KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)"

Transkript

1 KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser i kritiske målepunkter i forhold til valgt sammenligningsgrundlag beregnes og rangeres ligeledes. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 19. FEBRUAR 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og slagtesvin Management og Produktionsøkonomi Sammendrag De vigtigste nøgletal er dem, som summerer og bedst beskriver kritiske målepunkter (KMP) i en besætning. Med KMP kan udviklingen i nøgletal følges, og når KMP erne samtidigt er blevet standardiseret, kan de bruges til at benchmarke mod bedrifter, man gerne vil sammenligne sig med. Dette notat gennemgår først en metode til at gøre nøgletal i svineproduktionen sammenlignelige. Når nøgletal er gjort sammenlignelige, kan de bruges til benchmarking/sammenligning og som motivationsredskab. Der angives en metode til at beregne besætningens nøgletal rangering fra i forhold til sidst kendte landsgennemsnit. Rangeringen 1 betyder, at besætningen er den bedste i forhold til et nøgletal, mens 50 betyder, at et nøgletal ligger på landsgennemsnittet. 1

2 Når tidsperioden tages med, kan værdien af dgl. tilvækst også regnes med. Produktionsværdi pr. årsso eller pr. smågrise- eller slagtesvineplads er alle udtryk for et dækningsbidrag for en stiplads set over 365 dage. Nogle målepunkter har en økonomisk større værdi end andre. Værdien af fodereffektivitet afhænger af foderpriser, og værdien af daglig tilvækst afhænger af DB-niveauet pr. produceret enhed. På mellemlang sigt er det et fornuftigt mål at stille op for dansk svineproduktion, at gennemsnitsproducenten via afregningen pr. slagtesvin får dækket alle sine omkostninger. Derfor bruges begrebet nulpunktspriser. Nulpunktsværdier beregnes ved en given foderpris i dette notat. Der er anvendt en langsigtet slagtesvinefoderpris på 1,7 kr./fesv, hvilket giver en nulpunktsafregningspris på 11,36 kr./kg. De standardiserede produktionsværdi-økonomikalkuler kan også bruges til at rangere besætningens nøgletal samlet set i en økonomisk rangering. En rangering på 50 i PV-værdi pr. stiplads eller lavere fortæller interessenter, at besætningen burde være rentabel på mellemlang sigt, mens værdier under 50 normalt ikke vil løbe rundt. Der må dog tages det forbehold, at programmet bruger enhedspriser på foder. En dårlig/god rangering i fodereffektivitet kan måske skyldes kvalitetsforskelle i råvarer, som afspejler sig i pris pr. Fesv. På kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger er der også store forskelle. Nogen kan således klare sig med et lavere nulpunkts-db end andre er nødt til at stille krav om. Dette ændrer ikke ved det faktum, at det for mange bør være et must at forbedre og udnytte de egenskaber, der via det danske avlssystem stilles til rådighed og derved opnå en fin DB-rangering. Baggrund Effektivitetstal i svineproduktionen opgøres løbende via E-kontrollen og må betegnes som udvalgte nøgletal, som beskriver effektiviteten i en besætning. E-kontrollen bygger på registrering af de daglige hændelser i besætningen suppleret med statusopgørelser. Eksempler herpå er faringer, fravænninger, omsætning af dyr og foderforbrug. Registreringen bygger primært på tid og mængder. E-kontrollen er et vigtigt redskab for at finde besætningens niveau. Tal fra E-kontrollen bruges ofte som kontrol af, at alt går som forventet. Den foregående periodes resultatet kan sammenlignes med den sidste, eller bruges som udgangspunkt for målsætninger om forbedringer eller til næste års budgetlægning. 2

3 E-kontrollen kan også bruges til at sammenligne egne resultater med andres. Her bør der tages udgangspunkt i, hvor besætningen er. Nogle vælger at sammenligne sig med de bedste. Andre ønsker at sammenligne sig mere med gennemsnitsproducenten. Sammenligning af effektivitetstal kræver oftest, at det, der måles på, er ens, dvs. et standardiseret output. Derfor standardiseres tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst, så de dækker bestemte kg intervaller, såsom 7-30 kg eller kg produktion. Flere forskellige måleparametre kan med fordel samles i en måleparameter, inden der sammenlignes mellem besætninger, såsom fravænnede grise pr. årsso. En måleparameter, som samler forskellige måleparametre i et udtryk, findes ikke for vækstdyr i E- kontrollen i dag. Derfor har det også været et ønske at lave et sådan måleparametre for vækstdyr. Det er de ansatte, som er med til at skabe resultaterne. Måling af effektivitet kan godt bruges til at motivere de ansatte. Gjorde man det bedre end sidste gang, og hvor ligger man i forhold til andre svinebesætninger. En motivationsfaktor for ejeren af en svineproduktion er også økonomi. Ikke alle måleparametre eller fremgang har lige stor økonomisk værdi. En egenskabsøkonomisk værdi kan også svinge op og ned med forholdet mellem afregningspris og foderpriser. Dette kan betyde, at fokus hele tiden flyttes, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. I avlsarbejdet løses dette ved at bruge de foderpriser, der forventes at være gældende i fremtiden i stedet for aktuelle foderpriser. På den måde udvælges svin til det videre avlsarbejde ud fra hvilken gris, som er mest økonomisk attraktiv ude i fremtiden. Når foderpriser kendes, kan en nulpunktafregningspris beregnes baseret på en modelberegning. Ved denne afregningspris er dansk svineproduktion rentable set ud fra en gennemsnitsbetragtning, dvs. 50 % af producenterne laver overskud og 50 % underskud. Den økonomiske term Produktionsværdi (PV) dækker over en form for DB for beregning uden diverse stykomkostninger og med enhedspriser i stedet for aktuelle besætningspriser. Materiale og metode Opsummeret kan dette notats formål beskrives ud fra 4 punkter. Forbedret benchmarking af resultater og nøgletal Et motivationsredskab for ejer og ansatte Fokus på økonomiske målepunkter En standard PV-kalkule for søer, smågrise og slagtesvin 3

4 For at kunne benchmarke/sammenlige resultater skal resultaterne/nøgletal som nævnt være gjort sammenlignelige. Fravænnede grise pr. årsso er fravænnede/kuld ganget med kuld pr. årsso. Bag udtrykket kuld/årsso ligger spildfoderdage pr. kuld, soens drægtighedslængde og laktationsperioden. Alle er enige om, at spildfoderdage er en form for ressourcespild. Drægtighedslængden kan ikke rigtigt påvirkes, mens soens laktationsperiode er en managementbeslutning, hvor det ikke nødvendigvis drejer sig om at ligge så lavt som muligt. Alt andet lige bortset fra fravænningsvægten betyder 4 eller 5 ugers fravænningsalder en forskel på ca. 0,1 kuld pr. årsso. Dette betyder, at dem som fravænner ved 5 uger i stedet for 4 automatisk har 1-1,5 færre fravænnede grise pr. årsso. Derfor kan fravænnede grise pr. årsso være et mindre godt mål for effektivitet i soholdet, medmindre alle er enige om en bestemt fravænningsalder. Når ikke output/produktet bliver standardiseret, skal fravænnede grise pr. årsso derudover også korrigeres for fravænningsvægten for, at den økonomiske sammenligning bliver reel. Smågrise og slagtesvin standardiseres til henholdsvis 7-30 kg produktion og kg produktion. 110 kg i levendevægt er baseret på en omregning til slagtevægt til levende vægt med den nuværende tekniske konstant på 1,31. Dødeligheden i % omregnes ikke, selvom ændring i foderdage pr. produceret gris måske også vil betyde, at de kunne flytte sig en smule, når tilvækstperioden standardiseres. VSP s senest indsamlede nationale gennemsnit bruges [1]. Dette bygger på besætningsgennemsnit. Under antagelse om at alle data er normalfordelt, beregnes der en spredning for hver måleparameter. For hver egenskab fastsættes en variationskoefficient (CV) baseret på flere års observationer eller årets beregning. Hvis CV og et landsgennemsnit haves, er spredning for et målepunkt defineret som: Spredning for et målepunkt = Gns. middelværdi for målepunktet * CV for målepunktet Via denne spredning kan det udregnes, hvor eksempelvis de 10 % bedste starter mht. til et kritisk målepunkt i det, der for samtlige målepunkter antages, at de er normalfordelte. Eneste data, som ikke findes eller kan laves ud fra landsgennemsnitsdatabasen, er fravænnede pr. fravænning. Her bruges en sodatabase fra VSP-afprøvninger med 28 besætninger til at beregne middelværdi for fravænnede/fravænning samt spredning for søer faret i samme år som landsgennemsnittet. Her tages der kun data fra soens første fravænning, og kun hvis soen har fravænnet mellem 2-16 grise i første fravænning. Hvis den er fravænnet mere end 1 gang på et kuldnummer, skal den ved første fravænning fravænne mere end 6 grise. Disse forholdsregler tages 4

5 for at minimere, at partielle fravænninger tages med som en sofravænning under registreringen foreløbige fravænninger. Forklaringer & forkortelser Udtrykket pr. farekuld bruges, når der regnes på kuld fødte grise, uanset hvor de fravænnes. En årsso er lig 365 sofoderdage. Den bruges til at beregne, hvor mange søer der gennemsnitligt set har været på stald. Eksempelvis giver sofoderdage i en 10 dages lang måleperiode 100 søer på stald, som så sættes lig 100 årssøer. Vi og Vu står for levendevægt ind og ud af en stald. Følgende forkortelser brugt efter input beskriver, om tallet stammer fra E-kontrollen eller er en ønsket standardiseringsvægt. I formlerne angiver input efterfulgt af E og S følgende: E = tallet stammer fra E-kontrol S = en talværdi som indgår i standardiseringen af nøgletallet Reference foderforbrug Reference foderforbrug pr. årsso bør tage hensyn til, hvad søerne har præsteret i perioden og er en sum af følgende elementer: Reference foderforbrug årsso = ((drægtighed - og spildfoderdage * k1+sodiedage *k2) + (k3*pattegrisetilvækst/farekuld*producerede farekuld))/årssøer i perioden *(365 dage/periodelængde i dage) Totalsummer af spildfoderdage + drægtighedsdage, laktationsdage samt producerede kg pattegrisetilvækst fra periodens E-kontrol ganges med følgende konstanter i tabel 1. Tabel 1. Konstanter for soens foderforbrug pr. dag, eller til pattegrisetilvækst Konstant FEso Enhed Sofoder pr. drægtig- og spildfoderdag 2,85 (k1) FEso/dag Soens sofoder behov pr. diegivningsdag 2,00 (k2) FEso/dag Sofoder pr. kg pattegrise tilvækst 2,50 (k3) FEso/kg pattegrisetilvækst Konstanterne i tabel 1 er ikke endelige, men under løbende overvågning af VSP. Ofte vil der være et vægttab i farestalden, som soen skal reetablere i drægtighedsstalden. Derfor er konstanten K1 så høj. Af sikkerhedshensyn ligger reference foderforbruget ca. 42 FEso/årsso højere end landsgennemsnittet for FEso/årsso alene. Øvrige elementer i formel 1 beregnes ud fra perioden E-kontrol-opgørelser og er som følger: 5

6 Producerede farekuld i perioden: Perioden sum laktationsdage/ laktationsperiode pr. farekuld. Pattegrisetilvækst pr. farekuld: (Frav. vægt - 1,5 kg) * (1+33 % *pattegrisedødelighed i %) Årssøer i perioden: Sum af alle foderdage søer /E-kontrollens periodelængde Det bemærkes, at besætningens FEso/årsso beregnes på ikke standardiserede værdier mht. fravænningsvægt og laktationsdage. Søers foderforbrug uden poltefoder bør kendes fra E-kontrollen for perioden og kan sættes i forholdet til det beregnede reference foderforbrug. Den marginale forskel bruges senere i økonomiberegningen som udtryk for, om besætningen har et højt eller lavt foderforbrug pr. årsso. Reference foderforbrug kg Reference foderforbrug for vækstdyr er baseret på en konstant (faktor for FEsv/kg tilvækst) som øger/mindsker det gennemsnitlige foderforbrug med 0,018 for hver gang gennemsnitsvægten ved standardiseringen øges/formindskes med 1 kg [2]. Beregningen tager altid udgangspunkt i besætningens foderforbrug fra E-kontrollen samt ind- og afgangsvægt i levendevægt. Et standardiseret foderforbrug fra kg, ViS og VuS er de standardiserede vægte ind og ud. FEsv (ViS-VuS) = FEsv/kg tilvækst E + (((ViS+VuS)/2)-((ViE+VuE)/2))*0,018 For slagtesvin svarer konstanten til, at det gennemsnitlige foderforbrug øges med ca. 0,012 FEsv/kg tilvækst hver gang slagtevægten øges med 1 kg. Reference dgl. Tilvækst kg Reference tilvækst findes via benyttelse af en Gompertz vækstfunktion, hvor en konstant (her kaldet Gompertzt-K) styrer toppunkt for daglig tilvækst, som er værdien af denne konstant * 0,37, mens en vækstkoefficient styrer niveauet for daglig tilvækst [3]. Afhængig af graden af restriktiv fodring ligger toppunkt for dgl. tilvækst mellem kg levende vægt hos danske svin. Gompertz-K sættes lig med 230 kg levende vægt. Det svarer til en semi ad-lib fodring, hvor grisene topper i tilvækst ved (230*0,37) = ca. 85 kg levende vægt. Vækstkoefficienten (Vk), som afhænger af foderdage og vægt ind og vægt ud i besætningen målt ifølge E-kontrollen (ViE & VuE) kan efterfølgende beregnes som: Vækstkoefficient (Vk) = -LN((LN(R._Gompertz_K.)-LN(VuE))/(LN(R._Gompertz_K.)- LN(ViE)))/foderdage Når besætningens Vk er beregnet, kan formel bruges til at beregne tilvækst for vilkårlige vægtintervaller, hvilket her er fra 7-30 kg og kg levende vægt. 6

7 Dgl. tilvækst (ViS-VuS) = 1000*(VuS-ViS)/(-LN((LN(R._Gompertz_K.)-LN(VuS))/(LN(R._Gompertz_K.)- LN(ViS)))/Vk Priser på input Til den økonomiske analyse bruges 1,7 kr./feso, 3,4 kr./fesv for fravænningsfoder, og 2,0 kr./fesv for smågrisefoder (vægtet fra 7-30 kg) samt 1,70 kr./fesv for slagtesvinefoder. Baseret på nulpunktsafregning i svineproduktionen bruges følgende priser på svin: 237 kr./fravænnet gris ved 7 kg, 397 kr./30 kg gris, og 9 kr. i transportomkostning pr. gris ved 30 kg. Det giver en afregningspris pr. kg slagtevægt på 11,42 kr./kg, før eventuel kødprocentkorrektion, som er +/- 12 øre/kg i forhold til et niveau på 60,4 % i kødprocent. Motivationsredskab Alle besætninger kan ikke være nummer 1, men alle bør kunne forbedre deres resultater. Succes har oftest en selvforstærkende virkning. Ved at måle fremgang i denne E-kontrol i form af placering fra i forhold til sidste gang kan flere besætninger måske anspores til at rykke sig og forbedre management. For hvert kritisk målepunkt er det på forhånd defineret, om det er en fordel, om værdien i besætningen er lavere eller højere end sammenligningspunktet. Egenskaber som fravænnede pr. kuld eller daglig tilvækst ønskes så høje som mulige, mens dødelighed og foderforbrug typisk er målepunkter, hvor det er ønskværdigt at ligge under målepunktet. Der kan benchmarkes mod forskelige fraktiler. Fraktilerne er lavet således, at det bliver sværere og sværere at klare sig bedre end sammenligningsreferencen desto lavere p-fraktil, der vælges. P- fraktilerne for egenskaben daglig tilvækst fra 7-30 kg er vist i figur 1. De bedste 5 % har en daglig tilvækst >=519 gram/dag, mens 50 % fraktilen er medianen/landsgennemsnittet, som lå på 441 gram/dag. 7

8 Figur 1: Estimater for P-fraktiler fra bund mod top for målepunktet dgl. tilvækst fra 7-30 kg. Kilde landsgennemsnit tal Uanset hvilken gruppe, der ønskes benchmarking imod, kan et målepunkts rangering fra (1 bedst) altid vises. Fokus på økonomiske målepunkter Enhver marginalændring af et målepunkt har sin egen økonomiske værdi. Værdier i tabel 2 sættes op imod det ønskede sammenligningsgrundlag, og marginalforskellen udregnes og ganges med de økonomiske værdier i tabellen. 8

9 Tabel 2. Økonomiske vægte for søer eller standardiserede output Søer Enhed Økonomisk vægt pr. enhed Søer: 1 fravænnet gris 7 kg/årsso 1 236,0 Søer: Sodødelighed, 1 pct. point 1-50,0 Søer: Årlig udskiftningsprocent ,0 Søer: 100 FEsv ,0 Kg regulering ved fravænning Enhed Økonomisk vægt pr. enhed Værdi pr. kg fravænningsvægt 0-9 kg 1 12,19 Værdi pr. kg fravænningsvægt > 9 kg 1 7,54 Smågrise 7-30 kg Enhed Økonomisk vægt pr. enhed Smågrise:1 FESv/kg tilvækst 1-50,8 Smågrise: 100 gram/dlg tilvækst ,00 Smågrise: 1 % døde 1-3,20 Slagtesvin kg Økonomisk vægt pr. enhed Slagtesvin: 1 FESv/kg tilvækst 1-136,0 Slagtesvin: 100 gram/dlg tilvækst ,7 Slagtesvin:1 % døde slagtesvin 1-6,8 Slagtesvin:1 Kødprocent enhed 1 10,08 Slagtevægt 84 11,36 Standardiseret produktionsværdiberegning Da der ikke bruges aktuelle priser, men fastlåste priser, bruges udtrykket produktionsværdi (PV) pr. enhed i stedet for dækningsbidrag/enhed. De enkelte målepunkter kan samles til et PV pr. årsso, smågrise eller slagtesvin. For smågrise og slagtesvin er det endnu bedre at sammenligne PV pr. stiplads/år, fordi værdien af daglig tilvækst ikke kan beregnes uden en tidsenhed, som her er producerede grise pr. stiplads. Omkostningen ved dødelighed inkluderer smågriseomkostningen og foder til døde/aflivede dyr. Smågrise- og foderomkostningen er således kun for den solgte/overførte enhed. Dette sker igen af hensyn til sammenligning, så det tydeligere fremgår, hvad dødelighed koster. 9

10 Tabel 3. De gennemsnitlige PV værdier samt deres CV værdi PV middelværdier Værdi Enhed PV/årsso Kr./årsso CV/årsso 16,5 % PV/smågrisestiplads 360 Kr./stiplads CV/smågrisestiplads 25 % PV/slagtesvinestiplads 507 Kr./stiplads CV/slagtesvinestiplads 27 % Resultater og diskussion I resultatafsnittet vælges et tilfældigt niveau for E-kontrollen for henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin. De enkelte tabeller og figurer gennemgås i forhold til den valgte sammenligningsreference. Besætningens nøgletal rangeres altid, uanset hvem besætningen ønsker at måle sig imod. Betydning af forskelle i forhold til reference diskuteres. Soresultater For sobesætninger vælges flere KMP er end de målepunkter, som der til sidst sættes økonomi på. Fravænnede grise pr. årsso er et godt samlende nøgletal for mange KMP er i soholdet, når også værdien af produktet (her fravænningsvægten på grise indregnes). En god sobesætning sammenligner i eksemplet sine resultater med de bedste for at finde forbedringspunkter. 10

11 Tabel 4. Eksempel sobesætning rådata sammenlignet med 10 % fraktiler Målepunkter søer Besætningens egne tal Besætningens Placering Sammenlign med: 10 % fraktil Faringsprocent 92, ,82 Spildfoderdage pr. kuld 10, ,72 Dødfødte pr. kuld 1,00 2 1,26 Levendefødte pr. kuld 16, ,35 Pattegrisedødelighed % 13, ,75 Total pattegrisedødelighed % 18, ,93 Fravænnede/kuld 13, ,34 Fravænnede/fravænning 11, ,23 Laktationsperiode 29,68 30,49 Sodødelighed 10, ,74 Årlig udskiftningsprocent 53, ,09 Kuld pr. årsso 2,34 2,35 Fravænnede grise pr. årsso 32,37 33,70 Fravænningsvægt i kg/gris 9,0 7,0 Besætningens registrerede FEso/årsso 1481 Reference FEso/årsso Økonomisk benchmarking søer Sobesætningen har som vist i sammenligningen ca. 1,4 færre fravænnede grise pr. årsso sammenlignet med de 10 % bedste, hvilket den taber -314 kr./årsso på, som vist i nedenstående figur. På grund af en højere fravænningsvægt ligger besætningen på vægtreguleringen 789 kr./årsso højere i forhold til reference, som fravænner ved 7 kg. Foderforbruget er meget flot, idet en besætning, som fravænner grise på 9 kg ved ca. 30 dages laktationsperiode, reelt måtte forventes at ligge på FEso/årsso, men i perioden er det målt til kun FEsv/årsso. I en sobesætning skal man dog være meget opmærksom på, at sofoderforbruget kan blive så lavt, at det går ud over reproduktionsresultaterne. Umiddelbart giver det lave foderforbrug i perioden en besparelse på ca. 142 FEesv/årsso, som ganget med foderprisen giver en besparelse på 241 kr./årsso i forhold til det forventede normfoderforbrug med besætningens tal. 11

12 Figur 2: Økonomisk fokusfinder søer i forhold til valgt baselien, som er 10 % bedste nøgletal, eller reference fravænningsvægt og foderforbrug. Samlet set ender besætningen på en økonomisk PV-årsso rangering på 4 ud af 100. Det kan også ses, at en placering som nr. 10 på alle målpunkter giver en rangering som nr. 5. Tabel 5. PV kalkule pr. årsso i forhold til benchmark Årsso kalkule Besætningens egne tal Sammenlign med: 10 % fraktil Difference Salgsindtægt 7 kg/årsso Kg regulering pattegrise Foderomkostning pr. årsso Udskiftning Sodødelighed PV pr. so Rangering PV/årsso 4 5 Grafisk kan data præsenteres i et radardiagram, hvor det altid drejer sig om at ligge så tæt på 0 som muligt, idet y-aksen er rangering fra

13 Figur 3: Besætningens sorangering på kritiske målepunkter. Y-aksen angiver besætningens placering i forhold til sidst kendte landsgennemsnit for et nøgletal, hvor 1 er bedste rangering. Diskussion søer Foderforbruget i soholdet skal være passende i forhold til søernes præstationer. En kontrol af foderforbrug omregnet til pr. årsso, via et referencefoderforbrug, som tager udgangspunkt i besætningens egne søers aktuelle præstationer, kan derfor virke fornuftigt. At der regnes på totalsummer og ikke gennemsnitsobservationer sikre, at reference foderforbruget bliver mere pålideligt ved f.eks. besætningsudvidelser eller ved fler-ugers holddrift. Korte E-kontroller kan skabe udsving i en besætnings foderforbrug i disse tilfælde. Sådanne udsving kan være berettiget og ikke være ensbetydende med, at besætningens foderforbrug er for højt eller lavt. Hvis reference foderforbrug er lavt i forhold til målt, bør man, inden man glæder sig over det, undersøge om alle andre resultater er tilfredsstillende, såsom søernes huld og besætningens reproduktionsresultater. Flere af målepunkterne i soholdet er svære. Større afvigelser i soudskiftning/referencefoderforbrug bør være ensbetydende med et dobbelttjek af udskiftningsstrategien eller et tjek på søernes huld eller fravænningsvægten, hvis reference foderforbruget afviger meget. Sofoderforbrug kan desværre være svært at opmåle, specielt hvis også polte får sofoder. En optælling af poltefoderdage, hvor de får sofoder, kan dog hjælpe besætningerne til at få et rent foderforbrug pr. årsso. Dette tal er lige så vigtigt at vide som foderforbrug i smågriseperioden. 13

14 Det kan ligeledes betyde noget om besætningens fravænningsvægt er beregnet eller målt. Smågriseresultater I eksemplet smågrise benchmarkes resultatet med landsgennemsnittet. I denne smågrisebesætning sælger man grise ved 25 kg. Dette nedsætter både FEsv/kg tilvækst, men også daglig tilvækst, hvis grisenes normale vækstforløb tages for givet. I første omgang beregnes, hvordan sammenligningsgruppens tal ville se ud, hvis de blev omregnet til en produktion fra 7,1-25 kg smågrise. Som det fremgår af tabel 6, har besætningen en tilvækst, som er 12 gram/dag lavere end landsgennemsnitstal med samme ind- og udvægt som besætningen. FEsv/ ligger dog flot. Tabel 6. Rådata input til standardisering af smågrises effektivitetstal. Sammenlignet med 50 % fraktil, dvs. landsgennemsnit Smågrise-input Besætningens egne tal Sammenlignet med landsgennemsnit, men med besætningens egne ind og udvægte Opgjort FEsv/kg 1,75 1,87 Dgl Indvægt 7,1 7,10 Afgangsvægt 25,0 25,00 Dødelighed % 4 2,87 Foderdage 44,8 43,4 I tabel 7 omregnes E-tallene til 7-30 kg tal. Tabel 7. Omregning af besætningens smågrisedata til 7-30 kg produktionstal Smågrise standardiseret Besætningens egen tal Landsgennemsnit Besætningens Placering FEsv/kg 7-30 kg 1,79 1,91 23 Dgl. tilvækst 7-30 kg, g/dag Dødelighed 4,00 2,87 77 Besætningens foderforbrug pr. kg. tilvækst er 6,1 kr./smågrise bedre end landsgennemsnittet, men på dgl. tilvækst og dødelighed tabes der 1,43 og 3,62 kr./smågris i forhold til valgt baseline. 14

15 Figur 4: Fokusfinder smågrise: Besætningens tal sammenlignet med landsgennemsnit tal (50 % fraktil) og omsat til kr. pr. gris. Negative værdier er der, hvor besætningen taber penge i forhold til sammenligningsgrundlaget. Baseret på de standardiserede værdier kan der beregnes en sammenlignelig PV-værdi både pr. smågris og pr. stiplads. Tabel 8. Smågrise kalkule fra 7-30 kg Smågrise kalkule 7-30 kg Besætningens Landsgennemsnit Difference egne tal Salgsindtægt 397,0 397,0 Smågriseomkostning 236,0 236,0 Dødelighed 12,8 9,2-3,62 Foderforbrug 91,0 97,1 6,10 PV/smågris 57,2 54,7 2,48 Solgte grise pr. stiplads/år 6,43 6,62-0,18 PV/stiplads PV/kg levende tilvækst 2,49 2,38 0,11 Kg levende tilvækst pr. stiplads ,25 Rangering PV/stiplads Smågrise-nøgletallene viser en PV-værdi på 57,2 kr./smågris, hvilket er 2,48 bedre end sammenligningsgrundlaget. Dgl. tilvækst kan i en kalkule først indregnes, når der beregnes producerede grise pr. stiplads/år. Besætningens lavere tilvækst gør, at der kan sælges 6,43 smågrise pr. stiplads mod 6,62 ifølge landsgennemsnit. 15

16 Besætningens øvrige parameter er dog så meget bedre, at PV-stiplads er højere end landsgennemsnit. PV/stiplads giver en placering som nr. 47, og der tjenes i gns. 5,86 kr./stiplads mere end landsgennemsnit. Figur 5: Besætningens smågriserangering på udvalgte kritiske målepunkter. Y-aksen angiver besætningens placering i forhold til sidst kendte landsgennemsnit for et nøgletal, hvor 1 er bedste rangering. Resultateksempel slagtesvin Der vil være besætninger, som af forskellige årsager ligger lavt i effektivitetsniveau. Dette bør der tages hensyn til, når sammenligningsgrundlag vælges. En slagtesvinebesætning med 750 gram dgl. tilvækst og et FEsv/kg tilvækst på 3,05 sammenlignes med 60 % p-fraktilen, dvs. et sammenligningsgrundlag lige under landsgennemsnittet. Tabel 9. Besætningens egen tal og valgt P-fraktil omregnet til besætningens ind og udvægte Slagtesvin input Besætningens egne tal Sammenlignet med 60 % fraktil, men med besætningens egne ind og udvægte Opgjort FEsv/kg 3,05 2,85 Dgl Indvægt 30,0 30,0 Slagtevægt 82,0 82,0 Kødprocent 60,64 60,18 Dødelighed 2,60 4,20 Denne slagtesvinebesætnings placering er mellem ud af 100 mht. foderudnyttelse og dgl. tilvækst, men der kompenseres noget herfor, fordi både kødprocent og dødelighed ligger i den bedste tredjedel. 16

17 Tabel 10. Omregning af besætningens slagtesvinedata til kg produktion Standardiseret Besætningens egne tal Sammenlignet med: 60 % fraktil Besætningens Placering FEsv/kg kg 3,07 2,87 92 Dgl. tilvækst kg, g/dag Dødelighed 2,60 4,20 31 Kødprocent ved 84 kg slagtevægt 60,50 60,04 33 Som fokusfinder slagtesvin viser, taber denne slagtesvineproducent næsten 27 kr./slagtesvin på at have en foderudnyttelse, som er 0,3 FEsv/kg højere end 60 % fraktilen. Daglig tilvækst fra kg ligger næsten 135 gram lavere end sammenligningsgrundlaget, hvilket koster yderligere ca. 17 kr./slagtesvin. Figur 6: Fokusfinder slagtesvin: Besætningens tal sammenlignet med 60 % fraktil forskelle omsat til kr. pr. gris. Negative værdier er der, hvor besætningen taber penge i forhold til sammenligningsgrundlaget. Slagtesvin PV-kalkulen viser, at slagtesvinebesætningen rangeringsmæssigt ender på en 87 plads. 17

18 Tabel 11. PV-kalkule slagtesvin i forhold til målepunkter Slagtesvin kalkule kg Besætningens Sammenlign fra: Difference egne tal 60 % fraktil Salgsindtægt 954,2 954,2 Kødprocent afregning -5,0-9,7 4,68 Smågriseomkostning 406,0 406,0 Dødelighed 17,7 28,5 10,87 Foderforbrug 417,5 390,8-26,69 PV/slagtesvin 108,0 119,1-11,14 Solgte grise pr. stiplads/år 3,27 3,83-0,56 PV/stiplads 353,5 456,2-102,71 PV/kg slagtekrop 1,29 1,42-0,13 Kg slagtekrop/stiplads ,68 Rangering PV/stiplads For alle driftsgrene-kalkuler må der tages det forbehold, at programmet bruger enhedspriser på foder. En dårlig/god rangering i fodereffektivitet kan måske skyldes kvalitetsforskelle i råvarer, som afspejler sig i pris pr. FEsv. På kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger er der også store forskelle. Nogen kan således klare sig med et lavere nulpunkts-db, end andre er nødt til at stille krav om. Dette ændrer ikke ved det faktum, at det for mange bør være et must at forbedre og udnytte de egenskaber, der via det danske alssystem stilles til rådighed og derved opnå en fin DB-rangering. Foderprisen er ikke kendt i landsgennemsnitstallene. Spredningen i PV/stiplads overestimeres en smule, fordi en relativ dyr foderblanding normalt kompenserer herfor ved en bedre foderudnyttelse og muligvis også bedre tilvækst. Målepunkter i svineproduktionen skal være relevante, ellers bør de ikke tages med. Flere målepunkter er her udeladt, når der regnes økonomi. Ikke fordi de ikke er vigtige, men fordi der ellers er risiko for, at de regnes med 2 gange. En rangering på 50 i PV-værdi pr. stiplads eller lavere fortæller interessenter, at besætningen burde være rentabel på mellemlang sigt, mens værdier under 50 normalt ikke vil løbe rundt. 18

19 Referencer [1] Vinter J Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen. Notat nr [2] P. Tybirk VSP. Personlig meddelelse. [3] Christiansen M.G. & T. Jensen & M. E Busch, Lav korrelation mellem tilvækst i smågrisestald og slagtesvinestalden. Notat nr Journalnr.: //FU// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 NOTAT NR. 1617 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER NOTAT NR. 1426 Supplerende mælk i farestier kan erstatte brugen af ammesøer. For at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk skal der opnås en reduktion

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011 RAPPORT NR. 40 Dansk svineproduktion havde de laveste omkostninger pr. kg svinekød i EU InterPIG. Bedre afregningspris i Spanien end i Danmark gør spansk svineproduktion

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere