Hvordan fortolker praksis godtgørelsesberettiget rumvarme omfattet af mineralolieafgiftsloven 11, stk. 4, 2. punktum og 11, stk. 5?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fortolker praksis godtgørelsesberettiget rumvarme omfattet af mineralolieafgiftsloven 11, stk. 4, 2. punktum og 11, stk. 5?"

Transkript

1 Hvordan fortolker praksis godtgørelsesberettiget rumvarme omfattet af mineralolieafgiftsloven 11, stk. 4, 2. punktum og 11, stk. 5? Af Casper B. B. Nielsen

2 2

3 Titel: Hvordan fortolker praksis godtgørelsesberettiget rumvarme omfattet af mineralolieafgiftsloven 11, stk. 4, 2. punktum og 11, stk. 5? Engelsk titel: How does case law interpret the entitlement of reimbursement for heating included in the Danish Act on excise duties levied on mineral oils 11, subsection 4, 2. period and 11, subsection 5? Projektbetegnelse: Kandidatspeciale Studieretning: Cand.merc.jur Vejleder: Charlotte Sørensen Afleveret: 12. maj 2015 Sidetal: 78 Anslag: Udafbejdet af: Casper Buerkal Bache Nilsen Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse må kun ske efter aftale med forfatteren og med korrekt kildeangivelse. 3

4 Resume This Master s Thesis concerns the Danish law of mineral oil levy and seeks to answer the following formulation of a problem: How does case law interpret the entitlement of reimbursement for heating included in the Danish Act on excise duties levied on mineral oils 11, subsection 4, 2. period and 11, subsection 5? In the process answering this question the Master s Thesis will through a judiciary dogmatic method process the following three sections: 1) Description of the system of levy, including the system in the European Union and the Danish system. 2) Analyzing Danish case law by description and interpreting eight different rulings. 3) Systematization of similarities in the eight different rulings. To answer the question firstly this Master s Thesis will explain how the system of levy is constructed in the European Union. The EU directive 2008/118/EC regulates the harmonized levy for alcohol and alcoholic beverage, manufactured tobacco, energy products and electricity, while the EU directive 2003/96/EC more specific regulates the levy for energy products and electricity. Through the explanation the time when a product s levy will fall due and the terms for exemption and reimbursement will be concluded. Furthermore, the system of suspension will be described. After describing the system of levy in a EU perspective, the same object will be described in a Danish perspective with focus at the Danish law of mineral oil levy and the possibilities and the limitations for reimbursement. After finishing the description part, eight different rulings from Danish courts will be analyzed with the purpose to find the reasons for award or denial of reimbursement of levy. All the rulings is concerned about room heating. Finally, the Master s Thesis will systemize the found reasons and compare them. This part will seek what is needed to answer the problem. The answer will solely be based on rulings. The Master s Thesis finds that room heating entitled to reimbursement is not founded if: - The heating of the room among other things serve the sake of human comfort. 4

5 - The heating is used in rooms that cannot be defined as special rooms. - The actual product does not change its character under influence of heating. - The heating is used in facilities that cannot be defined as closed facility. - The heating is used in barns that do not have production according to the definition of primary farming. The Master s Thesis will not succeed to define one general and thorough answer to the question. 5

6 Indhold Resume Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode, kildehåndtering og opbygning Metode Kildehåndtering Retsforskrifter Lex superior Afgørelser Juridisk litteratur Opbygning Energiafgifter generelt Punktafgiftssuspensionsordningen Formål Afgifter i EU Direktiv 2008/118/EF Cirkulationsdirektivet Almindelige bestemmelser Godtgørelse og fritagelse Direktiv 2003/96/EF Rammedirektivet for energiprodukter og elektricitet Generelle bestemmelser Godtgørelse og lempelse Afgifter i Danmark LBK nr af 26/09/2014 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter Godtgørelse og fritagelse Afgiftsfritagelse Afgiftsgodtgørelse Delkonklusion Domsanalyse SKM HR Produktion af minkfoder Sagsøgers påstand og støtte herfor Sagsøgtes påstand og støtte herfor Landrettens afgørelse og begrundelse Højesterets afgørelse og begrundelse

7 Vurdering SKM HR Rustbeskyttelse Sagsøger påstand og støtte herfor Sagsøgtes påstand og støtte herfor Landrettens afgørelse og begrundelse Højesterets afgørelse og begrundelse Vurdering SKM VLR De forkælede forsøgsdyr Sagsøgers påstande og støtte herfor Sagsøgtes påstand og støtte herfor Byrettens begrundelse og afgørelse Landrettens begrundelse og afgørelse Vurdering LSR Den multifunktionelle malekabine Skattecentrets afgørelse Klagerens påstand og argumenter Landsskatteretten bemærkninger og begrundelse Vurdering SKM LSR Find Nemo Told- og Skatteregionens afgørelse Klagerens påstand og argumenter Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Vurdering SKM LSR Det varme frysehus Klagerens påstand og argumenter Told- og Skattestyrelsens udtalelse Landskatterettens bemærkninger og begrundelse Vurdering LSR Tørring af byggematerialer Klagerens påstand og argumenter Told- og Skatteregionens påstand og argumenter Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Vurdering SKM LSR Det følsomme lagerlokale Klagerens påstand og argumenter Told- og Skatteregionens påstand og argumenter

8 Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Vurdering Sammenligning og systematisering af retspraksis Opsummering af afgørelser Betydningen af rumvarmens formål Krav til særlige rum Varens betydning Forståelsen af staldbygningerne Nyttespørgsmålet er ikke relevant Definitionen af et rum Lukkede anlæg Opsamling MOAL 11, stk. 4, 2. punktum MOAL 11, stk. 5, pkt MOAL 11, stk. 5, pkt MOAL 11, stk. 5, pkt MOAL 11, stk. 5, pkt MOAL 11, stk. 5, pkt Konklusion Litteraturliste Love Bekendtgørelser Forarbejder Lovforslag Vejledninger Cirkulære Traktater Direktiver Afgørelser Bøger Publikationer Internetkilder

9 1. Indledning Punktafgifter er i Danmark et gammelt fænomen. En af de første love om punktafgifter blev vedtaget i 1887 og pålagde afgift på spiritus. Senere er afgiftssystemet udvidet, så der i dag pålægges afgifter på bl.a. tobaksvarer 1, mineralolier 2, elektricitet 3, chokolade 4 og meget andet. 5 Punktafgifter udgør en del af det danske skattesystem, og adskiller sig fra øvrige skatter og afgifter, ved at være forbrugsbaserede. Afgifterne pålægges bestemte varer og opkræves efter forbrug, uanset indkomst og som hovedregel formål. I modsætning til moms, der er en generel afgift, der pålægges alle produkter, er punktafgifterne pålagt specifikke produkter. Formålet med punktafgifterne er både fiskalt og adfærdsregulerende. De danske punktafgifter kan opdeles i to kategorier; ikke- harmoniserede punktafgifter og harmoniserede punktafgifter. Betegnelserne nationale punktafgifter og EU punktafgifter kan også anvendes. Uanset om der er tale om nationale eller EU punktafgifter, skal opkrævningen have hjemmel i en lov vedtaget af folketinget i overensstemmelse med Grundlovens 43; Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov 6. 7 De nationale afgifter er de, der er særegne i Danmark, mens EU afgifterne er harmoniserede og derved ens i hele unionen. De harmoniserede EU afgifter er vedtaget i Direktiv 2008/118/EF, også kaldet Cirkulationsdirektivet 8, og implementeret i dansk lov ved Lov nr af 21/12/2009. Cirkulationsdirektivet regulerer de generelle bestemmelser vedrørende punktafgifter på cigaretter og andet forarbejdet tobak, alkohol og alkoholholdige 1 LBK nr 379 af 01/04/ LBK nr 1118 af 26/09/ LBK nr 310 af 01/04/ LBK nr 752 af 10/06/ Den Juridiske Vejledning, E.A Lov nr. 169 af 5/6/ Den Juridiske Vejledning, E.A Den Juridiske Vejledning, E.A.1.8 9

10 drikkevarer, samt energiprodukter og elektricitet. 9 Til hver af de tre punktafgiftstyper findes derudover et rammedirektiv, der mere specifikt regulerer. Punktafgifter, udover de her nævnte, er nationale afgifter, der kun opkræves i Danmark. Det er ikke småbeløb, der opkræves i afgifter; i 2013 blev der i Danmark opkrævet 282 milliarder kr. i afgifter. 65 % tilfalder den generelle afgift, momsen, mens de resterende 98,7 milliarder kr. stammer fra diverse punktafgifter. 10 Nedenfor i figur 1 ses fordelingen af punktafgifter. Som det ses er Energiskatterne den største afgiftspost med 42 % svarende til 41,454 milliarder kr. Figur 1 Som det ses af ovenstående figur, er de to største punktafgiftsområder energiskatter og afgifter på motorkøretøjer. Energiskatter omfatter blandt andet afgifter på varme. Energi både til opvarmning og nedkøling bruges i mange virksomheder, som en del af en proces. Da energiskatter er harmoniserede belaster de alle virksomheder i EU, hvilket giver virksomheder udenfor EU en 9 Direktiv 2008/118/EF, artikel 3 10 Danmarks Statistik, s

11 konkurrencemæssig fordel, såfremt deres energiforbrug ikke pålægges afgifter. For at eliminere denne konkurrenceforvridning, er der mulighed for godtgørelse af afgiften på de produkter, der indgår i processer. Hjemlen for godtgørelsen findes blandt andet i elafgiftsloven 11, natur- og bygasloven 12, stenkul-, brunkul, og koksafgiftsloven 13 samt mineralolieafgiftsloven 14. Hvorvidt afgiften på en forbrugt vare kan godtgøres, vil for mange danske virksomheder have stor økonomisk betydning. Hvis en afgift ikke kan godtgøres, antages det, at virksomheden vil indhente denne merudgift gennem en forhøjet salgspris. Hvis det til tankeeksperimentet lægges, at udenlandske virksomheder, der producerer samme varer, ikke skal svare en tilsvarende afgift, antages det, at deres salgspris vil ligge under den danske. Sidste antagelse beror på en forudsætning om, at indtjening vil være ens. For at opretholde sit produkt på markedet, vil den danske virksomhed nu tvinges til at nedsætte salgsprisen og derved indtjeningen. Dette vil i mikroperspektiv være til skade for virksomheden, mens det i makroperspektiv vil skade den samlede danske økonomi. Det kan altså have stor betydning for danske virksomheder, hvorvidt de kan opnå godtgørelse eller ej. 11 Lovbekendtgørelse nr. 310 af 01/04/ Lovbekendtgørelse nr. 312 af 01/04/ Lovbekendtgørelse nr af 09/09/ Lovbekendtgørelse nr af 26/09/

12 2. Problemformulering Afgiftsgodtgørelse kan ske, når en afgiftspålagt vare forbruges i en virksomhed, såfremt virksomheden opfylder visse krav bestemt i særlovene. I mineralolieafgiftsloven 11, stk. 4, 2. punktum og 11, stk. 5. I disse bestemmelser skelnes mellem rumvarme, der er godtgørelsesberettiget og rumvarme, der ikke er. Ordet rumvarme skal forstås som varme, der medgår i opvarmningen af et rum. Hvordan de to begreber, godtgørelsesberettiget rumvarme og ikke- godtgørelsesberettiget rumvarme defineres, kan der drages tvivl om. Mineralolieafgiftsloven 11, stk. 5 indeholder en oplistning af tilfælde, der er godtgørelsesberettiget. På modsatte side skriver SKAT i Den Juridiske Vejledning følgende: Der findes ikke nogen egentlig definition af begreberne rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling 15. Ud fra en antagelse om, at det ikke er nok kun at vide hvad, der berettiger til afgiftsgodtgørelse men også hvad, der med sikkerhed udelukker godtgørelsen, opstilles følgende spørgsmål, der gennem specialet forsøges besvaret: Hvordan fortolker praksis godtgørelsesberettiget rumvarme omfattet af mineralolieafgiftsloven 11, stk. 4, 2. punktum og 11, stk. 5? Det ønskes således at undersøge, hvordan praksis fortolker bestemmelserne vedrørende afgiftsgodtgørelse. Målet er en tilnærmelsesvis klar definition til konkret anvendelse. 15 Den Juridiske Vejledning E.A

13 3. Afgrænsning Da specialet vægter retspraksis højt og søger svaret på problemformuleringen ud fra domme afsagt i det danske retssystem, vil det ikke blive undersøgt, hvorvidt dansk ret overholder EU lovgivning. Der er god mulighed for at undersøge dansk rets forhold til EU retten, men det er dog ikke det fokus, der vægtes i nærværende speciale. Cirkulationsdirektivet vil blive brugt som baggrundsviden, men der bliver ikke sammenlignet diverse oversættelser for at undersøge, hvorvidt den danske oversættelse er retvisende. Den danske såvel som den EUmæssige lovgivning, der bekrives, vil blive beskrevet på det niveau, der er nødvendigt for forståelse af afgiftsområdet. Da midlet til besvarelse af problemformuleringen er retspraksis, vil en egentlig paragraffortolkning ikke forekomme, og derfor bliver mængden af anvendt lovforarbejde begrænset. Det, der vægtes særligt i forbindelse med lovteksterne, er de formelle krav, virksomhederne skal overholde før muligheden for godtgørelse opstår. Ligeledes vil en redegørelse af suspensionsordningen vægte højt. Begge dele grundet en nødvendig forståelse af, hvor i afgiftsområdet godtgørelsesprocessen opstår. Der findes adskillige speciallove med bestemmelser omhandlende afgrænsningen mellem godtgørelsesberettiget og ikke- godtgørelsesberettiget rumvarme. I dette speciale anvendes mineralolieafgiftsloven. I flere af de afgørelser der behandles, henvises ud over til mineralolieafgiftsloven, også til andre speciallove, heriblandt elafgiftsloven, CO2- afgiftsloven med flere. Da lovene ikke behandles i specialet, vil de dele af afgørelserne, der henviser til de omtalte love blive udeladt, medmindre det er dele af væsentlig betydning for afgørelsen. I CO2- afgiftslovens bilag 1 optræder en liste over processer, der anses som godtgørelsesberettigede 16. Listen, der kaldes proceslisten, bruges også i 16 Lovbekendtgørelse 321 af 04/04/

14 forbindelse med godtgørelse af brændsler og varme til mineralogiske processer 17. De, i proceslisten optrædende processer, kan kategoriseres som tunge processer og dækker derfor ikke over alle tænkelige processer. Proceslisten har dog gennem tiden fået mindre og mindre betydning. I dag bibeholdes den primært i CO2- afgiftsloven, idet andre lovgivninger refererer til den. Proceslisten anses ikke som væsentlig for specialet og vil derfor ikke blive behandlet. 17 Den Juridiske Vejledning E.A

15 4. Metode, kildehåndtering og opbygning Dette afsnit vil redegøre for den metode, der anvendes til besvarelse af problemformuleringen, hvordan forskellige kildetyper håndteres, samt for specialets opbygning. Særligt sidstnævnte har til formål at lette processen for læseren og forhåbentligt medvirke til en bedre struktur Metode Til udarbejdelse af specialet anvendes den retsdogmatiske metode. Kendetegnene for den retsdogmatiske metode er beskrivelse, analyse og systematisering af gældende ret 18. I retsdogmatikken indsamles observationer af gældende ret og efter analyse, forsøges det at udlede fællestræk i forhold til problemstillingerne samt gennemgående retsregler 19. Som det forhåbentligt ses i specialet, forsøges det først at beskrive gældende ret, for derefter at analysere indholdet på så detaljeret vis, at det slutteligt er muligt at sammenholde de enkelte dele og udlede generelle konklusioner. Grundlaget for at anvende retspraksis i høj grad, er at drage nytte og tage hensyn til domstolenes tolkning af lovgivningen. På denne måde kan det også forventes at domstolene tager hensyn og drager nytte af den teori, der udledes 20. Det kan anskues som en form for vidensdeling. Hvis teoretikerne, med respekt for domstolene, beskriver og systematisere afgørelser, kan domstolene bruge teoretikernes konklusioner og på den måde udvikle deres tolkning af lovens tekst. Det kræver selvfølgelig at domstolene respekterer teoretikernes arbejde. Den beskrivende del af retsdogmatikken skal foregå ved at den, der beskriver, forholder sig til retskilderne på en objektiv og saglig måde. I beskrivelsen skal retspraksis, øvrig teori og diverse vurderinger og forklaringer ikke inddrages. Det er lovens ord der fortolkes, og dette skal gøres på så objektiv baggrund som muligt. Dog skal det holdes for øje, at hermeneutikken argumenterer for, at den 100 % objektive fremstilling ikke kan forekomme, idet den der beskriver 18 Evald & Schaumburg- Müller, 2004, s Evald & Schaumburg- Müller, 2004, s Evald & Schaumburg- Müller, 2004, s

16 retskilderne, vil være påvirket af sin egen forforståelse i forhold til forståelse af begreber, fænomener, ord og det beskrevne emne som helhed. 21 Ved analysen kan der opstå hindringer, hvis ikke modtageren forstår indholdet på samme måde som afsenderen. Det er derfor vigtigt for modtageren, at vide hvilket sprog afsenderen formulerer sig på. 22 Ved den systematiserende del, beror successen på, at de afgørende relevante ligheder og forskelle udledes Kildehåndtering Da der i følgende opgave lægges stor vægt på retskilder, vil disse her blive gennemgået ud fra et kildekritisk perspektiv. Retskilderne er oplistet efter rang. Med rang forstås, at den øverst listede kilde er mere gældende end den lavere. En lavere rangerende kilde, kan dog have stor betydning for forståelsen af en højere rangerende. Ikke alle eksisterende retskilder vil blive inddraget, men kun de der menes at have relevans for den videre læsning Retsforskrifter Begrebet retsforskrifter dækker over regler, der er vedtaget af et autoritativt organ og omfatter direktiver, love og administrative forskrifter. Med administrative forskrifter forstås bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og publiceringer fra de autoritative organer. 24 Til forståelse af retsforskrifter er forarbejder en god hjælp. I Danmark findes der forarbejder til alle love, der vedtages af folketinget. Forarbejderne begrunder hvorfor loven udarbejdes, og forklarer de enkelte regler. Den juridiske betydning af forarbejderne er der uenighed om, men der kan dog ikke være tvivl om, at det er et godt hjælpemiddel til forståelse. 25 I tilfælde af modstridende retsforskrifter anvendes principperne lex superior, lex specialis og lex posterior til afgørelse af, hvilken forskrift, der har ret. Da denne opgave beskæftiger med forskrifter, hvor hierarkiet kan blive aktuelt beskrives lex superior nedenfor. 21 Evald & Schaumburg- Müller, 2004, s. 215f 22 Evald & Schaumburg- Müller, 2004, s Evald & Schaumburg- Müller, 2004, s 227f 24 Blume, 2009, s Blume, 2009, s

17 Lex superior Den forskrift med højeste rang har ret. I et isoleret dansk perspektiv er Grundloven den øverst rangerende danske lov, herefter følger øvrige love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og lavest rangerende er publikationer (her forstås ministerielle publikationer). Der kan opstå tvivl om, hvor i hierarkiet lovgivning fra EU optræder. Nogle vil mene, at EU- direktiver har højest rang, andre sætter Grundloven over lovgivning fra EU, mens en tredje part ligestiller de to forskrifter. En fjerde gruppe vil hævde (af politiske årsager), at alt dansk lovgivning kommer før lovgivning fra EU. Med henvisning til Grundlovens 20 vælges her den anskuelse, at Grundloven rangerer højere end EU lovgivning, der dog rangerer højere end de øvrige danske retsforskrifter Afgørelser Der findes to typer af afgørelser; judicielle og administrative. I nærværende speciale vil domme, judicielle afgørelser, få en afgørende betydning. Derfor findes det relevant med en kildekritisk behandling af disse. Administrative afgørelser vil ikke blive behandlet yderligere, da det i dette tilfælde er SKATs administrative afgørelser, der har ført til de judicielle afgørelser, der senere vil blive brugt. Udover SKATs almindelige sagsbehandling, findes der to administrative organer under SKAT. Dette er Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. Der bliver i specialet ikke inddraget afgørelser fra Skatteankestyrelsen. Derimod bruges der flere Landskatteretsafgørelser. Landsskatteretten er trods navnet ikke en domstol, men derimod den øverste administrative klageinstans. Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd og en række øvrige medlemmer. Retspræsidenten og retsformændene skal være uddannede jurister. Af de øvrige medlemmer skal 11 være dommere, disse udpeges af Skatteministeren. 26 Det store antal juridisk kyndige personer gør, at Landsskatterettens afgørelser i langt de fleste tilfælde kan ses som lige så gyldig retspraksis som domstolenes afgørelser. I dette speciale tillægges Landsskatterettens afgørelser samme værdi som domstolenes. 26 Michelsen m.fl., 2011, s. 79f 17

18 En dom er udtryk for, hvordan dommere forstår lovregler i forbindelse med faktiske omstændigheder. Før en regel er afprøvet ved en domstol, er dens virkning blot teori. Ved afprøvelse ved en domstol ses, hvordan reglen fungerer i praksis. Når en dom er afsagt, skal den ikke nødvendigvis ses som det endegyldige svar. Domme kan ankes og det hænder, at en domstol dømmer modsat den tidligere afgørelse. Retspraksis vægter dog tungt, da det som nævnt er her reglerne sættes ind i virkeligheden. De domme, der anvendes i nærværende speciale, er af en sådan karakter, at de må ses som gældende og sand retspraksis. Dog altid med det for øje, at en anderledes argumentation kunne have ændret resultatet. Forskelligheden i de sager domstolene tager stilling til er vigtig at huske. To sager vil sjældent være identiske, selvom resultatet er det samme. Det er derfor ved domsanalyse vigtigt at bryde dommen ned til de enkelte omstændigheder og argumenter Juridisk litteratur Ovennævnte kilder er formaliserede retskilder forstået således, at de er autoritativt fastlagt. Juridisk litteratur kan være svært at bedømme rent kildekritisk, da troværdigheden beror på forfatterens legitimitet og de af forfatteren anvendte retskilder. Såfremt de anvendte retskilder er legitime og forfatteren er anerkendt i det juridiske miljø, kan juridisk litteratur medtages som en retskilde. Dog ikke med større vægt end forskrifter og afgørelser. 27 I nærværende speciale vil juridisk litteratur have en rolle, men ikke en altafgørende. Idet der ønskes en besvarelse gennem judicielle afgørelser, ønsker denne forfatter at udlede sine egne konklusioner af afgørelserne, frem for at støtte sig op af andres. 27 Blume, 2009, s. 68ff 18

19 4.3. Opbygning I det følgende beskrives opbygningen af specialet. Følgende skal, i modsætning til indholdsfortegnelsen, virke til forståelse af de tanker, der ligger bag opbygningen og på den måde hjælpe læseren til en struktureret læsning. Figuren nedenfor viser opbygningen. Overskrifterne i figuren stemmer ikke nødvendigvis overens med de tilhørende afsnits overskrifter, men er valgt som de bedst beskrivende overskrifter til de dele af specialet de repræsenterer. De første punkter; indledning, problemformulering, afgrænsning, samt metode, kildehåndtering og opbygning har til formål at sætte rammerne for specialet. Indledning skal først og fremmest åbne for det valgte emne og fastslå emnets relevans. Problemformuleringen har det traditionelle formål at stille det spørgsmål, der ønskes besvaret gennem specialet. Afgrænsning er en nødvendighed set i forhold til emnets store potentiale, sammenholdt med formelle og tidsmæssige rammer. Da dele af emnet tidligere er nøje gennemarbejdet Figur 2 og beskrevet i diverse litteratur, vælges det at gå i dybden med de områder, der endnu ikke er behandlet og veldokumenteret. 19

20 Metode skal hjælpe læseren til at forstå de metoder, der arbejdes ud fra samt hvor der afgrænses. Selve specialets krop opdeles i fase 1 og fase 2. Som det ses i figuren er formålet med fase 1 at skabe det nødvendige fundament for fase 2. Fase 1 vil indeholde redegørelse af energiafgifter i EU perspektiv og gennemgang af de danske love, hvorigennem SKAT udfører afgiftsarbejdet. Slutteligt i fase 1 optræder en delkonklusion. Denne inddrages for at fremhæve de vigtigste elementer fra fase 1 inden læseren går videre til fase 2. I fase 2 sker den analyse, hvis formål er at udlede svaret på specialets problemformulering. Fase 2 opdeles i to dele, først analyseres en række domme omhandlede godtgørelse af energiafgift. Det forsøges at ramme så bredt et udsnit som muligt. Det vil dog ikke være muligt at gennemgå alle relevante domme, igen grundet specialets omfang. Anden del af fase 2 er en sammenligning af de analyserede domme. Det ønskes at drage paralleller, finde ligheder og forskelligheder, for at kunne give et generelt svar på problemformuleringen. Specialet afsluttes med en konklusion, der vil fremhæve svaret på problemformulering, men også andre essentielle dele af specialet. Konklusionen vil ikke fremkomme med ny viden, men fremhæve den viden, der skabes gennem specialet. Ovenstående gennemgang af specialet er, som tidligere nævnt, en skitsering af opbygningen og ikke en retvisende indholdsfortegnelse. For dette henvises til indholdsfortegnelsen på specialets første sider. Indholdsfortegnelsen kan i øvrigt bruges som et fint supplement til figuren i dette afsnit. 20

21 5. Energiafgifter generelt I dette afsnit redegøres for de overordnede energiafgiftsmæssige forhold. Formålet er at skabe det fornødne fundament til forståelse af de senere afsnit. I det følgende vil der blive redegjort for den lovtekniske baggrund herunder dansk og EU- lovgivning. Trods EU- retten ikke medtages senere, inddrages det her, for at skitsere det fundament det danske punktafgiftssystem hviler på. Først vil Cirkulationsdirektivet blive behandlet. Cirkulationsdirektivet er det direktiv, der regulerer det generelle vedr. harmoniserede afgifter. Efterfølgende behandles det rammedirektiv, der regulerer harmoniseringen af afgift for energiprodukter og elektricitet. Herefter behandles mineralolieafgiftsloven, da denne bruges som udgangspunkt for den teoretiske redegørelse. I fase 2 vil yderligere lovgivning blive inddraget, hvor det findes nødvendigt. For forståelsens skyld vil afgiftssuspensionsordningen blive behandlet før lovgivning. Dette for, under gennemgang af lovgivningen, at kunne fokuserer på de dele, der er essentielle for fase Punktafgiftssuspensionsordningen Det vil under behandling af direktiv 2008/118/EF cirkulationsdirektivet, blive klargjort at punktafgifter forfalder ved varens overgang til forbrug. Overgangen til forbrug sker, når den afgiftspligtige vare forlader suspensionsordningen. Punktafgiftssuspensionsordningen er i cirkulationsdirektivets art. 17 beskrevet, som når en vare flyttes inden for Fælleskabets område fra et afgiftsoplag til; et andet afgiftsoplag, en registreret modtager, et sted hvor varen forlader Fællesskabet eller til en afgiftsfritaget modtager efter art. 12, stk. 1. Ligeledes transporteres varerne under punktafgiftssuspensionsordningen, hvis de fra indførselsstedet til bestemmelsesstedet sendes af en registreret afsender. På nedenstående figur er det med grafik forsøgt vist, hvordan suspensionsordningen fungerer. 21

22 Figur Formål Hvis der i alle led, hvor punktafgiftspligtige varer befinder sig, først af virksomhederne skulle svares afgift, for derefter at modtage godtgørelse, ville dette give likviditetsmæssige belastningerne samt øget administration. Ligeledes undgår SKAT en øget administration i forbindelse med indkrævning af afgifter og udbetaling af godtgørelse. Det er dog sådan, at de virksomheder, der befinder sig i suspensionsordningen, skal opfylde fastsatte betingelser. Ligeledes har SKAT kontrolbeføjelser for at kunne følge varen gennem alle led. De fastsatte betingelser og SKATs beføjelser bliver ikke nærmere behandlet Afgifter i EU EU har en stor betydning for medlemsstaterne, da disse har forpligtet sig til at følge de regler, der vedtages i EU. En del af EU er det indre marked, der blev etableret d. 1. januar Formålet med det indre marked var at skabe et fælles marked internt i EU, hvor varer, tjenesteydelser, personer og kapital frit kunne bevæge sig. Til sikring af varernes fri bevægelighed, skete der blandt andet en harmonisering af medlemsstaternes afgifter på mineralolier, forarbejdet tobak og alkohol gennem direktiver Dekov og Engsig, 2010, s

23 Det fremgår af Traktat om den Europæiske Unions Funktionsområde (herefter kaldet EUF) art. 288: Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen EUF art. 288 overlader det altså til de enkelte medlemsstater at implementere direktivets indhold i national lovgivning. Derfor skal direktiverne ofte ses som minimumskrav til medlemsstaterne, der medmindre direktivet oplister en række valgmuligheder, efter skøn selv skal afgøre, hvordan direktivet bedst implementeres i national lovgivning. Denne implementering kaldes også for harmonisering. Det ses dog, at direktiver er så detaljerede, at der ikke overlades medlemsstaterne meget fleksibilitet og skøn. 29 Nedenfor behandles Cirkulationsdirektivet og Energibeskatningsdirektivet, der blandt andet er implementeret i den danske Mineralolieafgiftslov Direktiv 2008/118/EF Cirkulationsdirektivet Som indledning til det direktiv, der her behandles optræder en række betragtninger. Disse hjælper til forståelsen og fortolkningen af direktivet, derfor vil de mest grundlæggende betragtninger blive gennemgået inden den videre behandling af selve direktivet. Af direktivets betragtning 1 fremgår det, at direktiv 2008/118/EF (herefter cirkulationsdirektivet) erstatter direktiv 92/12/EØF, der blev vedtaget d. 25. februar Direktiv 92/12/EØF er siden dets vedtagelse, ved flere lejligheder, ændret væsentligt og erstattes derfor grundet klarhedshensyn. Det fremhæves i cirkulationsdirektivets betragtning 2, at de punktafgiftspligtige varer fortsat skal harmoniseres, for at sikre det indre marked. 29 Sørensen og Nielsen, 2008, s. 121ff 23

24 Betragtning 3 præciserer hvilke punktafgiftspligtige varer direktivet gælder for. I forbindelse med dette speciale, findes det relevante mellem sidste komma og punktum: og Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF- bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Dette direktiv behandles senere. Hermed fastslås blot direktivets gyldighed for specialet. Cirkulationsdirektivet betragtning 7 konkluderer, at der gennem Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 kræves en passende kontrol af de punktafgiftspligtige varer, så længe de er omfattet af bestemmelserne i forordningen. Derfor ses det ikke nødvendigt med et særskilt kontrolsystem for punktafgiftspligtige varer, mens de er omfattet af en af Fælleskabets toldsuspensionsprocedurer eller ordninger. Hvornår varerne er omfattet vil ikke blive nærmere behandlet i dette speciale. Af direktivets betragtning 8 fremgår hensynet til det indre marked. Her fastlås det, at begrebet punktafgift og disses forfaldsbetingelser skal være ens i alle medlemslande. Ligeledes skal det på fælles plan klargøres, hvornår der sker overgang til forbrug og hvem der hæfter for afgiften. Adgangen til kontrol fremhæves i betragtning 15, hvor der fastlås en nødvendighed for opretholdelse af en oplagsprocedure. Denne baseret på bevillinger fra de enkelte medlemsstaters myndigheder. I Danmark vil dette betyde SKAT. Suspensionsordningen berøres i betragtning 17 og 18, hvor det gøres klart, at punktafgiftspligtige varer bør kunne sendes under afgiftssuspension ind til det tidspunkt, hvor varerne overgår til forbrug. Dette skal ifølge betragtningerne være muligt både at sende og oplægge varerne under afgiftssuspension. Ovenstående er blot nogle af de 37 betragtninger, der indleder det udstedte direktiv. De nævnte betragtninger er medtaget alene for at give et indblik i de 24

25 hensigter, der ligger bag direktivets vedtagelse. I det følgende vil de af direktivets bestemmelser, der findes relevante for specialet, blive behandlet Almindelige bestemmelser Cirkulationsdirektivet art. 1, pkt. 1, litra a c fastslår hvilke varer, der ved forbrug pålægges punktafgifter. De punktafgiftspligtige varer er energiprodukter, elektricitet, alkohol, alkoholholdige produkter og forarbejdet tobak. De specifikke bestemmelser for de enkelte varegrupper findes i de tilhørende rammedirektiver. Senere i dette speciale vil rammedirektivet for energiprodukter og elektricitet blive behandlet. Som tidligere nævnt, opdeles punktafgifter i Danmark i harmoniserede og nationale. Hjemlen for de særegne nationale afgifter findes i cirkulationsdirektivet art. 1, pkt. 3, hvor det tillades medlemsstaterne at pålægge afgifter på andre produkter end de, efter direktivet, afgiftspligtige samt levering af tjenesteydelser. Dog må pålæggelse af sådanne afgifter ikke give anledning til formaliteter ved grænsepassage i forbindelse med samhandel mellem medlemsstaterne. Sidstnævnte ses som et udtryk for sikring af EUF traktatens tredje del, afsnit to vedr. frie varebevægelser. Tidspunktet for hvornår der pålægges punktafgift findes i cirkulationsdirektivets art. 2, og er tidpunktet, hvor varen fremstilles eller indføres i Fælleskabet. Ved fremstilling af varer indenfor suspensionsordningen pålægges punkafgiften først når varen forlader suspensionsordningen, mere herom senere. Cirkulationsdirektivets art. 4 afklarer en række begreber. De for specialet relevante begreber gennemgås nedenfor: 1. En godkendt oplagshaver defineres som en fysisk eller juridisk person, der har fået bevilling til, som led i udførelsen af sit erhverv at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende punktafgiftspligtige varer under suspensionsordningen. 2. Afgiftssuspensionsordning defineres som en ordning, hvor punktafgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af en 25

26 toldsuspensionsprocedure eller ordning, alligevel kan fremstilles, forarbejdes, oplægges eller bevæges under suspension af punktafgiften. 3. Indførsel af punktafgiftspligtige varer sker når varer, der i Fælleskabet pålægges punktafgifter, indføres fra et tredjeland til en medlemsstat og ikke kan henføres under en suspensionsordning. 4. Registreret modtager defineres som en fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelse af dennes erhverv, er godkendt til at modtage punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordningen. 5. Registret afsender er en fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelse af dennes erhverv, er godkendt alene til at afsende varer under afgiftssuspensionsordningen efter disses overgang til fri omsætning. 6. Afgiftsoplag er det sted, hvor den godkendte oplagshaver under afgiftssuspension fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige varer Godtgørelse og fritagelse Cirkulationsdirektivets art. 11 hjemler mulighed for godtgørelse af afgift. Ved godtgørelse forstås, at afgiften er betalt ved den punktafgiftspligtige varers overgang til forbrug, for derefter at blive helt eller delvist tilbagebetalt. Godtgørelse kan ske, ud over i de tilfælde, der nævnes i cirkulationsdirektivets art. 33, stk. 6, art. 36, stk. 5 eller art. 38, stk. 3. Derudover kan der i rammedirektiverne findes yderligere begrænsning af muligheden for godtgørelse. Punktafgiftspligtige varer kan helt fritages for afgift i de tilfælde cirkulationsdirektivets hjemler. Dette gælder jf. art. 12 blandt andet, men ikke udelukkende, diplomatiske og konsulære forbindelser, internationale organisationer og væbnede styrker. Herudover hjemler art. 14 en række muligheder for fritagelse i forbindelse med rejsende, der via fly eller skib bringer de punktafgiftspligtige varer til et tredjelandsområde eller et tredjeland. Godtgørelse og fritagelse adskiller sig ved, at godtgørelse sker ved hel eller delvis tilbagebetaling af en forfalden afgift, mens der ved fritagelse ikke skal betales 26

27 punktafgift, når den pligtige varer overgår til forbrug. Dog kan fritagelse jf. art. 12, stk. 2 ske ved tilbagebetaling af punktafgiften. Ordet tilbagebetaling har ikke nogen klar definition i afgiftsmæssig sammenhæng og bruges i flæng Direktiv 2003/96/EF Rammedirektivet for energiprodukter og elektricitet Som nævnt i forbindelse med det tidligere behandlede Direktiv 2008/118/EF er dette et generelt direktiv, der bestemmer de overordnede regler for de EU bestemte afgifter. Til videre regulering af de specifikke afgifter gælder rammedirektiverne. I det følgende vil Direktiv 2003/96/EF, rammedirektiv for energiprodukter og elektricitet (herefter energiafgiftsdirektivet), blive behandlet. Af energiafgiftsdirektivets indledende betragtninger fremgår det blandt andet, at direktivet erstatter to tidligere; Rådets direktiv 92/81/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier og Rådets direktiv 92/82/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier. Efterfølgende fremgår det af betragtning 2 og 3, at manglen på minimumsbeskatning af elektricitet og energiprodukter, skader det indre marked og at en sådan minimumsbeskatning er nødvendig. Dette bundet op på betragtning 4 s postulat om, at medlemsstaternes forskellige beskatningssatser vil kunne modvirke det indre marked. I energiafgiftsdirektivets betragtning 6 ses en adfærdsregulerende betragtning. Med henvisning til EUF art. 6, stk. 1, litra a, beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed, sættes det som forudsætning, at miljøbeskyttelseskrav integreres. Herefter inddrages Kyoto- protokollen i betragtning 7. Ligeledes ses det i betragtning 28 og 29, at det adfærdsregulerende hensyn, med vægt på miljøbeskyttelse, inddrages. Energiafgiftsdirektivet tilsigtes altså ikke alene fiskale hensyn. Værd at bemærke er det, at energiafgiftsdirektivet gentagne gange gennem betragtninger nævner afgiftssatserne som minimumssatser. Særligt betragtningerne 17 til 23 er for dette speciale interessante, da det her fremføres, 27

28 at energiprodukter brugt i erhvervsmæssig sammenhæng bør afgiftsbeskattes lavere end produkter brugt til privat brug. I betragtning 23 nævnes det, at energiprodukter til kommerciel luft- og søfart til stadighed bør afgiftsfritages. Ovenstående af hensyn til konkurrenceevnen Generelle bestemmelser I energiafgiftsdirektivets indledende bestemmelser fastslås det, for hvilke produkter direktivet finder anvendelse. Grundet pladsmæssige hensyn vil det her ikke blive nævnt, hvilke produkter direktivet finder anvendelse på, disse er oplistet i art. 2 med henvisning til KN- koder 30. Interessant er dog art. 2, stk. 3, der bestemmer at energiprodukter, der ikke findes i direktivet, men er bestemt til anvendelse som, anvendes eller udbydes til salg som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, skal beskattes efter den fastsatte sats for et tilsvarende produkt. Generelt ses det i blandt andet art. 2, stk. 1, litra a h og stk. 4, litra b, at direktivet finder anvendelse på produkter bestemt til anvendelse som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning. Sidste led retfærdiggør energiafgiftsdirektivet relevans for dette speciale, der netop arbejder med afgiftspligtige produkter brugt som brændsel til opvarmning. De i energiafgiftsdirektivet fastsatte afgiftssatser skal, jf. art. 4, stk. 1, opfattes som minimumssatser og kan derved opleves højere i medlemsstaterne. Gennem energiafgiftsdirektivet rettes bestemmelser direkte med erhvervsmæssigt forbrug. Dette skal, jf. art. 11, stk. 1, forstås som det forbrug, der medgår i en erhvervsmæssig enhed. Det forudsættes, jf. stk. 2, at enheden kan fungere ved hjælp af egne midler og ud fra et organisatorisk synspunkt, kan anses som værende en selvstændig virksomhed Godtgørelse og lempelse Som det fremgik af energiafgiftsdirektivets betragtninger, ønskedes muligheden for differentierede afgiftssatser under hensyntagen til konkurrenceevnen. 30 KN- koder henviser til EU s Kombinerede Normenklatur. 28

29 Energiafgiftsdirektivet indeholder flere bestemmelser med dette formål. I det kommende vil de bestemmelser, der regulerer godtgørelse og lempelser for brændsler brugt til opvarmning, blive behandlet. Da det ikke er relevant for specialet vil bestemmelser vedrørende godtgørelse og lempelse af motorbrændstof blive udeladt. Energiafgiftsdirektivets art. 17 hjemler muligheden for, at medlemsstaterne kan anvende lavere afgifter for elektricitet og energiprodukter. Kravet hertil er, jf. stk. 1, at formålet enten er opvarmning eller, jf. art. 8, stk. 2, litra b og c, stationære motorer samt udstyr og maskiner, der anvendes indenfor byggeri, ingeniørarbejde og offentlige arbejder. Derudover stiller art. 17, stk. 1. det krav, at direktivets minimumssatser gennemsnitligt for alle virksomheder overholdes. Der skelnes mellem to typer virksomheder; energiintensive og ikke- energiintensive. Energiafgiftsdirektivet forstår, jf. art. 17, stk. 1, litra a, energiintensive virksomheder som de, der køber energiprodukter og elektricitet for mindst 3,0 % af produktionsværdien 31, eller hvor den skyldige nationale energiafgift mindst udgør 0,5 % af værditilvæksten 32. Det overlades dog til medlemsstaterne at anvende mere restriktive begreber. Med opmærksomhed på de ovenstående kriterier, hjemler energiafgiftsdirektivets art. 17, stk. 2 og 3 muligheden for, at medlemsstaterne kan fastsætte afgiftssatser ned til nul for de energiintensive virksomheder, mens der for ikke- energiintensive virksomheder kan fastsættes afgiftssatser ned til 50 % af direktivets minimumssatser. Der overlades altså her en hvis frihed til den enkelte medlemsstat i forbindelse med fastsættelsen af det afgiftspres statens virksomheder skal pålægges. 31 Ved produktionsværdi forstås virksomhedens omsætning +/- lagerbeholdning, produkter under fremstilling, samt varer og tjenesteydelser indkøbt med henblik på videresalg. 32 Ved værditilvækst forstås virksomheden samlede momspligtige omsætning. Dette inklusive eksport, men eksklusiv momspligtig import. 29

30 5.3. Afgifter i Danmark Som beskrevet i indledningen findes der i Danmark en lang række punktafgifter, der kan opdeles i nationale og harmoniserede afgifter. Som beskrevet i det tidligere, omfatter de harmoniserede afgifter; forarbejdet tobak, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt energiprodukter og elektricitet. Da nærværende speciale beskæftiger sig med afgiften på energiprodukter og elektricitet, vil de særegne danske punktafgifter ikke blive behandlet. I det ovenstående afsnit vedrørende afgifter i EU perspektiv, er der redegjort for EU- siden af de harmonerede energiafgifter. Til belysning af det danske perspektiv inddrages mineralolieafgiftsloven. Udover denne er EU's cirkulations- og rammedirektiv implementeret i kul- og koksloven, gasloven og elafgiftsloven. De tre nævnte love vil ikke blive bearbejdet i det kommende, da det vælges at bruge mineralolieafgiftsloven til eksemplificering af implementeringen. I den senere fase 2, der bygges op omkring domsanalyse, vil de øvrige love blive inddraget hvis nødvendigt LBK nr af 26/09/2014 Lov om energiafgift af mineralolieprodukter Det fremgår af mineralolieafgiftsloven (herefter MOAL) 1 en hovedregel om, at mineralolieprodukter pålægges afgift. Stk. 1 opremser samtlige afgiftspligtige produkter samt satsen for disse. Listen er dog ikke udtømmende, hvilket ses i stk. 2, hvor det bestemmes at produkter, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, beskattes efter samme sats som lignende produkter. Dette er enslydende med energiafgiftsdirektivets art. 2, stk. 3. Dette må ses som klart bevis for, at den danske mineralolieafgiftslov blandt andet har til formål at implementere EU's afgiftsregler i dansk lov. Forfaldstidspunktet for afgiften bestemmes i MOAL 2, hvor der ligeledes er en klar parallel til EU retten. Bestemmelserne i MOAL 2 er ikke ordlydsmæssigt, men dog indholdsmæssigt, nærmest identisk med cirkulationsdirektivets art. 2. I cirkulationsdirektivet defineres hovedreglen for afgiftstidspunktet, som det afgiftspligtige produkts fremstilling eller indførslen i fællesskabet. Senere i direktivet optræder undtagelserne, der tidligere er behandlet under punktafgiftssuspensionsordningen. I MOAL 2 fastlås afgiftstidspunktet, som det 30

31 tidspunkt varen overgår til forbrug. Overgangen til forbrug sker, når varen forlader suspensionsordningen, når der produceres en afgiftspligtig vare uden for suspensionsordningen, eller ved indførsel i landet uden at varen kan henføres under suspensionsordningen. Af MOAL 3 fremgår det, at registrerede oplagshavere og registrerede varemodtagere befinder sig indenfor suspensionsordningen. Reglerne herfor vil ikke blive nærmere behandlet Godtgørelse og fritagelse Til mineralolieafgiftslovens hovedregel om pålæggelse af afgift findes to undtagelser. Ligesom cirkulationsdirektivet skelner mineralolieafgiftsloven mellem afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. Da godtgørelsen har den væsentligste rolle i det kommende, vil fritagelse kun kort blive behandlet her Afgiftsfritagelse Moal 9, stk. 1, pkt. 1 5 hjemler afgiftsfritagelse i følgende sammenhænge: 1) Når benzin bruges til anden teknisk brug end motordrift. 2) Erhvervsmæssigt anvendt jetfuel til luftfartøjer, men ikke til privat- og sportsflyvning. 3) Varer der forbruges ombord på skibe i udenrigsfart samt fiskerifartøjer, der har en hvis størrelse. Fritagelsen gælder ikke lystfartøjer. 4) Varer der forbruges af diplomatiske repræsentationer og internationale institutioner. Dette er reguleret af toldlovens 4. 5) Varer der forbruges af udenlandske væbnede styrker for NATO- medlemslandende, som er udstationeret i Danmark. Derudover kan visse kraftværker og kraftvarmeværker blive afgiftsfritaget efter nærmere fastsatte regler. Yderligere findes der i MOAL 9 en række muligheder for afgiftsfritagelse Afgiftsgodtgørelse Til forskel for afgiftsfritagelse, der helt fritager den afgiftspligtige vare for afgift betyder afgiftsgodtgørelse, at afgiften først opkræves for herefter at blive helt eller delvist godtgjort. Den godtgørelsesberettigede vares afgift forfalder ved overgangen til forbrug og afregnes på det tidspunkt overfor SKAT. Varen 31

32 befinder sig derfor enten uden for suspensionsordningen eller forbruges inden for suspensionsordningen. For at forstå berettigelsen af godtgørelsesmuligheden, er det nødvendigt at vende tilbage til punktafgifternes formål. Når en punktafgift vedtages kan det enten ske af fiskale eller adfærdsregulerende hensyn, i praksis nærmere en blanding. Den ekstra beskatning, der gennem punktafgifter pålægges varer produceret i Danmark (samt resten af EU), betyder en højere produktionspris end for varer produceret i lande uden denne ekstra beskatning. Logisk set, betyder den højere produktionspris en højere salgspris eller et mindre overskud sammenlignet med varer, der ikke punktafgiftsbeskattes. Som værktøj til udjævning af denne konkurrenceforvridning bruges godtgørelse. En af mulighederne for afgiftsgodtgørelse ses i MOAL 10, der hjemler, at en ikke- registreret oplagshaver kan få afgiftsgodtgørelse, såfremt varen leveres til en virksomhed inden for suspensionsordningen eller uden for afgiftsområdet. Reglen gælder ikke ved leverancer mellem tæt forbundne virksomheder. Med tæt forbundne forstås, at to eller flere selskaber har samme ejerkreds, kontrollerer mindst 50 % af hvert selskab. Dette gælder også, hvis samme ejerkreds kontrollerer 50 % af stemmeandelen i hvert selskab. For en stor del af danske virksomheder findes godtgørelsesmuligheden i MOAL 11. Her hjemles det, at virksomheder, registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få godtgjort mineralolieafgiftslovens afgifter, dog med undtagelse af afgiften på benzin. MOAL 11 lister tre scenarier, hvor afgiften kan godtgøres: 1) Varer forbrugt i virksomheden. 2) Varer der ved et, efter merværdiafgiftsloven registreret, fjernvarmeværk eller anden varmeproducent er forbrugt til fremstilling af varme, der forbruges i virksomheden. 3) Varer der forbruges til fremstilling af kulde ved en, efter merværdiafgiftslovens registreret, kuldeproducent og derefter forbruges i virksomheden. Af ovenstående synes det, at virksomheder helt er fritaget for afgiften, men først må det bemærkes, at afgiften jf. MOAL 11, stk. 2 kun godtgøres i det omfang 32

33 virksomheden har fradragsret. Herudover følger en række undtagelser til hovereglen i MOAL 11 om afgiftsgodtgørelse. Det vil blive forsøgt, så overskueligt som muligt, at gennemgå disse undtagelser. Af MOAL 11, stk. 4 fremgår det, at der ikke ydes godtgørelse for varme og varer forbrugt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden. Ligeledes kan der ikke opnås godtgørelse, for varme eller varer forbrugt til fremstilling af varme, med henblik på rumvarme eller varmt vand. Ej heller ydes der godtgørelse ved fremstilling af kulde eller leveret kulde, hvor formålet er nedkøling af komforthensyn. Dog ydes der godtgørelse, hvor varme, kulde eller varer forbrugt til fremstilling af varme eller kulde, bruges i lukkede anlæg og hvor højst 10 % af den forbrugte energi bidrager til rumopvarmning. Med lukkede anlæg forstås anlæg, hvori der foregår fremstilling eller forarbejdning, dette også kaldet proces. Ovenstående anses som værende en hovedregel for undtagelserne til hovedreglen om afgiftsgodtgørelse i MOAL 11, stk. 1. I MOAL 11, stk. 5 optræder en lang række yderligere vilkår for, hvornår der kan opnås godtgørelse. Det vil blive forsøgt at opliste de muligheder, der findes for afgiftsgodtgørelse af varme, dog med henvisning til lovteksten for en udtømmende redegørelse. Afgiften af varme og varer forbrugt til fremstilling af varme kan godtgøres, når varmen anvendes til (punktnummereringen følger ikke lovens punktnummerering); 1) fremstilling af varer, bestemt til afsætning, der under forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i/med særlige anlæg. Ligeledes hvis varerne udsættes for temperaturstigninger på mere end 10 % i forhold til omgivende rum i forbindelse med opvarmning, kogning, destillation, ristning, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg. Dette uanset, at den forbrugte energi bidrager til rumvarme. 2) fremstilling af varer bestemt til afsætning, der under forarbejdningen udsættes for temperaturændringer i særlige rum, hvor drifttemperaturen er mindst 45 C. Godtgørelsen sker uanset at opvarmningen af de særlige 33

Forslag. Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2009-10. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2009-10. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

Læs mere

Specialeseminar KU 28. september 2017

Specialeseminar KU 28. september 2017 Specialeseminar KU 28. september 2017 Specialeemner 1. Offentlig forsyningsvirksomhed og renovation: Analyse af, om der er overensstemmelse mellem national praksis i Momslovens 3, stk. 2, nr. 2 og Momssystemdirektivets

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0342 Bilag 1 Offentligt Notat 4. oktober 2006 J.nr. 2006-240-0051 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet nr. 11167/06 af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

1. TITELBLAD. Uddannelsessted: Aalborg Universitet - AAU Erhvervsjura. Vejleder: Charlotte Sørensen. Projekt: Kandidatspeciale.

1. TITELBLAD. Uddannelsessted: Aalborg Universitet - AAU Erhvervsjura. Vejleder: Charlotte Sørensen. Projekt: Kandidatspeciale. 1. TITELBLAD Uddannelsessted: Vejleder: Projekt: Emne: Aalborg Universitet - AAU Erhvervsjura Charlotte Sørensen Kandidatspeciale Hvornår kan der fåes godtgørelse af afgiften af energi anvendt som motorbrændstof,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.4.2003 KOM(2003) 186 endelig 2003/0075 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is LBK nr 1248 af 05/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0856595 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Vedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser

Vedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht e-mail: pafgft@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 35 Offentligt Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 12. oktober 2012 J.nr. 07-0207193 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

Læs mere

L 9/12 Den Europæiske Unions Tidende 14.1.2009 DIREKTIVER

L 9/12 Den Europæiske Unions Tidende 14.1.2009 DIREKTIVER Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 389 Offentligt DA L 9/12 Den Europæiske Unions Tidende 14.1.2009 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter

Læs mere

2009/1 LSV 20 (Gældende) Udskriftsdato: 13. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december Forslag.

2009/1 LSV 20 (Gældende) Udskriftsdato: 13. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december Forslag. 2009/1 LSV 20 (Gældende) Udskriftsdato: 13. oktober 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-711-0033 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2009 Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

Bekendtgørelse af lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) LBK nr 244 af 10/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2018 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 17-0129145 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 2009/162/EU

RÅDETS DIREKTIV 2009/162/EU L 10/14 Den Europæiske Unions Tidende 15.1.2010 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem RÅDET

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * SKATTEMINISTERIET / HENRIKSEN DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * I sag 173/88, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2002)4701. Vedr.: Statsstøttesag nr. N 540/ Danmark Energipakken - Ændring af proceslisten

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2002)4701. Vedr.: Statsstøttesag nr. N 540/ Danmark Energipakken - Ændring af proceslisten EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2002 C(2002)4701 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 540/2002 - Danmark Energipakken - Ændring af proceslisten Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB Ved brev af 29. juli 2002,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0100 (NLE) 14387/15 UD 223 SAN 388 COPEN 321 DROIPEN 152 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 12-08-2011 SAGSNR.: 2011-2670 ID NR.: 134018 Høring -

Læs mere

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj til

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj til 2013/1 LSV 171 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0113636 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2014 Forslag til Lov om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009. Forslag. til

Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009. Forslag. til Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 389 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009 Forslag til Lov om ændring af energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

Læs mere

L Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 * DEUTSCHE SEE-BESTATTUNGS-GENOSSENSCHAFT DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 * I sag C-389/02, angående en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet

Læs mere

Den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger ***I

Den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger ***I EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2015)0017 Den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger ***I

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser L 225/16 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 12. 8. 98 RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

6899/16 nd/nd/ikn 1 DG G 2B

6899/16 nd/nd/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6899/16 FISC 34 ECOFIN 207 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 8. marts 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl.

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

Juli 2002. Specielle regler for promsaftaler og rumvarme

Juli 2002. Specielle regler for promsaftaler og rumvarme Juli 2002 Specielle regler for promsaftaler og rumvarme Specielle regler for promsaftaler I dette bilag beskrives specielle regler for aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet. Beskrivelsen er

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december Forslag. til Til lovforslag nr. L 70 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) (Nedsættelse

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag.

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. 2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2011-231-0042 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag

Læs mere

Moms, afgifter og told for kædevirksomheder

Moms, afgifter og told for kædevirksomheder www.pwc.dk/afgifter Moms, afgifter og told for kædevirksomheder Hvilke regler gælder for din virksomhed? Moms-, afgiftsog toldregler for kædevirksomheder (2013) Afgifter I Danmark er der afgift på en række

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/0051(CNS) 6.6.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om International Handel til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

Moms, Told & Afgifter Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks Århus C

Moms, Told & Afgifter Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks Århus C Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt ABCD KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Moms, Told & Afgifter Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon

Læs mere

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-711-0033 Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen)

Skatteministeriet J.nr Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen) Skatteministeriet J.nr. 2018-1924 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen) 1 I øl- og vinafgiftsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23.

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.6.2018 C(2018) 3568 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 7.6.2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 64 Bilag 9, L 64 A Bilag 9, L 64 B Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 64 Bilag 9, L 64 A Bilag 9, L 64 B Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 9, L 64 A Bilag 9, L 64 B Bilag 9 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 64 - Forslag

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. SZPUNAR fremsat den 22. februar Sag C-49/17. Koppers Denmark ApS mod Skatteministeriet

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. SZPUNAR fremsat den 22. februar Sag C-49/17. Koppers Denmark ApS mod Skatteministeriet FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. SZPUNAR fremsat den 22. februar 2018 1 Sag C-49/17 Koppers Denmark ApS mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark))»Præjudiciel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love 1) Til lovforslag nr. L 23 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. november 2010 Forslag til Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven

Læs mere

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen.

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.IV.2005 C (2005)1309 Vedr.: Statsstøtte N 317/A/2004 Danmark "Energiafgiftslettelse for visse former for fremstilling af aminosyrer" Hr. minister, 1. SAGSFREMSTILLING

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

Bekendtgørelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat LBK nr 1290 af 05/11/2016 Udskriftsdato: 11. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1458146 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1431 af 05/12/2018 LOV nr 1728

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K oktober 2009 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2009\H

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K oktober 2009 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2009\H Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pafgft@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 1 DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 Denne uautoriserede konsoliderede version af kulafgiftsloven er tilvejebragt gennem

Læs mere

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt Skatteudvalget 2017-18 L 237 Bilag 7 Offentligt 4. maj 2018 J.nr. 2018-1924 Til Folketinget Skatteudvalget Til

Læs mere

L 346/6 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER

L 346/6 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER L 346/6 Den Europæiske Unions Tidende 29.12.2007 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV 2007/74/EF af 20. december 2007 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande

Læs mere

D O M. (advokat Jakob Krogsøe, København) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager, København)

D O M. (advokat Jakob Krogsøe, København) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager, København) D O M afsagt den 21. september 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Twilhøj og Linda Hangaard) i ankesag V.L. B 1653 14 (advokat Jakob Krogsøe, København) mod Skatteministeriet

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.6.2018 L 158/5 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/886 af 20. juni 2018 om visse handelspolitiske foranstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af Processpr: DOMSTOLENS DOM AF 29. FEBRUAR 1968 1 Parke, Davis and Co. mod Probel, Reese, Beintema-Interpharm Centrafarm (Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af appelretten i Haag)

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0102 (CNS) 8741/16 FISC 70 ECOFIN 378 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love.

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love. Page 1 of 60 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. 1 Omkostningsgodtgørelse sagkyndig udtalelse om hvorvidt påklage af 1. instans-afgørelse til Landsskatteretten skulle ske - ingen adgang til omkostningsgodtgørelse SKM2008.669LSR Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 7118/17 LIMITE PUBLIC FISC 61 ECOFIN 187 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love 1) Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt)

Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt) Skatteministeriet J. nr. 14-4348922 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.

Læs mere

fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted.

fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted. Til lovforslag nr. L 12 Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. marts 2012 Forslag til Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt

Læs mere

Inspiration til succes

Inspiration til succes Inspiration til succes Moms- og afgiftsregler for restaurationsbranchen Januar 2018 Moms- og afgiftsregler for restaurationsbranchen Der er mange relevante moms- og afgiftsregler for restaurationsbranchen.

Læs mere

1. TITELBLAD. Erhvervsjura

1. TITELBLAD. Erhvervsjura Den manglende adgang til godtgørelse af elafgift for erhverv, omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, med fokus på forlystelser og bureauer Speciale Sommeren 2011 AAU 2011 Side 1 af 88 1. TITELBLAD Uddannelsessted:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF) Forslag til folketingsbeslutning om information

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat om

Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 1 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 1. september 2010 1. september 2010 J.nr. 2010-221-0032 Grund-

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42? EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) Nr. 1553/ 89

RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) Nr. 1553/ 89 7. 6. 89 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 155 / 9 RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) Nr. 1553/ 89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra

Læs mere

12848/18 HOU/zs ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12848/18. Interinstitutionel sag: 2017/0251 (CNS)

12848/18 HOU/zs ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12848/18. Interinstitutionel sag: 2017/0251 (CNS) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0251 (CNS) 12848/18 FISC 397 ECOFIN 881 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 17. oktober 2000 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 17. oktober 2000 * ROQUETTE FRÉRES DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 17. oktober 2000 * I sag C-114/99, angående en anmodning, som Cour administrative d'appel de Nancy (Frankrig) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.5.2018 COM(2018) 261 final 2018/0124 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.11.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0824/2008 af Kroum Kroumov, bulgarsk statsborger, og 16 medunderskrivere, om anmodning om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument EP-PE_TC2-COD(2002)0132

EUROPA-PARLAMENTET ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument EP-PE_TC2-COD(2002)0132 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Konsolideret lovgivningsdokument 8.6.2005 EP-PE_TC2-COD(2002)0132 ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juni 2005 med henblik på vedtagelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer

Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer Resumé 11. juni 2019 Ombudsmanden indledte bl.a. på baggrund af en henvendelse fra FSR s Skatteudvalg

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter

Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter LBK nr 1484 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-1662877 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0410 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.6.2008 KOM(2008) 410 endelig Forslag til RÅDETS FORORD I G om afslutning af den fornyede "ny

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113, 7.12.2018 L 311/3 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. november 2017 (OR. fr) 11323/01 DCL 1 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 27. november 2001 ny status: Vedr.: JUR 258 INST 69 INF 106 PESC 318 COSDP 215

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

27. september 2010 EM 2010/29. Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling

27. september 2010 EM 2010/29. Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling 27. september 2010 EM 2010/29 Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling Miljøfgift af energiprodukter med videre 1. Der betales miljøafgift

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Afgiftsnyheder. Møde EY 29. august The better the question. The better the answer. The better the world works.

Afgiftsnyheder. Møde EY 29. august The better the question. The better the answer. The better the world works. Afgiftsnyheder Møde EY 29. august 2017 The better the question. The better the answer. The better the world works. Eksportmomsordningen foreslås afskaffet Eksportmomsordningen giver en likviditetsfordel

Læs mere

Forslag. J.nr. 13-0076486. Skatteministeriet Udkast (09.8.2013 ) til

Forslag. J.nr. 13-0076486. Skatteministeriet Udkast (09.8.2013 ) til Skatteministeriet Udkast (09.8.2013 ) J.nr. 13-0076486. Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

Læs mere