Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november Klimamøde i Haag d bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kyotoaftalen vakler. Nr. 145 november 2000. Klimamøde i Haag d. 13-25. bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt"

Transkript

1 Nr. 145 november 2000 Kyotoaftalen vakler Klimamøde i Haag d bliver afgørende test for indsatsen mod drivhuseffekt Afgørende møde for klimaet > Kyoto-aftalen skal konkretiseres > Forsøg på global klimapolitik > Stor opfindsomhed i at lave smuthuller > Industrilandene kan slippe for deres forpligtelser til at reducere udslippet af drivhusgasser > Teknologirådet udgiver pakke på fem nyhedsbreve om Kyoto-aftalens problemer > Repræsentanter for omkring 160 lande mødes i Haag den november for at fastlægge reglerne i den indsats mod drivhus-effekten, som blev aftalt i Kyoto i december Formålet med aftalen var at forpligte industrilandene til at begrænse menneskers udslip af drivhusgasser. Den skulle være et første skridt på vejen mod de meget større nedskæringer, som mange klimaforskere siger er nødvendige. Og den skulle bane vej for en egentlig global klimapolitik, der forpligter alle lande. Men aftalen vakler. Siden aftalen blev indgået, er der blevet arbejdet på at udvide definitionen af, hvad der kan godkendes som indsats mod drivhuseffekten. I forhold til aftalens oprindelige sigte kan udvidelserne få virkning som smuthuller. I værste fald kan hullerne blive så store, at visse industrilande slet ikke behøver at gøre en hjemlig indsats. Dette Fra rådet til tinget lægger op til klimamødet i Haag. Fire andre aktuelle nyhedsbreve om emnet kan findes på Da landene bag FN's Klimakonvention skiltes efter topmødet i Kyoto i 1997, så det ud som om, der svar sket reelle fremskridt for miljøet. Landenes repræsentanter var blevet enige om, at industrilandene forpligter sig til at nedskære udslip af drivhusgasser - først og fremmest kultveilte (CO 2), men også metan, lattergas og tre industrigasser. Fra d. 13. til d. 25. november i år mødes landene bag Kyoto-aftalen for at tage næste skridt. Før aftalen kan træde i kraft og forpligte industrilandene, skal landene bag Kyoto-aftalen blive enige om, hvad de præcist mener skal regnes med, og hvordan det skal gøres, når man opgør menneskets påvirkning af drivhuseffekten. Men siden 1997 har der vist sig en række "huller" eller forsøg på at omgå forpligtelserne til at skære toppen af udslippene. Hele ideen med Kyoto-aftalen risikerer at blive undermineret efterhånden som flere og flere emner regnes med, når man taler om menneskets påvirkning af drivhuseffekten. Dette nyhedsbrev skitserer de vigtigste spørgsmål, som deltagerne på mødet i Haag skal tage stilling til. Sammen med dette nyhedsbrev udgives fire selvstændige nyhedsbreve (nr nr. 149), der hver behandler et af de heri omtalte emner. Få ting at enes om På forhånd er der dog få ting, repræsentanterne for de 160 lande er enige om. Blandt dem er princippet om handel med kvoter for udslip af drivhusgasser. Som supplement til bestræbelserne på at begrænse udslippet hjemme kan et land, der overskrider sit eget tilladte udslip, købe 1

2 kvoter i et andet land, som slipper mindre ud end det tilladte mål. Desuden blev der i Kyoto opnået foreløbig enighed om, at lande kan få lov at have et større udslip, hvis betaler for initiativer i andre lande, der reducerer udslippene dér. Det kan være et land, der selv er med i Kyoto-aftalen (så kaldes det fælles projekter eller "Joint Implementation"). Det kan også være projekter i et land, der endnu ikke selv er forpligtet til at skære ned (så er betegnelsen, "Clean Development Mechanism"). Det er denne foreløbige enighed, der skal konkretiseres ved mødet i Haag. Og der er mange huller, som skal fyldes ud. Der mangler svar på flere store og konfliktfyldte spørgsmål: Skal der være loft over handelen med kvoter? Skal et lands ubrugte ret til at slippe drivhusgasser ud (dets overskudskvote) kunne sælges, selv om overskuddet i kvoten ikke skyldes en særlig indsats for at begrænse udslippet men tværtimod et økonomisk tilbageslag, som det er tilfældet med flere østeuropæiske lande og Rusland (også kaldet handel med varm luft)? Skovene i industrilandene optager CO 2. Hvordan skal skovrejsning og skovdrift regnes med? Store mængder af organisk kulstof i jord og planter påvirkes mere eller mindre af mennesker. Hvilke aktiviteter skal regnes med? Og hvad med projekterne i udviklingslande? Skal man have ekstra kvoter til udslip i hjemlandet, hvis man støtter atomkraft, kulfyrede kraftværker, plantning af store plantager, beskyttelse af regnskov, jordforbedring, nye dyrkningsmetoder og nye kvægdrifsmetoder i disse lande? Hvad skal der ske, hvis et land ikke overholder aftalen? Kan det bare udskyde tidspunktet for, hvornår det skal nå sit mål? Skal de udelukkes fra kvotehandel? Er der økonomiske sanktioner? Eller en international domstol? Hvem har ansvaret, hvis der handles med kvoter, som ikke svarer til en reel begrænsning af udslippet? Sælgeren? Køberen? Eller skal de dele ansvaret? Og hvor længe skal det vare før det stigende udslip fra flytrafikken (som endda virker ekstra kraftigt fordi det sker i stor højde) bliver regnet med? Aftalen fra Kyoto træder ikke i kraft før 55 lande har tiltrådt den. Blandt disse lande skal der være industrilande som i 1990 tilsammen stod for 55 procent af i-landenes udslip. Det betyder i praksis, at USA, med mere end 40 procent af det samlede udslip, skal være med. Eller også skal EU, Japan, Rusland, Ukraine og det øvrige Østeuropa være enige. Politikerne i den amerikanske kongres er meget skeptiske og vil næppe give grønt lys for aftalen, hvis ikke de opfatter resultatet i Haag som gunstigt for USAs interesser. Usikre reduktioner for sikre udslip? Siden princippet om handel med kvoter blev indført i Kyoto, er projekter, der i udgangspunktet handler om nærmest alt mellem himmel og jord, blevet præsenteret som initiativer mod drivhuseffekten. Den eneste betingelse er, at de enten begrænser et udslip af en drivhusgas eller binder en mængde drivhusgas. Det kan forsvares, fordi drivhuseffekten som andre livsstilssygdomme er et særdeles kompliceret fænomen. Det kan godtgøres videnskabeligt, at alle former for indgreb i det globale kredsløb af kulstof har betydning for effekten. Vi påvirker for eksempel klimaet, når vi rydder skov eller planter skov, dyrker jorden eller holder op med det, og når vi holder kvæg og andre drøvtyggere og spiser dem eller lader være med det. Så selv om de politiske diskussioner begyndte med at handle om energibesparelser, alternativ energi og transport, bevæger de sig nu i mange andre retninger, drevet både af gode viljer og økonomiske motiver. Den udvikling skaber ny viden og ny teknologi. Men det skaber samtidig et problem, når man kombinerer de mange nye initiativer med handel med kvoter. De mange muligheder for at reducere udslippet eller indholdet af drivhusgasser i atmosfæren risikerer at få den stik modsatte effekt end oprindeligt tænkt: Tvivlsomme reduktioner byttes med et sikkert udslip. De lande, der belaster miljøet mest med drivhusgasser, får mulighed for at slække på deres indsats for at begrænse de hjemlige udslip af drivhusgasser. Køb, salg og samarbejde Alle de lande, der har tiltrådt FN's klimatraktat fra 1992 deltog i topmødet i 1997, men Kyoto-aftalen handler kun om udslippet fra industrilandene. De forpligtes til at skære deres udslip af drivhusgasser ned, så deres samlede forøgelse af den menneskeskabte globale opvarmning i gennemsnit bliver 5,2 procent mindre i årene end 1990-niveauet. I gennemsnit er måltallet altså lidt under 95 procent. Men nogle af landene vil forpligte sig til mere, andre har fået lov at øge deres udslip. Hvert land, der har tiltrådt traktaten er forpligtet af Kyoto-aftalen, hvis den træder i kraft. Handel med kvoter, fælles projekter og projekter i andre lande kaldes de tre fleksible mekanismer. Hensigten er at undgå en stram regelstyring og bruge markedsmekanismen i stedet. Handel med kvoter skal gøre det muligt at skære ned der, hvor man får mest miljø for pengene. De fælles projekter skal styrke det internationale samarbejde og trække penge til investeringer også i lande, der ikke selv har råd til at yde en tilstrækkelig indsats. Og bestemmelserne om Clean Development Mechanism blev indført med den begrundelse, at udviklingslandene ikke skulle gå glip af støtte og investeringer. Men hvis alle kvoter og alle projekter i andre lande godtages, bliver det muligt for industrilandene at forsætte som de plejer. Skøn over mulighederne tyder på, at industrilandene ikke blot ville kunne opfylde, men tilmed overopfylde deres forpligtelser til at skære i udslippet alene ved hjælp af initiativer i udviklingslande. Med andre ord uden at skære i deres eget udslip af drivhusgasser overhovedet. Derfor er der 2

3 fremsat forslag om, at der skal sættes en begrænsning for, hvor stor en del af sin forpligtelse til at skære ned på udslippet, et industriland skal kunne købe sig fri af. EU har foreslået et loft på 50 procent. Verdensnaturfonden anbefaler et loft på 30 procent. Nogle lande, især Rusland og Ukraine, har fået tildelt urealistisk høje udslip, som de ikke kan leve op til på grund af økonomisk krise. De har ikke økonomiske kræfter til at forurene så meget, som de har fået lov til. Skal de alligevel have lov at sælge de urealistisk høje kvoter og således give andre lande rum til at forurene mere? Desuden er det et stort problem at afgrænse de typer af initiativer, som skal kunne godskrives via en fleksibel mekanisme. Skal støtte til atomkraftværker i Afrika, Asien eller Latinamerika for eksempel kunne medregnes, fordi de leverer energi uden de store udslip af drivhusgasser? Og hvilke aktiviteter ville være blevet gennemført alligevel, for eksempel for at redde regnskov, effektivisere landbrugsproduktion eller modvirke ørkenspredning? Et tilsvarende stort problem er det, hvordan effekten af initiativer skal dokumenteres. En kvotehandel vil ikke virke økonomisk effektivt, hvis der ikke er fuld tillid til den effektive virkning på miljøet, påpeger en rapport fra OECD. Det er alt andet end klart, hvordan sådan tillid skal opnås. Kyoto-aftalens parter mangler også at aftale reglerne for ansvar og sanktioner. På dette område står mange muligheder åbne, lige fra de meget bløde regler, hvor håndhævelsen af aftalen i høj grad overlades til hvert enkelt land og til skrappe internationale sanktioner af forskellig art. Verdensnaturfonden og Greenpeace, de to internationale miljøorganisationer, der i tidens løb har engageret sig mest i klimaforhandlingerne, har udarbejdet forslag i den skrappe kategori. Uklare paragraffer Et land kan opfylde sin forpligtelse til at skære i udslippene på to måder: Enten ved at begrænse udslippet af drivhusgasser, først og fremmest kuldioxid - CO 2. Det kan for eksempel dreje sig om energibesparelser eller om beskyttelse af regnskov. Eller ved at forøge optagelsen af kulstof fra atmosfæren, hvilket for eksempel kan ske gennem træplantning eller ændrede jordbrugsmetoder. Det blev aftalt i Kyoto, at ændringer af udslippet som følge af rejsning, genrejsning eller rydning af skov skal regnes med. Der blev også åbnet mulighed for at medregne virkningerne af ændringer i landbrug, skovbrug og arealanvendelse i det hele taget. Men parterne med især USA, Canada og Rusland (der alle har store skov- og landområder) på den ene side, og særligt EU på den anden, er dybt uenige om definitionerne og afgrænsningen af aftalens bestemmelser. Kyoto-aftalens ordlyd blev vedtaget i en meget sen nattetime (faktisk ud på morgenen) som led i et stort kompromis. Påvirkningen af klimaet fra skove og jord blev taget med i uklare paragraffer - for overhovedet at nå til enighed. Siden har det givet hovedbrud til forskerne, diplomaterne og politikerne. Problemet er, at man vedtog målet før man havde metoderne på plads. I naturen kan man ikke måle udslip eller optag ved kilden, sådan som man kan ved et kraftværk eller en motor. I princippet kan man godt lave måleprogrammer og overvågning, der tjekker kulstoffets organiske kredsløb. Men det vil blive meget svært og dyrt. Og det er ikke engang nok. Kyoto-aftalens ord kræver, at man kan måle, kontrollere og verificere virkningen af hver eneste ekstra menneskeskabt ændring af skovenes og jordens og landbrugets optagelse og frigivelse af drivhusgasser år for år, sted for sted, aktivitet for aktivitet. Problemet er ekstra påtrængende, fordi der - på grund af princippet om handel med kvoter - er penge i at få anerkendt så store "CO 2 -kreditter" for optagelse og lagring af kulstof i naturen som muligt. Og i at få godkendt så brede aktiviteter som muligt. Det giver mere at handle med. Umålelig russisk skov Hvis Rusland og andre store skovlande får anerkendt en stor opsugning af kulstof i deres skove, kan de sælge flere større kvoter for udslip til andre lande. Et land kan også slippe for at spare så meget på energien ved at plante flere træer i stedet. I Danmark har vi for eksempel - af andre grunde - vedtaget at genetablere de våde enge og fordoble vores skovarealer over en lang årrække. Skal vi have kredit for vores CO 2-udslip for det? Eller skal vi måske kun have kredit, hvis vi gør mere af den slags, end vi ellers havde tænkt os? Og hvad hvis træerne vokser mere, fordi klimaet bliver varmere, og der er mere CO 2 i luften. Skal vi så have lov til at brænde mere olie, kul og gas? Et forskerhold på det internationale institut for anvendt systemanalyse, (International Institute for Applied System Analysis, IIASA), i Østrig har undersøgt kulstof-kredsløbet i verdens største skovland, Rusland. Konklusionen på undersøgelserne, der er gennemført i samarbejde med russiske forskere, institutioner og myndigheder, er krystalklar: Hvis kulstofkredsløbet i de russiske skove regnes med i Rusland forpligtelser fra Kyoto-aftalen kan det ikke længere måles om Rusland overholder aftalen eller ej. Man kan godt måle indholdet af kulstof i hver enkelt type skov, jordbund osv. Man kan også med en vis usikkerhed regne ud, hvor meget kulstof, der er lagret i den russiske biomasse på et givet tidspunkt. Og man kan beregne, hvordan denne beholdning ændrer sig ved de forskellige biologiske processer i planterne og jorden, ved skovdriften, ved dyrkningen af jorden. Forskerne mener selv, at deres opgørelse er den hidtil mest præcise. Men i hver eneste måling, observation, rapportering, forudsætning, skøn og model er der en usikkerhedsfaktor. 3

4 Forskerne fra IIASA har beregnet denne usikkerhed til intet mindre end 129 procent i alt. I sin tilsyneladende præcision et absurd tal, der blot skal ses som et udtryk for, at emnet er så kompliceret, at antaget positive effekter meget vel kan vise sig at være negative - og omvendt. Dyrkning til diskussion Også inddragelsen af ændrede metoder til at dyrke jorden byder forskere og politikere på store udfordringer. Ikke mindst amerikanske, men også blandt andre svenske forskere, arbejder aktivt med at beskrive og afprøve dyrkningsmetoder, der kan binde mere kulstof i jorden. Der sker hele tiden en udveksling af kulstof mellem jord og atmosfære. Planter optager kulstof fra atmosfæren. Kulstoffet kommer i jorden ved, at planter og dyr dør og rådner samt via dyregødning. Jorden afgiver kulstof til atmosfæren i form af CO 2. Afskovning og landbrugsdrift har imidlertid mange steder bevirket, at en stor del af kulstoffet til enhver tid forekommer i atmosfæren som CO 2, mens kun en lille del er bundet i jorden. Ved at øge brugen af perioder med grøn braklægning, erstatte dybpløjning med lettere overfladebehandling af jorden samt ved udstrakt brug af afgrødeskifte og blandet skov- og agerbrug, skulle man kunne øge landbrugsjordens indhold af kulstof så meget, at det ville betyde noget for mængden af drivhusgasser i atmosfæren - i hvert fald på kort sigt. USA har enorme områder, hvor metoderne kan bruges. Amerikansk industri kan altså betale amerikanske bønder for at bruge metoderme og således vinde på markerne, hvad der tabes i industrien. EU har ikke sådanne områder, og EU er ikke indstillet på at godkende metoderne i forbindelse med Kyoto-protokollen. Men amerikanerne er allerede gået i gang med at handle kvoter af denne type. Der handles med lagrings-certifikater i både Canada og USA. Der er i Nord-Amerika indgået mere end 100 kontrakter, der hver handler om lagring i jorden af mere end ton kulstof. En række firmaer og organisationer tilbyder i dag mæglerydelser i forbindelse med sådanne kontrakter. Både disse firmaer samt kraftværker og industri med store udslip af drivhusgasser er ude af starthullerne, længe før startskuddet er blevet affyret i form af en - eventuel - enighed om metoden som del af Kyotoprotokollen. Når kontrakter nu indgås, er det typisk et af de store, multinationale revisionsfirmaer, der skal undersøge, om forudsætningerne i kontrakten holder, og at kontrakten holdes gennem hele kontraktperioden. Diskussionen om jordbrugsmetoderne kompliceres yderligere af, at den indeholder et ulands-perspektiv. I de tørre, magre jordbrugsområder, som i Sahelregionen i Afrika, findes de bedste muligheder for at bruge jorden som kulstoflager. Fattige bønder i disse egne kan øge deres indtægt ved hjælp af metoderne, argumenterer blandt andre svenske forskere efter forsøg. Hjælpen har form af mere frugtbar jord og af indtægter fra kvotesalg. Drøvtyggere på vej CO 2 er den gasart, der bidrager mest til drivhuseffekten. Men metan er også en vigtig bidragyder til den globale opvarmning. I Australien går forskere derfor og brygger på nye udfordringer. De har taget afsæt i, at 14 procent af det australske udslip af drivhusgasser skønnes at stamme fra landets 140 millioner drøvtyggere. Dyrene, først og fremmest kvæg og får, bærer rundt på mikroorganismer i maven, der gør sig til gode med en del af dyrenes foder, som de omsætter til metan, der bøvses op af dyrene. Australske forskere har derfor udviklet foder, der så at sige er pakket ind, så mikroorganismerne ikke kan få hul på det. Dyrene får selv det fulde udbytte af foderet, og det gør dyrenes ejere så også. Husdyrproduktionen bliver mere effektiv. Desuden slippes der mindre metan ud i atmosfæren. Foderet er allerede i produktion i Australien. I klimaforhandlingerne i Haag rejser det spørgsmålet om det i fremtiden vil være rimeligt, at Australien støttede et uland i overgang til sådant foder, hvorpå der kunne skæres en luns af den australske forpligtelse til at mindske egne udslip? Andre forsøg drejer sig om vaccination af drøvtyggere mod mikroorganismerne. Og internationalt drøftes en række andre muligheder for at mindske metanudslippet fra drøvtyggende husdyr. Forslagene går enten ud på at gøre de enkelte dyr mere effektive, blandt andet ved hjælp af forskellige former for hormonbehandling, så de mængder kød og mælk, som nu forbruges, kan skaffes fra færre dyr. Eller de går ud på at arbejde målbevidst på at få folk til at spise mindre kød, hvilket også vil betyde færre drøvtyggere, færre drøvtygger-bøvs og mindre udslip af metan. Der ville kunne måles og sættes tal på virkningen af alle disse aktiviteter. Men der ville ikke kunne gennemføres målinger og produceres tal, som ikke kunne diskuteres, og målemetoderne - og dermed resultaterne - ville ændre sig løbende i takt med den videnskabelige og teknologiske udvikling. Afgørende møde Når repræsentanterne for de cirka 160 lande mødes i Haag den 13. november, mangler de altså ikke huller at tage fat på. Hvis aftalen bliver tiltrådt af så mange lande, at den kan træde i kraft, vil det være den første forpligtende aftale om at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning. Det vil også være første gang, man prøver at løse et globalt miljøproblem med international kvotehandel. 4

5 Mødet bliver afgørende for aftalens skæbne. I de forslag der er stillet, er der mange huller. Teknisk set er problemerne meget komplicerede. Hvis landene ikke bliver enige i Haag, er det sandsynligt at hele aftalen falder til jorden. Hvis de på den anden side laver regler, som ikke lukker hullerne, kan man risikere, at aftalen ikke virker. Hvis udviklingen fortsætter uden indgreb, ventes Rusland, Ukraine og de øvrige østeuropæiske lande at ligge 12 procent under det tildelte udslip i år Men Vest- og Sydeuropa, USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand vil tilsammen ende 16 procent over deres tildelte udslip. Dette nyhedsbrev er det første i en pakke på fem, der lægger op til klimamødet i Haag. Læs også nyhedsbrevene: nr. 146: Hullerne i Kyotoaftalen nr. 147: Mere frugtbar jord - mindre drivhuseffekt nr. 148: Det usikre kulstof kredsløb nr. 149: Færre bøvser - bedre klima De kan findes på Teknologirådets hjemmesidewww.tekno.dk/fra_raadet/index.htm Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nyhedsbrev er skrevet for sekretariatet af journalisterne Gitte Meyer, Ebbe Sønderriis og Geir Tveit. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget er: 144: Allergi 143: Lette miljøgevinster overses 142: Fire bud på datasikkerhed 141: Xenotransplantation 140: Alternativer til kloning 139: Usikre gevinster for net-kommuner 5

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Global opvarmning. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Global opvarmning. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Global opvarmning Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Global opvarmning Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Der er et grundlæggende problem ved at stille denne diagnose: Hvor meget

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK 26 AU-GUSTUS NR. 1 28 AF HANS PLAUBORG VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK AU-GUSTUS NR. 1 28 27 FOTO: SCANPIX 28 AU-GUSTUS NR. 1 28 FOTO: LARS KRUSE/AU-FOTO VÆRKTØJSKASSEN HANDEL

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere