Indhold Indledning... 4

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning... 4"

Transkript

1 Kvalitetsrapport

2 Indhold Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Helhedsvurdering af det faglige niveau Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål beskrives Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Obligatoriske indikatorer for klasse O-3. klasser / udvalgte spørgsmål Iagttagelser Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Dansk Matematik De bundne prøvefag Den socioøkonomiske reference Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser

3 12. Skolelederens beskrivelse og skolebestyrelsens udtalelse Frederiksberg Skole skolelederens beskrivelse Frederiksberg Skole skolebestyrelsens udtalelse Holbergskolen skolelederens beskrivelse Holbergskolen skolebestyrelsens udtalelse Pedersborg skole skolelederens beskrivelse Pedersborg skole skolebestyrelsens udtalelse Ruds Vedby skole skolelederens og skolebestyrelsens beskrivelse Sorø Borgerskole skolelederens beskrivelse Sorø Borgerskole skolebestyrelsens udtalelse Stenlille skole skolelederens beskrivelse Stenlille skolebestyrelsens udtalelse Handleplaner for Sorø Kommune og den enkelte skole

4 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten er den tredje rapport, der er udarbejdet efter den ændrede bekendtgørelse, der fulgte med folkeskolereformen pr. 1. august I denne rapport er der fokus på resultater og effekter, som skolerne opnår i forhold til både nationale og kommunale resultatmål, når det gælder elevernes læring og trivsel. Kvalitetsrapporten anvendes systematisk af Forvaltningen (Centerchefen) og skolelederen samt Centerchefen og de enkelte skoleledelser i de planlagte dialogmøder (jf. Sorø Kommunes aftalestyringskoncept). Kvalitetsrapporten indeholder samtlige obligatoriske data, som alle er trukket i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem. Det drejer om indikatorer inden for flg. seks områder: Nationale måltal (resultater af de nationale test) Resultater af folkeskolens 9. klasseprøver Overgang til ungdomsuddannelse Obligatorisk trivselsmåling Undervisningskompetence Inklusion Bemærkninger til kvalitetsrapporten 2016/17: Det er konstateret at enkelte historiske data fra kvalitetsrapporten ikke stemmer helt overens i de efterflg. års opgørelser fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem. Dette skyldes at der er foretaget ændringer bagudrettet. Det har ikke betydning for kvalitetsrapportens konklusioner. Indledningsvis ses her en oversigt over antal elever i Sorø Kommunes folkeskoler de sidste 3 skoleår: Oversigt Sorø Kommunes folkeskoler og antal elever pr. skole for skoleårene og : Skoler: Antal elever skoleåret 2014/15 Antal elever skoleåret 2016/17 Frederiksberg Skole, Smedeparken 1, 4180 Sorø Holbergskolen, Sømosen 50, 4293 Dianalund Pedersborg Skole, Rustkammervej 76, 4180 Sorø Ruds Vedby Skole, Skolegade 19, 4291 Ruds Vedby Sorø Borgerskole, Alleen 8, 4180 Sorø Stenlille Skole, Hovedgaden 5, 4295 Stenlille Elever i alt 3.132* Note: *data fra kvalitetsrapport

5 2. Sammenfattende helhedsvurdering Folkeskolereformen trådte i kraft pr. august Målet med reformen er, at der skal skabes en stærk folkeskole med optimal læring og trivsel for alle. Folkeskolereformen er den mest gennemgribende forandring af skolen i nyere tid, og med reformen har skolerne gennemgået markante forandringer, som der fortsat arbejdes med. Flere timer i dansk og matematik, fokus på øget faglighed, mere bevægelse, understøttende undervisninger, åben skole og nye Fælles Mål, fokus på fuld kompetencedækning og betyder at skoledagen ser meget anderledes ud end tidligere. Endvidere er omstillingen til øget inklusion en anden stor forandringsproces, som skolerne og kommunerne har. I løbet af de sidste 2 skoleår og har skolerne derfor bl.a. arbejdet intensivt med at implementere reformen og hermed forandre skolerne. Der ses overordnet en positiv udvikling af folkeskolen i Sorø Kommune med bl.a. fokus på elevcentreret lærings- og ledelsespraksis, og i det fortsatte arbejdet med at øge effekterne, skal der være opmærksomhed på, at det vil tager tid, før effekter af store forandringer og reformer slår igennem Helhedsvurdering af det faglige niveau Rapporten indeholder en sammenfattende vurdering af niveauet inden for de føromtalte seks områder på baggrund af resultatoplysningerne og vurdering i afsnittende Nationale måltal (resultater af de nationale test) Sammenfattende når vi sammenligner resultater af de nationale test med landsgennemsnittet, præsterer kommunens skoler nu næsten på niveau i forhold til andel af elever med gode resultater med landsgennemsnittet i dansk (læsning) i 4., 6. og 8.klassetrin, men fortsat ikke helt i forhold til det nationale mål på 80%, dog er det næsten nået på 8. klassetrin med 78%. I matematik ligger skolerne fortsat et stykke under det nationale mål på 80%. Dog ses en stigning for kommunens 6. klassetrin til 76%. Ses der på udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever ses en positiv udvikling for kommunens skoler i både dansk (læsning) og matematik fra skoleåret til skoleåret og dog med et mindre fald fra skoleåret til , og igen på 8. klassetrin i dansk (læsning), ligger kommunen over landsgennemsnittet. Ligeledes er andelen af elever med dårlige resultater i dansk (læsning) faldet fra skoleåret til , men er igen steget fra skoleåret til , men ligger her under landsgennemsnit for 2., 6. og 8. klasse. I matematik er andelen af elever med dårlige resultater faldet, og ligger for 3. klassetrin under landsgennemsnittet, men hvorimod for 6. klassetrin der ligger kommunes skoler en del over landsgennemsnittet. Opmærksomhed i forhold til bemærkning til testresultater side 11. Resultater af folkeskolens 9. klasseprøver Sammenfattende i forhold til at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau karaktergennemsnit for 9. klasses prøver i dansk og matematik, samt bundne prøvefag (engelsk og fysik/kemi), når de forlader folkeskolen viser resultaterne, at der er sket et mindre fald i dansk og matematik fra skoleår til 2016/17. Der ses især der en positiv udvikling på 2 skoler i forhold til dansk, og på 3 skoler i forhold til at hæve elevernes faglige niveau generelt. 5

6 Endvidere er der sket en stigning i karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fra skoleåret til , men der ses et mindre fald igen til I forhold til de enkelte fag, ses der en positiv udvikling i dansk, engelsk og fysik/kemi, biologi og geografi fra skoleåret til skoleåret Den største udvikling ses i engelsk fra gennemsnitskarakteren 7,1 til 8,1. Endvidere ses der et mindre fald i matematik. Sammenlignes skoler med andre skoler i landet med tilsvarende baggrundsforhold ( den socioøkonomiske reference ), ses en positiv udvikling og hvor kommunen har 2 skoler som præsterer over forventet niveau, og de r andre skoler som præsterer under forventet niveau. Overgang til ungdomsuddannelse Der ses en stigning i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse for 2014 med 33,5% til 44,4% i 2016, og Sorø kommune ligger næsten på niveau med landsgennemsnit. Med fokus på at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, ses et fald fra 12,8% i 2014 til 8,3% i 2016 og samtidig ses en markant stigning til de gymnasielle uddannelser. I forhold til andelen af elever i Sorø Kommune der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9.klasse, ses et mindre fald fra 2014 til 2015, og igen en mindre stigning fra 2015 til Målet er at 95% af en ungdomsårgang skal have mindst 1 grunduddannelse. Obligatorisk trivselsmåling Generelt følger Sorø Kommune landsudviklingen i forhold til de nationale trivselsmålinger, der opgjort på fire centrale områder følger udviklinger i trivslen på landets folkeskoler på hhv klasses niveau og klases niveau. Både på landsplan og i Sorø Kommune er elevernes besvarelser status quo og svinger kun ganske få point over de seneste tre år. Sorø Kommunes skoleelevers besvarelser ligger generelt lidt under landsgennemsnittet og det er kun enkelt-skoler i enkelt-kategorier, der ligger på gennemsnittet. Skolerne ligger i deres besvarelser en anelse tættere på hinanden i forhold til tidligere, så variationen mellem skolerne er faldet fra op til 0.6 point i forskel til højest 0.4 point i forskel på tværs af indikatorerne i 4-9. klasses besvarelser. Det er stadig indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen, der scorer lavest både i Sorø Kommune og i resten af landet for klasserne. Her ligger Sorø Kommune stadig omkring 42 %, der svarer i de laveste kategorier, mod lands gennemsnit på 35 %. På indikatoren Ro og orden scorer Sorø kommune bedst, da tre skoler ligger på landsgennemsnittet. På indskolingsområdet, klasse, er udviklingen de seneste 3 år også status quo på de valgte indikatorer i både Sorø Kommune og i resten af landet; dog viser undersøgelsen, at Sorø Kommunes elevers opfattelser af toiletforholdene er blevet bedre, og er over landsgennemsnittet, da 20 % finder at toiletter ofte er rene, mod 15 % på landsplan. Der er dog stadig 36 % der finder, at toiletterne ikke er rene. Den laveste score er på Medbestemmelse, hvor 55 % i klasse ikke synes, de er med til at bestemme, hvad er skal foregå i timerne og kun 6 % synes, at de er det. Denne tendens ses også landsplan. Kompetencedækning/Undervisningskompetence Sorø Kommunes skoler har en høj kompetencedækning hvor 85,2% af elevernes undervisningstimer varetages af undervisere med undervisningskompetence (linjefag eller lignende), hvilket er højere end landsgennemsnit, og samtidigt er det nationale mål for 2016 med 85% kompetencedækning nået. 6

7 Målet er på sigt, at alle elever i 2018 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence svarende til 90% og i %. Inklusion I økonomiaftalen for to år siden blev det aftalt, at målet om 96 pct. inklusion erstattes med målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. Selv om 96 procentmålingen blevet erstattet, er det vigtigt, at målet fortsat er, at flest mulige børn skal være en del af det almene fællesskab Inklusionsgraden i Sorø Kommune er for skoleåret opgjort til 92,8%, hvilket er udtryk for, hvor stor en andel af eleverne, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Andelen af elever i Sorø kommune er stort set det samme over de seneste 3 år. Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Det nationale mål er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn, og konkret at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges. Sammenfattende vurdering Med udgangspunkt i datagrundlaget fra seneste og også denne kvalitetsrapport er der jf. den vedtagne udviklingsaftale og de indgåede lederaftaler aftalt en proces, som fortsat skal være med til at understøtte arbejdet med at løfte kvaliteten i Sorø Kommunes folkeskoler. Det kan konkluderes, at alle kommunes skoler arbejder professionelt med implementering af Folkeskolereformen. Det er herunder vigtigt at der fortsat skal være opmærksomhed på, at det kræver tålmodighed og vil tage tid at øge effekterne af indsatserne, som tidligere beskrevet. Det er alt i alt er det Fagcenterets vurdering, at resultaterne særligt inden for dansk og matematik stadig skal forbedres. På den baggrund vil der blive arbejdet med flg. handleplan for de næste skoleår: at sikre at arbejdet med en elevcentreret lærings- og ledelsespraksis bliver solidt forankret i organisationen at skabe et fælles læringssyn og stærke overgange med fokus på bl.a. tidlig indsats og med henblik på at forbedre de faglige resultater, trivslen samt at flere unge bliver uddannelsesparate, og at flere unge starter på en erhvervsfaglig uddannelse. at fælles kommunale vejledere (dansk, matematik, science, pædagogisk læringscenter og talent) gennemfører tiltag med henblik på at forbedre de faglige resultater. Med de krav og hermed de mål som er sat for skoleområdet, skal der fortsat arbejdes med hvordan Sorø kommune bedst muligt kan bruge data klogt. Klogt forstået på den måde, at være opmærksom på at fx resultater i nationale test ikke fortæller hele sandheden om elevernes læring og trivsel, men kan bruges til at give en aktuel status (øjebliksbillede), på nogle områder, og kan hermed bruges som et pejlemærke i driften og udviklingen af skolerne. 7

8 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål beskrives Med aftalen om folkeskolereformen blev der fastsat følgende tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Under disse nationale mål er fastsat følgende tre resultatmål: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. I den ny bekendtgørelse er der desuden lagt vægt på at følge op på andre udvalgte mål med betydning for folkeskolen. Det drejer sig om: Inklusionsmål o I økonomiaftalen for to år siden blev det aftalt, at målet om 96 pct. inklusion erstattes med målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. Kompetencedækning o Kompetencedækningen her er målet 85 pct. i 2016 stigende til 90 pct. i Mål for EUD-reformen o Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse o 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Byrådet besluttede ved skolereformens start 3 nedenstående kommunale resultatmål, disse blev efterfølgende i december 2016 reduceret til 2, og hvor målet om Flere mål med alderssvarende motorik nedlagt, da det blev prioriteret at have færre mål, og samtidigt et udtrykt ønske om at have fokus på de faglige resultater.: 1) Undervisningseffekten med særligt fokus på dansk, matematik og naturfag stiger 2) Flere børn med alderssvarende motorik (nedlagt i december 2016) 3) Flere elever kommer efter grundskolen direkte i gang med og fastholdes i en ungdomsuddannelse 8

9 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Flere af de nationale mål opgøres ud fra elevernes resultater i de nationale test. Resultater af de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med de seks nedenstående faglige niveauer, som samtidig er en operationalisering af de tre nationale resultatmål. 6 faglige niveauer 3 nationale resultatmål Fremragende præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år De nationale test er oprindeligt udviklet som et pædagogisk værktøj for læreren til den løbende vurdering af elevernes læring. Med kravene til den nye kvalitetsrapport skal testresultaterne også indgå i Byrådets helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag som vist herunder. I skoleåret 2017/2018 introduceres to nye obligatoriske test i henholdsvis matematik målrettet 8. klassetrin og engelsk målrettet 4. klassetrin. Testene i biologi og geografi er målrettet 8. klassetrin og kan fra 2017/18 kun gennemføres på frivillig basis. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x x * Engelsk x * x Geografi x Biologi x** Fysik/kemi x** *Testene blevet obligatoriske fra skoleåret 2017/18. **Testene frivillige fra skoleåret 2017/18. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau. Indholdet i hver af de nationale test er inddelt i tre faglige områder, så testene hverken kan eller skal teste alt. Og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at forskellige forhold kan påvirke resultaterne. Resultater af de nationale test er fortrolige og må derfor ikke offentliggøres. I kvalitetsrapporten indgår primært testresultater på nationalt niveau samt udvalgte oplysninger om kommunens udvikling i forhold til tidligere år. Om data Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. 9

10 I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Bemærkning til testresultaterne for skoleåret 2015/2016 Det fremgik af statusredegørelsen for skoleåret 2014/2015, at sammenligning af måltallene fra 2013/2014 til 2014/2015 skulle foretages med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal var der udsving, som ikke alene kunne tilføres faglig udvikling. Det drejede sig om: - matematik i 3. og 6. klasse, hvor der var sket en markant fremgang i andelen af gode elever - dansk, læsning i 2. klasse, hvor der var sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet foretog en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viste, at de markante udsving ikke alene skyldtes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau. Den omfattende kvalitetssikring af opgavebanken i perioden , herunder genberegning af resultaterne i , havde med stor sandsynlighed påvirket testresultaterne. Resultaterne for 2014/2015 vurderes generelt at være mere retvisende end resultaterne for 2013/2014. For dansk læsning i 2. klasse vurderes dog, at niveauet for vurderingen fremragende var sat for højt. Det fremgår dog af statusredegørelse for skoleåret 2014/2015, at der ingen ændringer ville blive foretaget, før data fra 2015/2016 kunne bekræfte vurderingerne. Testresultaterne fra 2015/2016 bekræfter ministeriets vurderinger fra sidste år, idet der ikke er tilsvarende nye udsving i testresultaterne. På den baggrund ændres kriteriet (cutscore) for, hvornår et resultat er fremragende i dansk, læsning, i 2. klasse. Det betyder, at nogle rigtig gode elever fremover vurderes som fremragende. Ændringen får virkning for fremtidige test, og samtidig genberegnes de berørte elevers resultater for 2014/2015 og 2015/2016 i testsystemet, så det retvisende resultat kan findes der. Resultaterne for 2014/2015 og 2015/2016 er i denne rapport beregnet på baggrund af de ændrede kriterier (cutscores) for dansk, læsning, i 2. klasse. Sammenligning med måltal før 2014/2015 skal ske med en vis forsigtighed, både grundet ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsvingene i matematik mellem 2013/2014 og 2014/2015. Da det fortsat er vurderingen, at matematikresultaterne for 2014/2015 og frem er de mest retvisende, er der ikke ændret ved de faglige kriterier (cutscores) i matematiktestene. Det skal desuden bemærkes, at der i matematiktesten i 3. klasse har været en udskiftning af profilområdet matematik i anvendelse med statistik og sandsynlighed i testene i skoleåret 2015/2016. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. De samlede testresultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 og 2015/2016 kan derfor ikke direkte sammenlignes. Kilde: 10

11 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Det første nationale resultatmål er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, når vi måler på de nationale test. Det vil sige, at testresultaterne skal ligge inden for præstationsniveauet God, Rigtig god og Fremragende (som anført i skemaet ovenfor). I dansk foregår de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Elevernes testes inden for følgende tre profilområder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Gennemsnitsresultatet for elever i Sorø Kommune viser, at vi på 8. klassetrin fortsat ligger lige over landsgennemsnit og på 4. klassetrin næsten ligger på landsgennemsnit, dog viser gennemsnitsresultatet for 2., og 6. klassetrin, at vi har lidt færre elever end landsgennemsnit, der er gode til at læse. I forhold til kommunens egne resultater ses fremgang på 8. klassetrin fra skoleåret til 2016/17. Der ses samtidig et fald fra skoleåret til 2016/17 på 2., 4. og 6. klassetrin. Følger man i stedet progressionen for elever fra 4. klassetrin ( ) til 6. klassetrin (2016/17) og fra 6. klassetrin ( ) til 8. klassetrin (2016/17) ses en fremgang i Sorø kommune. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet Skolerne i Sorø Kommune har således et fortsat arbejde i forhold til at opnå det nationale mål om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse, målt på de nationale test. Målet er dog næsten nået for 8. klassetrin. 11

12 Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Sorø Matematik I matematik foregår de nationale test af eleverne på 3. og 6. klassetrin. I testen indgår de tre profilområder tal & algebra, geometri og matematik i anvendelse. I kommunes egne resultater ses i 3. klasse i Sorø Kommunes skoler en stigning af elever med gode resultater i matematik fra skoleåret til For 6. klasse ses en stigning fra skoleåret til , og et mindre fald fra skoleåret til Sorø Kommunes skoler ligger dog fortsat under landsgennemsnit i dog med mindre afstand end tidligere skoleår. Og for 3. klassetrin er der nu ikke langt til at opnå det nationale mål på 80 pct. Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet 12

13 Der ses fortsat et stykke vej igen for skolerne i Sorø Kommune i forhold til at opnå det nationale mål om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at regne, målt på de nationale test, men der ses en positiv udvikling for 3. klassetrin, som nu næsten har nået målet. Andel elever med gode resultater i matematik, Sorø Tabel 1: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik i Sorø Kommune Disciplin/klassetrin Udvikling fra (UVM) til Udvikling fra til Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater? Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej dog 82% Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej næsten nået - 79% Gode til matematik 3. klasse Se bemærkninger til testresultater Nej næsten nået 76% Gode til matematik 6. klasse Nej Bemærkning: Det skal bemærkes, at der i matematiktesten i 3. klasse har været en udskiftning af profilområdet matematik i anvendelse med statistik og sandsynlighed i testene i skoleåret 2015/2016. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. De samlede testresultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 og 2015/2016 kan derfor ikke direkte sammenlignes. 13

14 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Det andet nationale resultatmål er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk (læsning) og matematik skal stige år for år, det vil sige de elever, der præsterer Fremragende ved disse to typer nationale test. Resultaterne viser at andelen af de allerdygtigste elever i skoleåret i læsning i Sorø Kommune nu kun er mindre end landsgennemsnittet på 4. og 6. klassetrin, og 2. klassetrin ligger på niveau med landsgennemsnit 8. klassetrin skiller sig fortsat ud, og ligger markant over landsgennemsnittet. Samlet set er andelen af de allerdygtigste i kommunen stigende fra skoleåret til og igen svagt faldende fra skoleåret til for 2., 4. og 6. klassetrin. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Sorø 14

15 Tilsvarende er andelen af de allerdygtigste elever til matematik i Sorø Kommune fortsat mindre end landsgennemsnittet, dog var 6. klassetrin i skoleåret på niveau med landsgennemsnit. Samlet set i kommunen er der sket en stigning fra skoleåret til for 6. klassetrin, hvilket understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år, og samtidig ses et fald igen for skoleåret Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Sorø 15

16 Tabel 2: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik i Sorø Kommune Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i til ? Er andelen af dygtige elever steget i til ? Læsning 2. klasse Ja Nej sket et fald, men alligevel som landsgns. Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Stabilt Nej Læsning 8. klasse Nej men over landsgns. Ja stigning og over landsgns. Matematik 3. klasse Se bemærkninger til testresultater Ja Matematik 6. klasse Ja Nej faldet til niveau 16

17 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Det tredje nationale resultatmål er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Dårlige resultater betyder en mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation. I andelen af elever med dårlige resultater i læsning i Sorø kommunes skoler ses et fald fra skoleåret til for 2. og 4. klassetrin, hvorimod der på 6. klassetrin er sket en stigning. På 2., 4. og 8. klassetrin ligger Sorø Kommune for skoleåret nu under landsgennemsnittet. Tabel 3: Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i Sorø Kommune Klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i ? Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i ? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Se bemærkninger til testresultater Ja - til under landsgns. Matematik 6. klasse Nej Ja Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Sorø 17

18 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i Sorø Kommune er nu kun over landsgennemsnit for 6. klassetrin. Der ligger således fortsat en opgave primært i at løfte elever på 6. klassetrin, som i de nationale test præsterer de laveset resultater. Andel elever med dårlige resultater i matematik, Sorø 18

19 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålingen i 2014/2015 var en nulpunktsmåling. Der gennemførtes nu trivselsmålinger hvert år i første kvartal af året blandt alle elever fra klassetrin på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Trivselsmålingen for skoleåret 2016/17 gennemførtes i første kvartal Den gennemførtes på alle skoler som en digital spørgeskemaundersøgelse, forestået af TNS Gallup. Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingens gennemførelse, herunder bistå elever, som har behov for hjælp til at forstå og besvare spørgeskemaet. I forhold til elever med særlige behov vurderer lærerne, om deltagelse i trivselsmålingen er mulig og meningsgivende. I udgangspunktet er det dog vigtigt, at så mange elever som muligt deltager. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, f.eks. ved at lave opfølgende indsatser i klasserne Obligatoriske indikatorer for klasse I første del fremlægges resultaterne for 4-9. klasse i de fire trivselskategorier. Resultaterne opstilles dels som gennemsnitlig sammenligning med landsgennemsnit og dels som indbyrdes sammenligning skolerne i Sorø imellem. Alle indikatorer Sorø Kommune ligger i de seneste 3 års målinger på alle 4 trivsels-indikatorer lige under landsgennemsnittet, men følger generelt de tendenser, der ses på landsplan indikatorerne imellem. I gennemsnittet for indikatorerne kan det iagttages, at støtte og inspiration fortsat ligger lavest i hele landet, men også i Sorø kommune, med en samlet score på 3.2 point. Resultaterne har siden 2014/15 været meget stabile, med højest 0.1 points variation, både på kommunalt plan og på landsplan. Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Sorø, 2016/2017 Udviklingen har siden skoleåret 2014/15 vist status quo både i Sorø Kommune og på landsplan, med højeste udsving på +/- 0.1 point. Sorø kommunes elever er fortsat generelt mindre positive på alle parametre end landsgennemsnittet. 19

20 Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, Sorø, 2016/2017 De differentiere kategorier er opdelt i 4, hvor lavest scorer, den mørkegrå, er mest negativ. I visningen med de differentierede indikatorer kan det det iagttages, at 58 % af eleverne ligger over middel i støtte og inspiration, mens de tre øvrige indikatorer viser, at mellem 83 % og 91 % af eleverne ligger over middel, hvilket er en svag forbedring over de sidste tre år. Det kan således iagttages, at også i Sorø kommune er den største trivselsmæssige udfordring fortsat forbundet med indikatoren Støtte og inspiration, hvor 42 % ligger i de 2 mindst positive svarkategorier mod på landsplan 36 %. I Støtte og inspiration er der 8 % af eleverne der trives dårligst, mens de 3 øvrige indikatorer viser, at 1 % - 2 % af eleverne trives dårligst. 20

21 Sammenligning skolerne imellem på differentierede indikatorerne Skolernes resultater udviser de seneste tre år status quo, med meget små marginaler med bevægelser på op til +/- 0.2 point. Generelt har landsgennemsnittet i samme periode flyttet sig tilsvarende, så billedet over de seneste 3 år er stabilt og skolerne i Sorø Kommune ligger stadig under landsgennemsnittet trivselsmæssigt samlet set. Enkelte skoler ligger på nogle indikatorer omkring landsgennemsnittet, men flertallet af kommunens skoler ligger under landsgennemsnittet i de fire trivselsindikatorer med op til 0,4 point. Spredningen mellem skolerne er blevet lidt mindre over de sidste tre år, og de største variationer er nu på 0.4 point inden for en enkelte indikator mod 0.6 i 2014/15. Ro og orden er som i 2014/15 stadig den indikator, hvor kommunens skoler ligger bedst i forhold til landsgennemsnit, med tre skoler på/over gennemsnit. På indikatorerne Social trivsel og Støtte og inspiration i undervisningen ligger alle skoler nu under landsgennemsnit. Indikator: Støtte og inspiration i undervisningen, fordelt på institution 21

22 Indikator: Faglig trivsel, fordelt på institution Indikator: Social trivsel, fordelt på institution Indikator: Ro og orden, fordelt på institution 6.3. O-3. klasser / udvalgte spørgsmål 22

23 Ikke obligatorisk i kvalitetsrapport 2.0. Denne rapport viser svarfordelinger for et udvalg af de spørgsmål, som er stillet til eleverne i klasse i den årlige nationale trivselsmåling. Udvælgelsen blev foretaget i forbindelse med udfærdigelse af kommunens kvalitetsrapport 2014/15 i forhold til indsats-og opmærksomhedsområder. Udvalget af spørgsmål er for sammenligningens skyld fastholdt i kvalitetsrapporten for 2016/17, denne gang også med ntional sammenligning. Spørgsmålene for eleverne i klasse er grupperet i en række temaer om trivsel. Temaerne tager generelt udgangspunkt i de fire statistisk validerede indikatorer, der er udviklet til spørgeskemaet for klassetrin. 16 af spørgeskemaets 20 spørgsmål indgår i de fire temaer. Svarfordelinger for de fire spørgsmål, der ikke tilhører et tema, vises under afsnittet Øvrige spørgsmål. Det er ikke obligatorisk at afrapportere de enkelte spørgsmål i kvalitetsrapporten. Formål Svarfordelingerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Social Trivsel Sorø Kommune Landsgennemsnit 23

24 Sorø Kommune Landsgennemsnit 24

25 Støtte og inspiration Sorø Kommune Landsgennemsnit Sorø Kommune Landsgennemsnit 25

26 Øvrige spørgsmål Sorø Kommune Landsgennemsnit 26

27 Sorø Kommune Landsgennemsnit Iagttagelser På de udvalgte indikatorer er det kun på indikatoren omkring rene toiletter, hvor udviklingen er positiv, her oplever 20 % af eleverne skolernes toiletter som rene i skoleåret 2016/17 mod kun 13 % i 2014/15. Der kan også ses en 4 % stigning i antallet af elever der oplever, de er glade for deres skole i forhold til 2014/15. De øvrige indikatorer viser ingen signifikant udvikling, hvilket betyder at især indikatoren omkring medbestemmelse stadig er den mest udfordrede med 94% ikke, eller kun i mindre grad føler, de har indflydelse på undervisningen. Op mod 40% af eleverne i indskoling indikerer at de ofte eller nogle gang føler sig alene i skolen På landsplan er resultaterne status quo på de udvalgte indikatorer, men på de udvalgte indikatorer ligger Sorø Kommunes elevers besvarelser generelt 5-7 % under landsgennemsnittet, således. svarer 67 % af eleverne i Sorø kommune, at de er glade for deres skole, mod 74 % på landsplan. Toiletforhold er en undtagelse for dette, da 20 % af eleverne i indskolingen nu finder at skolernes toiletter for det meste er rene mod et landsgennemsnit på 15 %. 27

28 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende afsnit vises karaktergennemsnit for 9. klasses prøver i dansk og matematik, samt karakterer i de bundne prøver i alt og tilsvarende vises resultater set i forhold til den socioøkonomiske reference. Formålet er hen over de kommende år at få mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Dansk I dansk aflægges følgende fire prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Sorø Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Sorø (skoleåret ) 28

29 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Sorø specialklasser Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Sorø specialklasser 29

30 7.2. Matematik I matematik aflægges følgende to prøver: Matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Sorø Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø 30

31 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Sorø specialklaser Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø specialklaser 31

32 7.3. De bundne prøvefag De bundne prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Nedenfor vises et gennemsnit af de opnåede karakterer for de bundne prøvefag. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Sorø Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Sorø 32

33 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Sorø ( ) Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Sorø ( ) 33

34 7.4. Den socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse er en obligatorisk indikator. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne, uanset social baggrund, opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 34

35 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Sorø Hovedinstitution Institution Frederiksberg Skole Frederiksberg Skole Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / /2015 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference 7,5 7,6-0,1 7,6 7,5 0,1 8,0 7,8 0,2 Holbergskolen Holbergskolen 5,9 6,0-0,1 6,2 6,5-0,3 6,0 6,1-0,1 Pedersborg Skole Ruds Vedby Skole Sorø Borgerskole Pedersborg Skole Ruds Vedby Skole Sorø Borgerskole 7,6 7,3 0,3 6,2 6,7-0,5 6,0 7,1-1,1* 5,2 5,5-0,3 7,1 6,8 0,3 3,9 4,6-0,7 6,2 7,2-1* 7,6 6,9 0,7* 6,4 7,2-0,8* Stenlille Skole Stenlille Skole 6,7 6,6 0,1 7,2 6,9 0,3 6,3 6,6-0,3 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Sorø Skoleår Skoleår 2014/ / / /2015 Skole Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Frederiksberg Skole 7,7 7,6 0,1 7,7 7,4 0,3 Holbergskolen 6,0 6,2-0,2 5,9 6,1-0,2 Pedersborg Skole 6,6 7,0-0,4* 6,2 6,9-0,7* Ruds Vedby Skole 5,5 5,8-0,3 4,3 5,4-1,1* Sorø Borgerskole 6,7 7,1-0,4* 6,6 7,0-0,4* Stenlille Skole 6,6 6,5 0,1 5,7 6,1-0,4 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 35

36 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I det følgende ses udviklingen for Sorø Kommunes udgangspunkt for at arbejde med at løfte andelen af 9. klasseelever med 2 eller derover i dansk og matematik. Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Sorø normalklasser Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 36

37 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø skoleåret : Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø skoleåret : 37

38 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Dette afsnit handler om andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse samt andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter afsluttet 9. klasse. Indikatoren anvendes til at følge op på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Sorø Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Sorø Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 38

39 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Sorø (2016) Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Sorø (2014) 39

40 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Sorø Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Sorø Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. 40

41 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Sorø (2015) Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Sorø (2013) 41

42 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan Undervisningsministeriet forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under visse antagelser. Modellen er derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Sorø Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. 42

43 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Indikatoren angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden (se tabel nedenfor). Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Sorø Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Sorø 43

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resultat bemærkninger... 4 Resultater... 6 Socioøkonomiske forskelle...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport 2018 Kvalitetsrapport 2018 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2018 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere