

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

Merværdi i dansk oksekødsproduktion

Merværdi i dansk oksekødsproduktion Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel. Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: 01793 Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød) Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009 1 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. marts 2010 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover. Lam Partering Kødet er finttrådet og bliver let mørt. Optøningen skal ske langsomt i køleskab, da det eftermodner kødet. Kødet bliver mere mørt og får mere smag. Bov, kølle og ryg er ca. 2 døgn om at tø

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød 10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød Her kan du læse om Industriel slagtning Slagtning på hjemmemarkedsgodkendte virksomheder Veterinærkontrol Nedkøling af svinekroppe Nedkøling af

Læs mere

Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise

Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise Rapport Delstykkers vægt, kødindhold og kød-/fedtfordeling bestemt ved CT-skanninger af hangrise, so- og galtgrise Værdisætning af hangrise Marchen Hviid og Dennis Brandborg Nielsen 17. maj 2016 Proj.nr.

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 2. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 17. februar

Læs mere

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer

Læs mere

14 Tilberedning af kød

14 Tilberedning af kød 14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens

Læs mere

MINE GRISE HAR KRØLLE PÅ HALEN

MINE GRISE HAR KRØLLE PÅ HALEN G L E M D E D A N S K E F R I K A D E L L E R B A R E E T Ø J E B L I K. A N T O N I U S S V I N E K Ø D E R S O M S K A B T T I L K R Y D D E R U R T E R. O G I D I S S E F R I K A D E L L E R E R D E

Læs mere

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed.

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed. InSPIRe Demonstrationsprojekt - Resultater Lavenergi røntgen til detektion af brusk i kødprodukter 28. nov. 2014 2000857-13-11-01 MAHD/MADL Sammendrag Formål Metode Brusk forekommer naturligt men er ofte

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Sensorisk profilering af kylling (QEMP) Sensorisk Videnskab 2007

Sensorisk profilering af kylling (QEMP) Sensorisk Videnskab 2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 FORSØGSBESKRIVELSE... 3 TILBEREDNING AF KYLLINGER SAMT UDSKÆRING... 3 PILOT... 6 PROFILERING... 7 Træning 1... 7 Træning 2... 7 Træning 3... 8

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får BEK nr 967 af 20/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 12-80312-000002 Senere ændringer til

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betdning af jodtal for udbtter af kogeskinker Lars Kristensen, Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi- Magnussen 2. januar

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN

Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN MEDDELELSE NR. 876 15 % cikorie i hangrisefoder fra 2 uger før slagtning reducerede skatol i tarm og spæk, samt hangriselugt i fedt og kød, og hangrisesmag i kød, men påvirkede ikke androstenon og hangrisesmag

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

UDSKÆRING OG TILBEREDNING AF SVINEKØD. God mad med svinekød - ganske enkelt

UDSKÆRING OG TILBEREDNING AF SVINEKØD. God mad med svinekød - ganske enkelt UDSKÆRING OG TILBEREDNING AF SVINEKØD God mad med svinekød - ganske enkelt FORORD DANSKE SLAGTERIER udgiver her en ny udgave af opslagsværket Udskæring og tilberedning af svinekød med fotos af de optimale

Læs mere

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde: Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier,

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, sst@dti.dk Agenda Trends Kvalitetsbegrebet Udfordringer og muligheder Initiativer for kvalitetsoptimering

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Læs mere

Hvad er kvalitet af svinekød? Resultater af en kvalitativ undersøgelse Jensen, Lone Bredahl; Andersson, Marchen

Hvad er kvalitet af svinekød? Resultater af en kvalitativ undersøgelse Jensen, Lone Bredahl; Andersson, Marchen Syddansk Universitet Hvad er kvalitet af svinekød? Resultater af en kvalitativ undersøgelse Jensen, Lone Bredahl; Andersson, Marchen Publication date: 1998 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal) Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel

Læs mere

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt. Klassificeringskontrollen 9. november 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen 2 Baggrund Produktion og slagtekvalitet fra et forsøg med forskellige

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Indhold Introduktion... 2 Prøver... 3 Mærkning og opbevaring af kyllinger... 3 Pilotforsøg... 5 Håndtering, udskæring og tilberedning af kyllinger...

Indhold Introduktion... 2 Prøver... 3 Mærkning og opbevaring af kyllinger... 3 Pilotforsøg... 5 Håndtering, udskæring og tilberedning af kyllinger... Indhold Introduktion... 2 Prøver... 3 Mærkning og opbevaring af kyllinger... 3 Pilotforsøg... 5 Håndtering, udskæring og tilberedning af kyllinger... 6 Profilering... 9 Træning 1... 9 Træning 2... 9 Træning

Læs mere

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med

Læs mere

Rapport 28. november 2016

Rapport 28. november 2016 Rapport 28. november 2016 Proj.nr. 2002292 Afprøvning og godkendelse af kamera MSTA/RIH/MT Vision til kødkontrol, 2016 Mette Stenby Andresen og Rikke Hjort Hansen Baggrund I projektet Vision til kødkontrol

Læs mere

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne 2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne Her kan du læse om ESS-FOOD's nummerbetegnelse ESS-FOOD's skærekrav Fremmedlegemer Ensretning af udskæringsnavne Svær, spæk, fedt eller talg? Metoder

Læs mere

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Pakkemetode forringer kødets kvalitet Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:

Læs mere

Indhold. Rapport. Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger. Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen. Baggrund...

Indhold. Rapport. Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger. Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen. Baggrund... Rapport Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen Chris Claudi-Magnussen 20. februar 2015 Proj.nr. 2001520 Version 1 CCM Indhold Baggrund... 2 Fremgangsmåde...

Læs mere

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. 1.2. Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen 11 1.3. Projektets

Læs mere

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere