Temperaturen på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa

2 Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en kridten banen op Hvad er overophedning? Hvad er det, vi bange for? Hvad er status? Hvorfor er det, vi tror på en blød landing Hvilke politikhåndtag har vi til rådighed

3 Beskæftigelsen Beskæftigelsen har aldrig været større pers

4 Beskæftigelsesfrekvens Høj beskæftigelse er i høj grad drevet af seniorer Pct Pct årige årige årige Højre akse

5 Ledighed Ledigheden er kun faldet i begrænset omfang pers Faktisk Strukturel

6 HVAD ER OVEROPHEDNING? Et lille crash course

7 Overophedning Det klassiske forløb Stigende efterspørgsel efter arbejdskraft Højere lønstigninger Højere prisstigninger Tab af konkurrenceevne Tab af markedsandele og faldende afsætning Fald i beskæftigelsen Lavere lønstigninger Faldet i beskæftigelsen er en ligevægtsskabende mekanisme, fordi den fører til lavere lønstigninger Overophedning og konkurrenceevne er konjunkturfænomener Men hvad er det farlige ved overophedning egentlig mere præcist? Det er jo kun en ligevægtsskabende mekanisme

8 Overophedning Hvad er det egentlig, vi er bange for? Lønninger Efterspørgsel efter arbejdskraft Udbud af arbejdskraft W2 W1 Efterspørgslen stiger og lønnen stiger Naturlig mekanisme hvad er problemet? Beskæftigelse

9 Overophedning Lønstigningerne risikerer at accelerere Lønninger Efterspørgsel efter arbejdskraft Men hvad nu hvis udbuddet ser sådan ud? så stiger lønnen kraftigt Udbud af arbejdskraft W3 W2 W1 Vi ved meget lidt om disse såkaldte ikkelineariteter Beskæftigelse

10 Overophedning Konsekvensen af en overophedning Kraftige lønstigninger i dele af økonomien, kan føre til spredning til andre dele af arbejdsmarkedet For store lønstigninger kan føre til opbygning af finansielle ubalancer Hvis lønningerne steget kraftigt, når efterspørgslen vender, kan faldet i beskæftigelsen blive stort Efter et efterspørgselstilbageslag: Hvis lønningerne ikke falder, når de først er steget, må vi vente på, at udlandet indhenter os for at få genoprettet konkurrenceevnen og etableret fuld beskæftigelse igen Ønsket er altså ikke at undgå lønstigninger, men at undgå, at de kommer for abrupt og er uholdbare Hvordan er konkurrenceevnen pt?

11 AKTUEL STATUS De seneste indikatorer omkring temperaturen på arbejdsmarkedet

12 Konkurrenceevne Styrket konkurrenceevne, men styrkelsen er ophørt Pct Relativ lønkvote Relativ enhedsløn

13 Betalingsbalancen Stadig stort overskud på betalingsbalancens løbende poster Pct. af BNP Pct. af BNP Betalingsbalancen Opsparing Investeringer (Højre akse) -2

14 Produktionsbegrænsninger Stigende omfang af mangel på arbejdskraft særligt i byggebranchen Stigende omfang af mangel på arbejdskraft både i byggebranchen og i industrien Situationen dog mest tydelig i byggebranchen, hvor man nærmer sig førkrise-niveauet I industrien er mangel på efterspørgsel stadig mere udtalt end mangel på arbejdskraft Byggeri Pct Mangel på arbejdskraft Mangel på efterspørgsel Industri Pct Mangel på arbejdskraft Mangel på efterspørgsel

15 Kapacitetsudnyttelse og forgæves rekrutteringer Stigende tenderser, men ikke på førkrise-niveau Kapacitetsudnyttelsen i industrien er på niveau med gennemsnittet siden 1990 Og betydeligt lavere end under højkonjunkturen i midten af 00 erne Relativt beskedent antal forgæves rekrutteringer Ligger på knap personer mod under forrige højkonjunktur Kapacitetsudnyttelse i industrien Pct. 90,0 87,5 85,0 82,5 80,0 77,5 75,0 72,5 70, Forgæves rekrutteringer stillinger

16 Udenlandsk beskæftigelse Stor del af beskæftigelsesfremgangen kommer fra udlandet fuldtidspersoner Andelen af udenlandsk beskæftigede er steget fra godt 5,5 pct. til knap 8 pct. siden 2013 svarende til ca personer Stigningen er i høj grad drevet af østeuropæere fortsætter det? Norden Østeuropa Vesteuropa Udenfor EU/EØS

17 Mangel på arbejdskraft i udlandet Flere udenlandske industrivirksomheder mangler arbejdskraft Pct EU Tyskland Polen Sverige

18 Lønstigninger Lønstigninger på niveau med udlandets Pct. (å/å) Bygge anlæg Industri Udland

19 SITUATIONEN I FORHOLD TIL FORRIGE HØJKONJUNKTUR? Noget er anderledes denne gang

20 Arbejdsstyrke for de årige frem mod 2025 Arbejdsstyrken er udvidet meget, og det ventes at fortsætte pers

21 Udvikling i arbejdsstyrke Arbejdsstyrken vil stige pga. indvandring og senere tilbagetrækning pers Arbejdsstyrke, grundforløb Stigning i tilbagetrækningsalder Øvrige reformer Indvandring af udlændinge, netto Estimeret strukturel arbejdsstyrke

22 Tilbagetrækningsaldre frem mod 2025 Efterløns- og folkepensionsalderen stiger gradvist frem mod 2025 År Efterlønsalder Pensionsalder ½ ½ ½ ½

23 Erhvervsfrekvens Det er blandt de ældre, der skal arbejdes mere i fremtiden Pct Alder

24 Beskæftigelsesfrekvens og efterlønsalder Indtil videre kun tegn på, at tilbagetrækningsreformer virker Pct. 80 Forhøjelse af efterlønsalder Pct år 59½ år 60 år 60½ år 61 år 61½ år 62 år 62½ år Jan 53 (efterløn 60 år) Jan 54 (efterløn 60½ år) Jul 54 (efterløn 61 år) Jan 55 (efterløn 61½ år) Jul 55 (efterløn 62 år) Jan 56 (efterløn 62½ år) 30

25 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Relevant for diskussionen om overophedning, men i virkeligheden drejer det sig om langsigtet velstand

26 Økonomisk vækst i Danmark Et ikke ubetydeligt bidrag kommer fra udenlandsk arbejdskraft Pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 BNP Bidrag fra beskæftigelse Beskæftigelse i alt Indvandring, netto Timeproduktivitet Reformbidrag Gennemsnitlig arbejdstid Demografi

27 Økonomiske konsekvenser af indvandring Udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for den danske økonomi Øger produktivitet og indkomst (BNP pr. indbygger) Bidrager positivt til de offentlige finanser (Finansministeriet) Nettobidrag på 6 mia. kr. til de offentlige budgetter i 2014 (1,5 mia for personer på beløbsordningen) Indvandrere fra vestlige lande øger den finanspolitiske holdbarhed (de ankommer typisk som voksne og genudvandrer før tilbagetrækning) Afhjælper danske virksomheders mangel på kvalificeret arbejdskraft Modvirker flaskehalse under konjunkturopsving, jf. Ho og Shirono (2015)

28 Økonomiske konsekvenser af indvandring Udenlandsk arbejdskraft er ikke en gevinst alle Immigranter kan påvirke løn og beskæftigelsesmuligheder negativt for indfødte Mellem- og højtuddannede: højere løn, uændret beskæftigelse Ufaglærte: omkostninger på kort sigt via lavere beskæftigelse, ikke løn (i gennemsnit) Lavt uddannede immigranter belaster de offentlige finanser og øger generelt indkomstuligheden i samfundet generelt Fordelingsvirkningerne gør det til et politisk spørgsmål Danmark er bedre til at tiltrække ufaglærte end uddannede udlændinge

29 Udenlandsk arbejdskraft og lønfordelingen Vi tiltrækker lavt kvalificeret arbejdskraft det kniber mere i toppen 14 Pct Indfødte

30 HVAD GØR VI SÅ I DEN NUVÆRENDE SITUATION?

31 Evt. overophedning og håndteringen heraf Hvad skal der gøres for at undgå en overophedning? Hvis overophedningen først kommer, kan det være vanskeligt at gøre noget ved det => asymmetrisk risiko, agtpågivenhed nødvendigt Problemet ved overophedning Langvarig genoprettelse af konkurrenceevnen Opbygning af ubalancer Håndtag Finansiel regulering Finanspolitiske stramninger Lavere udgifter Højere skatter Udbudsreformer

32 Evt. overophedning og håndteringen heraf Særligt omkring udbudsreformer Udbudsreformer kan hjælpe på den aktuelle overophedning, men hjælper ikke også ved den næste Udbudsreformer Skattepolitikken Ufaglærte Tilbagetrækning Udenlandsk arbejdskraft

33 De Økonomiske Råds Sekretariat Web: Mail: Twitter: LinkedIn: dk.linkedin.com/company/ the-secretariat-of-the-danish-economic-councils