ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN"

Transkript

1 ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

2 ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN Udgivet af Økologisk Landsforening 2018 i projektet Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen, finansieret af Mælkeafgiftsfonden. Forfattere og kontaktpersoner Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening: Maike Brask, Økologirådgivning Danmark: Carsten Markussen, Økologirådgivning Danmark: Christian T. Nielsen, Økologirådgivning Danmark: Peter Waldemar, KvernelandGroup Kerteminde: Korrektur, layout og opsætning Mai Tschjerning Simonsen, Økologisk Landsforening Jannie Bak Pedersen, Økologisk Landsforening Fotos Økologisk Landsforening og Økologirådgivning Danmark 2

3 FOKUS PÅ UDBYTTE & KVALITET Med øget fokus på udbytte og kvalitet af kløvergræsensilagen kan mælkeproducenternes økonomi forbedres. En højere kvalitet af kløvergræsensilagen kan sikre en høj grovfoderandel og øge ydelsesniveauet. Derved reduceres behovet for at indkøbe foder udefra til bedriften, hvilket bidrager til at stabilisere driftens økonomi og samtidig reducere klimabelastningen. Produktion af godt økologisk grovfoder afhænger af flere faktorer, der skal optimeres og målrettes længe før selve ensileringen. Ved at lægge en strategi for hvert fokusområde, kan der opnås en optimal kombination af udbytte og kvalitet i forhold til tørstofniveau, fordøjelighed, proteinudbytte og AAT-niveau. FOKUSOMRÅDER Gødningsstrategi Slæt-strategi Vandingsstrategi Fysisk bearbejdning af græsafgrøder HVILKE KRITERIER ER VIGTIGST FOR DIG VED HJEMMEDYRKET ENSILAGE? Baseret på en interviews af 20 forskellige jyske bedrifter i foråret/sommeren 2018, kan det konkluderes, at det er udbyttet i foderenheder kombineret med, om afgrøden er nem at passe, der har højeste prioritet. Dernæst udbyttet i protein og tørstof. Selvforsyningsgraden af grovfoder på de inkluderede bedrifter er pct., og alle mælkeproducenterne producerer friskt græs til afgræsning og græsensilage. Figur 1 viser den procentvise fordeling af produktionen af afgrøder på bedrifterne for mælkeproducenterne i projektet. FIGUR 1: PRODUKTION AF AFGRØDER BEDRIFTER I % HØ FRISK GRÆS GRÆSENSILAGE HØ MAJSENSILAGE HELSÆD KORN HELSÆD BYG/ÆRT GRØNÆRT ANDET Figur 1 viser, hvor stor en andel af de mælkeproducenter, der deltog i projektet, der producerer hhv. græs, græsensilage, hø, majsensilage, helsæd og grønært. 3

4 KVALITETSMÅL For at optimere kløvergræsensilagen er det vigtig at beslutte hvilke fokusområder, der er vigtigst for bedriften, og derefter hvilke redskaber, der er nødvendige for at nå målet. Resultaterne fra de 20 interviews viste, at udbyttet i foderenheder har størst fokus for de medvirkende mælkeproducenter. Ny forskning viser dog, at det også er afgørende at finde et optimalt niveau i samspillet mellem tørstofindhold, organisk stoffordøjelighed og tilgængelige aminosyrer i tyndtarmen. Studier har vist, at den optimale fordøjelighed af organisk stof i kløvergræsensilagen for malkekvæg er pct. Det optimale tørstofindhold før ensilering er pct., da et øget tørstofniveau giver en højere tilgængelighed af aminosyrer i tyndtarmen. Den anbefalede normværdi for aminosyrer, der optages i tyndtarmen (AAT) er 15 g/mj for den samlede ration pr ko. Tidligere forsøg har vist, at et øget tørstofindhold før ensilering øger mængden af AAT. I en ration med kløvergræsensilage, korn og hestebønner stiger AAT fra 14,1 til 14,9 gram/ MJ, når tørstofprocenten i ensilagen hæves fra 30 til 60 pct. Derfor bør målet være at opnå så høj AAT i g/kg TS som muligt i kløvergræsensilagen. Disse kvalitetsfaktorer kan påvirkes ved at udarbejde en konkret strategi for optimal fremstilling af kløvergræsensilagen. KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN 2018 Resultaterne fra ensilageanalyserne er baseret på 1. slæt, da 1. slæt er taget før tørkeperioden i 2018 startede. Analyserne af næringsindholdet i prøverne viser, at der er en positiv lineær sammenhæng mellem tørstofindholdet i ensilagen og niveauet af tilgængelige aminosyrer i koens tyndtarm. Dette gælder både, når den tilgængelige mængde af aminosyrer er udregnet i g/kg TS (Figur 2) og i g AAT/MJ (Figur 3). Derudover viser Figur 4 en positiv sammenhæng mellem den organiske stoffordøjelighed og niveauet af tilgængelige aminosyrer i koens tyndtarm. Figur 4 viser, at størstedelen af ensilageprøverne i dette projekt har en organisk stoffordøjelighed, der svarer til det optimale niveau mellem pct. 4

5 FIGUR 2: SAMMENHÆNG MELLEM TØRSTOFANDEL OG AAT I G/KG TS 100 AAT20 g/kg TS TØRSTOF, % Figur 2 viser sammenhængen mellem tørstofandelen og AAT i g/kg TS for en ko, der æder 20 kg tørstof/dag, baseret på analyser fra 1.slæt kløvergræsensilage. FIGUR 3: SAMMENHÆNG MELLEM TØRSTOFANDEL OG G AAT/MJ g AAT/MJ TØRSTOF, % Figur 3 viser sammenhængen mellem tørstofandelen og g AAT/MJ, for en ko, der æder 20 kg tørstof/ dag, baseret på analyser fra 1.slæt kløvergræsensilage. FIGUR 4: SAMMENHÆNG MELLEM ORGANISK STOFFORDØJELIGHED OG AAT I G/KG TS AAT20 g/kg TS ORGANISK STOF FORDØJELIGHED, % Figur 4 viser sammenhængen mellem organisk stoffordøjelighed og AAT i g/kg TS for en ko, der æder 20 kg tørstof/dag, baseret på analyser fra 1.slæt kløvergræsensilage. 5

6 GØR STRATEGIEN KLAR FOR HVERT FOKUSOMRÅDE Ved udarbejdelse af en strategiplan kan der med fordel bruges et værktøj, der skaber overblik og giver mulighed for løbende opfølgning på strategien. Værktøjet inkluderer strategi for gødning, slæt, vanding og fysisk bearbejdning af kløvergræsset inden ensilering. Først udvælges de fokusområder, der skal være fokus på, og status for i dag indskrives i tabellen. Herefter indsættes målet for strategien og de ændringer, der skal til for at nå målet. Værktøjet giver derefter mulighed for at følge op på, om strategien lykkedes ift. målsætningen. Udfyld gerne tabellen i samråd med din rådgiver. Hent værktøjet til strategiplanlægning: bit.ly/2pvt2hg VÆRKTØJER TIL PLANLÆGNING AF STRATEGIER Gødningsstrategi Tildeling af gylle, specielt gylle med lettilgængeligt kvælstof om foråret, kan hæve proteinindholdet i ensilagen, men derudover er det primært kalium og svovl, der bør fokuseres på i gødningsplanlægningen. Kvæggylle sikrer tildeling af kalium men stiller ikke svovl til rådighed for planterne i første slæt. Tildeling af vinasse eller pantentkali om foråret sikrer både tilstrækkeligt kalium og svovl til planterne. Tidligere projekter har vist, at dybstrøelse er oplagt som gødning til slætgræsmarker, grundet det høje kaliumindhold. Det er vigtigt, at dybstrøelsen er velomsat med en fin struktur inden udbringning til afgrøden tidligt om foråret. Analyser af jord, gylle og ensilage er gode at styre efter. Det praktiske værktøj Svovlnøglen kan estimere den forventede tilgængelighed af svovl, afhængigt af jordbundstype, gylletilførslen de sidste 10 år og afgrødetype. Svovlnøglen gør det nemt og overskueligt at vurdere, hvilke marker, der har behov for svovlgødskning. Find Svovlnøglen her: okologi.dk/svovlnoeglen Læs mere om afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt: okologi.dk/optimergrovfoder SLÆTSTRATEGI OG FRØBLANDINGER Slæt af kløvergræs kan ske 1) i kombination med afgræsning og slæt eller 2) på marker, der udelukkende anvendes til slæt. Kombineres slæt og afgræsning sikres den bedste kvalitet da marken afpudses ved afslutning af afgræsningen. Det sikrer en optimering af den vegetative vækst og dermed fordøjeligheden af kløvergræsset. Blandt de anbefalede frøblandinger er det særligt blanding 20-26, der egner sig. Slætmarker, som ikke afgræsses, kan opdeles i: hvidkløver/rajgræs, rødkløver/rajgræs og rødkløver/strandsvingel. Styrker og svagheder ved de tre typer kan opstilles som i tabel 1. Blandt de anbefalede frøblandinger til slætmærker er det særligt blanding 31, 35, 42, 44 og 45, der egner sig. TABEL 1: STYRKER OG SVAGHEDER VED TRE TYPER SLÆTMARKER Frøblandinger Hvidkløver/ rajgræs Rødkløver/ rajgræs 21, 22, 35 20, 31, 42 44, 45 Udbytte, MJ Udbytte, protein Fordeling, organisk stof Optimalt antal slæt Holdbarhed ++ +(+) +++ Roddybde Rødkløver/ strandsvingel BENCHMARKINGVÆRKTØJ TABEL 2: BENCHMARKING Tørstof, % 1. sl 2. sl 3. sl 4. sl 5. sl ,2 42,7 44,8 32, , ,6 33,5 Grønpiller , ,6 27,1 Mål FEN /ha Slæt græs Antal slæt Afgræsning Mål

7 TABEL 3: BENCHMARKING Energi MJ/kg TS 1. sl 2. sl 3. sl 4. sl 5. sl ,4 6,1 5,78 5, ,25 5,63 5,81 5,76 5, ,45 5,86 5,94 5,81 5,98 Mål ,1 5,8 5,7 5,6 5,5 Ford. Organisk stof, % 1. sl 2. sl 3. sl 4. sl 5. sl ,7 76,1 76,9 74,6 75,6 Mål TABEL 4: BENCHMARKING AAT20 g/kg TS 1. sl 2. sl 3. sl 4. sl 5. sl Mål Protein % 1. sl 2. sl 3. sl 4. sl 5. sl ,8 18,3 18,4 18, ,4 18,5 16,4 21,2 24, , ,3 20,9 19,9 Mål 2017 >15 >15 >15 >18 >20 SLÆTPROGNOSE OG SLÆTSTRATEGI Til bestemmelse af det optimale tidspunkt for det enkelte slæt kan værktøjet Slætprognosen anvendes. Hent værktøjet her: bit.ly/2fvnyx0 Ved planlægning af årets slætstrategi kan værktøjet Slætstrategi, græs bruges. Hent værktøjet her: bit.ly/2pvt2hg FIGUR 5: UDBYTTE I FEN/HA BENCHMARKINGVÆRKTØJ Dette værktøj giver overblik over nuværende mål for slætstrategien samt udbytte og kvalitetet af ensilagen de tidligere år. Værktøjet inkluderer både udbytte i FEN/ha og en kvalitetsvurdering med tørstof, energi, organisk stoffordøjelighed, protein og AAT. Figur 5 og tabel 2, 3 og 4 viser, hvordan værktøjet kan udfyldes. Hent værktøjet her: bit.ly/2pvt2hg sl 2. sl 3. sl 4. sl 5. sl MÅL FOR 2017 VANDINGSSTRATEGI For at opnå det rette vandingsniveau skal der tages stilling til, hvad den nuværende vandingskapacitet på bedriften er. På det grundlag skal det besluttes, om den nuværende vandingskapacitet passer til de mål, der er for bedriftens marker i forhold til slæt- og afgræsningsstrategi - eller om vandingskapaciteten skal ændres. Med udgangspunkt i målet for slæt- og afgræsningsstrategien fastsættes frekvens og procedure for vanding. Prioritering af vanding på marker defineres med udgangspunkt i markens funktion, f.eks. slæt, afgræsning og holistisk afgræsning. I de gennemførte interviews udtrykte størstedelen af de medvirkende mælkeproducenter, at det er nødvendigt at prioritere, hvilke marker, der vandes. Samtidig udtaler flere af producenterne, at de gerne vil undgå at vande. Grundet tørken hen i foråret og sommeren 2018, har 60 pct. af de medvirkende landmænd vandet slætmarker. FYSISK BEARBEJDNING Foreløbige forskningsresultater fra det igangværende projekt Bedre grovfoder med mekanisk behandling tyder på, at fysisk behandling af kløvergræsafgrøden før ensilering øger foderværdien af ensilagen. Projektet er et samarbejde mellem Kverneland Group Kerteminde og Aarhus Universitet med fokus på udvikling af ny mekanisk teknologi til høst, bjærgning og oprivning af græsafgrøder (shredding). Resultater tyder på, at shreddingmetoden øger fordøjeligheden af kløvergræsensilagen. Det betyder, at køerne bruger kortere tid på at æde den samme mængde ensilage i kg TS. 7

8 TJEKLISTE Hav fokus både på udbytte og kvalitet Hav klare kvalitetsmål Fokusér især på tørstof, organisk stoffordøjelighed og AAT-niveau Læg en strategi for hvert fokusområde Inkludér strategi for gødning, slæt, vanding og fysisk bearbejdning Indhent de relevante værktøjer til den enkelte strategi Evaluering af mål i forhold til reelt udbytte Udfyld strategiplanen i samråd med din kvægog planteavlsrådgiver

Udvikling i grovfoder

Udvikling i grovfoder Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel

Læs mere

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Den økonomisk robuste kvægbedrift Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk

Læs mere

Kend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg

Kend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Kend dit grovfoderudbytte Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Agenda Hvorfor udbytteregistrering i grovfodermarken? Præsentation af Ågården Målsætninger Slætgræs prognose MarkMobile

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed

Læs mere

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Grovfoderskolen, der var en del af et større demo- og formidlingsprojekt, er nu afsluttet, og vi har udført effektmåling og -vurdering på de syv

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST DERFOR SKAL DU BRUGE HAVE-/PARKKOMPOST Udgivet af Økologisk Landsforening 2018 Forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Redigering og korrektur Janne

Læs mere