2013> SEPTEMBER 2013>LILLE SCENE Perplex. Af Marius von Mayenburg

Transkript

1 2013> SEPTEMBER 2013>LILLE SCENE Perplex Af Marius von Mayenburg

2 Perplex Af Marius von Mayenburg Instruktion: Nicolei Faber Scenografi: Nicolaj Spangaa Oversættelse: Thomas Bjørnager Lysdesign: Clement Irbil Lyddesign: Jonas Hvid Lise...Lise Baastrup Laura... Laura Kold Jakob... Jakob Hannibal Martin... Martin Bo Lindsten Forestillingsleder: Pia O. Rose Sceneformand: Anders Sørensen Snedker: Bent Jakobsen Lys- og lydafvikling: Sune Blach Granberg Suffli: Yvonne Senderovitz Frisør: Elsebeth Simonsen, Lars Ditlev, Vibeke Carøe, Helle Denhardt Skræddersal: Elsebeth Tanghøje, Conni Idskov Jensen, Vivi Ørtoft Andreasen, Astrid Nygaard Thomsen Malersal: Karsten Legård, Liva Wagner Hinnerfeldt, Rikke Wilkenschildt Påklæder: Jane Andersen, Peter Bonnén Produktionsleder: Torben Omann Sørensen Produktionschef: Troels Dahl Foto: Lars Horn, Baghuset Pressefoto Art direction: Jesper Højland Dramaturg: Kjersti Hustved PR og marketing: Casper Lyngholm Thomsen, Helle Vagner, Thomas Villefrance Teaterchef: Morten Kirkskov Spilleperiode: 18. september>19. oktober 2013 Forestillingen varer 1 time og 40 min. Der er ikke pause i forestillingen. Forlag: Colombine Teaterförlag Tak til Surf & Ski, Aalborg Se billeder og anmeld forestillingen på aalborgteater.dk/perplex Følg os på facebook.com/aalborgteater

3 Perpleks (af latin perplexus; indviklet, uoverskuelig, forvirret, af per- + plexus), forbløffet; lamslået; bestyrtet Det skøre menneske. Har I ikke hørt om det skøre menneske, der ved højlys dag tændte en lygte, løb hen på torvet og uophørligt skreg: Jeg søger Gud! Jeg søger Gud! Da der just stod mange af dem samlet, der ikke troede på Gud, vakte han stor latter. Er han da blevet væk? spurgte den ene. Er han faret vild som et barn? spurgte den anden. Eller holder han sig skjult? Er han bange for os? Er han stået til søs? Udvandret? således skreg de op og lo sammen. Det skøre menneske sprang ind mellem dem og gennemborede dem med sit blik. Hvor er Gud henne? råbte han. Jeg skal sige jer det! Vi har slået ham ihjel I og jeg! Vi er alle hans mordere! Men hvordan har vi gjort det? Hvordan var vi i stand til at drikke havet op? Hvem gav os svampen til at viske hele horisonten væk? Hvad var det, vi gjorde, da vi løste denne jord fra dens sol? Hvor bevæger den sig nu hen? Hvor bevæger vi os hen? Væk fra alle sole? Falder vi ikke ustandselig? Bagover, til siden, forover, til alle sider? Er der stadig et oppe og et nede? Strejfer vi ikke omkring som gennem et uendeligt intet? Friedrich Nietzsche, Den muntre videnskab (1882), dansk oversættelse ved Niels Henningsen, Det lille Forlag 1997.

4 Hulelignelsen Og nu skal du danne dig et billede af, hvordan uddannelse eller mangel på uddannelse påvirker vores natur. Du skal se nogle mennesker for dig i en underjordisk hule. Hulen har en indgang, som giver adgang til lyset udenfor, men den ligger langt borte i den fjerneste ende af hulen. Disse mennesker har levet der, siden de var børn, og har altid været i lænker, med ben og hals så grundigt låst fast, at de ikke kan gøre andet end at blive på deres plads og se lige frem de kan ikke engang dreje hovedet på grund af lænkerne. Langt oppe bag dem brænder et bål, og et sted mellem fangerne og bålet er der en sti, og langs med den skal du forestille dig, at der er bygget en lav mur ligesom den skærm, gøglere stiller op foran publikum og bruger til at vise deres numre på. Forestil dig også, at der på den anden side af denne mur går nogle mennesker, der bærer på alle mulige genstande, som stikker op af muren. De bærer også på statuer af mennesker og forskellige dyr lavet i sten og træ og en række andre materialer. Som man kunne forvente, laver nogle af disse folk forskellige lyde, mens andre er tavse. Så alt i alt er det eneste, folk i den situation opfatter som virkeligt, skyggerne fra de forskellige redskaber og figurer. Men sæt nu de blev løst fra deres lænker og kureret for deres uvidenhed. Prøv engang at overveje, hvordan det må påvirke deres natur. Når en af fangerne løses af sine lænker og pludselig tvinges til at rejse sig op, dreje hovedet, begynde at gå og se mod lyset, føler han smerte, og lysets stråler gør det nærmest umuligt for ham at se de ting, hvis skygger han tidligere har betragtet. Men når han så får at vide, at han har brugt sit liv på at betragte ligegyldigheder, og at han nu er tættere på det værende og ser bedre, fordi han kigger på ting, som er mere virkelige hvad tror du så han vil sige? Hvordan tror du han vil reagere, når man viser ham hver af de ting, der passerer forbi, og tvinger ham til at svare på, hvad det er? Tror du ikke, at han vil være forvirret? Vil han ikke tænke, at det han tidligere har betragtet, er mere virkeligt, end det man viser ham nu? Han vil altså have brug for at vænne sig til det, før han kan se noget der oppe. I begyndelsen vil skyggerne være det letteste at betragte. Derefter kommer spejlinger af mennesker og andre ting i vandoverfladen. Senere følger tingene selv. Efter denne tilvænning kan han så betragte de forskellige himmellegemer og himlen selv. Og her vil det være lettere for ham at kigge på lyset fra Månen og stjernerne om natten end at betragte Solen og sollyset om dagen. Til sidst vil han nok langt om længe kunne betragte Solen - ikke dens spejling i en vandoverflade eller et andet fremmed sted, men Solen selv. Hvad sker der, hvis sådan et menneske går ned i hulen igen og sætter sig på sin gamle plads? Vil hans øjne ikke fyldes af mørke, når han kommer fra Solens lys? Vil ikke folk sige, at rejsen ud af hulen har ødelagt hans øjne, og at det slet ikke er værd at prøve at komme derop? Og hvis nogen forsøger at befri dem og føre dem ud af hulen, vil de gøre alt for at pågribe ham og slå ham ihjel, vil de ikke? Uddrag fra Hulelignelsen af Platon, i Platon - Samlede værker i ny oversættelse IV, Gyldendal 2013.

5

6 Marius von Mayenburg (f. 1972) dramatiker og instruktør. Uddannet dramatiker fra Hochschule der Künste i Berlin. Siden 1999 husdramatiker og dramaturg på teatret Schaubühne i Berlin. Det var for over to tusind år siden. Men nu, nu går man nedad gaden og ser mennesker som skubber barnevogne og køber økologisk salat, og om aftenen putter man sine unger og synger en lille sang, og det gør på en måde verden rund, så slukkes stjernehimlen deroppe, og rumsonderne som er på vej til fjerne planeter, bliver ude i rummet og jeg tænker at sådan er verden, men så tænder jeg for fjernsynet, og så er verden pludselig i bevægelse, husene styrter sammen, og den som overlever det bliver skudt, fordi der er krig et eller andet sted, fordi der findes enorme underjordiske masseødelæggelsesvåbenlagre der, og et andet sted på kloden eller på en anden kanal, der er der en jungle, og der lever skaberaktapiren, der er den en del af verden, der spiser den også økologisk salat, men nej, den uddør, og salaten er slet ikke økologisk, løgn, men forgiftet, og der findes slet ikke nogen underjordiske masseødelæggelsesvåbenlagre, løgn alt sammen, det er derimod overjordiske masseudryddelseslejre, og underjordisk findes der kun den smattede svuppende olie, og jeg slukker fjernsynet i en fart og står på slalomski, for nu er det også en del af verden, men måske brækker man benet der, men så ikke alligevel, for når man falder har man stadig to liv tilbage, og når de er brugt, starter man bare programmet forfra, fordi mit ben og smerten i mit ben kun er en flimring i mine nervebaner, der findes ingen smerte, og ikke engang noget ben, fordi alt, alt er løgn, uden undtagelse, fordi Gud lyver, han er ikke død, og heller ikke bare gået ud for at skide, han lyver for fuldt tryk, og verden er ikke en genstand, men bare information om en genstand, ja faktisk om en genstand som ikke findes, og det er det der er hele pointen, foran din hule, findes der ikke noget, du tror stadig at vi skal forlade hulen, fordi der skjuler sig en ægte virkelig sandhed derude, som bare venter på at vi skal begribe den, men der er ingenting, der er der ingen sandhed, sandheden eksisterer ikke, og det har den aldrig gjort, den er endnu ikke kommet til verden, for den verden, den skulle komme til, findes slet ikke. Marius von Mayenburg, Perplex

7 LÆS MERE OG BESTIL BILLETTER PÅ AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER AALBORG TEATER JERNBANEGADE AALBORG BILLETSALG HOVEDSPONSORER: KERNESPONSORER: LYST TIL MERE TEATER? Snedronningen Eventyrmusical for store og små > >Store Scene Clavigo Klassisk drama > >Lille Scene