1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem kr. og 5 mio. kr.)

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af CISU) 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem kr. og 5 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Elevdemokrati og medborgerskab blandt unge ledere i Ayacucho, Peru Fase 2 Axis Tarea Asociación de Publicaciones Educativas Land(e): Peru Projektstart-dato: 1. februar 2014 Kontaktperson for projektet: Navn: Finn Juhl Pedersen adresse: fjp@axisngo.dk Ansøgt beløb fra Civilsamfundspuljen: DKK Er der tale om en genansøgning? [ x ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt. [ ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Civilsamfundspuljen eller andre). [ x ] C. En indsats, der fra starten er tænkt opdelt i flere projektfaser denne fase er nummer [ 2 ] ud af [4]. Bemærk at for faseprojekter skal afsnit F udfyldes. Ønskes svarbrev på (vælg en): [ x ] dansk eller [ ] engelsk Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Dette te partnerskab søger fortsat at øge indianske unges indflydelse på de lokale politiske beslutningsprocesser gennem elevrådsorganisationen AARLE. Som en videreudvikling af første fase skal det overordnet ske ved en stadig styrkelse af AARLE som en legitim fortaler for elevers interesser og rettigheder, men derudover skal mulighederne for at opnå politisk indflydelse for flere unge forbedres gennem strukturelle ændringer i det regionale uddannelsessystem. Projektet fokuserer derfor på a) organisationsudvikling og kapacitetsopbygning af AARLE i fundraising, filialopbygning og fortalervirksomhed, b) påvirkning af lokale myndigheder gennem AARLE og sideløbende c) udviklingen af et uddannelsesprogram om demokratisk medborgerskab og d) valideringen af et sådant program med henblik på inklusion i det regionale curriculum i næste fase. 30. august 2013 Projektslut-dato: 31. januar 2017 Dato Ansvarlig person (underskrift) Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) DKK Landets BNI per indbygger: US$ (2011) (WB) Undtagelse fra BNI grænse pga. Oprindelige folk Antal måneder: 36 København Finn Juhl Pedersen, Projektmedarbejder Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver) 0

2 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Axis er en dansk NGO grundlagt i Axis arbejder med en vision om et globalt samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder til -, i - og igennem uddannelse, og hvor alle er aktive medborgere med lige mulighed for at deltage i demokratiske, sociale, økonomiske og kulturelle beslutningsprocesser. Uddannelse er i Axis forståelse en rettighed og en forudsætning for bæredygtig demokratisk udvikling både individuelt og kollektivt, samt et af de væsentligste midler til udryddelse af fattigdom og undertrykkelse. Uddannelse skal samtidig åbne op for kendskab til og opnåelse af andre rettigheder. Det skal være en uddannelse, der prioriterer demokratisk dannelse, refleksion og handlekompetence, og som bygger på deltagernes egen viden og behov. Det aktive medborgerskab fremmes ved at understøtte borgerne i at blive kan-vil-tør-gør mennesker. Endelig skal uddannelsesaktiviteterne være baseret på lighed i forhold til køn, race, etnicitet, seksualitet og religion. Axis faglige indsatsområder er: Interkulturel og tosproglig undervisning Grundskoleundervisning (uddannelse til fattige og uddannelse af lærere) Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder Integrerede tekniske uddannelser Medborgerskab unges organisering og rettigheder Axis arbejder på nuværende tidspunkt med uddannelsesprojekter og udvikling af pædagogiske metoder i Ghana, Bolivia og Peru. (Se bilag A for generelle oplysninger om Axis). Kapacitetsanalysen af Axis, foretaget i oktober/november , vurderer, at Axis har de nødvendige projektstyringsredskaber og administrative systemer, der matcher den eksisterende projektportefølje, samtidig med at det understreges, at organisationen har kapacitet til at udvide projektporteføljen. Det var bl.a. med den baggrund, at Axis søgte efter en ny partner i Peru og fik kontakt til den lokale NGO, Tarea Asociación de Publicaciones Educativas (Tarea forening for udgivelser af undervisningsmateriale) gennem en af vore frivillige tovholdere, som arbejdede med tosproget interkulturel undervisning i Peru i en anden sammenhæng udenfor Axis. Partnerskabet blev etableret med den lokale Tarea-afdeling i Ayacucho med målet om at forøge indianske unges indflydelse på de politiske beslutningsprocesser gennem elevrådsorganisationen AARLE (Asociación de Alcaldes, Regidores y Líderes Estudiantiles - Sammenslutning af elevborgmestre, rådmænd og elevledere). Valget af Tarea opfyldte Axis 11 mindstekrav til indgåelse af nye partnerskaber. De indeholder bl.a. krav til en partner om fælles forståelse (med Axis) af værdier omkring demokrati, kendskab til uddannelsessektoren, god relation til målgruppen, at være anerkendt civilsamfundsorganisation og at være villig til at etablere relation til relevante myndigheder. (For uddybende information om Tarea se afsnittet om den lokale organisation). Axis erfaring med det specifikke emne, projektet vil dreje sig om: Axis har arbejdet i Peru siden 1995, og Peru er dermed langt fra et nyt projekt-land for organisationen. Således bygger Axis kapacitet på uddannelsesområdet i landet på erfaringer fra længerevarende samarbejder med partnere re i hhv. Lima, Cusco og Iquitos. 1 Kapacitetsanalyse af Axis, november 2009 af Ole Stage, Dnet Consult Aps, er tilgængelig på Axis hjemmeside: 1

3 Således har Axis tidligere samarbejdet med en ungdomsorganisation, Alternativa, i Lima i et netværksprojekt sammen med 4 andre partnere i Ecuador og Bolivia om ungdomslederuddannelse og medborgerskab. Siden 2008 har Axis med Formabiap som partner været engageret i et projekt om interkulturel og tosproget undervisning og efteruddannelse af lærere blandt oprindelige folk i Amazonas. Endvidere har Axis i Cusco sammen med partneren Pachatusan gennemført et projekt siden 2004 om deltagerorienteret produktionsundervisning af indianske børn. Endelig har ansatte og frivillige i Axis gennem de sidste 10 år flere gange om året rejst til landet for at afholde workshops og kurser samt monitorere og evaluere projektaktiviteter. Det er alle erfaringer, der har givet Axis solidt kendskab til konteksten i Peru med særlig fokus på uddannelsessystemet og situationen for oprindelige folk. I denne forbindelse er det værd at nævne, at Axis sammen med alle de eksisterende partnere i Peru og Bolivia i juli 2012 afholdt et partnerskabsseminar i Cusco med det formål at bidrage til netværksdannelse, identificering af potentielle fremtidige samarbejdspartnere og udveksling af erfaringer. Seminaret førte til, at partnerorganisationen fra Cusco, Pachatusan, indgik samarbejdsaftaler med bl.a. Tarea om udveksling af erfaringer, viden og metoder i arbejdet med køn samt om fremtidige fællesinitiativer i fortalervirksomhedsarbejdet. Efter seminaret har der været en tæt korrespondance mellem organisationerne, som på eget initiativ og uden Axis involvering blandt andet har taget første skridt til at etablere nye alliancer i fortalervirksomhedsarbejde over for regionale og lokale myndigheder. Axis har erfaringer fra ungdomsorganisationer både i Peru og andre Andes-lande og kan dermed inddrage kendskabet til unges udfordringer og strategier i arbejdet med elevorganisering og unges uddannelse og livsvilkår i Ayacucho i projektet. Ligeledes har Axis mangeårige erfaring fra arbejdet i Lima med unge kvinder og medborgerskab været relevant ift. samarbejdet med Tarea. Derudover kan Axis bidrage med sine erfaringer indenfor uddannelsesområdet. Vi mener, at Axis med rødder i den danske uddannelsestradition, som har årtiers praktisk erfaring med den tilgang til uddannelse, som lovgivningen i Peru er åben for, sammenholdt med den ekspertise, som organisationen er i besiddelse af indenfor uddannelse og pædagogiske metoder, har meget at bidrage med i udviklingen på uddannelsesområdet i Peru. Derudover er Axis aktive medvirken i det faglige NGO-netværk Uddannelsesnetværket i Danmark, hvor der udvikles best practices ces og redskabspapirer indenfor centrale emner som køn i uddannelse, kvalitet i undervisningen og supervision af lærere med til at gøre Axis til en god faglig partner, der kan tilføre projektet værditilvækst også i et længere perspektiv. Axis er under revision af sin overordnede strategi med henblik på et tidspunkt at overgå til programmodalitet. I denne modalitet vil arbejdet med problematikkerne i forhold til ungdomsuddannelser og ungdomslederuddannelser indgå som et af de centrale elementer. Flere af de igangværende og kommende Axis-projekter sigter netop på udviklingsbehov, hvor vi kan udvikle indsatsen på ungdomsuddannelse ddannelse yderligere. Axis tilstræber allerede nu at vi på ideel vis kan udnytte synergieffekten under et kommende programarbejde. Samarbejdet med AARLE skal derfor også ses som en integreret del af en kommende programtilgang til arbejdet, hvor udveksling af viden, metoder og erfaringer udnyttes optimalt. Vi har allerede igangsat en række samarbejder mellem partnere, der har ungdomslederarbejde som del af deres indsats, som resultat af partnerskabskonferencen i Cusco. Det strategiske arbejde, som gennemføres i det her ansøgte projekt, forventes at udgøre en skabelon for andre projekter og indgå i et overordnet program. Kvalifikationer hos relevante medarbejdere og/eller frivillige Det frivillige arbejde er afgørende i Axis projektudvikling og styring, og det er kompetencerne i projektgrupperne, der sætter organisationen i stand til at levere kvalificerede bidrag til projektaktiviteterne. Gruppen bag Tarea består af fire frivillige ressourcepersoner, som er tovholdere på projektet, samt en tilknyttet sekretariatsperson. 2

4 Relevante medarbejdere og frivillige tilknyttet aktiviteten Navn Kvalifikationer Frivillig faglig tovholdergruppe Nicole Zehntner Cand. mag. i Indianske sprog og kulturer, tovholder på projektets fase 1, taler spansk, har arbejdet med oprindelige folk i Peru (IWGIA/Servindi), undervisningserfaring (børn og voksne) Marie Busk Larsen Cand.scient.soc i udviklingsstudier og Ba. i spansk, har arbejdet med oprindelige folk i Peru herunder i Ayacucho departementet, samt har erfaring med demokrati- og kapacitetsopbygning i partnerskabsorganisation. Har desuden erfaring fra andet Axis projekt i Bolivia. Anne Dahl Nielsen Cand.ling.merc i Amerikanske Studier (fokus på Latin Amerika). Har arbejdet med undervisning af unge i slumområder i Lima, Peru (AXIS/CEPROMUP). Anna-Karin Holst Cand. Mag. I Latinamerikastudier. Har arbejdet med oprindelige folk i Guatemala og Johannsen på miljøprojekter i flere lande i Syd- og Mellemamerika. Konsulent Catherine Watson Sekretariatsansvarlig Finn Juhl Pedersen Seminarielektor på læreruddannelse (professionshøjskolen UCC), har været ansat til konkrete opgaver hos Axis. Forfatter på undervisningsmateriale hos Gyldendal og Alinea. Master (MA) i Fremmedsprogsundervisning fra University of Surrey. Flydende i spansk. Projektmedarbejder hos Axis. Cand.ling.merc i Spansk og Engelsk. Har arbejdet med udviklingsprojekter i Latinamerika og Afrika siden Udstationeret som regional administrator for MS i Mellemamerika og A.2 Andre danske samarbejdspartnere spartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Der er ingen andre danske partnere. A.3 Den lokale organisation Tarea er en af de førende peruanske civilsamfundsorganisationer, der er kendt for sin mangeårige indsats indenfor tosproget, interkulturel og demokratisk uddannelse. Tarea deltager som en ledende organisation i regionale, nationale og latinamerikanske netværk, hvor de arbejder målrettet med fortalervirksomhed og langsigtet kvalitativ udvikling af uddannelsessystemer under hensyntagen til kulturelle rettigheder i en plurikulturel kontekst. Desuden sidder Tarea i ledelsen af det nationale uddannelsesråd (Consejo Nacional de Educación CNE). Tarea arbejder med lokale problemstillinger i Ayacucho, Cuzco og Lima, hvor de fokuserer på sårbare grupper og deres muligheder for uddannelse, kritisk stillingtagen, politisk og social deltagelse samt kendskab til deres rettigheder. I dette projekt vil Axis arbejde med Tareas lokalafdeling i Ayacucho. I Ayacucho har Tarea solid erfaring med fortalervirksomhed, og de deltager aktivt i udarbejdelsen af den regionale uddannelsesplan (Proyecto Educativo Regional de Ayacucho), samt rådgiver de lokale myndigheder (hovedsageligt i Sucre, Víctor Fajardo og Vinchos) i at udarbejde de lokale uddannelsesplaner (Proyectos Educativos Locales) med udgangspunkt i den regionale uddannelsespolitik og den lokale kontekst. Derudover har Tareas as afdeling i Ayacucho flere års erfaring med at vejlede unge elever i at deltage i de demokratiske processer og udøve deres aktive medborgerskab. Tarea har støttet dannelsen af elevorganisationen AARLE, som blev grundlagt i 2001 på initiativ af elevlederne. e. AARLE er i dag en uafhængig organisation, der modtager støtte og rådgivning fra Tarea. Et tredje led i Tareas arbejde i Ayacucho er at styrke skolelærerne i forhold til deltagerorienteret og tosproget, interkulturel undervisning. Tarea har i denne forbindelse støttet udviklingen af et 3

5 uddannelsesprogram til lærerne, samt omfangsrigt undervisningsmateriale om tosproget interkulturel undervisning (TIU). Derudover rådgiver Tarea skolelærerne, der fungerer som vejledere/kontaktlærere for AARLE og som er tovholdere for de nye interkulturelle, demokratiske og deltagerorienterede undervisningsmetoder på hver deres skoler. Lærerne har med Tareas hjælp organiseret sig i deres eget netværk (Red de Docentes Asesores), hvor de udveksler erfaringer, og Tarea støtter årlige workshops for lærerne om de nye undervisningsmetoder. En af de største styrker i Tareas arbejde er afgjort deres grundige kendskab og gode kontakt til målgruppen. Tarea nyder respekt både hos målgruppen og de forskellige andre aktører, der er i berøring med de unge, såsom lærere, forældre og myndigheder. De har gennem deres mangeårige arbejde i uddannelsessektoren desuden solidt kendskab til de lokale forhold. Endelig er organisationen i besiddelse af et bibliotek med titler. Der er adgang til en oversigt på hjemmesiden: Relevante medarbejdere hos Tarea José Luis Carbajo fungerer som regional koordinator for Ayacucho. Endvidere er der ansat en projektkoordinator og en kommunikationsmedarbejder som primært er tilknyttet arbejdet med elevledere i AARLE. Derudover består Tareas afdeling i Ayacucho af to folkeskolelærere, én deltidsansat kommunikationsmedarbejder, én sekretær, samt to medarbejdere som én måned ad gangen arbejder i provinserne (bl.a. Sucre og Víctor Fajardo). A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Axis ser klare fordele ved at fortsætte samarbejdet med en organisation som Tarea, som har arbejdet med både elever, lærere og myndigheder i området i en længere periode. I forhold til de særlige udfordringer i Ayacucho (dels de unge indianeres stigmatisering som følge af perioden med Den Lysende Sti dels de unges politiske og kulturelle marginalisering i samfundet) mener Tarea og vi, at Axis kan bidrage med vores kernekompetencer indenfor pædagogiske metoder og tilgange og erfaringer med fortalervirksomhed. Desuden har vi gode erfaringer fra første fase, hvor Tarea, som forventet, har vist sig at være en stærk og velfungerende samarbejdspartner. Erfaringerne fra 1. fase viser, at Tarea og Axis har en god fælles forståelse af både projektindhold og metode. Tarea er en samvittighedsfuld og stærk partner, der leverer sit arbejde rettidigt og med stor omhu og grundighed Erfaringerne fra første fase viser dog, at selv om Tarea er en velfungerende organisation, kan der opstå misforståelser i kommunikationen. Det er derfor vigtigt for samarbejdet, at repræsentanter for Axis baggrundsgruppe og Tareas projektansvarlige kan mødes flere gange i løbet af projektet for at diskutere projektstyring, monitorering, afrapportering o.l. I denne fase af projektet er der således planlagt årlige monitoreringsbesøg af de projektansvarlige i Axis' baggrundsgruppe. Overordnet bidrager partnerne hver især med flg. temaer i projektimplementeringen: Axis: demokratiske/interkulturelle pædagogiske undervisningsmetoder og kapacitetsopbygning i fortalervirksomhed Tarea: organisationsopbygning og -arbejde, kommunikation, interkulturelt medborgerskab, fundraising, fortalervirksomhed, udvikling og validering af uddannelsesprogram Hvor første fase af projektet, som vil blive afsluttet d. 31/1 2014, løber over 18 måneder, vil vi nu i denne anden fase af projektet opgradere målestokken til et projekt som skal løbe over 3 år. Vi har fået konsolideret vores samarbejde med Tarea og etableret faste metoder hertil, og vi er langt i processen med at tænke langsigtet i dette flerfaseprojekt og længerevarende samarbejde med en stadig større grad af fortalervirksomhed som vægtende element. I første fase skitserede vi elementer, som kunne være inkluderet i følgende faser, og her nævnte vi kapacitetsopbygning af kontaktlærerne i interkulturelt medborgerskab. Det ønsker vi at inkorporere her i projektets anden fase med et uddannelsesprogram, udover fortsat at støtte op om AARLE som organisation. Den tilgang forventer vi at tage endnu et skridt videre i tredje fase med en forventet inklusion af programmet i det regionale curriculum gennem øget fortalervirksomhed gennem AARLE og dermed udbredelsen af programmet til flere lærere og elever. Vi har en yderligere langsigtet forventning om at nå ud over den 4

6 regionale grænse med programmet, som dog vil afhænge meget af de muligheder og begrænsninger, konteksten vil sætte for den udvikling. Vi overvejede i første fase desuden at styrke AARLE yderligere i denne næste fase, og dette perspektiv vil vi fastholde ved at styrke AARLEs repræsentativitet og legitimitet ved at etablere 5 nye filialer i Ayacucho, sådan at AARLEs stemme inkluderer unge fra flere provinser. I dette arbejde vil vi fortsat lave organisationsudvikling og kapacitetsopbygning samt sikre, at AARLE anvender fortalervirksomhed til at opnå indflydelse. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Oprindelige folk i Perus højland I århundreder har den oprindelige befolkning i Perus højland levet et liv i udkanten af samfundet. På trods af at landets BNP er steget inden for de seneste år, har den store sociale og økonomiske ulighed mellem byog landbefolkningen, herunder især den oprindelige befolkning på landet, været uforandret. Denne marginalisering får udtryk i kronisk fattigdom hos en meget stor del af de oprindelige folk, som overlever på jordlodder, der typisk er for små til familiens overlevelse lse (med bl.a. en udbredt underernæring blandt børnene til følge), har dårlig adgang til markeder og næsten ingen adgang til fundamentale rettigheder som sundhed, uddannelse og deltagelse i demokratiske processer. I Alan Garcías regeringsperiode ( ) 2011) har de oprindelige folk måttet kæmpe massivt mod regeringens politik for at bevare deres kollektive rettigheder, især territoriale rettigheder, men også på uddannelsesområdet har oprindelige folks organisationer i flere omgange været nødt til at protestere kraftigt mod diskriminerende beslutninger. Der har dog samtidig været ansatser til en forbedring af den oprindelige befolknings situation, da det i samme regeringsperiode lykkedes for to højlandsindianske kvinder at blive valgt ind i parlamentet. et. Ved hjælp af de nationale medier, stor international opbakning og konkrete lovforslag til beskyttelse og udvikling af de oprindelige folks sprog og kultur (vedtaget i juli 2011) er det lykkedes at gøre opmærksom på marginaliseringen af de oprindelige folk. Decentralisering som en vej til indflydelse Allerede i 2002 blev to decentraliseringslove vedtaget, hvis formål var at decentralisere langt flere af statens funktioner ud til departementerne og provinserne og samtidig at demokratisere såvel den centrale som de decentrale statsinstanser ved at give civilsamfundet medbestemmelse i formuleringen af politikker, økonomiske prioriteringer og udviklingsplaner på bl.a. uddannelsesområdet. En positiv demokratisering og decentralisering af uddannelsessystemet har medført en større bevidsthed om uddannelsesbehov og har i mange peruanske departementer medført, at de oprindelige folks organisationer og civilsamfundet aktivt påvirker regionale og lokale uddannelsespolitikker. Decentraliseringsloven betyder også, at en del af de lokale myndigheders budgetter er sat af til aktiviteter med deltagelse fra civilsamfundet (Ley de Presupuesto Participativo Loven om budgetter med borgerindflydelse) 2. Denne lov giver unge konkrete muligheder for deltagelse i deres lokalsamfund via formulering af eksempelvis projekter, som der kan søges støtte til. Lovgivende og udøvende institutioner på uddannelsesområdet I Peru er der 3 regeringsniveauer på uddannelsesområdet på hhv. nationalt, regionalt og lokalt plan. På det nationale niveau er Uddannelsesministeriet (MINEDU), på regionalt niveau DREA og på lokalt plan UGEL. La Dirección Regional de Educación de Ayacucho (DREA) er et sektoralt regeringsorgan på regionalt niveau der er ansvarlig for at implementere uddannelsespolitik i samarbejde med uddannelsesministeriet for at sikre, at de nationale love bliver implementeret regionalt. La Unidad de Gestión Educativa Local (UGEL) er et decentraliseret organ af DREA og ligger lokalt i alle Ayacuchos provinser (11 afdelinger af UGEL). UGEL er ansvarlige for at føre tilsyn og overvåge, at love bliver implementeret. DREA og UGEL er dermed beslutningstagere på regionalt og lokalt politisk niveau, og deres overordnede ansvar består i at implementere love fra nationalt niveau og at få skabt et holdbart link mellem udvikling og uddannelse. Både DREA og UGEL er resultatet af decentraliseringslovene, der er blevet udstukket. Det er vigtigt at have disse organer med, for at få et solidt politisk samarbejde. Det kan dog være tids-og ressourcekrævende at fremsætte lovforslag og lovændringer. 2 Artikel 1 i Lov om folkelig deltagelse i offentlige budgetter (lov no ) i Peru, 2003, (Ley Marco del Presupuesto Participativo) 5

7 Store udfordringer på uddannelsesområdet Valget af Ollanta Humala til præsident i juli 2011 skabte forhåbninger om forbedrede muligheder for oprindelige folk. Præsidenten talte varmt for tosproget interkulturel undervisning med fokus på oprindelige folk. Mere end to år efter Ollanta Humala overtog præsidentposten, synes hans regering at have indtaget en noget konservativ styreform uden den store nytænkning i forhold til at løse landets problemer omkring sociale konflikter, miljøet, borgernes sikkerhed, decentralisering samt fattigdomsbekæmpelse. Omkring de sociale miljøproblemer har regeringen f.eks. valgt at stille sig på den ene side i sagen, nemlig investeringer i minedrift-projekter uden at indbyde til dialog med de lokale samfund og uden at tage hensyn til miljøet. Dens svar på disse konflikter har været at tage autoritære og repressive metoder i brug, som det f.eks. var tilfældet i Conga, Cajamarca og Espinar provinsen. Regeringen har valgt ikke at prioritere de mekanismer vedr. oprindelige folks rettigheder, som er nedfældet i Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) s konvention nr. 169, som Peru s kongres har enstemmigt ratificeret. I forhold til uddannelse har regeringen i samarbejde med de regionale regeringer givet prioritet til uddannelsesområdet ved gennemførelse af politikker, der skal sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelige lærerkræfter i skolerne, undervisningslokaler i god stand samt det rigtige undervisningsmateriale. Samtidig skal de sikre en decentralisering af styringen på uddannelsesområdet samt give prioritet til tosproget interkulturel undervisning (EIB). En landsdækkende evaluering af elevernes indlæring fra december viser imidlertid, at kun 30,9% af eleverne i 2. klasse på landsplan havde et tilfredsstillende niveau i læsning; i matematik var tallet kun 12,8%. Kongressen har vedtaget en lov om reformer på lærerområdet 4, hvorefter alle lærere skal evalueres for at stige til næste løntrin. Loven regulerer lærernes pligter og rettigheder, efteruddannelse, osv. Den nye lov giver mulighed for at stille krav til lærerne om at forbedre elevernes indlæring ing gennem en løbende faglig opkvalificering. Imidlertid er ikke alle lærere enige i reformens indhold, og det er muligt at denne uenighed vil føre til organiserede protester fra lærernes fagforening, SUTEP. Køn I Peru taler man om en tredobbelt eksklusion i samfundet for unge piger fra oprindelige folk; fordi de er fattige, oprindelige folk og piger. Hvis en fattig familie skal vælge mellem at sende deres datter eller søn i skole, vil tendensen være, at sønnen bliver valgt. Netop fordi mænd opfattes som tilhørende en offentlig sfære, mens kvinder tilskrives rollen som hjemmegående husmor. I forhold til uddannelse er det en rolle, som ikke kræver nogen formel skolegang og mange familier ser ikke nødvendigheden i, at pigerne tager en uddannelse, som vil være kostbar for familien. Relationerne mellem kvinder og mænd i de lokale samfund er meget ulige, og kvinderne har en sårbar position. I de lokale samfund, som dette projekt arbejder med, forventes det, at pigerne og kvinderne tager sig af husholdningen, fordi manden er væk på arbejde i marken det meste af dagen. Det betyder også, at der er meget lidt rum til kvinder i de formelle beslutningsprocesser i de lokale samfund. På den måde er de unge kvinder ekstra sårbare, fordi unge mennesker som tidligere beskrevet også har meget lidt adgang til beslutningsprocesser og til rum, hvor de kan ytre deres holdninger. Ayacucho - den lokale kontekst Departementet Ayacucho ligger i den sydvestlige del af Perus højland. Ayacucho er et af de fattigste departementer i Peru 5, og ca. 80% af befolkningen lever i fattigdom eller ekstrem fattigdom især i landdistrikterne. Ayacucho har desuden historisk set været marginaliseret socialt, politisk og økonomisk fra Lima og resten af kysten. Der bor omkring mennesker i Ayacucho (tal fra 2011), og departementet består af 11 provinser. Hovedbyen Ayacucho har indbyggere (2005). Unges situation Ayacucho er Peru s tredjefattigste departement og samtidig det departement, hvor der bor flest børn og unge med quechua som modersmål (52,5%). Resultatet af føromtalte elev-evaluering evaluering (ECE 2012) viste langt alvorligere resultater i Ayacucho, hvor så lidt som 13 % af andenklasseseleverne klarerede læseprøven, mens kun 4% løste matematikopgaven tilfredsstillende. 3 Evaluación Censal de Estudiantes ECE Ley de Reforma Magisterial (LRM) 5 ac_ayacucho_and_junin_in_the_andes 6

8 Unges mulighed for at tage sig en uddannelse i Ayacucho påvirkes af fattigdommen, ligesom de begrænses af et jobmarked, som ikke levner megen plads til unge selv med en grundskoleeksamen eller mellemuddannelse. Det alarmerende resultat fik i juni 2013 en række organisationer i Ayacucho til at starte en mobilisering omkring indsatsen for bedre undervisning til børnene. Både Tarea og AARLE deltager i dette arbejde, som bl.a. har opfordret Regionalregeringen til at erklære Ayacucho i undervisningsmæssig undtagelsestilstand. 6 Mange elever i skolerne i Ayacucho bor alene enten på et værelse eller på gaden. Disse unge er for det meste quechua-talende og kommer fra landdistrikter, hvor der er meget langt mellem skolerne, og hvor der ikke er adgang til skoler på gymnasieniveau. De sendes til byen for at studere ofte uden nogen form for ressourcer. Mange af dem ender i bander, og på en del skoler er bandefrekvensen samt alkoholismen blandt børn og unge steget voldsomt. Derudover bliver mange unge kvinder uønsket gravide i en tidlig alder. Ayacucho er præget af voldelig kultur Den fremherskende kultur er i endnu højere grad end i resten af Peru autoritær og hierarkisk som følge af regionens voldelige historie, som har skabt yderligere angst for politisk organisering og demokratisk deltagelse i regionen. Departementets største by, Ayacucho, var således hovedsæde for Den Lysende Sti fra 1980 til 1993 og i mange år centrum for terror og vold. Især gik volden ud over oprindelige folk, unge og lærere, fordi Den Lysende Sti og regeringen i høj grad rettede deres kamp mod uddannelsessektoren, som af begge parter blev set som en kampplads for ideologisk rekruttering. Af de mellem og mennesker, der blev slået ihjel under borgerkrigen i denne periode, var ca bønder (oprindelige folk), lærere og studerende fra Ayacucho 7. Manglende tro på det demokratiske system En undersøgelse foretaget af UNDP Peru fra 2008 påpeger, at de bedst økonomisk stillede sektorer af det peruanske samfund har en positiv indstilling til demokrati, mens landsby- og landbefolkning (hvor flertallet er fattige og oprindelige folk) er skuffede over demokratiet som styreform. Det er især omkring dimensioner af demokrati såsom tillid til institutionerne, kendskab til rettigheder herunder foreningsretten, at de dybe skel mellem rige og fattige, by-elite og oprindelige folk er tydelige, og i Ayacucho er forskellene særligt udtalte. Undersøgelsen fastslår, at opfattelsen af demokrati som styreform er negativ blandt et meget stort flertal (91,8%) af befolkningen i Ayacucho, samt at befolkningen ikke har kendskab til deres rettigheder 8. Der er en stigende asocial og autoritær kultur blandt især unge som en direkte konsekvens af den voldelige historiske kontekst, som Ayacucho befinder sig i. De eksisterende modeller for løsning af konflikter har udtrykt sig gennem relationer af mistro og konfrontation, som igen betyder, at borgerne har en ringe tiltro til demokratiet og de folkevalgte repræsentanter. Udover det oplever især unge med en indiansk baggrund en dobbelt ekskludering. De er ekskluderet fra uddannelsessystemet og lokalsamfundet, fordi de er oprindelige folk, men samtidig har de også svært ved at få en stemme i deres egne samfund, fordi de er unge. Den generelle opfattelse i samfundet er, at de unge er en del af mange problemer og ikke har noget konstruktivt at bidrage med. Desuden er der sjældent hverken rum eller ressourcer til deres deltagelse. Disse aspekter bidrager alle til, at de unge udviser ringe interesse for at deltage i den eksisterende form for demokrati i Peru. Diskriminerende og monokulturel skoletradition I UNDP s seneste opgørelse over menneskelig udvikling i Peru fra 2009 fremgår det, at der stadig er stor forskel på by og land i forhold til uddannelse. I 2007 gennemfører 72% secundaria (11-18 årige) i byerne, mod kun 36% på landet. 9 I Ayacucho indskrives 90% (88,3% nationalt) af de unge i secundaria, men kun 41,6% af de unge gennemfører denne basale uddannelse, og dér lander Ayacucho i bunden af departementerne i Peru, hvor gennemsnittet for alle departementerne er en gennemførelsesgrad på 60,3% Pressekonference 3.juni 2013: Movilización ciudadana por la Educación y los Aprendizajes de Niñas y Niños de Ayacucho. 7 Comisión de la Verdad, Informe Final (2003): Capítulo 3: Los rostros y perfiles de la violencia ( 8 Los jóvenes en el Perú: la democracia imaginada (2008) 9 Informe sobre desarrollo Humano Perú 2009: Figur 3.6 side Fra Informe Desarrollo Humano Peru 2009: Figur 3.9 side 89. Base de datos REDATAM Censos Nacionales 2007: Encuesta Nacional de Hogares INEI. 7

9 En videre årsag til den lave gennemførelsesprocent er den manglende tilpasning ng af undervisningen til elevernes virkelighed. UNDP rapporten fra 2009 henviser til en undersøgelse, der har vist, at kvaliteten og relevansen i undervisningen (at den tager udgangspunkt i elevernes sociale, sproglige og kulturelle virkelighed) er afgørende for elevernes gennemførelse af skolegangen 11. Historisk set er oprindelige folk blevet koloniseret og assimileret til den dominerende kultur præget af vestlige normer og værdier. Som følge heraf er det vestlige videns- og værdisæt det altdominerende, hvilket på mange måder er tydeligt i uddannelsessystemet, som bygger på en oppefra-og-ned ledelse og styring og en forståelse af samfundet som værende monokulturelt uden at inkorporere de oprindelige folks værdier samt det sprog, som de unge har med hjemmefra. Mange unge føler sig derfor marginaliseret og fornægter helt deres etniske identitet. Dette bidrager til et øget pres på selvværdet og lysten til at kæmpe for rettigheder og egne kulturelle synspunkter, som ikke værdsættes gennem skolesystemet. De oprindelige folk udgør 45% af befolkningen, og de har forsøgt at ændre magtbalancen ved især at gøre en indsats i skolesystemet for at opnå en anerkendelse af deres kultur og identitet. Som resultat af indsatsen blev der i 1993 indført i landets grundlov, at alle har ret til tosproget interkulturel undervisning. Interkulturalitet ses som et middel til at opnå en anerkendelse af de oprindelige kulturer på lige plan med den vestlige, og som en vej til genforhandling af skolesystemets værdisæt eller kosmologi 12. Det går imidlertid langsomt med at implementere denne lovgivning. Forældre har desuden fået mulighed for at påvirke deres landsbyskole gennem deltagelse i skoleråd, de såkaldte Consejos Educativos Institucionales (CONEI), hvor forældre, lærere, elever og andre aktører (fx NGO er der samarbejder med skolen) sammen udarbejder mål og prioriteringer for skolen. Disse råds opgave er at monitorere den undervisning, som deres børn får i skolen. Mange steder er der dog ikke etableret CONEI s, eller de fungererr ikke efter hensigten. Forældre er også mange steder organiserede i forældreråd ( unidad de padres ). Desværre er forældrene underlagt den samme diskrimination som eleverne, og rådenes reelle betydning er ofte meget begrænset. Mange steder involveres forældre kun i skolearbejdet for at betale kvoter til de økonomiske områder, som staten ikke dækker. Mange af forældrene taler kun quechua, har meget kort eller ingen skolegang, hvorfor de heller ikke er vidende om deres børns rettigheder, eller måden hvorpå de kan kræve indflydelse. De bliver derfor ekskluderet og ikke taget med på råd af lærerne. Lærerne på den anden side mangler indsigt i at forklare de to forskellige værdisæt, som den vestlige og den indianske kosmologi repræsenterer uden at nedvurdere eller marginalisere den indianske, som det hidtil har været tilfældet 13. På samme måde er lærerne ikke trænet i at skabe rum, hvor eleverne inddrages aktivt, fordi lærerne selv både på det professionelle, personlige og samfundsmæssige plan lige så meget er en del af det omkringliggende samfund, som eleverne er. Det at skulle undervise på en anden måde rykker da også på mange læreres selvtillid og identitet, fordi en mere deltagerorienteret tilgang ses som en trussel mod den opfattelse lærerne har af deres traditionelle magtposition som lærer. Unges deltagelse og fremtid i samfundet Som konsekvens af manglende tiltro til det demokratiske system, en stigmatisering af de unge som voldelige, og et skolesystem som ikke fostrer de unge med oprindelig baggrund til at blive aktive deltagende medborgere, er de unges politiske og samfundsmæssige deltagelse meget begrænset. Selv om man fra regeringens side det seneste årti har sat fokus på opfyldelse af børn og unges rettigheder i det peruanske samfund 14 og bl.a. har indført undervisning i medborgerskab tre timer om ugen, opfatter de unge ikke sig selv som aktører, der kan få indflydelse på undervisningen eller på anden måde tage aktivt del i udformningen af politiske initiativer, der vedrører dem selv. Derfor føler de sig fremmedgjorte overfor samfundet og kræver ikke deres rettigheder som unge. På samme måde opfattes de af samfundet og af det politiske styre som modtagere og ikke som deltagere, og politiske initiativer rettet mod unge har i højere grad fokus på teknisk uddannelse end deres rolle som medborgere og individer med rettigheder og behov. 11 Informe sobre desarrollo Humano Perú 2009: Side Cathrine Walsh, 2010, Interculturalidad crítica y educación intercultural (III-CAB) 13 Susanne J. Perez, 2009, Intercultural bilingual education: Peru s indigenous peoples answer to their educational needs (Indian Folklife Serial, no. 32 april 2009) 14 Plan Nacional de Acción por la Infancia y Adolescencia ( , ) 8

10 AARLE elevorganisation i Ayacucho I 2001 tog eleverne på tre skoler i Huamanga-provinsen i Ayacucho-departementet initiativ til at danne elevorganisationen AARLE som svar på nogle af de udfordringer, de unge står med i skolerne. AARLE er således en paraplyorganisation for eleverne på de enkelte skoler, som mange steder - men langt fra alle - har organiseret et elevråd (såkaldt municipio escolar), som loven om børn og unge giver muligheder for 15. Der er kontaktlærere på skolerne, der har til opgave at vejlede eleverne i elevrådsarbejde. De kan sammenlignes med kontaktlærerne i de danske skoler. Det overordnede formål med AARLE er at arbejde for, at elevers rettigheder i Ayacucho bliver respekteret, og at deres interesser bliver varetaget. Derudover arbejder organisationen for at åbne for en deltagelse for eleverne på forskellige niveauer samt at støtte de lokale elevråd, samtidig med at AARLE ønsker at styrke den demokratiske ledelse hos eleverne og forsvare elevernes frihed til at udtrykke sig. AARLE er på mange måder en ung organisation og fungerer i dag i Huamanga og Víctor Fajardo-provinsen. Der er i dag AARLE-delegerede valgt på 22 skoler i Huamanga og på 4 skoler i Víctor Fajardo. Organisationen har vedtægter og vælger en ledelse på 7 personer på den årlige generalforsamling (årsmøde), men den har i sin form mange gange mere karakter af at være en bevægelse. Således består AARLE både af det daglige studenterpolitiske arbejde samt af møderne med elever. AARLE har ingen ansatte. Elevrådene fra alle Ayacucho s provinser mødes en gang om året. Der eksisterer ikke en tilsvarende organisering i andre departementer i Peru, derfor er projektet en fortsat støtte til en relativ ny, spirende og relevant civilsamfundsaktør. Flere detaljer om AARLE fremgår af C.1 om målgruppe. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Generelt kan vi gennem den kvartalsvise monitorering med Tarea konstatere at arbejdet med planlagte workshops følger tidsplanen og at AARLE har præsenteret deres projekter for myndighederne. Erfaringerne fra første fase med at etablere en ny filial i Victor Fajardo er forløbet godt, og disse erfaringer vil kunne overføres til denne fase hvor vi skal kapacitere AARLE i at opbygge filialer. Derudover er målet med at lave en håndbog som en institutionel vidensopsamling godt på vej og forventes afsluttet som planlagt. Der er endnu ikke lavet en evaluering af projektet, da det netop ikke er afsluttet endnu. Vi gik i gang med at formulere fase 2 i april 2013, baseret på vores monitoreringsrapporter og -besøg. Det fælles udgangspunkt har fra starten været at videreføre projektet med yderligere fokus på AARLE's legitimitet samt på sigt at udvide målgruppen via et nyudviklet uddannelsesprogram om interkulturelt medborgerskab. I forberedelsesfasen har Tarea afholdt møder med AARLE hvor de bl.a. opstillede et problemtræ og definerede årsager og effekter af unges mangel på indflydelse og anerkendelse af deres rettigheder som medborgere. Tarea udformede et overordnet udkast til en LFA, som vi sammen byggede videre på. I denne proces har ressourcepersoner fra Axis og Tarea været involveret og bidraget med rådgivning og sparring, og vi har generelt haft en løbende dialog med Tarea om alle dele af ansøgningen. Tarea giver desuden udtryk for at de regionale myndigheder er imødekommende overfor projektets målsætninger. Budgettet har været diskuteret intensivt med Tarea, og har været gennem Tareas bestyrelse til godkendelse. Det er vores klare indtryk at Tarea er meget samvittighedsfuld og præcis i deres angivelser af budgetposter. B.3 Problemanalyse Hovedproblemet, som projektet adresserer, er unge skoleelevers svage politiske og sociale position i samfundet, især indenfor uddannelsessektoren. Til dette hovedproblem er der forskellige årsager, hvor nærværende projekt vil fokusere på følgende: I et stærkt hierarkisk, klassedelt og diskriminerende samfund kender mange unge ikke deres rettigheder eller muligheder for deltagelse, fordi samfundet ikke værdsætter de unge som deltagere i samfundet. Dette 15 El código del Niño y Adolescente. 9

11 gælder også i uddannelsessektoren, hvor de unge elever af oprindelige folk mødes med en undervisning, der ikke tager udgangspunkt i deres interkulturelle og to-sprogede virkelighed. Denne tilgang har i høj grad bidraget til de unges mistillid til myndighederne. Skolerne skal undervise eleverne i medborgerskab, men undervisningen har eleverne ikke indflydelse på samtidig med, at eleverne ikke mener, at lærerne er klædt på til at undervise i emner, som er relevante for de unge. Det eksisterende rum for skoleelevers deltagelse og mulighed for indflydelse - både i og udenfor skolen - er således meget begrænset. Denne begrænsning skyldes dels, at der ikke eksisterer mange etablerede og anerkendte rum eller strukturer for elevernes deltagelse, men også at de unge elever ikke kender til deres rettigheder og er svagt organiserede og derfor har svært ved som samlet gruppe at påkalde sig deres ret som samfundsborgere til at deltage i skolen eller i lokalsamfundets udvikling. Som elevrådsorganisation er AARLE derfor en meget vigtig brik i at åbne de unges øjne for medbestemmelse i samfundet og muligheder for at ændre forhold på skolen og i fremtiden. AARLE er dog stadig ung med et forholdsvist svagt lederskab. Især er AARLE i særlig grad uprøvet ift interaktionen med myndighederne, som ofte er meget bureaukratisk og hierarkisk opbyggede, og som ikke nødvendigvis har den fleksibilitet, der skal til for at lytte til de unge. Organisationsstrukturen før første fase af projektet var stærk centraliseret i departementets hovedby Ayacucho, og det er derfor blevet adresseret i første fase, men udgør stadig en udfordring for AARLEs repræsentativitet. De unge har ligeledes ikke så stor erfaring i at få myndighederne i tale samt at opnå finansiering af projekter til forbedringer af uddannelse eller forhold på skolerne fx gennem loven om budgetter med borgerindflydelse. At få del i budgetterne forudsætter for det første en viden om myndigheders strukturer og beslutningsprocesser, for det andet kræver det en mere teknisk kapacitet ift at kunne analysere, udvikle og præsentere projekter, som de unge sjældent er i besiddelse af. Derudover ved mange kommuner ikke, hvordan de skal implementere loven om budgetter med borgerindflydelse, således at den også kommer børn og unge til gode. Endelig er vold og konflikter hverdag for de unge i Ayacucho. Dels pga. Ayacuchos voldelige historie, beskrevet i kontekstanalysen, samt en forøget bandekriminalitet og alkoholisme blandt de unge, som i stor udstrækning påvirker skolelivet fx i frikvartererne og på vejen til og fra skole. Som følge oplever eleverne ofte stor utryghed, og de er i fare for at blive involveret i vold og kriminalitet. Dels som resultat af, at livet som ung tilhørende oprindelige folk i et autoritært og diskriminerende samfund ofte indebærer konfliktfyldte relationer mellem de unge og lærere, forældre og myndigheder. De unge har ingen værktøjer til på en konstruktiv måde at gebærde sig i et voldeligt miljø, som derved ikke ændres. Dette miljø er tillige i høj grad med til at "stigmatisere" de unge og præger atmosfæren, når eleverne forsøger at få medbestemmelse på skolerne og blive hørt af myndighederne. B.4 Interessentanalyse Se bilag 1: Interessentanalyse C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere I projektet indgår elevledere fra de syv provinser Huamanga, Víctor Fajardo, Cangallo, La Mar, VRAEM (Valle del Río Apurímac, Ene y Mantaro), Huanta og Sucre, samt kontaktlærere fra i alt 44 skoler. Desuden indgår embedsmænd fra uddannelsesmyndighederne på regionalt og lokalt plan fra de syv provinser. Eleverne er, som samfundet generelt i Ayacucho, i overvejende grad af quechua oprindelse. 10

12 Primær målgruppe: Målgruppe AARLE medlemmer Elever i alderen Kontaktlærere Embedsmænd fra uddannelsesmyndigheder (DREA og UGEL) Total Antal Mænd Kvinder Beskrivelse % 45% % 45% 280 fra Huamanga 120 fra Víctor Fajardo 160 fra Huanta 80 63% 37% 20 fra Huamanga 10 fra Víctor Fajardo 10 fra hver af de 5 provinser, hvor de nye AARLE filialer dannes. 8 63% 37% 888 Sekundær målgruppe: Målgruppe Elevrådsmedlemmer Tidligere AARLE medlemmer Kontaktlærere Embedsmænd fra lokale myndigheder Ombudsmanden Skoleledere Total Antal Mænd Kvinder Beskrivelse % 40% Deltager i årsmødet fra alle 11 provinser i Ayacucho (200 deltager per år) % 60% % 31% Deltager i elevledernes årsmøde fra alle 11 provinser i Ayacucho 21 61% 39% Fra alle 11 provinser i Ayacucho. 2 50% 50% % 22% 983 AARLE - beskrivelse samt styrker og svagheder (En del af beskrivelsen indgår også i afsnit B.1 om kontekst) Alle medlemmer af AARLE er elever i alderen Hvert elevråd på skolerne vælger i princippet to AARLE- delegerede for et år ad gangen. Valget til AARLEs bestyrelse foregår til årsmødet i slutningen af skoleåret i november/december, hvor alle fremmødte elevrådsrepræsentanter kan stemme. Til det regionale årsmøde inviteres elevråd fra hele Ayacucho-departementetsåledes anerkendt af elevrådene i hele departementet, selv om organisationen indtil videre kun er og der deltager som regel elever. AARLE er repræsenteret i Huamanga- og Víctor Fajardo-provinsen. Det er AARLEs ønske at være repræsenteret og oprette filialer i flere provinser af Ayacucho-departementet. På årsmødet udformes og vedtages en uddannelses-/handleplan, som AARLEs bestyrelse har ansvaret for at følge. Derudover støtter AARLE elevrådene i at udvikle deres lokale uddannelses-/handleplanerudvikler de sammen med elevrådene på skolerne projekter, der tager udgangspunkt i elevernes konkrete situation og henvender sig til deres egne skoler (fx projekter om sikkert miljø på skolerne, bedre og sundere skolemad, reparation af skolens tag m.m.). Projekterne præsenteres for de lokale myndigheder for Endelig økonomisk støtte, og hvis de godkendes, er det den pågældende skole der administrerer projektpengene. Det er de unge der holder øje med, at pengene faktisk bliver brugt til projektet. AARLE nyder, udover fra elevrådene, bred anerkendelse fra både børne- og ungdomsorganisationer (fx Niños trabajadores), offentlige og private institutioner og NGO er. De er ligeledes anerkendt af både de regionale og lokale myndigheder og den regionale ledelse for uddannelse. AARLE deltager fx når der laves regionale planer for børn og unge, og her har AARLE en positiv indflydelse på de andre unge. AARLE har endvidere været inviteret af rådet for Fattigdomsbekæmpelse for at diskutere emner vedr. uddannelse og 16 De 45% piger overfor 55% drenge er baseret på Tareas erfaringer om at piger generelt har færre muligheder for deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet end drenge. 11

13 børnemishandling, og de blev inviteret til at deltage i en konference om vold mod børn arrangeret af NGO en Coordinadora de Derechos Humanos. AARLE er opmærksom på vigtigheden af drenge og pigers deltagelse i elevrådsarbejdet, og de fremhæver, at både præsident- og vicepræsidentposten i AARLE i år er besat af en pige. Under vores projektbesøg i første fase har vi fået bekræftet, at AARLE deltagerne er en blandet flok af begge køn og der er umiddelbart ingen forskel i pigers og drenges deltagelse i aktiviteterne. Tværtimod har pigerne vist sig at være særdeles aktive og er ikke bange for at sige deres mening. Det er dog et problem at pigerne generelt har svært ved at deltage regelmæssigt i møderne, da de har opgaver i hjemmet, såsom at passe deres mindre søskende eller hjælpe til med rengøring, madlavning m.m. Det forventes ikke af drengene at de hjælper til på samme måde derhjemme og de har derfor mere frihed og tid til at deltage i elevrådsaktiviteter. Af samme grund er der en tendens til at det i sidste ende ofte er drengene, som får det største ansvar i elevrådsarbejdet. Af de 12 præsidenter, som AARLE har haft gennem årene, har 9 været drenge og 3 har været piger. Som paraplyorganisation er AARLE stadig i sin vorden, og organisationsstrukturen er fortsat under opbygning, da den kun organiserer et begrænset antal skoler i to provinser i Ayacucho. Der mangler elevråd på skolerne, og de eksisterende elevråd vælger kun i begrænset udstrækning delegerede til AARLE. I løbet af projektets første fase har AARLE dog gjort en betydelig indsats for at blive bedre kendt på skolerne, hvilket har resulteret i, at de har rekrutteret flere medlemmer. Det er dog svært for elever i Huamanga at nå ud til andre provinser pga. af transportomkostninger (tid/penge). En anden udfordring er, at organisationen har svært ved at fastholde den organisatoriske viden pga. af årlige udskiftninger i ledelsen. Endelig mangler de unge ledere bedre kendskab til samt metoder og værktøjer til det at lede en organisation. Kontaktlærere (docentes asesores) De kontaktlærere, som indgår i målgruppen for projektet, er almindelige undervisere samtidig med, at de fungerer som kontaktpersoner for elevrådene på skolerne og vejleder eleverne i at fungere i en organisation, blive gode ledere og udøve deres aktive medborgerskab. Kendetegnende for kontaktlærerne er, at mange af dem har et ønske om at ændre den udbredte autoritære og diskriminerende undervisningsform og erstatte dem med interkulturelle, demokratiske og deltagerorienterede undervisningsmetoder. Denne ændring kræver både en professionel og en personlig omstilling hos andre lærere på skolerne, som naturligt nok er præget af den almindelige læreruddannelse, som reproducerer den autoritære undervisningsform. Selv om kontaktlærerne også, ligesom andre lærere, mangler kendskab kab til emner, der er centrale for de unge (f.eks. interkulturel medborgerskab), kan de ses som en slags forandringsagenter for en anderledes skole. Lærerne har dannet netværket (Red de Docentes Asesores de Municipios Escolares - Huamanga - Netværk for elevrådsvejledere - Huamanga), som er anerkendt af de regionale uddannelsesmyndigheder og har lanceret deres egen hjemmeside ( C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Udviklingsmål: Elever i alderen udøver deres rettigheder som borgere og er anerkendt som sociale aktører, der deltager aktivt i udviklingen af politikker som sikrer de unges inklusion i Peru. Projektmål: 1. Den er AARLE anerkendt som en kapacitet og legitim stemme for de unges rettigheder gennem en bred elevrepræsentation i regionen. 2. Den er et uddannelsesprogram om interkulturelt medborgerskab udviklet, valideret og anerkendt af den regionale uddannelsesinstans (DREA). Indikatorer og informationskilder for projektmål: Projektmål 1: 1.1 Den har 85 % af de 120 AARLE ledere og delegerede nye kompetencer i temaerne organisationsudvikling, finansiering og dannelsen af nye filialer. Informationskilder: program for kapacitering, deltagerliste, evaluering af workshops (der skal defineres evalueringskriterier for hvert tema for at validere at deltagerne har opnået nye kompetencer i forhold til baseline) 12

14 1.2 Den eksisterer og fungerer 5 nye AARLE filialer i provinserne Cangallo, La Mar, VRAEM, Huanta y Sucre. Informationskilder: dokumenter der viser filialens oprettelse, møderegistrering og arbejdsplaner 1.3 Den har 85% af de 240 AARLE ledere og delegerede nye kompetencer i fortalervirksomhed. Informationskilder: program for kapacitering, deltagerliste, evaluering af workshopsene (der skal defineres evalueringskritterier for at validere at deltagerne har opnået nye kompetencer i forhold til baseline) 1.4 Den er 14 projekter, der er udarbejdet af AARLE ledere og delegerede til gavn for unge, anerkendt af de lokale myndigheder. Informationskilder: elevledernes projektforslag, myndighedernes register for projektgodkendelse og implementering 1.5 Den har AARLE præsenteret et politisk forslag om elevdeltagelse på regionalt plan over for de regionale myndigheder og 5 lokale myndigheder. Informationskilder: dokument for det politiske forslag, registrering af aktiviteterne, interview med myndighederne Projektmål 2: 2.1 Den er uddannelsesprogrammet sprogrammet om interkulturelt medborgerskab udviklet. Informationskilder: Arbejdsplan for repræsentanterne for Tarea, kontaktlærere, AARLE og, DREA, møderegistreringer, dokumenter og materiale for programmet 2.2 Den har 85% af de 36 uddannede kontaktlærere undervist i valideringsworkshops for eleverne i hver deres skoler. Informationskilder: deltagerliste for uddannelsesworkshops med lærerne, deltagerliste for kontaktlærernes workshops med eleverne, evalueringer af kontaktlærernes erfaringer under pilotprojektet 2.3 Den har 75% af de 480 elever som deltager i valideringsworkshopsene evalueret og evalueret og givet udtryk for deres positive tilkendegivelse af uddannelsesprogrammets værdi i forhold til interkulturel medborgerskab. Informationskilder: evalueringer af elevernes erfaringer fra pilotprojektet, baseline om elevernes kendskab til interkulturel medborgerskab før og efter workshopsene 13

15 C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Se også bilag 2: LFA Vedr. mål Forventede resultater Til opfyldelse af mål 1.1. Den er 120 AARLE 1 ledere og delegerede blevet styrket i organisationsudvikling og der er blevet dannet 5 nye filialer i Ayacucho regionen. Aktiviteter Arbejdsmøder med AARLE for at udarbejde og implementere en arbejdsmetode for at styrke den interne organisation, baseret på erfaringerne fra første fase workshops (én per år) for AARLE i fundraising workshops (én per år) for AARLE i oprettelse af nye filialer Vejlening til AARLE ifm. oprettelsen af de nye filialer Oprettelse af nye AARLE filialer i 5 provinser (Cangallo, La Mar, VRAEM, Huanta y Sucre) Vejledning til AARLE ifm. opfølgning af de nye filialer Opfølgning af de nye filialer og koordinering med uddannelses-myndighederne og de lokale og regionale myndigheder Arbejdsmøder med ombudsmanden,ngo netværket, DREA, UGEL og de lokale myndigheder for at søge teknisk, økonomisk og politisk støtte Et regionalt årsmøde med elevledere fra alle 11 provinser hvert år for at udarbejde en fællesagenda og en årlig arbejdsplan Systematisering af erfaringerne og udarbejdelse af manualer for hvert tema (organisationsudvikling, fundraising, filialoprettelse) på spansk og quechua. 14

16 1.2 Den er 240 AARLE ledere og delegerede blevet styrket i fortalervirksomhed og har præsenteret 14 projektforslag (7 på hhv. 2. og 3. år) til gavn for unge til de lokale myndigheder. 1.3 Den har AARLE præsenteret et regionalt politisk forslag for elevdeltagelse med fokus på rettigheder overfor de regionale myndigheder og 5 lokale myndigheder Ved projektstart laves en undersøgelse baseret på første fase (ifm baseline), der tjener som evidensgrundlag for AARLE s fortalervirksomhed workshops (én i hhv. 2. og. 3. år) i fortalervirksomhed for 120 AARLE ledere og delegerede i 7 provinser med støtte fra en konsulent fra Axis det første år workshops (én i hhv. 2. og. 3. år) for AARLE bestyrelsen i de 7 provinser i metoder for arbejdet med medlemmerne af deres organisation Udarbejdelse af 1 projektforslag på hhv. 2. og 3. projektår til gavn for unge i hver af de 7 provinser radioprogrammer per år (12 i Huamanga, 11 i provinserne) for at informere om AARLE s forslag og om deres agenda om medborgerskab (programmerne gentages i alle 11 provinser) To årlige nyhedsbreve på spansk og quechua der fortæller om AARLE s aktiviteter (2000 eksemplarer hver) En fortalerkampagne om året for at styrke den positive opfattelse af elevdeltagelse i regionen og for at oplyse om de unges forslag og krav Besøg på 30 skoler én gang om året, sammen med Ombudsmanden, for at undgå vold på skolerne og tage sig af de anmeldelser som vedrører de unges rettigheder Opfølgning på de projektforslag der er i behandling for godkendelse til de offentlige budgetter Opsamling og evaluering af 4 erfaringer (2 fra byen, 2 fra landet) om elevdeltagelse, der danner grundlag for at udarbejde et forslag om elevdeltagelse i regionen AARLE udveksler erfaringer med andre unge (fx fra relevante Axis projekter) omkring fortalervirksomhed, elevledelse, uddannelse i medborgerskab og interkulturel medborgerskab og demokrati En national workshop om uddannelse i medborgerskab og elevdeltagelse, i koordinering med MINEDU, hvor der præsenteres projektets resultater Et årligt møde med tidligere AARLE medlemmer for at koordinere fælles fortaleraktioner i forbindelse med elevdeltagelse. 15

17 Til opfyldelse af mål Den har repræsentanter fra Tarea, kontaktlærere, AARLE og DREA udarbejdet et uddannelsesprogram om interkulturelt medborgerskab. 2.2 Den er 36 kontaktlærere fra 3 provinser blevet oplært i at undervise i uddannelsesprogrammet om interkulturelt medborgerskab, i samråd med DREA. 2.3 Den er uddannelsesprogrammet om interkulturel medborgerskab blevet implementeret og valideret af kontaktlærere og elever i form af et pilotprojekt på 14 skoler Udvælgelse og udarbejdelse af temaer om medborgerskab for at lave rammen for fagplanen Udvælgelse og udarbejdelse af materiale for programmet Pædagogisk støtte fra Axis for at udarbejde programmet Revision og udgivelse af plancher til selvlæring for at arbejde med temaet medborgerskab med elevledere i skolen, i dialog med DREA og UGEL Organisering af programmet ved hjælp af moduler To workshops om undervisning i uddannelsesprogrammet i Huamanga med deltagelse af 40 kontaktlærere (14 skoler) fra 3 provinser med støtte fra en pædagogisk konsulent fra Axis workshops om undervisning i uddannelsesprogrammet for lærere i hver af de 3 provinser Rådgivning og opfølgning af de oplærte kontaktlærere fra de tre provinser for at forberede uddannelsesprogrammets validering med eleverne i hver deres skoler Støtte netværksdannelsen for kontaktlærere i 3 provinser Et halvårligt nyhedsbrev fra DREA og Tarea for at informere om aktiviteterne og erfaringerne på regionalt niveau Udarbejde metode for valideringen med eleverne Validering af elevernes kendskab til programmets temaer før og efter valideringsworkshopsene Valideringsworkshop med 280 elever udført af de oplærte lærere i Huamanga Valideringsworkshop med 120 elever udført af de oplærte lærere i Víctor Fajardo Valideringsworkshop med 160 elever udført af de opærte lærere i Huanta Inkorporering af resultaterne/input fra valideringsworkshopsene i uddannelsesprogrammet Justere programmet og materialerne Offentliggøre programmet og materialerne. 16

18 2.4 Den har AARLE realiseret flere fortalervirksomhedsaktiviteter på regionalt niveau for at opnå institutionel støtte fra DREA og UGEL til uddannelsesprogrammet om interkulturel medborgerskab AARLE laver kontinuerlig fortalervirksomhed overfor beslutningsdygtige myndigheder som DREA og UGEL for at inkludere uddannelsesprogrammet om interkulturel medborgerskab i curriculum Arbejdsmøder med lærere som er uddannet i at undervise andre lærere (i form af videreuddannelse) for at arbejde med temaet interkulturel medborgerskab Årlige kampagner med vidneudsagn om vigtigheden af uddannelsen om interkulturel medborgerskab i skolerne En kampagne i starten af året (radio-, tvspots og plakater) i alle 11 provinser for at kræve uddannelse i interkulturel medborgerskab. C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Projektet sigter overordnet set mod at afhjælpe de primære problemer med hensyn til den beslutningsmæssige distance mellem unge elever og de politiske ledere i Peru, samt den manglende effektivitet i de demokratiske processer. Projektets støtte til civilsamfundsudviklingen er således rettet mod de politiske rammebetingelser omkring borgerindflydelse og medborgerskab. Udviklingsmålet i fase 1 blev formuleret relativt snævert og konkret. Det skyldes at første fase blev gennemført som et pilotprojekt, der også skulle afprøve samarbejdet med Tarea. Ud fra de erfaringer vi har gjort os i første fase har vi redefineret det overordnede udviklingsmål. Det langsigtede mål for projektet er at styrke de indianske unges deltagelse og sociale position i samfundet, og vi udbygger det eksisterende arbejde med AARLE og elevråd til at inkludere en målrettet tilgang til uddannelse. I denne og i tredje fase sigtes mod en regional tilgang med en målsætning om at få udviklet og dernæst implementeret et uddannelsesprogram i interkulturelt medborgerskab i det regionale curriculum. Fjerde fase sigter mod en erfaringsudveksling med andre regioner samt konsolidering og exit strategi. Vi henviser til afsnit F.1 til uddybelse. Det nye udviklingsmål er udvidet geografisk til at dække unge i Peru, frem for unge i Ayacucho, da vi ønsker at projektet på lang sigt kan opnå succesfulde resultater indenfor interkulturelt medborgerskab og dermed skabe basis for videns og erfaringsudveksling med andre dele af Peru. Projektet støtter elever i at opnå indflydelse som medborgere gennem en tosporet tilgang: i) støtte til AARLE, paraplyorganisationen for elevrådene på skolerne, som et institutionaliseret redskab til udvikling af dialog med myndigheder og politikere og ii) uddannelse af elever med henblik på oplysning om interkulturelt medborgerskab og rettigheder, samt om mulighederne for udvikling og godkendelse af projekter af de lokale og regionale myndigheder. Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er, at AARLE kapacitetsudvikles til at implementere fortalervirksomhedsprojekter overfor myndigheder og politikere, samt at deres rolle som det legitime organ, eleverne kan læne sig op ad, sikres. AARLE skal som organisation for elevrådene virke som et instrument for udvikling af elevernes dialog med myndighederne, som afspejler civilsamfundets møde med de politiske rammebetingelser. En anden forudsætning er at de studerende (uanset om disse måtte være aktive i elevrådene) er bredt orienterede om deres borgerrettigheder således at projekter herom er bredt, folkeligt forankret, samt at alle elever udgør en rekrutteringsvolumen for aktivering gennem AARLE. Kapacitetsopbygning af AARLE Kapacitetsopbygningen af AARLE er baseret på to led: i) styrke AARLEs kompetencer indenfor organisationsledelse, såsom kommunikation, planlægning og administration, fundraising og fortalervirksomhed og ii) støtte AARLE i at udvide organisationen til flere regioner ved at oprette nye filialer. Tilgangen til undervisning og til de unge vil i projektet ske med udgangspunkt i deltagerorienterede metoder og ud fra et interkulturelt og to-sproget perspektiv. I alle aktiviteter udarbejdes korte og lettilgængelige tosprogede manualer, som skal sikre at viden institutionaliseres i AARLE og som ikke fordrer en masse 17

19 workshops til nye medlemmer. Derudover er Tarea opmærksom på kønsproblematikken, ken, og de vil aktivt arbejde for, at unge kvinder deltager i projektets aktiviteter ifm. workshops, elevrådsarbejdet og møde med myndigheder. Kommunikation, planlægning og administration Projektet vil styrke AARLEs organisation gennem faste møder med AARLEs ledelse og delegerede, hvor eleverne vil modtage træning af Tarea i kommunikation, planlægning og administration. Desuden vil AARLE med Tareas vejledning udarbejde arbejdsgange for at styrke den interne organisatoriske dynamik og modtage vejledning til at udvikle og følge op på aktiviteter, og her vil metoder fra elevrådshåndbogen udviklet i fase 1 indgå som et vigtigt redskab til integreringen af nye medlemmer af AARLE. Fundraising AARLE ledere og medlemmer vil modtage undervisning og vejledning fra Tarea eller en ekstern konsulent i fundraising. Undervisningen vil være tilpasset AARLE som organisationstype og gennemføres i projektets første og andet år. Det vil ikke være de samme medlemmer som deltager i undervisningen i de to år. Det er AARLE s ansvar at foretage det strategiske valg af fundraising hos regionale myndigheder eller nationale/internationale donorer. Fortalervirksomhed I starten af projektet laves en undersøgelse baseret på den første fase, som skal belyse AARLE s behov for viden om fortalervirksomhed og opsamle erfaringer til grundlag for udviklingen af uddannelsesprogrammet om interkulturelt medborgerskab. AARLE ledere og medlemmer vil derefter modtage undervisning i fortalervirksomhed, som en forudsætning for at de kan udvikle strategier til at opnå politisk indflydelse samt for at de har tilegnet sig redskaber til effektivt at påvirke politikere og autoriteter. Kapacitetsopbygningen i dette tema vil foregå i 2. og 3. år af projektet med nye AARLE medlemmer hvert år. Axis vil være hovedansvarlig for workshops på dette område det første år, og give viden videre til Tarea som så udfører workshopsene det efterfølgende år, evt. med støtte fra en ekstern konsulent. Udvikling af filialer AARLE ledere og medlemmer vil modtage undervisning og vejledning i at oprette nye decentrale organer af deres organisation. Der tages hensyn til såvel det organisatoriske som den kapacitetsopbyggende værdi i den undervisning. Det er tanken at AARLE opnår kompetencer i at oprette nye filialer så de har en forståelse for det organisatoriske arbejde i den proces, samtidig med at de kan deltage i arbejdet, når den aktivitet udføres i de fem provinser Cangallo, La Mar, VRAEM, Huanta og Sucre. AARLEs bredere repræsentation skal sikre at de betragtes som legitimt talerør for studenterrådene. Med støtte fra Tarea vil der blive opbygget solide arbejdsformer, rmer, så legitimiteten og repræsentativiteten fastholdes, og inddragelsen af AARLE medlemmer i oprettelsen af nye filialer vil skabe større ejerskab og bæredygtighed ved at de udfører mere af arbejdet. Denne aktivitet foregår primært i projektets første 1 2 år. Netværket af elevråd Projektet vil stadig støtte AARLEs regionale årsmøder, hvor elevråd fra alle Ayacuchos 11 provinser bliver inviteret, og projektet opnår dermed en inklusion af unge på tværs af elevråd og organiseringen i AARLE, hvilket yderligere styrker AARLEs legitimitet på regionalt plan. På årsmødet har AARLE desuden mulighed for at styrke tilknytningen til andre og nye skoler, som på den måde bliver inddraget i organisationen og får udbytte af de eksisterende erfaringer i organisationen. Fortalervirksomhed udført af AARLE AARLE vil anvende de nyerhvervede kompetencer i fortalervirksomhed til at få elevledernes regionale agenda til elevdeltagelse, som udarbejdes på årsmødet, hørt og anerkendt hos myndighederne for dermed at styrke de unges regionale dagsorden og stemme i samfundet, som en del af den samlede fortalerstrategi. Desuden vil AARLE anvende fortalervirksomhed med henblik på at opnå støtte og positive tilkendegivelser fra de regionale og lokale uddannelsesmyndigheder til den anden komponent af projektet som er rettet mod uddannelsessystemet og udviklingen af et modul om interkulturelt medborgerskab. Elementet af fortalervirksomhed vil fortsat i denne fase inkludere at AARLE præsenterer projekter målrettet unge, for at opnå indflydelse gennem godkendelse af projekterne. Med de nye kompetencer indenfor fortalervirksomhed kan AARLE ledere og medlemmer nu udarbejde målrettede strategier for at påvirke myndigheder lokalt og regionalt og for at fastholde implementeringen af godkendte projekter gennem opfølgende fortalervirksomhed og lobby arbejde. 18

20 Desuden vil projektet helt konkret som en del af strategien for fortalervirksomhed fortsat operere med radioprogrammer i alle 11 provinser, hvor AARLE taler direkte til de unge og præsenterer deres agenda for unge i regionen. Fortalerindsatsen vil blive understøttet af årlige kampagner (bl.a. radio- og tv-spots) for at støtte de unges muligheder for at løse deres problemer med støtte fra myndighederne og forældrene. Et af de vigtigste problemer for unge i Ayacucho, som indikeret i problemanalysen fra første fase, er voldelige konflikter og dermed vil konfliktløsning, som emne, fortsat indgå i kampagner og samarbejde med andre relevante aktører i denne fase. Udvikling og afprøvning af uddannelsesprogram for interkulturelt medborgerskab Udvikling af uddannelsesprogrammet Ved projektstart vil vi påbegynde udviklingen af et uddannelsesprogram om interkulturelt medborgerskab for unge elever i alderen år, som er med til at sikre uddannelse/oplysning af flere unge indenfor interkulturelt medborgerskab. Dette udviklingsarbejde varetages af Tarea i samarbejde med AARLE, de regionale og lokale uddannelsesmyndigheder og de eksisterende kontaktlærere, som allerede har et forkundskab til medborgerskab gennem første fase af projektet og som allerede støtter elevrådsorganisering. Desuden skal programmet og undervisningsmetoderne være tilpasset andre kontaktlæreres input. I den proces vil der blive inddraget pædagogiske og interkulturelle bidrag fra Axis' konsulent, og alle de involverede parter i udviklingsprocessen vil på denne baggrund definere det endelige indhold af uddannelsesprogrammet. Afprøvning og validering af uddannelsesprogrammet i praksis Når uddannelsesprogrammet er færdigudviklet og afprøvet på andre kontaktlærere, bliver udvalgte kontaktlærere uddannet i programmet, så disse kan undervise eleverne i temaerne. Axis' pædagogiske konsulent vil i denne proces bidrage med alternative og deltagerinkluderende undervisningsmetoder til programmet. Kontaktlærerne e vil i næste fase være med til at uddanne flere lærere og videregive deres viden fra den undervisning de har modtaget i programmet. Næste skridt er at validere uddannelsesprogrammet gennem undervisning af eleverne for at sikre, at det indeholder de elementer som er målrettet elevernes behov og udfordringer. Derfor vil vi i et pilotprojekt facilitere kontaktlærernes undervisning af elever på hver deres skole for dermed at kunne validere deres mening om programmet og tilpasse det efter deres viden og evaluering. Dermed har vi et validt resultat af programmets effektivitet i den regionale kontekst, som kan anvendes i hele regionen fortløbende. Effekten af pilotprojektet er vores argument til at opnå, at uddannelsesprogrammet bliver optaget i det regionale curriculum i næste fase, forudsat at vi opnår det forventede resultat af valideringen med eleverne. I første fase af projektet bliver de emner, vi arbejder med, forelagt en regional kommission, der varetager udformningen af et nyt curriculum ved udgangen af 2013, med en ide om inkorporering af vores erfaringer i den etablerede undervisning. Vi forventer at første fases sidste måneder vil præsentere redskaber og metoder for denne kommission, sådan at der er skabt et rum og en forståelse for vores arbejde allerede inden starten af fase 2. C.5 Udfasning og bæredygtighed Projektet er forankret i en i forvejen eksisterende organisation, AARLE, hvilket betyder at indsatsen forbliver i organisationen og forsvinder ikke med projektet. Ligesom i første fase, skal AARLE deltage i planlægningen og udførelsen af projektets aktiviteter. Det sikrer at AARLE tager ejerskab for projektet, og erfaringerne fra første fase viser, at de tager det lærte til sig og prøver at inddrage det i deres egne aktiviteter. For at sikre videreførelsen af de kapacitetsopbyggende aktiviteter yderligere, vil der blive udarbejdet manualer indenfor hvert område: fundraising, etablering og drift af nye filialer og fortalervirksomhed. Disse manualer er en tilføjelse til den eksisterende elevhåndbog som laves i første fase, og de er med til at opbygge institutionaliseringen tionaliseringen af viden og erfaringer i organisationen. Manualerne vil derfor fungere som vidensopsamling indenfor AARLE, som er målrettet såvel nye som gamle medlemmer og ledere. Samtidig vil en mere specifik evaluering af projektet gå på etablering af en baseline for projektet og en dertilhørende ekstern evaluering, udover den interne monitorering og evaluering vi laver i samarbejde med Tarea. Et af målene med projektet er at styrke AARLE, så organisationen øger sin repræsentation til flere skoler i flere provinser. Ved projektets afslutning vil AARLE være til stede i 7 ud af de 11 provinser, hvilket gør dem stærkere som organisation og geografisk mere forankret. AARLE s rolle som talerør for elevernes interesser og rettigheder vil dermed blive styrket og legitimeret i et større omfang, hvilket bidrager til organisationens bæredygtighed. 19