Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport
|
|
- Alexander Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening
2 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen. Danmarks Rederiforening Introduktion Denne artikel indeholder resultatet af nogle systematiske beregninger af emissioner og energiforbrug for forskellige typer skibstransport og lastbiltransport. De undersøgte skibstyper er containerskibe ( TEU s), bulk carriers ( tons lasteevne) samt Ro-Ro-fartøjer ( lanemeter). Da der i de kommende år vil træde forskellige krav i kraft vedr. skibsfartens NOx emissionsforhold - og for lastbilernes vedkommende, foruden NOx emissionskrav, også grænser for udledning af CO, HC samt partikler - indeholder denne artikel en række beregninger der viser, hvilken indflydelse disse nye krav får for transport til søs i forhold til transport med lastbil. Beregningsmetoder For at få en dybere indsigt i de forskellige skibstypers energiforbrug og emissionsforhold er der i undersøgelsen benyttet et computerprogram, der på basis af specifikation af det pågældende skibs lastekapacitet (antal TEU s for containerskibe, tons nyttelast for bulk carriers samt antal lanemeter for Ro-Ro skibe) bestemmer et repræsentativt sæt hoveddimensioner, på basis af hvilke programmet kan beregne skibets nødvendige fremdrivningseffekt for en given fart (Guldhammer & Harvald, ref. 1). Hoveddimensionerne for de enkelte skibstyper, som programmet fastlægger, er bestemt udfra en statistisk analyse af en lang række containerskibe, bulk carriers samt Ro-Ro skibe. Med den valgte beregningsmetodik får man bestemt skibets hoveddata, som repræsentative værdier for et skib udfra den specificerede lasteevne. Samtidig er programmet dog opbygget, så der gives mulighed for at afvige fra de middelværdier, der foreslås af programmet, så man individuelt kan foretage mere specifikke parameteranalyser (ændring af bredde, sidehøjde, fart, letvægt, fordeling mellem last og dødvægt, valg af motortype etc.). Som et alternativ til den valgte metode kunne man ved at analysere de relevante data (lasteevne, maskineffekt og tilhørende servicefart) for en række skibe have beregnet energiforbruget pr. transportenhed (eksempelvis kg olie pr. transporteret tons pr. km). En sådan metode vil imidlertid ikke give noget nærmere detailkendskab til indflydelsen af de enkelte parametre, herunder specielt farten og skibets lasteevne. Endvidere vil en sådan statistisk analyse give resultater med en relativ stor spredning, hvorfor den kun vil være af indikativ karakter. For at kunne sammenligne en skibstransports energi- og emissionsforhold med en tilsvarende transport med lastbil indeholder det benyttede beregningsprogram udover den skibsspecifikke analysemodel også en beregningsmodel, der fastlægger energiforbruget og emissionsforholdene for lastbiltransport på basis af oplysninger om lastbilens lastmængde og lastbilmotorens standard (opfyldende enten nuværende eller kommende miljøkrav). Med de to analysemodeller for henholdsvis skibe og lastbiler kan programmet overordnet beregne energiforbruget og emissionsforholdene for en samlet transportkæde bestående af flg. led: 1. Transport med lastbil til udskibningshavn 2. Sejlads fra udskibningshavn til modtagerhavn 3. Transport med lastbil fra modtagerhavn
3 Ved at specificere de enkelte transportdistancer samt energiforbruget til omladning i havn kan programmet beregne det samlede energiforbrug og tilhørende emissionsudslip for hele transportkæden. Programmet foretager også en detaljeret analyse, hvor de enkelte energiforbrug og emissionsudslip relateres til lastenhed pr. transporteret kilometer for henholdsvis skib og lastbil. Det er den sidstnævnte beregningsfacilitet, der er anvendt i nærværende analysearbejde. Energiforbrug/specifikt brændolieforbrug for skibs- og lastbilmotorer Det specifikke energiforbrug (gram olie pr. kw time) for skibsmotorer har specielt i de senere år undergået en forbedring bl.a. som følge af oliekrisen i Et eksempel for slow speed motorer er vist i fig. 1, hvor det ses, at det specifikke brændolieforbrug siden 1973 er reduceret med pct. Lastbilmotorer undergår i disse år en lignende udvikling, som for skibsmotorerne. Det forventes i branchen, at det specifikke brændolieforbrug vil falde med ca. 10 pct. inden for de næste 10 år, jvfr. fig. 1, der viser den forventede udvikling for en typisk moderne lastbilmotor. 280 Slow speed skibsmotorer Lastbilmotorer 260 "M/S SELANDIA" (verdens første oceangående dieselmotorskib) Olieforbrug (g/kw time) Fig. 1 Skibs- og lastbilmotorers olieforbrug Oliekrisen Årstal 18 NOx emission (g/kw time) Fig. 2 IMO krav til NOx emissioner for nye skibsmotorer (IMO er FN s søfartsorganisation) Motorens omdrejningstal (omdr./minut)
4 Emissionsforhold for skibe og lastbiler Fra 1. januar 2000 vil der via FN s søfartsorganisation, IMO (Marpol Annex VI) blive indført nye grænseværdier til NOx emissioner for nye skibsmotorer, iflg. hvilke NOx emissionen ikke må overstige grænserne vist i fig. 2. Da reglerne imidlertid ikke er ratificerede af tilstrækkelig mange lande, indføres kravene foreløbig på frivillig basis, idet grænseværdierne automatisk vil være gældende ved Annex IV s ikrafttræden for skibsmotorer bygget efter den 1. januar For lastbilmotorer gælder der allerede krav, de såkaldte Euro 2 normer, der har været gældende siden Imidlertid er endnu strengere krav på vej med en forventet gradvis implementering i 2000 (Euro 3 norm), 2005 (Euro 4 norm) og muligvis også Disse krav vil foruden grænseværdier for NOx emissioner også omfatte grænseværdier for udslip af HC, CO samt partikler som vist i fig. 3. NOx CO HC Partikel Emissionsfaktor (g/kw time) Fig. 3 EU s forventede krav til lastbilmotorers emissionsforhold Lastbilers energiforbrug Årstal En lastbils energiforbrug afhænger primært af den transporterede last, lastbilens egenvægt, motortypen, dens luftmodstand og sidst, men ikke mindst kørselstypen (kørsel i by versus kørsel på motorvej med konstant fart). I nærværende analyse er benyttet energidata for lastbiler fra Trafikministeriets TEMA-model (ref. 2), Foreningen af Danske Eksportvognmænd (ref. 3), trafikforsker Kaj Jørgensen på DTU (ref. 4) og endelig data indhentet hos et par store vogmandsfirmaer (ref. 5). På basis af disse forskellige oplysninger er der i fig. 4 vist sammenhængen mellem transporteret lastmængde og energiforbrug pr. kørt km. De viste data svarer tii lastbiler, der opfylder den nuværende strengeste EU norm (Euro 2) med en konstant kørselshastighed på 80 km/time. I diagrammet er ligeledes vist den lineære sammenhæng mellem lastmængde og energiforbrug pr. km, som er benyttet i analyserne i denne rapport, svarende til Euro 2 norm. For analyser svarende til de kommende normer foretager computerprogrammet de fornødne korrektioner af energiforbruget i henhold til den forventede udvikling vist i fig. 1 og fig. 3. Det skal bemærkes, at den benyttede lineære approksimation vist i fig. 4 svarer til ideelle forhold, da trafikken i en samlet transportkæde næppe vil foregå ved konstant fart på 80 km/time. For mere blandet kørsel vil energiforbruget pr. km øges.
5 Energiforbrug (MJ/km) Fig. 4 Energiforbrug ved lastbiltransport, Euro 2 norm (1996) og 80 km/t, iflg. forskellige kilder (ref. 2-5) Lastmængde (tons) Opsummering af emissionsforhold for lastbiler og skibe I analyserne for lastbiltransporten i denne rapport er der som tidligere nævnt taget udgangspunkt i EU s kommende krav (fig. 3). NOx emissions grænseværdierne bliver formodentlig de vanskeligste at opfylde, hvorimod kravene til HC og CO emissioner er væsentligt nemmere at opfylde, idet en stor del af lastbilerne allerede opfylder de kommende krav til disse emissionsprodukter. Det skal dog tilføjes, at for såvel lastbilmotorer og som skibsmotorer kan der være store variationer i størrelsen af de enkelte emissioner afhængig af bl.a. motorens belastning og driftsform (steady state/transient). Bl.a. skal det nævnes, at testbetingelserne for lastbilmotorerne er helt anderledes end de praktiske kørselsforhold, hvorfor emissionsforholdene (NOx, CO og HC) for lastbilmotorer skal anvendes med forsigtighed. For skibstransportanalyserne er der som basis for NOx emissionerne taget udgangspunkt i IMO s kommende krav, som motorfabrikanterne mener at kunne opfylde i fremtiden. Med hensyn til HC, CO og partikel emissioner er benyttet nogle repræsentative middelværdier fundet ved bl.a. et stort internationalt forskningsprogram vedr. skibsmotorers emissionsforhold (ref. 6) samt udfra oplysninger fra motorfabrikanterne MAN B&W samt Wärtsilä (ref. 7). For skibsmotorer er variationen ved almindelig drift (steady state) iflg. ref. 6: NOx: HC: CO: Partikler: 8-20 g/kw time 0,2-1,0 g/kw time 0,4-4,0 g/kw time 0,1-2,0 g/kw time CO 2 udslippet, som er en væsentlig faktor med betydning for drivhuseffekten, er ikke omfattet af specifikke grænseværdier, som de øvrige emissionsprodukter, da CO 2 emissionen alene afhænger af olieforbruget og dermed kun kan nedsættes ved at sætte grænser for energiforbruget pr. kw time, hvilket der ikke er krav til. Grænseværdier for de enkelte emissionsprodukter er for henholdsvis skibs- og lastbilmotorer vist i tabel 1 og 2, hvor samtlige emissionsfaktorer og energiforbrug, der benyttes i beregningsmodellen er opført. Det skal bemærkes, at svovlemissioner ikke er medtaget i analysen, da disse afhænger af brændoliens svovlindhold, som for bunkerolies vedkommende kan variere fra 0,05 pct. op til 3 4 pct.
6 Tabel 1: Emissionsfaktorer og specifikt olieforbrug for skibsmotorer Medium speed Slow speed Olieforbrug (kg/kw time) 0,19 0,17 CO 2 emission (kg/kw time) 0,62 0,54 NOx emission (g/kw time) 12,0 17,0 CO emission (g/kw time) 1,60 1,60 HC emission (g/kw time) 0,20 0,50 Partikelemission (g/kw time) 0,20 0,70 Tabel 2: Emissionsfaktorer og specifikke energiforbrug for lastbilmotorer EU EU EU Olieforbrug (kg/kw time) 0,21 0,20 0,19 CO 2 emission (kg/kw time) 0,68 0,65 0,62 NOx emission (g/kw time) 7,0 5,0 3,5 CO emission (g/kw time) 4,00 2,10 1,50 HC emission (g/kw time) 1,10 0,66 0,46 Partikel emission (g/kw time) 0,15 0,10 0,02 Omregningsfaktorer Fuel olie Dieselolie/gasolie Energi pr. kg olie målt i MJ 40,5 43,0 CO 2 udslip pr. tons olie (tons) 3,17 3,25 Servicefart En væsentlig faktor, der har betydning for energiforbruget, er skibets servicefart. Servicefarten øges normalt med skibets længde, hvilket også afspejler sig i det statistiske basismateriale for de 3 skibstyper. Sammenhængen mellem skibslængde og fart (fundet på basis af de statistiske analyser), som er benyttet i hovedparten af analyserne, er vist i fig. 5. Servicefart (knob) Containerskib Bulk carrier Ro-Ro skib Fig. 5 Servicefart for forskellige skibstyper Længde mellem perpendikulærer (m)
7 Systematiske beregninger Der er for de 3 skibstyper foretaget systematiske beregninger for forskellige skibsstørrelser, idet skibe med følgende kapaciteter er undersøgt: Containerskibe: 100, 500, 1500, 2500, 4500, 5500, 6500 samt 7500 TEU (TEU = 20 fods container). Bulk carriers: 2000, 5000, , , , , , , , , , og tons nyttelast. Ro-Ro skibe: 1000, 1500, 2000, 2500, 3000 og 3500 lanemeter I analyserne er det antaget at skibenes lasteevne udnyttes 100 pct. hvilket også er tilfældet for lastbilernes vedkommende, så de to transportformer sammenlignes på en ensartet basis. For bulk carrier analysen og Ro-Ro skibs analysen er der regnet med en total lastbilvægt på 40 tons, svarende til maks. tilladelig vægt i udlandet, dvs. ca. 24 tons last, idet en lastbils typiske egenvægt er ca. 16 tons. For analysen med containerskibe er der sammenlignet med landtransport med 2 containere á 10 tons pr. lastbil, da den statistiske analyse har vist, at et containerskibs nyttelast svarer til ca. 10 tons pr. TEU. Baseret på typiske nøgletal er der for containerskibe op til Panmax bredde (maks. tilladelig bredde i Panama kanalen) regnet med, at nyttelasten udgør 75 pct. af dødvægten, mens der for en bredde større end 32,2 m er regnet med et nyttelast/dødvægts forhold på 85 pct. som følge af et relativt mindre behov for såvel ballastvand som brændolie. For bulk carriers er der på basis af erfaringstal, regnet med, at forholdet mellem nyttelast og dødvægt er 90 pct. for skibe med mindre end nyttelast og 95 pct. for skibe større end tons. For Ro-Ro skibene er nyttelast/dødvægts forholdet sat til 75 pct. Det skal i denne forbindelse nævnes, at computerprogrammet er opbygget, så brugeren for de 3 skibstyper selv kan specificere forholdet mellem nyttelast og dødvægt. Ved en kapacitetsudnyttelse på mindre en 100 pct. af skibets maksimale dødvægt er det i øvrigt også muligt at specificere, hvor stor en del af den ubenyttede dødvægt, der evt. skal benyttes som vandballast kompensation for dels opfyldelse af stabilitetskriterier samt for at få tilstrækkelig dybgang. Sammenhængen mellem dødvægt og skibslængde for de 3 undersøgte skibstyper er vist i fig. 6. Ro-Ro skibe har en markant lavere dødvægt i forhold til skibslængden. Hertil kommer, at af den nyttelast, som et Ro-Ro skib medfører, medgår kun ca. 60 pct. til reel last, idet et 18 m lastvognstog har en maksimalvægt på 40 tons, hvoraf ca. 16 tons som tidligere nævnt udgør lastbilens egenvægt. Dette forhold medfører, at den reelle nyttelast for et Ro-Ro skib i sammenligning med containerskibe og specielt bulk carriers er særdeles lav, hvilket i det efterfølgende viser sig i form af et relativt større energiforbrug (og tilsvarende emissionsudslip) pr. tons nyttelast pr. km for Ro-Ro skibe. Da servicefarten har en stor indflydelse på energiforbruget, er der for Ro-Ro skibe foretaget beregninger, der viser indflydelsen af en fartreduktion på 2 knob. Det er antaget, at containerskibe og bulk carriers fremdrives af slow speed motorer, mens der for Ro-Ro skibenes vedkommende er regnet med medium speed motorer som hovedfremdrivningskilde. En ændring af motortype vil resultere i en ændring af energiforbruget på pct. på grund af det lavere specifikke brændstofforbrug for slow speed motorer i forhold til medium speed motorer og på grund af fuel olies (til slow speed motorer) lavere brændværdi i forhold til dieselolie (til medium speed motorer).
8 Resultatet af de udførte beregninger er vist i figur 7-12, som danner basis for konklusionerne vedr. skibstransport i forhold til lastbiltransport. Energiforbrug og emissioner er angivet som funktion af lastekapaciteten for den enkelte skibstype, og hvor intet andet er nævnt, svarer tallene til den servicefart, der er angivet i fig. 5 og for lastbilernes vedkommende til en konstant fart på 80 km/time. 250 Containerskib Bulk carrier Ro-Ro-Skib Længde mellem perpendikulærer (m) Konklusion og opsummering På basis af de udførte beregninger kan følgende konkluderes: Fig. 6 Længde som funktion af dødvægt for forskellige skibstyper Dødvægt (tons) 1. For containerskibe, og specielt for bulk carriers, falder energiforbruget pr. lastenhed pr. transportkilometer (i det efterfølgende benævnt det specifikke energiforbrug) med øget skibsstørrelse, dvs. en stordriftsfordel kan høstes. 2. Det specifikke energiforbrug for containerskibe og bulk carriers er væsentligt lavere end for lastbiltransport med den mest markante forskel for bulk carriers som følge af ovennævnte stordriftsfordel. 3. Som kontrast til containerskibe og bulkcarriers stiger det specifikke energiforbrug for Ro- Ro skibe med øget skibsstørrelse til et niveau, der er 1½ til 2½ gange større end niveauet for lastbiler. Mindskes den gennemsnitlige servicefart for Ro-Ro skibe med 2 knob mindskes det specifikke energiforbrug til et niveau, der er 1 2 gange større end for lastbiler. 4. På grund direkte proportionalitet mellem energiforbrug og CO 2 udslip er ovenstående konklusioner (pkt. 1-3) også gældende med hensyn til CO 2 emissioner. 5. For bulk carriers er NOx emissionen pr. tons last pr. km generelt 3 4 gange lavere end for lastbiler, der opfylder EU s nuværende normer (EU type 2). For lastbiler opfyldende EU s kommende normer vil forholdene ændres, således, at NOx emissionen pr. tons last pr. km for bulk carriers på ca tons nyttelast vil ligge på samme niveau som for en lastbil, der skal opfylde 2005 kravene (EU type 4). For bulk carriers på mere end ca tons nyttelast vil lastbilernes NOx emissionen pr. tons last pr. km svarende til EU type 4 motorer imidlertid være ca. dobbelt så stor som for en bulk carrier. 6. For containerskibe er NOx emissionen pr. tons last pr. km generelt på samme niveau som for lastbiler, der opfylder EU s nuværende normer (EU type 2). For lastbiler opfyldende EU s kommende normer vil forholdene ændres, således, at NOx emissionen pr. tons last pr. km for containerskibe større end 2000 TEU vil være henholdsvis ca. 115
9 pct. af lastbilniveauet i 2000 og ca. 160 pct. af lastbilniveauet i For containerskibe mindre end 2000 TEU stiger NOx emissionen pr. tons last pr. km, således at niveauet for en lastbil med en type 4 motor vil være ca. 47 pct. af niveauet for et 500 TEU containerskib. 7. For Ro-Ro skibe gælder der helt generelt, at NOx udslippet pr. ton billast pr. km er 3 til 4½ gange større end for lastbiltransporten, størst for de store Ro-Ro skibe. Dette forhold samt et lignende forhold med hensyn til energiforbrug skyldes, som tidligere nævnt, Ro- Ro skibenes relative lille reelle nyttelast, dvs. den samlede last på lastbiler og evt. løstrailere. At servicefarten samtidig øges relativt mere med længden for Ro-Ro skibe end for de øvrige skibstyper er blot en forstærkende faktor for det større energiforbrug og emissionsudslip for Ro-Ro skibe i forhold til lastbiler, hvorfor der for denne skibstype er udført beregninger, hvor skibets servicefart er reduceret med 2 knob. Disse beregninger viser, at energiforbruget pr. ton nyttelast pr. km for Ro-Ro skibe falder med pct. ved den reducerede fart (fig. 11 og 12). 8. CO og HC emissioner skal som tidligere nævnt tages med et vist forbehold på grund af forskel i testbetingelserne og de virkelige kørselsforhold, netop fordi det er grænseværdierne svarende til testbetingelserne, der er benyttet ved beregningerne for lastbilerne i denne rapport. Da samtidig CO og HC emissionerne iflg. flere forskere har en sekundær betydning, skal der ikke her drages nogle yderligere konklusioner vedr. disse to emissionsprodukter. Tabel 3: Opsummering af beregninger (100 pct. udnyttelsesgrad for skib og lastbil). Energiforbug pr. ton last pr. km CO 2 udslip pr. ton last pr. km NOx udslip pr. ton last pr. km CO udslip pr. ton last pr. km HC udslip pr. ton last pr. km Partikel udslip pr. ton last pr. km MJ/ton/km g/ton/km g/ton/km g/ton/km g/ton/km g/ton/km Containerskib (100 TEU) 0, ,64 0,061 0,019 0,026 Containerskib (500 TEU) 0, ,51 0,049 0,015 0,020 Containerskib (1500 TEU) 0, ,43 0,042 0,013 0,017 Containerskib (7000 TEU) 0, ,39 0,037 0,012 0,016 Lastbil EU 2 (1996) 0, ,48 0,27 0,075 0,010 Lastbil EU 3 (2000) 0, ,34 0,14 0,045 0,007 Lastbil EU 4 (2005) 0, ,24 0,10 0,031 0,001 Bulk carrier (2000 t last) 0, ,44 0,043 0,013 0,017 Bulk carrier (20000 t last) 0,09 7 0,20 0,019 0,006 0,008 Bulk carrier ( t last) 0,03 2 0,07 0,006 0,002 0,003 Lastbil EU 2 (1996) 0, ,42 0,24 0,066 0,009 Lastbil EU 3 (2000) 0, ,30 0,13 0,040 0,006 Lastbil EU 4 (2005) 0, ,21 0,09 0,028 0,001 Ro-Ro skib (1000 lanemeter) 0, ,23 0,16 0,051 0,020 Ro-Ro skib (2000 lanemeter) 0, ,46 0,19 0,061 0,024 Ro-Ro skib (3000 lanemeter) 1, ,82 0,24 0,076 0,030 Lastbil EU 2 (1996) 0, ,42 0,24 0,066 0,009 Lastbil EU 3 (2000) 0, ,30 0,13 0,040 0,006 Lastbil EU 4 (2005) 0, ,21 0,09 0,028 0,001 For containerskibs beregningerne er der regnet med 2 x 10 tons last pr. lastbil (10 tons pr. TEU), mens der for de to andre skibstyper er regnet med 24 tons last pr. lastbil, hvilket forklarer forskellen i energiforbrug og emissioner for lastbiltransporten i containerskibs analysen i forhold til analysen for bulk carriers og Ro-Ro skibe.
10 Containerskib Lastbil - EU 1996 Energiforbrug pr. TEU pr. km (MJ/TEU/km) Lastbil - EU 2000 Lastbil - EU Lasteevne for containerskib (TEU) Fig. 7 Energiforbrug for containerskibs transport versus lastbiltransport Containerskib Lastbil - EU 1996 NOx emission pr. TEU pr. km (g/teu/km) Lastbil - EU 2000 Lastbil - EU Lasteevne for containerskib (TEU) Fig. 8 NOx emissioner for containerskibs transport versus lastbiltransport Bulk carrier Lastbil - EU 1996 Lastbil - EU 2000 Lastbil - EU 2005 Energiforbrug pr. ton last pr. km (MJ/ton/km) 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Lasteevne for bulk carrier (tons) Fig. 9 Energiforbrug for bulk carrier transport versus lastbiltransport
11 Bulk carrier Lastbil - EU 1996 Lastbil - EU 2000 Lastbil - EU ,5 NOx emission pr. ton last pr. km (g/ton/km) 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Lasteevne for bulk carrier (tons) Fig. 10 NOx emissioner for bulk carrier transport versus lastbiltransport Energiforbrug pr. ton billast pr. km (MJ/ton/km) 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Ro-Ro skib ved normal fart Ro-Ro skib ved reduceret fart Lastbil - EU 1996 Lastbil - EU 2000 Lastbil - EU , Lasteevne for Ro-Ro skib (lanemeter) Fig. 11 Energiforbrug for Ro-Ro skibs transport versus lastbiltransport NOx emission pr. ton billast pr. km (g/ton/km) 2,0 1,5 1,0 0,5 Ro-Ro skib ved normal fart Ro-Ro skib ved reduceret fart Lastbil - EU 1996 Lastbil - EU 2000 Lastbil - EU , Lasteevne for Ro-Ro skib (lanemeter) Fig. 12 NOx emissioner for Ro-Ro skibs transport versus lastbiltransport
12 Referenceliste Ref. 1: Guldhammer og Harvald: Ship Resistance. Akademisk Forlag 1974 Ref. 2: TEMA En model for transporters emissioner. Trafikministeriet Ref. 3: Ref. 4: Ref. 5: Miljø og sikkerhed Håndbog for vejtransport. Udgivet af Foreningen af Danske Eksportvognmænd i 1997 Kaj Jørgensen (Institut for Bygninger og Energi - DTU): Bidrag til undersøgelsen af godstransportens turkæder energi og emissionsfaktorer for tog og lastbiler. November 1998 Oplysninger fået ved henvendelse til vognmandsfirmaerne Johs. Rasmussen samt Leo Sørensen Ref. 6: Lloyds Register: Marine Exhaust Emissions Research Programme, 1995 Ref. 7: MEPC studies pollution solutions. The Motor Ship, Januar 1999, s
Skibsteknisk beregningsgrundlag
Skibsteknisk beregningsgrundlag Udarbejdet af Hans Otto Kristensen Trafikministeriet 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 BEREGNINGSMETODE... 1 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse...3 Servicefart...
Læs mereNærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereFrederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereEmissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data
NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs mereSkibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO
Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereOpgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart
DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereModul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset
Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereOMIT - Vejledning til miljøopgørelse/dokumentation. international godstransport
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 42 2002 OMIT - Vejledning til miljøopgørelse/dokumentation af international godstransport Institut for Transportstudier TetraPlan A/S, International Transport Danmark
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereMILJØANSØGNING. for. KatExpress 3. Til sejlads på ruterne. Aarhus Sj. Odde. Ebeltoft Sj. Odde
MILJØANSØGNING for KatExpress 3 Til sejlads på ruterne Aarhus Sj. Odde og Ebeltoft Sj. Odde Indsendt til Søfartsstyrelsen d. 06.01.2017 af Thomas Bisgaard Jensen, ISM Designated Person INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereMILJØANSØGNING. for. Express 1 og 2. Til sejlads på ruten. Rønne - Ystad
MILJØANSØGNING for Express 1 og 2 Til sejlads på ruten Rønne - Ystad Indsendt til Søfartsstyrelsen d. 08.06.2018 af Thomas Bisgaard Jensen, ISM Designated Person INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Skibsdata
Læs mereNOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.
NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.
Læs mere*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.
*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mere2 Forudsætninger for beregninger
Notat Projekt: Femer bælt 99 Sag: Til: Miljøberegninger for Femer bælt projekt Trafikministeriet Fra: Morten Steen Petersen, Goran Jovicic 18 maj 2000 1 Indledning Dette notat beskriver udvalgte miljøeffekter
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mereCO2-emissioner fra flyrejser KU 2016
UNIVERSITY OF COPENHAGEN CO2- fra fly KU 2016 Overblik Denne rapport er en kort analyse af fly baseret på data fra universitetets rejseselskab Carlson Wagonlit Travel. Hovedpunkterne i analysen er de følgende:
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereGrønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag
Læs mereNovozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011
Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereEMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik
EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSKIBSFARTENS RØGGASEMISSIONER
SKIBSFARTENS RØGGASEMISSIONER fremtidens udfordringer og muligheder Heldagskonference i København 25. februar 2013 hos IDA Kalvebod Brygge Arrangør Skibsteknisk Selskab og Maritimt Selskab IDA Lokalitet
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereHandlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/
Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark Bedre samspil mellem vej og søtransport: Havne med intermodalitet Trafikdage 28/29.08.06 Nr. 1/MH/26-2-98 Fokusområder Fokus
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning for indkøbte varetransporter (Version 1.0)
Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen Sådan laver du en CO2-beregning for indkøbte varetransporter (Version 1.0) 1. Baggrund... 2 2. Fremgangsmåden en oversigt... 3 3. Vejledning til de
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs mereNærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?
Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2015
MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereCEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde?
CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde? CSR i Transport Miljøindsats og dokumentation 18. november 2010 Magnus Swahn, NTM Lars Dagnæs, Transportens
Læs mereGrønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2014
MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7
Læs mereMulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention
Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereMiljøtilsyn af HT-busser
Miljøtilsyn af HT-busser Civilingeniør Bodil Sonne Andreasen, Hovedstadsområdets Trafikselskab Baggrund: Siden 1997 har der i HT været arbejdet på at udvikle et miljøtilsyn på busser i drift. HT har en
Læs mereAlternative drivmidler
Alternative drivmidler 1 Nyborg Strand 16. april 2013 Alternative Drivmidler 2 De mest relevante alternative drivmidler for renovationsbiler i et kortsigtet tidsperspektiv Komprimeret gas Bioethanol Biodiesel
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mere22,5 x 9,00 139, x 6x 22,5 x 11,75 141,6 271,2 22,5 x 9,00 22,5 x 11,75 I alt 280,8 517,2 Vægtbesparelse - 236,4
` Alufælge Ved brug af aluminiumsfælge reduceres ikke alene egenvægten, men også køretøjets totale roterende masse. Dette resulterer endvidere i en forhøjelse af lasteevnen, da der frigives vægt fra køretøjets
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereBilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.
Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente
Læs mereInternationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!
! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt
Læs mere