RETNINGSLINJER FOR ETABLERING OG DRIFT AF PRIVATE PASNINGSORDNINGER

Transkript

1 NOTAT Institutins- g Sklecenteret 4. juli 2018 RETNINGSLINJER FOR ETABLERING OG DRIFT AF PRIVATE PASNINGSORDNINGER Når frældre ansætter en privat persn til at passe deres barn, kaldes det en privat pasningsrdning. Denne type af pasningsrdning hører ikke under den kmmunale pasning g derfr kan kmmunen ikke anvise plads til en privat pasningsrdning. Disse retningslinjer beskriver, hvilke kriterier, der frudsættes fr gdkendelse af en privat pasningsrdning, kvalitetsstandarder fr private pasningsrdninger samt rammerne fr kmmunens tilsyn med den private pasningsrdning, aftaletyper g rammerne fr tilskud. Retningslinjer fr tilskud til private pasningsrdninger er beskrevet i særskilte retningslinjer. Ansøgning til g gdkendelse af privat pasningsrdning: Privat pasningsrdning kan anvendes fra barnet er 24 uger g til barnets sklestart. Frældre, der ønsker at prette en privat pasningsrdning, kan ansøge herm på den digitale pladsanvisning på Høje-Taastrup Kmmunes hjemmeside. Det er således frældrene selv, sm er ansøger m prettelse g gdkendelse af en privat pasningsrdning, herunder gså gdkendelse af den private passer. I t tilfælde er det ikke muligt at få tilskud til privat pasningsrdning: Det ene tilfælde er, når den private passer er en au-pair Det andet tilfælde er, når den private passer selv er frælder til barnet, der søges pasningstilskud til. Fr at prette en privat pasningsrdning, er kmmunen frpligtet til at gdkende den private pasningsrdning. Det betyder, at den private børnepasser får besøg af pædaggisk knsulent, før en gdkendelse kan udgives. Gdkendelsen skal sikre, at barnet tilbydes gde g trygge læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling g dannelse. Den pædaggiske knsulent vurderer den private pasningsrdning ud fra følgende punkter: den private børnepassers kmpetencer i frhld til: persnlige frudsætninger faglige kvalifikatiner straffe- g børneattest dkumentatin fr dansksprglige kmpetencer svarende til dansk sm hvedsprg fysiske frhld g sikkerhed den skriftlige pasningsaftale mellem frældre g børnepasser, herunder klarhed mkring rettigheder g pligter parterne imellem m der er tale m et arbejdsgiver-/lønmdtagerfrhld eller m børnepasseren er selvstændig erhvervsdrivende registreret hs SKAT m begrebet privat pasningsrdning indgår i navnet fr den private passers virksmhed Sagsbehandler Dknr. Jurnalnr. «txtsagsbeh» «DkAjur» «txtjurnalnr»

2 I frbindelse med ansøgning m prettelse af en privat pasningsrdning mdtager ansøger infrmatinsmateriale, der beskriver, hvilke kriterier, der skal være pfyldt fr at blive gdkendt, kvalitetsstandarder fr private pasningsrdninger g rammerne fr tilsyn med den private pasningsrdning. Ansøger rienteres desuden m fr frskellen mellem private pasningsrdninger g dagtilbud. Frskellene mellem private pasningsrdninger g kmmunale, selvejende g private dagtilbud drejer sig m, at der ikke er krav m følgende punkter i private pasningsrdninger: Udarbejdelse af pædaggisk læreplan 2-års g 5 års sprgvurdering udføres af kmmunens sprgvejleder i den private pasningsrdning Frmaliseret frældresamarbejde, herunder ikke frmel indflydelse på tilrettelæggelse af læringsmiljøet i den private pasningsrdning Pasning af barnet ved børnepasserens sygdm Alternativ pasning ved afhldelse af lukkedage i private pasningsrdninger f.eks. i frbindelse med ferie Frud fr gdkendelse rienteres frældre g privat passer m krav til tilrettelæggelsen af læringsmiljøet i den private pasningsrdning. Disse krav er sm følgende: Private pasningsrdninger skal fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer Det betyder, at dagligdagen i den private pasningsrdning skal tilrettelægges med leg, rutinesituatiner, aktiviteter, sm barnet selv starter g aktiviteter, sm den vksne starter, der tilsammen g hele dagen fremmer børns læring i trygge læringsmiljøer Arbejdet med læringsmiljøer skal stå mål med kravene til læring g læringsmiljøer i dagtilbud, men indebærer ikke udarbejdelse af en pædaggisk læreplan. Det betyder, at læringsmiljøet i den private pasningsrdning skal tilrettelægges, så det understøtter børns krpslige g mtriske, sciale, emtinelle g kgnitive læring g dannelse Det betyder, at den private pasningsrdnings arbejde med læringsmiljøer indhldsmæssigt skal stå mål med kravene til læring g læringsmiljøer i dagtilbud jf. dagtilbudslvens 8 m pædaggiske læreplaner. Arbejdet skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning g børnenes frskellige frudsætninger Den private pasningsrdning skal tilrettelægges, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar g frståelse fr g plevelse med demkrati. Den private pasningsrdning skal bidrage til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i frpligtende fællesskaber g samhørighed med g integratin i det danske samfund. Det er ikke et krav, at ansøger beskriver, hvrdan disse krav msættes til knkret praksis, men den private passers persnlige g faglige kvalifikatiner i frhld til at arbejde efter de fastsatte kvalitetskrav vil være en del af frudsætningen fr gdkendelse af den private passer. Ansøger skal derfr ved ansøgning beskrive relevante persnlige g faglige kvalifikatiner fr den private passer, sm ligger til grund fr at kunne imødekmme krav til tilrettelæggelse af læringsmiljøet i den private pasningsrdning. Ansøger kan i øvrigt lade sig inspirere til viden m læringsmiljøer i dagtilbudslvens 8 stk. 3 g 4 g i bekendtgørelse m de seks læreplanstemaer. 2

3 Dispensatinsmulighed: En privat pasningsrdning kan efter ansøgning fra familien prettes sm en midlertidig løsning eventuelt til familien får plads i det dagtilbud, familien ønsker. Ønsker ansøger at prette en privat pasningsrdning sm en midlertidig løsning, kan ansøger søge dispensatin fra kravene til indhld i pasningsrdningen vedr. tilrettelæggelse af læringsmiljøet i pasningsrdningen. Dermed dispenseres den private pasningsrdning gså fra, at der føres tilsyn med rdningen tilsvarende tilsyn i private pasningsrdninger uden dispensatin. Der er tre krav, der skal være pfyldt, fr at få dispensatin: Ordningen skal være midlertidig Familien skal selv anmde m dispensatin Familien skal være arbejdsgiver fr den private passer under almindelige privatretlige vilkår Periden fastsættes efter familiens behv, dg højst et år. Der kan søges dispensatin fr det antal måneder, familien har brug fr indenfr de 12 måneder. Ansøger har ret til sm udgangspunkt at få dispensatin fr mindst seks måneder. Aftalefrmer fr privat pasningsrdning Pasningsaftalen mellem frældre g privat børnepasser kan laves efter frskellige mdeller: Arbejdsgiver-/lønmdtager-mdellen Frældrene ansætter en persn sm børnepasser enten i frældrenes eller børnepasserens hjem. Frældrene er dermed frpligtede til at prette sig sm arbejdsgiver med SE-nummer eller CVR-nummer hs SKAT med henblik på indbetaling af ATP-bidrag, feriegdtgørelse g tegning af lvpligtig arbejdsskadefrsikring. Der skal laves et ansættelsesbevis i henhld til lv m arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmdtager m.m. Hvis den ansatte skal passe barnet/børnene i frældrenes hjem, kan der desuden være tale m, at frældrene skal sørge fr kst g evt. lgi. Selvstændig erhvervsdrivende-mdellen Børnepasseren er registreret hs SKAT sm selvstændig erhvervsdrivende. Frældrene køber en børnepasningsydelse hs den selvstændig erhvervsdrivende børnepasser, g betaler en bruttydelse til den selvstændige erhvervsdrivende. Frældrene kan ansøge m kmmunalt tilskud til denne bruttydelse md fremvisning af dkumentatin fr den månedlige betaling. I denne frm har frældrene ingen arbejdsgiverfrpligtelser. Flere frældre kan gå sammen-mdellen Flere frældre kan gå sammen m at etablere en privat pasningsrdning, eller de kan vælge at købe en plads i en privat pasningsrdning, der allerede er etableret af andre. Hvis pasningsrdningen er et arbejdsgiver-/lønmdtagerfrhld, vil det være praktisk at gå sammen m en ansættelseskntrakt, hvr frældrene til det ene barn har de administrative frpligtelser. 3

4 Hvis pasningsrdningen er en selvstændig erhvervsdrivende mdel, er der blt flere frældre, der kan købe en pasningsydelse hs den selvstændige børnepasser. En selvstændig erhvervsdrivende børnepasser kan passe p til 5 børn i et privat hjem. Hvis vedkmmende selvstændige erhvervsdrivende ansætter yderligere flere persner til at passe børn, kan der passes p til 10 børn. Tilskud til privat pasningsrdning: Frudsætningen fr at få tilkendt tilskud til privat pasningsrdning er, at der er en skriftlig aftale mellem frældrene g den private børnepasser. Kmmunen skal gdkende aftalen, sm skal indehlde følgende plysninger: Frældrebetalingens størrelse (løn, eller månedlig pasningsydelse) Arbejdstid/lukkedage Rettigheder i frhld til sygdm g ferie Opsigelsesvarsel fr aftalen Frud fr, at aftalen kan gdkendes, skal der være indgivet en ansøgning m tilskud til privat pasningsrdning. Ansøgning m tilskud fregår via den digitale pladsanvisning på kmmunens hjemmeside. Hvis der ændres i aftalen undervejs, skal kmmunen rienteres g den reviderede aftale skal gdkendes igen. Fr at få udbetalt tilskud, skal frældre indsende dkumentatin, der berettiger et tilskud. Hvis der er tale m et arbejdsgiverfrhld, skal der fremvises dkumentatin fr lønudbetaling Hvis der er tale m et køb af pasningsydelse hs en selvstændig erhvervsdrivende (privat pasningsrdning), skal der fremvises dkumentatin ved bank- eller pstkvittering Frældre skal indsende dkumentatin månedsvis de første 3 måneder, hvrefter tilskuddet udbetales. Fra den fjerde måned udbetales tilskuddet frud g dkumentatin fr udgifter skal fremsendes hvert halve år fr det halve år, der er gået. Der kan maksimalt udbetales tilskud til 3 børn pr. husstand. Der kan ikke udbetales pasningstilskud til frældre, der mdtager barselsdagpenge eller rlvsydelse til pasning af det barn, man er på barsel med. Frældre kan altså ikke passe barnet i eget hjem g få tilskud til dette under den private pasningsrdning. Frældre på barselsdagpenge eller rlvsydelse, fædrerlv eller frældrerlv kan gdt mdtage pasningstilskud til et eller flere af sine andre børn, der er aldersgruppen g i øvrigt pfylder betingelserne fr at blive passet i en privat pasningsrdning. Tilskuddet udbetales til frældrene - tidligst fra den måned, hvri pasningsaftalen træder i kraft g sidste gang i den måned, hvr retten til tilskud phører. Sm frældre har du gså ret til søskenderabat, selv m du vælger privat pasningsrdning. Pasningstilskuddet skal ikke medregnes i frældrenes skattepligtige indtægt, men kmmunen plyser SKAT m, at børnepasseren er ansat sm lønmdtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser. Børnepasseren har en indkmst ved pasning af barn/børn g denne 4

5 indkmst er skattepligtig hvad enten indkmsten udbetales til børnepasseren sm løn eller sm en pasningsydelse. Hvis børnepasseren mdtager løn fr børnepasningen, beskattes lønindtægten sm B- indkmst. Børnepasseren, der mdtager lønindkmsten, skal desuden betale arbejdsmarkedsbidrag af lønindkmsten. Beregning af tilskuddets størrelse Størrelsen af tilskud til privat pasningsrdning falder inden fr en ramme, der er defineret ved t kriterier: Tilskuddet skal mindst udgøre 75 % af den billigste budgetterede nett-driftsudgift pr. kmmunal dagtilbudsplads fr børn i samme aldersgruppe ikke indregnet udgift til støttepædagger Pasningstilskuddets størrelse må højst udgøre 75 % af frældrenes dkumenterede udgifter til den private pasningsrdning Den aktuelle størrelse på pasningstilskuddet kan Pladsanvisningen plyse m. Tilskuddet kan anvendes til at dække lønudgifter, men kan gså anvendes til at dække driftsudgifter sm eksempelvis bleer, legetøj g legeredskaber beregnet til børn i aldersgruppen mv. Når aftalen ikke verhldes I ngle tilfælde kan kmmunen standse udbetalingen af tilskud til privat pasningsrdning eller kræve fr meget udbetalt tilskud tilbage. Det gælder i følgende tilfælde: Kmmunens retningslinjer fr rdningen eller vejledning i frhld til den knkrete pasningsaftale ikke følges Manglende rettidig dkumentatin fr udgifter til privat pasningsrdning. Udbetaling af tilskud genptages, når den krævede dkumentatin freligger. Mislighldelse af den skriftlige aftale. Udbetalt tilskud efter et pasningsfrhld er afbrudt. I det tilfælde skal fr meget udbetalt tilskud tilbagebetales til kmmunen. Når aftalen phører Ophører en aftale tilskud til privat pasningsrdning, eller ønsker familien at afslutte aftalen med en privat pasningsrdning, har familien mulighed fr at søge m plads i dagtilbud efter almindelige regler fr at søge m plads i dagtilbud. Opskrivningskriterier g -retningslinjer kan findes under Pladsanvisningen på kmmunens hjemmeside. Klage ver afgørelser: I tilfælde af tilbagekaldelse af en gdkendelse fr en privat pasningsrdning eller en ansøgning m gdkendelse af en privat pasningsrdning ikke imødekmmes, har ansøger mulighed fr at klage til kmmunalbestyrelsen ver afgørelsen g ansøger kan gså rette henvendelse til Tilsynet i Ankestyrelsen med en klage. Det er tilsynet i Ankestyrelsen selv, der afgør, m der er grundlag fr at rejse en tilsynsag. 5

6 En klage til kmmunalbestyrelsen vil altid blive behandlet g ansøger kan frvente svar indenfr kmmunens almindelige behandlingstid fr klager. Når frældrene er arbejdsgivere: I pasningsfrhld, hvr frældrene er arbejdsgiver fr en børnepasser, skal lvgivning m skat, ATP, frsikring, feriegdtgørelse m.m. verhldes. SE-nummer eller CVR-nummer Frældre, der er arbejdsgivere fr en børnepasser, skal have tildelt et SE-nummer eller CVRnummer af den lkale afdeling af SKAT. SE-nummeret eller CVR-nummeret bruges ved indbetaling af ATP, feriegdtgørelse m.m. Skatteregler fr den ansatte børnepasser Private pasningsrdninger er ikke mfattet af lven m kildeskat. Derfr skal børnepasseren selv angive sin lønindkmst til SKAT. Kmmunen plyser SKAT, m børnepasseren er ansat sm lønmdtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser. Flere plysninger m arbejdsgiverrllen Skat (bl.a. SE-nummer eller CVR-nummer); Tlf.: Arbejdstilsynet (bl.a arbejdsmiljø); Tlf Beskæftigelsesministeriet (ansættelses- g arbejdsgivervilkår); Tlf.: Arbejdsmarkedets Tillægspensin (ATP); Tlf.: Arbejdsmarkedets Erhvervsfrsikring (arbejdsskadefrsikring); Tlf.: Løbende tilsyn med private pasningsrdninger: Kmmunen har endvidere pligt til at føre tilsyn med rammerne fr den private pasningsrdning en gang m året, hvilket står mål med tilsyn i dagtilbud. Tilsynet skal sikre, at rammerne fr læringsmiljøet understøtter krav til pasning i den private pasningsrdning g det indebærer tilsyn med: Om den private pasningsrdninger fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer m dagligdagen i den private pasningsrdning er tilrettelagt med leg, rutinesituatiner, aktiviteter, sm barnet selv starter g aktiviteter, sm den vksne starter, der tilsammen g hele dagen fremmer børns læring i trygge læringsmiljøer m arbejdet med læringsmiljøer står mål med kravene til læring g læringsmiljøer i dagtilbud m læringsmiljøet i den private pasningsrdning er tilrettelagt, så det understøtter børns krpslige g mtriske, sciale, emtinelle g kgnitive læring g dannelse m den private pasningsrdnings arbejde med læringsmiljøer indhldsmæssigt står mål med kravene til læring g læringsmiljøer i dagtilbud jf. dagtilbudslvens 8 m pædaggiske læreplaner. 6

7 Om arbejdet i den private pasningsrdning tager udgangspunkt i børnegruppens sammensætning g børnenes frskellige frudsætninger Om den private pasningsrdning er tilrettelagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar g frståelse fr g plevelse med demkrati Om den private pasningsrdning bidrager til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i frpligtende fællesskaber g samhørighed med g integratin i det danske samfund. Den private børnepassers kmpetencer i frhld til: persnlige frudsætninger faglige kvalifikatiner straffe- g børneattest dkumentatin fr dansksprglige kmpetencer svarende til dansk sm hvedsprg Fysiske frhld g sikkerhed Den skriftlige pasningsaftale mellem frældre g børnepasser, herunder klarhed mkring rettigheder g pligter parterne imellem Om der er tale m et arbejdsgiver-/lønmdtagerfrhld eller m børnepasseren er selvstændig erhvervsdrivende registreret hs SKAT Om den private pasningsrdning anvender betegnelsen privat pasningsrdning m rdningen i ffentlige sammenhænge Det er kmmunens pædaggiske knsulenter, der frestår tilsyn med private pasningsrdninger. 7