Bankernes afkast må øges

Transkript

1 N O T A T Bankernes afkast må øges 15. december 2011 I dette notat analyseres danske bankernes afkast Blandt konklusionerne er Forrentningen af egenkapitalen i danske banker er meget lav. De seneste tre år er den gennemsnitlig - 2 pct. Det er primært drevet af nedskrivninger, men også en lavere indtjening på udlån mv. Bl.a. af hensyn til den finansielle stabilitet og realøkonomien må egenkapitalforrentningen øges Udlånsrenten skal fx stige 1,5 pct.point, hvis egenkapitalforrentningen skal nå 11 pct. fra niveauet på et forventet 2011 niveau på 5,2 pct., alt andet lige Alternativt skal omkostningerne reduceres med 32 pct., eller gebyrerne stige med 81 pct. Faktorer som har betydning for rentabiliteten er en høj gearing og at være børsnoteret (hvilket formentligt disciplinerer banken), viser estimationer på danske banker mellem 2005 og Derimod trækker det ned, hvis udlånsvæksten i en bank er højere end gennemsnittet for sektoren Implikationen er bl.a., at man skal finde det rette niveau af kapitaldækning, som på den ene side sikre finansiel stabilitet, men som på den anden side heller ikke gør det uattraktivt at investere i bankerne Desuden viser beregninger, at rentabilitet det ene år ikke i sig selv er ensbetydende med rentabilitet det næste. Det tyder på konkurrence i sektoren Kontakt Niels Storm Stenbæk Direkte nst@finansraadet.dk Dok. nr v2 Introduktion og resumé Bankernes overskud er i øjeblikket under stort pres som følge af de dårlige konjunkturer og nye krav fra reguleringssiden. Hertil kommer, at den europæiske gældskrise presser bankerne yderligere, da usikkerheden omkring bankernes generelle helbredstilstand (særligt i Sydeuropa) afledt af dårlige offentlige finanser har ført yderligere kursfald på aktiver og dyrere finansiering til bankerne selv med sig. Bankernes resultat er ganske vist forbedret over det seneste år, men det skyldes overvejende lavere nedskrivninger end tidligere. Indtjeningen på

2 udlån er til gengæld kraftigt mindsket som følge af lavere udlån og de lave renter. I lyset af den uro, som den europæiske gældskrise har udløst, er det desuden usikkert, om tendensen med bedre resultater fortsætter. Side 2 Forrentningen af egenkapitalen er som konsekvens meget lav, og kan forventes at være det i en længere periode. Den nye regulering kræver desuden, at bankerne forbedrer kapitaldækningen. Dvs. bankerne skal reelt have en højere beholdning af egenkapital for at kunne fastholde det samme udlånsniveau. Spørgsmålet er dog, hvem der skal investere i bankaktier fremover? Flere danske pensionsselskaber har meldt ud, at danske banker ikke er attraktive investeringer for tiden 1. Fra forskellige sider tales der om, at bankernes egenkapitalforrentning skal op på mindst 11 pct. for at genvinde investorernes tillid. 2 Det gælder også, selvom banker med en højere forventet kapitaldækning og en højere andel af udlån med høj sandsynlighed for tilbagebetaling, betyder lavere risici generelt og dermed et lavere forventet afkast. Forrentningen er meget konjunkturafhængig, men der bliver behov for en række grundlæggende forbedringer i indtjeningsstrukturen. Sker det ikke, vil bankerne ikke kunne tiltrække investorer og øge egenkapitalen. I værste tilfælde vil bankernes ejere ikke finde det attraktivt at drive forretning i Danmark. Det vil gå ud over mange små og mellemstore virksomheder, der er meget afhængige af deres kreditinstitut. En mekanisk beregning viser, at hvis bankerne skal forrente egenkapitalen med 11 pct., skal de hæve udlånsrenten med 1,1 pct.point ved samme udlån, eller hæve udlånet med over 21 pct. ved uændret rentemarginal. Ændringer i forretningsomfanget og behovet for nedskrivninger er dog næppe realistisk på kort bane, fordi særligt virksomhedskundernes egen helbredstilstand ikke er til det. Til gengæld vil en reduktion af bankernes personale kunne bidrage. En god forrentning i bankerne er vigtig af mange årsager. Herunder særligt hensynet til den finansielle stabilitet, som igen er meget vigtig for realøkonomien, jf. de seneste års erfaringer. Vores analyse af bankernes rentabilitet (forrentning af aktiverne) i perioden viser, at en god forrentning primært er drevet af en høj gearing (udlån ift. egenkapital). Med andre ord tyder noget på et trade off mellem en høj rentabilitet og en høj egenkapitaldækning (den inverse af gearin- 1 Dertil kommer ny regulering af forsikrings- og pensionsselskaber, som skal lægge mere kapital til side ved investeringer i finansielle værdipapirer. 2 Særligt pensionsselskaberne har kritiseret forrentningen. ECB (2010) påpeger dog også, at bankanalytikere, ratingbureauer mv. også tillægger andre nøgletal værdi, såsom kreditrisiko, primær indkomstandele, omkostninger ift. indtjening, kurs/indreværdi mm.

3 gen). 3 Implikationen må være, at det gælder om at finde det rette niveau af kapitaldækning, som sikrer finansiel stabilitet, men som heller ikke gør det uattraktivt at investere i bankerne. Til gengæld må udlånsvæksten ikke være for høj. Er den højere end gennemsnittet i sektoren, betyder det en lavere forrentning. Det kan både skyldes en lav rente på det øgede udlån og øget kreditrisiko. En børsnotering er også forbundet med en højere rentabilitet. En børsnotering er ofte med til at disciplinere banken, fordi den dermed er under nøje granskning fra investorside. Side 3 Bankernes egenkapitalforrentning I dette notat undersøges, hvad der driver bankernes overskud. Mere præcist bankernes egenkapitalforrentning i perioden Der ses på bank-, sektor- og specifikke makroøkonomiske effekter. Tilgangen er inspireret af studier af udenlandske banksektorer, så som Berger (1995), Albertazzi og Cambacorta (2006), Athanasoglou m.fl. (2008) og Dietrich og Wanzenried (2011). Indledningsvist betragtes en række historiske og aktuelle fakta om egenkapitalforrentningen, og der foretages såkaldte hvad-nu-hvis ændringer i indtjeningsposterne, der kan forbedre forrentningen. Fakta om bankernes forrentning af egenkapitalen og rentabilitet Helbredstilstanden i bankerne er som oftest et spejl af situationen samfundsøkonomien. Hvis der er gang i økonomien, tjener bankerne relativt mere som følge af et højere udlån, en større handel med værdipapirer osv. I gode år er der også en tendens til, at flere banker tilbagekøber aktiekapital og afnoterer den. Egenkapitalforrentningens konjunkturafhængighed fremgår tydeligt over de seneste 30 år, se figur 1. I perioder, hvor produktionen er høj (her givet ved det såkaldte outputgab), er forrentningen af egenkapitalen tilsvarende højere. Især den syv år lange lavkonjunktur fra 1986 til 1993 og den seneste finanskrise startende i 2008 har betydet en meget lav forrentning. Gennemsnitligt har forrentningen været 11,8 pct. med et særligt positivt bidrag fra årene 1994 til Tests tyder på, at en for høj gearing trækker rentabiliteten ned, men effekten er ikke statistisk signifikant.

4 Side 4 Figur 1: Bankernes egenkapitalforrentning, Pct. 45 Pct.point Kronebankkrise Den syv år lange lavkonjunktur Finanskrisen n 8 52, Egenkapitalforrentning før skat Outputgab (højre akse) Anm.: Før skat. I enkelte år er der gennemført ændringer i regnskabsregler, der betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige. Kilde: Finansministeriet, Nationalbanken, Danmarks Statistik, Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. Da egenkapitalforrentning kan være drevet af en høj gearing (fx udlån ift. egenkapitalen. Det gør fx egenkapitalen mindre eller udlånet højere og forrentningen alt andet lige bedre), og dermed mindre hensigtsmæssig til at fange trade-off'et mellem risiko og afkast, betragtes også forrentningen af bankernes aktiver (dvs. både udlån, værdipapirer mm.). Den er mindre volatil i krisetider, og mindre påvirkelig af kapitalkravsregler. Det ændrer imidlertid ikke på det samlede billede set i sammenhæng med samfundsøkonomiens udvikling. Rentabiliteten er meget afhængig af konjunkturen, og særligt hårdt ramt af finanskrisen. Fra 1995 til 2005 ses en tendens til, at ændringen i forrentningen blev drevet af en højere gearing og et bedre resultat før skat, bl.a. som følge af, at indtjeningen steg mere end nedskrivningerne og omkostningerne, se figur 2. Til gengæld var bidraget fra forrentningen på aktiverne oftere negativt end positivt. Fra 2005 var den negative udvikling i danske bankers egenkapitalforrentning primært drevet af en lav indtjening på aktiverne, se figur 2. Mellem 2006 og 2009 er det negative bidrag især kommet fra en lavere profitmargin før skat. Dvs. primært de stigende nedskrivninger, men også via højere udgifter til personale og administration. Fra 2008 til 2009 steg bl.a. renteindtægterne kraftigt. De faldende nedskrivninger står bag den kraftige procentvise stigning fra 2009 og Gearingens bidrag var negativt i både

5 2009 og Metoden til at opdele de enkelte vækstbidrag fremgår af boks 1. Side 5 Figur 2: Bidrag til ændringen i egenkapitalforrentningen, Gearing Forrentning af aktiver før tab og udgifter Profitmargin før skat Pct Anm.: Den procentvise år-til-år ændring i egenkapitalforrentningens niveau, dekomponeret via metodeni boks 1. Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. Boks 1: Dekomponering af ændring i egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen, ekf, kan bl.a. dekomponeres på 3 elementer ekf = Resultat før skat Egenkapital Resultat før skat Driftsindtægter i alt Samlede aktiver = Driftsindtægter i alt Samlede aktiver Egenkapital Det første led er altså en før skat profitmargin (dvs. efter at have afholdt udgifter og nedskrevet), det næste forrentning af aktiverne før nedskrivninger og udgifter, og det sidste led er gearingen. Ved at logtransformere og omskrive kan ændringen i egenkapital defineres ved ekf = profitmargin+ forrentning af aktiver+ gearing Eftersom de enkelte led kan være negative og positive i forskellige år, er ændringen givet som X t X X t = X t 1 t 1

6 Side 6 Fra investorside høres det, at danske banker er uattraktive som investeringsobjekt. Det er bl.a. problematisk set i lyset af, at bankerne skal have en høj kapitaldækning fremover. Skal de blive attraktive, skal aktionærernes forrentning blive bedre. Bankernes egenkapitalforrentning er for tiden ganske rigtig meget lav, og i mange tilfælde negativ, se figur 3. 4 Alene en håndfuld banker vil fx kunne leve op til et investorkrav på 11 pct. forrentning. 5 Forklaringen skal findes i lavkonjunkturen, hvor husholdninger og virksomheder sparer op i stedet for at låne penge til forbrug og investering. Dertil kommer, at prisbevidstheden er højere end nogensinde. Endelig har bankerne haft store udgifter til indskydergarantifonden som følge af afvikling af nødlidende banker og i flere tilfælde er egenkapitalen øget. Figur 3: Danske bankers egenkapitalforrentning, 2011 Pct. 40 Pct ,0-51, ,2-51,0-46,8 Anm.: Før skat, under antagelse af, at indtjening i 2. halvår 2011 svarer til 1. halvår, og egenkapital uændret. Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. Kurserne på bankaktier er tilsvarende meget lave for tiden. Ved første halvår 2011 var børskursen over indre værdi pr. aktie 0,88 for alle banker. Det er et fald på næsten 60 pct. over 5 år. Det siger sig selv, at negative forrentninger er uholdbare. Men lave forrentninger må også ændres til bedre. 4 Under antagelse af at indtjeningen i 2. halvår svarer til 1. halvår i år, og at egenkapitalbeholdningen holdes uændret. 5 Kravet på 11 pct. svarer omtrent til den lange rente plus en risikopræmie på banker.

7 En række mekaniske beregninger kan illustrere via hvilke kanaler, bankerne kan forbedre deres forrentning. Side 7 Hvis der tages udgangspunkt i, at egenkapitalforrentningens niveau i 2011 bliver 5,2 pct. før skat, og at kravet for investorerne er mindst 11 pct., svarer det til, at bankerne skal øge resultatet med 15,5 mia. kr. før skat. Det kan fx være via højere renteindtægter. Det svarer til, at renten på det samlede bankudlån til danske husholdninger og virksomheder bør stige med 1,5 pct.point med uændret udlån. Alternativt kan bankerne hæve gebyrerne med 81 pct., formå at nedbringe nedskrivningerne med 88 pct., hvis der er drastisk forbedrede konjunkturer eller nedbringe udgifterne med 32 pct. fx i form af færre ansatte. Hvert enkelt element vil også resultere i en forrentning på 11 pct. før skat. En helt anden mulighed er at forbedre forrentningen i form af mindre egenkapital, men det er ikke realistisk set i lyset af de nye reguleringskrav til bankerne, hvor fokus netop er på mere og bedre kapitaldækning. Det vil desuden også resultere i et lavere udlån, hvilket vil stramme kreditsituationen betydeligt. Ligeledes kan bankerne forsøge at nedbringe deres fundingomkostninger, men det må antages, at der altid optimeres her under de givne vilkår. Desuden er det som oftest ude af bankernes hænder. I ovenstående betragtninger er der ikke taget højde for, at der skal rejses mere kapital og likviditet i fremtiden, som dermed belaster bankernes indtjening yderligere. Tabel 1: Sådan kan egenkapitalforrentning nå 11 pct. Kanal Ændring ift Egenkapitalforrentning før skat a) Rentemarginal 1,5 pct.point højere 11 pct. b) Gebyrer 81 pct. højere 11 pct. c) Omkostninger 32 pct. lavere 11 pct. d) Nedskrivninger 88 pct. lavere 11 pct. Anm.: Mekaniske beregninger på alt andet lige scenarier. Udgangspunktet er en forrentning på 5,2 pct. Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. Empirisk belysning af bankernes rentabilitet Herefter belyses det, hvad der over de seneste år har drevet forrentningen i bankerne. Det ses på afkastet af de samlede aktiver, ikke egenkapitalen alene, da sidstnævnte i højere grad er påvirket af reguleringskrav til kapitaldækning fx overgang fra Basel I til Basel II. Derudover kan en høj gearing af balancen trække forrentningen af egenkapitalen ned. For at empirisk determinere, hvad der driver forrentningen, tages udgangspunkt i modellen i boks 2.

8 Boks 2: Model til at determinere forrentningen i bankerne enkeltvis Der bruges følgende dynamiske model Side 8 2 K J K J FA = a + b FA + c X + d Y + e i, t j i, t j j, k i, k, t j j, k k, t j i, t j= 1 k = 1 j= 0 k = 1 j= 0 e = v + u. hvor i angiver bank i, t år t, FA er rentabilitet (resultat før skat ift. samlede aktiver), X en række bankspecifikke variable, Y en række branche- og makrospecifikke variable, og e er et fejlled, opdelt i et bankspecifikt uobserveret led og et såkaldt idiosynkratisk fejlled,,, i t i i t Laggede værdier af forrentningen medtages, da der kan være vedholdenhed (persistens) i disse over tid, en indikator for evt. mangel på konkurrencepres. Pga. risikoen for endogenitetsproblemer (fx at banker med en høj forrentning kan øge deres kapitaldækning via øget tilbageholdt overskud eller bruge deres indtjening til at gøre banken større og dermed satse på stordriftsfordele, som igen kan påvirke forrentningen) og uobserverbar heterogentitet mellem banker, bruges den dynamiske paneldata estimationstilgang GMM SYS, se evt. Arellano og Bond (1991) for en beskrivelse. Som endogene variable bruges derfor gearing og størrelse målt på summen af aktiver, samt størrelse kvadreret. Desuden sættes kreditrisiko og omkostningseffektivitet som såkaldte prædeterminerede variable. Dvs. vi antager, at fejlledet i periode t (det der ikke kan forklare rentabiliteten ud fra modellen) kan være korreleret med fremtidig kreditrisiko og omkostningseffektivitet. Baggrunden er, at vi i periode s (<t) må antage, at fx corporate governance strukturen i banken kan påvirke fremtidig (t) kreditrisiko mm. Af appendiks fremgår robusthedstjek i form af estimation vha. metoderne random effects og fixed effects, samt almindelig pooled-ols. De forklarende faktorer fremgår af tabel 2, og er valgt ud fra antagelsen om, at de kan havde en forklaring på forrentningen af egenkapitalen. Valget motiveres ikke her. Alene sammenhængen til de faktorer, der siden hen viser sig at have en statistisk signifikant forklaring, beskrives ifm. resultaterne. Der estimeres på 134 banker i perioden Dvs. både i periode med høj aktivitet i økonomien og det modsatte. 6 Tabel 2: Deskriptive statistikker 6 Der vurderes dog ikke at være tilstrækkelige observationer til at foretage en opdeling, selvom den givetvis kunne være interessant.

9 Variabelnavn Variabel forklaring Antal observationer Bankspecifikke, X Middelværdi Side 9 Kilde: Rentabilitet, givet ved resultat før skat over fa balancen 832 0,7 Finanstilsynet gea Gearing, udlån ift. egenkapital ,5 Finanstilsynet likv Overdækning ift. lovkrav om likviditet ,0 Finanstilsynet eng Summen af store engagementer ,4 Finanstilsynet Diversificering, andelen af indtjening, der div ikke via renter 832 0,2 Finanstilsynet stor Størrelse, ln til balancen ,0 Finanstilsynet stor2 Størrelse kvardreret ,9 Finanstilsynet risi Nedskrivningsprocent ,9 Finanstilsynet omkeffeff Indtjening pr. omkostningskrone ,4 Finanstilsynet Bankens udlånsvækst minus sektorens du_i udlånsvækst, år-til-år ,3 Finanstilsynet Fundingssammensætning, andel af indlån fund ift. balancen 832 0,7 Finanstilsynet as Noteret på en børs ,4 Finanstilsynet Fundingomkostninger, renteudgifter ift. fundomkeff passiver minus egenkapital 829 2,4 Finanstilsynet Makro- og sektorspecifikke, Y Afvigelse af faktisk BNP fra potentiel BNP y som procent af potentielt BN ,3 vol Volatilitet i C20 indekset ,5 FM bv Balance i bankerne over BNP ,2 OMX DST og Finanstilsynet sov Spread 10 år stat til tyske 10 år stat ,2 Koncentration af markedsandele, Herfindahl konc indeks, point ,5 Nationalbanken ma M&A aktivitet ,0 Nationalbanken Spread 3. mdr. pengemarkedsrente Finansrådet og prem (usikret og sikret) ,1 Finanstilsynet r Nationalbankens rente - Udlån ,6 Nationalbanken infl Inflation (årstigning i pct.) ,0 Nationalbanken Resultaterne af estimationen i boks 2 fremgår af tabel 3. Kun de signifikante effekter vises dog, resten kan findes i appendiks. En højere gearing (gea, dvs. udlån ift. egenkapital) øger rentabiliteten statistisk signifikant. Umiddelbart vil et højere udlån øge balancen og dermed trække forrentningen af aktiverne ned, alt andet lige. Men den indtjening, det højere udlån genererer, er altså dominerende. Lidt forsimplende kan man sige, at noget af polstringen ofres til gengæld for at skabe merindtjening, som så igen kan overføres til egenkapitalen.

10 Side 10 Udlånsvæksten skal til gengæld ikke være for høj. Er den højere end gennemsnittet i sektoren (målt ved du_i), påvirker det rentabiliteten negativt. Det er både ekstraordinær vækst i samme år, og ekstraordinær vækst i det forudgående år, der påvirker negativt. En forklaring kan være, at udlånet er blevet øget på bekostningen af kreditkvaliteten eller til en meget lav rente. Med andre ord, man har konkurreret på mængde, da prisen/renten i forvejen var meget lav. Hvis banken er børsnoteret (as), har det en positiv indvirkning på rentabiliteten. Det kan skyldes, at banken har større fokus på eksterne investorer. En høj forrentning er således med til at tiltrække investorer, og særligt de større. Børsnoteringen kan dermed være med til at disciplinere banken. Likviditetsoverdækningen (likv) har en negativ indvirkning i periode t, mens en stigende likviditetsoverdækning året før styrker rentabiliteten. Umiddelbart ville en høj likviditetsoverdækning betyde en høj vægt af likvide aktiver, der normalt har en dårligere forretning, hvilket ville trække ned. En høj likviditetsoverdækning kan imidlertid også være et generelt sundhedstegn for banken, selvom banker normalt vil forsøge at undgå en alt for høj overdækning. En simpel summering af estimaterne fortæller, at sidstnævnte effekt er den dominerende. Endelig påvirkes en dansk banks rentabilitet (forrentning af aktiverne) negativt af kreditrisiko og højere fundingomkostninger, samt positivt af omkostningseffektivitet. Det giver mere eller mindre sig selv ud fra den måde, de er defineret på. En forværring hhv. forbedring spiller direkte ind på resultatet. Det bemærkes også (se appendiks), at de forudgående (laggede) værdier af rentabiliteten ikke er statistisk signifikant forskellige fra nul. Dermed er der ikke persistens i rentabiliteten. Det kan være et tegn på en sektor, hvor konkurrencen er intens. Hvis værdien havde været tæt på 1, tydede noget på lavere konkurrence, eftersom en høj rentabilitet i sig selv ville have en tendens til at vare ved. I samme forbindelse bemærkes det, at en højere koncentration af markedsandele ikke påvirker rentabiliteten positivt. At markedsandelene koncentreres påvirker altså ikke kunderne negativt. Igen et tegn på en høj konkurrence. Via estimationsmetoden er der kontrolleret for faktorer, som det ikke umiddelbart er muligt at måle på, men som kan variere over tid, fx corporate governance i direktionen, bestyrelsen mv., se boks 2. Resultaterne er nogenlunde robuste over for valg af estimationsmetode, se appendiks. Med andre ord, det betyder ikke det store for resultaterne. De signifikant forklarende variable har fx samme fortegn.

11 Tabel 3: Hvad driver rentabilitet i de enkelte banker Forklarende variable GMM SYS risi -0,682*** -0,2 omkeffeff 2,065*** -0,5 gea 0,537** -0,3 likv -0,00668* 0,0 L.likv 0,00975** 0,0 du_i -0,0960*** 0,0 L.du_i -0,0469* 0,0 L.as 2,034* -1,1 fundomkeff -0,550** -0,3 Constant 62,94** -30,4 Side 11 Observationer 371 Antal banker 134 Sargan test 16,8 Anm.: Kun vist signifikante resultater, for alle resultater se appendiks. Standardfejl under estimat. For metode se boks 2. Der er ikke benyttet generel-to-specifik. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.01. Kilde: Finansrådets beregninger. Litteraturhenvisninger Arellano, M. and S. Bond. (1991). Some tests of specification for panel data: Monte Carlo evidence and an application to employment equations. The Review of Economic Studies, 58. pp Albertazzi og Cambacorta (2006), Bank profitability and the business cycle. Journal of Financial Stability 5 (4),

12 Athanasoglou, P., Brissimis, S., Delis, M. (2008), Bank-specific, industryspecific and macroeconomic determinants of bank profitability. Journal of International Financial Markets, Institutions and Money 18 (2), Side 12 Berger (1995) The profit structure relationship in banking: tests of marketpower and efficient-structure hypotheses. Journal of Money, Credit and Banking 27 (2), Dietrich og Wanzenried (2011), Determinants of bank profitability before and during the crisis: Evidence from Switzerland Int. Fin. Markets, Inst. and Money 21 (2011) ECB (2010) BEYOND ROE HOW TO MEASURE BANK PERFORMANCE Appendix to the report on EU banking structures, September 2010 Appendiks Tabel 4: Estimation på rentabilitet, FA VARIABLES GMM SYS Fixed effects Random effects Pooled OLS L.fa -0,1-0,465*** 0,314** 0,314** -0,3-0,1-0,1-0,1 L2.fa -0,1-0,372*** 0,1 0,1-0,3-0,1-0,1-0,1 L3.fa 0,4 0,0 0,221* 0,221* -0,4-0,1-0,1-0,1 risi -0,682*** -0,722*** -0,705*** -0,705*** -0,2-0,1-0,1-0,1 L.risi 0,3-0,499*** 0,1 0,1-0,6-0,1-0,2-0,2 L2.risi -0,3-0,656*** -0,383** -0,383** -0,4-0,2-0,2-0,2 omkeffeff 2,065*** 0,3 1,0 1,0-0,5-0,3-0,6-0,6 L.omkeffeff 0,4 0,4-0,2-0,2-1,3-0,3-0,5-0,5 L2.omkeffeff -0,2-0,697** -0,827* -0,827* -0,6-0,3-0,4-0,4 gea 0,537** -0,1 0,0 0,0-0,3-0,1-0,1-0,1 L.gea 0,5 0,171* 0,258*** 0,258*** -0,5-0,1-0,1-0,1 L2.gea 0,0 0,1-0,154*** -0,154*** -0,2-0,1-0,1-0,1 stor -7,7 16,91** 7,0 7,0-24,2-7,5-10,1-10,1 L.stor 9,8-6,1-13,9-13,9

13 -27,8-9,5-13,4-13,4 L2.stor -9,5-1,2 6,1 6,1-17,9-5,1-6,9-6,9 stor2 0,6-0,497** -0,1-0,1-0,8-0,2-0,3-0,3 L.stor2-0,5 0,2 0,4 0,4-0,9-0,3-0,4-0,4 L2.stor2 0,1 0,0-0,3-0,3-0,6-0,2-0,2-0,2 likv -0,00668* 0,0 0,0 0,0 L.likv 0,00975** 0,00314* 0,0 0,0 eng 0,0 0,0 0,00294* 0,00294* L.eng 0,0 0,00282* -0,00375** -0,00375** div 0,0-8,649** -5,9-5,9-7,5-4,1-4,8-4,8 L.div 3,9-4,9 8,1 8,1-8,3-4,4-5,5-5,5 du_i -0,0960*** 0,0-0,0292** -0,0292** L.du_i -0,0469* 0,0124* -0,0238** -0,0238** fund 11,7 6,067** 7,739*** 7,739*** -8,2-2,6-2,6-2,6 L.fund -17,7-3,0-6,543*** -6,543*** -13,7-3,4-2,2-2,2 as 0,8 0,1 0,2 0,2-1,2-0,3-0,3-0,3 L.as 2,034* 0,832*** 0,711** 0,711** -1,1-0,2-0,3-0,3 fundomkeff -0,550** -0,908*** -0,923*** -0,923*** -0,3-0,2-0,2-0,2 L.fundomkeff -0,1-0,1 0,644*** 0,644*** -0,5-0,1-0,2-0,2 konc 0,0 0,00351*** 0,0 0,0 L.konc 0,0 0,00191** 0,0 0,0 Constant 62,94** -85,31* 5,4 5,4-30,4-50,5-6,4-6,4 Side 13 Observations R-squared 0,9 0,8 Number of ident Bank FE Ja Ja Nej Nej

14 Sargan test 16,8 Anm.: Standardfejl under estimat. For metode se boks 2. En del af især de makrospeciffe variable er røget ud af estimationen pga. kollinearitet. Der er ikke benyttet generel-to-specifik. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.01. Kilde: Finansrådets beregninger. Side 14